Hopp til innhold

Optegnelser fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede

Fra Wikikilden

I nærværende Tidsskrifts første Række, 4de Bind S. 499–502, er der meddelt nogle Optegnelser angaaende en Del Adelspersoner i Norge fra Slutningen af 16de og Begyndelsen af 17de Aarhundrede, hvis Original dengang ansaaes for tabt. Meddeleren er imidlertid af Professor, Dr. G. Storm bleven gjort opmærksom paa, at den endnu existerer paa nogle Blade bag i et Manuskript (No. 38 in 4to i det Deichmanske Bibliothek), der forøvrigt der en Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov. Da den tidligere Afskrift, som allerede paa det nævnte Sted S. 499 bemærket, ikke var korrekt, og da der i Bogen findes flere Optegnelser end de før kjendte, meddeles her baade de tidligere trykte i en nøiagtig Afskrift og de før utrykte Optegnelser, da disse give nogen Oplysning om Nedskriveren. der hed Jens Christenssøn og boede paa Gaarden Eidsten i Bergs Sogn paa Brunlanes, formentlig i Egenskab af Peder Iverssøns (Jernskjegs) Foged. Hans Fader hed Christen Jenssøn og kan maaske være den Mand af samme Navn, der af Rigsarchivar C. Lange i en nedskreven Notits kaldes Ridefoged i Tønsberg Len 1614, og det er derfor maaske snarest ham, der har afskrevet eller ladet afskrive den omtalte Lovoversættelse.[1] Sønnen Jens Christenssøn har bag i Bogen gjort en Del Optegnelser om Jorderegning og en Del ældre og sjeldnere Ord og Udtryk i Loven samt endelig til forskjellige Tider, dog ei netop samtidigt med Begivenhederne, nedskrevet de nedenfor meddelte Notitser, selvfølgelig med Undtagelse af den sidste. Af Optegnelserne om hans egen Familie mangler et Blad, hvorpaa maa have staaet Efterretninger om hans fire ældste Børn, da det følgende Blad begynder med det femte Barns Fødsel. Sandsynligvis er Jens Christenssøn en Broder af Dorothea Christensdatter, der var gift med Fru Gyrvild Fadersdatters Foged eller Tjener Hans Markussøn, der nogen Tid var forlenet med den nævnte Gaard Eidsten (se Norske Rigsreg. III. S. 649 og 653; IV. S. 97). Paa Manuskriptets forreste Perme sees vistnok ogsaa Spor af Jens Christenssøns Navn i følgende levnede Del af en Paaskrift: ..... [Christ]iernj .....nsis (15)97 18 Aprilis tilligemed Slutningen af et Par Latinske Sententser. Derunder findes Kjeld Stubs Navn, som altsaa senere har været Eier af dette Haandskrift. – De tidligere til Optegnelserne meddelte Noter gjælde fremdeles for dette Aftryk af samme.


Anno, 1534. fiortenn dag efftir S. Hanns dag s[todt] sall: Jffuir Jennszenns brølop med Welbiurdig f[rue] Karine Gallde paa Thom y Borgesøszill.

Anno dominj 1565. Thorsdag nest for palmesøndag dø[de] sallig frue Karine Gallde, ligir begraffuit y Ops[lo].

Anne dominj 1570 [Kierre[2] [den anden[3] Søndag y faste døde Jffuir Jennsenn paa Fredtzøe ligir begraffuit y [Hedrim] kircke.

Anno dominj 1565 døde sallig Olloff Jffuirs[enn y] Sortsøe klostir y Sueriig der hand med S. [Otte] Rudt waar fangen och Otte Rud 14 dag[e derefftir].

Anno dominj [1550.[4] døde S: Pedir Hannsenn till Semb w[ed] S: Michills thijdt,

Anno dominj 1551 Thorsdag nest for S: Paulj conuercionis, bleff welb. Pedir Jffuirszøn født.

Stodt hanns brølop wdj Hallmsteedt med er: och welb: frue Margrette Breide (ikke Broch) den 25 Octob: anno 1580,

Anno dominj, den 11 Augustj 1587 bleff Welb: jomfru Emmerentz Pederszdatir født paa Fredtzøe,

Anno dominj 1593 den 3 Augustj bleff Welb: Jffuir Pedirszøn født paa Fredtzøe,

Anno dominj 1587 døde S: frue Karine Jffuirszdatir paa Skersznitz ligir begraffuit y Semb kirche,

Anno dominj 1566 S: Mortenns afften døde S: frue Bertte Jffuirzsdatir paa Thoszøe.

Anno 1592 døde S: Olloff Kalips paa Thoszøe,

Anno 1596 den 11 Januarij døde S: Prosz Lauritzønn y Skeen och ligir begraffuit y Gierpenn kircke,

Welb: Thønnis Zittzuis och fru Bertte Wrups brølop stodt den 17 Octob. anno 96 paa Warberg slott.

Anno 1604[5] døde sallig fru Kirstine Jffuerszdatir [Tirsz]dag den 5 Octob. och ligir begraffuit [wdj] Gjerpenn kirche,

Anno dominj 1530 bleff Th[onn]szberg slo[tt] brenntt aff di Suenndsche och bleff samme [thijdt] Thonnszberg bye berøffuit (ikke brændt) aff dennom.

Anno 1601. fulle (ikke femte) værge y faste (ɔ: 12–17 Marts) døde S: Axill Wrup paa sin gordt y Ha[llind] Wogne:

Anno 1602 døde S: Hanns Pedirszøn Norg[is rigis] candtzelir, in Octobris, Samme aar n[ogit] till forn døde hans S: søstir frue Marg[rette] Anders Huittfelltz. till Hoff paa Hor[um].

Anno 1603. den 28 Augustj stodt erllig[e och] welbyrdige Hans van Mellens brølop [paa] Fredtzøe med welbørdig jomfru Emerentz Pedersdattir.

Døds S: Hans van Mellen wijd [Seierszleff[6] ij Lanteho[lsten] den 31 Augustj anno 1609.

Anno 1611 dominica Iudica (20 Marts) daa stod welb: Klaus Brochenhusz och frue Emerentzis brølop paa Fridz[øe].

Anno 1614 døde S: welb: jomfru Wllffuille Jffu[irs]dattir till Melløe den 8 Aprillis och bleff begraffuit j Hedrim kirche den 21 Aprilis.

[Ann]o 1615 in Augusto døde welb: S: Jffuir Pedersenn [ti]ll Radstoch huis seell gud haffue ętatis 22. eodem mensę.

Anno 1612 bleff [welb.] Hansz Brochenhusz født den 1 (ikke 9) Nouemb. och døde anno 1613 den 18 Maij.

[Ann]o 1613 den 17 Octob: bleff welb: Eijlir Brochen[husz] fød paa Fridtze.

[An]no 1614 bleff welb. jomfru Margret Brochenhuez [fø]d y Hallind.

[Ann]o 1614 den 28 Aprilis døde welb. Anders [Gree]n Norgis rigis cantzler, y Opslo.

[An]no 1616 den 4 Octobris kallit herren [welb.] Pedir Jffuirszøn till Fridtzøe huis seell [gud] haffue paa Fridtzøe,

Same aar in Augusto døde S: Christen Frijs candtzeller y Danmarch wdj Opslo.

Anno 1617 den 2 Januarij døde sallig frue Margrette Brede (ikke Broch) pa Fredtzø, huis sell gud haffue sallige Pedir Jffuirszens till Fredtzøe 3 maneder efftir sin welb: hosbundt.

Anno 1612 døde hølofflig drottning Anna Chatarina y Danemarch den 29 Martij.


Koning Christian den [anden]n kom y Norge till Opslo anno 1531 S: [Mic]hills thijdt, och bleff band fang[en der] samestedtz anno 1532.

Koning Friderich den 2 bleff hylldit wdj Opslo anno 1548.

[Kon]ing Jacob aff Skottlandt den [6] hans brølop [och] høthijdt stodt y Opslo med frøichenn Anna koning Frederich den 2 datir aff Dannemarch, den 2 (sic) Nouembris anno 89.

Koning Christiann den 4 bleff hyllitt y Opslo paa Hoffuit stangitt wden for [Aggers]husz den 8 Junij anno 91.

Axill Gyllennstiern slatz herre paa Agg[ershusz].
Hendrich Gyllenstiern paa Baahnsz.
denn thijdt Pedir Thott Be[rgen]husz.
Loduich Munch Thrunhiem bispgordt
och Jørgenn Kaasz Waarhusz.

Den 17 Junij[7] 1610 bleff hertug Friderich (sic) koning Christians den 4: hans søn hyllit pa Hoffuit stangen for Aggershusz.

E(n)uolld Krusz pa Agershnsz, Sten Billde pa Trunhiem, Nills Windt y Bern och Steen Mal[tesenn] paa Baahusz.


5. Anno 1608. den 9. Jullij bleff min lijden sønn Christenn Jenszen født paa Edtsteen paa Brunlagnesz der klochen war 10 slett om afften wndir Jupiter och Mars planetir och wectens tegin, gud som alle thing regierir lad hannem well y din fryct opuoxe amen.

Kallit herren hannem hiem her aff verden den 21 Decemb. der klochen war ix for mid[ag] eodem anno.

6. Anno 1609 den 3 Nouembris da bleff min søn Hans Jennszen, fød her paa Edsten der klochen war 3 efftir midag gud almect[igste] wnde hanom wdj din fryct att opuoxe och war wndir tuilingens thegn och Jup[iter] planette, gud som himell och jord regi[erir] hannem allthid well beuarre.

Anno 1610 den 5 Augustj kallitt herren min S: fadir søstir Boell Jensz datir pa Skougen her aff dene elendige werden gud giffue mig att finde hindir y dy wdualldis opstandillsze amen. cum etiam fugeret tempus (?).

Anno 1613. døde min S: systir Karine Christensz datir paa Huszeby y Røge (ɔ: Rygge) sogen den 19. Februarij gud giffue hindir en gledelig opstandillsze.

Anno 1618 den 15 Aprilis døde S: Jnguor Haluorszen pa Giønisz, huis seel er y gudtz foruaring.

Anno 1621 then 6 Junij døde min sødlige hoszbunde vidt naffn Jens Christenszen pas Eidtstien der klockenn vaar ved 8 slette for middag. Oc blfff begraffuen vdj Bergs kircke den 10 Junij. Gud giffue hannem med alle gudz vdua1lde en glædel1ig opstandel1sze paa den yderste domedag. Amen.

H. J. Huitfeldt.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Jfr. G. Storm, Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love (i Chra. Vidensk-Selsk. Forhand. 1879 No. 14) S. 26.
  2. Fra [ igjen udslettet.
  3. Fra [ tilskrevet over Linien.
  4. Fra [ tilskrevet i Margenen med Henvisning hid.
  5. sidste Tal synes rettet hertil fra: 5.
  6. Rettet hertil fra: Tønder.
  7. Denne Dag stemmer med den samtidige Antegnelse i Oslo Capitelsbog, meddelt i Norsk Hist. Tidsskr. 1 R. II. S. 111 af Y. Nielsen; se ibid. III. S. 507.