retten at idømme Soldaten „nogen Spidsrodstraf“ og at staa aabenbart Skrifte.
I Henhold til Generalauditørens Udtalelse dømte da Krigsretten under 16de September 1720 Soldaten til at løbe Spidsrod 6 Gange gjennem 300 Mand, hvorhos han skulde udstaa Kirkens Disciplin. Efter Forholdene kan denne Straf ikke kaldes overvættes streng, naar den sammenlignes med de Straffedomme, som Tidens militære Justits ellers bragte i Anvendelse. Men General Vincents Budde var af en anden Opfatning. Denne, der selv havde tjent i Udlandet og selvfølgelig godt kjendte den Kilde, hvorfra Soldatens Gudsbespottelse stammede, resolverede under 26de September, at de 6 Maaneders Arrest, som Soldaten havde udholdt, skulde være Straf nok for hans Forseelse; derimod kunde han være fritagen for at løbe Spidsrod. Da det imidlertid var oplyst, at Soldatens Kristendomskundskab var meget mangelfuld, skulde Presten tage sig af ham. Budde resolverede derfor, at Soldaten skulde staa aabent Skrifte.
