Adjunkt John Mourly
Om Adjunkt John Mourly fortælles hos Lange og efter ham af J. B. Halvorsen, at han efter egen Opgave er født i svensk Norrland Okt. 1769. Lange har maaske havt nøiagtigere Meddelelser, men Mourlys egen Opgave til Enkekassen 11te Aug. 1815 er, at han er født i Oktober Maaned 1769 under en Reise til Nordland og døbt overensstemmende med den lutherske Menigheds „Rituale“. Saa erklærer han under Ed og forpligter sig til at skaffe Daabsattest, hvilket han ikke gjorde. Paa hans svenske Herkomst har man troet at være sikker, men det ser jo nok saa underligt ud, at han da skulde skrive „Nordland“ og ikke „Norrland“. At han er født under „en Reise“ vil vel sige: ombord i et Skib. Er dette saa, da tør vel hans Nationalitet være ligesaa usikker, som hans Navn er det. Han kom omkring 1806 som Matros til Throndhjem. Her blev man opmærksom paa hans Sprogkundskaber og trak ham frem. Det skal bemærkes, at Throndhjem var i denne Tid overmaade fattigt paa Lærerkræfter, og Folk, som havde nogen Kundskab i de levende Sprog, hørte vel ikke her alene til Sjeldenhederne. Som saadan har han vistnok i sin Ungdom udfyldt en nok saa betydningsfuld Plads, om han end aldrig var bekjendt som nogen fremragende Dygtighed. Der har maaske ikke været en eneste foruden ham. Der var paa denne Tid et „Kongeligt militært Institut“ i Throndhjem. Dets Bestyrer og Lærer var Chefen for Ingeniørdetachementet Wilhelm Gedde, der 1805 var bleven Kaptein og ved denne Tid – maaske et Par Aar senere – var kommen til Throndhjem. Kaptein – senere Generalmajor – Geddes Søn, Sogneprest W. K. Gedde antager, at Institutet først ved denne Tid er oprettet, og han har i alle Fald aldrig hørt tale om nogen anden Bestyrer. Institutet blev nedlagt, da Gedde som Oberstløitnant forlod Throndhjem 1818. Ved dette Institut blev John Mourly ansat som Lærer i August 1807. Institutets Elever var Sønner af Officerer, der var udkommanderede, og faderløse Sønner af fortjente Officerer og Embedsmænd. Der var foruden Mourly 2 andre Lærere, der maa have været Officerer, og det sees, at deres „militære Tjenesteforretninger“ i et Par Aar hindrede dem fra Skolegjerningen. I denne Tid havde Mourly deres Fag, og han kom saaledes til at undervise i „Dansk Grammatik, Tydsk, Fransk, saavelsom i practisk Regning, Geographie, Historie og Retskrivning“. Vi har vel sagtens her den hele Fagkreds i dette militære Institut, der vel kun ved Sprogundervisningen har været forskjelligt fra Realskolen. I en Attest udstedt af Institutets Bestyrelse, Kammerjunker og Major Krogh, Artillerikaptein Friboe og Ingeniørkaptein Gedde, siges, at han „troligen har opfyldt sine Pligter i sit Lærefag“, at han „altid har vist stræng Nøiagtighed, vedholdende Flid og ufortrøden Arbeidsomhed foreenet med ualmindelige Talenter i ethvert Underviisningsfag“. Man fremhæver ogsaa hans „udmærkede Nidkjærhed for Ungdommens Underviisning“ og „hans Anstrængelser for at biedrage dertil“[1].
Da man ikke tør gaa ud fra, at Mourly har udført sit store Skolearbeide overfladisk, maa han have havt stor Arbeidskraft, naar han ved Siden af sine Timer i det militære Institut ogsaa har kunnet informere Biskop Bugges Børn. Biskopen siger om ham, at han forstaar Fransk, Tydsk og Engelsk meget grundig[2], men udtaler sig ikke videre om hans Lærer-Dygtighed. Det heder i Biskopens Skrivelse, at Adjunkt Borg atter begyndte at læse i Latinskolen, men at det vistnok ikke vilde vare længe, før han faldt tilbage i sin gamle Sygdom. Der var en Student Fibiger, der havde taget hans Timer, men han forstod kun Engelsk, ikke Fransk og Tydsk. Biskopen omtaler nu Mourly som den, der har ytret, at han vilde søge at blive „Sprogmester“ ved Skolen. Et Aar efter denne Biskop Bugges Skrivelse opnaaede Mourly 23de Marts 1810 at blive ansat som Timelærer ved Latinskolen under Adjunkt Borgs Forfald. Ved Skoleaarets Slutning 1810 begav Borg sig til Kjøbenhavn „for der at helbredes og tilbringe sine øvrige Dage“. Mourly søgte nu 12te Juli 1810 om at blive udnævnt til Adjunkt, dog med Frihed til at vedblive sine andre Informationer ved det militære Institut og Realskolen, „forsaavidt som de ikke gjøre nogen Hindring i Fuldbyrdelsen af mine Pligter ved Cathedralskolen“. Ansøgningen er ledsaget af en kort Attest fra Biskop Bugge af 1ste Marts 1810, hvori det heder: „Saavidt jeg skjønner, har han usædvanlig grammatisk Indsigt i det franske, tydske og engelske Sprog, og heldige Undervisningsgaver forenede med megen Flid.“ Rektor E. Boye erklærede 19de Juli 1810, at Mourly i den Tid, han bar undervist ved Skolen, „baade har viist en bedre Conduite i at behandle Disciplene, end hans Formand viste; bruger en mere passende Underviisningsmaade og har endnu ingen Underviisningstime forsømt“. Man ser overalt, at den Ros, Mourly faar i disse Attester, er tarvelig nok, uagtet Udtrykkene kan falde nok saa stærke. Man har ikke let for at finde nogen Lærer-Dygtighed ud af dem alle. Eforatet erklærede (1ste Aug. 1810): „Efter den Kundskab, Ephoratet kan have om Hr. Mourlys Duelighed og Flid, og paa Grund af det fordeelagtige Vidnesbyrd, som Rectoren har meddelt ham, paaligger det os at yttre den Formeening, at bemeldte Skole vilde vorde vel tjent med at beholde Hr. Mourly som fast Lærer.“ – Mourly blev nu udnævnt til Adjunkt 6te Novbr. 1810, dog kun med en Gage af 300 Rdlr., fordi hans Timer ved Skolen var færre end de andre Adjunkters. 1811 søgte han at faa samme Løn som disse, men dette kan neppe være bevilget, da intet herom er at finde i Universitetsdirektionens Protokol, og sagens Akter er forsvundne.
Mourly gav sig ikke, men indsendte 1ste Sept. 1812 Ansøgning til Universitetsdirektionen om at „forundes Bestalling som Lector i de levende Sprog ved Trondhjems Cathedralskole og det militære eller Officier-Institutet“. Ansøgningen var ledsaget af Attest fra O. F. Paasche, Sekretær ved Videnskabsselskabet, der gik ud paa, at Mourly fra 1ste Oktbr. 1809 til 31te Mai 1811 havde undervist i Realskolen og „med Nidkjærhed beobagtet sine Pligter“. Rektor Boye bevidnede, at hans „Flid i at undervise Skolens Disciple har været umiskjendelig“, og Rektoren havde ved Skoleexamina „erfaret, at Disciplene under hans Veiledning have gjort kjendelig Fremgang i det franske og engelske Sprog“. Direktionen for det militære Institut erklærede, at han fra 19de April 1811, da den sidste Attest blev udstedt, til nu – 29de Septbr. 1812 – „troligen med Flid og Nidkjærhed havde opfyldt sine Pligter som Lærer i det tydske og franske Sprog“. Denne Ansøgning erklærede Direktionen sig kort og godt ude af Stand til at søge opfyldt.
Det vil sees, at Mourly i disse Aar, da han havde saa meget Skolearbeide, overalt fik Ros for sin Flid og Nidkjærhed, men ikke mere. Kundskaber kan han ikke have manglet, men der maa have været Eiendommeligheder ved hans Person, der gjorde hans overordnede kjølige i sine Anbefalinger. Den eneste af hans Disciple, fra hvem en Udtalelse om ham foreligger, Rektor Hans Holmboe, siger, at han „med al sin rasende Heftighed ikke engang formaaede at indgyde Drengene Skræk, og hans Timer optoges derfor ganske af allehaande kaade og uforskammede Streger, saa at selv Eleverne følte det Mislige deri og søgte ved selvgjorte Love at hemme Uordenen; men naturligvis til liden eller ingen Nytte“. Holmboe, der forlod Skolen i 1818, siger, at han da var saa godt som ganske uvidende i Fransk og Tydsk[3].
Mourly var vistnok hele sit Liv en fattig Mand, og det tør vel mere have været Lettelse for den tunge Byrde end en mere ærefuld Stilling, han søgte, da han under de nye politiske Forhold endelig vilde være Overlærer. 1816 havde han søgt et Gratiale som Erstatning for Undervisning, han troede at have givet udenfor den „ham egentlig paahvilende“, og der blev tilstaaet ham 100 Rdlr. Fra 1ste Januar 1818 fik han sin Løn forhøiet fra 252 til 330 Spd. Han vedblev imidlertid at søge om Overlærertitel samt at blive ligestillet med Overlærer Møller, hvem han ansaa for yngre Lærer, uagtet han før Mourly var udnævnt til Adjunkt. Rektor Boye bemærkede, at Møller havde 24, Mourly kun 15 ugentlige Timer, men i Betragtning af Lønnens Utilstrækkelighed anbefalede han saavel Mourly som „den yngre, men dueligere og nidkjærere Adjunct Fritzner“[4] til at erholde lige Gage med Overlærer Møller. Departementet fandt, „at Undervisningen i de levende Sprog som mindre væsentlig ved de lærde Skoler ei synes at kvalificere til Befordring til de høiere Lærerposter, af hvilken Aarsag dette Slags Lærere ved de øvrige Skoler, forsaavidt de udelukkende ere dertil ansatte, ei engang ere beskikkede af hans Majestæt eller ansete med de andre som Embedsmænd“. Af økonomiske Hensyn turde Departementet ikke foreslaa Gagen forhøiet. Selv et Andragende om at faa hæve sin Gage maanedlig, som Eforatet for hans Fattigdoms Skyld anbefalede, vovede Departementet ikke at indstille.
Mourly var 1815 (?) bleven gift med Georgine Hjort Petersen, Datter af Petter Carsten Petersen og Hustru Ericha Onsorg. Hun var født i Stavanger 9de Oktbr. 1783 og døde 2den Juli 1830. De efterlod 2 Døtre Hanna f. 1817 og Caroline Emilie f. 1820. Disse kom ind i Eugenias Stiftelse og gav Anledning til, at Undervisningen i denne tildels antog en anden Karakter. De blev begge siden Lærerinder i Stiftelsen. Caroline Emilie Mourly blev gift med Skibskaptein Woll og er Moder til Professor Mourly Vold. Adjunkt Mourly døde i Throndhjem 22de Mai 1827.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |