Norske Rigs-Registranter/1567
Johan Jellesen Falkener, Borger og Kjøbmand til Amsterdam, fik Brev at maa lade besegle tvende Havne paa Island. Bygholm 2 Januar 1567. R. IX. 338. Afskr. II. 813.
Fr. II. G. a. v., at eftersom vi tilforn [ovenf. S. 301. 302] have undt og forlenet os elskelige Mogens Pederssøn, vor Mand og Tjener, vort og Norges Krones Kloster Reins Kloster og Tuterøens Gods, eftersom vore Forleningsbreve derom formelder, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Mogens Pederssøn maa have, nyde, bruge og beholde til forne Reins Kloster og Tuterøens Gods al sin Rente og rette Tilliggelse med al vor og Kronens Rettighed, det være sig Leding, Landskyld, Sagøre og anden Deel, som os og Kronen tilkommer, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Sammeledes have vi af samme Gunst og Naade undt og forlenet forne Mogens Pederssøn, vor og Norges Krones Gaard Vig Gaard [Gods] med Skouffuen [Skaun] og Bessen [Børgsen?], som Peder Pederssøn sidst i Værge havde, at have, nyde, bruge og beholde med sin Rente og rette Tilliggelse fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal holde Gaarden ved Hævd og Magt, og Bonden derpaa boer ved Norges Lov, Skjel og Ret, og ham udi ingen Maade uforrette eller med nogen usædvanlig Paalægge besvære; skal han ikke heller forhugge eller forhugge lade nogne de Skove, der tilligger, til Upligt. Cum inhib. sol. Kolding 4 Januar 1567. R. IX. 338. Afskr. II. 814.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi agte med det Første at lade affærdige et vort Skib herfra og til Eder efter denne efterskrevne Fetalie, som vi behøve her til Slottet, som er 500 Voger Bergfisk, 2 Læster Selspek, 2 Læster Hvalspek, 4 Læster Vildbrad og 10 Læster Smør, eller saa meget I mest kunne afstedkomme; thi bede vi Eder og begjere, at I strax lader bestille, at forne Fetalie lægges tilrede, saa at naar samme vort Skib kommer derefter, at det da iligen den kan bekomme og uforsømmeligen igjen komme paa Hjemreisen. Kjøbenhavn 21 Jenuer 1567. T. IX. 140. Afskr. II. 400.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi ere komne udi Forfering, at I skulle have en Galei, som I selv har ladet bygge; thi bede vi Eder og begjere, at I strax ville forskikke samme Galei hid ned til os, at I [vi] den kunde lade besee; dersom der ikke tjener os, ville vi den til Eder igjen forsende, og dersom vort Skib, vi til Eder efter den Fetalie affærdige, samme Fetalie ikke al kan føre, kunde I deraf noget ved samme Galei nedsende, saa kunde I og der indsætte saa mange Baadsmænd af de, I til vort Behov udtager, som forne Galei kan føre. Kjøbenhavn 22 Januar 1567. T. IX. 142. Afskr. II. 401.
Christoph Fogler, Slotsskriver paa Segeberghuus, fik Brev at maa lade: besegle en Havn under Island. Fredriksborg 29 Januar 1567. R. IX. 339. Afskv. IT. 815.
Fr. II. V. 6. t. Vider, at denne Brevviser Peder Vemundssøn har for os ladet berette, at der skal vaccere et Prestegjeld kaldes Sandehereds Prestegjeld: hos Tunsberg, og derfor underdanigst os om vor Forskrift til Eder ladet besøge; at han til samme Gjeld for en Guds Ords Tjener maatte komme; da efterdi hæderlig og høilærde Mand Doctor Hans Albrektssøn, Superintendent her udi Sjælands Stift, giver ham et godt Vidnesbyrd, saa at han flitteligen og vel har studeret, og kjender ham duelig og god for en Sjælesørger, bede vi Eder og begjere, at I ham: examinerer og siden om F finde ham bekvem at være, ordinerer og tilsteder ham at mue bekomme fore Prestegjeld. Fredriksborg 30 Januar 1567. T. IX. 148. Afskr. II. 401.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du forganget Aar fik vor Skrivelse [ovenfor S. 4907, at skulle paa vore Vegne handle med os elskelige Erik Rosenkrands’s, vor Mand og Raads, Foged Jens Skriver paa Nesøen om et Skib, han har, hvilket vi ham afkjøbe vilde, og samme Skib da for sildig en hid ned kommet, da bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev endnu handler med samme Jens Skriver om forne Skib, og med ham bliver tileens om Kjøbet, og at du det lader fuldt med Deler, og iligen, uforsømmeligen hid til vort Slot Kjøbenhavn forskikker, saa det visseligen det snareste, nogenledes muligt er, fremkommer. Vi ville forne Jens Skriver for Skib lade betale, hvis du med ham om tileens vorder. Sammeledes forfare vi, at Malte Hanssøn, Borger udi vor Kjøbstad Tunsberg, ogsaa skal have et Skib, som vi tilkjøbs begjere at mue bekomme, bedendes dig derfor og ville, at du udi forstandige Borgeres og Skibsmænds Overværelse og efter deres Verderinge, og hvad dem synes ret være samme Skib er værdt, med forne Malte Hanssøn om Kjøbet tileens vorder, og samme Skib med Deler lader og uforsømmeligen hid forskikker og derhos os tilskriver, hvad han derfor skal have, saa ville vi ham det lade betale og fornøie, hvorfor vilt du ingen Forsømmelse tage, men derudinden gjøre din yderste Flid, saa at forne 2 Skibe vist komme betimen hid tilstede, saafremt at der det ikke skeer, vi da ikke skulle regne dig Skylden til. Kjøbenhavn 8 Februar 1567. T. IX. 156. Afskr. II. 402.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have affærdiget vor Kjøgemester os elskelige Christiern Munk hid til Slottet at skulle forfare hvad Forraad, sammeledes hvad Brøst og Mangel der er paa Huset [Elfsborg og Baahuus] paa Proviant, og hvad hver Uge til at udspise behov gjøres, saa vi os derefter kunne videat rette, og siden lade gjøre Forordning paa hvad Tid skal forskikkes; thi bede vi dig og ville, at du med forne Christiern Munk gjør klar Besked paa Altingest, og paa klare Register lader optegne, hvad Forraad, desligeste hvad Brøst og Mangel der er for Proviant og anden Nødtørft og derudinden Intet forsømmer; vi ville siden med al Flid lade bestille, at did skal forsendes det meste muligt er. Fredriksborg 21 Febr. 1567. – Item at Vincents Juel har Opseende med de Knegte, som ligge paa Ordost og Tørning [Thjørn], at Fienderne ikke komme imellem Huset og dem, saa han ikke kan bringe dem ud paa Huset, naar behov gjøres. Datum ut in litteris. T. IX. 179. Afskr. II. 403.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom I tilforn har fanget vor Skrivelse at skulle bestille til Udspisning her paa vort Slot Kjøbenhavn og til vore Orlogsskibes Behov 500 Voger Fisk, 10 Læster Smør, 4 Læster Hjortevildbrad, 2 Læster Hvalspek og 2 Læster Selspek, da have vi nu affærdiget denne Brevviser Christiern Aalborg med vort Skib David forne Fetalie at skulle hente; thi bede vi Eder og begjere, at naar han Eder med dette vort aabne Brev besøgendes vorder, at I da strax lader indskibe samme Fetalie, saa at han med det alleriligste maa blive affærdiget dermed tilbage igjen, og dersom for vort Skib ikke kan føre al for Fetalie, at I da en Part af den lader indskibe paa den Galei, vi have skrevet Eder til om, og at I og bestiller, at alle de Baadsmænd, Tømmermænd og Skibsfolk, som udi Eders Len og omliggende Len ere udskrevne, iligen uden al Fortog mue blive hid ned forskibet ved samme Skibe, anseendes at os der stor Magt paaliggendes er. Fredriksborg 1 Marts 1567. T. IX. 207. Afskr. II. 404.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og deraf forfaret Leiligheden, hvorledes Fienderne ere nederdragne igjennem de Skove, og indfaldne der udi Landet, og have forøffret Hamer Bispegaard og ihjelslaget en Part af Bønderne, saa det og er at formode, at skulle ville leigre dem der for vort Slot Agershuus, da bede vi dig og ville, at du med for vort Slot har godt Opseende og bliver ved et frit Mod, og gjør Fienderne det meste Modstand og Afbræk, muligt er. Vi ville med Guds Hjælp med det første foretage de Middel og Veie, saa at du ikke skal Blive forladt, hvortil du dig visseligen maa have at forlade; og at du tilskriver os al Besked og hvis Kundskab du har fra Fienderne, hure stærke de ere og hvad Anslag de have fore, og med samme din Skrivelse affærdiger dit eget visse Bud til os, som kan gjøre god Beretning om Altingest, og holde stille hos sig hvis Tidninger han har med at fare, saa de ikke skulle udsprede, saa hver Mand fanger det at vide, og at du dig udi alle Maader forholder, som vi dig tiltroer. Fredriksborg 6 Marts 1567. T. IX. 217. Afskr. II. 405.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi udi hosliggende Brev haver skrevet dig til om de Baadsmænd, som du til vort Behov skulde udtage, desligeste om de 2 Skibe, som du skulde kjøbe os tilbedste og hid ned forskikke, da have vi nu affærdiget os elskelige Frants Friis med os elskelige Knut Steenssøn, forne Skibsfolk at skulle hid nedføre paa forne 2 Skibe; thi bede vi dig og ville, at du med al Flid beførdrer, at for Knut Steenssøn med saa mange Baadsmænd og Skibsfolk, søm han udtagende vorder med det Skib, som vi af Jens Skriver paa Nesøen, og Frants Friis med saa mange Skibsfolk, som ham bliver tilforordnet paa det Skib, vi fange af Malte Hanssøn i Funsberg, mue strax uforsømmeligen blive affærdiget hid ned tilbage igjen. Dermed skeer vor Vilje; thi tag her ingen Forsømmelse for, anseendes at os der stor Magt paaliggendes er. Kjøbenhavn 9 Marts 1567. T. IX. 219. Afskr. II. 406.
Til Hr. Peder Skram, Pros Lauritssøn [Hørby]
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse at skulle udskibe N. Skipper, N. Baadsmænd og N. Skibstømmermænd til vore Orlogsskibes Behóv, og samme Skibsfolk at skulle forskikke hid til vort Slot Kjøbenhavn til Fastelavn nu sidstleden, da, efterdi vi forfare, at de ikke endnu ere fremkomne, have vi nu affærdiget os elskelige Frants Friis, vor Mand og Tjener, at skulle tilhjælpe forne Skibsfolk at udtage og dem siden fremføre hid til forne vort Slot Kjøbenbavn; thi bede vi dig og ville, at naar forne Frants Friis dig med dette vort Brev besøgende vorder, at du da beførdrer, at han for Skibsfolk maatte bekomme, og de med ham uforsømmeligen mue blive affærdiget hid til vort Slot Kjøbenhavn, eftersom han dig ydermere undervisendes vorder. Kjøbenkavn 9 Marts 1567. T. IX. 219. Afskr. II. 407.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi komme udi Forfaring, at de paa Vardberg dem fast skulle ruste og forstærke med Pinker og Baade og nyligen have taget 3 „Stackreer,“ hvilket er at formode, de og ville udruste, dermed at gjøre vore Undersaatter og andre søfarende Folk Skade, da have vi nu affærdiget vor Kjøgemester os elskelige Christiern Munk med nogen vore Pinker sig til Marstrand at begive, og der hos Arild Olssøn ydermere sig med Baade og Pinker at forstærke, og siden at gjøre sin Flid at kunne enten tage eller afbrænde hvis Skibe, som for Vardberg findes; thi bede vi dig og ville, at du med Baade og Knegte og hvis andet, han dig paa vore Vegne om tilsiger og du kan afstedkomme, ham undsætter. Fredriksborg 22 Marts 1567. T. IX. 249. Afskr. II. 408.
| Baads- | Skip- | Tømmer- | Styrmænd | |
| mænd | pere | mænd | mænd | |
| Vincents Juel, Baahuus Len og Viken | 120 | 8 | 10 | 6 |
| Christiern Munk, Agershuus Len og Oslo By | 120 | 10 | 10 | - |
| Christiern Munk, Tunsberg Len | 56 | - | 5 | 6 |
| Christiern Munk, Tunsberg By | 20 | 4 | - | - |
| Christiern Munk, Sarpsborg | 20 | 3 | - | 3 |
| Christopher Mogenssøns Len Id, Raade, Rygge og Aabygge Skibreder] | 40 | 4 | 6 | - |
| Erik Brockenhuus, Mandals Len | 40 | 3 | 10 | 4 |
| Erik Rosenkrands, Lister Len | 60 | 6 | 4 | |
| Erik Rosenkrønds, Bergenhuus Len[1] | 120 | – | 12 | 10 |
| Pros Lauritssøn, Nedenes Len | 30 | 2 | 4 | 3 |
| Skiens Syssel | 60 | 4 | 6 | 4 |
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi du tilforn har bekommet (ovenf. S. 529) vor Skrivelse at skulle udskrive og til vort Behov udtage udi dit Len N. Baadsmænd, N. Skipper, N. Tømmermænd og udi N. Len, N. Skipper, N. Baadsmænd og N. Tømmermænd og udi N. By, og samme Skibsfolk med dine egne Tjenere forskikke til vort Slot Kjøbenhavn Fastelavn nu sidst forleden; da efterdi samme Folk ikke endnu ere fremkomne, have vi nu tilskrevet os elskelige Olaf Calips, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, at han strax uforsømmeligen skal hjælpe at udførdre dem og med dem strax følge her ned; thi bede vi dig og ville, at du førdrer og gjør din yderste Flid, at form Skibsfolk, saa mange du tilforn har fanget vor Skrivelse om, nu strax uden alt Fortog med forne Olaf Calips maa blive affærdiget til forne vort Slot Kjøbenhavn, og tilsiger en Borgermester udi hver af de Kjøbstæder, du udi Befaling har, den som dueligst er, at han fremfølger med forne Skibsfolk og hos dem lader sig bruge, og at du samme Folk indskiber paa de 2 Skibe, som du tilforn har fanget vort Brev om at skulle kjøbe os tilbedste, og derhos saa mange gode danske Deler, som vi dig og om have tilskrevet, og dersom forne Deler ikke ere rede, at du dog ligevel forskikker form Skibe med forne Folk herned, og siden strax efter forskaffer andre Skibe med fore Deler til forne vort Slot Kjøbenhavn, og at du lader Bønderne forskaffe saa meget Proviant, som forne Folk behøve paa Veien hid ned. Og paa det forne Antal kan blive fuldt, at du da udtager af Bønderne saavel de gifte, som de som ugifte ere; thi os og Riget der mere end stor Magt paaliggende er; og dersom du flere Skibsfolk kan opbringe, end vort Brev til dig udganget formelder, at du derudinden ingen Flid eller Umag sparer, saa vi din Flid og Villighed deraf kunne forfare. Dermed skeer vor Vilje; thi tag her aldeles ingen Forsømmelse fore. Fredriksborg 24 Marts 1567. – Seddel udi Erik Rosenkrands’s Brev: Sammeledes eftersom vi nogen Tid siden forleden have skrevet Eder til, at vi ville affærdige 2 vore Skibe efter noget Fisk og andet, som samme Skrivelse om formelder; thi bede vi Eder og begjere, at I ville bestille, at samme Fisk og Fetalie altingeste kunde være tilrede, saa at naar vore Skibe did ankomme, at de da strax maa blive affærdiget dermed tilbage igjen. Datum ut in litteris. T. IX. 252. Afskr. II. 409.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I os tilskriver og for godt anseer paa vort Betænkende, at os elskelige Vincents Juel, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahuus, forordineres til en Høvedsmand over de gamle Knegte der paa forne vort Slot Baahuus, og at ham tilgives 150 Hageskytter af de Thøbings [Caspar Tobings] Knegte, der er paa Slottet, og hvis overbliver, at de hid ned forskikkes med Christiern Munk, naar det Anslag for Vardberg er udret, det lade vi os Alt vel befalde; bedende Eder og begjere, at I ville bestille, at det saa maa gaae for sig. Det Brev til Knegtene paa Baahuus og den Bestilling paa Vincents Juel skikke vi Eder tilbage igjen, underskrevet og beseglet. Sammeledes som I give tilkjende, at I med Daniel Rantzau have handlet, og han har bevilget, strax Krigsfolket bliver tilfredsstillet, at ville gjøre et Tog ind udi Sverige, paa det at Fienderne skulle foraarsages at drage tilbage igjen af Norge, hvorpaa vi naadigst Eder ikke ville forholde, at vi derom hos os have betænkt, at dersom det stod til Gjøringe, og Daniel Rantzau vilde love og tilsige, at Krigsfolket skulde opdrage og blive udi Sverige og ikke strax drage tilbage igjen, da havde det vel sin Besked, men at de skulle gjøre et Tog derind og brænde der noget og strax tilbage igjen, var det ikke andet end vore egne Undersaatter paa Optoget og Nedertoget bleve fordrevet og Hestene afredne, og naar vi for Alvor ville have Folket op, vare de aldeles uvillige og fortrødne, saa er og (som I vide) Skrivelse kommet fra Arild Olssøn, at Fienderne ere igjen fra Agershuus dragne, dog hvad derudinden er at gjøre eller foretage, ville vi Eder aldeles hjemstillet have; I ville derom udrette, eftersom I kunde tænke os og Riget kan være tjente med. Som I og for godt anseer, at de vore Raad, som til Stralsund skulle, begive dem til Gietzøer paa videre Besked, og at de Skibe, dem skulle overføre, løbe udi Grønsund, det lade vi os og behage, bedende Eder og begjere, at I det ville bestille. De 600 Læster Salt, Kongen af Polen begjerer at maa faa igjennem Sundet, ere vi tilfreds med, dog at os udredes vor Told og hvis anden Deel, som Andre give der løbe igjennem. – – – – – –[2] Og have vi tilskrevet Axel Viffert, at han iligen Dag og Nat uspart skal give sig til os. Hvad Arild Olssøn skriver have I af hosliggende hans Breve at forfare, at I dermed ville bestille, hvis I kunne tænke behov gjøres. Fredriksborg 25 Marts 1567. T. IX. 255. Afskr. II. 412.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at vor Høvedsmand paa vort Slot Elfsborg os elskelige Jens Kaas har foretaget et stort Arbeide med Bygning og Befæstning paa Slottet, og har ringe Hjælp det at fulddrive og færdig gjøre, da have vi ladet vort Brev udgaae til vore Undersaatter udi de to Sogne paa Hisingen Bjørland og Thosland Sogne, saa og paa Fogdø, Økerø, Hønø, Hellantsø, Birkø og Grødø, at skulle være ham hørige og lydige med Arbeide, Tilføring og i andre Maade; thi bede vi dig og ville, at du ingen Forhindring derpaa gjør ham. Fredriksborg 25 Marts 1567. T. IX. 257. Afskr. II. 414.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi have bekommet Eders Skrivelse, og deraf forstandet hvad Tidinge I om Vardberg have forfaret, saa efterdi sligt fore at komme langt Fortog med hvad bestilles skulle ikke ville tjene, have I affærdiget 2 Skibe, som med de Pinker, I med vor Kjøgemester Christiern Munk tilbeforn have udsendt, skulle tilhjælpe det Anslag at fuldføre, som vi besluttet og for godt anseet foretages skulle imod de Skibe for Vardberg ligge etc., eftersom Eders Skrivelse derom videre formelder, hvilket, eftersom I det bestillet have, udi Alting lader os vel befalde; have vi og forfaret af de Breve, I os tilskikke fra Norge, hvad Knut Steenssøn, Frants Friis og Arild Olssøn tilkjendegive, hvilke Breve vi Eder igjen tilskikke, saa ville vi Eder ikke forholde, at vi nudigaar talet med Tolderen i Helsingør, han beretter, at der har været hos ham En, er kommet fra Marstrand 3 eller 4 Dage forleden, hvilken tilkjendegiver, at Rygtet er der, at Fienderne ere igjen dragne af Norge og ind udi Sverige, kunde derfor ikke vide, hvilket vi skulle give Troende, bedende Eder derfor og begjere, at I med det allerførste ville affærdige en god tro Karl med en Pinke, som kunde løbe til Agershuus ind for Slottet, om han did ind komme kan, og der selv tale med Christiern Munk, og tage fra ham ned med sig klar skriftlig og mundtlig Besked, hvor Alting sig der begiver. Dersom og Leiligheden saa er, at han ikke kunde komme til Slottet, at han da ligevel forfarer mest muligt er, at vi kunne fange visse Tidinger, hure det sig der begiver. Som I formelder om Optoget, da ville vi Eder ikke forholde, at vi os derom have betænkt. – – – – – –[3]. Er det og saa, at de Svenske ere endnu i Norge, kunne vi ikke andet tro, end dersom de ville undsætte Vardberg, bleve de foraarsaget at forlade Norge; herom ville I Eder betænke, det overveie og beraadslaa og derom tale med Øversten, og tilskrive os siden Eders Raad og Betænkende, hvad Eder derudinden for raadeligst og bedst synes, at det uforsømmeligen siden maatte blive bestillet. Hvad formeldes om Bjørn Kaas at forordinere til Baahuus, bede vi Eder og begjere, at I ham til Eder beskede, og siden paa vore Vegne det med ham forhandler. – – – – Fredriksborg 4 April 1567. T. IX. 264. Afskr. II. 414.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have bekommet Eders Skrivelse og Leiligheden deraf forstandet, derhos og formærket, at I og de andre vore Raad for raadeligt og bedst anseer, at der gjøreset Tog ind udi Sverige, og at vi til os forskriver vor Feldtøverster Daniel Rantzau, og med ham derom at handle; da efterdi at I give tilkjende, at Pendingene ikke ville tilrække til al Betalingen, kunne vi hos os ikke betænke, at Krigsfolket dem lader behandle noget Optog at gjøre, og dersom man end kunde det der heden forhandle, er umuligt, at Folket kunde udi 1 Maaneds Frist i det ringeste blive rede at opdrage; imidlertid kunde det sig underligen med Agershuus begive, saa have I at betænke, hvad Magt os og Riget der [ligger] paa forne Slot at undsætte, hvorfor vi endnu paa Eders Forbedring for raadeligt anseer, at der affærdiges med det første og paa det alleriligste 2000 Skytter eller flere tilskibs ind for Agershuus, dermed Huset kan blive undsat, og Fienderne kan gjøres des større Afbræk og Modstand, og naar Undersaatterne forfare, at vi dem med Hjælp og Undsætning ikke forlade, forsee vi os til, at de blive des frimodigere at staae Fienderne imod. Herom ville I Altingest – – – – – –. Fredriksborg 9 April 1567. T. IX. 271. Afskr. II. 416.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi ere os elskelige Johan Jellesen Falkener, Borger og Kjøbmand til Amsterdam, en stor Summa Pendinge skyldig for alle hans Vare, som han har bestillet og kjøbt til vore Orlogsskibes Behov, og beklager sig forne Johan Jellesen, at naar hans Betaling forskrives ham til nogen af vore Lensmænd, da afvises han med onde Ord og ikke stilles tilfreds efter vor Skrivelse, og efter slig Leilighed besværer han sig noget paa vore Vegne at forstrække; thi bede vi Eder og ville, at I der for vort Slot Bergenhuus lader tillade et Skib med Fisk og andre Vare for 2000 Daler, og samme Vare strax uden al Forsømmelse tilskikker forne Johan Jellesen udi hans Betaling, saa at det med det allerførste maa komme ham tilhænde. Fredriksborg 11 April 1567. T. IX. 273. Afskr. II. 417.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have af Eders Skrivelse forstandet, at I have bestillet de Skibe, som skulle med Krigsfolket til Agershuus, og lade vi os Alting dermed befalde. Vi have og tilskrevet {{sperret|Daniel Rantzau – – – – –. Sammeledes have vi for godt anseet, at Bjørn Kaas med Hr. Otte Krumpen forordineres at skikkes paa samme Reise; dersom han ikke er der tilstede, at I da strax iligen tilskriver ham om, at han sig derefter uforsømmeligen retter; og hvis Breve og Besked skrives skal enten til Christiern Munk eller til Almuen, at I dem ville lade skrive og færdiggjøre og til os forsende, vi ville dem underskrive; vi agte ikke at være fornøden flere danske Herremænd med Hr. Otte Krumpen og Bjørn Kaas at forskikke; thi at hvad med Bønderne forhandles skal, kunne forne Hr. Otte Krumpen og Bjørn Kaas med de norske Herremænd og Fogder, som med Almuen bedre end de danske ere kjendte, udrette; ikke er her heller, som I selv vide, Valg paa Herremænd at bruge der heden. Det Brev, Christiern Munk os tilskrevet har med Knut Steenssøn, skikke vi Eder herhos, desligeste et Brev, Dronningen af Skotland, og et Brev, de Lybske os tilskrevet har. – – – – – Bedendes Eder og begjere, at I Altingest synderligen med den norske Afferding med al Flid ville bestille, saa det uforsømmeligen maa gaae for sig. Fredriksborg 13 April 1567. T. IX. 279. Afskr. II. 418.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have i Aftes bekommet Eders Skrivelse, som formelder om Eders Hr. Otte Krumpens Undskylding, hvilket I os og selv har tilskrevet, saa vide vi ikke mere dertil at gjøre, end vi gjort har, og synes os fast besværligt, at hvem saadanne høie Befaling have, alene ville føre Titelen og nyde Fordelen og Intet gjøre, hvad deres Embede udæsker, mere end de selv ville. Som og gives tilkjende, at det vil være fornødent nogne fornemmelige Riddersmændsmænd at forskikke til Norge, der kunde handle med Bønderne og Almuen, at vi derfor selv skulle nævne, hvem dertil bruges skal, og at den Handel ikke vilde lide nogen Forhaling. Da ville vi Eder ikke forholde, at for hvis [vi] dertil kunde gjøre, skal det ikke forhales, saa vide I og selv, at vi føie kjende til Herremændene, eller vide, hvilke duelige kunde være at bruge i den Bestilling ind udi Norge, men Sligt er Eder fast bedre bekjendt; thi bede vi Eder og begjere, at I ville strax optegne ved Navn 10, 20, flere eller færre, af Adelen, hvilke I kjende dertil duelige, og samme Navne os tilskikke, derhos skrive os til, hure mange did heden forskikkes skal, saa ville vi deraf udtage, hvilke os synes dertil tjene, og vore Breve siden derom til dem lade udgaae. Det Brev, at Borgemesteren og menige Borgere i Oslo mue sidde udi 12 Aar skattefri, skikke vi Eder, at I dem det kunne antvorde og siden give dem deres Besked. Fredriksborg 15 April 1567. T. IX. 284. Afskr. II. 419.
Fr. II. G. a. v., at vore Undersaatter, os elskelige Borgemestere udi vor Kjøbstad Oslo have paa deres egne og menige Borgeres og Indbyggeres Vegne udi forne Oslo underdanigst ladet give tilkjende, at stakket Tid forleden, der Fienderne de Svenske kom for vort Slot Agershuus, have de efter vor Lensmands Befaling der sammesteds, paa det Fienderne ikke skulde fange der nogen Beskytning, Underholdning eller Bistand, anstukket Byen og den i Grunden afbrændt, og dermed er kommet om alle deres Gaarde og Vaaning, dem til stor Skade, hvorfor de underdanigst ere begjerendes, at vi dem noget ville forhjelpe og med Besværing paa en Tid lang forskaane; da paa det forne vore Undersaatter igjen maatte komme til Bygning, Næring og Bjering, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore troe Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi Oslo mue være og blive skattefri udi tolv samfelde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes. Cum inhib. sol. Fredriksborg 15 April 1567. R. IX. 340. Afskr. II. 815.
Henrik Krag fik Følgebrev til Bønderne paa Island. Fredriksborg 20 April 1567. R.IX. 341. Afskr. II. 817.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring om Fiendernes Indfald udi Agershuus Len, hvorledes de have indtaget Hamergaard og belagt Agershuus og udi andre Maade gjort stor Skade der udi Landet, da have vi derfor affærdiget os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, med nogen vor Krigsmagt, vore Undersaatter der sammesteds til Hjælp, Bistand og Undsætning; thi bede vi Eder og begjere, at dersom forne vore Raad med den Magt, de hos dem have, ikke ere stærke nok at angribe Fienderne, og dem der af Landet at forjage, og de Eder om ydermere Hjælp tilskrivendes vorder, at I da opbringer det meste Folk I kunne afstedkomme, og samme Folk iligen uden alt Fortog til dem forskikker og tilsiger dem, at de rette dem efter, hvis forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas dem paa vore Vegne tilsigendes og befalendes vorder. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 287. Afskr. II. 421.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at Fienderne have gjort stor Skade der udi Landet og nu belagt vort Slot Agershuus, da have vi derfor nu affærdiget os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, med nogen vor Krigsmagt, dig og andre vore Undersaatter der udi Landet til Undsætning; thi bede vi dig og ville, at du med Folk, Fetalie, Pendinge og hvis anden Deel forne vore Raad dig om besøger, er dem paa vore Vegne behjælpelig, og med Raad og Daad tilhjælper dem at gjøre Fienderne Modstand og Afbræk, og udi alle Maade retter dig efter, hvis de dig paa vore Vegne tilsigendes og befalendes vorder. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 288. Afskr. II. 422.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi ere kommen udi Forfaringe, at vore Fiender de Svenske ere indfaldne udi Agershuus Len og der gjort stor Skade, saa og vort Slot Agershuus belagt, da have vi derfor nu affærdiget os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, med nogen vor Krigsmagt, vore Undersaatter der sammesteds til Hjælp, Bistand og Undsætning; og efterdi det er at formode, at dersom de med vort Krigsfolk noget længe her udi Landet skulde fortøve, at der da vil blive Brøst for Fetalie til fore vort Krigsfolks Underholdning; thi bede vi dig og ville, at naar forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas dig med deres Skrivelse besøgendes vorder, at du da tilsiger Bønderne udi dit Len, at de retter dem efter at gjøre vort Krigsfolk Tilføring med Proviant og anden Nødtørft; sammeledes at du og der af Lenet kommer dem til Hjælp med det meste Folk, du kan afstedkomme, og udi alle Maade retter dig efter, hvis de paa vore Vegne dig tilsigendes og befalendes vorder. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 288. Afskr. II. 422.
Til alle Skibshøvedsmænd og alt andet Skibsfolk og Krigsfolk paa k. Maj. Skibe, Pinker og Baade udi Vestersøen, at de ere Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas hørige, lydige og følgagtige udi hvis de dem paa k, Maj. Vegne tilsigendes og befalendes vorder. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 289. Afskr. II. 423.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, og alle andre, ædel og uædel, geistlige og verdslige, som bygge og boe over alt Agershuus Len, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes vore Fiender de Svenske ere indfaldne udi Agershuus Len, have indtaget og bekreftet Hamer Gaard, belagt vort Slot Agershuus, og udi andre Maade tilføiet vore Undersaatter Skade og Afbræk, da have vi nu derfor affærdiget os elskelige Frants Brockenhuus til Brangstrup, Embedsmand paa vort Slot Salte, og Bjørn Kaas til Starupgaard, Embedsmand paa vort Slot Malmø, vore Mænd og Raad, med nogen vor Krigsmagt Eder til Hjælp, Bistand og Undsætning, og have vi befalet forne vore Raad at skulle med vort medhavende Krigsfolk af deres yderste Magt tilhjælpe, Eder at forsvare og haandhæve for Fiendernes Magt og Overvold, og hvor de forne vore Fiender der udi Landet kunne betræde og overkomme, skulle de gjøre dem Modstand, Afbræk og Nederlag, og hvilke af vore Undersaatter, som nødte og tiltvungne have svoret de Svenske og ville gange forne vore Raad igjen paa vore Vegne til Haande, dem skulle de igjen paa vore Vegne tage til Naade og af dem annamme Ed og Løfte, at de skulle være os og deres Fædrenerige hulde og troe, vort Gavn og Bedste vide og ramme, og vor Skade af deres yderste Magt afvende, og her efter imod vore og Rigens Fiender lade dem bruge som ærlige og lydige Undersasatter bør at gjøre for deres rette Herre Konge og Fædrenerige. Findes og nogen af vore Undersaatter, som sig modvillige og gjenstridige bevise, og [ikke] ville gange dem paa vore Vegne tilhaande, dem skulle de med Rov, Mord og Brand ligerviis som vore aabenbare og argeste Fiender forfølge, og hvor de dem overkomme kan, paagribe og nederlægge; thi bede vi alle forne vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue og alle andre, ædel og uædel, geistlige og verdslige, over alt forne Agershuus Len, at I retter Eder efter at være forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas hørige og lydige og følgagtige udi hvis de Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, ligerviis som vi selv personligen vare tilstede, og troligen tilhjælper at gjøre vore Fiender Modstand, Afbræk og Nederlag og Eders Fædrenerige at haandhæve og forsvare, og Eder derudinden villige og uspart lader finde som lydige, troe Undersaatter deres rette Herre Konning og Fædrenerige pligtige ere; det ville vi med al Naade forskylde og bekjende. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 289. Afskr. II. 424.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom vi Eder have affærdiget med nogen vor Krigsmagt ind udi vort Rige Norge, vore Undersaatter udi Agershuus Len imod vore og Rigens Fiender til Hjælp og Undsætning, og medgivet vor Instrux, hvorefter I Eder rette skulle og i alle Maade forholde, da efterdi vi forfare, at de af Vardberg udruste nogen Orlogsskibe, og det derfor er at formode, at dersom samme Skibe ikke blive nederlagt, at det da vil skee vore Undersaatter til mærkelig Skade og Afbræk og Eder paa samme Tog til Forhindring, da bede vi Eder og befale, at I først begive Eder med vort medhavende Krigsfolk til Vardberg, og der gjører Eders største og muligste Flid, samme Skibe enten at forøffre eller nederlægge, og siden strax uforsømmeligen giver Eder til vort Slot Agershuus, og der saa meget muligt er fuldgjører vor Befaling efter Eders Instruxes Lydelse; dog ville vi Altingeste have Eder hjemstillet, at I herudinden bestiller, som I kunne tænke os og Riget magtpaaligger. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 291. Afskr. II. 426.
For det Første skulle de med vort medhavende Krigsfolk begive dem til Agershuus, og der med vor Lensmand der sammesteds og de andre vore Undersaatter af Adelen, som ligge der paa Slottet, dem beraadslage, hvorledes og paa hvad Steder Fienderne skulle angribes, og dem bedst staaer til at gjøre Afbræk og Nederlag. Dersom de formærker Fienderne ikke at være stærkere, end at de kunne gjøre dem Afbræk, skulle de strax med dem, som ere paa Slottet, give sig imod dem og dem angribe det første muligt er, dog besætte Slottet efter Leiligheden, saa at det og kan være forvaret.
2. Dersom de og forfare, at Fienderne ere saa stærke, at de med den Magt, som de med dem have, ikke formode dem der af Landet at udgive [uddrive], skulle de dog gjøre deres yderste Flid saa meget muligt er, at gjøre dem Afbræk, og hylde os Landet til og skrive fra dem, og give os al den omstændig Leilighed tilkjende, saa ville vi lade beførdre, at dem skal tilskikkes ydermere Undsætning, eller i andre Maade skal foretage de Middel, saa Fienderne skal skee Afbræk.
3. Hvilke af vore Undersaatter, som nødte og tiltvungne have svoret og hyldet de Svenske, og ville gange forne vore Raad paa vore Vegne tilhaande, dem skulle de igjen paa vore Vegne tage til Naade og annamme Ed og Løfte af dem, at de herefter skulle være os og Norges Rige huld og tro, og vor Lensmand, den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørig, lydig og følgagtig, udi hvis han dem paa vore Vegne tilsigendes vorder, og troligen tilhjælpe deres Fædreneland at forsvare og vore Fiender at gjøre Modstand og Afbræk, naar tilsiges og behov gjøres.
4. Hvilke af vore Undersaatter, som sig modvillige beviser, og ikke godvillige ville gange dem paa vore Vegne tilhaande, dem skulle de med Rov, Mord og Brand ligerviis som vore Fiender forfølge.
5. Dersom og Nogen har gjort nogen Anslag med Fienderne og foretaget og brugt Forræderi imod vore Undersaatter og deres Fædrenerige, dem skulle de lade straffe efter Norges Lov.
6. Dersom Fienderne have bekreftet Hamer Gaard, da skulle de gjøre deres Bedste det igjen til vor Haand at indtage, og dersom de det ikke ellers kunne forøfre, skulle de forvende deres yderste Flid det enten at afbrænde eller udi andre Maade at ødelægge.
7. Dersom dem paa Veien kommer Tidinger fore, at Fienderne ere rykkede tilbage igjen fra Agershuus, da skulle de dog drage frem og handle med vore Undersaatter og bringe dem igjen under Hørsomhed.
8. Dersom Fienderne rykke af Landet ind udi Sverige igjen, og dog understaae dem at bekrefte Hamer Gaard, og ville formene dem det at holde ved Magt, da skulle de beraadslaae dem med de Norske, og dersom de kunne virke, at de med deres egen Magt kunne være stærke nok, det igjen at indtage og bekrefte, da skulle form Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas med Krigsfolket og vore Skibe begive dem derfra; dog dersom de Norske behøve noget af Krigsfolket, da skulle de efter Leiligheden lade en Part af dem blive der tilbage og tilhjælpe det igjen til vor Haand at indtage.
9. Da dersom (det Gud forbyde) Agershuus blev af Fienderne forøfret, førend forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas med vor Krigsmagt kunne ankomme, da skulle de indtage en Ort Lands og forsamle Undersaatterne og hylde Landet til dem paa vore Vegne, og saa meget muligt er gjøre Fienderne Afbræk, og skrive os den Leilighed til; siden ville vi lade dem vide, hvad ydermere skal foretages. Fredriksborg 21 April 1567. T. IX. 292. Afskr. II. 427.
Nils Stub, Borgemester udi Oslo, fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, efter Hr. Jacob Jenssøn, som skal være død og afgangen. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 21 April 1567. R. IX. 342. Afskr. II. 818.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os er idag Eders Skrivelse tilhændekommet og derhos Instrux, Fuldmagt, Bestillinger og andre Breve, den norske Affærdinge anrørendes, sammeledes hvis Breve I have ladet skrive til vore Toldere og anden Besked mere, hvilke vi alle have underskrevet og ladet besegle og skikke igjen tilbage til Eder, bedende Eder og begjere, at I ville saa meget mest muligt er beførdre, at samme Tog til Norge maatte uforsømmeligen gaae for sig. Som I formelder om Fetalie til Orlogsskibene at bestille i det Sted, som nu er udspist, til de Skibe til Norge skikkes, da efter Eders Betænkende lade vi os befalde, at der gaaer Breve til Kjøbstæderne udi Sjæland og Smaalandene og udi Fyen om en Madskat, bedendes Eder o. s. v. – – – Fredriksborg 25 April 1567. T. IX. 307. Afskr. II. 430.
Christiern Mule, Borgemester udi Oslo, fik af Kongens synderlige Gunst og Naade, saa og for hvis Skade, han af Rigens Fiender de Svenske lidt har, Brev paa tvende Kronens Gaarde udi Agers Sogn, kaldes Store og Lille Foss, skylder begge tilsammen 11⁄2 Pund Malt, fri uden Afgift udi hans Livstid. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 25 April 1567. R. IX. 342. Afskr. II. 819.
Nils Stub, Borgemester udi Oslo, fik ligeledes Livsbrev paa Kronens Gaard Fornebo i Bærums Hered, skylder aarlig 2 Pund Malt, fri og uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 25 April 1567. R. IX. 343. Afskr. II. 820.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have ladet handle med os elskelige Erik Rosenkrands’s, vor Mand og Raads, Foged Jens Gregerssøn om hans Skib, og skal give ham derfor 2,200 Daler, thi bede vi dig og ville, at du finder Raad til at betale ham samme Summa Pendinge paa vore Vegne og det indskriver udi vort Regnskab. Fredriksborg 29 April 1567. T. IX. 310. Afskr. II. 430.
Jens Gregerssøn paa Nesøen fik Brev paa Kronens Gaard Hof, liggendes paa Hudrum, skylder aarligen 6 Pund Salt, fri og uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 29 April 1567. R. IX. 343. Afskr. II. 821.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi have ladet handle med denne Brevviser Malte Hanssøn og afkjøbe ham et Skib for 1600 Daler med Skjøt og anden Tilbehøring, eftersom det nu er forefunden, og nu strax ladet betale ham 400 Daler, da bepligte vi os og vore Efterkommere, Konger udi Danmark, til gode Rede at fornøie forne Malte Hanssøn eller hans Arvinge de 1200 Daler, som igjen staae, inden Juledag førstkommendes, og holde ham og hans Arvinge det skadesløst i alle Maade. Fredriksborg 3 Mai 1567. R. IX. 344. Afskr. II. 821.
Christiern Nielssøn, vor Cancelliskriver, fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, som er ledigt efter Laurits Hummers Død. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 7 Mai 1567. R. IX. 344. Afskr. II. 822.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom Jens Ulfstand nogen Tid siden forleden paa vore Vegne til sig havde annammet en Gaard, som Michel Skriver havde kjøbt udi Marstrand, da have vi nu naadigst undt og tilladt, at form Michel Skrivers Hustru igjen maa bekomme samme Gaard; thi bede vi dig og ville, at naar hendes Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da lader hende følge samme Gaard og ingen Hinder gjør hende derpaa udi nogen Maade. Kjøbenhavn 10 Mai 1567. T. IX. 318. Afskr. II. 431.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, er nu her hos os, og endog det var os meget underligt og fremmed, at han sig udi denne Tid hid ned har begivet, kan vi af al omstændig Leilighed, som han os beretter, saa og efterdi Menigheden paa det allerhaardeste og alvorligste havde fordret og begjeret, at han personligen sig til os skulde begive, som af Breve og Segl, han medhaver, er at besee, ikke andet forfare, end han dertil noksom er foraarsaget; og efterdi han fast haster og begjerer med det første at maatte fange sin Besked og igjen at komme til Norge, bede vi Eder og begjere, at I ville give Eder hid til os, saa at I er her hos os tilstede tredie Pintsedag førstkommendes [20 Mai], og dersom os elskelige Evert Bildt, vor Mand, Raad og Admiral, kan komme fra Skibene, at I da tilsiger ham, at han paa samme Tid sig med Eder hid begiver, paa det om Alting kan tales og raadslaaes, og forne Erik Rosenkrands des iligere maa fange sin Afsked og komme igjen paa Reisen ad Norge. – – – – Fredriksborg 13 Mai 1567. T. IX. 320. Afskr. II. 431.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have tilskrevet os elskelige Erik Munk at skulle have Befaling over det norske og tydske Folk, saa meget os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, fra Bergen har nedskikket, saavel de frie Skibe, du har udi Befaling, som de, han er Høvedsmand over. Thi bede vi dig og ville, at du Intet videre dig med din Befaling over forne Krigsfolk befatter. Kjøbenhavn 21 Mai 1567. T. IX. 329. Afskr. II. 435.
Olaf Kuldt, vor Proviantskriver, fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, som er ledigt efter Mogens Thorbenssøn. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 21 Mai 1567. R. IX. 344. Afskr. II. 823.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe udi Bergenhuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes mange af Eder stille dem modvillige og ikke ville være os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad følgagtige, naar han Eder tilsiger imod vore og Rigens Fiender, men og udi andre Maade sidde ham overhørig fore; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at være forne Erik Rosenkrands hørig, lydig og følgagtig udi Alt, hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, og om Noget paakommer, at I da troligen tilhjælpe at gjøre Fienderne Modstand og Nederlag. Dersom det sig og begiver, at Behov gjøres og Erik Rosenkrands Eder tilsiger, at I da Eder lader bruge efter hans Underviisning der paa Slottet med Vagthold og Arbeide, og i alle andre Maade Eder som lydige og villige Undersaatter beviser, det ville vi igjen med alle Maade betænke og Eders Gavn og Bedste vide og ramme, som vi vore troe Undersaatter pligtige ere. Kjøbenhavn 24 Mai 1567. T. IX. 327. Afskr. II. 432.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter og menige Almue, som bygge og boe over alt Bergenhuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at iblandt en Part af Eder skal være ulydig, saa at naar os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Eder udi nogen vor og Rigens Bestillinge vil bruge eller Eder udi andre Maade paa vore Vegne tilsiger, sidde I ham overhørige fore, hvilket vi os til Eder ikke havde forseet, kunne os og ikke noksom derover forundre og ei heller vide, hvad Aarsag der skal være til, efterdi Eder imod Norges Lov Intet er paalagt: da have vi derfor affærdiget os elskelige Byrge Trolle, vor Mand og Raad, og Jørgen Tidemand, vor Mand, Tjener og Landsdommer udi vort Land Skaane, der ind udi Lenet, al Leiligheden derom at skulle forfare, og hvad Aarsag Eder til saadan Uvillighed har bevæget, og dersom nogen af Eder er nogen Uret vederfaret, enten af vor Lensmand, hans Fogder eller nogre Andre, skulle de forhøre Sagen og Eder forhjælpe til Rette: findes og nogen andre Brøster, hvorudinden I Eder besværer, skulle de tage det beskrevet og føre det hid ned til os, saa ville vi have Indseende med, at Eder imod Norges Lov ingen Uret skal vederfares. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I retter Eder efter at møde for forne Forordnede, naar Eder tilsiges, og der at tilkjendegive, hvis I have Eder at beklage. Kjøbenhavn 24 Mai 1567. T. IX. 328. Afskr. II. 433.
Hr. Peder Simonssøn fik Brev at maatte bekomme det Kannikedom og Præbende udi Bergens Domkirke, som Hr. Nils paa Voss har, hvis han overlevede denne. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 24 Mai 1567. R. IX. 345. Afskr. II. 824.
K. Maj.s Confirmats paa nogne Artikle, som Hr. Trude [Gregerssøn] Ulfstand og Hr. Claus Bilde efter høibaarne Fyrstes Koning Christians Fuldmagt havde berammet og skriftlig forfattet udi Norge.
Fr. II. G. a. v., at vore Undersaatter, Kjøbstædsmænd og Bønder over al Bergens Lagthing udi vort Rige Norge have ved deres Fuldmægtige ladet berette for os, hvorledes vor kjære Herre Faders, høilovlige milde Ihukommelses, Fuldmægtige Hr. Trude Ulfstand og Hr. Claus Bilde nogen Tid siden forleden af høibemeldte vor kjære Herre Fader have med Fuldmagt været affærdiget did ind udi Riget, Undersaatternmes Klagemaal at høre og at hjælpe hver Mand Lov og Ret, og da have de berammet og skriftligen forfattet nogen Artikle, lydendes Ord fra Ord, som herefter følger:[4]
Vi efterskrevne Trud Ulfstand, Høvedsmand paa Vardberg, Claus Bilde, Høvedsmand paa Baahuus, Riddere, Danmarks Riges Raad og k. Maj.s Hr. Christians, Koning Fredriks Søns, Alles vor kjæreste, naadigste Herres Fuldmægtige indskikkede i Norge, hilse Eder alle k. Maj.s Embedsmænd, Fogder og Lensmænd, Borgere og Bønder og menige Almue, som bygge og boendes ere over al Bergens Lagthing, kjærligen med Gud og vor Herre. Kjære Venner, som Eder vel vitterligt er, at k. Maj. os forskikket har med hans Naades Høimægtigheds Fnldmagt at hjælpe hver Mand Lov og Ret det yderste, Gud almægtigste os sin Naade give vil, kjære Venner, saa er os her mange og adskillige Brøst og Klagemaal forekomne, som nogen Tid lang bruget været have, dette Riges Indvaaninger til stor Nød, Skade og Trængsel, af hvilke vi foretaget have nogne klaglige Brøster og Ulov med disse nærværende gode Mænds, Riddersmændsmænds og andre velvise Rigens indfødte Mænds Raad og Samtykke at betragte, forhandle og remediere, vor kjæreste naadigste Herres Undersaatter til Nytte, Bedste og Bestand udi saa Maade, som herefter følger:
1. Først at den menige Mand, fri og ufri, Bønder og menige Almue holdes og blive skulle ved Norges Lov og Privilegier, som fremfarne Herrer og Konninger her i Norge dem naadelige undt og givet have. – 2. Item om Jorder og Eiendomme, som givne ere til Kirker her i Landet, er saa samtykt og besluttet, at hvilken Mand, som kjendes vil ret Odelsmand til nogen Jord, til Kirken given, og kan det skjelligen bevise med Odelsbreve eller sand Vidnesbyrd ind for Loven, da skal den, om han duelig findes, og naar samme Jord lovligen løs vorder, være den Jord næst at besidde for skjellige Aabod og Landskyld til Kirken efter Loven og sex Lagrettesmænds Vurding og Sigelse. Og skal hver Mand nyde sit Leiemaal efter Loven, og ingen Landdrot eller Foged skal herimod nogen Mand uforrette under k. Maj.s Hævn og Vrede. – 3. Item om Kirkens Jordebygsel er saa besluttet, at Kirkens Ombudsmænd selve bygge skulle Kirkens Jord og opbære Kirkens Rente og holde Kirken ved skjellig Bygning og Ornament, og hvis Deel derover bliver, gjøre der Regnskab fore til Provsten, og skulle Kirkens Ombudsmænd ikke Magt have med deres Slægt at fortrænge nogen Mand, som Kirkens Jord lovligen besidder, uden Provstens Vidord og Samtykke. – 4. Item om Jordbygning, som flere Medarvinge findes til,[5] skal saa holdes, at ældste Broder skal nyde og have „Selleredt,“[6] og give sine Medarvinge for deres Anpart Fyldest udi Jord eller anden jevngod Vare. Hvad det ikke skee kan, da skal han alligevel besidde og give sine Medarvinge skjellig Landskyld, [og naar ældste Broder afgangen er, da skal næst den ældste Broder nyde „Settheridt,“ og naar ingen Broder er til af den Green, da ældste Broderbarn være næst at besidde, dog alle Medarvinge til skjellig Landskyld efter Loven.[7] – 4. Item om Jordbygsel er saa samtykt, at den skal bygge Jorden, som meste Delen Jord eier, og dersom to findes til lige megen Jord sammen, da skal den bygge, som bedste Mand er efter Loven. Og skulle ikke flere tilstedes at bygge sammen hveranden til Trængsel og Godset til Forødelse. – 5. Item om Offertold skal saa holdes, at de, som boe til Fjelds, give skulle Offermæle, men de, som boe til Sjøs og i Stæderne, give skulle en Halvøre Bonden og anden Hustruen, Tjenestefolk eftersom Gud giver dem i Sinde. – 6. Item om Udfærd skal saa holdes, at den Bonde, som eier 6 Kjør eller flere, skal give Sognepresten en Ko efter Bondens Død og anden efter Hustruens Død; den, som eier færre Kjør, give 36 ß eller des Værd, den der eier 3 Kjør give 18 ß eller des Værd, den der eier en eller to Kjør, give Presten 8 ß; deriblandt ikke regnes skulle nogen Leie-Kjør uden aleneste Bondens egne Kjør; for et voxent Folk skal Presten have 12 ß til Udfærd og for et Barn 4 ß. Og skulle alle Prester mildelig ansee Fattiges Armod. Dersom nogne drukne eller døer redeløs for Prestens Forsømmelse og gjør dem ingen Rede eller Tieneste, den skal Presten intet have i Udfærd [af]. – 7. Om Pusefæ, gives skulle 6 ß efter gammel Sædvane. – 8. Item om Kirkegang, saa skulle alle Kvinder efter ærlig Sædvane stande uden Kirke, og siden betee sig for Presten og give 2 ß til Indgang. – 9. Item om Almuens Klage, at Landdrotten nøder dem til at segle med sig eller sættes af Gaarden, derom er saa besluttet, at ingen Landbo nødes skal at segle med deres Landdrot paa nogen langsom Reise, uden han det godvillig gjøre vil; dog alle Landbo skulle pligtig være at flytte og føre deres Landdrot og hans Tjenere, eftersom forlovet er og efter Farmanne-Loven. – 10. Item om Landskyld og Leding, at de gjøres og gives skulle efter Gaardsens Aavokst og efter sex skjellige Dandemænds Sigelse og gode Tykke, udi Korn, Huder, Slagter og Skind, efter Loven. – 11. Item om adskillig Hjælp og Beskatninger som Almuen beklager, at Fogder og Embedsmænd undertiden Almuen paalægger uden k. Maj.s Brev og Befaling, da forbyde vi k. Maj.s Embedsmænd og Fogder nogen saadan Hjælp eller Besværing Almuen at paalægge; ikke skal heller nogen Mand pligtig være den ud at give, uden derpaa læses og besees aabenbare k. Maj.s Brev. – 12. Item om Kirkekjør og Alterkjør er saa besluttet, at ingen Embedsmand eller Foged tage eller undrykke de Kirkekjør eller Alterkjør, som nu er tilstede, under deres Faldsmaal. – 13. Item skulle ikke Lagmænd dømme efter nogen Beviisning, som ikke er tagen ind for Lagmænd eller Lagrettesmænd paa Stevnestue, Fjerdingsthing eller Fylkesthing. – 14. Om Kjøb i Havne eller paa Landet er saa besluttet, at hver Mand kjøbe maa i Havne, hvis han behøver til sit eget Behov og Nytte, og ikke til Forprang. – 15. Item skulle ingen udlændiske, tydske Kjøbmænd i nogen Maade tilstedes at bruge nogen ulovlig Kjøbmandskab med Huder eller Fetalie ud at føre imod Norges Lov og Privilegier, k. Maj. til ingen Nytte og hans Naades Høimægtigheds Kjøbstæder til stor Skade og Afbræk, uden hvis de behøve til deres Skibs Nytte. Ikke heller tilstedes skal nogre Bissekræmmere eller og nogen Bonde at tage til sig nogen Kramvarning til Forprang, under deres Godses Fortabelse til Kongen. – 16. Item er det saa besluttet og samtykt, at dersom Nogen findes at røve eller voldeligen tage nogen Vare fra nogen Mand paa Veien uden hans Minde og Samtykke, da skal der søges efter, som Norges Lov udviser om „røffuidt“. – 17. Item skal ingen Nordmand[8] nødes eller trænges af nogen paa Bryggen, at han jo maa kjøbe og sælge med hvem ham lyster, naar han har betalt sin Skyld. – 18. Item skal hver Mand lade sig velvillig findes at gjøre og give Lagmands Told til gode Rede efter gammel Sædvane, under deres Faldsmaal til Kongen. – 19. Item skulle alle Provster og Fogder uden lovlig Forfald rette sig efter Lagthing at besøge under den Peen og Straf, som Norges Lov udviser, strengeligen bydendes alle Fogder og Lensmænd først at hjælpe Bonden Ret, som søger, og siden besøge Kongens Faldsmaal efter Loven. – 20. Item hvis Sone,[9] som Fogder gjøre imod Loven, skulle rives for Lagmanden. – 21. Item skulle ingen Fogder eller Embedsmænd formene nogen Mand sit Skudsmaal for Lagthing, under k. Maj.s Hævn og Vrede, og skulle ingen Fogder eller Embedsmænd mere Kjøb drive, under Kongens Kjøb, end som til Kongens Slot og Gaarde behøves. – 22. Item om Jordemoun,[10] som høilige sig beklager Almuen, saa er den Artikkel og Klage k. Maj. og menige jordegne Mænd ganske anrørendes, og Norges Lov formelder, at ingen Jord stedes skal længer ad et Tagemaal end 7 Aar.[11] Derfor have vi den Artikkel til os annammet at forfordre og forhandle hos k. Maj. til det Bedste paa alle Sider, forbydendes Alle, baade k. Maj.s Embedsmænd og Andre, som den Jordmode anrørendes er, anderledes at handle med Almuen, end som christeligt og lideligt være kan om den Jordebygsel, indtil k. Maj. derom anderledes forskikkendes vorder. – Disse forne Artikler have vi med disse nærværendes Riddersmændsmænd og Rigens indfødte gode Mænd forhandlet og besluttet, Rigens Indvaaninger til Bedste og Bistand, dog paa k. Maj.s Behag at formere og formindske efter hans Naades egen Vilje og Tykke. Og hvilken derimod djerves, han skal stande til Rette for Domrov efter Loven, og den som sig uforrettet kjender herimod, skal uforbaadet besøge maa k. Maj. eller hans Naades Fuldmægtige, om hvis Lov og Ret befindes kan. Befalendes Eder Gud almægtigste. Dat. Bergen Torsdagen før Bartholomæi Dag [21 August] 1539. Under vore Signeter.
Hvilke forne Artikler vi af vor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykt og stadfæst, og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, stadfæste og samtykke med deres fulde Magt at blive udi alle deres Ord og Punkter, som de udi alle Maade udvise og indeholde. Kjøbenhavn 24 Mai 1567. R. IX. 346. Afskr. II. 825.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi vi forfare, at os elskelige Erik Munk og Jens Pederssøn, som nu med det norske Folk er nedskikket og over dem har Befaling, ikke kunne med deres Bestilling komme overeens; thi bede vi Eder og begjere, at I befaler og tilskikker forne Erik Munk at være en Høvedsmand over alt forne Folk baade Norske og Tydske, som ere komne med den Flaade, Erik Rosenkrands har forskikket fra Bergen, og at Jens Pederssøn sig dermed Intet befatter; sammeledes, dersom Mangel bliver paafærde enten for Fetalie eller anden Nødtørft til for norske Folk, at I da ville hjælpe at raade det bedste derudinden, hvor Alting dermed bedst kan bestilles og samme Fetalie er at bekomme, paa det Folket derfor ikke skulle forløbe, og at I tage dem udi Eders Befaling, ligesom I have det andet vort Folk, hos Eder ere. Vi have tilskrevet forne Erik Munk, at han sig Befalingen over forne Folk skal antage; sammeledes have vi og tilskrevet forne Hans [Jens] Pederssøn, at han sig Intet videre skal befatte med for» Krigsfolk. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 329. Afskr. II. 434.
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at du med dit medhavendes Krigsfolk retter dig efter at være os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, hørig og lydig og følgagtig udi Alt, hvis de paa vore Vegne dig tilsigendes og befalendes vorder, og at du med forne Krigsfolk bliver hos forne vore Raad tilstede, og derfra dig ikke begiver, imedens og al den Stund de for godt anseer dig med din Hob der at skulle fortøve, og at du dig udi alle Maader lader bruge og mod vore og Rigens Fiender som en ærlig Mand dig holder og mandelig tilhjælper dem at gjøre Modstand, Afbræk og Nederlag, eftersom vi dig tiltroer; vi ville dig igjen med al Naade forskylde. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 329. Afskr. II. 436.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi have undt og givet os elskelige Evert Bild, vor Mand, Raad og Admiral, al vor Rente og Rettighed udi det Skib og Gods, som forne Evert Bild tog fra de throndhjemske Borgere, efterat de havde svoret og tilhaande var gangen den svenske Claudius Collart, undertaget hvis I have efter vor Befaling givet dem, samme Skib have indført for Bergen, saa at for Evert Bild forne vor Rettighed [udi] forne Skib og Gods maa beholde; thi bede vi Eder og begjere, at I, uanseet hvis Breve vi derom tilforn have ladet udgaa til Eder eller Andre, lader forne Evert Bild følge forne Gods og Skib, og ingen Hinder gjøre ham derpaa. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 330. Afskr. II. 437.
Fr. II. Hilse Eder vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt Bergenhuus Len, med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere tilsinds at forskikke did op noget fremmed Krigsfolk, som der skal paa nogen Tid, blive liggendes, og dersom Fienderne dem understaa der at gjøre nogen Indfald, skulle de tilhjælpe at gjøre dem Modstand og Landet at forsvare og fordegtinge; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I tiltænke at gjøre Tilføring med Gjengjerd efter forne Erik Rosenkrands’s Underviisning, saa at samme Krigsfolk der kunne fange nødtørftige Underholdning. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 330. Afskr. II. 437.
Fr. II.. Hilse Eder alle Lagmænd, Lagrettesmænd og alle andre Fogder og Dommere paa vort Land Færø evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes Anders Madssøn, vor Foged der paa Landet, har frataget mange af vore Undersaatter deres Jord der sammesteds og Eiendom, og efterdi han har selv Landet udi Befaling, vil ingen understaa sig at dømme ham imod; thi bede vi Eder og befale, at I retter Eder efter retfærdeligen at dømme udi hvis Sager, forne vore Undersaatter kommer for Eder med udi Rette, og ikke ansee Gunst, Gave, Vild, Venskab eller nogen anden Fordeel, saafremt I ikke ville stande os derfor til Rette udi Fremtiden, om det befindes, at I gjøre nogen Uret, og hvis Domme I afsigendes vorder; at I dem give fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os, og udi alle Maade hjælpe fore vore Undersaatter saameget som Lov og Ret er. Kjøbenhavn 25 Mai 1567. T. IX. 358. Afskr. II. 444.
Fr, II. V. G. t. Vid, at eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse at lade dig bruge paa et af vore Orlogsskibe, da forfare vi, at du ikke endnu er fremkommet, hvorover vi os ikke lidet kunne forundre; thi bede vi dig endnu og ville, at du retter dig efter strax iligen Dag og Nat uspart at give dig over til vort Slot Kjøbenhavn, og af vor Admiral os elskelige Evert Bild at tage videre Besked, saafremt du ikke vil stande os derfor til Rette. Helsingborg 27 Mai 1567. T. IX, 331. Afskr. I. 438.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have idag bekommet Eders Skrivelse, hvorudi formeldes, hvad Tidinge I har bekommet af Norge, saa og hvad I igjen have skrevet tilbage den Bestilling anrørendes, og lade os det saa altingest vel befalde, og bede Eder og begjere, at dersom Eder ydermere Brev eller Besked tilkommer fra Norge, at I det straxen uforsømmeligen ville lade os vide. Hvad I skriver om Vardberg og derhos for godt anseer, at der maatte handles om, at nogen af Rytterne saa og af Knegterne, som kunne rykke op og streife omkring Slottet, at den Gjengjerd, hos Bønderne er udtaget, ikke skulde komme did ind, derom ville vi og handle og gjøre hvad muligt er. Os elskelige Erik Rosenkrands’s, vor Mand og Raad, Affærding have vi underskrevet og ladet besegle og skikke Eder den nu tilhaande igjen, og ere vi vel tilfreds, at E have bevilget forne Erik Rosenkrands at mue drage hjem, men det ikke er paa længer Tid end I udi Eders Skrivelse tilkjendegiver. – – – – Lund 29 Mai 1567. T. IX. 332. Afskr. II. 438.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at paa vort Slot Agershuus skal være stor Brøst paa Befæstningen, hvorfor vi nu have affærdiget denne Bygmester at skulle med vort Raad og Forordnede, os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, al Leiligheden der besigte, og siden, eftersom de tileens vorder, foretage samme Slot at bygge og befæste, bedendes dig derfor og ville, at du forskaffer forne Bygmester Hjælp og Alt, hvis han til samme Bygning og Befæstning behov har, og udi de og alle andre Maade retter dig efter hvis forne Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas dig paa vore Vegne befalendes vorder. Og eftersom du skriver om Fetalie og begjerer dermed at blive undsat, da efterdi der til Slottet [er] statlig Rente og Indkomst, er os underligt, at det ikke baade med Fetalie, Krigsmunition og anden Forraad er besørget; du vil derfor selv tiltænke at finde Raad til Fetalie, hvor du det bekomme kan, saa Huset til Nødtørft dermed bliver bespiset. Kjøbenhavn 2 Juni 1567. T. IX. 334. Afskr. II. 439.
Fr. V. s. G. t. Vider, at som I skrive os til og give tilkjende om Oslo By, og efterdi den Slot [ɔ: Stad] er afbrændt og aldeles paany igjen skal opbygges, skal den kunne lægges paa et bekvemmere Sted nærmere hos Slottet end tilforn, da have vi derom talt med os elskelige Rigens Raad, som nu her hos os tilstede ere, og efterdi de ikke vide, hvor Leiligheden sig der begiver, have vi med dem derom for raadeligt og godt anseet, at I med Borgerne, saa mange tilstede ere, saa og med Adelen, Landsaatterne og Andre, som ere hos Eder og des forstandet have, Alting ville besigte og Leiligheden ville forfare, hvor Byen bedst og beleiligst kan bygges; dersom der er ferskt Vand at bekomme og anden Nødtørft, saa vi helst, at den byggedes hos Slottet; bedendes Eder og begjere, at I dermed Altingest ville bestille og forordinere, eftersom I vide vort og Rigens Gavn kan være og vi Eder tiltroer. Sammeledes skikke vi efter Eders Begjering denne Brevviser Mester Hans Bygmester til Eder, bedendes Eder og begjere, at I Alting ville everveie, hvad paa Slottet skal befæstes, bygges og forbedres, og med ham derom tileens vorder, saa at samme Bygning strax uforsømmeligen maa foretages og fulddrives; have vi [og] tilskrevet Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, at skulle forskaffe dertil Alt hvis behov gjøres. Og efterdi vi forfare, at os elskelige Time Abildgaard skal være ilde skudt udi Armen, saa det er at befrygte, at han ikke skal kunne lade sig bruge udi sin Befaling, have vi for godt anseet, at I tilskikke hans Lieutenant til Befalingsmand over Knegtene udi hans Sted, og lader dem blive der paa Slottet under Christiern Munks Befaling paa videre Besked. Desligeste see vi efter Eders Betænkende for godt an, at Glasenap med hans Knegte udi det Sted bliver hos Eder under Eders Regimente og følger med Eder hid ned, og naar I formærke de Svenske er uddraget af Norge, og Alting der have udret og bestillet, at I da ville give Eder hid ned igjen og paa Veien gjøre Eders Bedste, at I kunne nedlægge de Skibe for Vardberg. I ville og med det Første lade os vide Eders Ankomst, saa ville vi lade bestille 8 danske Ryttere paa samme Tid streife omkring Vardberg; sammeledes at I og altid giver os tilkjende, hvor Leiligheden sig hos Eder begiver, saa vi kunne gjøre Eder Hjælp, om det er fornødent. Derom og hvis ydermere, I vide magtpaaligger, ville I udrette, eftersom vi Eder tiltroer. Kjøbenhavn 2 Juni 1567. T. IX. 337. Afskr. I. 440.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at der skal være Brøst paa Befæstningen der paa Slottet, da have [vi] affærdiget denne Brevviser, vor Bygmester Mester Hans, at skulle foretage og fulddrive nogen Bygning der sammesteds, saa Slottet kunde befæstes og for Fiendernes Magt holdes og forvares; thi bede vi dig og ville, at du nu strax paa Regnskab forstrækker form vor Bygmester paa Haanden 100 Daler og derpaa annammer hans Kvittants. Kjøbenhavn 2 Juni 1567. T. IX. 339. Afskr. II. 442.
Mikkel Matssøn fik Brev paa Kronens Gaard Upstad i Numedals Len paa Vigten i Nærø Prestegjeld, fri og uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 6 Juni 1567. R. IX. 351. Afskr. II. 832.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have affærdiget os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand og Tjener, med nogen vore Orlogsskibe at skulle gjøre sin Flid at gjøre dem af Vardberg det meste Afbræk muligt er, og deromkring have godt Opseende; thi bede vi dig og ville, at du med Raad og Daad er forne Peder Hvitfeldt behjælpelig, desligeste med Folk, Espinger og hvis anden Deel, han dig om paa vore Vegne tilsigendes vorder, og du kan afstedkomme. Kjøbenhavn 17 Juni 1567. T. IX. 349. Afskr. II. 443.,
Fr. II. V. s. G. t. Vi bede Eder og begjere, at I med det første lader indskibe al den Fisk og hvis Pendinge, som I bekomme kunne for Varen af efterstandende Skat udi Bergenhuus Len, og det forskikker hid til vort Slot Kjøbenhavn, saa det med det første kan være her tilstede. Kjøbenhavn 18 Juni 1567. T. IX. 351. Afskr. II. 443.
Til Eskild Gøye at forskaffe Erik Rosenkrands 40 Vogne, som kunne føre Fetalie og Kom til Stranden. Kjøbenhavn 18 Juni 1567. T. IX. 355. Afskr. II. 443.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og bo udi Søndhordland, Hardanger, Nordhordland, Vos, Sogn, Søndfjord og Nordfjord udi vort Rige Norge, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom I ved Eders Fuldmægtige lader give Eders Brøst og Besværing tilkjende, hvorfor I ikke kunne afstedkomme at udgjøre Folk imod vore og Rigens Fiender, og derfor underdanigst er begjerendes, at vi naadigst ville ansee Eders Leilighed og Eder dermed have forskaanet, da kunne vi Eder naadigst ikke forholde, at vi udi denne lange, besværlige Krig altid have været tilneiget at omdrage med vore Undersaatter med hvis Besværing dem paahænger, saa meget muligt har været, udi hvilken Mening vi endnu ere varhaftige, og have vi befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Eder dermed at skulle forskaane saa meget mest muligt er, dog dersom Nøden trænger, saa det storligen vil gjøres Behov at gjøre Fienderne Modstand, at I da ville betænke Eders eget Gavn og Velfart og være forne Erik Rosenkrands hørig, lydig og følgagtig imod Fienderne, naar og hvor han Eder tilsigendes vorder, og efter hans Underviisning troligen tilhjælpe dem at afværge, saa de ikke skulle fange for meget Fremgang. Desligeste med sædvanlig Tjeneste og Arbeide til Slottet bevise Eder hørsomme, og Eder udi alle Maade som troe, lydige Undersaatter villige og uspart lade finde; vi ville Eder igjen være en naadigst Herre og Konning og Eders Gavn og Bedste vide og ramme, som vi vore troe Undersaatter pligtige ere. Kjøbenhavn 18 Juni 1567. T. IX. 452. Afskr. II. 459.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Mads Størssøn, Lagmand udi vor Kjøbstad Bergen, med disse efterne tre vore og Norges Krones Gaarde, som er Kirkenes udi Evindvik Sogn, Østrem ved Kilestrømmen og Fitje Gaard liggendes paa Stolen [Stordø] med al samme Gaardes og Godses Rente og rette Tilliggelse, Leding, Landskyld og al anden Rettighed, som der nu tilligger og af Arilds Tid tilligget har, Intet undtaget, at have, nyde, bruge og beholde fri og kvit uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal holde Bønderne, som paa samme Gods boendes ere, ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem uforrette imod Loven eller med nogen nye og usædvanlige Paalægge besvære i nogen Maade. Og efterdi Nils Gjordssøn tilforn [ovenfor S. 478] er forlenet med Fitje Gaard udi hans Livstid, af vor kjære Herre Fader høilovlige Ihukommelse, skal forne Mads Størssøn ingen Magt have sig Noget med samme Gaard eller sin Tilliggelse at befatte, emeden og al den Stund forne Nils Gjordssøn lever, men efter hans Død og Afgang maa og skal forne Mads Størssøn den med al sin Rente og rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde, eftersom forskrevet staaer. Kjøbenhavn 18 Juni 1567. R. IX. 351. Afskr. II. 833.
Jørgen Pederssøn, Lagmand udi Throndhjem, fik Brev paa Kronens Gaard Sassonn [Saxhaug?] fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 27 Juni 1567. R. IX. 352. Afskr. II. 835.
Hans Ivarssøn fik Livsbrev paa Kronens Gaard Kviste, som han nu selv udi Værge har, fri uden Afgift. Cum claus. eonsv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 27 Juni 1567. R. IX. 353. Afskr. II. 835.
Erik Rosenkrands fik Brev at skulle være Simon Riige, Borger udi Rostok, behjælpelig at kunne faa nogen ham tilstaaet [Gjeld] udi Bergen i Norge. Kjøbenhavn 29 Juni 1567. T. IX. 356. Afskr. II. 443.
Paul Paulssøn, Slotsskriver paa Agershuus, fik Brev paa et Vikarie udi Oslo Domkirke, som er ledigt efter Hr. Jon Packe. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 3 Juli 1567. R. IX. 353. Afskr. II. 836.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, med dig have forafskedet og for raadeligt og godt anseet, at Oslo By paa en anden mere bekvem Sted skulde bygges og befæstes, end som det tilforn ligget har, da bede vi dig og ville, at du med vor Bygmester, Mester Hans, saa og med Borgemesterne og de fornemste og forstandigste Borgere udi Oslo lader afstikke den Plads, som samme By og Befæstning skal foretages. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. T. IX. 362. Afskr. II. 445.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom os elskelige Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, med dig have forafskedet om en Runddeel, som skal lægges og bygges der for Slottet, da bede vi dig og ville, at du strax lader foretage samme Runddeel, og den med det første lader færdiggjøre og vel tilflie, saa at den kan være os og Riget gavnligt. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. T. IX. 363. Afskr. II. 445.
Johan Venstermand fik Forleningsbrev paa Kronens Len, Aasbygge, Id og Raade Skibreder, som Fru Eline [Godske], Christoffer Mogenssøns Efterleverske, nu i Værge har, fri og uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. R. IX. 354. Afskr. II. 837. [jfr. S. 440 og 516.]
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Herluf Skave vort og Norges Krones Len, Andenes Len, med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, at have, nyde, bruge og beholde til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og aarligen til gode Rede give deraf til vort Slot Bergenhuus saadan Afgift, som Nils Trolle tilforn deraf givet har, den Stund han det i Forlening havde, og skal han holde Godset ved Hævd og Magt og Bønderne derpaa boendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem tilstede at uforrettes imod Loven eller med nogen ny Indfæstning eller anden usædvanlige Paalæg besvære. Skal han og frede Jagten og ei forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der tilligger, til Upligt i nogen Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. R. IX. 355. Afskr. II. 838.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og boe over al Agershuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at en Part af Eder have lidt stor Skade af Fienderne, saa Eders Gaarde og Gods ere blevne afbrændte, da paa det I igjen mue komme til Næring og Bjering, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at saamange af Eder, som Fienderne have brændt for, skulle nu udi et Aar, næst efter dette vort Brevs Datum regnendes, være fri og forskaanet for Landgilde at udgive; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I retter Eder efter Eders Gaarde igjen at opbygge og at være vor Lensmand paa vort Slot Agershuus hørig, lydig og følgagtig, udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes og befalendes vorder, og udi alle Maade Eder skikker og forholder som villige, lydige, troe Undersaatter deres rette Herre og Konning og Fædrenerige pligtige ere. Kjøbenhavn 5 Juli 1567. R. IX. 355. Afskr. II. 839.
Christopher Olssøn i Mørdern fik Brev paa Kronens Gaard Holt udi Ullensager Sogn i Agershuus Len, fri uden Afgift, dog saa han skal tjene os og Riget deraf med en Gerusthest, og dermed lade sig bruge paa hans egen Kost og Tæring, naar Behov gjøres og ham tilsiges. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 29 Juli 1567. R. IX. 356. Afskr. II. 841.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi Salsborg er blevet af Fienderne afbrændt, da have vi befalet Byen igjen at skulle henlægges paa en bekvemmere Plads, end han tilforn laa, og os elskelige Hans Pederssøn [Litle], vor Mand og Tjener, har beret for os, at den Plads og Eiendom, som samme By skal bygges paa, ham tilhører; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne udlægger forne Hans Pederssøn saa megen Jord og Rente af vor og Kronens Eiendom, som han mister til samme Bys Bygning, og naar du forne Hans Pederssøn det udlagt har og os Besked derom tilskriver, ville vi lade give ham vort Brev og Forvaring derpaa. Kjøbenhavn 16 August 1567. T. IX. 383. Afskr. II, 446.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og forlent os elskelige Jørgen Rud, vor Mand og Tjener, vort og Kronens Len, Hamers Len, eftersom du det udi Værge har; thi bede vi dig og ville, at du lader forne Jørgen Rud følge samme Len og derpaa forskaffe ham klar Jordebog, derefter han sig kan vide at rette og af Bønderne indkræve hvis Rettighed, ham paa vore Vegne af dem tilkommer. Kjøbenhavn 16 August 1567. T. IX. 384. Afskr. II. 446.
Jørgen Rud fik Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Hamergaard og Christiern Munk udi Værge havde, at svare ham ad gratiam. Kjøbenhavn 16 August 1567. R. IX. 357. Afskr. II. 842.
Jørgen Rud fik Forleningsbrev paa Hamergaard, eftersom Christiern Munk det nu udi Værge har, fri uden Afgift. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 16 August 1567. R. IX. 357. Afskr. II. 842.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vore Undersaatter, Bønderne udi Slidre Prestegjeld i Valders, for os have beret, hvorledes at deres Sogneprest udi næst forgangne Aar hendøde af den Pestilents, som da saa heftig regjerede der udi Landet, og efterdi det var en fast lang Vei til Stavanger til Eder, og endog de havde affærdiget deres Bud til Eder om en anden Prest udi hans Sted at forordinere, og de dog ikke saa hastigt dermed kunde blive forsørget, og Folket ligevel udimidlertid hendøde og havde ingen Prest, som kunde gjøre dem deres sidste Rede, da havde de derfor kaldet denne Brevviser Hr. Peder Erlandssøn til deres Sogneprest, at hjælpe Folket i deres sidste, og gjøre Tjeneste udi den svare, gruelige og farlige Tid, til saalænge de kunde fange Eders Bevilling og Øvrigheds Samtykke dertil; siden skal en anden af Eder have været denne tilforordineret for en Sogneprest, som dog havde taget Forsømmelse, derfor at han ikke udi 1⁄2 Aar er kommet til dem, som han selv skal have bekjendt, eftersom de Eder selv ydermere Altingest derom berette kunne. Da efterdi forne Hr. Peder Erlandssøn udi den farlige Tid og udi vore Undersaatters store Nød og Trang har ladet sig bruge hos dem for en Sjælesørger og beviist dem Tjeneste af sin yderste Forstand og Formue, bede vi Eder og ville, at dersom han findes god for en Sogneprest og kan gjøre sine Sognefolk slig Tjeneste inden Kirken og uden, som en Sogneprest sine Sognefolk pligtig er, at I da lader ham beholde forne Sogne, og siden forskriver ham til Lensmanden, at han giver ham Collats, som det sig bør efter Ordinantsen. Lund 25 August 1567. T. IX. 391. Afskr. II. 447.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at Michel Fosses Hustru udi Marstrand er død og afgangen, og os efter hende er tilfalden Halvparten af forne Michel Fosses Gaard; da efterdi vi behøve en Toldbod der sammesteds, og hertil haver kostet os meget at leie Toldbod fore, bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne strax handler med forne Michel Foss om hans Halvpart udi forne Gaard, saa vi inden St. Michels Dag førstk. maatte bekomme samme Gaard fri til en Toldbod, og hvis du med forne Michel Foss for hans halve Part udi samme Gaard om tileens vorder, at du det ham paa vore Vegne betaler og derfor tilfredsstiller. Kjøbenhavn 5 Septbr. 1567. T. IX. 399. Afskr. II. 448.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi have bekommet Eders Skrivelse, derudi I give tilkjende Eder af Lensmanden paa Agershuus at være tilsagt, at efterdi Eders By er afbrændt, skulle I den igjen opbygge paa et andet Sted nærmere hos Slottet, eftersom vore forordnede Raad Frants Brockenhuus og Bjørn Kaas Eder og have befalet; og ere begjerendes at mue igjen bygge Eders By paa den Plads, som den tilforn stod, formenendes Eder for adskillige Aarsager bedre at kunne dermed tilkomme, som Eders Skrivelse videre derom formelder; da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi have derom tilforn talt og raadslaget med vore elskelige Rigens Raad og med dem overveiet al den Leilighed, og endeligen besluttet, at forne Oslo By skal lægges og befæstes paa det Sted, forne vore forordnede Raad den tilsagt og udviist har, bedendes Eder derfor og ville, at I samme Bygning og Befæstning, Eder og Riget til Bedste, lader foretage, og med Tiden og efter Leiligheden fulddriver, anseendes at det vilde falde Eder til dobbelt Besværing at bygge paa det gamle Sted, og det siden nedtage og igjen at flytte og opbygge; vi ville naadigst holde Eder ved de 7 [12?] Aars Frihed, vi Eder undt og givet have [ovenf. S. 547], og ellers vide og ramme Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter det pligtige ere. Kjøbenhavn 6 Septbr. 1567. T. IX. 400. Afskr. II. 449.;
Margrete, Hr. Bartholomæus Tenappels Efterleverske, fik Brev at besegle en Havn paa Island. Kjøbenhavn 9 Septbr. 1567. R. IX. 358. Afskr. II. 843.
Fr. II. V, s. G. t. Vider, at os elskelige, hæderlige og høilærde Mand Mester Hans Gaas, Superintendent udi Throndhjems Stift, har os tilskikket og givet tilkjende, at os elskelige Jørgen Daa til vort Behov af ham har æsket nogen Hjælp af den Rente, ham paa hans Embeds Vegne er tillagt; da efterdi vi forfare, at han af Fienderne har lidt stor Skade, og desligeste at de andre Superintendenter der i Riget med ingen Hjælp at udgive ere besværet, have vi ham dermed forskaanet, bedendes Eder og begjere, at I dermed lader bestaa og ingen Hjælp i saa Maade paa denne Tid af ham udæsker. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. T. IX. 401. Afskr. II. 450.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du formelder, at den Befæstning der paa Slottet er foretaget, da bede vi dig og ville, at du med al Flid beførdrer, at forne Befæstning maa gaa for sig og blive saa færdig gjort, at det kan være os og Riget til Gavn, og at du i de og andre Maade vort og Rigens Bedste vider og rammer, som vi dig tiltroer; vi ville være dig en naadigst Herre og Konning, hvilket vi dig til Antwort paa din Skrivelse ikke ville forholde. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. T. IX. 401. Afskr. II. 451.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vore Undersaatter, menige Borgere udi vor Kjøbstad Salsborg have havt deres Borgemestere her hos os og lade give tilkjende, hvorledes at de ere tilsinds med det Første at foretage og igjen opbygge deres By paa den Eiendom og Grund, vi til des Behov af os elskelige Hans Pederssøn, vor Mand og Tjener, bekommet have, og vi allerede have dig om tilskrevet at skulle udlægge forne Hans Pederssøn paa vore Vegne Fyldest fore; og ydermere lade forne vore Undersaatter forstaa, at der endnu skal ligge nogne flere Gaarde, som forne Hans Pederssøn og andre af Adelen skal tilkomme, dem de og underdanigst ere begjerendes at mue fange, Gaardene at afbryde og Eiendommen at bruge til deres Udmark, som de dig selv ydermere berette kunne; da efterdi vi derom ingen Besked vide, bede vi dig og ville, at du derom al Leiligheden forfarer, hvem samme Eiendomme tilkommer, hvad den skylder, og hvor vi kunne derfor udlægge dem Vederlag, som samme Eiendomme eie. Og paa det forne vore Undersaatter des snarligere kunne bygge og igjen komme til deres Næring og Bjering, du da til en endelig Ende paa vore Vegne med Eiernændene til samme Gods forhandler, og dem paa en anden Steds af vort og Kronens Gods udlægger og tilfredsstiller, hvor du. kan tænke os og Kronen til mindst Skade at være, og klarligen derom tilskriver os al Omstændighed, at vi derefter os kunne vide at rette, og hvor du ellers forœ vore Undersaatter udi nogre Maade kan være behjælpelig du da tilrammer deres Bedste. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. T. IX. 402. Afskr. II. 451.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelig Mads Haraldssøn og Jens Lanng, Eders Borgemestere, have været her hos os og givet tilkjende, at efterdi Fienderne have afbrændt Eders By, og I agte den igjen at opbygge paa en Plads og Eiendom, kaldet Bruberg, som tilhører os elskelige Hans Pederssøn, vor Mand og Tjener, ere de paa Eders og deres egne Vegne begjerendes, at I mue bekomme samme Eiendom med nogre Gaarde deromkring liggendes, som I ville afbryde og Eiendommen bruge til Udmark, da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi allerede have ladet tale med forne Hans Pederssøn om samme hans Grund, saa han os den bevilget har. Og have vi tilskrevet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at han forne Hans Pederssøn paa vore Vegne derfor skal udlægge Fyldest. Og efterdi vi ikke vide Besked om de andre Gaarde, I ere begjerendes at mue bekomme til Eders Udmark, da have vi tilskrevet forne Christiern Munk, at han al Leiligheden om samme Gaarde skal forfare, hvem de tilhøre, hvad de skylde, og overveie, hvad vi kunne igjen give, og paa det I des snarliger kunde bygge og komme til Eders Næring og Bjering, at han og til en endelig Ende paa vore Vegne skal Eiermændene til samme Gods og Eiendomme af vort og Kronens Gods paa en anden Steds fornøie og tilfredsstille, og os det siden skriftlig lade forstaa. Vi ville og paa Eders underdanigste Begjering unde Eder, saa mange, som agte at blive bosiddendes udi den By, som nu paany skal opbygges, at sidde frie for Skat og al anden kongelig Tynge udi 10 samfulde Aar; bedendes Eder derfor og ville, at I med det første forne Bygning ville foretage og gjøre Eders Flid den at fulddrive og færdiggjøre. Vi ville dermed og i andre Maade vide og ramme Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter det pligtige ere. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. T. IX. 402. Afskr. II. 452.
Fr. II. G. a. v., at vore Undersaatter, Borgemestere og Raadmænd udi vor Kjøbstad Salsborg, have ladet berette for os, hvorledes at endog vi have givet dem vort Brev og Confirmats paa alle de Friheder og Privilegier, dem af fremfarne Konger undt og givet ere, findes ligevel mange, som dem derimod uforrette, synderligen paa første Kjøb af Sparretræer og anden Tømmervare. Saa og paa tvende Havne, kaldes Gresvig og Sioborgkiildt [Skebergkilen]; thi bede vi og byde alle vore Fogder og Embedsmænd, at I tiltænke for vore Undersaatter, Borgere udi Salsborg, ved deres Friheder og Privilegier at holde og haandhæve, og ei tilsteder dem derimod at forurettes af Indlændiske eller Udlændiske i nogre Maade. Kjøbenhavn 12 Septbr. 1567. R. IX. 359. Afskr. II. 844.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Bjørn Anderssøn, vor Mand, Raad og Embedsmand her paa vort Slot Kjøbenhavn, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Bjørn Anderssøn St. Hans Gods udi vor Kjøbstad Bergen med Munkelivs Gods og hvis ydermere Gods os elskelige Jochim Beck, vor Rentemester, nu har i Hævd og Værge, udi vort Rige Norge, at have, nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undtaget, uden al Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa han skal holde samme Gods ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af dem at uforrette imod Loven eller med nogen ny Indfæstning eller anden usædvanlige Paalæg besvære. Skal han ikke heller forhugge eller forhugge lade nogne de Skove, der tilligger, til Upligt i nogre Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 19 Septbr. 1567. R. IX. 359. Afskr. II. 844.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi os forekommer af vore Undersaatter af Adelen, Borgere og Bønder udi vort Rige Norge adskillige Klage, hvorledes at en Part paa deres Gods og Eiendomme og en Part i andre Maade uforrettes, da paa det hver maa komme til det, de have Ret til, og ingen skee Uret, agte vi med det allerførste at affærdige nogre vore Raad, som dem did ind i forne vort Rige Norge begive skulle, der at høre Sager og hjælpe hver Mand paa vore Vegne tilrette; thi bede vi dig og ville, at du strax lader tilsige Søndenfjelds, at dersom nogen findes, som finder sig besværet, og nogen har til at tale, at de da dem til dig begiver, og du giver dem Stevning at møde for forne vore forordnede Raad udi Oslo St. Olafs Dag førstk., der skal dem vederfares, hvad Lov og Ret er; og naar fors vore Raad ankomme, findes da nogen Nordenfjelds, som sig har at beklage, skal du ogsaa meddele dem Stevninger over deres Vederpart at møde paa en beleilig Tid til Bergen for forne vore Raad, og da udi lige Maade der at lide og undgjelde hvad Ret er. Kjøbenhavn 24 Septbr. 1567. T. IX. 405. Afskr. II. 454.
Olaf Hanssøn fik Brev paa St. Barthomæi Præbende udi Throndhjems Domkirke, som vaccerede efter Mester Kjeld, og han nu selv udi Værge har. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1567. R. IX. 360. Afskr. II. 845.
Hans Jacobssøn fik Brev at være Lagmand udi Skien Syssel og forskaffe hver Mand Lov og Ret, som for ham hænder for Dom at komme. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1567. R. IX. 361. Afskr. II. 846.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi nogen Tid siden forleden havde affærdiget vor Pinke Gumphønen ind udi Baahuus Len at skulle hente Tømmer, og kom han igjen med Tømmer, det som ikke var saare godt, og har Skipperen ladet berette for os, at der var vel bedre Tømmer tilfangs, dog han maatte ikke det bekomme, hvilket os forundrer, og sende vi endnu vort Skib der heden; thi bede vi dig og ville, at du lader ham faa det Tømmer, som godt er, anseendes at Veien er lang og der gaaer stor Omkosten paa. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1567. T. IX. 407. Afskr. II. 455.
Fr. H. V. s. G. t. Vider, at som Eder fortænker, at det var besluttet, at os elskelige Jørgen Tidemand, vor Mand og Tjener, skulde tilskikkes at have Befaling paa vort Slot Baahuus, da har han nu ladet sig paa det underdanigste undskylde, givendes tilkjende, at han os og Riget til Gavn samme Befaling sig for ingen Deel trøster at forestaa, for at han er saa tungfærdig og ikke kan være paafærde, om noget paakommer; da efterdi vi betænke, at det vil være fornødent, at hvem skulde have et Befaling, skal være saa, at han kan være noget let til Foden, om Behov gjøres, baade paa vore Skandser og andensteds, hvilket Jørgen Tidemand fast umaligt er, bede vi Eder og begjere, at I ville tilskikke en anden af Adelen, hvem dertil duelig kan være, udi hans Sted, og dermed Alting bestille, som I kunne vide os og Riget gavnligst kan være. Samsø 17 Octbr. 1567. T. IX. 414. Afskr. II. 455.
Johan Human, Borger til Bremen, fik Brev at lade besegle en Havn paa Island. Aarhuusgaard 31 Octbr. 1567. R. IX. 361. Afskr. II. 847.
Johan Munsterman til Bremen fik Brev at lade besegle en Havn paa Island; ib. eod. R. IX. 362. Afskr. II. 847.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have ladet regne med vor Høvedsmand os elskelige Jens Kaas, og ere blevne hans Knegte en Summa Pendinge skyldig; thi bede vi dig og ville, at alt hvis. Pendinge, som du kan opbringe af Tolden, desligeste hvis af andre Toldere paa vore Fiskeleier der udi vort Rige Norge, som du har Befaling over, oppebæres, at du dem. med det allerførste overantvorder forne Jens Kaas og derpaa annammer hans Kvittants. Kjøbenhavn 7 Decbr. 1567. T. IX. 440. Afskr. H. 456.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Fru Anne, Jørgen Steenssøns Efterleverske, har til os suppliceret og er begjerendes, at vi ville unde hende til Ladegaard med noget nære Gods, som laa til det Kloster [Kastelle ved Konghelle], forne hendes Huusbonde udi Forlening havde, og efterdi vi denne Tid Intet herudi kunne bevilge, bede vi dig og ville, at du lader hende ubehindret følge Alt hvis hende med Rette kan tilkomme af dette nærværende Aars Rente., Skanderborg 13 Decbr. 1567. T. IX. 443. Afskr. II. 457.
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at naar os elskelige Holger Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand her paa vort Slot Skanderborg, Skib til dig skikkendes og med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da paa vore Vegne og til vort Behov forskaffer hans Fuldmægtige 100 Tylter Sagdeler, som gode ere, og dem udi samme Skib lader indskibe, og gjør din Flid, at det med det allerførste maa fange sit Lad og komme igjen paa Hjemreisen; thi os der Magt paaliggendes er. Skanderborg 14 Decbr. 1567. T. IX. 444. Afskr. II. 457.
Item fik Hans Knutssøn kgl. Maj. Stadfæstelsesbrev paa en Gaard at have uden Stedsmaal i Baahuus Len paa Ordost, i Norrendal (?) Sogn liggendes, med samme Gaards Tilliggelse, dog saa at han aarligen skal gjøre deraf til Baahuus Slot slig Landgilde, Tynge, Tjeneste og Rettighed, som det sig bør. Kolding 14 Decbr. 1567. R. IX. 362. Afskr. II. 847.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bevilget, at os elskelige Jens Kaas, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Elfsborg, maa bekomme 16 Læster Sild at udspise paa vort Krigsfolk, som ligger der udi Befæstningen; thi bede vi dig og ville, at naar hans Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da lader ham bekomme samme Sild og derpaa annammer hans Kvittants. Kjøbenhavn 16 Decbr. 1567. T. IX. 447. Afskr. II. 458.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vort Skib Fortuna har nogen Brøst paa Kjølen, og vi foraarsages det med det første at lade hjælpe, saa det altingest igjen kunde være rede paa Foraaret, da have vi derfor affærdiget denne Brevviser, Skipper Hans, med vort Skib Gumphønen at skulle løbe ind udi Baahuus Len efter noget Stykholt til at styrke forne Skib med; thi bede vi dig og ville, at du strax, anseendes dette vort Brev, lader hugge til des Behov 6 Tylter Træ, hvert Træ paa 26 Alen og 1 Fod udi Kanten, 6 Tylter paa 22 Alen, 6 Tylter paa 18 Alen og 7 Tylter paa 12 Alen, og samme Tømmer lader nedføre til Ladestederne og for= vort Skib dermed tillader, saa det strax iligen uden al Forsømmelse bliver affærdiget tilbage igjen. Desligeste at du og lader hugge til vort Behov 200 Tylter Begerholt og det og med forne vort Skib nedskikker, og for altingest bestiller det saa, at forne vort Skib ikke længe bliver opholdt og skulde ligge og fortøve efter samme Tømmer, eftersom det pleier at skee der udi vort Rige Norge, men at Skipperen strax maa blive dermed affærdiget paa Hjemveien, anseendes at os der stor Magt paaliggendes er. Kjøbenhavn 18 Decbr. 1567. T. IX. 448. Afskr. II. 458.
- ↑ Her ender Siden i Registranten, og Tallene ere derfor opsummerede saaledes:
Summarum 606 – 36 – 60 – 32,
hvilket ei stemmer med de enkelte Talstørrelser. Rimeligviis er derfor Additionen urigtig. (jfr. S. 528–529.)
- ↑ Her forbigaaes en længere Besked om et Skadesløsbrev til Hertug Ulrik af Meklenburg.
- ↑ Her følger Bestemmelser om Vardberg Slots Befæstning og Proviantering.
- ↑ Denne Reces er før trykt i Sandvigs Oversættelse af Krags og Stephanii Christian III.s Historie II. 327–331, hvorefter flere Skrivfeil i denne Registrant ere rettede. En ganske anden Recension af denne Reces er trykt i Paus’s Forordninger II. 291–298.
- ↑ Sandvig har: som flere end een eier i nogen Jord sammen.
- ↑ Sæderet? – Paus har: Aasædet; Sandvig: „beholde Jorden,“ begge vistnok kun Forsøg paa at fortolke et uforstaaeligt Ord.
- ↑ Fra [ mangler i Sandvigs Aftryk.
- ↑ De ældre Aftryk have: Nordfarer.
- ↑ Sandvig har: „Stevninger ... drives,“ vistnok kun Gjetning.
- ↑ Sandvig og Paus have: Jordemuder.
- ↑ „Længer leies end et Tagemaal, som er 3 Aar.“ Paus 298. Sandvig har ligeledes 3 Aar.