Denne siden er korrekturlest
- drig strives uden for v, i St. f. k, og x er det samme som ks; dog synes mig, at de og med Tiden bør afskaffes; thi som man æy bør unvære nogen fornøden, sⱥ bør man ey heller have nogen ufornøden, Bogstav til almindelig Brug.
- Nⱥr man nøye vil ansee det, da burde alle Konsonanter have et overeensstæmmende Navn, da det vilde blive lettere at lære at stave, og kaldes f. Ex. be, de, fe, ge, he, je, ke, le, me, ne, pe, re, se, te, ve. Sⱥ burde og alle ni Vokalerne sættes først i Alphabetet, da mange ey veed at gjøre Forskjel imellem Konsonanter og Vokaler. Man burde og i Trykken have Nogen Forskjel pⱥ den store Jod og den store I.
- De fornødne Regler ere følgende:
- I Almindelighed bør man skrive Ordene med
de Bogstaver, som nærmest passer til den Mⱥde
at tale pⱥ, som er brugeligst, og forstⱥes af alle
Danske og Norske i Almindelighed. De almindelige
Ord, som man da skal betjene sig af, er de,
som for det meste høres va Prædikkestolen, eller i
andre offentlige Taler, eller af fornemme og
studerede Folk, nⱥr de taler med Beskjedentlighed.
Og dette er Hoved-Regelen, hvoraf de øvrige
hænger.
Mærk: - Hvor mange forskiellige Dialekter der end er i et Sprog, sⱥ er der dog en almindelig Mⱥde at tale pⱥ, som forstⱥes af alle i det samme land, hvilken mⱥ antages for den rigtigste i Talen og Skriven: f. Ex. Præsterne til Fjelds i Norge, de i Jylland og de i Kjøbenhavn, bruge de samme Ord at prædikke med, og forstⱥes ligevel på de Stæder, ihvor forskjellig end deres Dialekter er. Derfor
- I Almindelighed bør man skrive Ordene med
de Bogstaver, som nærmest passer til den Mⱥde
at tale pⱥ, som er brugeligst, og forstⱥes af alle
Danske og Norske i Almindelighed. De almindelige
Ord, som man da skal betjene sig af, er de,
som for det meste høres va Prædikkestolen, eller i
andre offentlige Taler, eller af fornemme og
studerede Folk, nⱥr de taler med Beskjedentlighed.
Og dette er Hoved-Regelen, hvoraf de øvrige
hænger.
