tage hans Hest fra ham, dreiede Sagen sig ikke længere
om Overfaldet paa Lensherren, men blev opfattet
som en Majestætsforbrydelse. I Forening med
3 Sorenskrivere og 24 Meddomsmænd afsagde Wesling
da den Kjendelse, at Klemet skulde være henført under
Kongens Naade eller Unaade: hans Odelsgods og
Løsøre skulde inddrages under Kronen, og endelig
skulde Øxen, han havde truet Lensherren med, fastslaaes
af Bøddelen paa Tyvegalgen.
Ved kongelig Skrivelse af 5te April 1662 til General Klaus von Ahlefeldt blev Klemet Gimses Straf bestemt til Arbeide i Jern paa Bremerholm.
Efter Retsakten i det norske Rigsarchiv (Norske Indlægge f. 1662).
I de sidste Aar af det 17de Aarhundrede boede
der paa Gaarden Vaslaus i Øifjeld i Thelemarken en
Mand ved Navn Torgjus. Hans Kone hed Marit
Svendsdatter. De havde tre Børn sammen, Sønnen
Knut, der stod som Soldat ved Kaptein Grubbes Kompagni
under det vesterlenske Regiment, og Døtrene
Steinvor og Ingerid. Op til Vaslaus stødte Gaarden
Vestre Trovatns Jorder, hvor Lidvor Kristenssøn
var bosiddende. Mellem ham og Vaslausfolket var der
stort Uvenskab den Tid, Fortællingen tager sin Begyndelse.
Men hvoraf dette var opstaaet, lader sig ikke
med Bestemthed sige.
En Høst, – det var nok i Aaret 1698 – var Kvindfolkene paa Vaslaus budne i en Skurddovning paa Gaarden Vik. Her var ogsaa Aslaug Torsteinsdatter, som var i Tjeneste hos Asbjørn Vaalhovd (Vollopt).
