Hopp til innhold

Om Slægterne Bolt og Kusse

Legg til lenke
Fra Wikikilden
OM SLÆGTERNE BOLT OG KUSSE
AF
E. K. ELIESON

Man har før[1] set, at de oplandske Kusser fører Bolt-Vaaben.

De udgaar, som man skal se, fra Lagmand paa Oplandene ca. 1300, Thore Haldorssøn Kur (Kusse). Thore, som ikke maa forveksles med Lagmanden af samme Navn i Ryfylke, fører et Vaaben, som minder sterkt om Bolt, en halv Lilje over og en halv Lilje under en Vinkelsparre[2]. Ca. 1310 optræder Thore i Faaberg, 1313 i Lom og nævnes sidste Gang i 1317, saa han antagelig døde ca. 1320, vistnok som en gammel Mand.

Af forskjellige Breve ser man, at Thore Kur har Sønnerne Jon og Narve, og at Narve eier og bebor Thorleifsrud i Faaberg. Narve har igjen Børnene Thord, Gerd Smidssøns Lensmand, Bjørn og Sigrid.

Thord Narvessøn nævnes i 1342 i en saadan Forbindelse med Thore Kur, dennes Søn Jon og Sigrid paa Refling, at man maa antage Sigrid for en Søster af Jon og Narve. Dette kan ogsaa sees deraf, at Sønnen Erling forsegler med Sigrids („mit“) Vaaben, Liljen. Thord Narvessøns Vaaben (1339) er Hovedet af en Kalv (Dyrekalv) – Kusse.

I 1315 skifter Sigrid paa Refling med sine Sønner. Herunder fungerer Harald Klerk saadan, at man ser, han hører til Slægten og neppe er nogen anden end Harald Kusse til Samsal, Sigrids Broder, vistnok ogsaa Forfatter af Brevet. Klerkerne indtog ofte en betydelig Stilling.

At Forholdet mellem Sigrid og Harald Klerk er som nævnt, bekræftes ogsaa af Kussernes Eiendomme, som ogsaa fører hen til Hovin (Stor Hove) i Aal i Faaberg, senere de efter Vaabnet saakaldte Gyldenløvers.

I 1388[3] sælger Sira Gunnar Brynjulfssøn Kusse, da Prest paa Faaberg, Sønnesøn af Harald paa Samsal, en Del af Hovin i Faaberg til Berdor Ivarssøn, en „Frænde“ af Guttorm Alfssøn, Broder af Hr. Halvard Alfssøn, idet denne eier Part i Hunder, hvor Guttorm bor. Hr. Halvard hører til Gjeslingerne.

Paa Hovin holder Biskop Olaf Hartvigssøn, Bror af Hr. Benkt, Sønnesønner af Henrik Jonssøn til Glømen, Arveøl efter sin Moder[4]. Hr. Benkt var gift med Magnhild Ormsdatter fra Finnen paa Voss, der senere blev gift med Hr. Alf Knutssøn til Grefsheim, og Henrik Jonssøn var gift med Erkebiskop Aslaks Søster Elsebe[5].

Hartvig Henrikssøn paa Glømen har Broderen Hans (Jon) Henrikssøn, der skjænker Rindal i Faaberg til Kirken[6].

Margrete og Elin Hansdøtre, vel Søstre af Henrik Jonssøn den yngre, giver 1486 Fru Magnhild Fuldmagt at bygsle Dælen i Ringsaker, der er Arv efter Mosteren Ragnhild Mathisdatter. Dælen beboedes ca. 1430 af Brynjulf Gunnarssøn Kusse, Søn af Sira Gunnar, som ogsaa havde Part i Hovin. Brynjulf var Hr. Benkts Lensmand.

Disse Eiendoms- og Familieforhold taler for, at Thore Lagmands ældste Søn Jon har eiet Glømen i Øier og saaledes er stamfader til Gyldenløverne. Hr. Benkts Vaaben Fuglen er antagelig af geistlig Karakter, og det senere Vaaben Løven kan godt tænkes ved Siden af et andet, ligesom i Hafthorslægten.

Kusserne hørte i hvert Fald med sin odel i Sundbu til Oplandenes største Ætter. At de ogsaa fører over i Bolterne, skal man senere se. De kan f. Eks. være Bratter (intet tidligt Slægtsnavn), som har delt sig i Grene.

Under Hovin hørte Paalsgaard og Kussegaard, ogsaa kaldet Kausagaard.

Biskop Olafs Farbror, Steffan Andressøn, som 1457 tilskiftes Jordegods paa Hovin, er vistnok Søn af den paa Hovin i 1381 nævnte Andres Thoressøn[7], Bror af Brynjulf, som har Mikkelsvarpet i Laagen[8], der vel er det samme som Varpet oven Stensvarpet, Samsal-Kussernes[9].

De oplandske Kusser havde Eiendomme paa Romerike, hvor der ogsaa paa Holter Gaard i Fenstad paa Nes er en hel Gren af Kusse, maaske disses Hovedstamme.

Amund Lagabjørnssøn, ogsaa kaldet Holtakampi, maa have været Søn af Holtabjørn (Bjørn paa eller fra Holter), der har Sønnen Hr. Andun, Prior i Hovedø, nævnte Amund og Thore paa Holter. Holtabjørns Enke, Ragnhild, gav sig efter Mandens Død ca. 1290 ind i Hovedø Kloster, hvor hendes Ligsten endnu findes i nordre Korsgang og har til Indskrift:

„Her ligger Ragnhilder husfreya, kona Holtabjarnar, cuius anima in pace requiescat“.

Amunds Sønner Erlend og Kaare fører Kussevaaben. Foruden disse er Øistein Kampason en Søn og vistnok ogsaa Baard Amundssøn, der kjøber Gryteland ved Askheim (senere), og for hvem Kaare gaar i Borg. Øistein har Sønnen Hafthor Øisteinssøn til Folmo[10].

At der boede store Folk paa Holtergaardene, kan sees deraf, at en af Naboerne var Hr. Gudleik Kristinessøn.

Men fra Holter i Nes stammer ogsaa Holtesønnerne (Vaaben: Stjernen under Vinkelsparren), og den ældste kjendte af disse, Jon Holtessøn[11], tør være Bror af Holtabjørn (Bjørn Holtessøn). Enkelte Kamper fører ogsaa Stjernen.

Foruden en masse Gods paa Romerike, Follo, Eker (Fiskum) havde denne Slægt ogsaa uden Tvil det bekjendte Ænes paa Søndhordland (nu indgaaet i Rosendal)[12]. At de havde store Forbindelser paa Vestlandet, sees ogsaa deraf, at Hr. Audun Hugleikssøn arver nævnte Jon Holtessøn. Hr. Auduns Hustru Gyrid kan saaledes have været en Datter af Jon. Forøvrig tør de begge have været beslægtet med Audun i Borg, som Haakon Haakonssøn havde skjænket Bjerke paa Follo, der senere eies af Jon Holtessøn.

Hr. Auduns Vaaben var Rosen. De senere Holtessønner, hvor Navnet Holte er gjennemgaaende og staar i Forbindelse med Gaardsnavnet, var forbundne med Bolterne i Vaaler, der godt kan staa i Forbindelse med Fyri paa Nes, hvorfra Erlend og Haakon Halvardssønner Kusse er udgaaet, maaske ogsaa Jon Halvardssøn Kusse og Sigrid i Gyridugaard i Oslo, idet Bolterne eier Gyridugaard (mon Navnet efter Hr. Auduns Frue ?), og ogsaa synes at pege paa Ænes, som vi skal se[13].

Blandt Hr. Alf Haraldssøn Bolts mange Eiendomme har man Tom i Raade og Haavardstad i Aas[14], nu Holstad paa Nordsiden af Østensjøvand.

Eierne heraf havde ogsaa tidligere Askheim paa Sydsiden af Vandet, ogsaa kaldet „Askheimvatn“, med Askheimmark-Skogen ned til Rudstad[15].

1309 kundgjør Paal Erikssøn, Gaute Ambessøn (Arnbjørnssøn) fra Olbjørnagaard i Oslo, at Hr. Assur Jonssøn til Tom i Raade (Thufn) mageskifter 5 Ø. B. i Tom til Gunnar Ambessøn mod 12 Ø. B. i Rudstad i Aas, „Askheimmark“.

Derpaa finder man Hr. Jon Gunnarssøn til Haavardstad og Askheim ca. 1300–1328, samt dennes Frue Gyda smst. og ligeledes paa Haavardstad Gunnars nævnte Broder Gaut samt dennes Søn Jon Gautssøn, dræbt af Egil Olbjørnssøn paa Vinjarskaal i Aas[16].

Hr. Jon Gunnarssøn, „Ombudsmand paa Follo“ (Distriktet mellem Aker og Kambo), skjænker Part i Thufnarud i Rødnes for sine Forældres Sjæle og Fru Gyda i Moen i Aas.

I 1331 indgaaes et Forlig mellem Kansler Paal Baardssøn og Hr. Jons Enke Fru Gyda, hvor man enes om, hvad Jon Assurssøn, Søn af Hr. Assur Jonssøn og gift med Fru Cecilia Haakonsdatter Bolt, skal betale for Egil paa Vinjarskaals Drab.

Videre sees, at Gyrid Haraldsdatter, Datter af Harald Olafssøn til N. Tom, afstaar til Hr. Ogmund Berdorssøn Bolt Bearfossen i Eidsberg og hele N. Tom for den Gjæld af 50 Mark, som hendes Fader Harald skyldte for Sigurd Svartes Drab[17]. Forbindelsen mellem Harald Olafssøn og Hr. Jon Gunnarssøn maa saaledes sluttes at gaa gjennem Foged i Oslo, Olaf Jenssøn Bolt[18], og denne maa videre være Bror af Alf Jonssøn (Bolt), efter hvem Fru Cecilia arver Lysetveit og Arnatveit i Skibtvet[19], eiet samtidig af Hr. Jon Thoraldessøn til Nesø, med hvem Hr. Alf Haraldssøn skifter[20]. Olaf Alfssøn Bolt har Sandom (Sandem) i Borge, ogsaa eiet af Hr. Alf, og Lagmand Harald Alfssøn Eiendomme i Borgesyssel. Saaledes tør man slutte, at Sammenhængen er følgende mellem Hr. Jon paa Haavardstad og Hr. Alf:

Bolt:[21]

Foruden Olaf Jonssøn og Alf Jonssøn tør ogsaa Fru Sigrid Jonsdatter[22] høre hid. Hun var Abbedisse i Nonneklosteret i Oslo og maa være den „Søster“ (i geistlig Betydning), hvis Søn, Olaf Ogmundssøn, betænkes i Testamentet, idet det er ham, der skjænker Dele af Vik vestre til Kirken. Vik i Skjeberg hører netop sammen med Hafslund (Isse) til det Gods, som Bolter og Gyldenhorn eier sammen. Af den røde Bog[23] kan man ogsaa se, at Olaf var Søn af Ogmund paa Monum i Eidsberg, og Sigrid har saa som Abbedisse faaet Titelen Frue.

Ogmund, der formentlig ligesom Alf Jonssøn døde i den sorte Død, skjænker Kirken en Flerhed af Eiendomme:

Sulerud (Suflurud) i Tenol,

Haugen,

Aas ved Sletno (Sletner),

Rud m. v.

Foruden Olaf Ogmundssøn var der ogsaa en Broder Alf.

Ogmund paa Monum har saaledes levet som Privatmand.

Da Askheim ikke følger Hr. Alf Haraldssøn, men derimod eies af Fru Cecilia[24], synes der ogsaa at aabne sig en Sammenhæng mellem Bolterne fra Haavardstad og Hr. Haakon Agmundssøn, nævnte Fru Cecilias Fader.

Bolterne – Hr. Ogmund Berdorssøn[25] eier Gyridugaard i Oslo, forøvrig eiet af sandsynlige Kusser – Sigrid i Gyridugaard foran, og fra Gyridugaard sælger Harald Jenssøn (Bolt) i 1336[26] Part i Gryteland ved Askheim (senere ogsaa Hr. Alf Haraldssøns) til før nævnte Baard Amundssøn (Kusse). Dokumentet signeres ogsaa foruden af Kaare Amundssøn Kusse af Ogmund i Gyridugaard[27], vistnok Ogmund Gunnarssøn[27].

Cecilia eier ¼ i Dagsgaard i Oslo, der forøvrig eies tidligere af Ragnhild[28], vel den Fadersøster af Cecilia, som nævnes i Testamentet. Naar man hertil tager Cecilias Forhold til Tom (hun var gift med nævnte Jon Assurssøn) og Askheim, taler dette for, at Hr. Haakon er Søn af Ogmund i Gyridugaard.

Sammenhængen mellem de ældste Led paa Tom, Haavardstad og Askheim skulde saaledes være:

Dette Kompleks af originale Navne minder paafaldende om Ænesætten og Lendermanden Arinbjørn Jonssen, Søn af Jon Gautssøn til Ænes. Arinbjørn havde ogsaa Syssel i Heggin og Eid (Eidsberg og Askim) og residerede paa Valdisholm[29].

For Tidens Skyld kan Ambe have været Søn af Arinbjørn[30]. Den i den røde Bog nævnte Ambe paa Haagen i Spydeberg, der ogsaa har Mork, har Sønnen Arinbjørn paa Mork (1295), Far af Eyvind paa Mork (1344)[31]. Vaabnet kan her staa i Forbindelse med Navnet Arinbjørn

Vi har set, at Kusserne ogsaa fører Tilnavnet Kamp. Førnævnte Gyrid Haraldsdatter Bolt eier som anført Bearfossen i Eidsberg, og denne var ogsaa ca. 1400 eiet af Eyvind Kamp (Kamp)[32].

At Kusserne ogsaa havde Odel i Tom, lader sig eftervise.

Paa Vestfold lever Brødrene Hr. Haakon Eyvindssøn (Kusse) – Vaaben et kronet Hoved – død ca. 1385, og Hr. Lodin Eyvindssøn (Kusse-Vaaben), død ca. 1375, begge historisk bekjendte Mænd[33].

Hr. Lodin var sidst Befalingsmand paa Tønsberghus. Han testamenterer Gaarde til Hovedø Kloster (Eiendomme paa Nesodden), og Hr. Haakon og Kongen stadfæster Testamentet. Hr. Haakons Frue er Ellin Bersveinsdatter, Søster af Gunhild, Hr. Ogmund Berdorssøns Frue, Døtre af Bersvein Baardssøn i Asker, hvor ogsaa Hr. Haakon har Bondin[34], sammen med før nævnte Hr Jon Thoraldessøn til Nesøen[34].

Midtre Aker paa Eker eier Hr. Haakon sammen med Smør (Hustru Ulfhild paa Trondstad)[34].

Hr. Lodins Frue maa være Ingeborg Sigurdsdatter Kane, Søster af Hr. Thoralde Sigurdssøn. Dette sees af den hos Lange nævnte Proces om Hjalmstad i Ske i Bohuslen og Notisen i den angaaende Vaale i Vaale. Hun maa saaledes senere være bleven gift med Nikolas Galle paa Brunla.

Hr. Haakons Enke blev gift med Haakon Stumpe; men da Haakon Eyvindssøn altid kaldes Hr. Haakon, er Olaf Haakonssøn hans Søn.

I 1399 afstaar Fru Ellin og hendes da myndige Søn Olaf Haakonssøn al sin Odel i Tom til Hr. Ogmund Berdorssøn[35].

Hr. Olaf Haakonssen til Nesøen blev en meget anset Mand, død ca. 1450[36]. Han er blandt før nævnte Hr. Benkt Hartvigssøns (Gyldenløves) Arvinger og var antagelig gift med med en Skaktavl.

Nesøen eier Hoveddelen (½) i Strømsgodset (20 Gaarde i Skoger) sammen med Fossesholm og Trondstad.

En Sønnesøn af ham tør saaledes være den Jon Haakonssøn, som i 1495 har nævnte Del af Strømsgodset[37], og Jon saaledes igjen Far af Foged Olaf Jonssøn Kamp[38].

Der maa have været en Sammenhæng mellem disse Vestfoldske Kusser eller Bolter og Bolterne paa Tom, uden at man derom kan anføre noget bestemt (nærmest gjennem Eyvind paa Mork, om hvem foran).

Der nævnes i Kongesagaerne en Lagmand Simon paa Thufn, der vistnok er den samme som den senere Lendermand Simon Kyr.

I hvert Fald danner det et merkeligt Sammenhæng at Ænes er i Holtesønnernes Eie (Odelsgods).


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Histor. Tidsskr., 4. Række, II, S. 78.
  2. ↑ Norske Sigiller I, Nr. 67 og 352. Diplom. Norveg. I, 144 (1315); III, 188 (1336) og 515; XI, 29 (Refling 1342).
  3. ↑ Diplom. Norveg., II, 510 og 848; III, 698.
  4. ↑ Diplom. Norveg., VIII, 364 (1457).
  5. ↑ Hist. Tidsskr., 3 R., I1, S. 124 (Stamtavle) og Hist. Tidsskr., 4 R., V, S. 66.
  6. ↑ Diplom. Norveg., I, 925 og 949.
  7. ↑ Diplom. Norveg., I, 468 (1381).
  8. ↑ Diplom. Norveg., I, 499.
  9. ↑ Hist. Tidsskr., 4. R.. II, S. 79 f.
  10. ↑ Langes Klosterh., 2 Udg., S. 406 (Munch, IV. 2, S. 357). Røde Bog, S. 474 m. v. Diplom. Norveg., V, 87 og 194. N. Sigill., I, Nr. 165 og 293.
  11. ↑ Diplom. Norveg., II, 19 (1279). Saml. til norske Folks Spr. og Hist. IV, S. 121.
  12. ↑ Munch, Afd. II, 2, S. 190. Aslak Bolts Jordeb., S. 108.
  13. ↑ Diplom. Norveg. I, 182 (1325); Røde Bog, S. 96, 210, 291 m. v.; Munch, Afd. II, 2.
  14. ↑ Diplom. Norveg., II, 885. 59 (1300), 182 (1331); V, 88. Røde Bog, S. 149 og 244.
  15. ↑ Diplom. Norveg., II, 98; V, 90. Rygh, Gaardsnavne i Akershus Amt, S. 60.
  16. ↑ Røde Bog, S. 137. Diplom. Norveg., V, 88 samt foran.
  17. ↑ Diplom. Norveg., II, 541, 537. Munch, 2, S. 167.
  18. ↑ N. Sigill., I, Nr. 381.
  19. ↑ Diplom. Norveg., I, 934 og Røde Bog, S. 180.
  20. ↑ Munch, Afd. II. S. 168.
  21. ↑ Røde Bog, S. 180 m. v. Diplom. Norveg., II, 885. [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
  22. ↑ Diplom. Norveg., I, 354; IV, 440 (Fru Cecilias Testament): V, II. 885.
  23. ↑ S. 166, 167 og 467.
  24. ↑ Diplom. Norveg., IV, 611 (1392).
  25. ↑ Diplom. Norveg., IV, 693 (1399).
  26. ↑ Diplom. Norveg., IV, 424 (1336).
  27. ↑ 27,0 27,1 Diplom. Norveg., V, 110 (1335) og IV, 424.
  28. ↑ Røde Bog, S. 253.
  29. ↑ Munchs Oversættelse af Kongesagaerne, S. 55–182.
  30. ↑ Røde Bog, S. 141; Lange Klosterhistorie, S. 406; Diplom. Norveg., II, 36.
  31. ↑ Diplom. Norveg., II, 266; N. Sigill., I, Nr. 476.
  32. ↑ Diplom. Norveg., VIII, 251; Røde Bog, S. 175.
  33. ↑ Munch, Afd. II, 2, S. 12 m. v; Lange, S. 412 og 413; Røde Bog S. 73 og 74, 88, 96, 183 m. v.; N. Sigill., I, Nr. 832.
  34. ↑ 34,0 34,1 34,2 Diplom. Norveg., V, 318 (1380); S. N. F. S. H., III, S. 611; Røde Bog, S. 88.
  35. ↑ Diplom. Norveg., III, 545 (1399).
  36. ↑ Diplom. Norveg., II, 711, 832; V, 802 og XII, 226.
  37. ↑ Diplom. Norveg., I, 924; III, 996.
  38. ↑ Histor. Tidsskr.. 4. R., II, S. 78 f.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_Slægterne_Bolt_og_Kusse&oldid=211029»