Norske Rigs-Registranter/1566
Mogens Pederssøn [Galt] til Tyrestrup fik Brev paa strax at bekomme fri uden Afgift 11⁄2 Sagkværner ved Skeen, den ene, som Nils Anderssøn [Skriver], Lagmand udi Skeen, og den halve, som Henrik Quinque der sammesteds sidst udi Værge havde. Det skulde staae ham frit fore for hans rede Penge at kjøbe det Tømmer, som han til nævnte Sagkværner behøvede. Cum inhib. sol. Skanderborg 6 Januar 1566. R. IX. 321. Afskr. II. 791. (jfr. ovenfor S. 268).
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet 3 dine Skrivelser, deraf forstandet, hvad du med dit medhavendes Folk paa det Tog udi Sverige udret har, med hvis mere samme din Skrivelse indeholder; og som du blandt andet er begjerendes, at dig maatte tilkjendegives, paa hvad Tid vi vare til Sinds et Tog at lade gjøre ind udi Fiendeland, paa det du din Sag derefter kunde have at rette, da vide vi dig paa denne Dag ingen vis Tid at tilskrive, men vi forsee os, at naar Gud vil. Toget gaaer for sig, forfarer du det vel; bedendes dig derfor og ville, at du eftersom du med os elskelige Erik Rosenkrands tileens vorder, vilt med Alting bestille, som du vedst os og Riget kan være gavnligt, og hvor du kan gjøre Fienderne nogen Skade og Afbræk, dertil vil du gjøre din Flid, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 13 Januar 1566. T. VIII. 468. Afskr. II. 327.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse, og som du giver tilkjende om de danske Knegte, der paa Slottet ere, og hvad Brøst de have etc., da have vi befalet vor Rentemester at skulle til des Behov finde Raad og did op forskikke Klæde og anden Nødtørft, saa Knegtene dermed kunne blive undsatte. Sammeledes som du formelder om den Jagt eller Pinke, du behov har der til Slottet, og seer for godt an, at vi tilskrive vore Undersaatter udi de tre Kjøbstæder Marstrand, Oddevald og Kongelf, at de skulle forskaffe og udruste en Jagt, da have vi os derom betænkt, og efterdi nogre af samme Kjøbstæder have lidt stor Skade af Fienderne, ville vi dem med samme Jagt at udrede forskaane paa denne Tid, og selv finde Raad og det første muligt er forskikke den op til dig. Desligeste give vi dig tilkjende, at vi ere tilsinds at lade bruge os elskelige Theme Abelgaard udi vor Bestilling, og derfor have ham hid til os forskrevet, thi bede vi dig og ville, at du strax ham derfra affærdiger, og lader dig være Knegtene, som under ham have ligget, befalet, og med dem saa og de tydske Knegte der sammesteds Altingest bestiller, som du kan tænke os gavnligt kan være, og at du i alle Maader vor Fordeel og Bedste vider og rammer, som vi dig tiltroer. Sammeledes have vi undt og tilladt, at os elskelige Hans Skaugaard maa der udi dit Len bekomme til hans Bygnings Behov et Skiblad godt Egetømmer; thi bede vi dig og ville, at du forskaffer det saa, at han samme Tømmer maa bekomme, naar han Skibe derefter skikkendes vorder, og at han maatte fange det, som godt er; hvis Tidinge dig forekommer, der visse ere og magtpaaligger, at du dem iligen lader give os tilkjende. Kjøbenhavn 28 Januar 1566. T. VIII. 465. Afskr. II. 326.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at en ved Navn Simen Vermeland, som tilforn var Borger udi Oddevald, skal ligge udi en Havn udi dit Len med et skjønt Skib, og skal have ladet Salt derudi, og dermed kjøbe og handle [med] de Svenske; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer al Leiligheden, og dersom saa er, at du da det forskaffer, udi hvis Maade det staaer dig til at gjøre, at du kan fly os forne Simen Vermeland med forne Skib hid ned til Kjøbenhavn, og dersom han ikke findes, at du da strax tilskriver os al Besked. Kjøbenhavn 20 Februar 1566. T. VIII. 480. Afskr. II. 328.
Kr. II G. a. v., at os elskelige Evert Bild til Ravnholt, vor Mand og Tjener, har nu gjort os gode Rede og Regnskab for al Indtægt og Udgift, som han paa vore Vegne har opbaaret og igjen udgivet paa vor Gaard Throndhjem og Steenvigsholm og af alle de Len, der tilligge, som han af os udi Forlening havde, desligeste for Kongeskatter, som han paa vore Vegne har oppebaaret fra det Første, han fik samme vort Len af os udi Forlening, og til den Dag forne vort Slot blev forstyrret og han det kvit blev; og Alt hvis han os deraf udi rede Penge, Guld og Daler skyldig blev efter hans Regnskabs Lydelse, har
han ladet antvorde vor Rentemester, saa han os deraf Intet</noinclude> ydermere er bleven skyldig; thi lade vi fore Evert Bild og hans
Arvinge kvit og kravesløs af os eller vore Efterkommere, Konger udi Danmark, for al ydermere Krav, Tiltale og Eftermaning for forne hans Indtægt og Udgift, Register og Regnskab i alle Maade. Kjøbenhavn 20 Februar 1566. R. IX. 321. Afskr. II. 791.
Evert Bild til Ravnholdt fik paa hans Broder Peder Bilds Vegne Kvittants for Indtægter og Udgifter af Bratsberg Gaard og Skiens Syssel fra det Første, denne fik samme Gaard og Len udi Forlening, og til den Dag, han døde; desligeste havde han overleveret Mogens Pederssøn Inventarium. Cum claus. tonsv. Kjøbenhavn 20 Februar 1566. R. IX. 322. Afskr. II. 792.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi dig tilforn have befalet at skulle udtage til vore Orlogsskibes Behov et mærkeligt Antal Baadsmænd, da bede vi dig og ville, at du strax samme Baadsmænd forskikker hid til vort Slot Kjøbenhavn med klare Register og Mandtal og hvor de ere antagne, og [hvor] mange af hvert Len ere udskrevne, og gjør din største Flid, at vi mue bekomme de fleste og bedste nogenledes muligt er. Kjøbenhavn 21 Februar. 1566. T. VIII. 482. Afskr. II. 328.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi behøve et mærkeligt Antal Baadsmænd til vore Orlogsskibes Behov; thi bede vi dig og ville, at du strax, anseendes dette vort Brev, udtager de fleste Baadsmænd udi dit Len ere at bekomme baade udi Kjøbstæderne og paa Landsbyerne, og det saa forskaffer, at der troligen og med Flid handles, saa vi bekomme det Folk, vi ere tjente med, og at du iligen og uden al Forsømmelse forskikker dem hid til vort Slot Kjøbenhavn enten paa vore egne Skibe eller paa Coffardiskibe, som findes der under Landet, dermed de bedst og snarest hid kunde nedkomme, anseendes at det os magtpaaliggendes er. Kjøbenhavn 21 Februar 1566. T. VIII. 482. Afskr. II. 329.
Menige Norges Indbyggere saavel Adelen som Borgere og Bønder finge k. Maj. Breve, ingensteds at skulle udsegle, førend kongl. Maj.s Skibsflaade var udløben, og h. Maj. til des Behov havde bekommet saa mange Baadsmænd, som dertil Behov gjordes. Kjøbenhavn 22 Februar 1566. T. VIII. 483. Afskr. II. 329.
Register paa Skippere og Styrmænd, som ere forløbne til Fastelavn, Tunsberg: Thorbern Evenssøn, Jens Otssøn, Peder Skoning, Skippere, og Gjest Lauritssøn, Styremand. [Uden Datum, indført mellem 2 Breve af 22 Febr.] T. VIII. 487. Askr. II. 330.
Byrge Trolle og hans Medredere fik Brev at maatte besegle 2 Havne paa Island. Kjøbenhavn 28 Februar 1566. R. IX. 323. Afskr. II. 793.
Herman von Oldenseel, Borger til Lybek, fik Brev at maatte besegle en Havn paa Island. ibid.
Jochum Wichmandt, Borger til Hamborg, fik Brev at maatte besegle en Havn paa Island. Fredriksborg 3 Marts 1568. ibid.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at vor og Kronens Gaard Klyve udi Bratsberg Len i vort Rige Norge skal være ilde med faren og saa godt som øde, og denne Brevviser Anders Skriver tilbyder sig samme Gaard igjen at ville opbygge og ved Hævd holde, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Anders Skriver maa forne vores Norges Krones Gaard Klyve bekomme, og den have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid og saalænge han lever, dog saa han skal bygge og forbedre samme Gaard, og den holde ved god Hævd og Magt, og aarligen til gode Rede gjøre og give deraf til vor Gaard Bratsberg slig Tynge og Afgift, som der pleier og bør af at gnae; skal han ikke heller forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der tilligger, til Upligt udi nogen Maade. Cum inhib. sol. Helsingborg 7 Marts 1566. R. IX. 324. Afskr. II. 793.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os af os elskelige Laurits Olssøn, vor Mand og Tjener, berettes, at de Svenske skulle have belagt vort Slot Baahuus; thi bede vi dig og ville, at du med Alting vil have god og flittig Opseende, og holde os Huset til Bedste udi alle Maade, dig skikkendes som en ærlig Mand bør at gjøre, des vi og ingen Tvivl have; vi ville din troe Tjeneste saa belønne, at du os skal have at betænke, og ville vi med det allerførste muligt er komme dig til Undsætning, saa at med Guds Hjælp skal det ingen Nød have. Du vil med Alting bestille, som vi troe dig til, dertil ville vi os visseligen forlade. Lund 17 Marts 1566. T. VIII. 510. Afskr. II. 330.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og deraf forfaret, hvad du nu nyligen har imod vore og Rigens Fiender udret, bedendes dig og begjere, at dersom du endnu ydermere Skade og Afbræk dem tilføie kan, at du da derudinden gjør din største Flid. Som du og iblandt andet giver udi din Skrivelse tilkjende, at du agter med det første at give dig ned til os, da eftersom Leiligheden sig nu begiver, synes os det faste og raadeligst [ɔ: fast ei raadeligt]; thi bede vi dig og ville, at du bliver deroppe tilstede og ikke drager herned, førend det bliver tryggere og uden Fare, og at du med Alting der tilseer, eftersom vi troer dig til. Sammeledes behøve vi til nogen Bygning paa vort Slot Helsingborg nogen Tylter Sagdeler, at du derfor fragter et Skib og til forne Helsingborg forskikker 100 Tylter Sagdeler. Vor Lensmand der sammesteds Jørgen Marsvin skal Fragten paa vore Vegne betale, naar Skibet fremkommer. Lund 17 Marts 1566. T. VIII. 510. Afskr. II. 330.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Anders Anderssøn har beret for os, hvorledes at en ved Navn Thrund Jonssøn, som var Borgemester udi vor Kjøbstad Oslo i Norge, er død og afgangen, og han skal være forne Anders Anderssøn en Summa Pendinge skyldig, som han har hans Brev paa, og forne Anders Anderssøn agter nu at begive sig ind udi Norge, forne hans Gjæld at indmane, og derfor underdanigst os om vort Pas og Befordringsbrev besøget, hvilket vi ham naadigst undt have; thi bede vi og byde alle vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder og alle andre, som forne Anders Anderssøn med dette vores Brev besøgendes vorder, at I fordre og fremme ham til det bedste, og hvor han noget forne Thrund Jonssøns Gods kan opspørge og overkomme, og Eder tilsiger, at I ere da ham behjælpelige paa en Ret at mue fange Arrest paa samme Gods, saa at forne Anders Anderssøn siden deraf kan komme til sin Betaling og vederfares hvis Ret er. Kjøbenhavn 19 Marts 1566. T. VIII. 529. Afskr. II. 336.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere denne Brevviser Dancklef van Buck af Lybek en Summa Penning skyldig, og han er begjerendes at mue bekomme udi sin Betaling et Skiblad Sagdeler; thi bede vi dig og ville, at naar forne Danceklef van Buck dig med dette vort Brev besøgendes og hans Skib til dig skikkendes vorder, at du der da paa vore Vegne forskaffer ham et Skiblad Deler, og derom gjøre Kjøb med ham, som du kan tænke os gavnligt kan være, og siden annammer hans Kvittantse paa hure meget der ham udi forne Summa, vi ham pligtig ere, for samme Deler afkvittes, og forne Kvittantse vor Rentemester Jochim Beck tilskikker, at han samme Pending kan vide ham at afkorte, naar han videre med ham regnendes vorder. Kjøbenhavn 2 April 1566. T. VIII. 513. Afskr. II. 331.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Jørgen Pederssøn udi Skien maa nu strax paa hans egen Bekostning lade bygge og opsætte en Sagmølle midt oppe paa Edet for forne Skien udi vort Rige Norge, næsthos den Mølle, som Nils Anderssøn, Lagmand der sammesteds, lod bygge, og skal samme Mølle drives med samme Strøm; og naar forne Jørgen Pederssøn samme Mølle bygget og bekostet har, da maa og skal han den have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid og saa længe han lever, dog saa han aarligen til gode Rede skal give deraf til os og Kronen 4 Daler, og naar forne Jørgen Pederssøn er død og afgangen, da skal foran Mølle med Huus og Bygning og al sin Frihed ubehindret igjen falde til os og Kronen. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 6 April 1566. R. IX. 325. Afskr. II. 794.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi have tilskrevet os elskelig Herlof Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, at skulle med vor Høvedsmand Jacob Wintze forhandle det saa, at alle Dobbelt-Soldener og andre, som høie Sold have under de Knegte der ligge, undertaget Befalingsmændene, maatte hid ned forskikkes, og Hageskytter nu der at blive; da efterdi I vide vor Leilighed, og at det vil falde os fast besværligt Pendinge herfra at skikke til for» Knegte, bede vi Eder og ville, at I strax finder Raad og forsender til forne Herlof Skave saa mange Pendinge, han kan give forne Knegte til Tæring hid ned, saa de ikke skulle paa Veien tage fra Bønderne, desligeste at have til at betale Bønderne de Hageskytter, han hos sig beholdendes vorder. Dette saa udretter, eftersom I kunne tænke gavnligt kan være, og os og Riget magtpaaligger. Kjøbenhavn 8 April 1566. T. VIII. 517. Afskr. II. 332.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare af din Skrivelse til os, at de Knegte, som du har hos dig, skulle ikke ville lade dem bestille udi Aarspendinge, og efter den Besked skal den Besoldingen løbe os meget høi, da bede vi dig og ville, at du med vor Høvedsmand Jacob Wiitz [Wintze] vil forhandlet, saa alle de Dobbelt-Soldener give dem hid ned til Kjøbenhavn; her ville vi lade regne med dem og afbetale, dog at du igjen hos dig beholder saa mange Hageskytter, som der ere med Befalingsmændene; desligeste at du og tilskikker os klare Register og Besked paa, hure meget vi forne dobbelte Soldener ere skyldige; vi skikke dig herhos vort Brev til dig og form vor Høvedsmand samtligen tilskrevet, deraf du ydermere vor Mening derom har at forstaae. Og paa det de Knegte, som hid ned skulle, ikke skulle foraarsages at tage fra vore Undersaatter paa Veien, have vi tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at han skal til dig forskikke en Summa Pendinge, der du samme Knegte til Tæring kan forstrække; sammeledes skal han og forsende til dig Pendinge at forstrække Hageskytterne, som du hos dig beholdendes bliver. Du vilt nu Alting med Flid udrette, og vort Gavn og Bedste udi alle Maade vide og ramme, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 9 April 1566. T. VIII. 518. Afskr. II. 333.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at Eders Tjener Erik Munk nogen Tid siden forleden har ført en Karl hid ved Navn Hans Garp[1], hvilken for sin Misgjernings Skyld er dømt fra Halsen der udi Bergen, og siden er forne Erik Munk draget herfra og ingen Besked gjort om samme Karl; da efterdi forne Hans Garp der udi Landet har forbrudt sig, og Dommen er ham der sammesteds overgaaet, kunne vi os ikke lidet forundre, at I ham hid forskikker, og derfor nu sender ham did tilbage igjen, bedendes Eder og begjere, at I der lader rette over ham, eftersom de Domme over ham udgangne ere formelde, og hvilke andre, som forbryde Livet og der udi Landet blive dømt, at I dem der sammesteds lader stande deres Ret, og dem ikke hid ned forskikke, paa det vi med slig Omkostning ikke skulle besværes. Kjøbenhavn 9 April 1566. T. VIII. 519. Afskr. II. 334.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi have forstandet af Eders Skrivelse, hvorledes Leiligheden sig for vort Slot Baahuus begiver, og ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi allerede har ladet tilflye Skibe og Folk, som did op skal forskikkes, saa at med Guds Gjælp, dersom Vinden vil føie, forsee vi os, at der skal komme Undsætning inden 8 Dage eller før; thi bede vi Eder og ville, at I gjøre Eders yderste og største Flid, at I kunne flye et visse Bud ind paa Baahuus, som kan berette os elskelige Jens Ulfstand, at vi med det inden for Tid vist ham ville undsætte, at han derfor vil herefter som til des sig i alle Maade som en ærlig Mand bevise, hvorpaa vi aldeles ingen Tvivl have; og at I ville af Eders Formue gjøre Fienden Afbræk, saa meget Eder staaer at gjøre. Sammeledes at I strax tilskriver os visse Besked, hvor Alting sig der begiver. Fredriksborg 11 April 1566. – Seddel: Sammeledes som du Arrild Olssøn giver tilkjende om de hallandske Bønder og at hvis kan den føre (?) kommer fast Alt de Svenske til Bedste, da synes os bedst være, at du ikke tilsteder dem at føre der noget meget ind, men 1 Mand 1⁄2 Tønde eller 1 Tønde til sin Underholdning efterhaanden, saa at Fienderne dermed ikke skulle blive bestyrket; desligeste bede vi dig og ville, at du udtager til vort Behov saa mange ledige, ugifte, gode, væragtige Karle, som du kant bekomme af de hallandske Bønder, og dem forskikker til Kjøbenhavn; vi ville lade dem bruge paa vore Orlogsskibe. Datum ut supra. T. VIII. 522. Afskr. II. 335.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Fru Karine Mogensdatter, Anders Lychesens [Lydiksøns] Efterleverske, maa bekomme en vor og Norges Krones Sagmølle udi Skien hos vor Gaard Herre liggende, som forne hendes Huusbond lod opbygge, og samme Mølle have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa hun aarligen skal give deraf til os og Kronen den aarlige Afgift, som der pleier af at gaae. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 [April] 1566. R. IX. 325. Afskr. II. 795.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelige Borgemester og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen have havt deres Fuldmægtige med deres Skrivelse hos os, hvormed de give tilkjende, at I skulle have bekommet en vor Skrivelse, derefter I skulle udi Rette stevne forne Borgemestere og Raadmænd for nogne Dommere, som skulde sige over dem, hvad de skulde være falden for, at de ikke vilde dømme paa et Drab, som imellem 2 Kvindespersoner hos en Eders Gaard skal have skeet, med flere Artikle, som de foregive og I dem lade fore forfølge, hvorimod de dem paa det underdanigste undskylde; da efterdi vi for denne Tids Leilighed ikke kunne høre de Sager for os udi Rette, bede vi Eder og ville, at I i al Tiltale og Forfølgning, som I formode Eder at have til forne vore Undersaatter, Borgerne udi Bergen, lade Alting opstaae, til at Tiden kommer udi bedre Rolighed, og vi da enten selv eller ved nogre andre Forordnede kunne udi Rette høre, hvis Tvist og Uenighed sig imellem Eder paa baade Sider begiver, og da begge Parterne at forhjælpe, hvis Lov og Ret er. Sammeledes have for vore Undersaatter udi Bergen givet tilkjende at skulle have ladet udskrive der af Byen 200 Mand, og dersom de udkomme, staaer Byen paa det meste øde, da har vi naadigst bevilget forne vore Undersaatter at mue udgjøre hver fjerde værgagtige Mand over al Byen, og ikke videre besværes med Folk at udgjøre. Kjøbenhavn 3 Mai 1566. T. VIII. 543. Afskr. II. 339.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi tilforn have tilskikket Eder vort Følgebrev til vort Land Færø, at I det skulde have i Befaling paa videre Besked, da forfare vi, at udi forledne Tid, der det laa til Bergenhuus, har vor kjære Hr. Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, for nogen mærkelige Aarsage Skyld lagt det hid til Slottet og det aarligen selv ladet besegle, og efterdi det ikke kan være herfra, have vi os derom betænkt, og ere tilsinds det herefter som hidtil selve at ville lade besegle, og derfor paa det ny befalet vor Tjener Anders Madssøn at skulle did segle, Undersaatterne gjøre Tilføring og vor Rettighed der at opbære, gjørendes derfor .... klare Regnskab; thi bede vi Eder og ville, at I lader ham samme vort Land Færø følge og Eder Intet dermed videre bevare efter denne Dag uden vor Befaling. Kjøbenh. 3 Mai 1566. T. VIII. 544. Afskr. II. 340.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og boe paa vort Land Færø, med Gud og vor Naade. Vider, at vi er kommen udi Forfaring, hvorledes at mange Eder, en Part for Fattigdoms Skyld og en Part af anden Aarsag, sælger og afhænder Eders Gaarde og Eiendomme, og dermed paa det Sidste kommer Landet os fra og udi Andres Hænder, og vor og Kronens Rettighed dermed forkrænkes; da paa det Saadant maa forekommes, have vi befalet vor Foged denne Brevviser Anders Madssøn, at dersom nogen af Eder bliver tilsinds sin Gaard og Eiendoms Gods at ville sælge eller afhænde, at han da med Eder derom skal handle, og paa vore Vegne kjøbe os det til bedste og derfor stille Eder tilfreds, saa I ikke skulle have Eder at beklage; bedendes Eder derfor og begjere, at hvis I ville sælge, at I det afhænde til os og ingen Anden; dersom I og selv ville det beholde, ere vi det ikke begjerendes; forbydendes Nogen forne sin Gaard og Eiendoms Gods at sælge til nogen Anden end til os, eftersom forskrevet staaer, under vor Hyldest og Naade. Kjøbenh. 3 Mai 1566. R. IX. 326. Afskr. II. 796.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og boe paa vort Land Færø, med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom vi nogen Tid siden forleden have ladet vort Følgebrev udgaae til Eder, at I skulle svare os elskelige Erik Rosenkrands, da have vi os nu derom saa betænkt, at vi ikke kunne her fra Slottet samme vort Land Færø ombære, er derfor tilsinds det herefter selv at lade besegle; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter strax herefter at svare denne Brevviser Anders Madssøn, som samme Land hertil paa vore Vegne beseglet har, givendes og gjørendes ham og ingen Anden paa vore Vegne Eders aarlige Landgilde, Sagerøre og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pligtig er at gjøre og give, og I af Arilds Tid gjort og givet har, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder; han skal derfor aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab og det Alt at komme os til Bedste; skal han og holde Eder Alle og hver særdeles ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af Eder tilstede at uforrettes i nogen Maade. Kjøbenhavn 3 Mai 1566. R. IX. 326. Afskr. II. 797.
Fr. II. V. G. t. Vider, at Eders Fuldmægtige og Medborgere der udi vor Kjøbstad Bergen iblandt andre deres Klagemaal, som de have havt her for os, have der ogsaa berettet, hvorledes at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, har til Udbudsfolk imod vore og Rigens Fiender ladet udskrive 200 væragtige Karle af Eders By, hvorudinden I Eder hardt besvære, og ere befrygtende, at Eders By derover skal blive øde, men ere overbødige at ville af forne Eders By lade udgjøre imod forne vore og Rigens Fiender hver fjerde Mand, der væragtig er, at I dermed maatte blive forskaanet, hvilket vi Eder ogsaa efter denne Tids Leilighed undt og bevilget have, og derom har tilskrevet forne Erik Rosenkrands, som forne Eders Fuldmægtige Eder ydermere berette kan; thi bede vi Eder og ville, at I forne hver fjerde Mand, der væragtig er, af Eders By udi forne Udbod imod vore og Rigens Fiender vel staferet at udgjøre ville godvillig findes, og Eder baade udi de og andre Maade som vore troe Undersaatter lade bruge, hvortil vi os visseligen forlade. Kbhvn 4 Mai 1566. T. VIII. 548. Afskr. II. 341.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at vort Slot Baahuus er fast forskudt og Husene ere taglamme, saa de paa det ny skulle flies og færdige gjøres; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev forskikker til Baahuus til os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, 200 Tylter Sagdeler, dermed han igjen kan tække Husene, til vi anderledes kunne lade det bestille, og siden saa meget desbedre der udi forvare hvis Fetalie og anden Deel, han der paa Slottet har, eftersom du vedst magtpaaligger. Helsingborg 8 Mai 1566. T. VIII. 556. Afskr. II. 342.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi denne Time have bekommet din Skrivelse og deraf Leiligheden, hure det sig paa vort Slot Baahuus begiver, forstandet; og som du giver tilkjende, om hvis Brøst der findes paa Slottet for Fetalie, da have vi strax iaftes affærdiget til Kjøbenhavn til vore forordnede hjemladne Raad der sammesteds os elskelige Frants Brockenhuus, vor Mand og Raad, at skulle bestille, at du med 3 eller 4 Maaneders Proviant skal inden 8 Dage med Guds Hjælp, om Vinden vil føie, blive undsat, eftersom det Brev, vi tilforn udi Dag dig tilskrev, formelder. Aarsagen, hvorfor at du ikke strax med Alt, hvis du om skriver, bliver forsørget, har du selv underdanigst at betænke, synderligen at til vore Orlogsskibes Udrustning, hvilke med det første skulle udløbe, skal megen Fetalie, og det saa iligen ikke kan forsamles, dog, vil Gud, inden den Fetalie, hvilken vi dig nu skikkendes vorder, bliver optæret, ville vi foretage de Middel og Veie, at Fienderne vel skulle lade dig med Fred og Andet fange at tage vare, end dig bekymre, til hvilket Gud almægtigste vil naadeligen give Raad og Bistand. Midlertid ville vi dig, med hvis du ydermere behøver, undsætte. Vi formærke gjerne, at det er forhandlet, at Blanckeborg med sine Knegte kommer ind til dig, dersom det ikke havde været allerede bestilt, da er tilforn vor Skrivelse til Valentin Manstein overganget, at han skulde af hans medhavende Folk flie dig paa Huset saa mange, du til Undsætning behov har. Til den Bygmester og Voldmester, du begjerer, ville vi finde Raad og op til dig forskikke, og da derhos tilskrive Christiern Munk, at han skal forskaffe dig Folk, som skulle hjælpe at bygge, desligeste skikke vi did op med dette dit Bud vort Brev til forne Christiern Munk, at han dig skal forskaffe 200 Tylter Deler med det første, hvilket Brev din Tjener fra Marstrand, eller hvor det bedst skee kan, skal forskaffe til ham. Murmestere ville vi og flie dig, men Kalk og Steen er os fast besværligt did op at forsende, hvilket du selv ydermere kan betænke. De 2 Falkoner, du lader give tilkjende om, som Blok von Münster har, ere vi tilfreds, du maatte annamme, og have vi skrevet til ham, at han dig dem skal antvorde, skikke dig Brev herhos, at du ham det kan lade stille tilhænde. Som du og lader give tilkjende om 3 Skyttebaade, da have vi nu strax tilskrevet vor Admiral os elskelige Hans Lauritssøn [Jernskjæg], at han efter Skipperens Underviisning samme Baade skal lade færdig gjøre, saa du dem uden Forsømmelse skalt bekomme. Og bede vi dig og ville, at du i alle Maade vilt dig forholde, som vort naadigst Fortroende er til dig; vi ville det igjen med al Naade bekjende, og dig saa belønne, at du os skal have at betakke. Helsingborg 8 Mai 1566. T. VIII. 556. Afskr. II. 342.
Fr. II. V. G. t. Vi ville dig naadigst ikke forholde, at vi udi Dag have bekommet Skrivelse fra os elskelige Valentin Manstein og Jens Kaas etc., hure Leiligheden sig begiver hos dig, og betakke vi dig paa det allernaadigste for din troe Tjeneste, og for at du udi denne nærværende Feide og synderligen udi de Beleiringe, du har udi været, dig saa oprigtig beviist, og os og Riget tilbedste vort Slot Baahuus for Fienderne holdet har; bedendes dig og begjere, at du endnu vil i alle Maader dig som en ærlig Mand, eftersom du hertil gjort har, forholde, hvorpaa vi ikke ville tvivle, og vort Slot os og Riget tilgode holde, [om] Fienderne understaae det ydermere at ville anfegte. Vil Gud os og vore Riger naadeligen af denne Feide til en god behagelig Fred hjælpe, hvilket vi os til hans Almægtighed trøstelig forhaabe, da ville vi dig saa betænke og din troe Tjeneste belønne, at du os underdanigst skal have at betakke. Du vil og strax iligen tilskrive os al Besked, hure det haver sig med Slottet, og al anden Omstændighed, at vi klarligen deraf Leiligheden kunne forfare. Vi ville næst Guds Hjælp, saafremt Vinden vil føie, inden udi Dag 8 Dage dig med Proviant og anden Nødtørft undsætte. Dette vi dig naadigst ikke ville lade uformeldt. Helsingborg 8 Mai 1566. T. VIII. 557. Afskr. II. 344.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Jørgen Rud til Vedby, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har, og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Jørgen Rud vort og Norges Krones Len Numedals Len udi Nordlandene, som nu ligger under vort Slot Steenvigsholm, med Bønder, Tjenere, vor og Kronens og Stiftens Leding, Landskyld, Tiende og al anden Kronens og Stiftens Rettighed, Intet undtaget, med hvad Navn det efter Landsens Leilighed nævnes kan, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne der paa boendes ved Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem at uforrette imod Norges Lov, eller og dem udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt. Skal han ikke heller besverge dem med nogen ny Huusbondehold eller i andre Maade paalægge dem nogen anden ny og usædvanlig Besværing; sammeledes skal han frede Jagten og ikke forhugge eller forhugge lade nogne de Skove der tilligge til Upligt udi nogre Maade. Cum inhib. sol. Helsingborg 8 Mai 1566.[2] R. IX. 327. Afskr. II. 798.
Fr. II. V. G. t. Vi ville dig naadigst ikke forholde, at vort Krigsfolk have bevilget strax at ville mod vor og Rigens Fiender opdrage, saa vi forhaabes med Guds Hjælp, at Optoget skal uforsømmeligen gange for sig, hvorfor vi ere foraarsaget vore Befalinggmænd Valentin Manstein og Blanckeborg med deres medhavendes Knegte igjen til Hoben at fordre; dog have vi ladet befale, at Manstein skal lade antvorde dig 60 af forskrevne Knegte, som skulle blive paa Huset hos dig, og dersom du vil have noget af det norske Folk ind til dig, have vi tilskrevet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at han dig dem skal følge lade. Vi ville os med den almægtigste Guds Hjælp forsee, at det skal med dig ingen Nød have her efter; thi vi forsee os at give Fienderne andet at skaffe end dig bekymre. Du vil dig i alle Maade forholde, eftersom vi dig tiltroe. Dertil ville vi os visseligen forlade. Kjøbenhavn 27 Mai 1566. T. VIII. 535. Afskr. II. 338.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have forskrevet vore tydske Knegte, som vi med vor Høvedsmand Valentin Manstein til Baahuus opskikket have, at skulle strax igjen give dem til deres Regimente; thi bede vi dig og ville, at du forskaffer af Proviant-Skuder og Skibe og ellers hvad Baade, du tilkomme kan, saa mange, som samme Knegte uforsømmelig kunne indtage, og dem føre til vor Kjøbstad Halmstad, og tag her aldeles ingen Forsømmelse fore; thi os stor Magt paaligger. Kjøbenhavn 27 Mai 1566. T. VIII. 571. Afskr. II. 345.
Til Christiern Munk eller hvem som udi hans Fraværelse Befaling har over det norske Krigsfolk, som nu er forsamlet for Baahuus.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have handlet med vort Krigsfolk, saa at de strax skulle opdrage imod vore og Rigens Fiender, og vi derfor have forskrevet vor Høvedmand os elskelige Valentin Manstein at skulle med de tydske Knegte, som han med sig til Baahuus opført har, igjen give sig til Regimentet, og have vi ham ladet befale at skulle ind antvorde os elskelige Jens Ulfstand paa Slottet 60 af samme Knegte; thi bede vi dig og ville, at dersom forne Jens Ulfstand mere Folk paa Slottet behov har og dig derom besøgendes vorder, at du da forskaffer ham af dit medhavendes norske Folk saa mange, han er begjerendes, paa det Huset maa blive besat; og dersom du kan gjøre Fienderne nogen Afbræk, at du da udi alle Maade vort og Rigens Gavn og Bedste rammer og vider, som vi dig tiltroe. Kjøbenhavn 27 Mai 1566. T. VIII. 571. Afskr. II. 346.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi til vore Orlogsskibes Bygning behøve meget Tømmer, eftersom du af dette indelukte Register har at besee; thi bede vi dig og ville, at du med os elskelige Pros Lauritssøn dig forliger, og med ham tileens vorder, hure meget han deraf kan forskaffe, og hure meget du skal flie tilstede, og naar I saa forenet ere, at du da strax i dit Len lader hugge og til Stranden til bekvemme Ladesteder nedføre saa meget hos dig af forne Tømmer er at bekomme, og at du uforsømmeligen skriver her ned til os elskelige Hr. Magnus Gyldenstjern, vor Statholder, og Bjørn Anderssøn, Lensmand her sammesteds, hure meget, hvad for Tømmer og udi hvad Havne det er at fange, paa det vi saa meget desbedre kunne vide at forordne og skikke der Skibe efter. Sammeledes bede vi dig og ville, at du lader bestille til vore Skibes Behov 20 Læster Træ [Tjære?], saa vi dem vist mue bekomme; udi lige Maade, at du og bestiller og forskaffer saa megen Træ, os elskelige Pros Lauritssøn, vor Mand og Tjener, behov har til det Skib, han skal lade opsætte udi Nedenes Len. Herudinden vilt du ingen Flid spare, men Alting dermed bestille, eftersom du vedst magtpaaligger, hvortil vi os visseligen forlade.
Sammeledes bede vi dig og ville, at du regner med vor Skibsbygger, denne Brevviser Fredrik Bauk, hvad vi til denne Dag ham med Rette skyldig bliver, og det paa vore Vegne ham betaler; desligeste at du overskriver (?) til Amsterdam til en ved Navn Jørgen Thomas, som kaldes Engelsmand, al Ledingen af Nedenes Len og Robygdelag, som du oppebaaret har forganget Aar 65, desligeste det du for det nærværende Aar 66 oppebærendes vorder, hvorfor han skal kjøbe hvis behov gjøres, at skal paaholde til det Skib, du skal til vort Behov opsætte lade, og at du forskaffer forne Skibsbygger, naar han til dig kommer, hvis han til samme Skibs Bygning skal paaholde, Tømmer og andet, saameget der i Lenet er at bekomme. Sammeledes at du bestiller 16 ledige Pligts Karle og 20 andre Karle, som paa Foraaret ere tilrede, naar forne Skibsbygger kommer fra Amsterdam, og da kunne tilhjælpe at arbeide og gjøre hvis dem [befales]. Desligeste ville vi, at du intet besværer Almuen der i Lenet med Fetalie at udgive til Skibstømmermænd og Folk, men at du strax skriver fra dig, hvad du af Fetalie udi [Forraad har] af det dig med forne Skibsbygger blev tilskikket; siden ville vi finde Raad og til dig forskikke, hvis dig fattes. Herudinden vil du al mulig Flid forvende og ingen Forsømmelse derfor tage, betragtendes hvad Magt os derpaa ligger. Dertil ville vi os visseligen forlade. Kjøbenhavn 30 Mai 1566. T. VIII. 534. Afskr. II. 337.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at denne Brevviser Tønnes Claussøn, Borger udi vor Kjøbstad Bergen, maa have, nyde, bruge og for arvelig Eiendom for sig og sine Arvinge kvit og fri uden Jordskyld beholde disse efterne vore og Norges Krones Grunde og Eiendomme udi forne vor Kjøbstad Bergen liggendes, og han nu selv udi Værge har, som er først en Gaard hører til Mariæ Kirke udi Oslo, liggendes paa Stranden ovenfor Gaden, og strækker sig udi Bredden 24 Alen og i Længden til St. Hans Vold, med en liden Abelhave, som ligger norden op til den Have, som han nu selv udi Værge har, item en Grund, som ligger der nedenfor, langs ud til Søen, og er 22 Alen paa alle Kanter; sammeledes en Grund, som hører til Alle Helligen liggendes ved Steenbroen hos det nye Torv med sin Længde og Bredde, som den nu begreben og forefunden er, og en liden Grund over for Saltøen, og strækker sig udi Bredden til Gaden 16 Alen, og i Længden op til Gangen; desligeste en Grund, som hører til Halsnø Kloster, og ligger næst synden op til Saltøen fra Gaden og ned til Hans Skrivers Huus paa Aske; item en Gaard, kaldes Hostenn [Haasteen], liggendes søndenfor Munkeliv og er af Munkelivs Gods, skylder aarligen en Løb Smør, og er fri for Leding og Tiende, med sine Lotter og Lunder, som der nu tilligge. Og skal det være forne Tønnes Claussøn og hans Arvinge frit fore, om de det behov har, at sælge og afhænde forne Grunde, Gaard og Eiendom til Indbyggere udi Bergens By, dog saa fore Tønnes Claussøn og hans Arvinger skulle være os og vore Efterkommere, Konger udi Danmark og Norge, og Rigerne hulde og tro, og skal han sætte paa forne Jordegods Kjøbstæds Bygning og den holde ved god Hævd og Magt, saa deraf kan gange til os og Byen slig Tynge og Besværing, som af andre frie Borgergaarde der sammesteds. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 30 Mai 1566. R. IX. 328. Afskr. II. 799. (jfr. S. 344–345.)
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at dersom denne Brevviser Hans Bagge Hr. Nils paa Vosses Død overlevendes vorder, og sig udi sin Studies Sag forfremmer, saa han kan tjene Religionen, da skal han mue bekomme det Præbende, som ledigt bliver efter forne Nils’s Død udi Bergen Domkirke, og det med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at naar han ikke studerer hos nogen Universitet, da skal han residere hos Domkirken, og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden Kirken og uden som andre Kanniker der sammesteds, og være Ordinantsen, som om Religionen er udgivet, og Kapittels Statuter aldeles undergivet. Skal han og bygge og forbedre den Residents, som han til samme Kannikedom fangendes vorder, og den holde ved god Hævd og Magt, og Bønderne der tilliggendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem uforrette imod Loven, eller og udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt: skal han ikke heller besvære dem med nogen ny Huusbondehold, ikke heller paalægge dem nogen anden ny Besværing, ei heller forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der ligger til, til Upligt udi nogen Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 4 Juni 1566. R. IX. 329. Afskr. II. 801.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Lensmænd og andre af Adelen, saa og Fogder og Befalingsmænd, som udi forne vore Lensmænds Fraværelse Befaling have udi Agershuus Len, med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at naar Fienderne udi forleden Tid dem har understandet nogen Indfald at ville gjøre der paa Lenet, saa og naar os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, sig foretog at gjøre Fienderne noget Afbræk, og da Eder om Hjælp, eftersom I pligtig er at udgjøre, lod besøge, da have I Eder meget uvillig ladet befinde, og hverken selv villet følge eller og udskikke nogen, som kunde tilhjælpe at gjøre saadanne Modstand og Afbræk; besynderligen have Fogderne udi Lensmændenes Fraværelse dem ganske gjenstridig beviist, og kort afsagt, de ingensteds vilde drage eller nogen Hjælp udgjøre, uden deres Huusbonde dem det befalet, hvilket os ikke lidet forundrer. Thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter, naar forne Christiern Munk Eder tilsigendes vorder, at udgjøre saa mange Heste og saa meget Folk, som I for taxeret ere at skulle holde os og Riget til Tjeneste, og at I selv følger med og som troe og lydige Undersatter Eder i alle Maader beviser, tilhjælpendes af Eders yderste Formue Eders Fædrenerige at fordagtinge og forsvare, og Fienderne at gjøre Afbræk og Skade, under den Peen og Straf, som ved bør. Findes nogen af vore Lensmænds Fogder, som udi Lensmændenes Fraværelse ikke ville udgjøre Folk og selv følge med at lade dem bruge imod Fienderne, da have vi befalet forne Christiern Munk dem at skulle lade paagribe og fængslig indsætte, og siden som ulydige og uhørsomme lade straffe. [Uden Sted] 9 Juni 1566. T. VIII. 575. Afskr. II. 347.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst I tjene eller tilhøre, som bygge og boe paa Ordost og Thjørn, med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi behøve til Krigsfolks Besolding, som ligge paa vort Slot Baahuus, en Summa Pendinge, da have vore elskelige Danmarks Riges Raad bevilget os af Eder at mue bekomme en Hjælp udi saa Maade, at hver Skattebonde skulde give os 2 Daler, og Kronebønder og Adelens Bønder hver 1 Daler, den Rige hjælpe den Fattige, og skal os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa forne vort Slot Baahuus, lægge og skrive Eder for samme Hjælp, og den siden af Eder paa vore Vegne opbære; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter at møde tilstede, naar og hvor forne Jens Ulfstand Eder tilsigendes vorder, og af ham eller hans Fuldmægtige for samme Skat lader skrive, og den siden med det allerførste, eftersom I med forne Jens Ulfstand tileens vorder, fremfører og udgiver, og Eder herudinden som gode, troe og lydige Undersaatter godvillig lader finde. Vi ville det igjen med al Naade bekjende og Eders Gavn og Bedste i alle Maade vide og ramme. Helsingborg 15 Juni 1566. T. VIII. 579. Afskr. II. 348.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at vort Slot Baahuus skal være af vore og Rigens Fiender meget neder skudt, saa at det vil være fornødent og gjøres storligen behov det igjen at lade bygge og tilflie, hvorfor vi have befalet os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, samme Bygning strax at skulle foretage, og efterdi at Bønderne der omkring Baahuus af Fienderne fast ere berøvet og forarmet, at de Intet kunne hjælpe til samme Bygning der at fulddrive, da bede vi dig og ville, at du forskaffer af dit Len 300 gode, føre og stærke Karle, som udi samme Bygning efter forne Jens Ulfstands Underviisning dem kunne lade bruge, og at du lader udførdre og tilsammentage en Gjerd, som forne Folk den Stund, de paa Slottet arbeide, kunne underholdes med; desligeste at du forskaffer dem Spader, Hakker og hvis anden Redskab, som paa holdes skal, og i hvis andre Maade, du til fore, Slots Bygning noget kan efter forne Jens Ulfstands Begjeringe forskaffe, fordre eller bestille, du dertil vil gjøre din Flid, eftersom vi dig tiltroer, og du vedst os paaligger. Helsingborg 15 Juni 1566. T. VIII. 580. Afskr. II. 349.
Hans Nilssøn, Foged paa Baahuus, fik Brev paa en Kronens Gaard Dønge, liggendes i Viken i Nordre Fogderi, som Olaf og N. i boer, skylder aarligen 16 Pund Smør, 4 Td. Malt og 4 Heste „fodernis“, fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Helsingb. 15 Juni 1566. R. IX. 330. Afskr. II. 802.
Jens Ulfstand paa Baahuus fik Brev paa vort og Norges Krones Kloster Vor Frue Kloster i Oslo, som Erik Munk nu i Værge har, kvit og fri. Cum claus. consv. et inhib. sol. Helsingborg 15 Juni 1566. R. IX. 283. Afskr. II. 805. (jfr. ovenfor S. 429).
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe Søndenfjelds udi vort Rige Norge, med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom vi tilforn have ladet vore Breve udgaae, at ingen skulde nogensteds nedsegle, førend vor Orlogsflaade kom udi Søen, og vi have bekommet saa mange Baadsmænd, som til des Behov vare udskrevne, da efterdi den Tid nu fast er forløbet, og vore Orlogsskibe nu med Folk er forsørget, saa og paa det Eders Næring og Bjæring ikke skal blive forsømmet, ere vi tilfreds, at I bruge Eders Seilads øster og vester, som Eders Leilighed sig begiver, og det kan være Eder til Fordeel og Bedste, dog at I undholder Eder at løbe til vore Fiender eller andre fordægtige Steder, som det kan skee vore Fiender til Gavn og os til Skade. Kjøbenhavn 16 Juni 1566. T. VIII. 580. Afskr. II. 350.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst I tjene eller tilhøre, saavel Adelens Tjenere som vore Lensmænds Tjenere, som bygge og boe Søndenfjelds udi vort Rige Norge, med Gud og vor Naade. Vider, at vi forfare, at naar os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, vil gjøre noget Tog imod vore og Rigens Fiender, uden deres egen Huusbonde sige dem til, da sidde en Part af Adelens og amdre vere Lensmænds Bønder og Tjenere overhørige og dem fortrykke, og ikke ville lade dem bruge imod Fiendemne; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at være forne Christiern Munk, eller hvem han dette paa vore Vegne befalendes vorder, hørig og lydig og følgagtig imod vore og Rigens Fiender, naar Behov gjøres, og han Eder derom tilsigendes vorder; dog at I give og gjøre Eders Huusbonde, det være sig Adelen eller vore Lensmænd, Eders Landgilde, Gjesteri, Sagøre og hvis anden Rettighed, I dem pleie og pligtige ere at gjøre og give. Findes nogen, som sig herimod uhørsomme beviser og ikke er forne Christiern Munk, eller hvem udi hans Sted Befaling har, paa vore Vegne følgagtig imod vore og Rigens Fiender, naar Behov gjøres og tilsiges, da skal den derfor straffes som ved bør. Kjøbenhavn 16 Juni 1566. T. VIII. 581. Afskr. II. 350.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vore Krigsfolk ere allerede en Part oprykket og de andre i denne nærværende Uge rykke og afsted, saa vi forsee os med den almægtigste Guds Hjælp, at Toget gaaer for sig imod vore og Rigens Fiender; thi bede vi dig og ville, at dersom vort Slot Baahuus ikke allerede er besat og med Folk forsørget, at du da lader af de norske Knegte, du har hos dig, indlægge paa Slottet saa mange, os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, er begjerendes, og at du siden giver dig op igjen med det andet dit Krigsfolk, baade Danske, Norske og Tydske, og dig paa det iligst muligt er foretager et Tog ind i Landet, hvor du kan tænke dig bedst og beleiligst er at gribe Fienderne an, og dem kan gjøres Skade og Afbræk; herudinden vil du gjøre din yderste Flid, eftersom vi dig tiltroer, og du vedst os og Riget kan være tjent med. Kjøbenhavn 17 Juni 1566. T. VIII. 583. Afskr. II. 351.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at dersom denne Brevviser Haagen Lauritssøn Mester Henrik Nilssøn udi Throndhjems Død overlevendes vorder, da skal han maa bekomme Tromsø Prestegjeld, desligeste det Præbende trium regum udi Throndhjems Domkirke, som forne Henrik Nilssøn nu udi Værge har, og det med Bønder [o. s. v. som ovenfor Side 508]. Kjøbenhavn 17 Juni 1566. R. IX. 330. Afskr. II. 803.
Henrik Momme fik Brev at maa lade besegle en Havn for Island, kaldes Ostfjord. Kjøbenhavn 17 Juni 1566. R. IX. 331. Afskr. II. 804.
Aabne Brev til Norge om Skat, som paalagdes, efterdi vi behøve en stor Summa Pendinge og Fetalie til vort Krigsfolks Besolding og Underholding. [Ellers Ord til andet som Skattebrevet ovenfor S. 380, undtagen at det her staar 10 enkede Daler istedetfor Jochimsdaler.] Kjøbenhavn 19 Juni 1566. T. VIII. 584. Afskr. II. 352.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi skikke dig herhos nogne vore aabne Breve om en almindelig Skat og Landehjælp, som du paa vore Vegne skal oppebære, saavidt som du der af os Befaling har, som du ydermere derom al Leiligheden forfare kan af samme aabne Breve; thi bede vi dig og ville, at du strax ufortøvet lader læse og forkynde samme vore aabne Breve for menige Almue, som de ere tilskrevet, og strax uden al Forsømmelse lader skrive og lægge dem udi Læg sammen efter vort Brevs Lydelse, saa det gaar til uden Vild, og ikke bliver anseet Gunst, Gave eller anden Fordeel, og gjør din største Flid, at samme Skat maa udkomme det allerførste muligt er, inden St. Michelsdag førstkommende i det allerseneste, anseendes at os der stor Magt paaliggendes er; og naar samme Skat oppebaaret er, at du da forvender Fisken udi Daler og Sølv, og siden Halvparten af al Skatten med klare Register hid ned til vor Rentemester Jochim Beck forskikker, og anden Halvparten af al forne Skat maa du hos dig beholde til vort Krigsfolks Besolding og anden Nødtørft; dog at du ogsaa med klare Register det fører til godt Regnskab og derudinden, som vi dig tiltroer, vort Gavn og Bedste vider og rammer. Og paa det du des snarere kan indkræve og bekomme samme Skat, kan du tilskrive andre vore Lensmænd der udi Lenet eller deres Fogder udi deres Fraværelse, hvilke du kan vide udi den Sag at være dig fordelige, at samme Skat maatte udkomme udi deres Len, eftersom forskrevet staar, og skikke vi dig herhos vore aabne Breve, hvilke du til des Behov kan dem tilskikke, dog at du indtager samme Skat og derfor gjør Rede og Regnskab. Og hvor Bønderne ere af Fienderne deres Gaarde afbrændte eller i anden Maade spoleret, saa de intet ere formuende, at du da selv dermed rammer til og efter Leiligheden dem forskaaner, og handler med dem, som ret og billigt er. Kjøbenhavn 19 Juni 1566. – Efterfølgende fik Breve om denne Skat: Baahuus Len 1 Brev, Prælater og Kanniker 1, Agershuus Len 6, Aabygge, Id og Rygge Skibrede 1, Skien Syssel 1, Frølands Skibrede 1, Hamers Len 1, Ingedal, Skjeberg, Tune, Raade Skibrede 1, Nedenes Len og Robygden 1, Bergenhuus Len 6, Prælater, Kanniker 1, Andenes Len 1, Hardanger Len 1, Nordfjord Len 1, Helgeland, Senjen,
Lofoden, Stygeren [Steig] 1, Sundmøre, Romsdal 1, Steenvigs-
- ↑ Jfr. Liber capituli Bergensis, udg. af Nicolaysen, især S. 130.
- ↑ Overstreget og Følgende tilskrevet efter Brevet med mørkere Blæk: 1566 24 August udgik k. Maj. Følgebrev til Bønderne i Numedals Len at skulle igjen ligge til k. Maj. Gaard udi Throndhjem og svare Herluf Skave.
</noinclude> holm Len 1, Throndenes 1 Brev. T. VIII. 585. Afgkr. II. 354.
Fr. II. V, G. t. Vid, at som du lader give tilkjende om de Fogders Ulydighed, der findes over de Forleninger, som vi nogre vore Tjenere med forlent har og ikke selv er der tilstede, da have vi derom ladet vore aabne Breve udgaa, hvilke vi dig herhos tilskikke, bedendes dig og ville, at du dem lader forkynde, og dersom nogen af samme Fogder dem herimod utilbørligen og modvilligen forholde, at du da lader dem brødige findes, fængslig indlægge og derover straffe som over uhørsomme og ulydige, paa det andre mue se dem i Speil paa dem og for lige Straf dem tage vare. Som du lader fordre om Krudt til Slottet og anden Nødtørft, da vil sligt, som du selv har at betænke, falde besværligt, alt herfra at skikke. Du vil derfor have Flid med at bestille fra Vesten, eller hvor det er at bekomme, hvad du udi saa Maade skal paa holde, betragtendes hvad Besværinge der os dagligen paa hænger, saa det ikke kan saa iligen forskaffes herfra, som ellers udi Fredetiden vel stod til at gjøre. Dermed og alt Andet vil du bestille, som du veed os og Riget er tjent med, og vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 20 Juni 1566, T. VIII. 588. Afskr. II. 356.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have handlet med vor Høvedsmand Cort Glasenap om hans Knegte, som ere der hos dig, og er saa med ham tileens vorden, at vi ville lade give samme hans Knegte Maanedspendinge udi 3 Maaneder, dog at de skulle lade dem bruge for Fienderne, hvor og naar Behov gjøres, og du dem tilsiger, og dersom Leiligheden sig saa begiver, at de udi forne 3 Maaneder Intet mod Fienderne udrettendes vorder, skulle de blive udi Aarspendinge og ved den Besked, allerede med dem gjort er; thi bede vi dig og ville, at du med Høvedsmanden gjør forne Knegte deres Besoldinge, alle Embeder efter denne indelukte Talblad, som vi selv underskrevet have, en Herremand 4 Sold og ikke derover; kan det gjøres ringere, saa vi det gjerne, en dobbelt Soldner med sin fulde Rustning 10 Gylden eller 12 og ikke høiere, og siden de andre det ringeste og mindste, du med Høvedsmanden det kan gjøre; og har Høvedsmanden lovet og tilsagt os at ville med dig tjene os troligen udi samme Bestilling, saa det skal være os uden Skade og for megen Udgift. Du vil derfor med dem derudinden troligen vide og ramme vort Gavn og Bedste. Sammeledes bede vi dig og ville, at du finder Raad og betaler for Knegte, hvis dem igjen staar, og vi ere dem pligtig af deres Aarspendinge. Vi have befalet vor Rentemester Jochim Beck, at han skal forskaffe Høvedsmanden Klæde op med sig til Knegtene. Dersom du ogsaa kan tænke at være vort Gavn at give Knegtene Kostgelt, og de kan komme Undersaatterne til mindre Besværing, at du da derom med al Flid vil handle og i de og andre Maade vor Fordeel og Gavn vide og ramme, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 20 Juni 1566. T. VIII. 588. Afskr. II. 357.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bevilget, at vor Kjøbmand Johan Jellesen Falkener til Amsterdam maa bekomme udi hans Betaling, for hvis han paa vore Vegne udlagt har, hvad for Vare du paa vore Vegne paa vort Land Færø udi dette Aar oppebærendes vorder; thi bede vi dig og ville, at da samme Vare ham leverer og derpaa tager hans Kvittants, og derudinden med Kjøbet vider og rammer vort Gavn og Bedste, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 20 Juni 1566. T. VIII. 589. Afskr. II. 359.
Borgermester og Raad til Lybek fik Tilladelse at kjøbe Egetømmer, Deler, Master, Spirer og andet Tømmer i Drammen, Langesund, Kobbervig og andensteds i Norge, og det siden toldfrit at udføre. Kjøbenhavn 24 Juni 1566. T. VIII. 535. Afskr. II. 339.
Jochim Thim, Borger udi Hamborg, fik Brev at maatte lade besegle en Havn for Island. Kjøbenhavn 25 Juni 1566. R. IX. 332. Afskr. II. 805.
Jochim Thim, Borger udi Hamborg, fik af synderlig Gunst og Naade og for hans Troskab og villige Tjeneste Brev, herefter at maatte aarligen lade løbe 2 lempelige Skibe ind udi vort Rige Norge, og der ubehindret handle og vandle med Fiskeri og anden Kjøbmands Næring ligesom andre vore Undersaatter. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 Juni 1566. R. IX. 332. Afskr. II. 805.
Christiern Munk fik Brev at lade Kongens Sadelknegt erholde noget Tømmer til at bygge og forbedre den vor Gaard med, som vi ham udi Bredsted [i Sønder-Jylland] med forlent have. Flensborghuus 19 Juli 1566. T. IX. 4. Afskr. II. 361.
Fr. II. G. a. v. at denne Brevviser Hr. Jørgen Erikssøn har ladet berette for os, hvorledes at han er neddragen af vort Rige Norge og hid til Kjøbenhavn, her sammesteds at studere og sig videre udi boglige Kunster at beflitte, og derfor underdanigst er begjerendes udi Norge at mue være fri for Skat og Tynge, af hvis Rente og Indkomst han der har; da paa det forne Hr. Jørgen Erikssøn des bedre maa fremmes udi hans Studiis, Religionen til Bedste, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Hr. Jørgen Erikssøn maa være fri for al Skat, Tynge og Besværing udi Norge udi to samfælde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 17 August 1566. R. IX. 333. Afskr. II. 806.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade os elskelige Fru Eline, Christoffer Mogenssøns Efterleverske, maa have, nyde, bruge og beholde alle de Len, som hendes Huusbonde, forne Christoffer Mogenssøn, af os havde udi Forlening, fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at hun skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset ved Hævd og Magt, og Bønderne derpaa boendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem at uforrette imod Loven eller med nogen usædvanlig Paalæg besvære; skal hun og frede Jagten og til Upligt ikke forhugge eller forhugge lade nogne de Skove, der til ligger i nogen Maade. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 18 August 1566. R. IX. 333. Afskr. II. 807. (jfr. S. 440).
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse, og vore Commissarier siden ogsaa have skrevet dig til om nogen Skytter, som du til dem forskaffe skulde, til Hjælp at bruge mod vore og Rigens Fiender, da efterdi vi forfare, at en stor Part af vore Skytter ere døde og omkommet, og der nu vel behov gjøres andre udi deres Sted at forskaffe, bede vi dig og ville, at du strax iligen og uden al Forsømmelse forsamler 4000 de bedste Skytter, da kan bekomme, og med dem uforsømmeligen selv udi egen Person giver dig til vor Feldtøverste og Commissarier, og siden retter dig efter, hvis forne Feldtøverste dig befalendes vorder; du vilt derudinden ingen Umage spare, men Alting paa det Iligste saa bestille og udrette med fore Skytter, at de vist Dag og Nat uspart fremkomme, eftersom du vedst os og Riget magtpaaligger, og vi dig tiltroer, paa det at dersom derover nogen Skade skede, at Skylden og Forsømmelsen ikke skulde vendes ind paa dig. Kjøbenhavn 21 August 1566. – Seddel: Sammeledes bede vi dig og ville, at du forskaffer det saa, at forne Folk tage med dem paa samme Tog Underholdning paa 1 Maaned eller 11⁄2 i det allerringeste, og at du med dem uden al Forsømmelse Dag og Nat uspart, eftersom forskrevet staaer, fremkommer. Dat. u. s. T. IX. 12. Afskr. II. 361.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at Eders Skrivelse af Allingaas den 5 August udskrevet er os tilhændekommet, hvoraf vi have forstandet, hvad I med vor Feldtøverste og Krigsfolket udi Fiendelandet udret have. Eftersom samme Eders Skrivelse videre formelder, og som I giver tilkjende, at der er stor Brøst for Hageskytter, da ville vi Eder ikke forholde, at vi allerede have derom udskikket, og er os fortrøstet at skulle bekomme 2000 Skytter, hvoraf nogen er ankommet og løber endnu dagligen; til det allerførste de fremkomme, ville vi dem til Eder forskikke. Vi have og tilskrevet os elskelige Christiern Munk, at han skal iligen udaf hans Len [udtage] 4000 gode Skytter og selv udi egen Person dem til Eder fremfølge, saa og til Jens Ulfstand, at han skal fly Eder af hans Len 400 gode Skytter, og ere Brevene derom affærdiget; forseer os med Guds Hjælp, at samme Skytter med det første kommer tilstede med Proviant, Øl og Brød, og have vi og bestillet, saa I dermed skulle blive forsørget, eftersom vor Proviantmester os elskelige Hans Spegell Eder ydermere skal berette. Sammeledes skikke vi Eder 20,000 Daler til Krigsfolket, bedendes Eder og begjere, at I det saa ville bestille, at samme Pendinge mnatte blive uddeelt til Ryttere og Knegtene udi Rodetal, saa at de maatte dermed blive undsætte, som levendes og tilstede ere, og ikke skulle beregnes eller afkortes paa de Døde, I ville ogsaa det saa ramme, at vort danske Folk og fanger deraf Undsætning ligesom de tydske, paa det Folket alt maatte blive villigt. Sammeledes gives ogsaa tilkjende, at nogen vore danske Rytter skulle dem opsætte imod vor Feldtøverste og ikke ville, eftersom vi dem befalet og de lovet have, bevise dem paa vore Vegne som de pligtig ere, hvorfor vi have ladet vort aabne Brev udgaa til dem, hvilket vi Eder herhos tilskikke, bedendes Eder og begjere, at I ville udi Feldtøverstens Nærværelse beskede til Eder vor danske Ritmestere og alle af Adelen, som under dem rider, og dem samme vort Brev forelæser, og siden paa det alvorligste paa vore Vegne dem tilsiger og befaler, at de dem i alle Maade mod forne vor Feldtøverste holder og skikker som det sig bør, og ham være hørige, lydige og følgagtige, ligerviis som vi selve personligen tilstede vare. Naar det er skeet, at I da Eder beraadslaaer med Feldtøversten, om I samme vort Brev for alle de andre danske Ryttere skulle lade læse, eller og ei, og hvad Eder da raadeligst synes og I kunne betænke os gavnligst kan være, at I det dermed ville udrette. Fremdeles bede vi Eder og begjere, at I med al Flid ville befordre og Alting der heden hjælpe raade, at Krigsfolk for ingen Deel drager neder, men at de igjen maatte komme paa Toget udimod Fienderne og noget mærkeligt udrette; thi at, det Gud forbyde, dersom de begave dem hid ned, var Intet vissere at formode, end at Fienderne fulgte dem efter ind udi vort Land, og det da ydermere, end det allerede er, forherjet og fordervet, og da skulde vort Krigsfolk ligevel foraarsages det her nede imod Fienderne at udrette, hvis kunde bestilles i Fiendelandet; hvad for stor Skade det vilde være os og vore Riger, saa og hvad Forskrækkelse det vilde gjøre alle Rigens Indbyggere, dertilmed baade Ulydighed baade med Hjælp og Undsætning at opvække, det give vi Eder selv at betænke. I ville derfor i alle Maade gjøre, som vi Eder naadigst tiltroer, og vi os visseligen tilforlade. Vi ville Eder og naadigst ikke forholde, at den 26 Juli sidstforleden sloges voré Orlogsskibe med de Svenske under Øland fra om Morgenen Klokken var ved 9 og til 4 slet om Aften, og har vore Skibe med samt de Lybske holdt dem vel, saa at ingen af dem store eller smaa var blevet tilbage, men hver har gjort saa meget muligt var, dog have de ikke kommet til at borde med Fienderne, og finge vi paa vore Skibe ingen Skade, ikke heller synderligt paa Folket uden Christoffer Mogenssøn [Hardingmand til Brandstorp] er blevet skudt. Hvad Skade Fienderne fik, er os Intet vist forekommet, dog er at formode, at det uden Skade paa deres Side ikke er afganget. Efterat de havde slagets, er vor Admiral [Hans Lauritssøn Jernskjæg] med al Flaaden løbet under Gottland, og der for et aabent Forland paa en ubeleilig Grund, som ingen Ankerhold var sat, uanseet at ham af vor Lensmand der sammesteds var advaret, saa og af Skippere og andre, som med i Flaaden vare, ombedt og formanet, han der ikke skulde lægge sig med Skibene, ligevel blev han der liggendes, og imellem Søndagen og Mandagen den 28 og 29 Juli derefter om Natten strandet 12 af vore Skibe, deriblandt var vor Admiral og Under-Admiral, sammeledes de Lybskes Over- og Under-Admiral og end 1 Skib, dertil og blev ikke meget af Folket reddet; dog forhaabes vi med Guds Hjælp at faa mest alt Skyttet igjen, saa og Anker og Toug, og den Herre Gud, som os af hans Guddoms Forsyn har taget disse Skibe, sender os vel Raad til andre igjen, det vi os til hans guddommelige Godhed visseligen ville forlade. Dette vi ikke kunde gange forbi at lade Eder vide. Kjøbenhavn 22 August 1566. – Seddel: Sammeledes efterdi det er til at befrygte, at dersom Fienderne formærke, at forne Christiern Munk udi egen Person drager ud af Norge, kan det sig begive, at de der gjøre et Indfald, og brænde og røve fra vore Undersaatter der sammesteds, hvorfor vi for raadeligt og godt have uanseet, at naar han med Knegterne kommer til Eder, eftersom vi ham tilskrevet har, at I da strax igjen affærdiger ham tilbage ind i Landet til Agershuus, et han der med Alting kan have Tilsyn, eftersom magtpaaligger. Desligeste at god Samdrægt og Enighed maatte holdes imellem Feldtøversten og Krigsfolket, bede vi Eder og begjere, at I Eder med ham beraadslaaer og tileens bliver, om dette vort aabne Brev, vi Eder tilskikke til vore danske Ryttere, skal forkyndes for alle af Adelen, eller I og for raadeligt betænker, at de, som brødige ere og dem forseet haver, alene forbeskedes og for= vort Brev forelæses, og at I dem paa vore Vegne, eftersom vort Brev og skriftlige Befaling formelder, alvorligen tilsiger, at de saadanne Modvillighed afstaa og dem i alle Maade tilbørligen forholder. Hvad for bedste Middel herudinden er at foretage, ville I betænke, saa at intet Uenighed eller Misforstand skulde komme iblandt Feldtøversten og Rytterne. Datum u. s. T. IX. 13. Afskr. II. 363.
Fr. II. Hilse Eder vore troe Undersaatter, Kanniker og menige Capitel udi Throndhjem, saa og Provster, Prester og Fogder paa Landet over alt Throndhjems Stift med Gud og [vor] Naade. Vider, at efterdi det er befrygtendes, at vore og Rigens Fiender uforseendes, naar de seer deres Tid, indfalde der i Landet, og røve og skjende og brænde fra vore Undersaatter, da vil det gjøres behov udi Tide derom at tiltænke og med Alting sidde udi god Forraad, hvorfor vi bede Eder og ville, at I derudinden Alle og hver særdeles ville være fortænkte, os og Riget saa og Eder selv til Bedste, hver efter sin Formue og eftersom os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, med Eder tileens vorder, at holde nogen Gerustheste med gode Karle, Harnisk, Bøsse og gode Værge, og dem Altingest at have tilrede, om Behov gjøres og forne Herluf Skave tilsiger, at I da kunde tilhjælpe at gjøre Fienderne Modstand og Landet at forbede; herudinden i alle Maade ville I Eder som troe Undersaatter villige lade finde. Dertil vi os visseligen forlade, og ville det med al Naade bekjende. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 26. Afskr. II. 367.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som I os ved vor Hofprædiker, os elskelig hæderlig Mand Mester Nils Nilssøn, lader give tilkjende Eders Besværinge, og iblandt andet, at Eder skal gjøres Forhindring paa noget Gods, som hører til Domkirken, hvorfor I underdanigst begjere, at vi derudinden ville have et naadigt Indseende, da efterdi vi ikke ere tilsinds at bevilge noget Kirkens eller Capitels Gods at skulle forvendes fra Kirken eller Capitlet, men det derhos at skulle blive, ville vi Eder derved beskytte og haandhæve og Eder for Overvold og Uret forsvare; dog saa at I igjen skikke og holde Eder imod os udi al underdanig Lydighed, som I Eders rette Herre og Konning pligtige ere, og troligen af Eders Formue tilhjælper at gjøre Fienderne Modstand og Nederlag, naar Eder af vor Lensmand tilsiges og Behov gjøres. Dette vi Eder ikke ville forholde. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 26. Afskr. II. 368.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os elskelig Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, har skrevet os til og givet tilkjende, at der skal være stor Brøst for Krigsfolk, saa at dersom Fienderne udi Fremtiden ville gjøre nogen Indfald, skal han ikke være stærk nok dem at afværge, og derfor er begjerendes, at der udi Tide maatte findes Raad til Folk did op at forskikke, saa at, naar Behov gjordes og noget paakom, at Fienderne da maatte gjøres alvorlig Modstand og Afbræk; da efterdi for denne lange Vei og anden forefaldendes Leilighed ikke kan findes Raad til Folk herfra did at forsende, bede vi Eder og begjere, at I med det allerførste forskikke til forne Herluf Skave 2000 duelige, væragtige Karle, Hageskytter og med andre gode Værger, som han kan bruge imod Fienderne, naar Behov gjøres, og at I ogsaa ville lade forstrække ham, gjøre ham Tilføring med Proviant og anden Nødtørft, efterdi det for forne Leiligheds Skyld ikke muligt er herfra at forskikke. I ville derfor herudinden og i alle andre Maade gjøre, eftersom vi Eder tiltroer, og I vide os og Riget magtpaaligger. Dertil vi os visseligen ville forlade. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 27. Afskr. II. 369.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over al Throndhjems Stift, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, at skulle udi den Ort Lands med Altingest have god Opseende og gjøre vore Fiender Modstand og Afbræk; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter, naar forne Herluf Skave os elskelige Hans Ovessøn [Rød], vor Mand og Tjener, paa vore Vegne tilsiger at skulle lade sig bruge imod Rigens Fiender, da at være for Hans Ovessøn hørige, lydige og følgagtige imod forne vore og Rigens Fiender, naar og hvor Behov gjøres, og Eder derom tilsigendes og befalendes vorder. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 28. Afskr. II. 370.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at der udi Capitlet skal vaccere nogen Kannikedom, og derfor have undt og tilladt, at Skriveren paa vor Gaard udi Throndhjem maa for hans Umage og Tjeneste bekomme et af samme Kannikedom; thi bede vi Eder og ville, at naar os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa forne vor Gaard der sammesteds, Eder tilsigendes vorder, at I da lader forne Skriver bekomme et af samme Kannikedom. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 28. Afskr. II. 371.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi nogen Tid forleden have med Eders Fuldmægtige denne Brevviser Peder Erikssøn, Borger udi vor Kjøbstad Throndhjem, bekommet Eders Skrivelse, hvorudi gives tilkjende den store Sygdom, der udi Byen været har, og at største Parten Borgerne ere bortdøde, saa og hvad Besværing Byen har haft af vort Krigsfolk og udi andre Maade, hvorpaa vi naadigst Eder ikke ville forholde, at dersom Leiligheden ikke saa var, som den sig nu begiver, vilde vi Eder gjerne forskaane, men efterdi som I og selv have at betænke, at Tiden anderledes ikke tilsiger, bede vi Eder og begjere, at I endnu fremdeles, som vi os til Eder forsee, godvillig ville Eder lade befinde og i alle Maade troligen tilhjælper vort og Rigens Gavn og Bedste at vide og ramme, og af Eders yderste Formue at gjøre vore Fiender Modstand og Afbræk, eftersom I udi Eders Skrivelse selv Eder underdanigst tilbyde. Vi ville det igjen med Eder alle og hver besynderligen udi al Naade bekjende. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 29. Afskt. II. 372.
Fr. II. V. 6. t. Vi have bekommet din Skrivelse og al Leiligheden, synderligen hvad de tydske Knegte ere om rørendes, forstanden, og som du er begjerendes, at der maatte til dig forskikkes nogen Hageskytter, da ville vi dig naadigst ikke forholde, at det herfra paa denne Tid ikke vel kan skee for denne lange Vei, saa og anden Leilighed, som forefalder. Derfor have vi tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at han til dig skal forskikke 2000 Mand, som du kan have at bruge til Landeværn og ellers, om noget var at udrette os og Riget til Bedste. Det Brev, du til Capitel er begjerendes om et Kannikedom til Skriveren der paa Gaarden, tilskikke vi dig herhos. Vi have og affærdiget os elskelige Hans Ovessøn [Rød], vor Mand og Tjener, med Befaling til Menigheden, om noget paakommer og Behov gjøres og du ham affærdiger, at de da skulle være ham hørige, lydige og følgagtige imod vore og Rigens Fiender. Sammeledes have vi stakket siden undt og forlent os elskelige Jørgen Rud et af de Len, som til vor Gaard udi Throndhjem ligget har, kaldes Numedal [ovenfor S. 504], og efterdi vi nu forfare, at samme Len derfra ikke kan ombæres, have vi det igjen lagt til forne vor Gaard, og skikke dig herhos vort Følge: brev til Bønderne, at de som tilforn herefter skulle svare dig. Vi ville os visseligen til dig forsee, at du udi alle Maade vider og rammer vort og Rigens Gavn, og dersom noget paakommer, at du da troligen gjør Fienderne Afbræk og Nederlag; vilde og Gud almægtigste give Naaden, at du igjen kunde indbekomme Jemteland og Herdalen, at du da dertil vilde gjøre din Flid, eftersom vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 26 August 1566. T. IX. 31. Afskr. II. 873.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forenet, og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener g Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, alt det Kommungods, som hertil har ligget til Throndhjems Capitel, at have, nyde, bruge og beholde med“sin Rente og rette Tilliggelsó fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal holde Godset ved Hævd etc. cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 27 August 1566. R. IX. 834. Afskr. II. 808.
Marcus Hess, Borgemester i Kjøbenhavn, fik Brev at maatte besegle en Havn for Island. Kjøbenhavn 27 August 1566. R. IX. 334. Afskr. II. 809.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi af de Skrivelser, som vi med os elskelige Hans Spegel have bekommet, al Leiligheden, hure det sig med vort Krigsfolk begiver, forstandet have, og som vi forfare, at Folket meget svages, da have vi, før vi droge af Kjøbenhavn, bestillet vor Høvedsmand Resenberg og Henrik van der Eichen, hver med en Fenlein Knegte, som strax skulle forskikkes til Eder; forseé os de ere allerede afsted, saa formode vi ogsaa, at de Skytter af Norge skulle nu være kommet til Eder. Vi have og længesiden affærdiget vor Høvedsmand Casper Tobing at skulle til vort Behov antage 600 Skytter; det allerførste han med dem ankommer, skulle de uforsømmeligen komme til Eder. Og efterdi at Eders Leir nu er paa det Sted ved Søsiden, som vi kunne lade gjøre Eder Tilføring med hvis Nødtørft I behøve, synes os godt, at dersom I kunde der sammesteds ligge sikker for Fienderne, om de vilde Noget foretage mod Eder, at I da der bleve liggende. Dersom det ikke kan ske, da stille vi udi Eders og vor Feldtøverstes Betænkende, hvor og paa hvad Sted paa Grændsen, som I med Hoben Eder kunne begive og der slaa Eders Leir, til I bleve forstærket. Herom og i alle andre Maade, som I kunne tænke vort og Rigens Gavn kan være, ville I Eder beraadslaa og Alting saa bestille, eftersom vi Eder tiltroer. Kolding 3 Septbr. 1566. T. IX. 32. Afskr. II. 374.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Elisabet Plekemsdatter har beret for os, hvorledes at en hendes Broder nogen Tid lang har tjent os elskelige Fru Sophie Hardenberg [Lykke], og imidlertid sig har forseet, saa at han har forgjort Livet og er bleven ret [henrettet], og hans efterladne Gods er os tilfaldet; thi have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og givet, og nu med dette vort aabne Brev unde og give forne Elisabet Plekomsdatter og hendes Broder, som nu levendes er, al den Part og Rettighed, som os er tilfalden af forne hendes Broders efterladne Gods, det være sig udi Gaarde, Huse, Jord, Bohave eller anden Deel, saa at de det mue have, nyde, bruge og beholde, forbydende alle, ehvo de helst ere eller være kunne, særdeles vore Fogder, Embedsmænd og alle Andre, forne Elisabet Plekomsdatter og hendes Broder herimod paa forne vor Anpart af foran deres Broders efterladne Gods at hindre eller i nogen Maade Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade. Flensborg 6 September 1566. T. IX. 34. Afskr. II. 375.
Fr. II. Hilse Eder vore kjære troe Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad N. med Guds og vor Naade. Vider, at vi er kommen udi Forfaring, at der skal være Brøst paa Proviant paa vort Slot Baahuus, og efterdi vi saa iligen ikke kunne komme til med detat proviantere, have vi befalet os elskelige N. med Eder at skulle forhandle om det meste Fetalie, nogenlunde staar til Fangs der udi Eders By, at I dermed os ville undsætte, eftersom han ydermere derom med Eder paa vore Vegne tileens vorder; thi bede vi Eder Alle og af hver besynderligen paa det naadigste begjere, at I ville derudinden Eder godvillige lade befinde og komme os til Hjælp med det allermeste Proviant, I kunne afstedkomme, paa det forne vort Slot maa uforsømmeligen blive bespiset; vi ville det saa med Eder ramme, at det skal blive Eder uden Skade, og vi forsee os visseligen til Eder, at I hermed lader Eder som troe villige Undersaatter befinde, betragtende at, det Gud forbyde, forne vort Slot skulde for Proviant forsømmes og komme i Fiendehænder, hvad Skade det vilde være Eder saavelsom os og hele Riget. Vi ville saadan Eders underdanigste Villighed med al Naade bekjende og Eders Gavn og Bedste i alle Maade vide og ramme. Flensborghuus 10 Septbr. 1566. T. IX. 38. Afskr. II. 378.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom I give tilkjende, at Gud almægtigste har kaldet Jens Ulfstand[1], da have vi os betænkt, at det vilde være fornødent Slottet igjen med en Høvedsmand at forsørge, og derfor betroet os elskelige Vincents Juel til samme Befaling og ham tilskrevet, at han forne vort Slot Baahuus antage skal, som vor Skrivelse til ham derom ydermere formelder; thi bede vi Eder og begjere, at I paa vore Vegne antvorder forne Vincents Juel Slotsloven og befaler Folket paa Slottet, baade Slots- og Krigsfolket, at de tiltænke at være ham hørige og lydige, som det sig bør; hvis ydermere Krigsfolk fornøden er, Slottet er med at besætte, ville vi med det allerførste did lade forskaffe; hvad som udi Arkeliet der sammesteds behov gjøres, skikke vi did, eftersom I af hosliggendes Seddel har at forfare. Sammeledes skikke vi did til Slottet saa meget Fetalie, som dette indelukte Register formelder, hvilket vi paa vore egne Slotte og Huse have bekommet. Derforuden have vi ladet bestille udi Kjøbstæderne udi vort Land Fyn, at derfra ogsaa skal føres, eftersom hver Kjøbstad formaar, Meel, Brød og Øl, at det ogsaa med det allerførste skal fremkomme; hvis ydermere behov gjøres, ville vi saameget mest muligt er hid lade forskaffe. Sammeledes ville vi Eder ikke forholde, at vi komme udi Forfaring, at mange af vore danske Herremænd dem understaa at drage fra Fanerne uden Feldtøverstens Forlov. En Part give for, at de ere syge, og en Part vende anden Aarsag for; desligeste skal nogen gange tilskibs derfra, baade Karle og Heste, saa at Hoben overmaade skal svages; thi bede vi Eder og begjere, at I dermed ville have flittig Indseende, og det saa forskaffe, at Sligt maa forekommes, og at I tilskriver os hure der om er og derhos tilskikker os et klart Register, paa hure mange og hvem hjemdragne ere, hvilke der ere forløvet og for hvad Aarsage, saa og hvilke uden Forlov ere fra Hoben draget, at vi os derefter kunne have at rette. Vi have og tilskrevet forne Vincents Juel, at han med de Skibe, som nu did fører hvis Skøt, Lod og Krud til Huset skal, hid ned forskikker alt det bruddet Skøt, der findes paa Baahuus, at vi det her kunne lade omstøbe, bedendes Eder og begjere, at I ville bestille, at samme bruddet Skøt hid maatte blive forsendt. Kjøbenhavn 21 September 1566. – Seddel: Sammeledes bede vi Eder og begjere, at efterdi det endnu er saa aarlig paa Aaret, at I med al som størst Flid ville førdre og Krigsfolket igjen maatte opdrage ind udi Fiendeland der at gjøre Fienderne Afbræk det allermeste nogenledes muligt er, og derudi og i alle andre Maade Alting betænke og bestille, eftersom vi Eder tiltro og os visseligen tilforlade. Datum u. s. T. IX. 49. Afskr. II. 379.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi som vi forfare, at Gud almægtigste har kaldet Jens Ulfstand, da have vi for raadeligt anseet med det Første vort Slot Baahuus med en Høvedsmand at forsørge og ville derfor dig til samme Slot og Len have betroet, bedendes dig og ville, at du uden al Undskyldning samme Bestalling antager, og at du strax giver dig ind paa Slottet og det lader dig være befalet der sammesteds, eftersom vi os til dig forseer, udi alle Maader skikker og forholder, som en ærlig Mand bør og vel anstaar, anseendes og betragtendes, hure oprigtig forne Jens Ulfstand sig udi denne Feide paa forne Huus holdet og beviist har, og dermed et mandhaftigt og ærligt Navn udi hans Grav med sig ført har, saa og af hver ærlig Mand efter hans Død for saadanne hans tapfere Manddom loves og berømmes. Derfor du dig i lige Maade og vil bevise, paa det dig samme Lov og ærlige Efternavn maa gives og tillægges, det vi os ogsaa til dig ville forlade. Vi have tilskrevet vore Commissarier, at de paa vore Vegne skulle antvorde dig Slotsloven, og ville vi med det allerførste did op forskikke hvis Krigsfolk, som behov gjøres til at besætte Huset med. Vi have og efter den skriftlig Fortegnelse, vore Commissarier os tilskikke, strax ladet bestille og herfra forskikket did til Slottet hvis Skøt, Lod, Krud og andet, som udi Arkeliet er Brøst for, saa have vi og allerede affærdiget Skibe med Proviant, eftersom vi videre derom vore Commissarier tilskrevet have, hvis ydermere Behov gjøres, ville vi saameget mest muligt er lade forskaffe, vi ville os og vist forsee, at du dig herudinden ikke vægrer; thi vi dig dermed for ingen Deel ville kunne have forskaanet; herefter du dig altingest kan have at rette. Kjøbenhavn 21 Septbr. 1566. T. IX. 50. Afskr. II. 381.
Fr. II Hilse Eder vore og Kronens Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til vort Slot Baahuus, og Jens Ulfstand nu sidst der til udi Værge havde, med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi forne Jens Ulfstand er død og afgangen, have vi tiltroet og befalet os elskelige Vincents Juel, vor Mand og Tjener, forne vort Slot Baahuus og Eder dermed udi Værge og Forsvar at have; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter strax herefter at svare forne Vincents Juel, givendes og gjørendes ham og ingen Anden paa vore Vegne Eders aarlige Landgilde, Gjesteri, Sagøre og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pleie og pligtig ere at give og gjøre, og I af Arilds [Tid] givet og gjort har, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, han skal derfor aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab, og holde Eder Alle og hver særdeles med Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af Eder tilstede at uforrettes imod Loven i nogre Maade. Kjøbenhavn 21 Septbr. 1566. R. IX. 335. Afskr. II. 8009.
Anders Bing Hofsinde fik Brev paa Vor Frue Kloster i Oslo, som Jens Ulfstand sidst i Værge havde, fri og uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1566. R. IX. 336. Afskr. II. 810.
Fr. II, V. s. G. t. Hvis den menige Kjøbmand Bergenfarer, som bruge deres Haandtering paa Bryggen der udi Bergen, til os elskelige Borgermester og Raad udi Lybek suppliceret og de fremdeles til os skrevet have om Besværinge, som dem skal vederfares imod den Odenseske Afsked, har I af hosliggende Breve og Skrifter at forstaae; thi bede vi Eder og begjere, at I derom forfare Leiligheden og siden have flittig Indseende med, at forne Kjøbmænd Intet besværes eller noget forkortes imod forne Afsked, men i alle Maade dermed mue blive holdne og haandhævede, paa det vi med videre Klagemaal [om] samme Sager mue blive forskaanet. Kjøbenhavn 1 Octbr. 1566. T. IX. 59. Afskr. II. 383.
Peder Knudssøn [Maaneskjold] fik Brev paa Kronens Gaard lille Jor i Kville Sogn i Viken, som Thorkil paaboer, skylder 8 Tønder Korn og holder 2 Heste i Foring, sammeledes paa to Øer, den ene kaldes Musøen og den anden Hjorterøen, fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 1 Octbr. 1566. R. IX. 336. Afskr. II. 811.
Fr. II. V. G. t. Vid, at Kongen af Hispaniens Sendebud for os have beret, hvorledes hans k. Maj.s Undersaatter paa Toldstederne her udi Lenet imod deres Privilegier og Friheder med adskillige usædvanlige Paalæg besværes, da bede vi dig og ville, at du strax med det første derom forfarer al Leiligheden og tilskriver os al Besked, og siden har flittig Indseende med, at dem imod deres Privilegier og Friheder udi ingen Maade skeer for kort. Kjøbenhavn 9 Octbr. 1566. T. IX. 72. Afskr. II. 386.
Eggert Ulfeldt, vor Kamerer, fik Brev paa Rige [Rygge] Skibrede fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 11 Octbr. 1566. R. IX. 337. Afskr. II. 812.
Vincents Juel, Baahuus Len og Vigen: 120 Baadsmænd, 8 Skippere, 10 Tømmermænd, 6 Styrmænd; Christiern Munk, Agershuus Len og Oslo By: 10 Skippere, 120 Baadsmænd, N. Skibstømmermænd; Christiern Munk, Tunsberg Len: 6 Styrmænd, 56 Baadsmænd, 5 Tømmermænd; Christiern Munk, Tunsberg By: 4 Skippere, 20 Baadsmænd; Christiern Munk, Salsborg: 20 Baadsmænd, 3 Styrmænd og 3 Skippere; Christopher Mogenssøns [Hardingmandl][2] Len [Rygge, Aabygge, Id og Raade Skibreder]: 4 Skippere, 40 Baadsmænd, 6 Skibstømmermænd; Erik Brockenhuus, Mandals Len: 3 Skippere, 40 Baadsmænd, 3 Styrmænd, 10 Skibstømmermænd; Erik Rosenkrands, Lister Len: 60 Baadsmænd, 4 Styrmænd, 6 Skibstømmermænd; Erik Rosenkrands, Bergenhuus Len: 120 Baadsmænd, 10 Styrmænd, 12 Skibstøemmermænd; Pros Lauritssøn [Hørby], Nedenes Len: 30 Baadsmænd, 2 Skippere, 3 Styrmænd, 4 Tømmermænd; Skiens Syssel: 60 Baadsmænd, 4 Skippere, 6 Tømmermænd, 4 Styrmænd. [Kjøbenhavn 14 Octbr. 1566]. T. IX. 71. Afskr. II. 385.
Til Vincents Juel, Christiern Munk, Axel Urne, Erik Brockenhuus, Fru Sophie [Lykke], Erik Rosenkrands, Tunsberg By, Sarpsborg, Christopher Mogenssøns Skibrede.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi til vore Orlogsskibe at udruste paa Foraaret behøve et stort Antal Skibsfolk, hvorfor vil være fornøden derom i Tide at betænke; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev udskriver og til vort Behov udtager udi dit Len og udi N. Baadsmænd, N. Skippere, N. Styrmænd og N. Tømmermænd N. udi N. [By], og at du forskaffer os godt, dueligt, forsøgt og søfarende Folk, det som os og Riget er tjent med, og ei tilsteder, at der ansees enten Vild, Venskab, Gunst, Gave eller nogen Fordeel; sammeledes at du bestiller, at samme Folk visseligen og uden al Forsømmelse kommer hid til vort Slot Kjøbenhavn, saa de er her tilstede inden Fastelavn førstkommende i det allerseneste, og tilskikker dem en af dine Tjenere, som dem hid ned følger og med sig har klart Register, hver med sit Navn, som udskrevet er, her ved Altingest at rette dig og lad det ingenlunde, anseendes at os og Riget der stor Magt paaliggendes er. Kjøbenhavn 14 Octbr. 1566. T. IX. 72. Afskr. II. 387. (jfr. S. 541.)
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi Gud almægtigste rundeligen lader Silden tilgaa udi vort Rige Norge ikke aleneste for Marstrand, men og andensteds der udi Riget, have vor Bundsforvandt, os elskelige Borgemester og Raad udi Lybek, havt deres Fuldmægtige hos os og begjert, at vi ville tilstede deres Borgere og Indbyggere, som det norske Fiskende besøge, at mue bruge deres Fiskeri paa alle de Steder, som Silden tilgaaer der udi Riget; de ville være overbødig at udgive den sædvanlige Told, eftersom de hertil have givet udi Marstrand, hvilket vi dem naadigst bevilget have; thi bede vi dig og ville, at du tilsteder alle forne de lybske Kjøbmænd, som det norske Fiskeri besøge, at bruge deres Haandtering udi dette Aar der udi Riget paa de Steder, som Silden tilgaaer, baade udi Marstrand og andensteds, dog at de den sædvanlige Told og Rettighed til os udgiver, som os med Rette tilkommer, eftersom den udgives udi Marstrand. Kjøbenhavn 18 Octbr. 1566. T. IX. 59. Afskr. II. 383.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som dig fortænker, at du nogen Tid siden forleden os besøgt har, og vi efter din Beretning og underdanigste Begjer tilladt dig iblandt [det Gods], som vi dig forlente, at maatte bekomme vor og Kronens Part af Tienden af Skede Sogn [ovenfor S. 485] paa videre Besked; da forfare vi nu, at os elskelige Jørgen Claussøn, Lagmand udi Tunsberg, er samme Tiende tilforn tillagt, og vi have ham den undt og tilladt at mue beholde, emeden og al den Stund han er Lagmand. Og efterdi vi ham fra samme Befaling ikke kunne ombære, og vi ikke have vidst, ei heller du os har beret, ham med saadan Besked form Tiende forlenet være, bede vi dig og ville, at du lader forne Jørgen Claussøn herefter følge for vor og Kronens Part af forne Tiende af Skede Sogn, og ingen Hinder eller Forfang gjør ham derpaa udi nogen Maade. Fredriksborg 19 Octbr. 1566. T. IX. 73. Afskr. II. 388.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have befalet vor Tolder udi Helsingør at skulle tage Besked af alle de Skuder og Skibe, som løber igjennem Sundet til det norske Sildefiskende, og han skal give dem hans Pasbord eller en Beviis af Toldboden, at de have været hos ham; thi bede vi dig og ville, at du dermed har flittig Opseende, og desligeste tilskriver og befaler de andre Toldere der i Landet alle de Steder, som Sildefiskende er, at de og flittig uden al Forsømmelse tilsee, og dersom nogen efter denne Dag, som er løbet igjennem Sundet, kommer, som ikke har forne vor Tolders udi Helsingørs Pasbord, eller hans eller og Toldskriverens Haand paa deres Søbrev, at du da tager paa vore Vegne en stærk Borgen af dem, at de skulle stande os derfor til Rette, og at du holder klare Register paa deres Navne, og hvor de have hjemme, og desligeste det i lige Maade bestiller paa de andre Fiskeleier, eftersom før er rørt. Fredriksborg 1 Novbr. 1566. T. IX. 85. Afskr. II. 389.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vore Undersaatter, Borgemester og Raadmænd der udi vor Kjøbstad Landskrone, har suppliceret til os og givet tilkjende den store Besværing dem paatrænger, hvorfor de underdanigst ere begjerendes, at de maatte blive forskaanet med det Brød, Øl og Flesk, som du dem paa vore Vegne for opskrevet har at skulle forskikke til vort Slot Baahuus, da have vi Leiligheden anseet og paa denne Tid dem dermed omdraget; thi bede vi dig og ville, at du paa denne Tid lader dem for samme Øl, Brød og Flesk, de fore taxeret er at udgive, være fri og det ikke af dem udfordrer. Fredriksborg 2 Novbr. 1566. T. IX. 87. Afskr. II. 390.
Mester Elling Pederssøn fik Brev paa aarligen at opbære og bekomme Rødø Kirkes Rente og Indkomst, som Kirkeværgen til samme Kirke hertil paa Kirkens Vegne oppebaaret have, og samme Rente til hans Underholdnings Behov have, nyde, bruge og beholde, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa han skal holde Kirken ved god Hævd og Bygning med hvis Andet hun behøver, som Kirkeværger sammesteds hertildags gjort har, saa derover ingen Klage kommendes vorder. Cum inhib. sol. Fredriksborg 3 Novbr. 1566. R. IX. 337. Afskr. II. 813.
Fr. II. G. a. v., at vi have affærdiget denne Brevviser, os elskelige Malte Hanssøn af Tunsberg, med et hans Skib at løbe udi Vestersjøen, og der af hans yderste Magt og Formue vore Undersaatter, Rigens Indbyggere og andre vore Bundsforvandte at skulle beskytte og haandhæve, og vore og Rigens Fiender at gjøre Afbræk og Nederlag, hvor han dem overkomme kan. Og dersom forne Malte Hanssøn noget Bytte af vore Fiender forøvrer, skal han være forpligt det uforødt at indføre for vort Slot Kjøbenhavn, og det der sammesteds at bytte og parte, og vi da deraf at bekomme den Tiendependinge. Skal og forne Malte Hanssøn vore Undersaatter og Bundsforvandte udi ingen Maade berøve, beskade eller Overlast tilføie under høieste Straf. Og skal denne vor Bestilling ikke længer ved Magt blive end som denne Feide varer. Fredriksborg 7 Novbr. 1566. T. IX. 99. Afskr. II. 393.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Riddersmændsmænd, som bygge og boe udi Baahuus Len, med Gud og vor Naade. Vi bede Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at dersom Fienderne dem understaae vort Slot Baahuus at ville anfegte eller beleire og vor Lensmand os elskelige Vincents Juel Eder tilsiger, at I da rette Eder efter selv personligen med Eders Svende at give Eder ind paa forne vort Slot Baahuus, og der troligen gjøre for vor Lensmand Bistand og hjælpe ham Huset for Fienderne at forsvare, og i alle Maade Eder hos ham skikker og forholder som ærlige Adelsmænd bør at gjøre. Dermed skeer vor alvorlige Vilje og Befaling, og forlade os der visseligen til. Fredriksborg 9 Novbr. 1566. T. IX. 94. Afskr. II. 391.
Menige Undersaatter, Lagmænd, Fogder og Befalingsmænd udi Baahuus Len fik i lige Maade Brev at skulle give dem ind pas Slottet, naar det fornødent er, og at de tage al deres Kvæg med dem, at Fienderne dermed ikke skal bestyrkes, saa og al Undersaatternes Kvæg, og naar Fienderne igjen derfra drager, skulle hver bekomme deres Kvæg igjen, og dersom noget deraf bliver af k. Maj.s Krigsfolk paa Slottet fortæret, skal det blive Undersaatterne betalt med Korn eller Pendinge, og holdes dem skadesløst. Fredriksborg 9 Novbr. 1566. T. IX. 94. Afskr. II. 391.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Borgemester, Raadmænd og menige Borgere, som bygge og boe udi vore Kjøbstæder Marstrand og Kongelf, med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Vincents Juel, vor Mand og Tjener, vort Slot Baahuus og Eder dermed i Forsvar at have; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at være form Vincents Juel hørig, lydig og følgagtig udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes og befalendes vorder, og Eder i alle Maade som troe, villige og lydige Undersaatter beviser. Fredriksborg 9 Novbr. 1566. T. IX. 95. Afskr. II. 392.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi have befalet os elskelige Vincents Juel, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahuus, at skulle handle med de Kjøbmænd, som komme did ind for Slottet med Meel, Malt, Flesk, Smør eller anden Fetalie, at han deraf maa fange hvis han til Slots Behov fornøden har, og derpaa give dem sit Brev, da have vi lovet og tilsagt og nu med dette vort aabne Brev love og tilsige, at hvis Proviant forne vor Lensmand udi saa Maade til for vort Slots Behov udtagendes og sit Brev derpaa givendes vorder, det ville vi dem, som han det afkjøbendes og fangendes vorder, vor Rentemester befale det paa vore Vegne med Pendinige eller gode Vare at skulle betale og fornøie, naar de med forne vore Lensmands Brev tilstedekomme, og ville vi holde det forne Vincents Juel skadesløst i alle Maade. Kjøbenhavn 20 Novbr. 1566. T. IX. 103. Afskr. II. 394.
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, st naar os elskelige Vincents Juel, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahuus, dig med dette vort Brev lader besøge, at du antvorder ham af de Pendinge, da paa vore Vegne af Tolden opbær, saa mange han kan give de Knegte, som nå er paa Baahuus, og udi Jens Ulfstands Tid did er bleven forskikket. Kjøbenhavn 20 Novbr. 1566. T. IX. 104. Afskr. II. 395.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have ladet bestille og! den Arkelimester, somi du til os affærdiget haver, antvordet hvis Redskab og andet, som du til Slottens Behov, sammeledes de Breve, som du til Adelen, Borgere og Undersaatterne der i Lenet er begjerendes. Vi skikke dig og herhos vort Brev til vor Tolder udi Marstrænd, at han, naar du ham tilsiger, skal fli dig Pendinge at give de Knegte, som have været der pas Slottet udi Jens Ulfstands Tid. Vi have ladet bestille om Proviant til Slottet saa meget mest muligt er, saa vi forsee os, du dermed bliver undsat. Bedendes dig og ville, at du eftersom [vi] dig tilkoer, Alting der lader dig være befalet og i alls Maade vort og Rigens Gavn og Bedste vide og ramme. Kjøbenhavn 20 Novbr. 1566. – Seddel: Vi skikke dig herhos vort Brev til vor Bygmester, Mester Hans, at han skal rette sig efter at blive der fra Slottet udi Vinter, og rette sig efter, hvis du ham befulendes vorder, og efterdi os er advaret, at forne Bygmester ikke skal være aldeles at fortroe, dersom han ellers kunde see Tiden og Leiligheden; da bede vi dig og ville, at du med ham har god, flittig Opseende, eftersom du selv vedst magtpaaligger, og dersom du Noget formærker af ham, sott du har Tvivl paa, at du dig da derudi forholder, som det sig bør. Datum ut in literis. T. IX. 105. Afskr. IT. 396.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver og er begjerendes at maatte fange der op 1000 lange Rør, dem du iblandt Bønder kunde uddele, da ville vi dig ikke forholde, at vi paa denne Tid og saa hastigt ikke kunne forskaffe dig derfra samme Rør, men os tykkes dig selv meget bedre og snarere og for lettere Kjøb dem at kunne forskrive af Nederland. Sammeledes som du formelder om Glasenap og hans Knegte, da have vi derom talt med vor Feldtøverste os elskelige Daniel Rantzau, og givet ham al Befaling. Du vilde derfor med Alting, eftersom vi dig tiltroe, have Opseende udi den Landsende, og dersom noget synderligt dig forekommer, du da vilt os det lade vide. Kjøbenhavn 22 Novbr. 1566. T. IX. 103. Afskr. II. 394.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os er tilhændekommet et Fortegnelse, som I have ladet skriftlig forfatte om nogen Ærinde, som hos os udrettes skal, hvilke vi udi vor og Rigens Raads Nærværelse overlæst have, og som I formelder om den Seilads i Nordlandene og deres Leilighed, da have vi efter forne vore elskelige Raads Raad for godt anseet paa denne Tid dermed at lade bestaa; naar Gud [vil] fredeligt vorder, kan det og andet, som Tiden nu ikke vil stede, forhandles; hvis I give tilkjende om de Kloster, de tydske[3] Munke have ladet bygge og opsætte, have vi forstandet, og bede vi Eder og begjere, at I med alsomstørste Alvor forbyde alle vore og Norges Riges Undersaatter, at de aldeles ingen Handel eller Vandel have med forne Munke eller nogen deres Forvandte og aldeles ingen Tilføring eller Førdring gjøre dem; findes Nogen, efterat det er forbudt, derimod at gjøre, at I da derover straffer, som værdt [ved] bør. Hvad I røre om vore Borgeres og Indbyggeres Handel og Vandel hos Bønderne, vide vi paa denne Tid ikke at kunne forandre; thi at dersom Borgerne ikke skulle kjøbe med Bønderne, kunne vi hos os ikke betænke, at Kjøbstæderne længe kunne blive ved Magten; dog kan derom i Fremtiden ydermere tales og forhandles. Udi denne ubeleilige Tid vide vi ikke, hure de Nordlandske med Vagt og Landeværn kunne forskaanes; thi I have selv at betænke, at dersom ingen Modstander vare, kunde Fienderne, som dem ikke forsømme, om de see Tiden, letteligen skaffe deres Vilje, os og Riget til overmaade stor Skade. Som I formelder om Skatten, bede vi Eder og begjere, at I dermed ville bestille, eftersom I vide vort Gavn kan være, saa at vi kunne bekomme Pengene det første muligt er. Om de Tydskes Kirker I give tilkjende, kunne I selv, efterdi I der er vor Lensmand, bedst Alting med Lempe forhandle. Nu at fare frem paa det skarpeste, have vi et Betænkende. Som og formeldes om Biskopsgaarden der i Bergen og Superintendentens Vaaning, da bede vi Eder og begjere, at I der med Alting vil Eder forholde efter vor kjære Herre Faders, salig og høilovlige Ihukommelses, Brev og Ordinantsens Lydelse, og I ville i alle Maade, eftersom vi Eder tiltroe, vort Gavn og Bedste vide og ramme. Dertil ville vi os visseligen forlade. Kjøbenhavn 22 Novbr. 1566. T. IX. 109. Afskr. II. 397.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os til vort Krigsfolks Besolding paahænger en stor Pendinge Udgift, hvorfor vi have handlet med vore kjære troe Undersaatter, Riddere, Riddersmændsmænd, Fruer, Jomfruer og alle, som frie og frelse kjendes over alt vort Rige Danmark, tilligemed Abbeder, Priorer, Prælater, Kanniker, Vicarier og alle, som frit Jordegods have over alt Riget, udi saa Maade, at de velvilligen have bevilget at ville udi dette Aar komme os til Undsætning med en Hjælp af alt deres Jordegods, som er af hver Læst Korn 12 Daler, regnende udi 1 Læst Byg 36 Tønder, udi 1 Læst Rug 30 Tønder og udi 1 Læst Havre 60 Tønder, 1 Fjerding Smør regnet for 1 Pund Korn, 1 Bolegalt for 1 Pund Korn, 1 fed Ko for 1 Pund Korn og 1 Oxe for 1 Pund Korn, og forsee vi os vist til vore kjære troe Undersaatter, geistlige og verdslige, som Adelsgods have udi vort Rige Norge, at de udi lige Maade komme os til Hjælp og Undsætning, naar saadant af dem paa vore Vegne begjeres. Da efterdi vi ere den norske Leilighed fast ubekjendt, og ikke vide, hure bedst kan anslaaes, at saadan Hjælp noget kan løbe til Summen, os og Riget til Gavn og Bedste, bede vi Eder og begjere, at I den Handel ville med Flid overveie, og strax med dette Bud tilskrive os Eders Mening og Betænkende, hvorledes de Vare, som der udi Riget til Landgilde gives, skulle taxeres og sættes, og hvore Alting dermed bedst kan udrettes og bestilles, og at I derudinden vort og Rigens Gavn og Fordeel ville vide at ramme, eftersom vi Eder tiltroer. Skanderborg 20 December 1566. T. IX. 120. Afskr. II. 399.