Norske Rigs-Registranter/1565
Fr. II. G. a. v., at efterdi Severin Pederssøn [Skriver], Lagmand udi Throndhjem, ikke kan længer for hans Alderdom og Svagheds Skyld forestaae hans Lagmands Befaling, og derfor har sagt sig der af med, da have vi tiltroet og befalet, og nu med dette vort aabne Brev tiltroe og befale denne Brevviser Jørgen Pederssøn at være Lagmand udi forne Throndhjem, og der at hjælpe hver Mand, som ham for Dom hænder fore at komme, hvis Norges Lov og Ret er; skal han og til hans Underholdning mue have, nyde, bruge og beholde den Rente og Rettighed, som forne Severin Pederssøn før ham paa hans Embedsvegne havt har, og skal han troligen og med al Flid have Opseende, at vor og Kronens Ret og Rettighed udi ingen Maade nederslaaes eller fordølges. Thi bede vi og byde alle vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Borgere, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt forne Throndhjem Lagmandsdom, at I rette Eder efter herefter at holde forne Jørgen Pederssøn for Eders Lagmand og søge Eders Ret hos ham, [givendes ham] hvis Rente og Rettighed, som I Eders Lagmand pligtig er; han skal igjen hjælpe Eder alle og hver særdeles, som ham for Dom hænder at forekomme, saa meget som Lov og Ret er. Sorø 4 Januar 1565. R. VIII. 545. Afskr. II. 747.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os er tilhændekommet din Skrivelse, paa vor Gaard udi Throndhjem den 29 Novbr. 1564 udskrevet, og hvis du tilkjendegiver om vore Knegte, som der hos dig tilstede er, hvorledes du og vor Høvedsmand Jacob Wintze med dem handlet har, have vi forstandet, og som du begjerer, at vi dig vor Vilje ville lade vide, hure du dig efter de 3 Maaneders Udgang med forne Knegte forholde skal, synes os bedst være efter denne Tids Leilighed, saa og efterdi vi ikke kunne derfra ombære Knegtene, at du med forne vor Høvedsmand Jacob Wintze fremdeles handler med dem, at de blive udi Tjenesten for Mands [Maaneds] Besolding, og derudinden vider og rammer vort Gavn og Bedste, saameget mest muligt er; sammeledes ere vi tilfreds, at da med Jacob Wintze gjører Fændriken en Besoldinge, hvad ham om Maaneden skal gives. Vi have herhos tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at han dig skal forskaffe Pendinge, Klæde og anden Deel til Knegtene, det meste han kan afstedkomme, eftersom du ham om tilskrivendes vorder. Som du og formelder om de Bønder udi Sundmøre og Romsdalen, da vil det ikke være raadeligt i denne Tid paa det skarpeste med dem at handle; du vilt derfor bruge de bedste Middel, hure du med dem kan komme overeens. Vi skikke dig vort Brev til forne vore Undersaatter, hvilket du efter Leilighed kan lade forkynde for dem. Desligeste som du giver tilkjende, at du har fanget vor Skrivelse, at du dig paa vort Slot Steenvigsholm skulde lade finde, om Noget paakomme etc., da har du tilforn nogen Tid siden forleden ogsaa derom tilskrevet os dit Betænkende, og hvad du og Jacob Wintze derom forfaret have, hvorpaa, vi da strax skrev dig tilbage igjen vor Mening, som og Svar paa hvis andre Ærinde du os samme Tid tilskrevet har; forsee os, at samme Brev er dig tilhændekommet; dersom og forne vore Breve ikke skulle være dig tilkommet, skikke vi dig her indlagte Copier af hvis vi dig da tilskrevet have, at du endnu deraf vor Vilje og Mening forfare kan, og hvad vi paa den Tid til Antvort paa forne din Skrivelse givet har. Du gav og tilkjende samme Tid, at Almuen, saa og Borgerne ikke ville tage vor Mynt Klippinge for fulde, hvorfor vi ogsaa da tilskikket dig vort aabne Brev derom, og efterdi Tvivl er, om Brevene ere fremkomne, skikke vi dig endnu vort aabne Brev om Mynten, at du det, naar og hvor Behov gjøres, kan lade forkynde. Og som du melder i din Skrivelse, at Jacob Wintze, Svart Hans saa og Lieutenanten og Feldtvebelen have ladet dem underdanigst godvillig finde udi vor Tjeneste og vort Bedste hjulpet forfremme, saa meget dem muligt har været, da have vi det gjerne formærket, og ville saadan deres Trovillighed med al Naade bekjende. Vi have og tilskrevet dem samtligen og skikke dig derhos samme vort Brev, bedendes dig og ville, at du dem det overantvorder, og du Alting i den Landsende vil lade dig være befalet, og i alle Maade vort og Rigens Gavn og Bedste vide og ramme, eftersom vi dig tiltroer. Dertil ville vi os visseligen forlade. Sorø 5 Januar 1565. T. VIII. 200. Afskr. II. 276.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt Romsdalen og Sundmøre, med Gud og vor Naade. Vider, at vi forfare, at vore og Rigens Fiender de Svenske dem skulle lade forlyde, at de der ind udi Landet agte at gjøre Indfald, hvorfor vil være fornøden med Alting at have god flittig Opsertnde; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at være os elskelige Herluf Skave, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, hørige, lydige og følgagtige, og med Eders Vaaben og Værger giver Eder paa de Steder, han Eder tilsigendes vorder, og siden troligen tilhjælper vore og Rigens Fiender at gjøre Modstand, Afbræk og Nederlag, og i alle Maader Eder beviser, som troe, lydige og villige Undersaatter pligtige ere; vi ville igjen vide og ramme Eders Gavn og Bedste og være Eder alle og hver særdeles en naadigst Herre og Konning. Sorø 5 Januar 1565. T. VIII. 202. Afskr. II. 278.
Fr. II. Vider, at vi forfare, at os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, skal have Mangel for Pendinge til de vore tydske Knegte, som han der hos sig har; thi bede vi Eder og begjere, at I ville gjøre Eders Flid at forskaffe ham til samme Knegtes Besoldinge Pendinge, Klæde og anden Deel, hvis I kunne afstedkomme, og han Eder derom tilskrivendes vorder. Sorø 5 Januar 1565. T. VIII. 202. Afskr. II. 278.
Fr. II. Vider, at hvis os elskelige Jens Kaas, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Elfsborg, os udi sin Skrivelse ladet give tilkjende, have I af hosliggendes Brev, som vi Eder tilskikke, al Leiligheden at forfare, og som han melder om Marstrand, Viken, Indland og Halland og hvad de Svenskes Anslag derom er, da bede vi Eder og begjere, at I med de andre vore Raad, som der tilstede ere, Altingest ville afværge og beraadslaae, hvad dertil er aat gjøre og foretage. Og som han beklager, at han har Brøst synderligen for Humle og Brød, og vi forfare, at I allerede have forskikket til ham nogen Humle, bede vi Eder og begjere, at I ville gjøre Eders største Flid, at I kunde forskaffe ham nogen Læster Brød af det, vi have der liggendes for Slottet, saa at dermed maatte blive undsat. Sammeledes eftersom Johan Falkener Eder tilskriver og begjerer at vide, om vi til vore Skibe behøve nogen Anker eller anden Deel, at det da med det første maatte gives ham tilkjende, da bede vi Eder og begjere, at I strax derom ville med vor Admiral lade forhøre al Besked, og siden derom Alting bestille, eftersom vi Eder tiltroer, og I vide os magtpaaligger. Sorø 6 Januar 1565. T. VIII. 202. Afskr. II. 279.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi agte strax paa Foraaret at lade udrnste vore Orlogsskibe udi Søen, og til des Behov behøve et mærkeligt Antal Baadsmænd; thi bede vi dig og ville, at du strax, anseendes dette vort Brev, udskriver af dit Len N. gode Baadsmænd, og dem til-Skibs forskikker til vort Slot Kjøbenhavn til os elskelige Herluf Trolle, vor Mand, Raad og Admiral, saa de visseligen ere der tilstede inden Paaskedag førstk. [22 April] i det allerseneste; han skal give dem videre Besked, hvorefter de dem rette skulle (og ere vi tilfreds, at du udtager af ugifte Karle og andre, som ikke sidde for Skattejorde, paa det Skattebønderne mue blive forskaanet, dog hvor ikke saamange findes, at da og af Skattebønderne udtages, saa at forne Tal bliver fuldt, eftersom forskrevet staaer). Vi ville lade give dem til Besolding om Maaneden, hver god Baadsmand 4 Gylden, saa det skal blive dem uden Skade, og hvilke som begjere Forlov og ikke længer ville tjene, skulle om Høsten blive forløvede; at du derfor vilde have god Indseende med, at vi mue bekomme de Folk, som er og vi kunne være tjent med, og skulle de Baadsmænd, som udi forgangen Aar fanget Pasbord, at skulle igjen komme, og med indregnes udi samme Tal og til bestemte Tid fremskikkes. Sorø 14 Januar 1565. T. VIII. 207. Afskr. II. 280.
Register. og Fortegnelse paa Baadsmænd, Skippere og Styremænd, som Lensmændene og Stæderne udi Norge skulle udskrive:
| Christiern Munk af sit | Len | 50 | gode | Baadsmænd. | |
| Christopher Mogenssøn | – | 20 | – | – | |
| Hans Lauritssøn | – | 20 | – | – | |
| Fru Sophie [Lykke] | – | 50 | – | – | |
| Olaf Kalips | – | 6 | – | – | |
| Mogens Pederssøn | – | 40 | – | – | |
| Peder Hvitfeldt | – | 50 | – | – | |
| Baahuus Len | – | 50 | – | – | |
| Bergenhuus Len | – | 50 | – | – | |
| Oslo | 6 Skippere, | 50 | – | – | |
| Tunsberg By | 4 Skippere, | 30 | gode | Baadsmænd. | |
| Sarpsborg | 2 Skippere, | 20 | – | – | |
| Bergens By | 6 Skippere. | T. VIII. 208. Afskr. II. 281. | |||
Laurits Olssøn [Green] udi Viken og Baahuus Len, Mads Thorbenssøn i Agershuus Len, Pros Lauritssøn [Hørby], Lagmand i Oslo, Franke Lauritssøn, Borger i Tunsberg, fik Breve at skulle udi Lensmændenes Fraværelse, efterdi de ikke kunne komme selv fra Slottet, udtage hvis Baadsmænd, Lensmændene i foregaaende Brev fik Befaling om. Sorø 15 Januar 1565. T. VIII. 210. Afskr. II. 282.
Erik Rosenkrands paa Bergenhuus fik Brev at skulle paa Foraaret; naar Skibene kunne segle, forskikke til Kjøbenhavn de to Kongens Skibe der ligge, og der udskikke hvis Hvalspek, Sælspek, Fisk og anden ædende Vare, som han mest kan aflade; paa samme Skibe skal han og nedsende de Skibsfolk, som deromkring ere udskrevne til Kongens Behov. Fredriksborg 24 Januar 1565. T. VIII. 216. Afskr. II. 282.
Ligeledes fik Christiern Munk Brev, i det Oslo Skib at indskibe hvis Deler, Tjære og anden Deel, han har faaet Kongens Brev om, og desuden de Skibsfolk, som der skal udgjøres til Kongens Behov. Dat. u. s. ibid.
Peder Hvitfeldt eller hans Foged i Nedenes Len fik Brev at lade hugge og nedføre til Stranden 100 Egebjelker, de længste og bedste, der ere at bekomme, hvilke Bjelker Kongen havde undt og givet Hertug Adolph af Holsten. Fredriksborg 30 Januar 1565. T. VIII. 219. Afskr. II. 282.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Paul Stigssøn, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Land Island, har beret for os, at han nogen Tid siden forleden har forhandlet hos hans Farbroder Otte Stigssøn, saa han har opladt ham det vort og Norges Krones Len Nordfjord, som han havde Livsbrev paa, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Paul Stigssøn maa samme Nordfjord Len strax bekomme og det have, nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom forne Otte Stigssøn dertil udi Værge havde, fri uden Afgift til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa [o. s. v. som ovenf. S. 367]. Kjøbenhavn 5 Februar 1565. R. VIII. 546. Afskr. II. 748.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe paa vort Land Færø, med Gud og vor Naade. Vider, at som I udi Eders Supplikats til os giver tilkjende, at I har bekommet vore Breve om en Hjælp at udgive til os, og I for Eders Armods Skyld underdanigst begjerer, at vi paa nogen Tid end Eder dermed omdrage ville, da have vi saadanne Eders underdanigste Begjering og Landsens Leilighed anseet, og paa det I igjen kunne komme til Næring og Bjæring, naadigst undt og tilladt, at I mue blive forskaanet med samme Hjælp at udgive, til saalænge I videre Besked derom fra os bekommendes vorder; dog saa at I Eder imod os udi al underdanigst Troskab beviser, og naar vi udi Fremtiden Eder med vort Brev besøger, at I da som andre Rigsindbyggere udi alle Maade lader Eder godvillige og lydige findes; dertil vi os visseligen ville forlade. Byringe [Kloster i Skaane] 5 Marts 1565. T. VIII. 236. Afskr. II. 283.
Anders Jude, Borger i Kjøbenhavn, fik Brev at maatte besøge to Havne Reffuit og Stappen for Vesten paa Island. Byringe 5 Marts 1565. R. VIII. 547. Afskr. II. 749.
Gert Bomhoffuer fik Brev at maatte besegle 3 Havne paa Island. Byringe 16 Marts 1565. R. VIII. 547. Afskr. II. 749.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vor Undersaat og Borger udi vor Stad Hamborg, Frants Friis, har ladet berette for os, hvorledes at han udi nogre Aar med hans Medreder har besøgt vort og Norges Krones Len Lister Len, og der sammesteds med vore Undersaatter handlet og vandlet, til nogen Tid siden forleden Fru Sophie Hardenberg det har forbudt, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Frants Friis og hans Medredere maa igjen med hans Skib og Gods besøge forne Lister Len og med vore Undersaatter der sammesteds handle og vandle, kjøbe og sælge, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han aarligen til gode Rede skal udgive til os og Kronen slig Told og anden Rettighed, som han af Rette pligtig er, og i alle Maade vide og ramme vort og vore Rigers Gavn og Bedste. Cum inhib. solita. Byringe 23 Marts 1565. R. VIII. 548. Afskr. II. 750.
Bente Nilssøn fik Brev paa Kronens Gaard Vik udi Fjere Sogn i Nedenes Len, skylder aarlig 4 Huder, mod sædvanlig Afgift. Cum claus. consvet. Lund 27 Marts 1565. R. VIII. 548. Afskr. II. 750.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og deraf forstandet, hvad Fienderne der for Slottet udret har, og eftersom du giver tilkjende, hvad Brøst der er paa Slottet for Fetalie og anden Deel, have vi strax tilskrevet os elskelige Hr. Magnus Gyldenstjerne, Statholder paa vort Slot Kjøbenhavn, og andre vore Raad der sammesteds, at de ville finde Raad og flye dig hvis du behov har, saameget mest er tilfangs, og forsee os, at du, det allerførste muligt er, det bekommendes vorder; bedendes dig og begjere, at du herefter, som du hertil gjort har, med Alting har flittig Opseende og udi alle Maade dig som en ærlig Mand holder og skikker, derpaa vi ingen Tvivl have; vi ville saadanne din tro Tjeneste naadigst bekjende og belønne og med Guds Hjælp snart komme dig til Undsætning, saa det ingen Nød skal have. Byringe 28 Marts 1565. T. VIII. 260. Afskr. II. 284.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at som I uden Tvivl hørt have, at de Svenske paa det ny have været indfaldet udi Throndhjems Len og understandet dem Noget at udrette, dog Gud almægtigste gav Naaden, at vort Folk slog dem tilbage igjen, hvorfor og paa det at Fienderne ikke uforvarendes skulle gjøre der noget ydermere Tog ind, vore Undersaatter at overfalde, ere vi foraarsaget, der at holde nogen tydske Knegte, som med vore egne Undersaatter kunne gjøre Fienderne Modstand; saa forfare vi af vor Lensmands der sammesteds Skrivelse, at han skal have stor Brøst for Pendinge til Knegterne at besolde, saa og for Proviant, desligeste for Krud og Lod at bruge mod Fienderne, og er derfor begjerendes dermed at maatte blive undsat; da efterdi at det vil falde os fast besværligt her af Riget den lange Vei did at forskikke, hvad der skal paaholdes, bede vi Eder og begjere, at I ville lade Eder denne Bestilling være befalet, og paa vore Vegne forskaffe forne vor Lensmand os elskelige Herluf Skave Pendinge til forne Knegtes Besolding, desligeste Fetalie, Krud, Lod og anden Deel, hvis behov gjøres, sammeledes at I tilsiger de næste derhos omliggendes Len, at de med Folk kommer de andre vore Undersaatter udi Throndhjems Stift til Hjælp og Undsætning, Fienderne at afværge, og at de ogsaa med Gjengjerd og i andre Maade, hvis muligt er, gjøre Tilføring til Krigsfolket, saa at Fienderne saameget desbedre maa gjøres Modstand. Desligeste som Eder vitterligt er om den Seilads, de Engelske og andre dem foretage, vort Slot Vardøhuus forover og did ud i Rusland, da bede vi Eder og begjere, at I derom ville betænke, hvad dertil kan gjøres, og Eders største Flid forvende, at samme Seilads maatte blive forhindret. Lundegaard 81 Marts 1565. T. VIII. 262. Afskr. II. 284.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse, den 10 Januar dateret, hvorudinden du formelder, at det ikke er raadeligt vore tydske Knegte, som hos dig ere, at forløve, og seer for godt at dem maatte gives Monats Pendinge, da ere vi ikke tilsinds dem at forløve, men have tilforn (ovenf. S. 439) tilskrevet dig herom, at du med Høvedsmændene skulde handle med samme Knegte, hure I bedst kunne os til Gavn, bedendes dig endnu og ville, at du Alting betænker, hure det os gavnligst kan bestilles og det saa forhandle, eftersom vi dig tiltroer. Lund 1 April 1565. T. VIII. 263. Afskr. II. 286.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi udi Dag have bekommet din Skrivelse, som er af Throndhjem udskrevet den 20 Decbr. 1564, hvorudi du giver tilkjende om det Indfald, som Fienderne samme Maaned gjort have der over Fjeldet, og hvor det sig dermed har forløbet, saa og at Knegtene have svoret at tjene for Maanedspendinge, eftersom din Skrivelse ydermere formelder, da have vi gjerne fornummet, at Gud almægtigste har givet Lykken, at Fienderne ere tilbageslagne, betakke dig naadigst for din Flid, bedendes dig og begjere, at du med vor Høvedsmand os elskelige Jochim Winssen [Jacob Wintze] fremdeles handler med Knegtene, at de blive udi Tjenesten der oppe hos dig, og ere vi tilfreds, at de blive udi Monats Pendinge, paa det de saa meget villigere ville lade dem bruge mod Fienderne. Vi skikke dig herhos vort Brev og Skrivelse til os elskelige Erik Rosenkrands, at han skal forstrække dig Pendinge til at besolde Knegtene med, saa og flye dig Folk, Lod, Krud, Proviant og anden Deel, hvis du af ham begjerer, desligeste at han skal forskaffet, at de næste omliggendes Len skulle komme dig til Hjælp med Folk og Gjengjærd, hvilket Brev du ham med det Første kan tilskikke, og derhos skrive ham til ydermere din Leilighed, og hvad du har fornøden. Du vilt og Alting der bestille og saa udrette, eftersom vi dig tiltroer. Lund 1 April 1565. T. VIII. 263. Afskr. II. 286.
Ærinde og Bestilling, som Paul Stigssøn havde Befaling at udrette paa Island. Lund 13 April 1565. R. VIII. 549. Afskr. II. 751.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse, og hvis du begjer, skal med det første udrettes, og have vi det allerede ladet forordinere baade til Land og Vand, bedendes dig og begjere, at du i alle Maade dig som en ærlig Mand, eftersom du hertil gjort har, beviser. Vi ville med Guds Hjælp med det allerførste komme dig til Undsætning, saa det aldeles ingen Nød skal have, og Fienderne dig med længere Beleiring ikke skulle bekymre. Dertil du dig skal have at forlade. Lund 20 April 1565. T. VIII. 263. Afskr. II. 287.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi udi disse Dage have forfaret, at de Svenske paa ny have været for Steenvigsholm og for Throndhjem, og vort Folk har dem tilbageslaget, og at de endnu skulle ligge der paa Jemteland, og naar de see deres Tid, skulle de der igjen indfalde, hvorfor vi foraarsages der at holde fremmede Krigsfolk, som med vore egne Undersaatter kunne gjøre Fienderne Modstand, da, efterdi vi tilforn have Eder tilskrevet (ovenfor S. 450), at I vilde forskaffe os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, Pendinge til at besolde og betale Knegtene med, saa og Krud og Lod og anden Deel, hvis han behov har, desligeste Proviant til Folket, eftersom han Eder tilsigendes vorder, anseendes at det vil falde fast besværligt Altingest, hvis der behov gjøres, herfra den lange Vei did op at forskikke, bede vi Eder endnu og begjere, at I derudinden ville være fortænkt og bestille det saa, at forne Herluf Skave vist maa bekomme Undsætning med hvis han har behov, eftersom forskrevet staar. Sammeledes at I lader det og forskaffe, at af Nordlandene maatte gjøres Tilføring til Throndhjem med Fetalie, efterdi Undersaatterne der ingen Besværing hertil havt have, og at vore Undersaatter, Bønderne udi næste omliggendes Len, tilhjælpe med vort Krigsfolk udi Throndhjem at gjøre Fienderne Modstand, og at I Alting ville bestille, som vi Eder tiltroer, og I vide magtpaaligger, hvortil vi os visseligen ville forlade. Lund 26 April 1565. T. VIII. 274. Afskr. II. 288.,
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have forfaret af din Skrivelse, som du hid ned skrevet har, hvilke Breve er dateret Throndhjem den 26 Marts, hvorledes at Fienderne paa det ny have været der for Slottet og for Byen, og Gud har givet Lykken, at de igjen ere blevet afslagne og tilbagejaget, og som du formelder om vore Knegte, som du der hos dig har, og om deres Besolding etc., da have vi herfra den 1ste Dag udi denne Maaned skrevet dig til, at du og vor Høvedsmand Jacob Wintze fremdeles med Knegtene ville handle, at de paa Monatspendinge blive udi Tjeneste, og derhos tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, at han skal flye dig Pendinge til at besolde dem med, desligeste forskaffe dig Krud, Lod, Underholdinge til Folket, saa og at Bønderne udi Nordlandene gjør dig Tilføring til Knegtene, og at de udi næste omliggendes Len boendes skulle tilhjælpe at gjøre Fienderne Modstand, naar tilsiges, hvilke Breve og Besked vi forsee os ere dig nu tilhændekommet; bedendes dig endnu og begjere, at du udi alle Maade, eftersom vi dig tiltroer, dig vil forholde og Alting udrette, som du kan tænke os og Riget er gavnligst; vi skikke dig endnu herhos et Brev, som vi forsne Erik Rosenkrands tilskrevet har, hvilket du ham kan tilskikke og siden hos ham lade førdre, hvis du behov har. Lund 26 April 1565. T. VIII. 275. Afskr. II. 289.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at denne Brevviser Simon Carnellis, Henrik Frantssøns Tjener, til Amsterdam, har til os suppliceret og givet tilkjende, hvorledes at han for nogen forleden Tid til vort Slot Baahuus’s Behov har solgt os elskelige Jens Ulfstand, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, 100 Tønder Rug, Tønden for 2 Daler, og forne Henrik Frantssøn har ved hans Bud Gert Willumssøn forhvervet vort Brev til forne Jens Ulfstand om hans Betaling for samme Rug, og for Simon Carnellis er affærdiget med samme Brev til forne Jens Ulfstand, og efterdi Slottet er beleiret, kan han ikke komme did med sin Betaling at fordre, og derfor underdanigst begjerer sin Betaling her udi Riget at maatte bekomme, eftersom I af hosliggendes Supplicats og Breve ydermere har at forfare; thi bede vi Eder og befale, at I derom ville forfare Leiligheden, og siden forskaffet saa, at forne Henrik Frantssøns Fuldmægtige maa blive tilfredsstillet for samme Rug. Vi forfare, at han skal være tilfreds at tage for hans Betaling Korn eller andre Vare, eftersom I med ham kunde forenes; I ville derudinden ramme vort Gavn, som vi Eder tiltroer. Lund 2 Mai 1565. T. VIII. 279. Afskr. II. 289.
Christopher Mogenssøn [Hardingmand] fik Kvittants for den visse og uvisse Rente, han efter sit Forleningsbrev var pligtig at betale Kronen af Rygge, Aabygge, Raade og Ide Skibreder, fra det første han fik forne Len af os paa Regnskab, og til han bekom vort nye Forleningsbrev paa samme Len. (jfr. 8. 359 og 440). Kjøbenhavn 17 Mai 1565. R. VIII. 555. Afskr. II. 752.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Laurits Hummer, vor Mand og Tjener, har lovet og tilsagt sig udi vor og Rigens Tjeneste troligt og med al Flid at ville lade bruge, vort og Rigens Gavn og Bedste udi alle Maade vide og ramme, og vor Skade og Fordærv af hans yderste Magt afvende, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Laurits Hummer maa bekomme det første Kannikedom, der vaccerer og ledigt bliver udi vort Rige Norge, dog at han skal give sig til os, og da ville vi lade antvorde ham derpaa vort Brev. Kjøbenhavn 17 Mai 1565. R. VIII. 555. Afskr. II. 753.
Fr. II. V. G. t. Vi have bekommet Eders Skrivelse, hvorudi I Eder besvære at udgjøre det Orlogsskib, vi Eder om have ladet tilsige, og derfor underdanigst begjere, at vi Eder dermed ville forskaane; da have vi naadigst betænkt Eders Besværing, og ville paa denne Tid med Eder omdrage forne Skib at udrede. Vi have og naadigst til Tanke taget de 30 Læster Tjære, som I os til vore Skibes Udredning forærer, bedendes Eder og begjere, at I udi alle Maade Eder godvillige ville lade finde, og efter os elskelige Christiern Munks, vor Mands og Tjeners, Underviisning lader udflye nogen smaa Jagter, Baade og store Espinge, dermed Fienderne kunne gjøres Afbræk, hvor og naar behov gjøres for Elfsborg, Baahuus og andensteds, og i slig og andre Maade Eder som troe, lydige Undersaatter godvillig lade finde, eftersom vi Eder tiltroer. Vi ville igjen være Eder en naadigst Herre og Konning. Kjøbenhavn 18 Mai 1565. T. VIII. 291. Afskr. II. 290.
Mogens Thorbensøn fik Brev paa det Kannikedom, som nu udi Oslo Domkirke vacrcerer og ledigt er efter Erik Mogenssøn. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 19 Mai 1565. R. VIII. 555. Afskr. II. 754.
Thure Hummer fik Brev paa det Kannikedom udi Hamer Domkirke, som er ledigt efter Erik Mogenssøn. Kjøbenhavn 19 Mai 1565. R. VIII. 556. Afskr. II. 754.
Hr. Nils Olssøn fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, som vaceerer efter Hr. Nils Knudssøn, dog saa han skal strax residere hos Domkirken. Kjøbenhavn 19 Mai 1565. R. VIII. 556. Afskr. II. 754.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, er udi vor og Rigens Tjeneste forhindret, og derfor ikke kan tilstede være at forestaae hans Befaling udi vort Rige Norge, og paa det vore Undersaatter der sammesteds ikke længer skulle holdes fra deres Ret, og at hver maatte vederfares hvad Lov og Ret er, da have vi tiltroet og befalet, og nu med dette vort aabne Brev tiltro og befale os elskelige Oluf Calips, vor Mand og Tjener, at være Rigens Kansler udi Norge, til saalænge forne Peder Hvitfeldt igjen kommer af den Bestilling, han nu udi er; og skal han hjælpe hver Mand, som for ham kommendes vorder for Dom, Lov og Ret, ei anseendes Vild, Venskab, Gunst, Gave, Frændskab eller nogen anden Vild, men aleneste Guds Retfærdighed. Bedendes og bydendes alle vore Undersaatter der sammesteds, Riddersmændsmænd, Borgere, Bønder og alle Andre, at I holde forne Oluf Calips for vor Rigens Kansler og hos ham søge Eders Ret, udi hvis I hveranden have til at tale i de Sager, som bør at forhandles hos Rigens Kansler, til saalænge forne Peder Hvitfeldt igjen tilstede kommendes vorder. Kjøbenhavn 22 Mai 1565. R. VIII. 556. Afskr. II. 754.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at denne Brevviser, os elskelige, hæderlig og høilærde Mand, Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, har været hos os og givet tilkjende, hvorledes at ham skal være bevilget udi det Brev, ham af vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, paa hans Underholdning givet er, at han aarligen skal have af den Eng, til Munkeliv Kloster har hørt, saa meget han kan føde 2 Heste og 8 Kjør med, hvilket ham hertil ikke er udlagt. Sammeledes beretter han, at det Kloster, hvorudi han har hans Vaaning, er saa stort og vidt begrebet, at det er ham umuligt ved Magt at holde, befrygter sig derfor, at han og hans Arvinge skulle komme udi Skade, om der tales paa i Fremtiden, at Klosteret forfalder, eftersom han Eder ydermere berette kan; thi bede vi Eder og begjere, at I lader udlægge ham den Eng, som foran hans Brev omformelder. Desligeste at I lader forvisse ham saa mange af de Huse udi Graabrødre Kloster, som han kan have en bekvem og en god Værelse udi, og dertil saamegen Plads og Rum, som ham behov gjøres, hvilket altid herefter kan blive til en Superintendents Residentse, og dersom nogen Brøst findes paa Husene, at I da lader dem færdig gjøre, og dermed siden Eder forholder, eftersom Ordinantsen udviser; hvis Brøst nu findes paa Klosteret, have vi med forne Doctor Jens Skjelderup omdraget, saa at han eller hans Arvinge ikke skulle stande derfor til Rette. Kjøbenhavn 23 Mai 1565. – Seddel: Sammeledes, dersom der ikke findes til Munkeliv Kloster saa meget Eng, som ham kan udlægges til at underholde 8 Kjør og 2 Heste med, at I da ville finde Raad og udlægge ham saa meget paa et andet Sted, saa det Brev, høimeldte vor kjære salig Herre Fader ham derpaa givet har, maa blive ham fuldgjort. Datum ut in literis. T. VIII. 295. Afskr. II. 291.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige, hæderlige Mand Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, for os har beret, hvorledes at der han er kommet did til Norge, er ham foreviist hans Superintent-Residents at skulle have udi et Kloster der i Byen, hvilket skal være stort begrebet og mange Huse derpaa, saa det ikke staaer ham til ved Magt at holde, og befrygter sig, at naar han er død og afgaaer, skal hans Arvinge tiltales og efter Norges Lov trænges til at staae til Rette for hvis Brøst, som findes paa samme Kloster; da have vi befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa Bergenhuus, at skulle ham forvise saa mange af de Huse udi forne Kloster, som han kan have en god bekvem Værelse udi, hvilke altid herefter maa og skal blive til en Superintendents Vaaning og Residents, og skal samme Residents siden bygges og ved Magt holdes efter Ordinantsens Lydelse; og have vi undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Doctor Jens Skjelderup og hans Arvinge skulle være fri for al Tiltale for hvis Brøst, som nu eller herefter kan findes paa forne Kloster. Kjøbenhavn 23 Mai 1565. R. VIII. 557. Afskr. II. 755.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os elskelige Fru Karen [Knutsdatter Skanke], Christopher Throndssøns [Rustungs] Efterleverske, har ladet give os hendes Armod og Fattigdom tilkjende, og at hun Intet har at underholde sig og hendes Børn med, og derfor begjeret, at vi naadigst ville unde hende Stigtens Rente udi Hardanger, desligeste en Gaard, som ligger udi Oster i Haus Prestegjeld kaldes indre Arne; da efterdi vi ikke vide, hvorledes det har sig med samme Gods, bede vi Eder og begjere, at I derom ville forfare Leiligheden, og dersom samme Gods allerede ikke er Andre forlenet, og vi det fra Slottet kunne ombære, ere vi tilfreds, at hun det udi Forlening maa bekomme og det beholde paa videre Besked uden Afgift; men dersom det er allerede bortforlent eller og ikke kan mistes fra Slottet, da bede vi Eder og begjere, at I udlægger hende udi det Sted nogen Rente, hvoraf hun og hendes Børn kunne have nogen Hjælp til deres Underholdning. Kjøbenhavn 26 Mai 1565. T. VIII. 297. Afsk. II. 292.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, udi nogne vore og Rigens Bestillinge forhindret er, og derfor ikke kan tilstede være sin Befaling at forestaae, have vi tilskikket os elskelige Oluf Calips at være Rigens Kansler der udi Norge, til saalænge forne Peder Hvitfeldt kommer igjen tilstede; thi bede vi dig og ville, at efterdi du har Rigens Segl udi din Forvaring, at du da dermed Intet forsegler uden form Oluf Calips Vidskab og Befaling. Kjøbenh. 29 Mai 1565. T. VIII. 299. Afskr. II. 293.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi udi disse Dage have bekommet din Skrivelse, og som du blandt andet formelder om Rigens Kansler, at det var godt, han var der tilstede, da efterdi vi ham paa denne Tid ikke kunne ombære fra den Bestilling, han nu udi er, have vi tilskikket og befalet os elskelige Oluf Calips, vor Mand og Tjener, at skulle være udi os elskelige Peder Hvitfeldts Fraværelse en Rigens Kansler der udi Norge, og skikke hver Mand Lov og Ret, til saalænge for» Peder Hvitfeldt igjen tilstede kommendes vorder. Som du og giver tilkjende om vor Høvedsmand Gert von Strolens dødelige Afgang, da have vi tilskrevet vor Høvedsmand Cort Blasenap og ham befalet at skulle igjen antage hans Knegte og baade Fenlein lade sig være befalet, eftersom“han dig videre berette kan. Som du og giver tilkjende om de Ryttere, som fra den Svenske redne er, og begjerer at vide, om du dem skal tage udi Tjeneste eller lade dem passere etc., da dersom de ville troligen tjene og dem mod Fienderne lade bruge, ere vi tilfreds, at du dem udi Tjeneste annammer. Og bede vi dig og ville, at du med Alting har god flittig Opseende, og i alle Maade vide og ramme vort og Rigens Gavn og Bedste, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 2 Juni 1565. T. VIII. 301. Afskr. II. 294.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at siden Domkirken der udi Oslo blev Byens Sognekirke, have Borgerne der sammesteds nedbrudt Kirkegaardens Muur og Stenen borttaget, deres egne Huse dermed at forbygge: og derfor skal nu lægges over Kirkegaarden en Almindevei med mere Uskikkelighed, som skeer Kirken og Religionen til Forargelse; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden, og siden tilholder dem, som samme Kirkegaard afbrudt have, at de den selv opbygge eller og tilhjælpe den igjen færdig at gjøre, saafremt de ikke ville lide derfor videre Tiltale. Sammeledes forfare vi, at de Kanniker, som ikke residere hos Domkirken, gjøre Borgerne der udi Byen til deres Procuratores, hvormed Capitlets Eiendom forkommes og forkrænkes; thi bede vi dig udi lige Maade og ville, at du og derom al Omstændighed forfarer og siden har Indseende med, at det holdes efter Kannikers Forleningsbreve og Capitlets Statuter, og hvilke Kanniker, som ikke residere, at de tage de Kanniker, som boe hos Domkirken, til deres Procuratores og ingen anden. Sammeledes at du har flittig Tilsyn med Kannike-Residentserne der hos Kirken, at de bygges og ved Hævd holdes, saafremt de, derpaa boe, ikke ville stande tilrette og bedre hvis derpaa skeer; hvorefter du dig kan vide at rette, og lad det ingenlunde. Kjøbenhavn 4 Juni 1565. T. VIII. 302. Afskr. II. 295.
Oluf Calips fik Brev paa vor og Kronens Part af Tienden af Skeberg og Thorsnes Sogne udi Borgesyssel. Kjøbenhavn 4 Juni 1565. R. VIII. 557. Afskr. II. 756.
Mester Jon, som i lang Tid havde tjent Religionen baade her i Riget [ɔ: Danmark] og nu paa 16 Aar været Læsemester udi Oslo, og der af hans yderste Formue læst og lært, hvilken Bestilling han nu paa Grund af hans Alderdom og hans Øines Skrøbelighed ikke kan forestaae, fik Brev paa det første Kannikedom, som vaccerer udi Oslo Domkirke. Kjøbenhavn 4 Juni 1565. R. VIII. 558. Afskr. II. 757.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand og Tjener, har ladet opsætte et Skib der udi Norge, om hvilket vi have handlet med harm, saa han os det har bevilget at mue bekomme, og have vi derfor længe Tid siden affærdiget dem, som samme Skib hid nedføre skulle, dog er det ikke endnu fremkommet, og kunne vi ikke vide, hvad Aarsage dertil er, at dermed saalænge fortøves og det ikke kommer tilstede; thi bede vi dig og ville, at du strax forfarer derom Leiligheden og siden forordinerer dertil gode duelige Karle, saa mange behov gjøres, og samme Skib uden al Fortog forskikker ind for vort Slot Kjøbenhavn, og tag der aldeles ingen Forsømmelse for; thi os der stor Magt paaliggendes er. Fredriksborg 11 Juni 1565. T. VIII. 305. Afskr. II. 296.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi agte med det første at forskikke en vore Skibe ind udi Langesund efter de store Master, vi der have liggendes; thi bede vi dig og ville, at naar samme Skib did kommendes vorder, at du da strax lader der indskibe forne Master, dertil saa mange Deler, Spirer, Aaretræer, Beggerholt, Baandstager og Brændeved, som Skibet kan bære, og du strax bestiller, at Altingest bliver lagt tilrede, saa at, naar Skibet kommer, at det da strax kan fange sit fulde Lad, og uforsømmeligen komme paa Hjemreisen. Kjøbenhavn 15 Juni 1565. T. VIII. 311. Afskr. II. 296.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du har skrevet hid og givet tilkjende, at der skal ligge saameget Tømmer udi Drammen, som et stort Skib skal kunne drage, hvilket os tilkommer, da have vi affærdiget dette vort Skib efter saameget af samme Tømmer, som det kan føre, bedendes dig derfor og ville, at du af foran Tømmer der lader indskibe saameget Skibet kan bære, dertil det allermeste Bergerholt du kan fange; og hvis af forne Tømmer over bliver, at du det lader ligge tilrede, til der kommer Skibe efter. Desligeste at du lader hugge Beggerholt, det meste du kan bekomme, og i lige Maade lader ligge tilrede, og det ogsaa med forne Tømmer hid forskikker. Sammeledes agte vi med det allerførste at lade skikke vort Skib til Moss efter et Skiblad Tømmer, at du derfor lader lægge tilrede Deler, Beggerholt, Aaretræer og andet Tømmer, saa at, naar Skibet fremkommer, det da strax kunde fange Lad og igjen komme paa Hjemreisen. Kjøbenhavn 15 Juni 1565. T. VIII. 311. Afskr. II. 297.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, som bygge og boe udi Lister Len udi vort Rige Norge, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have affærdiget denne Brevviser Rasmus Axe did til Eder, og der at skulle udtage til vort Behov nogen Baadsmænd, og dem strax iligen hid ned forskikke; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at hvilke af Eder forne N. i saa Maade til vort Behov udtagendes vorder, at I da strax uden al Forsømmelse rette Eder efter at give Eder hid til vort Slot Kjøbenhavn; her skulle I fange videre Besked af vor Admiral, hvorefter I Eder rette skulle; forne N. skal forskaffe Eder Skib, som Eder skal føre, og en Karl, som Eder skal hid fremfølge, at I derfor rette Eder efter at være følgagtige, naar Eder tilsiges og Eder herudinden som lydige Undersaatter lader befinde, anseendes at os og Riget der stor Magt paaliggendes er. Kjøbenhavn 16 Juni 1565. T. VIII. 312. Afskr. II. 297.
Fru Margrete Throndsdatter[1] fik Brev paa Kronens Gaard Fitje paa Stolen [Stordøen] i Sundhordland fri og uden Afgift. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 16 Juni 1565. R. VIII.
Jens Pederssøn fik Brev paa Kronens Gaard Frafjord, som Holger Bagge sidst udi Værge havde, mod sædvanlig Afgift. Kjøbenhavn 18 Juni 1565. R. VIII. 559. Afskr. II. 758. Gfr. S. 418).
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I lader give tilkjende om det tydske Krigsfolk, som vi have liggendes udi Throndhjem og paa Steenvigsholm, og at det allerede har kostet en stor Summa Pendinge og mere det vil gjøre, om de længere skulle fortøve der, saa at der vil falde os fast besværligt dem der længere at holde, see derfor raadeligt og godt at være, at Folket tages igjen udi Aarspendinge, eftersom de tilforn var bestelte, eller og derfra forløves, da ville vi Eder naadigst ikke forholde, at vi have bekommet Skrivelse fra os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, og han giver tilkjende, at Fienderne have gjort Indfald der udi Lenet, og dersom han ikke havde havt samme Knegte, vilde det standet hardt at drive dem tilbage igjen, og de skulle endnu ligge ham for Døren, saa man ikke veed, naar de falde der ind igjen, hvorfor er at befrygte, at dersom vi saa hastigt og uforseendes førdret Knegterne derfra hid ned, og han ikke havde Folket istedet igjen at gjøre Fienderne Modstand, kunde det komme os til stor Skade, dog dersom der var Raad til, at Bekostningerne kunde forringes, saa vi det gjerne; thi bede vi Eder og begjere, at I vilde tilskrive Herluf Skave og Eders Raad og Betænkende derom tilkjendegive, saa og hans Mening igjen forfare, og siden blive tileens, hure Alting os og Riget til Gavn og Bedste kan bestilles, og dersom I kunne faae Raad til saa meget Folk, som den Ort Lands med forvares kan, da mue I siden bestille, at Knegtene forløves og forskikkes ned til Kjøbenhavn; herom ville I Alting selv ydermere betænke, og i de og andre Maade vort Gavn og Bedste vide og ramme, som vi Eder tiltroer; dertil ville vi os visseligen forlade. Fredriksborg 26 Juni 1565. T. VIII. 320. Afskr. II. 298.
Til Herluf Skave, at Hr. Peder Matssøn har ladet berette for Kongen, hvorledes de Svenske har været udi Herdal Sogn, der som han var Prest, og forne Sogn afbrændt, og er begjerendes, at han igjen maatte forsørges med et andet Sogn der udi Stigtet, og Kongen ham naadigst undt har det første Sogn, der vaccerer og ledigt bliver. Kjøbenhavn 3 Juli 1565. T. VIII. 327. Afskr. II. 300.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Anders Pederssøn, Borgemester udi vor Kjøbstad Bergen, har beret for os, hvorledes at han for nogne forleden Aar har bygget og opsat et Bolværk udenfor hans Gaard der sammesteds efter deres Bylov, hvorpaa de tydske Kjøbmænd paa Bryggen udi Bergen gave Klage udi den Herredag udi Odense. Udi den Afsked, som gik samme Tid imellem Stæderne og de Norske, blev samme Bolværk kjendt ved Magt at skulle blive efter den Doms Lydelse, som derpaa tilforn sagt var, til saalænge det blev med Rette afvunden igjen. Siden den Tid har fore Anders Pederssøn ladet opsætte ovenpaa forne Bolværk et Plankeværk, dermed han haver indhegnet den ene Side paa samme Bolværk, hvorpaa de paa Bryggen klagede og mente, for Plankeværk imod forne Afsked at være bygget, og finge en Dom derpaa, saa forne Anders Pederssøn samme Plankeværk igjen skulde nedtage, og siden være udi vor og vor elskelige Danmarks Riges Raads Kjendelse, hvis hans Fald skulde være for samme Afskeds Overtrædelse, eftersom den Sag videre forløben er og sig tildraget har. Da efterdi forne Anders Pederssøn har nu været her hos os og sig underdanigen med os derom at ville fordrage og forene, og ingen hans Vederpart var tilstede, som til Sagen kunde svare, saa, efterdi vor Leilighed sig paa denne Tid ikke begiver nogen de Sager at kunne forhandle, have vi naadeligen optaget alle forne Sager, som forne Dom om formelder, uanklaget af begge Parter at skulle opstaae til en Tid, at vor Leilighed sig kan begive, saa vi med forne vore elskelige Rigens Raad kunne samme Sag forhøre udi Rette, og da at gaae derom hvis Lov og Ret er. Kjøbenhavn 3 Juli 1565. R. VIII. 559. Afskr. II. 759.
Laurits Hummer fik Brev paa det Kannikedom udi Oslo Domkirke, som vaccerer efter Laurits Harildssøn. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 Juli 1565. R. VIII. 560. Afskr. II. 760.
Fr. II. V. s. G. t., Vi have bekommet Eders Skrivelse og deraf forfaret, hure Leiligheden sig begiver med vort Slot Baahuus, at der skal være Brøst for Krigsfolk, Skøt, Krud, Fetalie og anden Deel, og som I give tilkjende, at I have tilskikket og forordineret Thime Abildgaard med et Fenlein danske Knegte at skulle give sig her ind paa Slottet, da have vi os det naadigst vel ladet befalde, forsee os, Jens Ulfstand sig med samme Knegte vel skal kunne behjælpe, saa det ikke skal gjøres behov mere eller andet Folk did at forordinere, og ikke vide vi heller paa denne Tid nogen Raad til tydske Knegte did at forskikke, det vi og forne Jens Ulfstand have tilskrevet; hvad Skøt belanger, som han beklager sig at have Brøst for, vide vi ham heller ikke at kunne forskaffe, thi vi have det udskikket paa vore Orlogsskibe, og have vi nu ladet forskikke til forne Jens Ulfstand 4 Tønder Slangekrud og 2 Tønder Kjørnekrud; vi ville og lade bestille, at ham mere Krud med det allerførste skal blive tilskikket; og hvad udi Eders Skrivelse formeldes om Proviant til Baahuus, da have vi befalet vor Statholder at skulle finde der Raad til, saa han strax med det første skal blive dermed forsørget. Om Proviant at forskaffe have vi og gjort vor muligste Flid, at I dermed skulle blive forsørget, vi forsee os ikke andet, at I nu dermed skulle være undsat, og ville og fremdeles med al Flid bestille, at Eder skal tilføres det meste muligt er, hvilket vi naadigst Eder ikke ville forholde; vi ville og ikke tvivle, at I jo samtlig ville beraadslaae og nogen Middel foretage, saa at der noget os og Riget til Gavn kan blive udrettet; dertil vi os visseligen ville forholde. Kjøbenh. 19 Juli 1565. T. VIII. 336. Afskr. II. 300. Til Herremændene, som ligge udi Slotsloven paa Baahuus.
Fr. II. V. G. t. Vid at vi forfare, at I udi denne nærværende Feide skulle have ladet Eder finde der paa vort Slot Baahuus udi Beleiringen, og hos vor Lensmand der sammesteds som gode, troe Adelsmænd Eder holdet, hvorfor vi Eder naadigst betakke, ville og slig Eders underdanige Troskab med al Naade betænke, bedendes Eder og begjere, at I endnu fremdeles Eder med al tro Villighed lader befinde, og som ærlige Mænd vel anstaaer, tilhjælpe vore og Rigens Fiender at afværge, om Noget paakomme, dertil vi os visseligen ville forlade. Kjøbenhavn 19 Juli 1565. T. VIII. 337. Afskr. II. 301.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og deraf forfaret, hvad Brøst der er paa Slottet for Proviant og anden Deel, og som du formelder om nogle tydske Hageskytter og dubbelt Soldener, som du vil have der ind paa Slottet, da vide vi dem paa denne Tid ikke at kunne bekomme; thi, dersom de skulde tages fra Regimentet der over forringet, hvilket os derfor vilde falde fast besværligt, og forfare vi af vore Commissariers Skrivelse, at de have dig tilskikket et Fenlein danske Knegte ind paa Slottet, derfor forsee vi os de skulle vel gjøre det bedste og lade dem bruge, hvor du dem behov har, naar de noget blive underviste og afret, og skikke vi dig nu 4 Tønder Slangekrud og [2] Tønder Kjørnekrud, og er her ikke mere paa denne Tid at aflade; vi ville dig lade bestille, at du med det første med mere Krud skal blive forsørget, og som du skriver om mere Skøt til Slottets Behov, da er det her ikke at bekomme; thi vi have ladet det udskikke paa vore Orlogsskibe; hvad du formelder om Proviant, som du skal have Brøst for, da have vi befalet vor Statholder at skulde finde der Raad til, saa du med det Allerførste skal blive dermed undsat, saameget mest muligt er, bedendes dig og begjere, at du herefter som tilforn med Altingest har god Opseende, og dig udi alle Maade som en ærlig Mand anstaaer forholder, eftersom vi dig tiltroer; vi ville med al Naade bekjende. Kjøbenhavn 19 Juli 1565. T. VIII. 337. Afskr. II. 302.
Pros Lauritssøn [Hørby], Lagmand i Oslo, fik Følgebrev til Bønderne udi Nedenes Len, som Peder Hvitfeldt nu udi Værge har. [Mut. mutand. som Brev ovenfor S. 376]. Kjøbenhavn 9 August 1565. R. VIII. 561. Afskr. II. 760.
Pros Lauritssøn Lagmand udi Oslo fik Bestilling at skulle udtage over alt Norge de allerfleste og bedste Baadsmænd der er at bekomme til at bruge paa Orlogsskibene paa Foraaret, og altid sidde tilrede, indtil de fik videre Besked. Kjøbenhavn 10 August 1565. T. VIII. 351. Afskr. II. 303.
Pros Lauritssøn fik ligeledes Bestilling at skulle omdrage til Kongens Fogder og Embedsmænd, at de skulle lade hugge paa Kronens Skove det meste Tømmer, Sagdeler, Master og Spirer, som det er muligt at bekomme, og nedføre det til næste Ladesteder. Kjøbenhavn 10 August 1565. T. VIII. 351. Afskr. II. 303.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at os elskelige Erik Rosenkrands’s Foged Jens Gregerssøn skal have et Skib, hvilket vi ville kjøbe; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne handler med forne Jens Gregerssøn om forne Skib og det kjøber os til Bedste og derudinden gjør din Flid, saa vi mue det bekomme for et skjelligt Værd, og at du videre lader det forthue (?) og derpaa hugge Porte, og lader indskibe saa meget Tømmer eller Tjære, som det kan drage, og strax paa Foraaret hid ned forskikker det med Pros Lauritssøn. Sammeledes bede vi dig og ville, at du os til Bedste kjøber al den Tjære, som udi dine Len falder og fangelig er, og den ogsaa hid ned forsender. Kjøbenhavn 10 August 1565. T. VIII. 352. Afskr. II. 303.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at os elskelige Borgemestere og Raads af Lybeks Orlogsskibe for Fienderne have lidt Skade, saa de ere blevne ufærdige, og de nu ere tilsinds samme deres Skibe igjen at forbygge og færdige gjøre, da have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Borgemestere og Raad mue ved deres Fuldmægtige lade kjøbe i Drammen, Kobbervig og andensteds udi vort Rige Norge Egetømmer, Deler, Master, Spirer og andet Tømmer, som de til forne deres Skibe behøve, og det siden toldfri udføre; thi bede vi og byde vore Fogder og Embedsmænd udi forne vort Rige Norge, alle og hver særdeles, som de Lybskes Fuldmægtige med dette vort aabne Brev besøgendes vorder, at I ere ham behjælpelige forne Tømmer at mue bekomme, desligeste hjælper at nedslæbe det til Stranden til de Ladesteder, som samme Tømmer kan indskibes. Kjøbenhavn 14 August 1565. T. VIII. 354. Afskr. II. 304.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have befalet os elskelige Pros Lauritssøn, [Lagmand] udi vor Kjøbstad Oslo, at skulle udtage paa Landsbyerne og udi Kjøbstæderne der udi vort Rige Norge de fleste og bedste Baadsmænd, der er at bekomme, til at bruge udi vor Tjeneste paa vore Orlogsskibe udi Foraaret, sammeledes at skulle bestille Egetømmer, Master, Spirer, Sagdeler, Oretræer og anden Tømmer at skulle hugge til samme vore Orlogsskibes Behov og anden Nødtørft; thi bede vi dig og ville, at du er ham behjælpelig udi dit Len at mue bekomme de fleste Baadsmænd muligt, og de som duelige ere og vi kunne være tjent med, at de nu strax udtages, saa vi paa Foraaret, naar tilsiges, mue dem bekomme, sammeledes udi dit Len N. god
Lad Tømmer, og det lader nedføre til de næste Ladesteder ved- ↑ Jfr. Berg, Underretning om Landværnet S. 315.
</noinclude> Søsiden, saa at vi strax paa Foraaret det med vore Skibe kunne
lade hente. Kjøbenhavn 14 August 1565. T. VIII. 355. Afskr. II. 304.
Bartholomeus Thinappell, Borgemester til Lybek, fik Brev at maatte lade besegle en Havn paa Island. Kjøbenhavn 14 August 1565. R. VIII. 561. Afskr. II. 761.
Johan Fellesenn [Jellufssøn] Falkener, Borger og Kjøbmand til Amsterdam, fik Brev om efter medfølgende Registre at forskaffe hans Maj. Boldavit, Spiger og anden Deel til hans Skibes Udredning. Til Betaling herfor har Kongen befalet sin Kjøbmand paa Færø at bringe ham denne Øs Producter, og Erik Rosenkrands paa Bergenhuus at sende ham Bergerfisk og anden Deel, han kan aflade. T. VIII. 357. Afskr. II. 305.
Erik Rosenkrands paa Bergenhuus fik, som i foregaaende Brev omtalt, Befaling at sende Johan Falkener til Amsterdam, hvis Huder, Skind, Talg og andre Vare, som der udi Lenet falder, saa og Bergefisk, komme overeens med ham om Prisen og modtage hans Kvittering. Kjøbenhavn 16 August 1565. T. VIII. 358. Afskr. II. 306.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi tilforn have skrevet Eder til (ovenfor S. 418), at I paa vore Vegne skulle med Rette tiltale og forfølge vore Undersaatter, Capitel udi Throndhjem og Borgemester, Raadmænd og Menighed der sammesteds, for at de dem ikke saa tilbørligen mod vore og Rigens Fiender have forholdet, som det sig burde, og I dem for denne Sag har udi Rette stevnet at skulle møde St. Olafs Dag, hvorfor de nu underdanigst have ladet os besøge, begjerendes, at det maatte dermed opstaae, til Gud vil denne Feide var kommet tilende, siden ville de være overbødig at pleie Minde og Ret; da have vi os derom betænkt, og eftersom Leiligheden sig begiver for godt anseet, at samme Sager mue blive bestandendes paa denne Tid, bedendes Eder derfor og begjere, at I dermed lader opstaae, til Gud vil vi kunne komme til nogen Rolighed, siden kan den Bestillinge og andet mere magtpaaligger forhandles og tilendegjøres. Kjøbenhavn 20 August 1565. T. VIII. 362. Afskr. II. 306.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at vore egne Undersaatter saavelsom Fremmede kjøbe og udføre der af vort Rige Norge hvis gode Vare der falder udi Landet, og igjen intet uden Ballast indføre, saa at hverken Bønder eller Krigsfolket der Noget kunne fange fal, hvis de til deres Nødtørft behøve; da paa det der maatte findes Raad til, at vore og Rigens Indbyggere af slig Handel ikke skulle fordærves, og at vort Krigsfolk kunde fange tilkjøbs hvis de Behov have, bede vi dig og ville, at du dermed har flittig Indseende, og det saa forskaffer, at hvilke som med Kjøbmandskab der udi Landet handle og vandle, og ville udføre hvis gode Vare der falder, at de igjen indføre de Vare, som Undersaatterne kunne have Gavn af, og de, som Intet indføre, at dem ikke heller stedes der noget at udføre. Sammeledes have vi bevilget, at vore Knegte, som under vor Høvedsmand Cort Glasenap ligger og der hos dig ere, mue blive afbetalt hvis dem af deres Besolding tilstaaer, Halvparten med Daler og anden Halvpart med Klippinge, at du derfor paa vore Vegne det vilde bestille og dem samme deres Fortjeneste Besolding afbetale; desligeste have vi undt forne vor Høvedsmand Cort Glasenap Foder paa 3 Klippere, bedendes dig derfor og ville, at du forskaffer ham paa vore Vegne Foder paa samme 3 Klippere, og efterdi vi forfare, at vort nyt Klippinge der fast holdes uværdt og for fulde ikke indtages eller udgives, sende vi dig endnu herhos vort aabne Brev derom, hvilken du kan lade forkynde, og ville vi, at du det overholder og lader straffe dem, derimod gjøre. Kjøbenhavn 21 August 1565. T. VIII. 365. Afskr. II. 308.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt vort Rige Norge, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at vor Mynt Klippinge der hos Eder aldeles foragtes, og ikke for fulde kunne udgives, og vort Krigsfolk og andre, som til deres Nødtørft ville kjøbe, hvis de Behov have, for samme Mynt intet kunne faae fal, uanseendes at vore Breve og strenge Mandater derom udganget er, thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter forne vor Mynt Klippinge udi Kjøb og Salg for den Værd, de myntede ere, som er 3 Mark for en Daler, for fulde at indtage og udgive. Findes nogen herefter, som forne vor Mynt Klippinge foragte og for fulde ikke ville indtage, da skal han derfor straffes paa Livet uden al Naade; bedendes og bydendes vore Fogder, Embedsmænd, Borgemester, Raadmænd og alle andre vore Befalingsmænd, at I hermed har god flittig Op seende, og dersom Nogen findes herimod at gjøre, at I da der over straffe, eftersom før er rørt, saafremt I ikke ville stande os derfor tilrette. Kjøbenh. 26 Aug. 1565. T. VIII. 362. Afskr. II. 307.
Fr. II. V. G. t. Vid, at Kongen af Sverige er nu nederdraget for vor Kjøbstad Varberg, og har med sig al hans Magt; thi bede vi dig og ville, at du vender nu al din Flid for at gjøre et Tog ind udi Sverige og der tilføier Fienderne Skade og Afbræk saa meget mest muligt er, og dig derudinden beviser, saa at vi mue forfare, at du der noget mærkeligt udret har; vi skikke dig herhos vort aabne Brev til Bønder og menige Almue, at de skulle være dig hørige, lydige og følgagtige, hvilke du til des Behov kan have at bruge. Dersom du kan fange nogen enten gamle Hofmænd eller andre formuendes Bønder, paa Bygden boendes, der ville følge dig med Heste og Harnisk og troligen lade dem bruge, da ville vi dig Fuldmagt give paa vore Vegne at unde dem Frihed paa deres Gaarde, de udi boe, paa nogen Aars Tid, hver eftersom han tjenendes vorder, og derpaa give dem dit Brev. Kjøbenhavn 26 August 1565. T. VIII. 369. Afskr. II. 309.
Christiern Munk fik Brev at hjælpe Skipper Rasmus Kruse til at faae det af ham førte Skib Svanen ladet med Tømmer til Orlogsskibenes Behov. Kjøbenhavn 28 August 1565. T. VIII. 370. Afskr. II. 309.
Axel Urne fik Brev, at Bønderne udi Tunsberg Len, som ligge og tjene til Sæm Gaard og Christiern Munk nu udi Værge har, strax herefter skulde svare ham. Helsingborg 29 August 1565. R. VIII. 582. Afskr. II. 786.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at vi nu paa det nye have bekommet Skrivelse fra os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, og forfare, at der skal være Brøst for Underholdning til det Krigsfolk, han har der hos sig, desligeste at vi af deres Besolding skal være dem nogen Maaneder skyldig; da efterdi det vil falde os fast besværligt herfra at opskikke Alt, hvis dem behov gjøres, bede vi Eder og begjere, at I ville gjøre Eders Flid at forskaffe ham der fra Bergen og af Eders Len Fetalie til Hjælp samme Folk med at underholde, og Pendinge til at betale med, hvis vi dem skyldig ere. Og efterdi samme Krigsfolk er der til stor Pendinges Udgift, have vi tilforn af Eder skriftlig begjeret, at I forne Herluf Skave ville tilskrive og Eder med ham forlige, om der stod Raad til, at der kunde forordineres saa megen anden godt Folk enten udi Aars Pendinge eller udi andre Maade os til ringere Udgift, som kunde forbede den Ort for Fienderne, og Knegtene siden derfra kunde hid ned forskikkes; thi at før andet Folk kom did, som Fienderne kunde afværge, om noget Indfald skede, synes os ikke raadeligt Knegtene derfra at førdre; bedendes Eder endnu og begjere, at I derom og i alle andre Maade vil betænke det Bedste og vort Gavn vide og ramme, som vi Eder tiltroe, dertil vi os visseligen forlade. Helsingborg 2 Septbr. 1565. T. VIII. 374. Afskr. II. 310.
Fr. II. V. G. t. Vi have af din Skrivelse forstaaet, at der skal være Brøst for Underholdning til det Krigs[folk], du der har, saa og at vi blive dem nogne Maaneder skyldig etc., da efterdi herfra vil være for langt at forskikke enten Pendinge eller Fetalie, have vi tilforn tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, at han fra Bergen og hans Len vilde forskaffe dig Underholdning og Pendinge til Krigsfolket, og have vi nu paa det ny igjen tilskrevet ham derom, skikke dig herhos Brevet, at du ham det til Hænde kan forskaffe. Som du og formelder om Capitel udi Throndhjem, og Borgemester og Raadmænd der sammesteds, da have vi udi lige Maade tilskrevet Erik Rosenkrands, at han med den Forfølgning, som han har med dem paa vore Vegne begyndt, skal lade opstaae, til denne Feide har Ende, og sender dig herhos vort Brev derom til ham, at du det ham lader overantvorde, saa han sig derefter kan vide at rette. Desligeste skikke vi dig vort aabne Brev om Mynten, hvilket du kan lade forkynde, og siden derover holder og lader straffe over dem, derimod gjøre. Helsingborg 2 Septbr. 1565. T. VIII. 375. Afskr. II. 311.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Fredrik Knevel, lybske Admiral og Raadsforvante, maa nu strax lade bygge og oprette paa vor og Kronens Grund udi vort Rige Norge 2 Boder, den ene udi Hermensund, den anden udi Molsund [begge i Viken], og forne 2 Boder med deres Grund og Byggested have, nyde, bruge og beholde for sig og sine Arvinge til arvelig Eiendom, og skal han og hans Arvinge der sammesteds under Landet mue lade fiske og der med Salten [Silde-Saltning] lige ved andre, som forne Fiskeri besøge, bruge deres Haandtering, Handel og Kjøbmandskab, udi alle Maade uforhindret; dog saa de skulle være os og vore Efterkommere, Konger udi Danmark og Riget, huld og tro, og vor og vore Rigers Gavn og Bedste vide og ramme, saa og vor Skade og Fordærv af deres Formue afværge og forekomme, og skulle de aarligen til gode Rede udgive til os og Kronen slig Told og Rettighed, som de af Rette pligtig ere. Cum inhib. sol. Helsingborg 2 Septbr. 1565. R. VIII. 582. Afskr. II. 786.
Erik Rosenkrands fik Følgebrev til Bønderne paa Færø, som strax herefter skulde svare ham aarlige Landgilde o. s. v. [mut. mutand. som ovenfor S. 376]. Kjøbenhavn 1 Octbr. 1565. R. VIII. 562. Afskr. II. 761.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Hr. Peder Skram til Urup, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Lagholm, har beret for os, hvorledes at alt hvis Gods, han udi Forlening har, saa og hans Arvegods udi Sønder- og Nørre-Halland liggendes, ere meste Parten af Fienderne bleven forbrændt og fordærvet, saa at han deraf til Underholdning eller anden Nødtørft føie eller ingen Hjælp kan have, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og paa det forne Hr. Peder Skram saameget des bedre kan holde vort Slot Lagholm udi en tro Haand os og Riget til Bedste, undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene ham vort og Norges Krones Len Bratsberg Gaard med Skiens Syssel og Gimsø Kloster, som os elskelige Mogens Pederssøn [Galt], vor Mand og Tjener, nu udi Værge har, med Bønder [o. s. v. mut. mutand. som Brev ovenfor S. 404. Kjøbenhavn 2 Octbr. 1565. R. VIII. 563. Afskr. II. 761.
Anders Nilssøn i Krogen fik Brev paa Dals Skibrede i Sogn, mod at være Lensmanden paa Bergenhuus hørig, og mod aarligen at betale slig Afgift, Tjeneste, Tynge og Besværing, som Erik Rosenkrands ham foresættendes vorder. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 567. Afskr. II. 765.
Hans Bartskjær fik Brev paa Kronens Gaard Huseby i Vesteraalen uden Afgift. Han skulde være Lensmanden paa Bergenhuus hørig. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 568. Afskr. II. 766.
Fr. II. G. a. v., at vi forfare, at vort Slot Bergenhuus skal have stor Brøst for en Ladegaard, og at hertil nu er aldeles ingen Avl, da efterdi os er beret, at den Gaard Ask paa Askøen tilforn har været en Ladegaard til forne Bergenhuus, have vi befalet og Fuldmagt givet, og med dette vort aabne Brev Befaling og Fuldmagt give os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa forne vort Slot Bergenhuus, at skulle magelægge os til forne Ask, saa og alt det Gods, som ydermere findes paa Askøen, baade Forlening og Arvegods, ehvem det udi Værge har, og derfor igjen udlægge den fyldest Vederlag af andet vort og Kronens Gods; thi bede vi Eder alle Lodseiere paa form Askø og af hver besynderligen begjere, at I ville unde os for Magelag alt forne Gods at mue bekomme; forne vor Lensmand skal efter uvillige Mænds Sigelse paa vore Vegne gjøre Eder Udlæg, saa Eder skal skee Skjel og Fyldest. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 568. Afskr. II. 767.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa til Damsted, Jens Pederssøn til Bro, Erik Ormen [Ormssøn] til Vatne, Amund Lauritssøn til Ske, Jens Skjelderup, Doctor og Superintendent udi Bergens Stift, Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, Christopher Nilssøn, Lagmand i Stavanger, Laurits Pederssøn, Lagmand i Bergen, Laurits Woug, Olaf Anderssøn og Thønnes Smed, Raadmænd der sammesteds, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi have befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at afdele alle de Søboder og Huus, der stande udi Dreggen i vor Kjøbstad Bergen, vort Slot til Hinder og Trængsel, og vi nu bruge en Part af samme Grunder i Dreggen til Kaalgaarder og anden Brug til forne vort Slot og Forsvar, at en Part, som samme Grunder arveligen have tilhørt, endnu ingen Udlæg derfor bekommet have; thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I med det allerførste paa beleilig Tid Eder forsamle udi forne vor Kjøbstad Bergen, naar forne Erik Rosenkrands Eder paa vore Vegne derom tilsigendes vorder, granskendes og forfarendes al Leiligheden derom, og da udlægger hver, som med Brev og Segl kunne bevise sig at være ret Eier til nogen Grunde i Dreggen, som vi til forne vort Slot bekommet har, Fyldest og Vederlag derfor af vore og Kronens Grunder udi Bergen, saa og af de øde Klosters og øde Kirkers Jorder og Grunder der sammesteds, som os tilkommer, saa at samme Lodseiere skeer Skjel og Fyldest, for hvis de udi Dreggen mist haver, enten udi bygt eller ubygt Jord, og at I have flittig Indseende, at os og Kronen ikke skeer for kort, givendes fra Eder beskrevet etc. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 569. Afskr. II. 768.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa til Damsted, Jens Pederssøn til Bro, Erik Ormssøn til Vatne, Amund Lauritssøn til Ske, Mads Størssøn i Bergen, Christopher Nilssøn i Stavanger, Lagmænd Nordenfjelds i Norge. Vider, at vi have befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at skulle paa vore Vegne tilskifte os Ask og saa meget Gods, som paa Askøen liggendes er, ehvem det eier enten for Forlening eller Arv; thi bede vi Eder og befale, at I forsamle [Eder], naar og hvor forne Erik Rosenkrands Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, tagendes til Eder gamle Oldinge, og da udlægge og fuldgjøre Lodeierne, som Gods have paa forne Askøen, af vore og Kronens Gaarde og Gods, efter forne Erik Rosenkrandses Underviisning, at hver fanger Fyldest og Vederlag for hvis de paa Askøen have og vi af dem bekomme, saa at det gaaer ret og ligeligt til, og det giver fra Eder beskrevet etc. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 570. Afskr. II. 769.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, nogen Tid siden forleden med en Fundats for os har ladet bevise, at hans Forældre have givet til Lysekloster et Steenhuus, paa Vor Frue Kirkegaard udi Bergen staaendes, og en Grund paa Stranden liggendes der sammesteds, kaldes indre Arnegaard, som Rasmus Smed nu skal paa boe, og Abbeden udi forne Kloster har udgivet sit Grundbrev, lydendes, at naar Fundatsen ikke ved Magt holdtes, da skal samme Steenhuus og Grund komme igjen til dem, det bortgivet havde, eller deres Arvinge, hvorfor forne Erik Rosenkrands underdanigst er begjerendes, at vi ville naadigst tilstede ham at maae bekomme samme Steenhuus og Grund; da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Erik Rosenkrands maa til sig annamme forne Steenhuus og Grund indre Arnegaard, og han og hans Arvinger det, saavidt de findes at have Ret til, at have, nyde, bruge og beholde som andet deres Arvegods. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 570. Afskr. II. 770.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, at der staaer en Capel paa Domkirkens Kirkegaard udi Stavanger, som kaldes Vor Frue Kirke, og staaer og aldeles forfalder, hvilken Capel vore Undersaatter, Borgerne der sammesteds, ere begjerendes at maatte fange til et Raadhuus, da have vi derfor af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter, Borgere udi forne Stavanger, sammeledes og menige Almue, som bygge og boe udi Stavanger Lagsogn, mue samme Capel bekomme og det ubehindret nyde, bruge og beholde til et Raadhuus og Lagthingshuus, dog saa at de skulle lade færdig gjøre samme Huus, og det under Tag og udi god Hævd og ved Magt holde, hver for sin Aánpart, eftersom os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, med bedste Mænds Raad dem forvisendes og tilsigendes vorder, og naar for vore Borgere og menige Almue i forne Lagsogn det saa bygt og forbedret have, skulle de det alletid mue have og beholde for et Raadhuus og Lagthingshuus. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 572. Afskr. II. 772.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har ladet berette for os, at der skal være et Prestegjeld ledigt, kaldes Trums Gjeld udi Trumsen, og den der sidst med forlenet var, skal være død og afgangen; thi have vi undt og tilladt, at denne Brevviser Hans Bagge maa bekomme samme Gjeld, og det have, nyde, bruge og beholde uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal forskaffe en god, gudfrygtig, lærd Mand, hvilken Superintendenten kjender god udi Levnet og Lærdom, som Sognefolket udi forne Trums Prestegjeld kan forestaae og gjøre dem den tilbørlige Tjeneste inden Kirken og uden, som han sine Sognefolk pligtig er etc. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 572. Afskr. II. 773.
Laurits Hanssøn, Skriver paa Bergenhuus Slot, fik Livsbrev paa Kronens Gaard Herlof [Herla] uden Afgift; han skal være Lensmanden paa Bergenhuus hørig. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 Octbr. 1565. R. VIII. 573. Afskr. II. 773.
Erik Ormssøn [til Vatne] fik Brev paa Kronens Gaard Thore paa Jæderen fri og uden Afgift, dog saa at han skal tjene os og Riget deraf med 1 Hest og 1 Gerustkarl tillands eller 1 væragtig Karl til Skibs med Kost og Fetalie, naar han derom tilsiges. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 5 Octbr. 1565. R. VIII. 565. Afskr. II. 762.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os elskelige Axel Gyntelberg, vor Mand og Tjener, har nu været her hos os og underdanigst begjeret, vi naadigst til hans Underholdning vilde unde og forlene ham vor og Norges Krones Gaard Torgen paa Helgeland liggendes; da dersom I kunde forhandlet, at Bonden maa blive forsørget med en anden Gaard at boe paa, saa han sig ikke skal have at beklage, ere vi tilfreds, at han forne Gaard Torgen med sin Rente og rette Tilliggelse maa bekomme og den beholde fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, og dersom I paa Helgeland eller andensteds kunne bruge forne N. i nogen Bestilling, som I kunde tænke ham at være os gavnlig udi, maa I handle med ham derom og dermed unde ham den Fordeel, en Anden bekommer. Kjøbenhavn 7 Octbr. 1565. T. VIII. 409. Afskr. II. 312.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Jørgen Daa, vor Mand, Tjener og Embedsmand udi Udsteen Kloster, Mads Størssøn, Lagmand udi Bergen, og Jens Pederssøn, Lagmand paa Steig, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Axel Gyntelberg, vor Mand og Tjener, har beret for os, hvorledes at hans Hustru [Kirstine Throndsdatter Benkestok] og hendes Medarvinge, Thrond Benkestoks Børn, nogen Tid siden forleden have mist nogne Grunde og Eiendomme udi vor Kjøbstad Bergen, som bleve efter vor Befaling udlagte udi Alminding, og dem ingen Vederlag endnu derfor skeet er, som forne Axel Gyntelberg Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder og befale, at I med det første Eder forsamle udi forne Bergen, granskendes og forfarendes al Leiligheden om forss Grunder og Eiendom, som forne Thrond Benkestoks Børn ombaaret have, og siden paa vore Vegne udlægger dem Fyldest udi anden vor og Kronens Eiendom der udi Byen, for hvis de udi saa Maade mistet have, og hvis I udi saa Maade dem udlæggendes vorder, at I det give fra Eder beskrevet, at vi os derefter kunne vide at rette. Kjøbenhavn 7 Octbr. 1565. R. VIII. 565. Afskr. II. 763.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa til Damsted, Jens Pederssøn til Bro, Christopher Nilssøn [Grøn], Lagmand udi Stavanger, Hr. Jon Guttormssøn [Biskop i Stavanger], Peder Kold til Nesse, Olaf Komp paa Aabrustad og Orm Amundssøn paa Byre, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, at Dalemændene udi Birkrems Sogn have for nogen Tid bekommet 2 Domme af os elskelige Christopher Hvitfeldt og andre gode Mænd, udi hvilke Domme de ere forviste at rense Aaerne udi Fotelandsfos og borttage løse Stene og andre Stokke, som kunne være nedrevne og forhindre Fiskens Opgang, og der de det have gjort og udrettet, have de dermed ikke ladet dem nøie, men derover med deres Anhængere ere tildragne med Vold og Vælde, og imod Loven brudt og brændt Fjeldet udi Fotelandsfos og nedbrudt, forødt og fordærvet Fotelandsmænds Kjærsteder og Kvernsteder, og gjort os og Kronen, Fotelandsmænd saavelsom andre, der have Laxefisket, en ubodelig Skade efter som Erik Rosenkrands’s Fuldmægtige med et beseglet Vidnesbyrd derom udgivet for os beviist har. Thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I paa beleilig Tid Eder forsamler hos for Fotelandsfos, naar forne Erik Rosenkrands Eder paa vore Veghe derom tilsigendes vorder, tagendes til Eder andre gamle Oldinge og Danemænd, som I kunne tænke dertil bekvem er, og lovligen tilstevnendes forne Dalemændene i Birkrems Sogn med deres Anhængere (sammeledes alle dem, som der paa klage, at dem er skeet slig Skade) for Eder, og siden endeligen og lovlig uden al Skudsmaal dømme derpaa, hvorvidt samme Dalemænd i Birkrems Sogn ere pligtige at tappe og lukke det Hul og Aargange igjen, de have saa brudt og brændt, os og Kronen, den menige Mand saavelsom Fotelandsmænd til stor Skade; sammeledes at I afsige, hvad de og deres Anhængere ere os faldne, for de saa med Vold og Vælde imod Loven have tilfaret og brudt og brændt Bjerget udi Fossen, og nedbrudt, forødt og fordærvet Fotelandsmænds Kjærsteder og Kvernsteder, og om de ikke straxens ere pligtige at gjøre det Hul saa lidet, som det var tilforn, og opbygge samme Fotelandsmænds Kjærsteder og Kvernsteder, udi lige Maade og gjøre dem saa gode, som de vare tilforn, og forskaffet, at Fotelandsmænd komme til deres Fiskeri igjen, som de det tilforn havt har. Kjøbenh. 7 Octbr. 1565. R. VIII. 566. Afskr. II. 764.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har ladet berette for os, hvorledes at Hr. Nils Jørgenssøn skal være ordineret og efter Ordinantsen kaldet til Alstahaug Prestegjeld paa Helgeland liggendes, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade bevilget og samtykt, og nu med dette vort aabne Brev bevilge og samtykke samme Kaldsbrev, saa at forne Hr. Nils Jørgenssøn maa og skal forne Prestegjeld have, nyde, bruge og beholde emeden og al den Stund han efter Ordinantsen sig forholder og det ikke forbryder, og skal han lære og prædike Guds Ord og Evangelium reent og klart og i alle Maade skikke sig udi Levnet og Lærdomme, saa han findes ustraffelig, og gjøre hans Sognefolk slig tilbørlig Tjeneste inden Kirken og uden, som en Sogneprest sine Sognefolk pligtig er. Kjøbenhavn 9 Octbr. 1565. R. VIII. 571. Afskr. II. 771.
Hr. Peder Hanssøn fik udi lige Maade Brev paa Buxnes Prestegjeld udi Lofoten. Dat. u. s. ibid.
Olaf Calips, Norges Kansler, fik Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Provstiet udi Oslo og udi Mossedal, som Peder Hvitfeldt hertil i Værge havt har, undertaget saa mange vi os elskelige Peder Knudssøn deraf forlent har, at de strax herefter skulle svare ham. Kjøbenhavn 11 Octbr. 1565. R. VIII. 584. Afskr. II. 788.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at os elskelige Erik Ormssøn, vor Mand og Tjener, er af os til Magelag begjerendes 2 vore og Norges Krones Gaarde, der til vort Slot Bergenhuus liggendes, som kaldes Ouglang [Aukland paa Stordøen] og Stuffue [Stue, paa Stordøen], og derimod til Vederlag vil give os lige godt igjen af hans Arvegods, som han siger og Eder selv ydermere berette kan; da efterdi vi ikke vide Leiligheden, bede vi Eder og begjere, at I paa vore Vegne Altingest ville lade forfare, og dersom I kunde tænke os og Kronen kan skee Skjel, ere vi vel tilfreds, at forne Erik Ormssøn mue samme 2 Gaarde til Magelag bekomme, og at I gjør det med ham tilende og har Indseende med, at os ikke skeer forkort. Kjøbenhavn 12 Octbr. 1565. T. VIII. 414. Afskr. II. 312.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi have tilskrevet og befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle handle med vore Undersaatter udi Agershuus Len og andre Len Søndenfjelds udi vort Rige Norge, saa de skulle bestærke dem med Skjøt, Skjøttebaade og Værger, eftersom vore Undersaatter udi Bergenhuus Len og deromkring gjort have, dermed de kunne forekomme og afværge vore og Rigens Fiender, hvor og naar Behov gjøres; da paa det forne vore Undersaatter skulle findes saa meget villigere af deres Formue at hjælpe til samme Skjøt og Skjøttebaade at bekoste, efter forne vor Lensmands Underviisning, love og tilsige vi, og nu med dette vort aabne Brev love og tilsige, at hvis Skibe, Skjøt og Værger, vore Undersaatter, Norges Riges Indbyggere, udi saa Maade dem bekostendes vorder, det mue og skulle de have, nyde, bruge og beholde hos Norges Rige til at afværge vore Fiender og Landsens Skade og Fordærv med, og skulle forne vore Undersaatter holde forne Skibe, Skjøt og Rusting paa de beleilig Steder, som dem af forne vore Lensmænd foresagt og forviist vorder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 12 Octbr. 1565. R. VIII. 573. Afskr. II. 774.
Fr. II. G. a. v., at vi forfare, at vore Undersaatter udi Bergenhuus Len, baade Sønden- og Nordenfjelds udi vort Rige Norge, have dem bestærket med Skjøt, Skjøttebaade og Værger, dermed de kunde forekomme at afværge vore og Rigens Fiender, hvor og naar Behov gjøres, da paa det forne vore Undersaatter endnu herefter som tilforn skulle findes villige af deres høieste Formue at hjælpe til Skjøt og nødtørftig Værger efter vor Lensmands Underviisning, have vi lovet og tilsagt og med dette vort aabne Brev [o. s. v. som i foreg. Brev]. Kjøbenhavn 12 Octbr. 1565. R. VIII. 574. Afskr. II. 775.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Prælater, Kanniker, Provster, Prester og alle Geistlige Nordenfjelds udi vort Rige Norge boendes, med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at skalle forsamle et Antal Folk og dermed gjøre et Tog imod vore og Rigens Fiender; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter, med Folk og Fetalie, hver efter Eders Evne og Formue, at udgjøre og udgive, eftersom forne Erik Rosenkrands Eder for taxerendes vorder, og derudinden som troe og lydige Undersaatter bevise, paa det Fienderne saa meget des ydermere kunne gjøres Modstand, Skade og Afbræk; saadan Eders underdanigst tro Villighed ville vi naadigst bekjende; findes og Nogen ulydig og modvillig herudinden, da ville vi derover lade straffe som vedbør. Kjøbenhavn 12 October 1565. R. VIII. 575. Afskr. II. 776.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Sverke Jonssøn har beret for os, hvorledes at Nils Gjordssøn udi Landskrone skal have vor kjære Herre Faders Kong Fredriks [Christians], salig og høilovlig Ihukommelse, Livsbrev paa en Gaard udi vort Rige Norge liggendes, kaldes Fitje, og forne Nils Gjordssøn har opladt forne Brev en anden Mand i Norge, med hvis Børn forne Sverke Jonssøn siden har handlet, og de have undt ham forne Gaard at mue bekomme, og han den nu besidder; thi have vi undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Sverke Jonssøn maa samme Gaard Fitje beholde udi forne Nils Gjordssøns Livstid for den Skyld og Landgilde, der pleier af at gaae, og naar for Nils Gjordssøn død og afgangen er, skal forne Sverke Jonssøn forne Gaard Fitje med sin Rente og rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift udi sin Livstid o. s. v.; han skal være Lensmanden paa Bergenhuus hørig. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 12 Octbr. 1565. R. VIII. 575. Afskr. II. 777.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har nu havt for os disse hosliggendes[1] Artikle, som han med nogen de geistlige og andre forstandige Mænd udi vort Rige Norge berammet og forfattet har, hvilke Artikle vi ville fast og ubrødeligen holdes skulle, eftersom de udi alle Maade udvise og indeholde, til saalænge vi med vore elskelige Danmarks Riges Raad en anden Skik derpaa gjørendes vorder, bedendes og bydendes alle vore Fogder, Embedsmænd og alle andre vore Undersaatter, geistlige og verdslige, over alt forne Bergenhuus Len, at I efter fore Artikler Eder udi de Sager, de om formelde, forholder under den Straf, som samme Artikle indeholder. Kjøbenhavn 12 Octbr. 1565. R. VIII. 583. Afskr. II. 787.
Fr. II. V. G. t. Vi have bekommet din Skrivelse, hvorudinden du formelder, at du har havt dit Bud hos os elskelige Erik Rosenkrands om Pendinge til at besolde de Knegte med, der hos dig ere i Throndhjem, og at du har bekommet 2 Maaneders Besolding, og dem endnu rester 4 Maaneder; da efterdi det vil falde os fast besværligt at give samme Knegte deres fulde Maanedsbesolding, al den Stund de ligge stille og Intet gjøre, eller dem mod Fienderne lade bruge, thi bede vi dig og ville, at du med os elskelige Jacob Winnss [Wintze] gjør Eders største Flid, at I kunne forhandle det hos Knegtene, at de ville lade dem bestille udi Aarspendinge den Stund, de ligge stille og ikke bruges, men naar de skulle bruges for Fienderne, at dem da gives Maanedspendinge. Vi have og tilskrevet forne Erik Rosenkrands, at han med dig skal tileens vorde, hvormed fore Knegte holdes skal, saa og med deres Betaling og Andet hvad magtpaaligger, bedendes dig og ville, at du med Alting har god, flittig Opseende og vort Gavn og Bedste i alle Maade vide og ramme, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. T. VIII. 414. Afskr. II. 313.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har handlet med vore Undersaatter udi Bergenhuus Len, saa de have bevilget at udgjøre hver fjerde Mand med 2 Maaneders Kost og gode færdige Rør og Værger, dermed at gjøre et Tog imod vore og Rigens Fiender; thi bede vi dig og ville, at du udi lige Maade handler med vore Undersaatter udi dit Len Søndenfjelds, at de og med slig Besked udgjøre hver fjerde Mand, og saasnart du de bestilt har, og Folket er taxeret og udskrevet, at du da tilskriver forne Erik Rosenkrands og med ham vorder tileens, om Folket kan komme tilsammen, og om Eder tykkes raadeligt være, at der gjøres et Tog eller og om det skal være 2 Tog, og paa hvad Tid og Sted det bedst og føieligst skee kan, og tilskikker og forordinerer Befalingsmænd for Folket, som duelige ere, og siden gjør din Flid at finde de Veie og Middel, derved Fienderne kunde skee Afbræk og Nederlag; vi skikke dig herhos vort aabne Brev og Bestilling, derefter du dig videre har at rette. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. T. VIII. 415. Afskr. II. 314.
Fr. II. G. a. v., at vi ere komne udi visse Forfaring, hvorledes mange dem understaae vor Mynt Klippinge at foragte, og dem for det Værd, vi have ladet mynte, ikke ville for fulde annamme, uanseendes, at vi ofte derom vore Breve og alvorlige Mandater have ladet udgaae; da paa det saadanne modvillige Ulydighed engang maa forekommes, have vi endnu ladet dette vort aabne Brev udgaae, dermed sig hver for Skade maa vide at tage vare. Thi bede vi og strengeligen byde alle, som bygge og boe udi vort Rige eller og dem besøge, ædel og uædel, at I tiltænker forne vor Mynt Klippinge for gilde og gjeve at agte og den for fulde, for den Værd, vi dem have ladet mynte, indtager og udgiver; findes Nogen herimod at gjøre, og for vor Mynt foragter, og ikke for fulde ville annamme, da skal han have forbrudt Alt, hvis han har med at fare, og dertil straffes paa hans Liv uden al Naade. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. T. VIII. 415. Afskr. II. 315.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har handlet med vore Undersaatter i Bergenhuus Len, saa de have bekostet og udgjort mange Galeier og Skyttebaade med godt Skjøt, dermed de kunne forbede og beskytte deres Havne for Fienderne, naar Behov er. Thi bede vi dig og ville, at du bestiller udi dit Len og udi andre Len Søndenfjelds, at vore Undersaatter der sammesteds og i lige Maade ville bekoste dem slige Galeier og Skyttebaade, med Skjøt og anden Tilbehøring, dermed de kunne gjøre Fienderne Afbræk, hvor behov gjøres. Vi skikke dig herhos vort aabne Brev til forne vore Undersaatter om samme Skibe at udgjøre, desligeste vort Brev, saa at hvis de dem saa bekostendes vorde, skal blive hos Riget og dem ikke fratages. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. T. VIII. 416. Afskr. II. 315.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at vi forfare, at os elskelig Christopher Walkendolrff, vor Mand og Tjener, der han vort Slot Bergenhuus udi Befaling havde, skal han have udlagt til hellig Korskirke der udi Bergen 2 Præbender jog Sogne-Tiende paa Landet, kaldes Birkelands Sogn, til Hjælp at holde Kirken ved Bygning med; da efterdi Borgerne der udi Byen ere pligtige efter Ordinantsen selv at bygge deres Sognekirke og den ved Magt holde, bede vi Eder og ville, at I igjen annammer hvis forne Christopher Walkendorff udi saa Maade til forne Kirke har udlagt, og tilsiger Borgerne at tiltænke selv at holde deres Sognekirke ved Magt, eftersom Ordinantsen dem tilholder. Og formærke vi, at nogne de Personer, som gjøre Tjeneste i Skolen og Domkirken, beklage dem at være brøstholden paa deres Underholdning; thi bede vi Eder og ville, at I af den Rente, som tages fra Kirken, forsee de Kirketjenere og Skoletjenere med, som i saa Maade findes brøstholden, og hvis Grunder eller Gods, som findes uden vor Vilje eller Befaling at være taget fra Kronen, at I derom gjør Eders Flid, saa det maa komme tilbage igjen os og Kronen til Bedste. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. T. VIII. 416. Afskr. II. 316.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har ladet berette for os, hvorledes at han har ladet indføre udi hans Regnskab af Bergenhuus Bo, Boskab, Kirkeornamenter, Fæ, Kvæg og andet Inventarium, som findes udi Lysekloster, og hans Skriver derfor have gjort vor Rentemester os elskelige Jochim Beck paa vore Vegne Rede og Regnskab; thi lade vi forne Erik Rosenkrands og hans Arvinge kvit og fri for al ydermere Krav eller Eftermaning af os eller vore Efterkommere Konger udi Danmark for forne Inventarium udi alle Maade. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 576. Afskr. II. 777.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa, Jens Pederssøn, Erik Ormssøn, Amund Lauritssøn, Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, Christopher Nilssøn, Lagmand i Stavanger, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, er af os til Magelag begjerendes disse efterskrevne vore og Norges Krones Gaarde, først Eidsvaag udi Arne Skibrede, item øvre Eid der sammesteds, item østre Ellevik, item Valestrand, og vil igjen udlægge os Fyldest af hans Eiendomsgods udi Bergenhuus Len, som han Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder og befale, at I med det allerførste Eder paa begge Gods forsamle, saavel paa vort og Kronens som paa det, forne Erik Rosenkrands vil igjen til os udlægge, granskendes og forfarendes al Leiligheden om forne Gods, det være sig Landgilde, Eiendom, Skov og anden Herlighed og Tilliggelse, og det ligner og lægger, saa og paa klar Register optegner og under Eders Segl til os forskikker, at vi derefter kunne vide os at rette og noksom forfare, om os udi samme Skifte skeer Skjel og Fyldest. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 576. Afskr. II. 778.
Fr. II. Hilse Eder vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe Søndenfjelds udi vort Rige Norge, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi forfare, at vore Undersaatter, Bønder og menige Almue udi Bergenhuus Len og andre Len Nordenfjelds have bekostet og udgjort dem nogne Galleier og Skjøttebaade med godt Skjøt, dermed de dem kunne forbede for Fienderne, da have vi befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, udi lige Maade med Eder at skulle handle om slige Skibe at udgjøre; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter med det første at lade bygge og bekoste med Skjøt og anden sin Tilbehøring forne Skibe, eftersom Norges Lov derom formelder, og forne Christiern Munk Eder tilsigendes og undervisendes vorder; vi have med vort Brev bevilget slige Skibe og Skjøt at skulle blive hos Riget og der ikke fratages, eftersom før skeet er. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 577. Afskr. II. 779.
Fr. II. G. a. v., at vi have tiltroet og befalet og Fuldmagt givet, og nu med dette vort aabne Brev tiltroe, befale og Fuldmagt give os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, der udi vort Rige Norge at forsamle et Antal Folk til Hest og Fods, og med dem af hans yderste Magt ved sig selv eller og hans Fuldmægtige, vore og Rigens Fiender de Svenske og alle deres Anhængere og Forvante, saa og alle de, som med ham have Handel, Vandel eller ham gjøre nogen Tilføring, at hjemsøge med Mord og Brand, og dem tilføie Skade, Afbræk og Nederlag, det være sig udi Sverige, Jemteland, Herdalen, inden Riget og uden; hvor han forne vore Fiender eller deres Tilhængere spørge og overkomme kan. Thi bede vi og strengeligen bydealle vore kjære, troe Undersaatter Nordenfjelds udi Norge, Ædel og Uædel, Borger, Nordfarer, Bønder og menige Almue, sammeledes vor Høvedsmand Jacob Windzs, hans Befelsmænd og gemene Knegte under ham liggendes og nu udi Throndhjem ere, at I udi alle Maade rette Eder efter at være forne Erik Rosenkrands eller hans Fuldmægtige hørig, lydig og følgagtig udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, og troligen tilhjælper Fienderne at søge udi Jemteland, Herdalen, Sverig eller andensteds inden Riget og uden, hvor I dem overkomme kunne, og dem af Eders yderste Magt og Formue at forjage og nedlægge, og Eder paa samme Tog lade bruge saa længe og saa langt forne Erik Rosenkrands godt og raadsom synes, og det kan være vore Fiender de Svenske til Skade og Afbræk, ved hvad Middel og Maade det skee kan. Og alt hvis Bytte forne vor Befalingsmand og Krigsfolk bekommendes vorder af forne vore Fiender de Svenske, Jemter, Herdaler eller andre Fiendernes Tilhængere og Forvandte, det skulle de mue beholde, og hver deraf sin Anpart at maa bekomme efter hans Befaling og Krigsbrug. Dog dersom Gud allermægtigste formedelst forne vort Krigsfolk vilde tilføie og give os nogen synderlig Victorie over samme vore Fiender, og forne vort Krigsfolk kunde forøffre og bekræfte noget Slot eller Byer, da ville vi os forbeholdet vor Rettighed med samme Befæstninger, saa og udi Skjøt og andet efter Krigsbrug. Og hvad Handel eller Contract forne Erik Rosenkrands eller hans Fuldmægtige derudinden gjørendes, saa og hvad Skade han forne vore Fiender, paa de Steder forskrevet staaer eller andensteds inden Riget eller uden, tilføiendes vorder, det ville vi i alle Maade lade os befalde og det altingest agte og ansee, som det af os selv udi egen Person gjort var, saa forne Erik Rosenkrands derudinden aldeles skal skadesløs holdes. Sammeledes hvis Bekostning gjøres skal, og hvad for Besolding ud skal gives, det skal forne Erik Rosenkrands forrette og Fuldmagt have, hver sin Besolding at gjøre efter sin Tjeneste, og samme Udgift skal han tage af vore og Norges Krones Len Nordenfjelds. Udi hvilke Len samme vort Krigsfolk kunde indkomme, der skulle de og have deres Underholding og Besolding, saa meget muligt er der at bekomme. Og skal forne Erik Rosenkrands ogsaa Fuldmagt have, vore Undersaatter Nordenfjelds, Ædel og Uædel, at sætte og taxere, hure høit hver skal være pligtig efter deres Evne og Formue at tjene os og Riget mod Rigets Fiender med Folk, Fetalie eller udi andre Maade, og hvis han derom gjørendes vorder, derefter skulle vore Undersaatter dem aldeles rette; og skal han have flittig Opseende, at Alting ganger ligeligen og ret til, og udi forne Bestilling saa og i alle andre Maade vort og vore Rigers Gavn og Bedste vide og ramme, som vi ham tiltroer. Findes nogen vore Undersaatter eller Krigsfolk ulydig, og ikke i alle Maade rette dem efter, hvis forne Erik Rosenkrands paa vore Vegne dem befalendes vorder, da skal han straffes derover paa Livet, uden al Naade. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 578. Afskr. II. 780.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, at Graabrødre Kloster udi Bergen skal staae øde og med Tiden skal forfaldes, og de Kanniker, som med nogen Kannikedom forlenet ere, bygge deres egne Gaarde der udi Byen, som efter deres Død falde deres Arvinger til, og derover lade de rette Kannikeresidentser ligge øde og ubygte, og saa tidt nogen Kannik døer og afgaaer, bemødes vor Lensmand paa vore Vegne med Residentse dem at udlægge; da paa det forne Graabrødre Kloster maa blive saa meget des bedre ved Magt, have vi befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, først at skulle udlægge Superintendenten udi Bergens Stift for sig og hans Efterkommere, Superintendenter der sammesteds, saa meget som han til hans Residents og Vaaning udi samme Kloster behøver, og hvis derover er, skal han dele og parte imellem Kannikerne, som der hos Domkirken residere, hver efter sit Vilkaar, og som ham fornøden er at boe paa, og skulle forne Kanniker være pligtige strax derind at flytte, og hver sin Part, som ham udlægges, at bygge og ved Magt holde under deres Rentes Fortabelse, paa det vi eller vore Lensmænd udi Fremtiden med Kannikeresidentser at udlægge ikke skulle besværes; og hvad Skik forne Erik Rosenkrands herpaa gjørendes vorder, skal udi alle Maader blive, ligerviis som vi den selv gjort have. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 580. Afskr. II. 783.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og for villig Tjeneste, som os elskelige Peder Knudssøn, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Peder Knudssøn disse efterskrevne vore og Kronens Gaarde udi vort Rige Norge udi Tanum Sogn [i Viken] liggendes, først 2 Gaarde i Fossum, som Anders og Erik paaboe, 2 Gaarde udi Sem, Olaf og Anders iboe, en Gaard kaldes Hval, Anders paaboer; udi Thegneby 3 Gaarde, en Gaard kaldes Kleve, Mads Lauritssøn paaboer, og en Gaard kaldes Ulvesky [Ulveskid] som Hans paaboer, med alle forne Gaardes Rente og rette Tilliggelse, Gjesteri og Sagefald og al anden vor og Kronens Rettighed. Sammeledes maa og skal forne Peder Knudssøn aarligen oppebære vor og Kronens Part af Tienden af Skede Sogn, og samme Tiende med forne Gaarde og Gods, eftersom forskrevet staaer, have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; og skal han holde Godset ved Hævd og Magt og Bønderne ikke forurette eller med nogen usædvanlige Paalæg besvære og ikke heller forhugge lade nogen de Skove, der tilligger, til Upligt i nogen Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 Octbr. 1565. R. VIII. 580. Afskr. II. 784.
Fr. II. G. a. v., at vi have tiltroet og befalet og nu med dette vort aabne Brev tiltroe og befale os elskelige Laurits Paaske, Borger udi vor Kjøbstad Helsingborg, at være vor Tolder i vor Kjøbstad Marstrand og alle andre vore Sildefiskeleier Søndenfjelds udi vort Rige Norge, og der at oppebære vor Told, Sise, Sagefald og Aaresild, Baadesild og andre Konge-Rente og Rettighed, som os med Rette kan tilfalde der paa alle Fiskeleier, og vor Tolder paa vore Vegne bør at oppebære; thi bede vi og byde alle Fiskere, indlændiske og udlændiske, Kjøbmænd og Andre, som forne Fiskeleier og Fiskeri med Eders Handel og Kjøbmandskab besøgendes vorder, at I rette Eder efter paa vore Vegne at udgive forne Laurits Paaske hvis Told, Sise, Sagefald, Aaresild, Baadesild og anden Rettighed, os og Kronen tilkommer; desligeste byde alle vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder og alle andre vore Undersaatter der sammesteds, at I ere forne Laurits Paaske behjælpelige til at afstille, hvis Oprør paakomme kan, og udi lige Maade ere (?) at indkræve hvis Told og Rettighed, som os bør med Rette af forne Fiskeleier og Fiskeri. Kjøbenhavn 16 Octbr. 1565. T. VIII. 417. Afskr. II. 317.
Fr. II. Hilse Eder vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Marstrand med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi have et mærkeligt Antal Krigsfolk, baade Ryttere og Knegte, som bruges imod vore og Rigens Fiender til at forsvare Eder og andre vore Undersaatter med, og behøve til deres Besolding en stor Summa Penge, da foraarsages vi Eder saavelsom alle andre vore Undersaatter der i Riget om en Hjælp at besøge; thi bede vi Eder og begjere, at I rette Eder efter af Eders By at komme os til Hjælp med 3000 Mark Klippinge, og dem uden al Forsømmelse at udgive og overantvorde vor Tolder, os elskelige Laurits Paaske, saa de visseligen udkomme inden Juledag førstkommendes i det allerseneste, og Eder derudinden som gode, lydige Undersaatter beviser, vi ville igjen være Eder en naadigst Herre og Konning og Eders Gavn og Bedste i alle Maade vide og ramme. Kjøbenhavn 16 Octbr. 1565. T. VIII. 418. Afskr. II. 318.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, ihvem som helst I tjene eller tilhøre, som bygge og boe over alt Baahuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi have et mærkeligt Antal Krigsfolk, baade Ryttere og Knegte, som bruges imod vore og Rigens Fiender til at forsvare Eder og andre vore Undersaatter med, og behøve til deres Besolding en stor Summa Pendinge, da have vore elskelige Danmarks Riges Raad, som her hos os tilstede ere, bevilget os en almindelig Skat og Landehjælp af Eder, saavelsom alle andre vore Undersaatter her udi Riget at mue fange og oppebære udi saa Maade, at hver 10 Mand skulle lægges udi Læg sammen, og af hver 10 Gaarde give os 100 Mark Klippinge, den Rige hjælpe den Fattige, og skal os elskelige Peder Knutssøn, vor Mand, Tjener og Foged udi N., skrive og lægge Eder for samme Skat, og den siden af Eder at oppebære og med klare Register og Mandtal fra sig overantvorde, og skal samme Skat og Hjælp være ude inden Juledag førstk. i det allerseneste. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I med det allerførste paa beleilig Tid og Sted, naar og hvor forne Peder Knutssøn Eder tilsigendes vorder, møder og af ham lader Eder for samme Skat skrive og lægge i Læg sammen, og siden retter Eder efter den strax at udgive og fremføre og forne Peder Knutssøn overantvorde, saa den visseligen og uden al Undskyldning inden forne Juledag maa udkomme. Kjøbenhavn 16 Octbr. 1565. T. VIII. 418. Afskr. II. 318.
Jens Ulfstand paa Baahuus fik Brev at skulle lade de ovenstaaende Breve læse og forkynde strax, samt at hanefter at have modtaget Skatten skulde sende Laurits Paaske saameget, han behøver til at kjøbe og salte Sild for til vort Behov, og det andet forskikke hid til vor Rentemester. Kjøbenhavn 16 Octbr. 1565. T. VIII. 419. Afskr. II. 320.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Thomas Hanssøn har beret for os, hvorledes han paa det Throndhjems Tog blev fangen af vort Folk fra de Svenske, og han for samme hans Fængsel har sig randsonet, og al den Stund vort Folk vare paa Toget, blev han hos dem og gjorde forne vort Folk Underviisning os til Bedste, saameget ham muligt, og beklager, at han deles og tiltales for den sin rette Herre og Konning skal være frafalden og givet sig til Fienderne, og hans Gods derover er ham frataget; thi have vi af vor synderlig Gunst og Naade tilgivet og omdraget, og nu med dette vort aabne Brev tilgive og omdrage med forne Thomas Hanssøn al den Tiltale, vi kan have til ham for den Sag, og ville vi selv være hans Dommer, og hvem ham noget har for den Sag at beskylde, da skal han staae ham til Rette for os eller vore Tilforordnede og ingen anden, dog skal han være os og vore Efterkommere, Konger udi Danmark, og Riget huld og tro, og vor Lensmand paa vor Gaard udi Throndhjem hørig, lydig og følgagtig udi hvis han ham tilsigendes og befalendes vorder, og af sin yderste Magt og Formue troligen tilhjælpe vor Skade og Fordærv at afværge og forekomme. Cum inhib. solita. Kjøbenhavn 16 Octbr. 1565. R. VIII. 581. Afskr. II. 785.
Fr. II. V. G. t. Vid at vi have ladet handle med denne Brevviser Fredrik [Bauck] Skibsbygger, at han skal strax paa Foraaret opsætte og bygge os et Skib der udi Norge udi Nedenes Len; thi bede vi Eder og ville, at du til des Behov lader hugge saa mange Knæer og andet smaa Tømmer, han dig om tilsiger og udi dit Len er at bekomme, og det forskaffer til det Sted, Skibet skal opsættes, og dermed i alle andre Maade troligen dig beflitter og tilhjælper, at samme Skibs Bygning maa gaae for sig. Fredriksborg 24 Octbr. 1565. T. VIII. 424. Afskr. II. 320.
Fr. II. V. G. t. Vid at vi have ladet handle med denne Brevviser Fredrik Bauck, Skibsbygger, at han udi vort Rige Norge skal opsætte og opbygge til vort Behov et Skib, og han derfor agter sig nu ind udi Holland, at antage saa meget Folk, som han til samme Skibs Bygning behov har; thi bede vi dig og naadigst begjere, at du vil lade dig ubesværet finde og hos være, naar han samme Arbeidsfolk (!) og tilhjælpe ham dem at mue bekomme, og at du paa vor Omkosten vilde forskaffe ham Jern og anden Deel, hvis han dertil behøver og dig paa vore Vegne om tilsiger; vi ville det til gode Rede dig lade betale, og din underdanigst Tjenstvillighed naadigst betænke og forskylde. Fredriksborg 24 Octbr. 1565. T. VIII. 425. Afskr. II. 320.
Pros Lauritssøn [Hørby] fik Brev at hjælpe Skibsbyggeren Fredrik Bauck med at forskaffe Folk, Hjælp og anden Deel, han behøver, til det i foregaaende Brev omtalte Skibs Bygning. Fredriksborg 24 Octbr. 1565. T. VIII. 425. Afskr. II. 321.
Fru Sophie Lykke eller hendes Foged udi Lister Len fik Brev at lade hugge 100 Egebjelker, som Kongen havde givet Hertug Adolph. Fredriksborg 25 Octbr. 1565. T. VIII. 426. Afskr. II. 321.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give tilkjende, at Michel Zelle skal have kjøbt sig til en halv Gaard udi Marstrand, og vi forfare, at Grunden hører Hr. Esge Bildes Arvinger til, og Bygningen Michel Zelle alene at tilkomme, da ere vi tilfreds, at du sælger og afhænder af forne Bygning, som forne Michel Zelle udi samme Gaard tilhørte, saameget os deraf med Rette tilkommer, og siden Pendinge os til Bedste bruger. Fredriksborg 26 Octbr. 1565. T. VIII. 426. Afskr. II. 321.
Otte Brade fik Brev at skulle strax forskaffe Baahuus 8 Læster Malt og til Elfsborg 6 Læster Malt. Kjøbenhavn 2 Novbr. 1565. T. VIII. 429. Afskr. II. 322.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have tilskrevet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle paa vore Vegne handle med Jens Skriver paa Nesøen om et Skib, han har, hvilket vi ville bruge til Orlog; og naar Christiern Munk med ham tileens vorder om samme Skib, skal han dig det antvorde, at du det os til Bedste skal lade færdig gjøre; thi bede vi dig og begjere, at du samme Skib til dig annammer, og det fuldfærdig lader forbygge med Overløb, Bogenet, Fordække, Agterdække, Porte og alt Andet, hvis der tilhør paa Orlogs Viis, saa at samme Skib vist og uden Forsømmelse maa blive færdig og seglrede og komme hid ned strax paa Foraaret, det første Vandet bliver aabent, og hvis du til det behøver, at du det æsker og fordrer af forne Christiern Munk; vi have ham tilskrevet, at han dig til samme Skib at færdiggjøre skal forskaffe, hvis du ham om tilsiger. Du vilt dig derfor herudinden godvillig og uforsømmelig lade befinde, anseendes at os der mere end stor Magt paaliggendes er; vi ville det igjen naadigst betænke, og os dertil visseligen forlade. Kjøbenhavn 14 Novbr. 1565. T. VIII. 437. Afskr. II. 322.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have beseet hvis Sagdeler, som fra vort Rige Norge hid til vort Behov forskikkes, da befinde vi dem at være saa smale og tynde, at de ikke tjene enten til vore Skibe eller udi andre Maade at bruge, og er befrygtendes, at de Deler, som „foruolde“ ere og intet due, forskikkes hid og de, som bedre ere, forsendes andensteds; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden, og dermed herefter har flittig Indseende, og at du strax uden al Forsømmelse lader bestille og skjære til vort Behov, som vi til vore Skibe kunne lade bruge, 2 eller 300 Tylter Sagdeler eller de fleste muligt er, vel tykke og brede og af de bedste, saa de –ltingest kunne ligge tilrede, at naar vore Skibe derefter skikkes, vi da samme Deler vist kunne bekomme. Sammeledes forfare vi, at en ved Navn Jens Skriver paa Nesøen skal have et godt Skib, som skal tjene at bruge til Orlog; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev handler med samme Mand om form Skib, saa han enten vil unde os det tilkjøbs eller og laane os det denne tilkommende Sommer, og du vist det saa forhandler, at vi mue bekomme samme Skib: vi have tilskrevet os elskelige Thrond Jonssøn, Borgemester der udi Oslo, at han skal annamme Skibet til sig og det med Alting færdiggjøre, med Overløb, Bogenet, Fordæk og Agterdæk, Porte og alt hvis Andet, som der hører til paa Orlogsviis at bruge, og hvad han dertil behøver, skal du ham forskaffe; bedendes dig derfor og ville, at du herudinden med al Flid beførdrer, saa at forne Skib maa altingest blive rede gjort, og at du forskaffer forne Thrond Jonssøn hvis han dertil behøver og skal paaholde, at vi uforsømmelig kunne fange Skibet færdigt og hid ned strax paa Foraaret, Vandet bliver aabent, og tag der ingen Forsømmelse for; thi os der stor Magt paaliggendes er. Desligeste at du med det allerførste tilskriver os, hure du derom tilstillet har, at vi os derefter kunne vide at rette. Kjøbenhavn 14 Novbr. 1565. T. VIII. 437. Afskr. II. 323.
Jens Skriver paa Nesøen fik Brev, at Kongen har tilskrevet Christiern Munk at handle med ham om det i foreg. Brev omtalte Skib, at Jens Skriver skal have Christiern Munk betroet, udi hvis han med ham om samme Skib handlendes vorder, og det lade Kongen følge paa de Middel, han med Christiern Munk derom enig bliver, og at han sig skal lade finde som tro og villig Undersaat, saa vil Kongen ham det naadigst bekjende. Kjøbenhavn 14 Novbr. 1565. T. VIII. 438. Afskr. II. 324.
Laurits Paaske, Tolder i Marstrand, fik Brev at skulle udtage til Kongens Behov alle de duelige og uforhyrede Baadsmænd, der findes udi Marstrand og omliggende Fiskeleier, og strax sende dem til Admiralen; Kongen vil lade dem give Besolding, saa de dem ikke skulle have at beklage. Kjøbenhavn 17 Novbr. 1565. T. VIII. 444. Afskr. II. 325.
Laurits Olssøn [Green], Lagmand udi Viken, fik Brev at skulle udtage og udskrive til at bruges paa Orlogsskibene paa Foraaret alle de Baadsmænd, Skippere og Styremænd, der ere at bekomme udi Viken og andensteds udi Baahuus Len, og sende dem til Kjøbenhavn inden Fastelavn førstk. Kjøbenhavn 26 Novbr. 1565. T. VIII. 444. Afskr. II. 325.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Mogens Pederssøn til Tyrestrup, vor Mand og Tjener, har beret for os, hvorledes at hans Foged paa Bratsberg stakket siden har forskikket til vor Rentemester en Summa Daler, som han havde oppebaaret af Skiens Syssel og Gimsø Klosters Len, hvilke Daler os Halvparten tilkom og anden Halvpart for Mogens Pederssøn, og forne vor Rentemester har beholdt alle forne Daler og dem forvendt os til Bedste, da paa det forne Mogens Pederssøn maa igjen komme til hans Opretning for hvis Daler, ham af forne Summa tilkom, og forne vor Rentemester til vort Behov til sig annammet har, maa og skal forne Mogens Pederssøn lade indkræve af vor og Kronens Undersaatter udi forne Skiens Syssel og Gimsø Klosters Len alt hvis Efterstand, de med tilbage staaer af den Rente, ham med Rette tilkommer at opbære, og det have, nyde, bruge og beholde sig til Bedste, og skal han mue være kvit for al ydermere Regnskab at gjøre for hvis han oppebaaret eller udgivet har af samme Len, al den Stund, han det i Forlening havt har. Skanderborg 17 Decbr. 1565. R. VIII. 584. Afskr. II. 789.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os elskelige Mogens Pederssøn, vor Mand og Tjener, har beret for os, hvorledes I ved Eders Fuldmægtige har ladet annamme Bratsberg Gaard og Gimsø Kloster med dets tilliggendes Len og Gods, og efterdi han efter hans Forleningsbrevs Lydelse [ovenfor S. 404] er pligtig til St. Hans Dag førstk. at gjøre os deraf for et heelt Aars Oppebørsel Rede og Regnskab efter den Tid, han det annammet, mener han sig at skee forkort, om han det strax aldeles ombære skal; thi bede vi Eder og begjere, at I derom ville forfare Leiligheden, og siden Eders Fuldmægtige befaler, at han fore Mogens Pederssøn, paa hvis ham med Rette efter hans Forleningsbrevs Lydelse tilkommer, ikke uforretter, paa det vi med videre Klage mue blive forskaanet. Skanderborg 29 Decbr. 1566 [d. e. 1565]. T. VIII. 455. Afskr. II. 325.
- ↑ Hvilke disse Artikler ere, kan ei sees.