Paa Torvet i min Fødeby

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

 Paa Torvet i min Fødeby
der hørtes et lyſteligt Vaabengny:
med Trommer og Piber og dragne Sværd
drog over Pladſen den stolte Hær.
Hvor herligt det gik i ſluttet Orden,
det drønede faſt som en dæmpet Torden,
de blinkende Vaaben lig blaalige Lyn
ſlog blendende ned i det stærkeste Syn.
Der var en forſkrækkelig Tummel i Staden:
Enhver vilde løbe og ſee paa Paraden.

 Vi Smaadrenge vare med Lyſt paafærde,
vi ſade i Klynger paa Trappe og Gjerde,
af Kamplyſt gløded vort unge Blod,
vi trampede Takten med ſpæden Fod;
vi ſtilled os siden i lange Rader,
marſcherede tappert i Byens Gader;
vi plyndrede Søstrenes Dukkeſkrin

og gjorde Mundurer af Silke og Lin.
I Krigsraadet taltes med megen Vegt
om Fiendens Stilling og ſkjulte Planer,
paa Chefens Kommando vi ſtormede kjækt
med Skillingstrompeter, Karduuspapiirsfaner.
Vi drog vore Glavind af Fyrretræ,
og huggede løs paa hvert levende Kræ;
mod Katte og Hunde, mod Ænder og Gjæs
gik hver en Bataille med ſtor Succes.
Omſider blev dog den Spektakel for broget;
da kom der en Vægter og ſtandſede Toget.

Vi arme Smaadrenge ſaae ſtivt paa hinanden;
der ſtod han, den Strenge, med Skildt for Panden,
med Morgenſtjerne, og ſort ſom Fanden!
Vi ſagde, vi vare godt Folks Sønner;
vi ſtrakte Gevær under fromme Bønner.