Hopp til innhold

Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter/12

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Skrifter. Vi skal her betragte Hr. Peders Skrifter enkeltvis og tage dem i den Orden, som vi enten af hans egne Ord eller af andre Indicier maa antage for den historiske.

1. Om Island. Hr. Peders Beskjæftigelse med de islandske Kongesagaer maatte tidligt vække hans Interesse for disses Hjemland. Han skrev allerede ved Aar 1580 (efter eget Opgivende S. 171) en kort Skildring af Islands Opdagelse og Bebyggelse, dets Omvendelse til Kristendommen og om Islændingernes Livsvilkaar i nyere Tid. For den ældre Tid er hans Hovedkilde Bergsbog; for den nyere Tid følger han vistnok Samtidiges Beretning (dels Paul Huitfeldt[1], men hovedsagelig vel Jon Simonssøn). Dette første Udkast er nu tabt, men dog ikke meget forskjelligt fra den 2den Bearbeidelse [S. 171—200], som Forf. har gjort efter at være bleven bekjendt med Arngrim Jonssøns tidligste Bog Brevis Commentarius de Islandia. Der kan i denne kun paavises ganske faa Tillæg (S. 174 og 195); maaske dog, at de fra Snorre laante Stykker (S. 178 f.) først ere indførte i denne Udgave; den synes ifølge de sidste Ord om Hungersnød og Fiskeriets Aftagen at stamme fra de sidste Aar af 16de Aarhundrede.

Om en 3die Bearbeidelse (i Worms Udgave), se nedenfor S. LXXI.

2. Om Grønland. Interessen for dette tabte Koloniland var vakt tillive dels ved den Bergenske „Grønlands Beskrivelse“, som blev stærkt udbredt i Afskrifter, allerede i 1560 oversat paa Høitysk og derfra paa Plattysk og Engelsk, dels ved de resultatløse Opdagelsesforsøg derhen i Fredrik II.s Tid (Christian Aalborg 1568, Jacob Alday 1579, Magnus Heinessøn 1581) og ved de omtrent samtidige engelske Opdagelser i samme Egne (Frobisher 1576—78. Davis 1585—87); det maatte saaledes være fristende for Hr. Peder at berette, hvad han fandt om Grønland i gamle Bøger. Dette gjorde han allerede i 1596 [se Tillæg A S. 436]; han betegner det selv som „udskreven af den gamle norske Krønike“, men han leverer dog ikke alene Udskrift af Bergsbogen (om Opdagelsen og Bebyggelsen ved Erik røde, om Omvendelsen ved Leiv[2] og om Kursen til Grønland), men ogsaa en Biskopliste, som han har hentet fra en norsk eller islandsk Lovbog, og han udfylder Aarstallene efter de islandske Annaler. Nogle Aar senere har han fortsat dette Uddrag, idet han af Annalerne udskrev alt vedkommende Grønlands Historie og af Kongespeilet alt vedkommende Grønlands Naturforhold. Denne 2den Udgave, som findes i Bent Jenssøns Haandskrift og — stærkt interpoleret — i Worms Udgave, er yngre end 1599, thi han citerer Traktaterne „om Diur“ og „om Fiske“ (se No. 3), men neppe mange Aar yngre, thi i 1604 eller 1605 gav han denne Udgave tre Tillæg i det Exemplar [S. 202—20], han sendte til Kansleren Christian Friis. Denne har vistnok i Bergen opfordret Hr. Peder til at meddele af sine Samlinger hvad der kunde være til Nytte paa det forestaaende Grønlandstog: at Tillæggene ikke er ældre end 1604, sees af Henvisningen til Huitfeldts Bispekrønike, og at denne Hr. Peders Udskrift allerede har ligget i Cancelliet i 1605, tør med Sikkerhed sluttes af, at Jens Bjelke, der da var Cancellist, i sin rimede „Relation om Grønland“[3] i dette Skrifts historiske Del — om „Ulf Kragessøn“, Erik røde og Leiv — ligefrem laaner fra Hr. Peders Skrift.

Om en endnu senere Bearbeidelse (i Worms Udgave) se nedenfor S. LXXI.

3. „Om Diur, Fiske, Fugle og Træer udi Norrige“. Dette Værk er egentlig en Række Traktater, en om „Diur“, en om „Fiske“, en om „Fugle“ og en om „Træer“; Forf. citerer dem i senere Skrifter ogsaa stadigt enkeltvis[4], saa det maaske havde været det rigtigste ikke at samle dem under den fælles Titel. Men da alle Stykker er omtalte som ét Værk allerede af Worm og Bartholin og de ogsaa er forfattede samtidigen (i Aaret 1599)[5], har jeg troet at burde holde fast ved Enheden. Hovedkilden for dette Skrift er Forf.s egne Oplevelser eller Optegnelser fra andres Beretninger; specielt synes Træk af Nordlands Dyreliv at være laante fra Jon Simonssøn (sml. S. 68). Afsnittet om Hvaler (S. 61—67), tildels ogsaa om Sæl (S. 79—80), stammer fra Kongespeilet, større Dele fra Olaus Magnus, fra hvem Forf. synes at have laant Ideen til sit Skrift.

Et Afsnit af dette Værk var vistnok de tabte Stykker „om Urter og Blomster“, som vi kun kjender fra Tyrholms Dom[6], at de ere „nichtswürdig, særdeles i disse oplyste Tider“.

4. Norske Kongers Chronica. Af Worms Fortale til hans Udgave af dette Værk sees, at Hr. Peder i Stykket om Island ved Omtalen af Snorre Sturlassøn (S. 191[7]) har tilføiet en Randbemærkning: „Denne samme Snorre Sturlesøns gamle Norske Chrønicke hafuer jeg udset paa Danske anno Christi 1599 efter v. B. Herris Axel Gyldenstierns Begiering, som den tid var kong. Maj. Stadtholder ofuer Norgis Rige, oc efterdi jeg her vil gifue en kort Extract af samme Chrønicke etc“. Worm har troet, at disse Hr. Peders Ord sigtede til den fuldstændige Sagaoversættelse, som var kommen i hans Hænder og gik til 1263. Men dette ligger aabenbart ikke i Ytringen; Hr. Peder vidste fuldtvel, at Snorre Sturlassøn var død længe før 1263 (S. 191), og kunde saaledes ikke antage ham for Forfatter af Haakon Haakonssøns Saga; desuden synes han hverken da han skrev „om Island“ eller den matte Extract“ (se nedenfor) at have kjendt denne Saga; og hans Haandskrift af Snorres Værk har aabenbart stanset ved 1177. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at den Oversættelse, Hr. Peder i 1599 gjorde for Axel Gyldenstjerne[8], er stanset ved Slaget paa Ree. Siden, da han kom i Besiddelse af et Haandskrift af de senere Kongesagaer (1202—63), har han ogsaa oversat disse og ladet hele Kongehistorien udgaa i ny Bearbeidelse, idet han i det aabne Rum mellem 1177 og 1202 optog Mattis Størssøns Uddrag af Sverres Saga[9], som han ikke havde noget Haandskrift af. Fra hvad Tid denne Oversættelse er, vides ikke; kun at den er ældre end 1613, thi i Norges Beskrivelse benyttes ofte Oversættelsen af Haakon Haakonssøns Saga; det er rimeligt nok, at Hr. Peder først under sit Ophold i Bergen 1604 har erhvervet sig et Exemplar af denne Saga. Oversætteren har ikke altid nøiet sig med at følge sine Haandskrifter, han har ogsaa til Sammenligning benyttet Bergsbogen (for Olav Trygvessøns Saga) og Noregs Konungatal, og fra dem laant dels enkelte Notitser, dels længere Stykker[10].

5. „En kort Extract af Norges Krønike“ [S 141—68]. Mønsteret for dette Skrift, som nu ikke er helt bevaret, har været Jakob Madssøns Stamtavler (1592); dem har han dog kun fulgt for de senere Kongers Tid efter 1202 (S. 163—66), medens han for Tiden før 1177 gjør Uddrag af sin egne Sagabearbeidelse af 1599i, og for Sverres egen Historie excerperer Annalerne; desuden findes spredte Spor til Benyttelse af Saxo, af Mattis Størssøn og af Crantzius. I Indledningen omtaler han rosende Islændingernes og specielt Snorre Sturlassøns Fortjenester af Norges Historie og benytter Leiligheden til under store Komplimenter at være spydig mod Saxos storartede Kongerække (S. 142). Som 1ste Kapitel indskyder han efter „en gammel Islandsk Sag (ɔ: et Annalhaandskrift) en Oversigt over Norges Fylker, der ligeledes gjenfindes i den senere Norges Beskrivelse. Det er en Misforstaaelse, naar Worm paa Grund af det S. LXI anførte Citat tror, at Hr. Peder har gjort denne Extract for Axel Gyldenstjerne.

6. „Norriges Lov, udset paa Danske, oc Norsken herhos, wed Peder Claussøn Sogneprest i Undal, Anno Christi 1600“. Dette Hr. Peders Arbeide har havt det Held at blive bevaret til vor Tid i flere af ham selv besørgede Haandskrifter. Vi skal her beskrive disse:

a) I Stockholms kgl. Bibliothek findes bl. Islandica (33—36 qv.) 4 Bind, der tilsammen indeholder Lovbogen i Text og Oversættelse; de har oprindeligt udgjort én Bog og er paginerede med Blad 1—482 af Hr. Peder selv. Efter en egenhændig Paaskrift (citeret S. XXXX) har han foræret den i 1608 til Stavangers Biskop og Kapitel; den blev senere indlemmet i Jørgen Seefelds Bibliothek, hvor den blev indbundet i 4 Bind som No. 68—71 og hvert Bind forsynet med hans Vaaben; dette Bibliothek blev som bekjendt bortført af Corfitz Ulfeldt til Sverige. 1ste Bind indeholder „en Underviisning om Norriges Low“ [trykt S. 457—60], derpaa (Bl. 1—96) Magnus’s Fortale og Lovens første til tredie Bolk; 2det Bind (Bl. 97—295) indeholder 4de, 5te og 6te Bolk, 3die Bind (Bl. 297—409) kun Landsleiebolken; i disse Dele indskydes talrige Rettebøder, dels kortelig antydede paa de Steder, hvor de passer, dels fuldstændigt gjengivne efter hver Bolk; 4de Bind (Bl. 410—482 samt 18 senere paginerede Blade) indeholder 8de og 9de Bolk med et Tillæg af Rettebøder, kirkelige Stykker, Uddrag af Domme, Jordeberegning o. s. v. Bogen er skreven helt igjennem af én Skriver, med Undtagelse af Bl. 476—82, hvor en anden har løst ham af, og overalt gjennemgaaet og korrigeret af Hr. Peder selv. Den citerede Overskrift er skreven af den 1ste Skriver.

b) I den Arnamagnæanske Samling 102 qv. findes en Samling Rettebøder i oldnorsk Taxt og Oversættelse, ordnede historisk efter Kongerne; det er den fuldstændigste Samling Rettebøder, som nu haves, og uddraget af flere ældre Lovbøger. I Udgaven i „Norges gamle. Love“ 3die Bind er No. 72, 91, 95, 104 og 119 aftrykte efter denne Samling, og den er tillige benyttet ved 26 andre; endnu flere gjengives i Samlingen kun i Uddrag eller endog blot omtales og kunde derfor ikke benyttes. Bogen er ikke pagineret, men hvert Ark (8 Blade) er med Hr. Peders egen Haand nummereret med Bogstaver fra B til R; altsaa mangler Arket A. Bogen er indtil 2det Blad af Ark R skreven af Hr. Peder selv, de 6 sidste Blade af R er skrevne af en Skriver, men korrigerede af Hr. Peder; derpaa følger efter 7 rene Blade to af Christian III.s Rettebøder, skrevne af Hr. Peder. Man kan af Nummeringen se, at denne Bog ikke, som Keyser mente, slutter sig som 5te Del til de 4 Stockholmske Codices; den er en som selvstændig Bog bearbeidet Samling af Rettebøder. Dens Skjæbne har ogsaa været en ganske anden; efter en Notits af Arne Magnussøn var dens forrige Eiere, der havde skrevet fine Navne paa Titelbladet: 1) Peder Chrestenson, 2) Samuel Stavangrius Norvegus, 3) Christian Worm. Peder Christenssøn paa Svinevig var Lensmand i Undal omtr. 1630 og rimeligvis beslægtet eller besvogret med Hr. Peder, og den anden Ejer er aabenbart den Søn af Biskop Jørgen Erikssøn, der fra 1608 var Sogneprest i Mandalen og døde omtr. 1650. Denne Bog er saaledes efter Hr. Peders Død forbleven hos hans Slægt i Undal, er derfra vandret til Presten i Mandal og af denne rimeligvis sendt til Ole Worm, hvis Sønnesøn gav den til Arne Magnussøn i 1706.

c) I AM. 94 qv. findes en Sammenarbeidelse af Lovbogen og Rettebøderne til et sammenhængende Værk; paa de Steder i Lovbogen, hvor Rettebøderne skulde staa, gives kun et Uddrag af disse med Henvisning til dem; iøvrigt indeholder Bogen det samme som de nævnte 5 Bøger tilsammen. Den er skreven helt igjennem af den samme, der har skrevet Bl. 476—82 i Stk. 36, men som de andre korrigeret af Hr. Peder.

7. „Stavanger Stifts Beskrivelse“. Det er rimeligvis Biskopen Laurits Scavenius, som har ledet Hr. Peders Forfattervirksomhed i topografisk Retning, og begge synes paa en Maade at have arbeidet sammen, idet Biskopen paa sine Visitatsreiser gjorde Samlinger til et Kart over Stavanger Stift og Hr. Peder overtog den historisk-geografiske Beskrivelse. Denne, hvoraf vi kun har Brudstykker igjen [S. 439—456], synes ifølge Udtrykkene S. 4477 og 44827 (jfr. med 30629 og 3094) at være forfattet i Aarene 1608—9; længere tilbage i Tiden kan Afhandlingen heller ikke sættes, da Forf. S. 441 citerer Mester Claus Christoffersens (ɔ: Lyschanders) „Grønlandske Chrønike“, som udkom i 1608 og som han vistnok har lært at kjende hos Biskopen, der var Lyschanders Svoger. Forf.“synes trods sit betydelige Kjendskab til Stoffet endnu ikke fuldstændig at have behersket sit Emne, han fortaber sig navnlig i Begyndelsen i etymologiske Funderinger (S. 439—42, S. 443, S. 444), og han behandler langtfra de forskjellige Dele i samme Udstrækning; man ser nemlig, at dette Skrift fortrinvis hviler paa Selvstudium fra Forsatterens Reiser inden Stiftet og saaledes var betinget af disses Hyppighed og Udstrækning.

8. „Norriges Beskrifuelse“. Det heldige Udfald af Forsøget med Stavanger Stift har fristet Forf. til et Forsøg i større Stil, en Beskrivelse af hele hans Fædreland. Hans Kjendskab til væsentlige Dele af dette samt Forhold til paalidelige Samtidige, saaledes for Nordland og det Throndhjemske Søn Simonssøn, maatte lægge ham dette nær, og hans historiske Læsning havde allerede givet ham Oplysninger om mange Steder og Forhold, som han ikke personlig kjendte; her maatte hans Embedsforhold, der bragte ham i Forbindelse med Folk af alle Stillinger, komme ham til gode; han citerer derfor Vidnesbyrd af „en bevandret Mand“ (S. 251) og „andre deris Undervisning og Beretning (S. 359). Til dette Værk har Forf. vistnok samlet i flere Aar, maaske ogsaa kunnet tilgodegjøre ældre Optegnelser[11], og navnlig synes Stykket om Nordlands Næringsveie og Naturforhold, der har en selvstændig Karakter, at være ordret optaget fra en ældre Bearbeidelse (som ogsaa citeres i 1599 S. 98, Note 9, S. 1034 og 1075); men den endelige Udarbeidelse er vistnok foregaaet i Aaret 1613 (S. 30629 og 3094).

9. „Om nogle Læns og Landes Bygning, som ligge under Norrigis Krone“ er Titelen paa Hr. Peders Samlinger om Jæmtland, Herjedalen, Orknøerne og Færøerne. De er i Worms Udgave optagne som en Del af Beskrivelsen, men ikke med Rette, thi i dette Arbeide henvises udtrykkelig til Norrigis Beskrivelse som et andet Værk af samme Forfatter (S. 416), ligesom ogsaa Jæmtlands og Herjedalen allerede her har faaet sin „Beskrivelse“ (S. 362 f. og 365 f.). I den Redaktion, vi kjende, er Arbeidet saaledes fra Hr. Peders sidste Aar (1613—14) og forfattet i Lighed med Stykkerne om „Island“ og „Grønland“. Titelen er ikke heldig, thi kun om Jæmtland (og Helsingeland) nøier Forf. sig med at levere deres Bebyggelseshistorie (væsentlig efter Bergsbogen), ved Herjedalen gjentages den geistlige Inddeling, som allerede er nævnt i „Beskrivelsen“, ved Orknøerne og Færøerne opregnes disse Øer og deres Biskoper efter Lister, der er laante fra Lovbøger, og af Færøerne gives desuden en kort topografisk Beskrivelse, som Forf. har nedskrevet allerede i 1592 — vistnok i Stavanger — efter en færøisk Students Beretning. Worm har i sin Udgave her tilknyttet Stykkerne om Island og Grønland, men neppe med Rette, thi i Haandskriftet er „Island“ fuldstændig udskilt og der er intet, som antyder, at det efter Færøerne følgende Grønland hører til samme Værk (sml. nedenfor S. LXXX).

10. Hr. Peder synes i fine senere Aar at have tænkt paa, muligens endog begyndt paa flere Arbeider, som vi dog ikke kjender Spor til. Saaledes nævner han S. 278 „Siøkarten“, der vistnok har skullet omfattet hele Kystranden efter hans egne Længdeangivelser; ligeledes antyder han S. 284 en historisk Beretning om Oslo Beleiring i 1567, og allerede i 1599 synes han at have villet skrive om de store Hungersaar 1596—98 (S. 134), og den samme Plan antyder han vistnok i 1613 (S. 332)[12]. Disse Planer, som vel neppe er komne til Udførelse, har sin Interesse ved, at man deraf ser, at den næsten 70-aarige Forfatter endnu følte sig stærk nok til at begynde paa nye Arbeider.

  1. ↑ se S. 193 og sammenlign Rettelsen hertil, hvorved Note b berigtiges.
  2. ↑ her udelader han i Oversættelsen Sætningen om Vinlands Opdagelse, se S. 205 og 437.
  3. ↑ Dette Skrift er vistnok i sin nuværende Form fuldendt under det 3die Grønlandstog (1607), men skrevet lige efter Hjemkomsten fra det 1ste; vi vide, at det circulerede i Kjøbenhavn omkring Nytaar 1606, se Kirkeh. Samlinger, 3die Række I, 783.
  4. ↑ se S. 212, 213, 386, 387.
  5. ↑ der findes derfor ogsaa Spor efter Bergsbog (S. 153 Thormod Karcker) og efter Konungatal (S. 168 to Sønner, hede baade Sigurd).
  6. ↑ S. 9, sml. 57, 79, 100, 113, 118, 134; jeg har derfor ogsaa S. 95 rettet 1590 til 1599. .
  7. ↑ se Ill. Nyhedsblad 1859 S. 34.
  8. ↑ Axel Gyldenstjerne var i Stavanger paa Herredagen i August 1599, og han har da truffet Hr. Peder, der var tilstede som Kannik.
  9. ↑ Heraf forklares Worms Ord i Fortalen: „Jeg hafuer ocsaa it steds funden antegnet, at Mats Tordsøn Laugmand til Guleting udi Bergen, skulde hafue præsterit angit udi denne Chrønicke at vertere; mens huad det hafuer værit, kand jeg icke til visse sige. Kand skee huad hafuer værit ferdig udi det gamle Sprog, oc hiulpet Herr Peder i somme Stycker som hand tuiflet paa. Huorfor jeg icke heller kunde gaa hans Nafn forbi“. At disse Laan fra Mattis Størssøns Oversættelse er tagne fra en norsk Afskrift, ikke fra den trykte danske Udgave, sees ved at sammenligne denne med de endnu bevarede Haandskrifter; de Tillæg, Hr. Peder har, gjenfindes i Regelen i Haandskrifterne s. Ex. S. 50725: Thi at nu lider fast til at Blodit er kaldt. 5099: En ecki kjemir vfeig i hell, oc ecki maa fejgan forda, Flottj er falli nest. 51528: Men heller at de skulle jage os alle som Vlfue fra dennem. 5164: Nu munned their Konung i hell settia.
  10. ↑ Af Bergsbog har han laant Spaadommen om Olav Trygvessøn i Gardarike (S. 111), Stykket om Kristendommens Indførelse i Danmark og de ældre danske Konger, om Thangbrand og om Jomsvikingerne (S. 112—40), Navnet Thormod Kareler (S. 145), om Halfreds Vise (S. 164), om Sigmund Brestessøn og Leiv Erikssøn (S. 165—67), og maaske endnu flere Smaatræk. Af Konungatal har ham taget Navnet Torjolf om Forf. af Verset S. 49, Motle Finnekonung S. 56, Stykket om Haakon den godes Anger paa Dødsleiet (S. 87), om at Torkild Gøise gav K. Svend Kongenavn (S. 345) samt Slægttavlerne S. 377—80. Paa S. 1179 findes et uimodsigeligt Bevis paa, at det er netop den bevarede Membran Bergsbog, Hr. Peder har brugt. Efter „Mørckved“ sætter han i Parenthes Ordene „dyfter Holt“, men ser man efter i Bergsbog paa tilsvarende Sted (Cap. 56), vil man ved Siden af myrkvidr læse i Randen skrevet med Haand fra Midten af 16de Aarhundrede Ordene dyster holt.
  11. ↑ Beretningen om Profetierne af den hellige Staffen (c. 1520), der siges at have levet for 70 Aar siden, kunde være optegnet c. 1590.
  12. ↑ Derimod sigter Henvisningen S. 278 til „Laplands Beskrivelse“ neppe til et selvstændigt Værk, men til et nu tabt sidste Kapitel af „Norriges Bescriffuelse“.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_Peder_Claussøn_Friis_og_hans_Skrifter/12&oldid=85908»