Reisehaandbog over Norge/1

Yngvar Nielsen

Reisehaandbog over Norge, 9. utgave

Alb. Cammermeyers Forlag, 1899 (s. innhold-26).

Ankomst med Dampskib. 1. Dampskibe fra Udlandet lægge til i Bjørviken ved Toldbodbryggen, i Øst- og Sydbanegaardens umiddelbare Nærhed, hvor altid efter Toldundersøgelsen kan erholdes faste Bærere; til Hotellerne 50 Øre for 30 kg. Vogne fra de større Hoteller fremmøde ved Udlandsdampskibenes Ankomst. Droschker paa det nærliggende Jernbanetorv, hvorfra man kan lade en af de gjerne talrig fremmødende Gutter hente dem (20 Øre). Amerikaskibene ligge ved Piperviksbryggen.

2. Dampskibe fra Christiansand, Bergen og vestlige Stæder udenfor Christianiafjorden lægge til ved Fæstningsbryggen, hvor Bærere fremmøde. Nærmeste Holdeplads for Droschker ved Victoria Hotel. Enkelte Dampskibe ligge ved Revierbryggen; der ligge ogsaa de Dampskibe, som gaa paa Sverige.

3. Dampskibe fra Fjordbyerne lægge til Ved Palæbryggen eller de ved Jernbanebryggen udlagte Pælebrygger.

4. Lokaldampskibe paa den indre Fjord lægge til ved Jernbanebryggens Pælebrygge eller i Piperviken.

Ankomst med Jernbaner. To Jernbanestationer; den ene for (Nord-) Øst- og Sydbanerne (for Trafik til og fra Trondhjem, Oplandene, Gudbrandsdalen, Kongsvinger m. m., det indre Sverige og Stockholm, Smaalenene og Göteborg), — den anden for Vestbanerne (Drammen, Larvik, Skien, Kongsberg, Krøderen, Sperillen og Randsfjorden). Paa Banegaardene er Ved alle Togs Ankomst Bærere tilstede, og lige ved holde Vogne. Ligesaa Omnibusser fra de større Hoteller. Paa Østbanegaarden finder (den altid lette) Toldundersøgelse Sted for Reisende fra Sverige. Fra begge Stationer Sporvei. Paa Østbanens Station Toiletteværelse og Opbevaringsrum for Tøi; det sidste ogsaa paa Vestbanen.

Hoteller. Victoria Hotel (Raadhusgd 8, nær Bryggerne, ti Min.s Vei fra begge Banegaarde); fra gammel Tid bekjendt og Vel renommeret som et godt og reelt Hotel. Grand Hotel (Carl Johans Gd. 31, ligeledes ti Min. fra Banegaardene og fra Bryggerne); godt og reelt. I begge Værelser fra Kr. 2.50. Hotel Scandinavie (Carl Johans Gd. 8, ikke langt fra Østbanens Station); renommeret fra gammel Tid som et godt og reelt Hotel; Værelser fra Kr. 2.00. Hotel du Boulevard (Storthingsgd. 8). Hotel Britannia (Ved Toldboden). Hotel Stockholm (ved Østbanen). Hotel d’Angleterre, Raadhusgd. 26. Flere nye Hotelanlæg planlagt. Dertil kommer en Række saakaldte Privathoteller eller Familiehoteller, der ere meget benyttede og vel anseede: Fru. Byes Privathotel, Carl Johans Gd., Indgang fra Akersgd. 26; anbefalet, godt og meget søgt Søstrene Scheens Privathotel, Prinsens Gd. 26 b; godt. Hospitset, Rosenkrantzgd. 1; kristelig Karakter, nyt. Fru Chr. Hansens Privathotel, Tordenskjoldsgd. 6; godt. Frøknerne Byes Privathotel, Tordenskjoldsgd. 2, godt. Søstrene Larsens Privathotel, Storthingsplads (Lille Grænsegd. 7); godt. Søstrene Waalens Privathotel, Carl Johans Gd. 12; godt. Fru Brorsens Hotel, Storthingsgd. 10; godt. Hotel Bellevue, Carl Johans Gd. 35. Fru Nanna Florelius’s Hotel og Pensionat, Carl Johans Gd. 39. Tostrupgaardens Hotel, Carl Johans Gd. 25. Hotel Westend, Carl Johans Gd. 45, nyt 1898. Schous Pensionat, Storthingsgd. 18. Søstrene Jacobsen, Akersgd. 20. Frk. Legangers Privathotel, Carl Johans Gd. 20. Metropole Privat-Hotel, Kongens Gd. 33 m. fl. Desuden flere tarveligere Hoteller, tildels i den umiddelbare Nærhed af Banegaardene. Med disse bør der vises Forsigtighed. — Pensionat for Damer, Fru S. Jacobsen, Bogstadveien 6.

Restaurationer. Grand Hotel, stor og elegant. Christophersens Efterfølgere (meget godt), Bankpladsen 1, ligeoverfor det gamle Theater. Den nye Frimurerloge, stor og elegant. Café & Restaurant du Boulevard, Storthingsgd. 8. Tivoli, smukt Lokale. Hotel Scandinavie. Hotel Britannia. St. Hans Haugen, glimrende Beliggenhed. — Af Byens talrige Spisekvarterer kunne flere være gode for Reisende. Dampkjøkkenet (S. 13) leverer god og billig Middagsspise.

Kafeer og Konditorier. Grand Hotel, Frimurerlogen, Tivoli, Hotel Scandinavie, Christophersens Efterfølgere, Café du Boulevard, Tostrupgaardens Café, Carl Johans Gd. 25, Parkkaféen, Drammensveien, Hj . af Huitfeldtsgd. 1, Restaurant Original Pilsen (tysk Bierhalle), Toldbodgd. 8 B., Frokost-Børsen, Kongens Gd. 14, Hollændergaardens Buffet, Storthingsgd. 14, Cordial, Storthingsgd. 18. H. Arnesen, Øvre Slotsgd. 10, Günthers Efterfl., Kirkegaden 19 og Akersgaden 35, Halvorsen, Prinsens Gd. 26 b, Møllhausen, Carl Johans Gd. 17.

Automatiske Kaféer, praktiske og billige, paa flere Steder, bl. a. Nedre Slotsgd. 10, Kongens Gd. 20.

Bade. Christiania Bad (udmærket Anstalt, Ringsgangen 3, Hj. af Munkedamsveien, nær ved Universitetet (romerske Bade, Dampbade, varme Bad o. s. v.) samt Badehuset Torvgaden (Kr. 0.50 med Haandklæde og Sæbe). Søbade: Hygæa og Sølyst ved Sydsiden af Akershus Fæstning. Bygdø Søbad (S. 13), meget at anbefale; Vandet der renere. Malmøkalvens Bad (S. 20). Varme Søbad, Victoria Terrasse.

Post. Posthus i Carl Johans Gd., Hj af Kirkegd, 1ste Etage, Indgang fra Kirkegd.; til By- og Pakkepostkontoret fra Carl Johans Gd. Kontoret for almindelige Breve og Aviser aabent Kl. 8—7½; Søn- og Helligdage Kl. 8—10, 5—8. Kontoret for Pengebreve og rekommanderede Breve lukkes Kl. 6; Søn- og Helligdage aabent Kl. 9—10, 5—6; By- og Pakkepostkontoret aabent Kl. 7—9 alle Hverdage. Toldexpeditionen aaben alle Hverdage Kl. 10—3. Underpostkontorer i Homannsbyen (S. 15), Sommerrogd., Oslo og Grünerløkken (S 16 og 14). Brevkasserne i indre Distrikt tømmes Kl. 6, 9½, 11¼, 1¼, 3¼, 5¼ og 7 Søn- og Helligd. Kl. 6 Fm. og Kl. 7 Eftm. I ytre Distr. tømmes de Kl. 5½, 10½, 1, 5, 6½; Søn- og Helligd. Kl. 6½, Fm. og Kl. 6½ Eftm. Paa Søndage ingen Ombæring af Breve.

Telegraf. Statstelegrafens Expedition, i samme Gaard som Posthuset, Carl Johans Gade, aaben hele Dagen Paa Øst og Vestbanegaardene telegraferes til de ved disse Baner liggende Jernbanestationer.

Telefon-Hovedstation, Nedre Slotsgade 12. Derhos talrige Talestationer, dels i Butikker, dels i Kiosker (10 Øre), med hvilke der er forbundet Avissalg og eget Skriverum. Christiania har et betydeligt Telefonnet med omfattende Forbindelser.

Færgemand ere stationerede ved Bjørviken — om Sommeren fra 6 Morgen til 10 Aften. De skulle have et Exemplar af Taxten hos sig. Inden Akerselvens Udløb og Fæstningsbryggen Kr. 0.20; inden Vippetangen, Grønlien og Oslo Havn Kr. 0.40; inden Kongshavn og Hovedøens nordre Ende Kr. 0.60; til Sjursøen, Blekøen og Hovedøens søndre Ende Kr. 0.80—1.00; Ormøen, Græsholmen, Hegholmen og Lindøen Kr. 1.20. For Retur altid det Halve. Fra Piperviken til Oscarshal Kr. 1.00. Efter Kl. 10 Aften Halvdelen i Tillæg; ligesaa, naar 2 Mand ro. Færgemanden forpligtet at vente ¼ Time.

Elektriske Sporveie (10 Øre) over den hele By fra Sommeren 1899; mange Linier, dels kommunale, dels private. 1. Fra Østbanen til Majorstuen og Skarpsno. Overgang mellem de to Linier ved Hjørnet af Parkveien og Drammensveien. 2. Fra St. Halvards Plads i Oslo til Sporveisgaden ved Stensparken; Sidelinier til Kampen og Vaalerengen. 3. Fra Sagene paa Akerselvens østre Bred til Vestbanen og videre til Filipstad. 4. Fra Storthingsgaden til St. Hans Haugen og videre til Sagene paa Akerselvens vestre Bred. 5. Dertil kommer en Linie til Rodeløkken.

Droschker. Priserne beregnes efter tre Kredse, af hvilke den indre omfatter den stærkest bebyggede Del af Byen, de to ytre kun den ytre, mindre tæt bebyggede. Taxten for Vogn med 1 Hest (Tøi indtil 50 Punds Vægt frit) i den indre Kreds er Kr. 0.40, i den ytre I Kr. 0.80; i ytre Kreds II Kr. 0.20 og Kr. 0.40 i Tillæg. For enhver Person, som kommer til, Kr. 0.20 i alle tre Kredse. Tur med 1 Hest til Oscarshal Kr. 2.40 (for 2 Personer 3.20, 3 P. 3.60, 4 P. 4.00). Til Grefsen og nærmeste Omgivelser Kr. 2.00 (for 2 P. Kr. 2.80, for 2 P. 3.20 og for 4 P. Kr. 3.60). Vogn med 2 Heste for 1—2 Pers. inden indre Kreds (Tøi indtil 100 Punds Vægt frit) Kr. 0.8O, 3 P. Kr. 1.00, 4 P. Kr. 1.20, 5 P. Kr 1.40. Inden ytre Kreds I Kr. 1.20 for 1—2 P., 3 P. Kr. 1.60. 4 P. 3.00, 5 P. 3.30, I ytre Kreds II Kr. 0.30 og Kr. 0.60 i Tillæg. Til Grefsen o.s.v. Kr. 3.20 (for 1—2 P., for flere Kr. 4.00, 4.40, 4.80); til Oscarshal Kr. 4.00 (for 3—5 P. Kr. 4.80, 5.20, 5.60). — Betaling pr. Time for Vogn med 1 Hest: Kr. 1.50 (Tillæg af Kr. 0.25 for hver ny Person indtil 4); for Vogn med 2 Heste Kr. 2.50 (l-2 P., for flere indtil 4 Pers. Kr. 0.5O for hver og Kr. 0.25 for 5te). Over en Time betales efter hver ¼ Time. Kjøreture paa Bygdø med 2 Heste for hver T. Kr. 3.20 (indtil 3 Pers., for 4 P. Kr. 4.00, for 5 P. Kr. 4.80). Benyttes Vognen kun til Fremkjørsel til Bygdø, betales et Tillæg af Kr. 1.40. — Efter Kl. 11 Aften (om Vinteren 10) og før Kl. 8 (9) Morgen forhøies Taxterne saaledes, at der f. Ex. i indre Kreds betales som i den ytre. Udenfor ytre Kreds da ikke Taxt.

Taxameter-Droschker ere delvis indførte. Taxt endnu ikke fastsat 1 Febr. 1899.

Vognmænd. C. Olsen, Apothekergaden 8; Nyquists Efterf., Rosenkrantzgaden 9.

Bybud paa flere offentlige Pladse; bære Ordet «Bybud» samt Nummer foran paa en fladpullet Hue af mørkt Klæde. Betaling efter forskjellige Kredse, hvori Byen deles.

Visergutkontorer. Pilestrædet 8 med Filialer Thv. Meyers Gd. 64 og Hegdehaugsveien 25, Grænsens Visergutkontor, Stortorvet 13 b — Chr. Transport-Bureau, Raadhusgd. 24, «Expres», Grænsegaarden, Adams Express, Kirkegd. 13, og Schies Transportkompagni, Raadhusgd. 5.

Faste Bærere ved Bryggerne og Jernbanerne. Taxt efter enkelt Mands eller 2 Mands Bør i forskjellige Kredse. Med Tøi som almindelig Reisendes bliver Udgiften Kr. 0.50—1.10.

Skydsstation, Rosenkrantzgaden 9.

Theatre. Nationaltheatret (S. 9) aabnes Septbr. 1899. Eldorado (S.13). Tivoli Theater.

Koncertlokaler. Den gamle Frimurerloge (S. 14). Brødrene Hals’s, Storthingsgd. 26. Grand Hotels Rokokosal.

Forlystelsessteder. Christiania Tivoli i Byens vestl. Del, Indgang fra Storthingsgaden. Restauration, Billard, Musik i det Frie om Sommeren, Theater, stor Cirkus, der ogsaa benyttes til Koncerter og Varietéteater. — Paa Frognes (S. 15) projekteres større Forlystelsesetablissement — Frederiksborg Tivoli paa Bygdø, Sommertheater, Koncerter; glimrende Beliggenhed.

Butiker. Vollmans Efterflg.,Kongensgd. 22. John Køltzow, Kirkegd. 20. Dopheides Magazin, Carl Johans Gd. 21. E. Larsens Pelshandel, Carl Johans Gd. 13. P. Backer, Kongens Gd. 31. William Schmidt, Reiseartikler, Carl Johans Gd. 41. Steen & Strøm, Kongens Gd. 23, fuldstændig Udstyrs- og Galanterihandel m. m., storartede Lokaler. Norsk Husflidsforening, Carl Johans Gd. 45; seværdig.

Fotografier hos R. Andvord, Carl Johans Gd. (Torvet 3), P. Schøyen, Kongens Gd. 22, Didriksen, Carl Johans Gd. (Akersgaden 26), Parmann & Co., Carl Johans Gd. 39, m. Fl. — Norske Sølvarbeider hos Tostrup, Carl Johans Gd. 25, D. Andersen, Prinsens Gd. 12, Thune, Carl Johans Gd., ved Egertorvet, Lie, Prinsens Gd. 15, Hammers Kommissionslager, Kirkegd. 20—22, Norsk Filigransfabrik, Egertorvet, C. Berg, Øvre Slotsgd.15b.

Boghandlere. Alb. Cammermeyers Forlag, Citypassagen, Pilestrædet, E. Hauff, Storthingsgd. 6, Cammermeyers Boghandel, 41-43, Aschehoug & Co., 43, Parmann & Co. 36, samtlige i Carl Johans Gd., Grimsgaard & Molling, Drammensveien, Hjørnet af Huitfeldts Gd. 1, Haffner & Hille, Carl Johans Gd. 45 (til Universitetsgd.), Feilberg & Landmark (Chr. Dybwad), Apothekergd. 6, Jacob Dybwad, Torvet 2 (til Carl Johans Gd.), Marius Lund, Universitetsgd. 22, J. W. Cappelen Kirkegd. 15, P. T. Malling (tillige stor Udstilling af Skolemariel), Kirkegd. 34, Grøndahl, Toldbodgd. 27, N. W. Damm & Søn (tillige Antikvariat) Øvre Slotsgd. 6, O. Norli, Universitetsgd. 28.

Warmuths Musikhandel, Tostrupgaarden, Carl Johans Gd. 25, Brødrene Hals’s Musikhandel, Storthingsgd. 26, Ole Olsens Musikhandel, Akersg. 28, Zappfes Musikhandel, Kirkegaden 20.

Kunsthandeler. Blomqvist, Carl Johans Gd. 35 (med fast Udstilling, Kr. 0.50 i Entré), Ingemann & Co., Kunsthandel & permanent Udstilling, Carl Johans Gd. 45, Chra. Guldlistefabriks Udsalg, Carl Johans Gd. 39, H. Abel, Akersgd. 18.

Banker. Norges Bank, Bankpladsen ved Akershus, Christiania Bank og Kreditkasse, Torvet 7, Den norske Kreditbank, Kirkegd. 24, Hj. af Prinsens Gd., Christiania Handelsbank, Prinsens Gd. 5, Industribanken, Prinsens Gd. 11, Privatbanken, Carl Johans Gd. 6, Landmandsbanken, Prinsens Gd. 3, Arntzen, Schmidt & Co., Kirkegd. 30, Tho. Joh. Heftye & Søn, Toldbodgd. 20, N. A. Andresen & Søn, Kirkegd. 6, Sev. Chr. Andersen, Prinsens Gd. 2 m. Fl.

Turistbureauer. Th. Bennett & Sønner, Carl Johans Gd. 35. F. Beyer: se under Rettelser. Th. Cook & Son, Jernbanetorvet 2.

Byens Samlinger og Seværdigheder. Det kongelige Slot — kun naar den kongelige Families Medlemmer ikke benytte dette — ved Henvendelse til Vagtmesteren, Indgang fra søndre Fløi. (Kl. 2—4 daglig) (S. 9.)

Oscarshal (under samme Forbehold) daglig ved Henvendelse til Opsynet paa Stedet. (S. 16.)

Kunstforeningen, Hollændergaarden. Storthingsd. 14, Hverdage 10—7, Søndage 12—3. Entré for Ikke-Medlemmer 25 Øre.

Skulpturmusæet, UniVersitetsgd. 13, alle Dage undt. Mandag og Lørdag 12—2. (S. 11.)

Kunstindustrimusæet, Hj. af Pilestrædet og Universitetsgd., Søndag-Fredag 12—2. (S. 12.)

Nationalgaleriet, Uuiversitetsgd. 13, alle Dage, undt. Mandag og Lørdag, 12—2. Reisende faa ogsaa ellers Adgang gjennem Vagtmesteren i 1ste Etage. (S. 11.)

Kobberstik- og Haandtegningssamlingen i Skulpturmusæet aaben Søndag, Tirsdag, Torsdag 12—2. (S. 11.)

Norsk Folkemusæum, Universitetsgd. 14, alle Dage, undtagen Lørdag, 1—3, samt alle Hverdage, undt. Lørdag, 5—7. (S. 12.) Entré 25 Øre.

Universitetets Bibliotheks Læsesal aaben alle Hverdage 11—3 samt (undt. Lørdag) 5—8; Udlaansværelse alle Hverdage 12—3. (S. 10.) Samlingen af nordiske Oldsager og Vikingeskibet Søndag. Mandag og Fredag 12—2. (S. 10.) Vikingeskibet mod en passende Godtgjørelse altid tilgjængeligt ved Henvendelse til Vagtmesteren i Midtbygningen.

Ethnografiske Samling Søndag 12—2, Mandag og Fredag 1—2. (S. 10.)

Zoologiske Musæum Søndag, Mandag og Fredag 12—2. (S. 10.)

Botaniske Musæum Mandag 12—2. (S. 10.)

Mineralkabinettet Søndag 12—2 og Fredag 12—1. (S. 10.)

Botaniske Have paa Tøien og sammes Bibliothek daglig. Drivhusene Hverdage 12—2. (S. 14.)

Astronomiske og magnetiske Observatorium (Drammensveien) Mandag og Torsdag 12—2 og 8—10 Em.

Artillerimusæet paa Fæstningen efter Tilladelse fra Felttøimesterens Expedition sammesteds.

Rustkammeret paa Akershus ligesaa. (S. 16.)

Christiania, Norges Hoved- og Residensstad, ligger ved Bunden af Christianiafjorden (59° 54‘ 42“ n. B.) i en veldyrket, frugtbar Dal, omgiven af skovbevoksede, vakkert formede Fjelde. Den nærmeste Omegn forskjønnes betydelig ved de talrige Landsteder, som overalt titte frem bag Træerne og ved alle Bugter, og ved de mange, tildels skovbevoksede Øer i Fjorden. Byen, som efter de i de sidste, 40 Aar foretagne Udvidelser har faaet en uforholdsmæssig stor Udstrækning, er i den gamle Del regelmæssig bebygget med brede, retvinklede Gader, hvis Huse længe blot havde 2 Etager. De nyere Dele ere ofte uregelmæssige, men have tillige gjennemgaaende høiere Huse. Disse nye Partier, der ere skudte hurtig frem, ligge ikke altid samlede, og denne spredte Bebyggelse bidrager ogsaa Sit til, at den norske Hovedstad, som for Øieblikket paa et Fladeindhold af 1599 Hektarer har meget nær 220,000 Indbyggere, først nu antager et fuldt tilsvarende storstadsmæssigt Udseende. Byens smukkeste og mest sammenhængende nyere Parti er den vestlige Del, med Eidsvoldspladsen, Slottet o. s. v. I de senere Aar har Byen udvidet sig kjæmpemæssig, og derhos er der i den gamle indre Bydel foregaaet et storartet Nybygningsarbeide, hvorved denne helt har forandret sin Karakter og er bleven moderniseret. Bryggerne og flere Hovedgader oplyses elektrisk.

Historie. Christiania er anlagt 28. Septbr. 1624 af Kong Christian IV., efterat det gamle Oslo i August var ødelagt ved Ildebrand. Anlægget af Oslo, ved Foden af Ekeberg, tilskrives Harald Haardraade (omtr. 1050). I Middelalderen var Oslo Sædet for en Biskop, havde en Kathedralkirke (Halvardskirken), en Kollegiatkirke (Mariakirken), flere andre Kirker og tre Klostre. A Byens øvrige Bygninger kjendes bl. A,: Kongsgaarden og Biskopens befæstede Gaard. Byens private Gaarde havde sine særegne Navne og laa for det Meste langs Hovedgaden, der omtrent gik i samme Retning som den nuværende Oslo Gade. I den senere Middelalder var Oslo den egentlige Hovedstad. Byen var aldrig særdeles betydelig, høist 4—5000 Indb., alligevel næst Bergen Norges største By i Middelalderen. Dens Handel var ved Slutn. af 14. Aarh. mest i Hænderne paa tyske Kjøbmænd, især fra Rostock, i hvis Følge der ogsaa var indvandret mange tyske Haandværkere. Under Christjern II. begyndte der i Oslo, ligesom i flere andre skandinaviske Byer, at vise sig en Reaktion imod Tyskernes Overvægt i Handelen Efterat det hanseatiske Forbunds Magt var knækket, begyndte ogsaa de indfødte Borgeres Handel at hæve sig noget. Men denne Opblomstren var ikke af lang Varighed, da Byen i Løbet af 16. og 17. Aarh. flere Gange hjemsøgtes af ødelæggende Ildebrande. Saaledes blev den 1567 afbrændt, da en svensk Hær nærmede sig for at beleire Akershus. I 1624 udførte Christian IV. sin tidligere udkastede Plan, at flytte Indbyggerne over til Fjordens anden Side og opbygge en ny By ved Akershus.

Den nye By, som fik Navnet Christiania efter sin Grundlægger, var befæstet. Men da Befolkningen tiltog og det blev for trangt indenfor Voldene, lod man disse først forfalde, indtil de endelig ganske sløifedes, efterat en Ildebrand 1686 havde ødelagt Byens vestlige Del. I 17. Aarh. led Byen nogle Gange af Pest; i Beg. af 18. hjemsøgtes den af en større Ildebrand. 1716 var Christiania en Maaned besat af den svenske Hær, som med Carl XII. var rykket ind i Norge og beleirede Akershus.

Henimod Aarhundredets Midte indsamledes store Rigdomme af enkelte Familier. Byens blomstrende Periode varede til 1807; da begyndte en Række af Trængsler, som forstyrrede Velstanden. Under Krigen lik Christiania 1811 sit Universitet. Ved Afslutningen af Unionen med Sverige 1814 stod det slet til med Christianias Handel, og efterat de rige Handelshuse, som tidligere havde været de første i hele Landet, endnu i nogle Aar forgjæves havde budt de ugunstige Konjunkturer Trods, fallerede de saagodtsom allesammen. I de følgende Aar har Christiania atter gjort betydelige Fremskridt i Velstand og er nu efter Kjøbenhavn og Stockholm Skandinaviens tredie By. Dette Opsving kunde allerede mærkes i Firtiaarene. uagtet det endnu den Gang kun var mindre i Sammenligning med senerehen. En betydelig Fabrikdrift har udviklet sig, fornemlig langs Akerselven, hvis mange Smaafosser afgive Drivkraft. I Femti- og Sekstiaarene og end mere i Sytti- og Ottiaarene er Byen bleven Centrum for et udstrakt Jernbanenet, som først har givet Stødet til den stærke Fremvækst. Dette vil nu atter blive udvidet. Fra at være en beskeden norsk By har Christiania pludselig antaget europæiske Dimensioner, og man er saaledes ogsaa i vort Land bleven Vidne til en lignende Udvikling som den, der i dette Aarh. har skabt Udlandets store Byer. Christiania er ikke alene Handelscentrum for den største Del af det søndenfjeldske Norge, men den har udvidet disse Forbindelser over det hele Land. Byen er tillige Sædet for Landets vigtigste aandige Interesser.

Som Udgangspunkt for en Vandring gjennem Christiania bør helst vælges Carl Johans Gade, der gjennemskjærer Byens tættest bebyggede Del, Sædet for det travleste Forretningsliv, hvor enhver Tilreisende ogsaa vil komme til at færdes mest. Fra denne Gade udgaa mod S. de Gader, som i lige Linie gjennemskjære den oprindelige By, Lille og Store Strandgade, Skippergaden, Dronningens Gade, Kirkegaden (der fra Vor Frelsers Kirke fører til den nedre Fæstning), Kongens Gade, Nedre og Øvre Slotsgade, Akersgaden samt Nedre og Øvre Voldgade. Disse overskjæres igjen af Prinsens Gade, Toldbodgaden og Raadhusgaden. Voldgaderne ligge temmelig høit, med brat Skraaning mod V., hvor Husene tildels ere byggede i Terrasser ned mod Rosenkrantzgaden.

Det kongelige Slot ligger paa en Høide paa Byens Vestside. Slotsparken altid aaben; kun det sydvestlige Hjørne afstængt, naar den kongelige Familie opholder sig paa Slottet.

Slottet er opført efter Tegninger af Linstow og under hans Ledelse 1823—1848. Fra Taget storartet Udsigt. Adg. S. 7. Drikkepenge Kr. 1.00—2.00 efter Følgets Størrelse. Midtpartiet optages af den store Indkjørsel med Trappeopgangen, hvor Basreliefs af Sinding og Skeibrok. Paa dennes sydlige Side ligge de kongelige Værelser. Dronningens Værelser i 1ste Etage ere smukke, navnlig den hvide Salon. Over dem i 2den Etage Kongens Værelser. Af disse er den tidligere Audienssal dekoreret med Malerier af norske Landskaber (af Flintoe). I den daglige Salon Portrætter af Dynastiet Bernadottes første Konger og Dronninger. Kongens Dagligværelse tilv. for denne. Billardsalen, indredet af Oscar II, er meget smuk. Tilh. for den daglige Salon den daglige Spisesal (Munchs, Arbos og Bergsllens Malerier af Kroningerne 1818, 1860, 1873). Til denne støder den røde Sal, hvorpaa følger den store Festivitetssal, der gaar igjennem to Etager og staar i Forbindelse med Spisesalen. De kongelige Værelser ere prydede med talrige Malerier af norske Kunstnere, skjænkede i Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup 6. Juni 1882. I nordre Fløi Kapellet og over dette den store Spisesal, der støder op til Festivitetssalen.

I Parkens nordøstlige Hjørne egen Bygning for Mekanikus Olsens store Kikkert, hvortil Publikum har Adgang.

Foran Slottet Brynjulf Bergsliens Rytterstatue af Kong Carl Johan. Bag Slotsparken ligger Statsministerens Embedsbolig.

Nedenfor Slottet, i Carl Johans Gade, findes nogle af Hovedstadens største offentlige Bygninger.

Nationaltheatret, i Studenterlunden, paa Gadens sydlige Side (Architekt Henrik Bull). I eller ved dette vil i en nær Fremtid blive opstillet flere Statuer (af Digterne B. Bjørnson og H. Ibsen, samt af Skuespilleren Johs. Brun).

Universitetet (oprettet 2. Septbr. 1811) paa Gadens nordl. Side, opført 1841—1851 efter Tegninger af Grosch, reviderede af Schinkel. Foran Midtbygningen Middelthuns Statue af Professor A. M. Schweigaard. I Midtbygningens Gavlparti Broncefrise af Skeibrok: Athene besjælende det første Menneske. I Frederiks Gade det chemiske Laboratorium, og ret imod det store nye Historiske Musæum (under Opførelse). I denne Bygning (efter Tegning af den afd. Architekt Henriksen) vil der blive Lokaler for Oldsamlingen, for den ethnografiske Samling og Myntkabinettet, samt antagelig for Folkemusæet.

Hovedbygningerne ere tre i Tallet og vende mod Carl Johans Gade. Bygningen nærmest Slottet afgiver Lokale for Bibliotheket (350,000 Bind); de to største Bogsale med sine fire Gallerier ere imponerende; den nye Læsesal seværdig. Midtbygningen afgiver Lokale for det medicinske og mathem.-naturvidensk. Fakultets Forelæsninger samt en Del Samlinger.

Den botaniske Samling, 2den Etage. Indgang tilv. i Vestibulen. Herbariet indeholder bl. A. alle i Norge fundne Planter. Dertil Samlingen for anvendt Botanik, den karpologiske Samling og Træsamlingen, som indeholder Gjennemsnit af mange Træsorter, fornemlig norske. (S. 8.)

Den mineralogiske Samling, 2den Etage, Opgang fra den vestligste Dør paa Bygningens Nordside; paa Grund af utilstrækkeligt Lokale kun delvis udstillet; maaske Universitetets fuldstændigste Samling. Navnlig rig paa norske Bergarter, bl. A. paa Sølvforekomster fra Kongsberg; Afstøbning af den store Sølvklump, som 1867 fandtes i dette Værks Gruber. (S. 8.)

Den ethnografiske Samling (10,000 Nummere), i 2den, tildels i 3die Etage; Opgang fra den nordligste Dør paa Bygningens Vestside; lider i høi Grad under Manglerne ved et utilstrækkeligt Lokale. Værelse I: Gjenstande fra Grønland (navnlig fra Angmagsalik; og fra de øvrige arktiske Egne i Amerika; videre fra Vancouverøen og Britisk Columbia, specielt Masker, indsamlede ved Capt. Adr. Jacobsen; Skinddragter fra Kodjak; Stensager fra nordamerikanske Indianere o. s. v. Værelse II (tilv.) indeholder den lappiske Afdeling, Pulk forspændt med Ren, en Finmarkslap i Legemsstørrelse, lappiske Dragter fra Røros og Namdalen, en Runebom (Kopi) o. s. v. Værelse III (tilh.) indeholder norske Gjenstande, kun en ubetydelig Del af, hvad Samlingen eier. Ogsaa disse skulle nu nedpakkes og give Plads for sydamerikanske Gjenstande. Værelse IV: Gjenstande fra Australien (Kastekøller, Skjold, Bomeranger o s. v.), fra Sydhavsøerne (Krigsdragt fra Kingsmillgruppen, Klæder, Tapatøi, Vaaben fra Paaskeøen, Afgudsbilleder, mærkelige Masker fra Ny Lauenburg, en smukt udskaaren Kano o. s. v.). Navnlig mange, tildels sjeldne Gjenstande fra Ny Hebriderne, Ny Pommern og nærmest tilstødende Øer.

En smal Trappe fører op i 3die Etage, hvor Værelserne V, VI, VII, VIII og IX indeholde Gjenstande fra Sundaøerne (Skjolde fra Dajakerne paa Borneo, besatte med Haar af dræbte Fiender, Spyd, der tillige benyttes som Blæserør for giftige Pile, o. A. fra den samme Stamme, Gjenstande fra Battakerne paa Sumatra), de af Carl Bock i lass hjembragte mærkelige Buddhabilleder fra Lao i Bagindien og andre Gjenstande, Dragter m. M. fra samme Sted, — fremdeles Gjenstande fra Afrika, bl. A. fra Ægypten (Mumiekasser m. M ), et Skab med saadanne fra Vestkystens Negere, to fra Madagaskar, et fra Ægypten, to fra Zuluerne, talrige Gudebilleder, bl. A. et meget høit fra Liberia, Vaaben, Klædningsstykker m. M. fra Congo og dens Bifloder, — videre Gjenstande fra Indien (bl. A. en Samling af Djævlemasker fra Ceylon, en Del af Guvernør P. Ankers Tegninger), fra China (bl. A. Mandarindragter, Strafferedskaber, Skibsmodeller m. M.) og fra Japan (bl. A. Gudebilleder af Bronce, Røgelsekar, meget smukt Porcellæn og interessant ældre Lertøi, 4 fuldstændige Rustninger m. M.). (S. 8.)

Den zoologiske Samling i 2den Etage, Indgang fra Vestibulen (tilh.), opstillet i flere store Sale, med Adgang igjennem det tilhørende Læseværelse. Ogsaa denne lider under Mangel paa Plads. I Sal I ere de fleste Pattedyr anbragte. Sal II Fiske og Krybdyr. Sal III de indenlandske Fugle. Sal IV de fremmede Fugle og en Del større Pattedyr (Giraf, Isbjørn, Hjort og Hvalros). Paa Galeriet Fugle, Konchylier, Insekter og lavere Sødyr. (S. 8.)

Den zootomiske Samling, 1ste Etage. De her opstillede Dyreskeletter (Elefanter, Kameler, Hjorte o. s v.) og de mikroskopiske Præparater byde her den største Interesse. (Ikke aabent.)

Den østlige Bygning afgiver Forelæsningslokaler for det theologiske, juridiske og historisk-filosofiske Fakultet, Festivitetssalen, Kontorer tilligemed den oldnordiske Samling og Myntkabinettet.

Samlingen af nordiske Oldsager, 2den Etage, af Mangel paa Plads kun delvis udstillet. Inddelt efter de forskjellige «Aldere», Stenalderen, Broncealderen, ældre og yngre Jernalder samt den kristelige Middelalder, derhos Gjenstande fra nyere Tid. Samlingen tæller ca. 20,000 Nummere; navnlig Gjenstande fra yngre Jernalder (Vikingetiden); i denne Henseende den rigeste i Norden. Gjennemgaaelsen begyndes bedst fra Stenalderen af (inderst tilh. for Indgangen). Fortaler af Stavkirker med andre kirkelige Gjenstande fra Middelalderen indenfor yngre Jernalder (tilv.). Indenfor disse Gjenstande fra den nyere Tid. — Bag Bibliotheksbygningen nogle Runestene, og bag Midtbygningen i to Træhuse de to Skibe, som ere fundne i Gravhauge i Tune og paa Gokstad ved Sandefjord. Besees til samme Tid som Samlingen. (S. 8.) Gokstadskibet, alm. kjendt under Navn af Vikingeskibet, en saakaldt Sekstensesse (særskilt Beskrivelse af N . Nicolaysen, 1882), hører til de mærkværdigste arkæologiske Fund i hele Europa, og er for den almindelige Reisende det interessanteste Stykke, som kan sees i Hovedstadens offentlige Samlinger. Det staar dog tilbage for det i Kiel opbevarede endnu ældre Skib fra Nydam Mose. Katalog over Samlingen ved Dr. I. Undset; tilkjøbs paa Stedet; Kr. 0.80; ligesaa Beskr. af Vikingeskibet.

Myntkabinettet ved Siden af foreg. Samling indeholder omtr. 50,000 Nummere. (S. 8.)

Det meteorologiske Institut, Lokale i Nordal Brune Gade 8.

Foruden Universitetet er der i Christiania forskjellige Undervisningsanstalter: Krigsskolen. Den militære Høiskole, der meddeler høiere Undervisning for Officerer ved Artilleriet og Ingeniørvaabenet. Kathedralskolen i Akersgaden mellem Trefoldighedskirken og St. Olafs Kirke. Rette 1. Christian-ia. 11 gerskolen. 0sterhausgaden. — Desuden keskoler med nye, hensigtsmæssige Birg- fiere private Latinskoler, store Pigesko1er. ninger. Den tekniske Skole har eget O— tildels med Instituter for høiere kvindelig ka1e i Kort Adelers Gade. Handelsgym- Opdragelse Dertil kommer de store Fol— naalet, Munchs Gade. Bag Laboratoriet (S. 9), op mod Slotsparken, er den geograjiske Op- maalings Bygning. I N. tor Laboratoriet ved St. Olafs Gade en Bnste af Hal.fdan KjerulJfl I Universitetsgaden Stu(lentersam.fundets Bygning I UniversitetSgaden, bag Universitetet, ligger Sku1pturmsæets og Nationalgaleriets Lokale, vakker Murstensbyguing i Renaissancestil. — Skul1)turmusæet (S. 7) (Katalog Kr. 1.00), en fuldstændig, systematisk ordnet Samling af Gibsafstebninger efter Oldtidens og nyere Tiders Mesterværker,i sin Art den rigeste i de nordiske Lande; en Del af Samlingen er opstillet i den smukke Trappeopgang. I denne originale Kunstværker af norske Billedhuggere: Le.Bou) Hansen: Va1a (i Bronce); Vigeland.“ Forbandet; Fladager: DaabSengel; Borch .— Jephtas Datter, Sulamith; David; Skeibrok: Ragnar Lodbrok, Moderen vaagen I 3die Etage K0bberstik— og Haandtegningssamlingen (S. 7). Nati0nalgalerlet har sit Lokale i 2den Etage; omtrent 380 MaIerier. (Beskrivelse af Dr. L. Dietrichson, Kr. 1.00.) Lokalet er aldeles fyldt; for at skaffe Plads til nye Billeder foretages jævnlig Omflytninger. Af den Grund kan her Pladsen ikke nærmere angives (S. 7.) Sa1I—III. Skandinaviske Malere: Jens .fuet: Bernt Ankers Portræt, Portræt af ham se1v; N. Si‘monsen: Karavane; Gren- laná: Blomster og Frugter; Søren-Sen: Øre- sund; Kjorboe: Rævejagt; Amalie Lin(l- gren: Moder og Barn; Bedstefaders Under- visning; Fagerlin: Ungkarls1ivets Behage- ligheder; f. E Berǫh: Birkeskov; P. S. Krøyer: )1usik i Ate1ieret; .1. C. Dahl: Lar- vik og Hellefossen paa Eker; Th. Feam- tey: Labrufos og GrindelWa1dbræen; Baa(ie: Norske Kyst1andskaber; Ttdemamt: De ensomme Gamle, Haugianeme, Bjernejæ- gerne, Dødsleiet; Boe: Frugt og Fugle; ECkersberg: Va1le i Sætersdalen, Landskab fra Jotunfje1dene, Høi1]eldsbillede; Gude: Norsk Lan-dskab, Høifje1d, Christianiafjor- den, Regnveir, Fra Nord-Wales; Coppelen: Landskaber i Telemarken; Ben-gslien: Por- træt; Morten Muller: Chr-istiania1Zjorden, Hardanger1jorden; Bo(1om: Nordma1—ken; Arbo: Valkyrierne. Aas gaardsreien; Aske- vold: Somme1—dag ved Tjernet; V. St. Ler- che: Tiendedag i et Dominikanerk1oster; Carl Hansen: En For-bryder beredes til Sakra- mentet; L. Munthe tyske Vinter— og Høst- 1andsskaber; Eilif Peter-ssen: Dameportræt, Mor Utne, Portræt af E. Grieg; Amaldus Nielsen .— Hardanger-fjorden; Fr. Thaulou1: Gade i en —norsk Smaastad, Haugfos, Mid- nat; Uehermann: A1te1age Flamande; Skredsvig: Normandisk Landskab, A. Vin- jes Fødested, Ungdomst’est i Eggedal, Val- dersvisa, 14 Tegninger og Akvarel1er; U(f- sten: Havn; G. Munthe: Sommer, Studier-, Fra Sandvikse1ven; Si1uling: Reine iLofo- ten; E. Werenskiot(t: Pige fra Te1emarken. Bondebegravelse, Portræt af Dr. O. J . Broch, Portræt af Henrik Ibsen; Skovgaard: Be- A1hesda 1)am; ()tr“ik: H. Ibsens Portræt; M. Ancher-: Gammel Mand; Ekström: Crepu- scu1e; H. Heyerdahl: Fra Aasgaardstrand, Det døende Barn. Se1vportræt; Chr. )1’rohg: Kampen for Ti1veerelsen, 1 Leden, Ø1envid- l i ner; IIarriet BaCker: CheZ—mol, Kortspil- lerne; Eiebakke.— Anretning; Collett: Fra Mesnas Ud1øb; Stephan Sin(Iing: Den fangne Moder (Bronce); N. Gude: Portræt af H. Gude; Fr. Kol-stoe: Ude med Laksenoten; BratIan(l: Søndag; WCnt:.“el: Dansende Bøn- der i Sætersdalen; Eyolj Soot: Portræt af Jonas Lie og Hustru; Lars .Ior(le: J ulegllde; Haxma Pauli (sv(—nsk): P1—inSessen; Nils Si-ovgaar(l: Græsk Landskab fra Naxos; Th. Kittelsen: De tolv Vildænder; Olaf Rest-i .— 1O B1yantstegn1nger. Sal IV, delt i flere mindre Kabinetter: Amat(Ius Ni(l8en: (’hristianlafjorden, ved (’hristiansand; L .lIunthP: Høst; Barrh.— Marine; Raffaelli: Gadei Solskln. Sal. V og VI: Udenlandske Kunstnere af ældre og nyere Skolen ]talienske Malere: Gammel Kopi efter Lionardo da Vinci’s Mona I‘isa; Salt-ator Rosa: Landskab. Tyske Mal(re: B Belsam: Portræter; Har-tm(mn: Johannes prædiker i Ørkenen; Seibold: Brystbillede af en Mand; Anton Graff.— Portræter; Wagner-: Poute rotto; S11hn: Tasso og de to Leonorer; Kauffmami: Postvogn paa en Sandet Vei; LessiHg: Rhinlandskab; Jardan: Andagt hos en Skippert’ami1ie; Gesels(—hap: Julemorgen; Húbner: Udvandrere paa l(irkegaarden; A. .4ehenba(—h..— S11—and ved Scheveningen i Ho1land; Leit: norsk Fos; ()— A(—henbach: Italiensk Landskab; Uh(le: En Skuespiller. Ff(t7l8k6 Malere: Charles de la PFosse: Achilles mellem LykomedeS’s Døtre. Nederlan(lske Malere: —P. Claeissens: Por- træt af ham selv; Jan Fyt: Kamp mellem Hunde og U1ve; Hellemans: Landskab; Korn “1—Ort Keulen: Borgerkone; J. D. de Heem: Østers og Rhinskvin; Melchior D’HOR(YCCO6I6T: Sti111eben. 12 Rute L ()hristiania. I UniverSitetsgaden, paa Hjørnet af PileStrædet, har Kunstindustrimusæet 1899 (?) sit Lokale (ndfr.), men skal senere flyttes til Ullevaalsveien ved den katolske Kirke. I UniverSitetSgaden, 4 har F0lkemusæet (S. 7) sit Lokale; det indeholder en Samling, der belyser det ældre norske Fo1keliv, og er forenet med en Fri1uftsafdeling paa Bygdø. RosenkrantZgaden 7 Haandværks— og Industritforeningens Bygning ning med UdSti1lings1okale.

—= —j-Ỳ

Carl Johans Gade begrænses paa Sydsiden af den store bep1antede Eidsvolds Plads med Henr. Wergelands Statue (af B. Bergs1ien). Her Skal anbringes et stort monumentalt Vandbassin. Denne Plads af- sluttes mod Ø ved St0rthingsbygningen, opført af Langlet 1861— 1866. For Besøg henvende man sig til VagtmeSteren (Indgang fra Syd- siden; Drikkepenge. Under Storthingets Møder fri Adgang til Gal1eriet). I Storthingssalen bag PræSidentens Stol O. VVergelands store Maleri: «Eidsvold l8l4—. I Storthingsbygningen huses ogsaa Rigsarchivet (Ind- gang fra Akersgaden)„ Udenfor Vestfa(;aden to Granitløver. Ligeoverfor Storthingsbygningen i AkerSgaden ligger det Hus, hvori Norske Selskab og Athenæum have sine Lokaler. Udenfor dette en Baste af .]. H. Wessel. Ret imod reiser sig den nye Frimurerl0ge, en af Hovedstadens smukkeste offent1ige Bygninger (A1—chitekt Henrik .ZVissen). Den indeslutter pragtfu1de SelSkabsloka1er, samt stor ReStaurant og Kafé. Fra TerraSsen vakkert Skue af Eidsvolds P1adS. Ved herfra at følge den lange Akersgade mod N. træffes først ti.lh. det nye Justits alads ved Apothekergaden og derpaa det gamle Rigshospital (ti1h., som nu dels er FødSelsstiftelse, dels benyttes af et Regjeringsdepartement, men snart Skal vige for den store nye Regje- ringsbygning. Derpaa ti1h. den 1858 indviede Trefoldighedskirke, en stor Murstensbygning i SpidSbueStil, med Kuppel, (af Chateauneuf og v. Hanno); Altertavle af Tidemand-: Christi Daab; Døbefont (knælende Engel med MuS1ingskal) af Middelthun. Derpaa MissionslokaZet og saa den katholske St. Olafskirke, indviet 1854, ligeledes en Murstensbygning iSpi(lsbuestil (Langkirke). Bag denne det Store katholske Vor Frue Hospital Tilv. for Kirken (fra 190O (?)) Kunstindustrimusæet, med store .righo1dige“ Samlinger. Her deler Gaden Sig. T ilh. for 0lafskirken fører l4kersveien videre mod N. til den Store Kirkegaard, Vor Frelsers Gravlund, fra hvis høieStliggende De1, ved det paa en svær opmuret TerraSSe «af taknemmelige Jøder udenfor Norges Grænser» reiste Monument for Henrik Wergeland med Digterens BuSte, smuk Udsigt. For øvrigt talrige Mindesmærker over bekjendte Mænd (bl. A. We1haven og AsbjørnSen). Videre den høitliggende Gamle Akers Kirke paa hvis Kirkegaard bl. A. Enevold Falsen, Hans Nielsen Hauge og Professor Chr. Hansteen ere begravne. Kirken er opført i l2. Aarh. af huggen Sten i angel- sachSiSk Stil; restaureret 1860—1861 og da forsynet med Sit nuværende Taarn. I det Indre fladt Tag. De svære gamle Søiler gjøre mægtig Virkning. Bag det halvrunde Korudspring Smuk Udsigt. Kirketjeneren i lidet Hus tilv. paa anden Side af Gaden. Tilv. for Ola.fskirken fører Ullevaalsveien forbi Var Frelsers Grav- lund (ti1h.). Imod denne tilv. Meyerløkken, der overskjæres af St. Olafs Gade (med St. Olafs Plads), — en Siden l8ö9 opstaaet Bydel. I denne, mellem Pilestrædet og Langes Gade, det nye Rigshospital. Videre .Rute L Christiania 13 følges fra Gravlunden U1levaa1sveientilv. forbi den saakaldte Proj’essorby. hvor tilV. Wald. T hranes Gade fører over til Sagene (S. l5) til de høit liggende, nye Parkanlæg omkring det store nye Vandbassin paa St. Hanshaugen, et Maal —for enhver Reisende, hvorfra henrivende Udsigt over Byen, dens nærmeste OmgiVe1ser og Fjorden med dens Øer. Neden- for Bassinet B. Bergsliens siddende Status af P. Chr. Asbjørnsen Til Udsigtstaarnet Bil1et paa Stadsingeniørens Kontor, Nytorvet 3. God Restauration i interessante Træbygninger, paa store Undermure, byggede af Architekt Holm Munthe. Om Sommeren hyppig Koncerter. Elektrisk Sporvei fører nu derhen. Den sydl. Port i den indre Kreds for Vogn- mænd.

—§

Saa tilbage til Storthingsbygningen og efter Akersgaden sydover til .]ohanneskirken (indviet 1878), hvis Tag bæres af otte Granitsøiler (Monolither); Altertavle af Eilif Peterssen: «Christus paa Korset». I dette Strøg foregaar 1899 megen Nybygning; bl. A. reiser sig bag Kirken Christiania Sparebanks nye Bygning. Ved fra Storthingsbygningen at følge Carl Johans Gade mod Ø. træffes St0rt01—vet (T0rvet) med Christiania Stifts Domkirke, Vor Frel- 8ers Kirke, opført 1695—1699, restaureret l849—50. Altertavle af Ty- skeren Stein1e: «Christus i Gethsemane»; Døbefont af Fladager. Lige- ved Brandstationen, med Taarn, samt i umiddelbar Forbindelse med denne den dobbelte, halveirke1formede Grønt— og K’fødbaZar, der mod Ø. helt omgiver Kirken. Paa Torvet Jacobsens Status af Christian IV Fra Torvet fører Torvgaden. i hvilken ti1v. Hypothekbanken og Dampkjøkkenel (hvor daglig en Mængde Mennesker bespises for bi1lig Betaling) og ti1h. Eldorado Theater, mod N. til Nytorvet, i V. be- grænset af BaZarb gningen; bag denne den Bygning, der afgiver de fornødne Lokaler Or Politiet og Byretten med Distr‘iktsfængslet. Carl Johans Gade udmunder mod O. ved Jernbanetorvet“ med Øst- banegaarden (S. 5). Dette Torv støder næsten umiddelbart til den inderste Del af Byens Havn, Bjørviken Ved denne ligger Toldboden, en 1895 fuldendt Bygning, med tilhørende Pakhuse. Adski1t fra Bryggen ved en liden Have ligger det enetages kongelige Palæ, hvor Høiesteret for nogle Aar har sit mid1ertidige Loka1e. Paa Bjørvikens Østside Nylands mekaniske Værksted (med Flydedok; interessant at se, naar der staar store Skibe i den). Hinsides Akersel.ven, ved Sch1veigaards Gade, store Oplag af Trælast (Bordtomterne). Partierne mellem Akers- e1ven og J embanetorvet kaldes Vaterland. Her er i den senere Tid brudt enkelte nye Gader, hvorved der er skaffet mere Lys og Luft; ?t;øget var forinden mindre heldigt. I Stenersgaden store Forretnings- O a er. Til Vaterland. hørte oprindelig ogsaa Sforgaden, som fra Torvet gaar mod N. — forbi T ugthuset (tilv., Strafanstalt for Kvinder), Mangels- gaarden (Tvangsarbeidsanstalt og kommunalt Sindssygeasyl), Gasværket. det store kommunale Sygehus — til lVybroen over Akerselven, hvor den gamle Trondhjemsvei (tilh.) tager sin Begyndelse, medens den lange Thorvald Meyers Gade tilv. fører op til Sagene. Ved Nybroen Krohg- 8lðtlen, reist 1833 til Erindring om Statsraad Chr. Krohg. Ogsaa Haus- manns Bro fører over AkerselVen. I Storgadens ytre Del tilv. store, nye Kvartaler, hvor bl. A. Bernt Ankers Gade, llIaribogaden, ()sterhaus- gaden og Hausmannsgaden; ved Ankerbroen Jakobskirken, indviet 1880. l4 Rute L Christiania Mod S. begrænses disse Kvartaler af Nytorvet (S. 18), mod V. af Møllergaden, der fra Stortorvet gaar mod N. til Sagene (S. 13, 15 flg.). — I Nærheden af Nybroen fører Ankerbroen, i Torvgadens Forlængelse, over Akerselven til Griinerløkken. en stor, regelmæssig anlagt Bydel. Thv. Meyers Gade (med Methodisternes Gudshus) er dennes Hovedgade, som gaar forbi Olaj Byes .Plads, hvor der 1892 er reist en Buste af Fi- lantropen Eilert Sundt, og Birkelunden. Ved denne Gade ligger Petri Kirke. i Fra Nybroen følges Trondh-jemsveien opover tilh., forbi Pauluskirken med Sojienberg .Kirkegaard (tilv.) op til den tætbyggede Rodeløkke. Her tilh. Tøien med den botaniske Have (S. 8). For at komme indiVæksthusene kræves (dog ikke 12—2) Gartnerens TilladelSe; interessante Vandplanter. Ved Tugthuset tilh. for Storgaden Brogaden, over Lilletorvet til Vater- lands Bro, paa hvis anden Side Forstaden GrønIand; først tilh. Grøn- lands Tore eller Kotorvet. Videre frem ad den her meget brede Gade, hvor store smukke Huse afveksle med elendige Rønner, til Grønlands Kirke, i romank Stil, umiddelbart ved Grønlands Folkeskole og Politi- station. Derefter det Store Bodäjængsel (pennsylvanske System) for mandlige Forbrydere, med Celler til 250 Fanger. “ Bag Grønlands Kirke paa en Høide den uregelmæssige Klynge af Huse, som benævneS Ener-haugen, med Gader Som Langleiken og Stu- pindgaden. Ogsaa her flere nye Kvartaler. Mere mod Ø. Kampen, Vaalerengen og Alne.fetløkken. Ved her at følge Aakebergveien, tilv. for Bodsfængslet, og siden tilv. forbi Kampens Kirke træffes det store nye Vandbassin paa Kampen, hvorfra pragtfuld Udsigt. — Forbi Grønlands Kirke fortsættes under en J ernbanebro til Oslo (S. 16). Adkomsten til Oslo fra den indre By er enten fra J embane- torvet gjennem Tomtegaden over Sehu)eigaards Bro og gjennem Schu)ei- gaards Ga(le, der skjærer Bor(ltomterne (S. 18), frem til Oslo, eller endnu hurtigere fra J ernbanebryggen over den derværende Bro over Akerselven, — og frem til Oslo Havn. — I Syd for Carl Johans Gade ligger Christian IVÎs oprindelige Christiania med dets lige, retvinklede Gader, som dog nu efterhaanden tabe sit gamle Præg. Her er Byens næst ældste Hus (fuldendt 1626) ved Johanneskirken og Byens gamle Torv. De efter Branden l858 op- førte Kvartaler have mange smukke Bygninger, og nye saadanne opføres stadig i stor Maalestok. «Det gamle Ohristiania» er paa det Nærmeste forsvundet. De store Forretningslokaler, som Steen (fi Strøms Butik (S. 7), fortjene at sees Af offentlige Bygninger ligger i denne Del af Byen Departements- bygningen, som med den gamle Universitetsbygning afgiver Lokale for en Del af Departementerne. Ved Bankpladsen Waisenhuset, Norges Bank (foran Kavalerikasernen og de militære Stalde), samt G—eneralstabens, Armékommandoens og Forsvarsdepartementets Bygning. Ved den nærlig- gende Grev Wedels Plads Armeens Depot (fra 1827) med det militære Ridehus og den gamle Frimurerloge (fra 1839) med Byens FestivitetsW lokale. Op til denne Plads støde de militære Vær-ksteder med andre Bygninger paa Akershus nedre Fæstning. Børsen, en tarvelig Bygning uden Sti1, iTo1dbodgaden. hvor ogsaa Hamlelsstan(lens Forenings smukke Bygning. ved Nydalens Kompagnis Forretningslokale adskilt fra Krigs- skolen-s tidligere Bygning. Rute 1. Christiania 15 Ved Studenterlunden Forlystelsesstedet Tivoli med CirkuS, Theater m. M. I S. Piperviltens Huse paa en liden Høide. Nedenfor denne Vestbanegaarden, bygget af G. Bull, 5i). Langs St-gaden er en Række af høie Huse, som delvis dækker Elendigheden bagenfor. Fra denne Ga-de ad Piperoiksbakken op i Raadhusgaden og forbi Johannes- kirken ned til Bjørviken — eller gjennem Tordenskjolds— og Rosenkrants- gaden til Eidsvolds Plads. — Til Piperviken slutter sig mod V. nogle lavere Strøg, der igjen be- grænses af Ruseløkbakken (paa Slotsparkens Sydside). Her ligger de nye storartede Kvarterer, mellem Victoria Terrasse og Kronp)—imens Gade, med store BaZarer ( varme Søbad, S. 6) nedenunder ud til Ruseløkveien. I den ytre Del af Piperviken Akers mekaniske Vær-ksted, med en i Fjel- det udsprængt Tørdok.

—

Fra RuseIøkbakken fører Drammensveien langs Slotsparken (tilh.) forbi Kong OsCars Minde, en Stiftelse for ældre ugilte Damer, og det astronomiske Observatorium (tilv.). Ved Skillebæk naar den en Arm af Fjorden, Fr-ognerkilen, og fører siden langs denne til Byens Grænse ved Fr-ognerelvens Udløb. Drammensveien bebygges efterhaanden med store Kvartaler, som strække sig ned mod Strandveien, der ved Skillebæk løber sammen med Drammensveien. Denne Bebyggelse er nu ogsaa naaet uden- for Skillebæk. Ved Skillebæk tilv. ned til Bryggen ved Framnes, hvorfra Dampfærge til Bygdø (S. l6). Udenfor Skillebæk ligger Skarpsno(ti1v.), hvorfra smaa Dampskibe besørge Overfarten til 0scarshal (S. 16). Her .skal paa Frognes (tilh.) anlægges et Forlystelsessted. Ved Observatoriet og M. Thorsens og Hustrus Stiftelse heier en ny storartet Gade, Bygdø Allée, tilh. af fra Drammensveien Denne skal føres frem til Bygrænsen nær Bygdø Station. Mod N. begrænses Slotsparken af Wergelandsveien, mod V. af Park- veien. I V. for Slotsparken og i N. for Drammensveien ligger Villakvar- terer, deriblandt Homansbyen med Osears Gade og Jose“flne Gade. I V. ligger Briskeby, Hegdehaugen og Balkeby (Kunstnerluud) med Bog- stadveien. Fra denne fører Valkyriegaden frem til Majorstuen. med den elektriske Sporveis Endestation (S. 6) og Udgangspunkt for Holmenkol- banen (S. 17). Bag Homansbyen paa en af Uranienborgveien gjennem- skaaren Høide Uranienborg Kirke; fra Taarnet Udsigt. Forbi Kirken fører Skovveien, der atter staar i Forbindelse med Frognerveien, der ender ved den gamle, af en vakker Park omgivne Gaard Frogner, paa hvis Grund nye Villakvarterer skyde op. I Byens nordlige Del, langs AkerSelvens Vandfald ligger den indu- strielle Forstand Sagene, med Væverier, Spinderier, Oliemøller, Papir- fabriker, Møller osv., i en Længde af 3—4 km., helt op til Spinderierne ved Nydalen. Paa begge Sider af Elven Sporvei, paa h. Bred over St. Hanshaugen forbi Sagenes Kirke, en vakker Murstensbygning ved den saakaldte Graa- bensslette, paa v. til Røttevî(;aarden. Ovenfor Nydalen Vei til Maridalen og Maridalsvandet, paa h. Bred. Akershus Slot og Fæstning indtager den sydlige Del af Halvøen mellem Christiania to Havne. Det gamle Slot, anlagt i 13. Aarh. og indtil omkring 1740 kgl. Residens, af hvis oprindelige middelalderske Bygninger der nu tildels kun i Fundamenterne er større Dele tilbage, eri sin nuværende Skikkelse opført af Christian IV. Beliggenheden vakker med Udsigt over Byen og Fjorden, navnlig fra den øverste BaStioC 16 Rute L Christiania Oslo. Bygdø. (Kongen). Den sydlige Fløi rummer Garnisonskirken; for øvrigt benyttes Slottet som Rustkammer (besees efter Tilladelse af Felttøimesteren“i den- nes Exped. i Sko1ebygn. paa nedre Fæstning), med ældre og nyere Faner og Vaaben. Den nordlige Fløi er den gamle Borgestue, opført af Haakon VI. og Dronning Margrethe. Under Kirken gamle Fængsler. Voldene frembyde saavel øvrevolds som nedreuolds smukke Spadserveie med Udsigt over Fjorden. Indenfor Fæstningsmurene Strafarbeidsanstalt for mand- lige Forbrydere. Paa Akershus forestaar store Forandringer. 0slo. I Oslo (S. 8) Levninger af det gamle Dominikanerkloster, indlemmede i den nye Bispegaard ved St. Halvards Plads. Derhos er bevaret en Del af Franciskanerklosteret, siden Reformationen Hospital for gamle Folk og bygget sammen med Oslo Kirke, udvidet med stor Tilbygning. Bag denne Oslo Sindssygeasyl (DOlhuset). Levninger af den ældste Bispegaard i Ladegaarden ved Oslo Hovedgade, paa Hjørnet af Bispegaden. I dette Hus blev Skotlands Konge Jakob VI. formælet 23. Novbr. 1ö89 med den dansk-norske Prinsesse Anna, Christian IV.s Søster. I dette Strøg vil der for øvrigt i den nærmeste Fremtid paa Grund af Nordbanens forestaaende Anlæg foregaa store Forandringer. Noget udenfor St. Halvards Plads fører Oslo Gade paa en stor Bro over den lille Elv (nu almindelig, men urigtig benævnt Loelven), som gjennemstrømmer Os1o. Derpaa deler Gaden sig ved Hospita1et. Tilv. den gamle Ekebergvei over Ekebergsvingen op paa Høiden af Ekeberg (S. 20), med en Arm opover Ryenbergene, Ekebergs nordlige Fortsættelse. Tilh. Ljabmchausséen. der fortsættes under Ekeberg langs Bundef jorden i Nærheden af Sydbanen. Straks i Begyndelsen udgaar fra denne ti1v. Kongsveien (S. 20). .

—:—:j-

Christiania nærmeste 0me9n. Den geogr. Opmaalings Kart (=; g-?ïUU) i 6 Plader (a Kr. 1.50) —anbefales. Bygdø (I1adegaardsøen) i V. for Byen er en Halvø, ved Frogner- kilen (i Ø.) og Bestumkilen (i V.) skilt fra det faste Land. Adkom“st. ]. Elektrisk Sporvei (10 Øre) til Skarpsno. Der med Dampskib (5 Øre) til Oscarshal. 2. Elektrisk Sporvei til Ski1le- bæk, hvor ti1v. frem til Framnes og saa tilh. ned til Bryggen, hvor Overfart med Dampfærgen 1Framnes» (5 Øre). 3. Med elektrisk Sporvei til Fi1lpstad og saa Munke- damsveien til Fr-amnes, hvor tilv. ned til samme Brygge 4. Fra Piperviken med 5. Fra Piperviken med smaa-Dampskibe til forskje1l. Brygger ved Bygdøs indre S1de. 6. Fra Pi erviken med smaa Dampskibe til forskjeIÏ1. Brygger ved Bygdøs ytre Side. Norges Comm., R. 15O—154. Udgift 16—25 Øre, — 7. Med Vestbanen til Bygdø Station. 20—40 Øre. Norges Comm., R.17, a.— 8. Med Vogn fra en af Byens Holdepladse. Taxt S. 7. Dampfærge hver Ve T. til Frederiksborg n Oprindelig en Ø, Bygdø (ɔ: den bebyggede Ø, da endnu ingen af den indre FjordS øvrige Øer havde faste Beboere), — et i senere Tid opfrisket Navn. Halvøen byder en henrivende Natur og er overalt gjen- nemskaaren af Veie, med vakre Udsigter. Bygdø danner for en stor Del en vakker naturlig Park. Nogenlunde centralt ligger Bygdø Kongs- gaard. Fra gammel Tid var Bygdø kongelig Eiendom og blev senere skjænket Hovedøens Kloster. Ved Reformationen blev Øen lagt under Akershus som Ladegaard. 1837 kjøbte Carl Johan det Hele af Staten, med Undtagelse af de tidligere gjennem Arvefæste fraskilte Dele. Carl XV. solgte igjen Øen til Staten. 0Scar8hal (Opsynsmand i det lille Hus paa Indsiden; Drikkepenge Kr. 0.80—2.00; S. 7) paa en Høide over Frognerkilen; et 1847—1852 opført kongeligt LyStslot. Hovedbygningen paa 3 Etager, med høiere Rute ]. Oscarshal. Hovedøen Holmenkollen. Frognersæteren. 17 Taarn (gli1nrende Udsigt), dertil stødende Spisesal og Tjenerbolig ved Stranden. l 1ste Etage Miehelsens Zinkstatuetter af gamle norske Konger og en Frise med Medai1loner af BorCh, fremstillende gamle berømte Nordmænd I 2den Etage Dagligværelse — med Borehs Marmorfrise af Optrin i Fridthjofs Saga, samt Gudes fii-e Malerier fra Sognefjorden ved og omkring Balestrand — og Soveværelse. I 3die Etage nogle mindre Malerier af Bø og Sigvald Dahl. Spisesaleu (hvor der ligger et A1bum til Indtegning af Navne) er rigt udstyret med Kunstværker. Friehs store Landskabsbilleder fylde den nedre Del af Væggen, Og over dem er Tidemands berømte Cyklus (Norsk Bondeliv» anbragt. Fra l88l er der i Slottets Værelser opstillet et mindre historisk Musæum, inde- holdende Gjenstande fra f)ynast-iet Bernadottes Tid. Omtrent midt paa Øen en liden ’[’rækirke, Bygdø Kapel, hvori der hver Søndag om Som- meren holdes Gudstjeneste. I Nærheden af den fra Bygdø Station til Kongsgaarden førende Vei er der paa Dronningberget af Carl Johan op- reist et Monument “for Grev Herman Wedel-Jarlsberg, en Granitpiedestal, hvorpaa Grevens Brystbillede (af Miche1sen) er anbragt, —— og paa Øens sydvestlige Side er der lige ved Veien opsat en Jernstøtte for PT“ins Christian August, opreist (i Novbr. 1814) af Christian Frederik. Gamle norske Bygninger, gjenreiste af Kong Oscar ]L, paa Bad- sluebraatcn ved Kongsgaa“rden: BondeStue fra Lilleherred i Telemarken, HoVestuen, en fortrinlig Type paa et gammelt Bondehus (bygget 1738). Den gamle StaVeklrke fra Gol i Hallingdal. Fremdeles Stabur fra BerdaI i Vinje, Telemarken. Røgstue fra Kjelleberg i Val1e, SæterS— dalen. og gammelt Loft fra Rolstad i Gudbrandsdalen Adgang idisse BygningerS Indre erholdes paa Kongsgaarden i Sidebygningen. (Søndag altid aabent.) I en liden Bugt ved Bestumkilen ligger Bygdø Søbad (et Bad15—26 Øre); SchWeitZeri, og paa en Høide i Nærheden Re-9tauration, hvor der om Sommeraftnerne musiceres. Øens ytre Del er besaaet med private Landsteder. Paa Sydspidsen Huk, hvor større Bebyggelse er under Forberede1se. En elektrisk Ring- bane rundt hele Bygdø er projekteret. Ligeledes forestaar store For- andringer i Strøget Vest for Bygdø Station (S. 36) med Havne— og Kanal- anlæg i den lille Hovselv. Paa den indre Side, ved Langvik,“ Forlyste1ses- Stedet Frederiksbo1“g, med Sommertheater og Restaurant (Frederiksborg Tivoli). Paa Veien mellem Oscarshal og Frederiksborg bliver der fra 1899 som Underafdeling af Norsk Folkelnusæum anlagt en Samling af ældre norske Bygninger fra By og Land, der vil blive noget af det Interes- santeste, Bygdø har at byde. Hovedøen (S. 6) ligger ligeoverfor Akershus, ikke langt fra Bjør- viken; Ruiner af det i 1147 fra Kirkstead Abbey grundede Cistereiemer- kloster Klosteret brændte 1532 og har siden ligget i ltuiner. Udgravet 1846—1847. Kirken har havt to Skib; Klosteret har umiddelbart stødt op til denne. Henvendelse for Adgang i Felttøimester-Exp. (S. 16). -;—-Ý—.; —-1— HoImenkolIen og Frognersæteren, paa den i Dalen fremspringende, skovk1ædte Fjeldhøide, Voksenaasen; de mest yndede Udflugtssteder ved Hovedstaden og stærkt søgte til alle Aarstider. Fra den elektriske Spor- veie Endestation ved Majorstuen (S. 15) fører den elektriske Holmenkol- bane (2ö Øre, 6.36 km.) til Ho1menkollen. Dobbelt Spor. I Begyndelsen noksaa jævnt i nordv. Retn. med flere Holdepladse. Tilh. sees V. Akers Kirke. For-hi Lille Froen (ti1h.) over den lille Frognerelv. Y 2 — Dr. Nielsen: Reisehaandbog over Ixorge. pppt A 18 Rette L Holmenkollen. Frognersæteren. Tryvamishøiden. Tilh. Gaustad Sindssygeasyl, hvor Banen gaar over i vestl. Retn. med stærkere Stigning. Tilv. Ris. Forbi Ris og gjennem en Villa- koloni med venlige Træbygninger i Sl(oven. Ved Slemdal Station op- hører det dobbelte Spor. Banen gaar derfra i et vanskeligere Lænde med store Fjeldsprængninger, for det Meste i Skov. Førsti stor Bøining tilh. forbi Holdepladsen Graakammen og derpaa tilv. under Gulleraasen; vakker Udsigt tilv. Videre i Skov over Ankerveien og paa høi Bro over Skaadalen. Nær Heftyes Bauta over den gamle Frognersætervei og saa i S.V. til Endesta1ionen Holmenkollen (243 m.). Herfra tilh. 15 Min. tilfods op til Hotellet. — Landeveien fra Majorstuen over Frognerelven og forbi Frøn og Bør-gen (begge tilh.) til Smedstad og derfra tilh. forbi Holmen og Besserud fører op til Holmenkollen (tager 1îZ2 T. tilfods). (Tospændt Vogn fra Christiania frem og tilbage 4 T. Kr. 10.) H0lmenkollen (317 m.), stort Anlæg med Sportsstue (tilh.), Turist- hotel“; .Restauration; meget søgt; glimrende Udsigt. Oprindelig et Værk af Arkitekt Holm Munthe fra 1889, er Hotellet efter fuldstændig at være øde- lagt ved Ildsvaade gjenopført af Arkitekt Sverre i den gamle Stil, men istørre Ma-1alestok; af dets Værelser fortjener især at sees den store SpiseSal, et Værelse med Udstyr fra Ditmarsken, og Telemarkstnen; Direktør G. Knutsen. —— Tilv. ligger det store HOImenk0IIeuS Sanat0rium (340 m.), fra hvis mægtige Bygning pragtfuldt Skue over Sørke(lalen m. bl. Aabent det hele Aar; Centralopvarmning; elektriSk Lys. Fodsti til Udsi()tstaarnet paa Holmenkollen (379 m.), langs det opdæmmede Besseru(ltjern. Ved dette foregaar fra en Høide (tilv.) det berømte store Skirend i Februar. Ved Nordenden .Peisestue med gratis Adgang; Forfriskninger. Veien gaar videre. Den kaldes her Keiser Vilhelms Vei. Tilh. Udsigtstaarn paa Besserudhøiden. Længere frem vakre Udsigter tilh. Vilhelmshøi Turisthote1 tilv. Derpaa tilv. Mindesten over Eivind .4strup († 27. Decbr. 1895). Ved denne til v. Sidevei til Voksenkollen (S. 19). Fra Vilhelmshøi fortsættes med vakre Udsigter tilh., forbi Kong Oscar lI.’s-og Keiser Vilhelm 1I.’s indhuggede NavneZiffre (tilv.) til Fr0gnerSætereu (416 m.). Christiania Kommunes Eiendom (3ö Min. fra l-Iolmenkollen). Restaurationsbygningen, et interessant Værk af Arki- tekt Holm M1ant]c-e (fra 189l), ligger oppe tilv. Fra dens Sva]gang pragt- fuld Udsigt. Tilh. det ældre HuS; heri interessant Samling, belysende det norske Folkeliv (25 Øre). Derhos gammel Røgstue fra Telemarken, en gammel Stue fra Aal i Hallingdal og den saakaldte «Gjeitestue», fra Gulsvik i Hallingdal. Tilh. i nogen Afstand den af Arkitekt Munthe (1897) opførte Sportsstue, en mægtig Søilehal med 4 Peiser og i hver Ende en Buffet for Forfriskninger. Den gamle Vei kan fra Frognersæteren I Minde om FrognersæterenS i 1886 afdøde benyttes paa Ti1bageveien ned til den Eier Konsul Heftye, som først aabnede elektriske Bane ved Heftyes Bautasten i disse Skove for den vinterlige Idræt. Nu eller til S1emdal. B Den nævnte Bautasten er det hele Strøg om Vinteren søgt mindst er reist af HovedStadens Ungdom til I ligesaa meget som om Sommeren. Fra Frognersæteren mere tarvelig Vei videre indover Ryggen af den Høide (Voksenaasen), hvorpaa Sæteren er bygget, — forbi et lidet Tjern og den øvre Sæter til TryVandShøiden (548 m.). UdSigtstaarn med Stort Rundskue over betydelige Partier af det sydlige Norge. I S. aabent Hav udenfor 0hristianiafjorden; i Ø. naar Blikket henimod Rigsgrænsen, i N. udover NordmarkenS store SkovStrækninger, hvorfra 0pkuven,Kikut og andre Høider hæve sig; i V. Fjeldene i Hallingdal og Telemarken, især Nore)ffeld (1509 m.) og Gausta (1884 m.). Fremfor Alt gjør denne Udsigt Virkning gjennem sin Vidde, samt gjennem Modsætningen mellem den store By og den dyrkede Dal paa den ene Side og det uendelige Skovtæppe paa den anden. Rufe L Voksenkollen. Gaustad. Bogstad. Maridalen. Gre.fsen. 19 V0kSenk0lIen vil i den nærmeste Fremtid blive et af de mest be- søgte Punkter paa disse Høider. Fra Astrnps Bautasten gaaes paa 20 Min. gjennem Skov forbi Anne Kures H0teI (tilv., nyt 1899; antagelig meget godt; glimrende Udsigt) til den store Platform ved Voksenkollen med primitivt UdSigtstaarn (47ö m.) tilh. Udsigten ned iBogstadvandet og udover Skovvidderne høist eiendommelig. Voksenk0llen Sanat0ri11m (Doktor I C. Ho1m), Nordens største Sommer— og Vintersanatorium, paa den vest1. Del af Voksenaasens Høide- plateau med herlig Udsigt (500 m.). Aabnes 1900. Ca. 100 Være1ser, 126 Senge-, udstyret med al Nutidens Comfort, stor Hal, “Saloner, Læse-—, Bil1ard— og Røgeværelser, overalt oplyst med e1ektrisk Lys. Komplet ud- styret Bad med Badstue, Furubad, Ha1vbad, Dusch o. S. v., Gymnastik- sa1, elektriske Apparater og Massage. Anlægget omgives af Gran— og Furuskov med vakre, lune Stier og Spadserveie. Paa Vestsiden og Nordsiden af Byen findes for øvrigt af seværdige Steder flere. Ve8tre Akers Kirke, Murstensbygning i Spidsbuestil, færdig 1854. (Altertavle af Brun.) Ti1h. for denne Indkjørselen til Ullevaal. GauS1ad Sindssygeasyl (omtr. 30O Syge) sees fra de fleste Punkter af Christianiadalen; naaes med Holmenkolbanen (S. 18). B0gStad er en stor, smukt bebygget Gaard, 8 km. God Maleri- sam1ing. Fra Majorstuen (S. 1ð) ret frem ad Bogstadveien til Dele med Grini-veien (l T.) og saa tiIh. til Bogstad (’f2 T.).— Ogsaa med Vestbanen til Bestum (S. 36), derfra til Vækkerø og saa paa 1 T. paa udmærket smuk Vei,l jævnt opover til Bogstad. Helt rundt gaaes paa 4 T., kjøres paa 2. Maridalen ligger omkring Maridal8vandet (148 m.). Gjennem denne stille, vakre Dal fra Brekke ved Maridalsosen Kjørevei langs Van- dets Vestside til MaridalsIaammeren, l2 km. fra Christiania, hvor Akers- elven kommer ned (ti1h. paa Kirkeby Ruiner af gammel Kirke), derpaa i NØ. gjennem store Skove til Hakedalen og videre over Kapelsru(l til AavedalsbrO paa l-Iade1and. Desuden føre forskjellige Veie ind paa de store Skove i Nordmarken Paa 3 T. naaes forbi Skars Krudtværk fra Ma-ridalShammeren Mellemkollen (529 m.), med vid Udsigt Langs Akers- elven forbi 1S‘kjærs“øen op til ]5îjørnsjødammen; derfra over Bjørnsjøen til Bonna, hvor KgZkut“ (618 m.) bestiges. Fra Nordmarken Skovveie ind paa Hadelands Almenning forbi de store Vand, Gjeringen (439 m.) og Mylla (496 m.) og ned til Hadelav2,d. Efter Nordbanens Fuldendelse (1901) vil Adkomsten til disse Strøg blive meget lettere. Denne Bane føres fra Østbanestationen over Tøien, Sandaker og Kjelsaas langs MaridalsvandetS ØStside. Grefsen (Vogne S. 6), omtr. 6 km. ovenfor Byen. Derhen gjennem Thv. Meyers Gade fra Nybroen eller gjennem Mø11ergaden til Beyer- broen, hvorfra følges Akerselvens Østside til Aasengaden (Vogn til Gadens Ende 80 Øre), derpaa denne og dens Fortsættelse forbi Gaarden Aasen til Gre1’sen, omgivet af smuk Park, paa den sydl. Skraaning af Gre-fsenaasen (3ö0 m.). Langs dennes veSt1. Side fører fra Badean- stalten en Vei, med vakker Udsigt over Maridalen, til Troldvandet. Bestigning af Grejsenaasen og Lakmannsyffel(let lønnende. Den tidligere VandkuranStalt vil antagelig blive nedlagt og afløst af et større EtablisSe- ment i Lighed med Ho1menkollen, beregnet for de nordlige Byde1es Be- fo1kning. Fra Kjelsaas Station ved Nordbanen bygges 1899 Vei indover Aasen, beregnet paa An1æg af en større VilIako1oni.

—

20 l Rute L Sarabraaten. Ekeberg. Kongsveien. Den østlige Side af Dalen er mindre afvekslende end den vestre, men byder ogsaa mange smukke Partier. Fra østre Akers Kirke vakker UdSigt, ligesom fra flere Punkter paa den gamle Trondhjemsvei, der fører stærkt opad fra Sinsen, forbi den store Gaard Linderud. L Sarabraaten. Kjøres fra Byen op og ned i omkr. 4 T. Ved Grøn- lands Kirke (S. 14) svinges 1i1v., hvorpaa følges Aakebergveien tilh., med Bodsj’ængslet og det store Aktiebryggeri tilh., frem til Galgeberg, hvis Navn minder om, at her engang var Rettersted (smlgn. Navnet paa den nærliggende Gadestump Jus1“itskroken), og saa t-i1V. ret op over Strøms- veien, med Vaalerengen tilh.; denne Vei følges saa langt opover, som den er bebygget, og endnu et Stykke længere; noget nedenfor østre Akers Kirke tilh. ind paa en Vei, der fører ned til Bryn; ved Jernbanestationen (hertil ofte Tog) ret ind i Skoven og i denne med en liden Bæk; tilh. Veien stiger næsten uden Afbrydelse frem til det lille vakre Østensjø- vand, paa hvis anden Side Gaarden Abelsø. Efter Stranden frem til Gaarden Østensjø, og saa op“en Bakke tilv., med stærk Svingning. Ved første Skillevei tilv. Videre forbi en Gaard, saa ned en Bakke, hvorpaa gjennem Skov; tildels bakket Vei; lidet Tjern tilh. Længere frem ned til Nøklevandet; først en Veiknude, siden flere Slyngninger. Naturen yndig og sjelden tiJtalende. Paa Bro over Nøklevandet og derefteri Slyng op til Sarabraaten (privat), hvorfra prægtig Udsigt. IHusmandsstuen Melk, Bruslimonade o. s. v. Bag Udhusene Sti opigjennem Skoven, paa hvilken i 20 Min. til en vakker Udsigt. Ved fra Stien at gaa af tilh. træffes Hauketjernet og ved at gaa langs dette Haukaasen (333 m.), fra hvis Top Udsigt til Gausta. Eiendommeligt Skue over Skov og Fjeld. — —Z Ekebergs Top ved Oslo byder Udsigt over Byen med Omgive1ser. Let Adgang med Sporveien til St. Halvards Plads i Oslo og siden op ved Kirken. Langs Ekebergs Fod er Smaa1ensbanen an1agt, fra hvilken mange vekSlende Udsigter over Fjorden. Især tager Bækkelaget (med J ernbanestation, S. 2ö) og Ormøen med Kapel og mange venlige Land- steder sig fordelagtig ud. Ormøen, der er helt optagen af private Land- steder, er ved en Bro forbunden med Bækkelaget, der ligger paa Fast- landet Hid hver hele eller hver halve Time med det lille Dampskib «Ceres» fra Bjørviken. Norges Comm., R. 140. Ogsaa paa Øerne i Bundejjorden (Norges Comm., R. 144, 145), som Sjursøen, Malmøen, Malmøkalven (Søbad), er der talrige Landsteder. «Ceres» anløber ogsaa K0ngshavn Bud (Restauration). IntereSsante Jætte- gryder; deriblandt den saakaldte Christian II s Hule, som dog neppe med Rette af Traditionen er sat i Forbindelse med denne Konges Navn. Flere J ættegryder ødelagdes ved J ernbanens Anlæg. Længere ude paa Nordstrand (Smaa1ensbanens Stoppested) tæt Be- bygge1se. Ligesaa ved Ljan (S. 25). Langs Ekeberg to udmærket smukke Veie: a. I‘jabruVelen, paral- 1elt med Jernbanen i FjordenS Nærhed til Ljabru (S. 25); b. Kongs- Veien høiere Op, med glimrende UdSigter. Den fører op paa Ekebergs Plateau og bøier ind til den gamle Vei. Fra KongSveien tilh. ned til Bækkelaget (S. 26) og fra den gamle Vei ved østre Akers Kapel paa Sæler ned til Nordstrand (S. 25). Elektrisk Bane fra Oslo op paa Eke- berg og indover Plateauet er under Forberedelse.

— 

Rute L .4sker. Sandviken. Bærum. Sollihtgda. 21 Udfi1lgtOl’ i Bærum Og Asken Dette Strog hører til de vakreste Partier af Hovedstadens 0mgivelser. Smlgn. Norges Comm., R. lö7, l59, 160. For den, som ikke kan afse Tid til at gaa ind og ud med for- skjellige Dampskibe, er særlig at anbefale Dampskibet «Turisfen», som to tre Gange daglig For— og Eftermiddag, gjør en .2—2’f2 T. Rundtur mellem Øerne. Kr. 2.50. N. Comm., R. 156. Rinuerike, I(rokkIeven, I—lønefoss. Udflugt til Ringerike fra Christiania kræver 1—2 Dage. Enten Vogn for den hele Tur, frem og tilbage til SundVolden eller Hønefoss (a.ltid forholdsvis dy-rt), ei- ler med Vestbanen til Sandrikm og derfra med Skyds eller tilfods. Ligeledes har man til Reisen Drammen-Randsfjordbanen. Ringerike er en Fæ1lesbenævnelse for Herrederne Hole, Norderhov og Aadalen; indbefatter Fladbygden i N. for ’I’yrifjor- den (hvis østlige Arm kaldes Steins13orden. den sydlige Holsfjorden) og tildels dennes østl. og vestl. Bredder, samt Sperillens Omgivelser. Fra Christiania til Sandviken (Skydsstation nogle Min. fra Jern- banestationen ti1v.; Vognmand Larsen ved Jembanestat.) med Vest- banen (S. 3ð) 20—30 Min. (I3 km.; for ÌI. Kr. 0.60, III. Kr. 0.40). Ka- riol til Hønefoss l5 Kr., Kalesche 3O Kr. Derfra Landevei (Kjulsrud- ehausséen). Først paa Bro overEnge1—vandets korte Afløb, saa ved Harre- schouS ReStauration Sidevei tilh. til Bærum; derpaa ny Bro over den vakre Sandvikselv, hvorefter tilv. Gaarden Kjarbus Marker og Kampe- braatens Kalkfabriker. Her tilh. (l km.), nær 15 km.—Stolpen. Snart efter tilv.4 den til Drammen farende Vei. Tilh. Sidevei med Bro over E1ven. Tilv. Bjørngaard, hvor Vei til Tukerud Sauatorium (godt). Saa over Elven. Opover Isúlalen, med Sandvikse1vens Hovedtilløb, som læn- gere oppe optager den fra Krokskogen forbi Bærums Værk flydende Lomma. Tilh. en Sidevei; snart efter over Hamang Bro tilbage til El- Vens h. Side, hvorpaa Sidevei tilv. Tilv. T anum8høiden med den gamle Kirke paa T anum; tilh. KOlsaas, der med sine vakre, runde Koller træ- der meget frem i Landskabet. Tilh. Vesfre Bærums Kirke paa Bryn, med Vøien og andre Gaarde, hvorpaa passeres Veien fra Bærum til Tanum. (Tilh. over Elven, forbi Veien op til Bærums Jernværk.) Forbi en Del Smaahuse ved Holmen, hvorefter følger Bærums Meieri ( Værelser for Reisende). Tilh. Gangbro over E1ven, saa (6 km.) 20 km.—Stolpen og Pladsen Tyskland Dalen trangere. Ved liden Husgruppe Sidevei tilh. over Elven til Gaarden Isi; Gaardene ophøre efterhaanden; Stignin- gen stedse stærkere. Dalen deler sig, Isielven kommer ned tilh., Veien Svinger tilv. (21Z2 over en mindre Bæk paa .ZVÏype“fOs8 Bro, hvorefter Sidevei tilh. Atter stærkt opover, medens Bækken tilv. danner flere Fald. Forbi nogle Pladser og paa Brennengen Bro over paa Elvens venstre Bred. Her forbi en Plads og paa Brenna Bro tilbage til h. Side. Efter en ny Plads lang Porfyrvæg tilh. Veien Svinger og gaar forbi tre Plad- ser. Atter opad indtil en Myr, hvor paa Aftjernsæterbro og Aftjern- myr-bra over den nu ganske lille Bæk. Atter opad, forbi 2 Pladser, Bjerkstuen, og derpaa over Grænsen mellem Akershus og Buskeruds Amter (309 m.), op paa Høiden (326 m.) til †S0llihøgda, 1ö (bet. 18) km. (nye Bygninger, med 10—l2 Senge; Middag; Øl og Vin). Omvendt ingen Forhøielse. Et Par Minuters Vei til en glimrende og storartet Udsigt over Holsfjorden, Øvreskogen i Lier og Tyrifjorden, Lierdalen og Modum, med Norefjel(l i Baggrunden. I Nærheden flere Fiskevand. 22 Rette ]. Svangstrandsveien. Skovvei til KIevstuen. 4O Min. paa Kjøreveien til Torespladsen (privat Land- ted) og saa tilv. af fra Veien, uden at gaa helt frem til dette Sted. Forbi Nysæteren paa opvardet, oprenset, opkvistet Vei; snart en Myr. hvor tilv. over Bækken. Sandvolden. Krokkleven. til (2V2 T.) Klevstuen. Veien gaar overalti Skov, let at finde; ingen Udsigt Flere Skovstier føre over til den gamle Krokk1evvei. En over Hellanásæteren frem Ij2 T.s Gang nordenfor Langbru. En anden over Stetnlau“ssæteren til Bentepladsm eller Siden Saa-sæteren (fast beboet) og saa frem I til Mtdskogen. Fra Sollihøgda nedover, forbi en Plads, Fjulsrudkleiven. Først et Glimt af Hols1Íjorden, og umiddelbart efter den vestl. Skraaning af Krokskogens Plateau. Ret ned i en Dybde af omtr. 240 m. den vakre Holsjyord; ligeoverfor hæve sig de mørke Aaser paa Liers og Modums Finmark, derimellem HøT“tekollen1. Den i Fjeldet indsprængte Vei sænker Sig efterhaanden i store Slyngninger først gjennem Skov, siden med en brat Porfyrvæg tilh. Forbi flere Pladser; efter en stor Sving det Punkt, hvor Chausséen forener Sig med den egentlige SVangStrandSVei, der over † Enger fører sydover til Drammen. Derpaa gjennem den i Fjel- det sprængte Port, Ska1“et, hvorpaa et glimrende Skue aabner sig. Kort efter tilv. en lønnende Udsigt, hvor Stenbord med Bænke, et Par Skridt fra Veien. Længere frem H0mIedaI Turisthotel; go(lt. Oppe tilh. en (15 Min.) Udsigt, hvortil nu er lagt Vei, der bekvemt fører op langs den bratte Fjeldvæg. Naturen ved Homledal overordentlig til- ta1ende; hinsides Fjorden .ZVorejjeld, Som endnu iJuni, undertiden ogsaa i J uli, kan være bedækket med Sne. I S. Hørtekollen med vakre Om- givelser i Lierdalen, med Enger og Svangstranden. Sydover paa Svangstrandsvelen†Enger, Lier til T Gjellebæk, 14 km., og videre til 15 km. fra So1lihøgda, † Eikengen, 14 km., † Drengsruá, 9 km., og†San(lviken, 10 km. † Dra-mmen, S km. Fra † Enger gjennem Fra Homledal mod N. paa storartet Vei, i dristige Slyngninger, langs de bratte Fjeldsider. Efter Veien de løvkransede Styrtninger, som give Holsijordens østlige Side dens særegne Karakter. Dybt nede tilv. det vakre Sønsferud. Veien sænker sig siden ned forbi Gaardene Nes (tilv.). Vakker Udsigt opover Fj orden; Veien gaar nærmere denne, forbi Gaardene Berget. IntereSsant Helle“ristning ved Berget. I Regelen faaes hurtig Baad for at ro hen til den Fjeldvæg, hvorpaa He1leristningen — fem Skibsflgurer og en “Spiralfigur — er anbragt nede ved Vandet. 10—15 Min.s Tur Tanbergfossen. Fra Nes 5 km. i Baad T(ITlb(“’‘I’g i Modum. Brat op i 1 T. til Fossen, der styrter udover Fosberget. Foran Fossen interessant Udsigt Tanbe-rgelven kommer fra Breitivandet, hvor stor Udsigt fra Breilivarden. Besøg ved Berget kan fo1—enes med denne Tur. over Fjorden (Kr. 2.00 for 1 Pers.). Ti1ff Tilv. Fjordens vakre Øer, Ui’øen, Gjeitøen og i større Afstand Frogn- øen, derefter StOrøen. LandSkabet overmaade tiltalende Paa den anden Side strækker Ho1elandet sig mod S. ud i Fjorden; paa dets ytterste Spidse Bønsnes gamle Kapel. Paa lang Afstand sees Broen i Kl-oksund og Krokk1even, som gaar op tilh. SundVOIden, 17 km. (ikke Station), meget godt Hofel, ved Siden af Hønefoss Hovedpunkt for de Reisendes Besøg, i henrivende Omgive1ser, lige ved Vandet. Kr0kkleven, et høist mærkeligt Veistykke, et af Norges interes- santeste ældre Veianlæg, et Maal for mange Udflugter. Kleven gaar op lige ved Sundvo1den og er for det Mes1e brat; dens Længde regne- des tidligere i Skyds kun for 1 km., men beta11es for no km. Der gaar ogsaa ofte en Time med, inden Toppen naaes Krok- kleven hører ikke til den ældste Vei, der brugtes indtil omkr. 18ɔ0; denne gik noget længere i N. Det var paa den, der 1716 blev kjæmpet med de svenske ’l’ropper, som vilde 1iltvinge sig Overgangen over Høiderne. Denne ældste Vei laa nærmere Gyrihaugen (S. 24). Oppe iKleven den saa- kaldte 1St. O[(1J“8 Kilde Hest faaes paa Sund- volden. Veien gaar i en K1øft af Fjeldet, der danner en naturlig Ramme, hvorigjen- nem sees ud paa det yndige, frugtbare Rute I. Kongens Udsigt Norden-hou. Hønej’oss. 23 Landskab nedenfor; Udsigten vakrere, jo længere o . Paa Topsen af Kleven ligger det gode 8jæstgiveri levstuen 13sO m.). Kongens Udsigt (443 m.) byder det mest vidstrakte Skue, omtr. 20 Min. fra Klev- stuen iS. gjennem Skov Veien opmærket; altid tilh Under sine Fødder har man som et Speil den smukke Fjord (3v9 m. lavere) og Ringerikes yndige, bølgeformede, rige. dyrkede Fladbygd. Det Hele broget Af- veksling af Vand, Mark, Skov og Fjeld; langt borte Gausta og Norefjeld, med an- dre Fjelde i Telemarken og Hallingdal. Landskabet sees dog maaske vel meget paa Hovedet. Dronningens Udsigt mere begrænset, gjennem en Klipperamme I sin Karakter ligner den tilde S den Udsigt, som aabner sig fra selve K1even. Den ligger lige ned for Klevs1uen og findes let. Af Mange foretrækkes den for Kongens Udsigt. I Ynde staar den over denne, men savner det storslagne Præg. som det ubegrænsede FjernSyn giver den anden. Ved Sundvol- den en Bøsse for Bidrag til Ved1igehol- delse af Veien. Den gamle Vei over Krokskogen kan anbefales Fodgjængere. Fra Christiania kan her begyudes ad flere Veie. A. Den egentl. gamle Hovcdvei til Ringerike tager af ved Vestbanernes Holdeplads .Staba:k (S. 36) og gaar op til Hastum (østre Bæx-uma- Kirke, hvor tilh. ned til et Veidele og der tilv. nedad, over Overl(1n(ls(—la-en og op forbi den velbebyggede Gaard øver- land (112 m.). Siden stadig opad med vakre Udsigten til Stein: med et ’l’jern 1ilv. ind i Passet paa Steiushoi(ien, hvor tilv. Kols(ms og tilh. Steinsaasen. Snart igjen ned, med Udsigt over Lomme(I(1leu, til Ba“rums Va-rk. Her 1ilh. over Lomme og enten langs denne eller ret frem opover Bakkerne Siden til Jonsrud, hvor LOIIl]]l(’(Y(IZ6Yl forlades Tilv. op Bakkerne til det lille Sanatorium Gran- buklæn 1anbefalet) og videre paa tung, bak- ket Vei, et Parti af den gamle Bergensvei. Ved Langbra (venlige 0mgivelser) ind i Bu.skerud .4mt. Fremdeles opad; forbi et andet L(mgbru; fremdeles Bmtepla(isen (S. 22) og JIi(Z8Å’O987l. Siden ensformigt frem til KIerstuen. ’Fra Stabæk gode 25 km. Tung Vei. — B. Fra Majorstuen 1S. 15) paa Bog- stadveien i l T. til Veien fra Vækkerø til Bogstad 1S. 19). Her ret frem paa Griniveim og ned til Sorl:Cdalselren, som passeres paa Bro ved Fossum Brug. Tilh. opover langs Elven og straks efter tilv. Ved Grini (tilh.) Veiskille. Her ti.v. Siden længe ned- over, langs Elven og forbi flere Gaarde. Før Haslum Kirke skarpt tiIh. og saa efter A. til (3Ij: T.) Han-1t“ms l’a’rk og videre til Klevstuen. Udfingter fra Sundvolden. Væsentlig de samme som fra Hønefoss. S. 24. Damffklb til SkjerdaIen, Norges Comm., . 4å3. V Fra Sundvolden passeres den lange, bugtede Bro over Kroksund. Derefter tilh. langs den yndige S1einsjÊ’jord (tilh.) paa ny Vei til en Kors- vei (tilv. Vei til Hole Kirke), hvor tilh opover en Bakke, forbi † Vik, 20 km. Fra Sundvolden, antagelig 4 km. gaaes paa 3ö-—4O Min. Nu mod Ø. og S. vakker Udsigt, bl. A. til Storøen. Siden fla- dere; tilh. Steinsjjorden og Sføvdal. 15 Min. fra Vik lo km. Stolpen. Saa noget nedover til Gaarden Stein (tilh.) med smaa Ruiner af gam- mel S.ognekirke. Her begynder det lange, flade Veistykke Steinsgaden; tilh. Ha(fdanshaugen, hvori endel af Halfdan Sv-artes Legeme skal hvile. Længere frem tilv. Vei til Hole Kirke Ved Steinsgadens Ende jævnt opad og ind i Norderhov Præstegjæld. Tilh. Støvdal og Gyrihaugen. Paa Høiden sees tilh. Spiret af Norderhov Kirke; snart efter 5 km.— Stolpen.— Saa tilh. hen til Kirken og Præstegaarden. Paa Anmodning forevises i Regelen den saakaldte Svenskestue i Præstegaarden. I Kir- ken foreviseS Jonas Ramus’ og Anna Colbjørnsdatters Kister. Over sidstnævnte skal der her reises et lidet MiudeSmærke. Fra Norderhov Kirke opover forbi Gaarden Hønen og Ringerik(=s Middelskole. Oven- for disse tager den gamle bergenske Hovedvei mod N. (der i vakker Egn forbi den for Dragonen Paul Putten, bekjendt fra 17l6, reiste Støtte fører op til Klekken), medens Veien til Hønefoss Svinger tilv., nedenun- der Tanberg. gTilv. den besynder1ige Indset Jueren, Blejjeld m. m. Gjen- nem Hverven ned en Bakke og ind i Skov. Snart efter tilv. Stor-elven; fladt fremover; paa Bro over Elven og op gjennem Gaderne i den lille Byl; til HønefosSen og over dennes tre Arme, af hvilke den sidste er va Vrest. † Hønef0ss, 11 km. Gla(ltoe(ls Hotel, meget godt, meget søgt; god Spise; 6O VæreISer, 100 Senge, smukt beliggende imellem Aadalselven og Raudse1ven; Vogn til og fra Jernbanen; Skydsstation; egner sig for længere 0phold. Centra1station for Te1efon til Christiania, Dra’mmen, Breidab1ik o. S. v. Jernbanehotellet. J ernbanestation, Norges Comm., R. l9 24 Rute L Ringkollen. Hønej’oss. Byen (1vÖT Indb.) har sit Navn efter det store Fald, som Aadalselven her dan- ner, Hønejossen, og som især om Vaaren og i regnfulde Sommere, fremfor Alt i Flomtiden, kan frembyde et storartet Skue. medens den til Tider, naar der er lidet Vand i Elven, er mindre imponerende. Fossen er delt i flere Arme, som drive Fabriker; deribl. en stor Træmassefabrik, der tilhører L1oyds NeWspa-per og Daily Chronicle i London. En Bro fører over den; fra denne sees det Hele. Hovsfossen, med Træsliberi, omtr. 1 T. fra Hønefoss. En mindre Fos er Suinejoss med Begna Sliberi, lidt længere oppe. Stor-veien over Støvdal kan anbefales for Fodgjængere, som en let Adkomst fra Christiania, hvorfra der over Bog-stad(S. 19) kjøres til Sandbraaten paa gode 2 T., hvor- paa gaaes til (2Ij2 T.) øvre Lyse, øverst iSørkedalen. Herfra brat os Leikebakkeme over ()tertjems- høiden. Fra ette Sted, hvor Opstigningen begynder, er Veien opmærket. Ned til Elven, hvor det saakaldte St. Jørgens Kast, en brat Styrtning mod Elven, og videre langs denne op til Dammen ved Heggeli- vandets søndre Ende. Langs dette, forbi Vakersæte)—en og Lille Heggelivandet, til den vakkert beliggende (71j2 T.) Heggelisæter. Derfra til en ube- boet Sæter og over en Dam; videre over Flakene, Veiens høieste Parti, hvor Skoven tyndes, med vid Udsigt itilh.) over Nord- markens store Skovpart er, hvorimellem ()pkut1en (707 m.), denne Stræknings høieste Punkt, og mod V. til Gausta. Længere frem synker Veien igjen noget; ind i tættere Skov, til (10 T.) Støvdal (Stubdal). Gyrihaugen (676 m.) bestiges herfra. Stor Udsigt. Nedstigning til Steinsjjorden gjennem en smal Fjeldrevne eller Skar. Fra Støvdal 3 km. nedover forbi Plad- sene Jammerklo. Kabinet o. a. til Pladsen Kjøbenhavn ved Steins1j ordens nordre Ende, hvor i Regelen faaes Hest paa en af de nærliggende Gaarde eller Pladser. Derfra langs Stein.Sjjjorden, videre forbi Vaker og Hesleberg til Honej’oss, omtr. 11 km. Udflugter fra Hønef0sS. Vogne, Førere, Rideheste faaes fra Glad- tveds Hotel. Ved Siden af Sundvolden er Hønefoss et Knudepunkt for alle Reisende paa Ringerike. I ElVen ved Hotellet tilladt at fiske. . RIngkol1on (69l m.)ermaaske det Sted, der byder den smukkeste Udsigt over Rin- gerike. Turen let; meget at anbefale. Fr-em og tilbage 5—6 T., naar kjøres helt frem; gaaes hele Vcien, da 3 T. mere. l(ariolskyds Kr. 5.00 op og ned. — Fra Gladt- veds Hotei langs Rand-selvm mod N., paa Broen over denne tilh. Med jævn Stigning opover paa Hadelandsveien Tilv. Nore- j)eld, senere Blejjeld1S. Veien mestiSkov. Længere frem tilv. Haugs Kirke, saa K lekken, hvor (tiIh.) Veien fra Norderhov støder til. Derefter op Færdenhagebakken, fra hvis Top vid Udsigt. begrænset af de før nævnte Fje1de og Gausta. Kort efter en smal Vei af t1lh., til de to Gaarde (ɔZ; T. i Karidl) Gjermbu, omtr. 8 km. fra Hønefoss. Herfra er nu lagt kjørbar Vei til (1 T. 35 Min.) Gjermbusæteren, tilh. nede i en liden Dal under Ringkollen, med Udsigt til denne og Gyrihaugen. (Turisthytte med l0 Senge.) Ned til Sæteren langs Gjærdet og videre ind i Skoven, hvor man i 1Ö—20 Min. følger Stien og saa tager af tilh., lidt paa skraa uden Sti. I Begyndelsen jævnt, siden mere brat. Pas paa at komme tilh. ind i et Skar, op gjennem dette; saa træffes (2 T. 10 Min.) Ringkoltens“flade Top, der er skovbar. Paa denne fremover tilh. og saa den vide Udsigt over Ringerikes Fladbygd, Sokneda1en og Tyrifjorden. begrænset (fra S. mod N.) af Skrimfjeldene, B1efjeld, Gausta, Eidsfjeld, Nore1)’eld og Strande- fjeld. I N. for dette sees Sperillens og Aada1ens Dalføre, derefter (tilh.) Skovene mellem Sperlllen og Randsfjorden, Rands- fjorden s(—lv, Hadelands Almenning, Krok- skogen, hvor øtangen, et stort Vand lige bag Ringkol1en, sees tom Høsten hyppig Elg). Videre følger i det store Rundskue Opkuven,Flakene, Gyrihaugen, Krokkleven og længst i S. Liers og Modums Finmark. Fra Ringko1len bedste Indtryk af Ringe- rikes eiendommelige Bygning. Ringkollens Sagatorium ved Øiangen; tarveligt, men go t. Fodgjængere kunne tage ned paa Ring- kollens Vestside mod det lille Skovvand Røstjernet. ingen Sti; tilh. og senere mod dettes Nordende uden at følge de mod S. f ørende Stier. Forbi Nordenden; ganske svagt tilh., til en . Sætervei (9j; T.), som kommer sønden- fra, fra R—ingkolsæteren, og nu følges tilh. i 10 Min. til den smukt beliggende Sæter- vang Rognestein; pragtfuld Udsigt Saa følges Veien videre nedover i omtr. W T. til Gaarden Berg, hvorfra kort til K lekken. Over Ringkolsæteren gaaes til Støvdal (ovfr.). Rognesteln. Veien til denne Udsigt omtalt under den foregaaende. StovdaI. Smlgn. ovfr. Gyr1haugen. Smlgn. ovfr. StafelIens Udsigt ved Tanbergmoen. Mest passende som Maal for Udflugt til- vogns; kjøres til Klekken, derpaa ned ad den gamle Landevei, der i næsten lige Linie fører til Norderhov. Noget ovenfor Kirken Tanbemmoen tilv. Videre paa den a1m. Landevei til Hønefoss. HadeIands Glasværk, 15 km. fra Høne- foss. Samme Vei som oVf. til Færden- hagebakken. Derpaa videre, først inogen Afstand fra Randsetven, senere nærmere denne, over Momoen frem til Glasværket, ved Rands1jordens syd1. Ende. Rundsjjjord Jernbanestation paa den anden Side af E1ven. Skydsstation † Nesbakken.