Peingkjelen nie Garde paa Høve
I eldgamale Ti hadde dei se jamble aat o grava ne Peing, segjist dæ. Dei sleppe no fint før di no um Dagadn, over dæ atte dæ æ ingjin, so har noko meir, en dei ha Bo; dei tørve se væl alle, æ dæ likt te. – Nie Garde paa Høve, levde dæ før mange Manneminno sia ein øldroge Knagar, so va so bøttislaust rik, at dæ ikji va korkji Tal ell Ende paa di. Inkji unnte han se sjøl noko, o inkji unnte han heno noko. Den Ti han kjende, dæ to lie mæ se, stakk dæ han, at han vilde grava ne Peingadn si, so hadde han daa kji dæ o ha vondt taa, ette han va aavføllin, at hene gjorde se te goe mæ hass Meddel. Ein Kveld ette alle hadde roa se, o dæ va kurt o stilt, sett han se fat paa ein gamale Ringjakjel. Dene,ng han ne nie ein Haug-tett uttai Huso. So va han sta fann se ein Fillesekk o held paa tasla o bar Syllpeing o an Syllvare, te Buskapskjelen vart dørgend full. Daa pytte han atte me Aar o Jord o gjekk sta la se. Draka so raue, at Eldfrusen ha stae taa dei, ha øfto støytt ne paa ’sa Hauge, o dæ æ Mark gøtt nokk dæ, at ’na Peingkjelen ikji ha vore rikka enno. Mange ha grave; men ingjin ha fønne noko. Men ko kann da vera ventandis dæ, atte dei sko finne ein Buskapskjel mett mæ Syllpeing, ner dei rae grava der, han ikji staar? Dei ha støtt hakka o pirka mitt i Hauge dei; men dæ æ no væl meir trule, at han sette han ne i ein taa Utkanto, o der ha ingjin leitt. Han va kji so reint innpaa den Gamlingen heldan, han visste nokk, kor han gjøymde Kjelen han, so e trur no dæ e, at han ikji te so lett o finne, est dei kji treffe te grava skjele det, so han vart nesett, o dæ te i dei Hauge uttai Huso paa Høve, der so Lessmann va eit Bel i Verd’n.
Skjele i Vegamure imyljo Høve o Ste’e ska de ogso staa ei ulagle store Løgagryte[1] dørgand full mæ Peing. Est dei kji finne hona no, ner dæ nye Vegarbeie bli, so æ dæ rart. Dæ vart inkji vondt um gamal Peing daa.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Ei Gryte so dei ha te koke Løgen i aat Kjyro.