Denne siden er korrekturlest
- Enhver, som taler offentlig, bør da fornemmelig bruge de almindelige rigtige Ord, og ey i sine offentlige Taler indføre sⱥdanne Ord, som allene henhører til en vis Dialekt, eller han selv har vænnet sig til: det var f. Ex. ey rigtig at sige: Bⱥgen, Rije, Nøyel, Føder, hⱥns &c. i St. f. Bogen, Rige, Nøgel, Fødder, hans. Dog om en brav og retskaffen Mand skulle have vænnet sig til et eller andet sⱥdant Ord, da var det meget uforstandig at dadle ham derfor; men ingen burde dog efterabe ham deri.
- Fremmede Ord, fornemmelig Nomina Propria af Mennesker, nⱥr de anføres som fremmede, kan i lærde Skrifter vel skrives med Latinske Bogstaver: s. Cicero, Xerxes &c. men i sⱥdanne Bøger, som er til almindelig Mands Brug: s. Bibler, Katekismer &c. bør altid bruges Danske Bogstaver og Dansk Skrivemⱥde: s. Matens, Filipus, Jerusalem, Katekismus &c. derimod bør ommældte Nomina Propria, enten de er verdslige eller bibelske Navne, ikke (efter den Franske og Tydske Mⱥde) i deres Endelser, i Udtalen, forandres; thi det er ey rigtig: See D. C. F. Hempels Hochteutsche Sprachlehre: Pag. 205. &c. §. 222. Thi, om man vil kalde f. Ex. Mateus-Mat, Paulus-Pⱥl, Jeremias-Jerm &c. sⱥ kan man med Sandhed sige: De Mennesker har aldrig hⱥft sⱥdant Navn. Men hvad gammel Brug har ligesom fastsat, kan vel ikke sⱥ let forandres.
- Ord, som enten er virkelig Danske, eller antagen af fremmede Sprog, og bruges som Danske, bør skrives efter den Danske Udtale, og man bør ey agte om det Sprogs Skrivemⱥde, hvorfra de nedstammer; thi læg Mand forstⱥer jo ikke Gresk, Latin, Fransk, Tydsk &c. Og ligesⱥvel som man
