Saknad

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
P. T. Mallings Forlagsboghandel (s. 20-21).

 1. Eg veit ſo vel, det finſt ein Skatt,
ſom vel eg hava maatte;
og ingen Mann det vilde ſkadt,
um eg den Skatten aatte.
Og fann eg den, var alting vel;
eg ſkulde vera rik og ſæl.
Men aldri veit eg Grunnen,
der han ſkal verda funnen.

 2. Eg veit ſo vel, det finſt ein Stad,
kann henda nær ved Sida,
der viſt eg ſkulde verda glad
og gløyma burt all Kvida.
Og kom eg der, ſo fekk eg naa
den Ting, ſom meſt eg ſakna maa.
Men det er heile Skaden:
eg finner aldri Staden.

 3. Eg veit ſo vel, det finſt ein Barm
med ſame Kjenſla inne,
med ſame Hug og ſame Harm
og ſame Von og Minne.
Og fann eg den, vardt alting rett,
og Livet ſkulde ſtrida lett.

Men det er verſt at minnaſt:
me ſkulo aldri finnaſt.


PD-icon.svg Denne teksten er offentleg eigedom av di forfattaren døydde for meir enn 70 år sidan.