Prins Eugens og Marlboroughs Hære i Ungarn, Tyskland og Frankrige. Det er saaledes nemt nok at finde en Forklaring til, at denne overtroiske Forestilling optræder i denne Trakt.
Den stakkars enfoldige Skiløber havde nok ingen Anelse om, hvilken stor Forseelse han gjorde sig skyldig i ved at braute af denne Kunst, som han af gode Grunde selv ikke havde kunnet befatte sig med. Han var nemlig saa uvidende i sin Kristendom, at han endnu aldrig havde været antaget til Guds Bord. Men Bygdefolkets Forargelse var lige stor for det, og Presten Irgens, der var ny i Embedet, hastede i sin Nidkjærhed over denne Bespottelse af det hellige Sakrament med at indgaa med Indberetning til den kommanderende General nordenfjelds, Vincents Budde, og nedlagde Paastand om, at Soldaten skulde straffes efter Lovens Strenghed. Efter Generalmajor Buddes Befaling optoges der da under 23de April 1720 Krigsforhør over Soldaten, som Tremaanedersdagen derefter stilledes for Krigsret. Denne fandt, at Soldatens Forseelse vistnok maatte betragtes som Gudsbespottelse, men dog ikke var saa stor, at den kunde belægges med den haarde Livsstraf, som i 2den og 3die Krigsartikel var fastsat. Den besluttede derfor at indhente Erklæring i Sagen fra Generalauditør U. C. Göttsche i Kristiania. Allerede 3 Uger efter (10de August 1720) afgav denne sin Betænkning, der gik ud paa, at det bedste havde været, om Presten, istedetfor at gjøre saamegen Opstuds, i den foreløbige Examination havde foreholdt Synderen hans grove Forseelse og bragt ham paa ret Vei. Da Sagen imidlertid var bragt saa vidt, maatte Retten have sin Gjænge; dog henstillede han til Krigs-
