nøies med at forfølge dem paa Frastand. I tre Dage maatte Svenskerne holde til paa det bare Fjeld, idelig udsatte for Bøndernes Ild. Efter hvert som deres Heste blev udmattede af Strabadserne, hug de dem ned, for at de ikke skulde falde i Modstandernes Hænder. Omsider lykkedes det dem dog at komme over til Jemtlandsbygderne.
Foruden andet Bytte faldt femti gode Heste i Bøndernes Hænder. Da dette rygtedes, kom der en Officer fra Oberstens Gaard for at føre Hestene ned til Leiren, hvor de skulde anvendes i Kongens Tjeneste. Men Bønderne negtede at udlevere dem og erklærede: “Du skulde have hjulpet os den Tid, vi bad dig derom; da skulde du have faaet din Andel af dem. Men vil du nu tage dem, saa maa du ikke fortænke os i, at vi byder dig til Gjæst paa det samme Traktement, som Svensken fik.“
“Relation angaaende Krige udi Throndhjems Lehn og Jempteland Ao. 76. 77, 78 og 79“. (Manuskript i Kildeskriftfondets Samlinger).
Om Svenskerne nordenfjelds 1718 har jeg tidligere i den af Professor L. Daae udgivne Samling Bygdesagn meddelt en Række Træk, som endnu bevares i Traditionen i det trondhjemske. Til disse slutter de her meddelte sig. Om Armfeldts Tog se min Afhandling i Historisk Tidsskrift, 2 Række, Bd. II, 193–259.
1. Svenskerne i Stjørdalen. Efter at have passeret Stjørdalselven ved Gaarden Vold noget over en Fjerding Vei ovenfor Vernes Kirke rykkede den
