svenske Hær ned over Dalen langs Elvens søndre Bred. Om Natten slog den Leir paa Rødde, Stuebjerg og Dybvad. Alle vaabenføre Mænd var borte; kun gamle Kaller, Kvindfolk og Børn var hjemme paa Gaardene. Mad og Gjenstande, som havde Værdi, var bleven bragt ned i Kjelderne, før Fienden kom frem til Gaards; siden redte man Fladseng over Kjelderlugerne, klædte Børnene af og lagde dem der. Svenskerne tændte op Ild overalt paa Laaverne; men man ved ikke at berette, at noget Hus brændte ved denne Leilighed.
Paa Gaarden Midt-Dybvad trængte nogle Svenske ind paa Staburet for at rane. Konen paa Gaarden, der var viden om bekjendt for sin Styrke, gik ind efter dem, tog den ene Svenske efter den anden og kylede dem ud paa Tunet Da skal en af dem have sagt, at hvis denne Gumma kom i Himmerige, saa turde ikke han være der.
Dagen efter gik Svenskernes Marsch videre. Mellem Gaardene Jullum og Aune laa der dengang en Husmandsplads, som kaldtes Saxestuen. Her stjal en af Svenskerne en Sau. Husmandskonen drog efter Hæren og fik sin Sau tilbage. Dog maatte hun paa den svenske Generals Befaling vise Svensken Vei udover Myren fra Frigaard til Høibykleven. Paa det sidste Sted fik hun Lov til at vende tilbage. Generalen betalte hende for, at hun havde vist dem Vei, og Betalingen lagde hun efter hans Anvisning foran i Skoen. Siden fik hun et Brev, som hun stod og holdt i Haanden, medens Hæren drog forbi, og der blev da heller ikke tilføiet hende nogen Overlast.
Paa Gaarden Høiby, heder det, skal nogle svenske Marodører have forøvet Manddrab; men da Gaardens Karler kom hjem, slog de dem ihjel og grov
