Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Egenskaber, hvormed en saadan skulde være udstyret. Han var ikke kniben paa at gjøre Rede for, hvori denne Kunst bestod: Man skulde tage Brødet, som Presten uddelte i Alterens Sakrament, lade det i Bøssen og affyre den i Luften. Naar man saa holdt Haanden frem, vilde der falde tre Blodsdraaber i den, og fra dette Øieblik af skulde man være Friskytter.

Som vi ser, staar Hovedmomentet i den Kunst, som den stakkars Haltdaling eller Aalbyg skulde have lært, i uopløselig Sammenhæng med Katholicismens Lære om Transsubstantiationen. Vi har saaledes for os et Træk af sydlandsk Overtro, der er direkte overført til en norsk Fjeldbygd, hvor den netop ved sin Nyhed og Dristighed volder en grublandet Opsigt. Hvad der skulde vække vor Forundring, maatte nærmest være, at dette Udslag af en udbredt sydlandsk Folketro optræder som et isoleret Exempel i en afsidesliggende norsk Bygd, som skulde antages at staa i overmaade liden Forbindelse med Udenverdenen og Udlandet. Men Forklaringen ligger meget nær. I de nærmest forudgaaende Aar havde der nemlig paa Grund af Krigsuroligheder fundet større Troppesamlinger Sted i de høitliggende Fjeldtrakter, og det siger sig selv, at den gjensidige Udvexling af Ideer og Anskuelser, som under dette Soldaternes Samvær fandt Sted, maatte være af mangehaande og tillige temmelig broget Slags. Der fandtes nemlig blandt de hvervede Soldater, som i hine Tider gjorde Tjeneste hertillands, mange, hvis Vugge havde staaet paa sydligere Breddegrader, og blandt de indfødte Krigere, som i 1716 og 1718 kjæmpede mod Karl XII, gaves der adskillige, ikke blot inden Officersstanden, men ogsaa blandt Underofficererne og Soldaterne, som for et halvt Snes Aar siden havde tjent i