’Til Stjørdalen at holde Frokost’. Samme to Karle raabe igjen: ’Du skal komme tidligt nok!’ Skyder saa hver sit Skud paa ham og træffede strax en Korporal, at han tumlede af Hesten“.
De ilede derpaa ad Snarveie ned til Bygden, hvor Bønderne paa deres Anskrig øieblikkelig gjorde sig rede til at drage Fienden imøde, skjønt de ialt ikke udgjorde mere end 50 Mand og ovenikjøbet var slet rustede med Ammunition. Før de brød op, sendte de Bud ned til Leiren paa Stjørdalshalsen med Anmodning om at faa Folkehjælp og Forstrækning med Ammunition. Saa rimelige disse Forlangender end skulde synes at være, blev de dog ikke efterkomne, hvad enten det skyldtes Vrangvillie fra den kommanderendes Side, eller der var andre Hindringer i Veien herfor.
Efter at have bragt sine Kreaturer i Sikkerhed drog Bønderne op paa Fjeldet, hvor de lagde sig i Baghold for Fienden og foruroligede hans Marsch med sine sikre Skud. Det lykkedes ham vistnok at trænge ned til Indgangen af Bygden; men da Soldaterne var sterkt medtagne af Anstrengelse og derhos var slet provianterede, – hver Mand havde nemlig ved Opbruddet fra Jemtland faaet udleveret et Stykke raaddent Kjød og en Kande Korn – fandt Anføreren det tilraadeligst at tiltræde Tilbagemarschen saa snart som muligt. De satte Ild paa den øverstliggende Gaard og styrede atter tilfjelds.
Bønderne var imidlertid ikke tilfreds med at have afvist Fiendens Anfald, men sendte paany Bud ned til Vernes og bad om Hjælp. Havde de faaet den, var det deres Agt at forfølge Fienderne, som “nok skulde have forgjettet at gaa tilbage.“ Men da ogsaa dette Forlangende blev afslaaet, maatte Merakerbyggerne
