Vi sade i Kammeret lune og trygge
Vi sade i Kammeret lune og trygge,
og hørte et Haglveir mod Ruderne slaae.
Vi vilde et Korthus paa Bordet bygge,
og Alle vare vi ganske smaa.
Den første Etage var hurtigt bygget,
og Loftet blev paalagt med ringe Besvær.
Vort Gaardsrum var hegnet og luunt og skygget;
der stod alt en Hane og brammede der.
Med higende Fingre og lukkede Munde
vi hævede atter, paa Bygningens Tag,
en deilig Vaaning, hvori vi kunde
holde et straalende Søndagslag.
Da bleve vi glade, og turde vove
en ny Etage, og da blev det tre.
Der skulde Gjæsterne husss og sove,
og drikke om Morgenen Kaffe og The.
Nu vilde vi Tyve fra Huset skræmme,
og satte en Tjener til Varetægt.
Hver Løverdag skulde han nægte os hjemme,
og det var den prægtige Kløverknægt.
Der stod vore Stuer i sirlige Rækker;
men Huset var underlig dunkelt og lukt;
vi tittede ind gjennem Fuger og Sprækker,
og længtes og tænkte: hvor der er smukt!
Da fandt vi paa Raad, da blev der en Gammen:
da vilde vi aabne Vindue og Dør;
men ak, da styrtede Bygningen sammen,
og Kortene laae der i Dynger som før.