Norske Rigs-Registranter/1559
Frederik II. Vor Gunst tilforn. Viid, at din Skrivelse, som du haver tilskrevet den stormægtigste, høibaarne Fyrste og Herre Hr. Christian III, Danmarks, Norges, V. og G. Konge, etc. vor kjære Herre Fader, høilovlig Inukommelse, er os tilhændekommet, udi hvilken du formelder, at Tidninge er der, at høimeldte vor kjære Hr. Fader skulde have tilsagt de liflændiske Herrer Hjælp imod de Rydser, og du derfore begjærer at maatte derom fange Besked at vide, om saa var, at du kunde bestille paa Vardøhuus udi Finmarken god Opseende med Alting, da give vi dig tilkjende, at hverken høimeldte vor kjære Hr. Fader ikke heller vi have nogen Hjælp tilsagt de Liflænder, ikke heller foretaget noget imod Rydsen, men nogen vore Raad ere indskikket udi Rydsland at handle om Fred og Enighed imellem Rydsen og de Liflænder. Dog bede vi dig og ville, at du ligevel lader have god Opseende med Alting paa forne Vardøhuus og i Finmarken, som du kan tænke magtpaaliggendes er, dog at ingen af Undersaatterne derover forsømme deres Næring og Tæring, uden du formærker Andet, end man nu af veed. Samledes som du melder i samme din Skrivelse om de Embedsmænd [Haandverkere] i Bergen, som Kjøbmændene have under dem, at de ikke ville sværge dig paa vore Vegne, og derhos hid forskikke nogen Artikel, om hvis du har handlet med dem, og giver tilkjende, at de ikke vilde nøies med den Afsked, som Stæderne blev given udi Aalborg, da bede vi dig og ville, at du lader tiltale og med Ret forfølge saa mange af samme Embedsmænd, som du vedst de ere pligtige at sværge os og det ikke ville gjøre, og dem lader gjøre fredløse. Og dersom og Nogen ere, som formene dem at være privilegerede og ikke bør at sværge os, da bære de vel frem for Retten, hvormed de dem ville forsvare, og naar du haver Deels dem [ɔ: nogle af dem] fredløse eller udslæger efter Loven, at du da siden forbyder dem at handle eller have nogen Bruggelse [Næring] der sammesteds, desligeste og forbyder andre at handle med dem. Desligeste forfare vi, at Johan Jellofssøn Falkner til Amsterdam skal have ladet bygge et Skib for Gude Tharaldssøn og Thrond Benkestok, at samme Skib skal være betalt paa 2 eller 3 Daler nær, da efterdi vi ere tilsinds at ville beholde samme Skib, bede vi dig og ville, at du lader regne med forne Johan Falkner, hvis forne Skib kommer at staa, og paa vore Vegne betaler ham saameget, som han rester af samme Betaling, og at du siden lader annamme Skibet og det forskikker ind for vort Slot Kjøbenhavn. Og haver vi tilskrevet os elskelige Hr. Magnus Gyldenstjerne, Ridder, vor Mand og Raad, at han paa vore Vegne skal forskikke fra Amsterdam en Bøssesmed, som kan smede Jernslanger [Kanoner], og han skal udtage saameget Jern, som til samme Skjøt fornøden er. At du derfor ogsaa lader regne og betale hvis Jern, som saa til vort Behov udtaget bliver, og lader bestille, at samme Smed med forne Jern bliver forskikket til Kjøbenhavn, og at du udi alle Maader rammer og vider vort Gavn og Bedste, som vi dig tiltroe. Befalendes dig Gud. Kolding 14 Januar 1559. Dominus rex manu propria subscripsit.
Sammeledes dersom de tydske Kjøbmænd paa Bryggen ville hardt staae paa det Brev, Konning Christiern [II] haver givet dem, lydendes blandt Andet, at Embedsmændene skulle være Kjøbmændene undergivet, da har du derpaa at give for Svar, at samme Brev lyder ikke længer, end anderledes bliver med dem handlet. Siden har der været anderledes med Konning Christiern efter Konning Hans’s Død. Og der han da har confirmeret deres Privilegier, da er denne Artikel ikke bleven meldet og ei heller confirmeret. Samledes har høibaarne Fyrste Konning Frederik, vor kjære Hr. Farfader, ogsaa confirmeret deres Privilegier, og denne Artikel i samme Confirmats ikke er rørt; saa er og samme Brev udgivet paa den Tid, Konning Christiern ikke var en regjerende Konning i Norge, men hans Hr. Fader, Konning Hans, levede endda og havde Regimentet, derfor kan samme Brev føie have paa sig. Datum ut in literis, dominus rex etiam subscripsit. T. VI. 12–14. Afskr. II. 1–4.
Fru Marine Pedersdatter, Nils Lystrups Efterleverske, forlenes efter sin Mand uden Afgift med følgende Kronens Gaarde paa Hudrum i Agershuus Len: Hof, skylder aarlig 5 Skippund Salt, Haaøen [ved Drøbak], skylder 4 Skippund Salt, og Vildstad [Vivelstad i Lier?] skylder 41⁄2 Skippund Salt. Cum claus. consv. et inhib. solita. Odense 17 Februar 1559. R. VII. 487. Afskr. II. 619.
Fr. II. V. G. t. Vider at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at vort Slot N.[1] ikke skal være med Skøt, Lod og Krud og anden Nødtørft saa forsørget, som Behov gjøres, da endog, Gud være lovet, vi ikke vide os med Nogen at have Uenighed, ville vi ligevel at vore Slotte saa maatte blive forseet med Alting, hvis derpaa fornøden er, paa det at, dersom – Gud forbyde – Noget hastigt paakom, man da kunde have tilrede, hvad man skulde paa holde. Thi bede vi Eder og begjære, at I strax med det første overveier, hvad Eder fattes enten Skøt, Lod eller Krud der paa Slottet, sammeledes lader forfare, om der findes nogen Brøst paa Bygningen, og hvis I ikke selv kan færdig gjøre, at I da strax tilskriver os. Siden ville vi lade finde der Raad til. Odense 19 Februar 1559. T. VI. 30. Afskr. II. 4.
Fr. II. V. G. t. Vid, at stormægtigste, høibaarne Fyrste Hr. Christian III etc. vor kjære Hr. Fader har undt og forlenet os elskelig Jørgen Daa, vor Hofsinder, vort og Kronens Kloster, Udstein Kloster, og vi nu har forlovet ham at drage did det at annamme. Thi bede vi dig og ville, at naar han dig tilsigendes vorder, at du da retter dig efter at være derhos tilstede, naar han skal annamme samme Kloster, og da have flittig Indseende med, at der bekommes hvis Inventarium, Jordebøger og anden Deel, som der bør at lades; sammeledes at du ogsaa forfarer, hvorledes samme Kloster er bygget og ved Magt holdt, den Stund Trund Iverssøn det havt har. Odense 19 Februar 1559. T. VI. 30. Afskr. II. 5.
Fr. II. Gjøre Alle vitterligt, at vi af vor synderlige Gunst og Naade, saa og paa det at Skolen udi vor Kjøbsted Throndhjem saa meget desbedre maa blive ved Magt, og Skolemesteren og Hørere der sammesteds kunne have deres nødtørftig Underholdning, have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at Skolemesteren der sammesteds, den som nu er eller herefter kommendes vorder, maa og skal her aarligen oppebære Halvparten af den Tiende udi Thingvold Prestegjeld udi Nordmøres Len, som Presten der sammesteds nu oppebær, og Hørerne i forne Throndhjems Skole skal aarligen mue oppebære Halvparten af Tienden, som Presten udi Vedøens Prestegjeld i Romsdalen nu oppebær, og forne Skolemester og Hørere siden at have, nyde, bruge og beholde forne Tiende til deres Underholdning, dog Presternes Rettighed i forne Prestegjeld efter Christenretten hermed uforkrænket. Odense 19 Februar 1559. R. VII. 488. Afskr. II. 622.
Peder Pederssøn, Borgemester i Throndhjem, fik stadfæstet Christopher Huitfeldts Brev til ham, at den af ham ryddede Part af Ødemarken Løvseter, liggendes hos Hofdal, i Melhuus Prestegjeld, skulde være hans arvelige Eiendom, imod at han svarer Leding og anden sædvanlig Afgift i Overensstemmelse med Christian III.s Brev, at hvilke af Undersaatterne i Throndhjems Stift, som vilde rydde Ødemarker og dem bebygge, skulde beholde samme Eiendomme arveligen mod at svare Leding og anden sædvanlig Afgift. Odense 19 Februar 1559. R. VII. 487. Afskr. II. 620. (jfr. Dipl. Norv. II. No. 1135).
Hospitalet udi Throndhjem fik Brev paa Kronens Part af Tienden i Orkedals og Medals [Meldals] Prestegjelde til de Fattiges Underholdnings Behov, dog saa at det ikke forvendes til andet end til de Fattiges Nytte og Gavn. Odense 19 Februar 1559. R. VII. 488. Afskr. II. 621.
Peder Bilds Forleningsbrev paa Bratsberg Gaard med Ske [Skien] Syssel og Gimsø Kloster.
Fr. II. Gjøre alle vitterligt, at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Peder Bild, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Odense, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne P. B., vor og Norges Krones Gaard Bratsberg med Skesyssel og Gimsø Kloster med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, som os elskelige Christiern Munk, vor Mand og Tjener, nu hertil udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han aarligen hvert Aar til St. Hans Dag Midsommer skal gjøre os gode Rede og Regnskab for al visse og uvisse Rente og Indkomme af forne Lene, baade Kronens og Stiftens Rettighed, Landgilde, Tiende, Sagefald, Gaardebygsel, Laxefiskende, Tømmerkjøb og alt andet, som deraf falder og Fordeel kan give, og deraf skal forne Peder Bild nyde og beholde Halvdelen baade af Visse og Uvisse og anden Halvparten at komme os til Bedste. Og ville vi os forbeholdet have al Tolden og Vrag, som der kan falde udi Langesund eller andensteds der under Lenet. Sammeledes skal han førdre Jernhammeren og Hammersmedene paa Jernhytterne med Korn, Fetalie, Pendinge og andet Nødtørft af vor Anpart og Rettighed, og igjen annamme hvis Jern og anden Arbeid, som os kan tilkomme af Hammersmedene efter deres Bestillings Lydelse, og samme Jern siden forskikke til Kjøbenhavn med klart og godt Regnskab, hvilket Jern vi og for os selv ville beholde. Desligeste skal fornene Peder Bild lade bruge vore og Kronens Sagmøller og forskaffe dertil Tømmer, Stokke og anden Nødtørft, og hvis Deler, som der blive sagskaarne, skulle og føres til Regnskab og Halvfordelen deraf med halv Omkosten skal os tilregnes og Peder Bild anden Halvfordelen. Skal og forne Peder Bild nyde, bruge og beholde Bratsberg Gaard og Gimsøklosters Avl, Ager og Eng for sig alene uden Regnskab, og derimod bekoste al daglige Omkosten til sig og hans daglige Tjenere paa Gaarden udi Klosteret og udi Lenet og deraf Intet tilregne os, og saamange Maardskind og Losse, han hos Bønderne kan bekomme derudi Lenet, skal han kjøbe os til Bedste for vore Pendinge. Skal han og deraf tjene os og Riget med 4 væragtige Karle til Skibs med Kost og Underholdning, naar ham derom tilsiges, og bygge og forbedre forne Gaard og Kloster og dem holde ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Lov, Skjel og Ret og ingen af dem uforrette imod Norges Lov; cum clausulis consv. et inbibit. solita. Odense 20 Februar 1559. R. VII. 489. Afskr. II. 622. (jfr. 12 Septbr. 1559 og 11 April 1564).
Christiern Munk fik Brev om at være Borgerne udi Assens behjælpelig med at erholde Tømmer i hans Len til et Orlogsskib, de havde under Bygning, og lade Bønderne forhjælpe dem samme Tømmer til Stranden. Midelfart 21 Februar 1559. T. VI. 31. Afskr. II. 5.
Kgl. Maj. aabne Credents, given Knut Steenssøn med sig til Island, hvor han skulde modtage Folkets Hylding af Kongen. Aarhuus 5 Marts 1559. R. VII. 491. Afskr. II. 625.
Peder Hvitfeld, Norges Riges Cansler, fik Kvittants for til Christiern Munk at have betalt hvad han var bleven skyldig for Nedenes, Lister, Midsyssel, Skien Syssel, Brunlaug Len og Gimsø Kloster, som have ligget under vort Slot Flekkerhuus[2] og Bratsberg, fra den Tid han af Christian III. fik samme Slot og Gaard, og til Paaske 1558, han dem kvit blev. Aarhuus 6 Marts 1559. R. VII. 493. Afskr. II. 626.
Fr. II. V. G. t. Vid at vi behøve til vor Bygning nogen Saugdeler. Thi bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste forskikker os med dette vort Skib 200 Tylter gode Saugdeler og dermed affærdiger samme Skib det snareste muligt er. Aarhuus 7 Marts 1559. T. VI. 36. Afskr. II. 5.
Fr. II. G. A. v., at efterdi vi forfare, at mange Sørøvere og modvillige Skalke skulle dennem understaae og foretage at løbe under vort Rige Norge og der hemmeligen udi Havnene overfalde og berøve den søfarende Mand, saavel vore egne Undersaatter som andre, sammeledes undertiden gjør Landgang og plustre vore Undersaatter, som boe ved Søsiden, og ingen Herres eller Fyrstes Bestilling derpaa har, og en Part, som Bestilling har, gjør dog imod deres Bestilling, da have vi derfor ladet affærdige os elskelige Lasse Anderssøn at være øverste Høvedsmand over 4 vore Orlogsskibe, som ere Hector, Venus, Falk von Bergen og Nordmand, dermed at løbe fra vor Kjøbstad Kjøbenhavn og under vort Rige Norge udi Havne og andersteds der under Landet, saavidt som vore Strømme sig strækker, og dersom han der kan overkomme nogen slig modvillige Skalke og Sørøvere, skal han med al Flid og sin høieste Formue gjøre dem Afbræk og Nederlag, dog skal han ingen den søfarende Mand, som løber paa sin rette Næring og Bjering, eller nogen Herres og Fyrstes Udligger udi Søen, som har deres Herres Bestilling, og der ikke imod gjør, hindre eller besvære udi nogen Maade; thi bede vi kjærlig alle vore kjære Herrer, Venner, Naboer og Forvandte, og strengeligen byde alle vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd og alle Andre, som foran Lasse Anderssøn med Skib, Folk og Gods hænder fore at komme, at I fordre og fremme dem til det Bedste, og dersom de af Storm eller Uveir indtrænges udi nogen Eders Havne, at I da ville undsætte dem med Anker, Toug, Folk, Fetalie og hvis anden Deel, de behov have, det ville vi med høimeldte vore kjære Herrer, Venner, Naboer og Forvandte, hver efter sin Stand, udi lige og større Maade kjærligen og gjerne forskylde og bekjende, og af vore egne Undersaatter det saa alvorligen havt have. Aarhuus 7 Marts 1559.
Udi lige Maade finge disse Efterskrevne Søbreve at være k. M. Høvedsmænd over disse Skibe, som ere: Jørgen Grøn – Venus; Vitus Brun – Falk von Bergen; Jacob Jude – Nordmand. T. VI. 38. Afskr. II. 6. (jfr. 7 Mai 1559).
Fr. II. V. G. t. Viid, at vi agte at lade affærdige et vort Skib til vort Land Færø og siden at løbe derfra og ind for vort Slot Bergenhuus efter et Skiblad Tømmer, og det siden føre ind under forne Færø: thi bede vi dig og ville, at naar vor Skipper paa forne Skib dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da strax forskaffer ham et Skiblad Tømmer, eftersom os elskelige Hr. Magnus Gyldenstjerne, vor Mand, Raad og Statholder paa vort Slot Kjøbenhavn, dig derom tilskrivendes vorder. Aarhuus 8 Marts 1559. T. VI. 39. Afskr. II. 7.
Christoffer Hack, Skriver paa vort Blokhuus udi Flekkerøen, forlenes med Halvparten af Kronens Gaarde Møgestoffue [Møglestue] og Kimvig, skylder tilhobe 3 Kohuder og 1 Bukkeskind, fri uden Afgift, saalænge han er udi vor daglige Tjeneste, og naar han det ikke længer er, skal han beholde samme to halve Gaarde for slig Landgilde, Tynge og Tjeneste, som nu deraf gjøres. Aarhuus 10 Marts 1559. R. VII. 493. Afskr. II. 626. (jfr. 15 Septbr. 1561).
Evert Bild, Embedsmand paa Stenvigsholm, fik Kvittants for at have antvordet Magnus Gyldenstjerne 3000 Daler, som vi lade forsende til vore Raad og Sendebud til Rebell [Reval], og til Slotsskriverne paa Kjøbenhavn at have leveret 10 Deger og 3 tørre Hjortehuder, 8 Deger og 1 Hindehud, 7 Elendshuder, 9 Ulveskind, 4 Bjørneskind, 3 Bæverskind, 3412 Timmer og 12 Graaskind, 22 Bævergjelde smaa og store, og 22 tørre Bæverrumper, hvilket Altsammen er paa Regnskab leveret af Stenvigsholms Indkomst. Aarhuus 12 Marts 1559. R. VII. 494. Afskr. II. 627.
Evert Bild fik udi lige Maade Kvittants paa 4000 Daler, 200 Lod hvid Brodsølv, 9 dobbelte Ducater, 3 Gold-Gylden, 312 Timmer og 15 Maardskind, 13 Losseskind, 78 Hermelinskind, hvilket Foder k. Ms. Bundtmager til sig annammet har og er forne Daler, Sølv og Guld paa Regnskab leveret af Stenvigsholms Indkomst og for Skibsudredning. d. u. s. R. VII. 494. Afskr. 628.
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at du strax med det allerførste forskikker til vort Slot Kjøbenhavn de 4 Skibe, som vore Undersaatter udi vort Rige Norge udi Jegeren, Daleren, Ryefolcken [Jæderen, Dalerne, Ryfylke], sammeledes udi Sogn, desligeste udi Sundhordtland og udi Hardanger og Voss, have kjøbt og ladet bygge til vort og Rigens Behov, med alle samme Skibes Tilbehøring, Skøt, Lod, Krudt og anden Deel, efter dette indlagte Registers Lydende; desligeste at du bestiller os noget af den Bergerfisk, som er fanget i denne Vinter, den retteligen god er, og noget godt Rav og Rækling, desligeste nogen god Fisk, Hvalspek, og det forskikker til vort Slot Kjøbenhavn, saa at det visseligen og uden al Forsømmelse er der tilstede inden St. Laurentii Dag førstk. Og efterdi at vi forfare, at du skal have nogen Penge staaende hos Johan Falkner udi Amsterdam, som os tilkommer, da bede vi dig og ville, at du skriver ham til, at dersom vi forskikke vort Bud did at kjøbe til vort Behov Speceri eller anden Deel, og samme vort Bud besøger ham med vor egen eller vor Rentemesters Skrivelse, at han da antvorder samme vort Bud forne Penge at betale hvis han der paa vore Vegne kjøbendes vorder. Aarhuus 18 Marts 1559. T. VI. 47. Afskr. II. 8.
Optegnelse paa Lensmænd og Lagmænd udi Danmark og Norge, som vare forskrevne til k. M.s Kroning udi Kjøbenhavn.
[Efterat de danske Lensmænd, som skulde rende og tournere, ere opregnede, følge:]
- Norske Lensmænd:
| Christopher Walkendorff. | |
| Christiern Munk. | Selv fjerde at komme hver. |
| Peder Hvitfeldt. | |
| Evert Bild. |
- Lagmændene udi Norge Søndenfjelds:
- Laurits Olufssøn [Green] i Viken.
- Nils Skriver udi Salsborg.
- Pros Lauritssøn [Hørby] udi Oslo.
- Nils Geirmundssøn udi Oplandene.
- Jørgen Klaussøn udi Tunsberg.
- Nils Skriver udi Skien.
- Jon Simonssøn paa Agdesiden.
- Nordenfjelds:
- Severin [Pederssøn] Skriver udi Throndhjem.
- Steffen Anderssøn paa Stig udi Helgeland.
- Mads Størssøn udi Bergen.
- Nils Jenssøn udi Steduanger [Stavanger].
Disse fornne Lagmænd finge k. M. Brev at skulle være til fore Kroning udi Kjøbenhavn den Søndag næst efter St. Peders Dag ad vincula. Aarhuus 20 Marts 1559. T. VI. 51–53. Afskr. II. 9.
Fr. II. V. G. t. Vid at os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Cantsler, har berettet for os, hvorledes at han har ladet bygge et Skib for vore Undersaatter, Bønderne udi Nøddeness [Nedenes] Len, os og Riget til Bedste, og derpaa har oppebaaret af forne vore Undersaatter 400 Daler, og hvis som Skibet kommer mere at staa, har Bønderne endnu hos dem, dog han har af hans Penge forlagt, som han dig selv ydermere berette kan. Thi bede v. d. o. v. at du regner med forne Peder Hvitfeldt, og hvis forne Skib kommer mere at staa, end som forne vore Undersaatter allerede har udlagt, at du da annammer samme Rest af forne vore Undersaatter udi Nedenes Len og betaler forne Peder Hvitfeldt og har flittig Indseende, at os og forne vore Undersaatter skeer Skjel. Aarhuus 21 Marts 1559. T. VI. 56. Afskr. II. 10.
Borgemester, Raadmænd af Throndhjem, og Borgemester, Raadmænd af Bergen finge Breve, at efterdi der er Trætte imellem dem, at I da paa baade Sider møder for k. M. udi Kjøbenhavn eller og skikke deres Fuldmægtige frem med hvis Breve og Beviisninger de imod hverandre har, saa de ere der tilstede den Søndag næst efter St. Peders Dag ad vincula førstk. Aarhuus 21 Marts 1559. T. VI. 57. Afskr. II. 10.
Fr. II Gjøre alle vitterligt, at efterdi stormægtigste høibaarne Fyrste og Herre Hr. Christian III. etc., vor kjære Herre Fader, høilovlig Ihukommelse, nogen Tid siden forleden har lagt Folde [Follo] Len fra Provstiet i Oslo, som os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Cantsler udi Forlening har, og til vort Slot Agershuus, og derfor igjen undt og forlenet forne Peder Hvitfeldt Hammer Gaard med sin Tilliggelse, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Peder Hvitfeldt maa og skal have, nyde, bruge og beholde forne vor og Norges Krones Gaard Hammer Gaard med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, intet undertaget, som han nu selv dertil udi Værge har og Jesper Friis tilforn dertil havde, fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa, at han skal holde forne Hammer Gaard udi en Slotsloug og tro Haand, os og vore Efterkommere Konger udi Danmark og Riget til Bedste; skal han og tjene os og Riget deraf med 20 væragtige Karle til Land eller Vand med Kost og Fetalie, naar vi ham derom tilsigendes vorder, og skal han bygge og forbedre forne Hammer Gaard, og den holde ved god Hævd og Magt, og Tjenerne dertil liggendes ere ved Lov, Skjel og Ret, og ingen af dem uforrette mod Loven eller og dem udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed, og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt; skal han heller ikke besvære dem med nogen nye Huusbondshold eller paalægge dem nogen anden nye Besværinger i nogen Maade; sammeledes skal han frede Jagten og aldeles Intet jage eller lade jage, skyde eller skyde lade paa nogen de Enemærker, Skove og Eiendomme, der tilligger, uden aleneste paa de Skove og Eiendomme, som han med Adelen har Lod og Deel og er Adelens eget Arvegods, og skal han ei heller forhugge eller forhugge lade Skovene etc. Aarhuus 21 Marts 1559. R. VII. 495. Afskr. II. 628.
Christiern Munk fik Brev, at k. M. har skjenket hans Fru Moder 70 Fyrrebjelker til Drotningborgs Bygnings Behov, som gode ere og velhugne, 10 Qvarteer paa Kanten og 23 sjælandske Alen lange, at han dem fordi visseligen lader hugge og nedføre paa Strandbaren, saa de ere der nu Pintsedag førstk. Og skal han lade hugge dem udi Drammen. – Sammeledes fik og Hr. Christiern Munk k. M. Brev, at han lader skjære 100 Tylter tykke Deler, som kaldes Danmarks-Last, til forne Drotningborgs Bygnings Behov. – Item blev forhandlet med k. Maj., at hans Naade laante hans Frue Moder det Skib, som ligger udi Langesund, og Bønderne lod bygge dersammesteds, at det skulde føre forne Bjelker og Deler ned udi Riget. Drotningborg 29 Marts 1559. Relatore Coruitz Wefildt. T. VI. 58. Afskr. II. 11.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, hvorledes at der skal staa noget Skøt udenfor vort Blokhuus udi Flekkerøen, som ikke skal være vel forvaret og letteligt til at borttages, dersom nogen Oprør skede; thi bede vi dig og ville, at du med det første annammer samme Skøt ind paa vort Slot Agershuus og der lader det blive bestaaendes, og at du forordinerer 12 eller 14 Karle med noget Skøt, som tjener til at bruge inden udi Blokhuset, at det bliver derpaa beliggende, og have med altingest flittig Opseende, om noget hastigt paakomme, og forskaffe samme Karle nødtørftig Underholdning til Mad og Øl den Stund, de der beliggendes vorder, og at du beskriver os al Besked til, hvorom altingest tilstaar, og hvad Forraad du har der paa Slottet. Drotningborg 11 April 1559. T. VI. 67. Afskr. II. 12.
Christiern Munk fik k. M. Skrivelse, at efterdi han skriver k. M. til, at der skal være Brøst for Skøt og Krudt, at han fordi selv finder Raad dertil at forsørge Agershuus Slot med nødtørftige Skøt og Krudt og anden [Deel]. Aarhuus 17 April 1559. T. VI. 78. Afskr. II. 13.
Tage Thott fik k. M. Skrivelse, at som han skriver Kongen til, at der skulde være Brøst for Skøt og Krudt paa Baahuus Slot, da beder k. M. ham og begjærer, at han selv finder Raad til Krudt og Skøt forne Slot at lade med besørge, og at han har godt flittigt Opseende med Alting, som k. M. ham tiltroendes er. Aarhuus 18 April 1559. T. VI. 78. Afskr. II. 13.
F. II. V. G. t. Vid at vi have tilskrevet os elskelige Hr. Mogens Gyldenstjerne, Ridder, vor Mand, Raad og Statholder paa vort Slot Kjøbenhavn, at han skal lade de 4 vore Orlogsskibe, som vare bestillet at skulle løbe under vort Rige Norge, strax med det allerførste udløbe ind for Husum eller derhos udi den Egn, hvor Skibene kunne være forvaret; thi bede v. d. o. v. at du retter dig efter at give dig ind paa samme Skib og dem følger, og strax de komme til Husum eller derhos, at du da iligen og uden al Forsømmelse giver dig selv personligen til os. Og ville vi lade bestille paa Rendsborg Slot hos Hr. Iffwenn Rewenntlow eller Huusfogden der sammesteds udi hans Fraværelse, at du der skal fange at vide, hvor du os først finde kan; siden ville vi give dig videre Besked, hvorefter du dig skal vide at rette. Og efterdi vi forfare, at de Dynnerskær [Dytmersker] skulle have nogen Bøierter liggendes udi en Vand kaldes Støer, bede v. d. o. ville, at du har god Opseende med, saa at vore Skibe ikke komme udi deres Farvand, før du fanger af os videre Besked. Koldinghuus 7 Mai 1559. T. VI. 85. Afskr. II. 14.
Fr. II. V. s. G. t. Vider at denne Brevviser Rasmus Pederssøn har berettet for os, hvorledes at han nogen Tid siden forleden udi vort Rige Norge kom for Skade og ihjelslog en Karl ved Navn Rasmus, og der nu forvides ham af vore Undersaatter, Borgere udi vor Kjøbstad Wisby, og forbydes ham for samme Sag at mue boe hos dem, og beretter forne Rasmus Pederssøn, at han har søgt og bespurgt sig efter den Dødes Eftermaalsmand og Arvinger, og dog ikke kan dem opspørge, og derfor ikke kan komme til nogen Forligelse om samme Manddød, som han siger, og ydermere al Leiligheden har at forfare af denne hans indelukte Suplicantze; thi bede vi Eder og begjere, at I paa vore Vegne annammer af forne Rasmus Pederssøn en temmelig Bod og siden til Thinge lyser vor Fred over ham, dersom han ellers samme Gjerning ærligen gjort har. Udi vort Feldtleier til Meldorp udi Dytmersken 10 Juni 1559. T. VI. 96. Afskr. II. 15.
Fr. II. V. G. t. Vid at de Lybske og andre vendiske Stæder have os tilskrevet og beklage, at dem gjøres Forfang paa nogre deres Friheder der udi vort Rige Norge; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at give dig til os, saa at du est hos os tilstede udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn med det allerførste, eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse om, tagendes med dig al Besked, som du vedst, de vendiske Stæder ere anrørendes, at du derpaa kan gjøre os god Underviisning. Itzehou 17 Juni 1559. T. VI. 98. Afskr. II. 16.
Til Tage Thott, at han snarest muligt skal lade indskibe i Kongens Skib Falken, med hvilket Hans Holst skulde løbe ind i Svansund, „den Stald, som I til vort Behov har ladet tilhugge, og hvis Tømmer det ydermere kan drage.“ Kjøbenhavn 29 Juni 1559. T. VI. 102. Afskr. II. 16.
Til Tage Thott, at han skal lade hugge 20 Bjelker 12 Alen lange, 48 Stolper 6 Alen lange, 40 Sparrer 10 Alen lange og 22 Leyder og Fodstykker godt fuldsom Tømmer, og levere det til Peder Bild, som havde laant noget Tømmer til Kongens Moder til Koldinghuus Bygningers Behov. Kjøbenhavn 5 Juli 1559. T. VI. 108. Afskr. II. 16.
Til Tage Thott, at han skal forskaffe Bernt Bagge, der med Kongens Skib Lammet skulde løbe ind i Svansund, en Ladning Indholt og andet Skibstømmer. Kjøbenhavn 25 Juli 1559. T. VI. 114. Afskr. II. 17.
Fr. II. Gjøre alle vitterligt, at vi af vor synderlige Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelig Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, os og Riget her til gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne C. Munk vort og Norges Krones Len Søndmøre Len, med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undertaget, som han nu selv udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlige Tjeneste og afkvitte de 100 Daler, som vor kjære Herre Fader, høilovlig Ihukommelse, hans Besolding med forbedret havde; og skal han holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov, Skjel og Ret, og ingen af dem uforrette imod Loven eller og dem udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og give deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt; skal han heller ikke besvære dem med nogen nye Huusbondshold eller paalægge dem nogen anden ny Besværing i nogen Maade; sammeledes skal han frede Jagten og aldeles intet jage eller jage lade, skyde eller skyde lade paa nogen de Skove og Eiendomme, der tilligger, uden aleneste paa de Skove og Eiendomme, som han med Adelen har Lod og Deel og er Adelens eget Arvegods, og skal han heller ikke forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der tilligger, til Upligt i nogen Maade; cum inhibitione solita. Kjøbenhavn 8 August 1559. R. VII. 497. Afskr. II. 630.
Fr. II. V. G. t. Vid at vi have befalet vore Hammersmede paa Jernhytterne udi Skien at skulle til vort Behov arbeide nogle Jernstænger, Jernklodder og anden Deel, og de beklage, at de ikke have at forlægge, hvis de skulle paaholde; thi bede v. d. o. v. at du forlægger og forstrækker dem til deres Underholdnings Behov og anden Nødtørft Halvparten af hvis Malt og Rug, som vore Bestillinger formelde, vi dem givet have, og det igjen lade afkvitte udi hvis de til vort Behov forarbeidendes vorder. Og dersom nogen vil fordriste dem til at feide eller uforrette dem paa Jernhytterne udi nogen Maade, at du da haandhæver dem og tager Borgen af hvilke som vil feide dem, at de ere dem ubevaret, og ikke gjøre dem andet, end hvis de kunne tiltale dem med Rette. Kjøbenhavn 22 August 1559. T. VI. 126. Afskr. II. 17.
Jørgen Mener [Meynert] fik Brev paa Kronens Gaard Lie i Skiens Syssel, mod aarligen til Kronen at give slig Skyld og Landgilde, som der pleier og bør af at gange, og være Lensmanden i Skien hørig, lydig og følgagtig. Kjøbenhavn 22 August 1559. R. VII. 497. Afskr. II. 631.
Mester Wulff Hammersmed fik Befaling at smede nogle Jernklodde, og Løfte om 13 Daler for hvert Skippund Jernklodde, Kjøbenhavns Vægt, han forarbeider. Kjøbenhavn 22 August 1559. R. VII. 498. Afskr. II. 632.
Brev, at vi have leiet Cort Danker Hammmersmed vor og Kronens Jernhytte ved Skien med Hammer og alt det Redskab, som der findes og os tilhør, dog saa at han skal holde sig og sit Folk og Svende paa hans egen Omkost med Løn og Underholdning og give os aarlig af samme Jernhytte, Hammer og Redskab til Landgilde og Afgift den 9de Vog godt Stangjern af alt det Jern, han der smeder og gjøre kan, efter Kjøbenhavns Vægt, og derudover skal han være forpligt at sælge os hvert Skippund Stangjern, som vi af ham til vort Behov kjøbendes vorder, for 41⁄2 Daler og hvert Skippund Skinnejern til Hjul og Skøt for 5 Daler, og levere Peder Bild, Embedsmand paa Bratsberg, eller hvem udi hans Sted kommer samme Jern efter Kjøbenhavns Vægt. Item skal og Cort Danker selv bekoste alle Kul, Jern, Steen, Ild og Arbeidsløn til samme vor Hytte og ingen Besværing gjøre vore Undersaatter uden hvis han kan have udi deres Minde; dog skal han have fri Skov til Kul og Ved af vor og Kronens Bønders Skove, hvor ham næst er beleiligt at hugge til Hyttens Behov og ei ydermere. Item skal vor Lensmand paa Bratsberg forstrække Cort Danker paa hans Arbeide til sin Underholdning hvert Aar 100 Tønder Malt, hver Tønde for 2 Mark danske, og 50 Tønder Rug, hver Tønde for 31⁄2 Mark dansk, og skal med ham afregnes udi hans Betaling for det Jern vi kjøbe af ham Halvdelen af forne Malt og Rug, og den anden Halvdeel ville vi have ham forstrakt at mue beholde til sin Underholdning om Vinteren, og skal han derfor betale os med Jern den anden Sommer. Og hvis han oppebær paa sit Arbeide og til Underholdning for sig og sit Folk, skal han selv gjøre os Rede og Regnskab for og holde os det skadesløs. Item om saa skeer, at vi blive tilsinds at forandre samme vor Jernhytte eller Cort Danker ei længer vil bruge samme vor Hytte, da skal han levere fra sig vort Hammer-Redskab og TilbLehøring udi Jernhytten, som han for sig fundet har, efter hans Inventariums Lydelse, ligesaa godt som han det annammet har og holde samme Redskab færdigt og ved Magt paa hans egen Omkost, saalænge han bruger det; sammeledes skal han holde samme vor Hytte ved Bygning med Tag og Vægge, men dersom det ganske Hyttehuus bliver forfaldet og fornøden er at opbygge af ny, da skal vor Lensmand det af ny opbygge vor Hammersmed uden Besværing. Vi have undt og forlenet Cort Danker, saalænge han er vor Hammersmed, disse Kronens Bøndergaarde, først Mads Pussens Gaard paa Fossen, item Hanneval, desligeste Barby Gaard, mod at den sædvanlige Skyld og Landgilde afkvittes ham i hans Arbeide. Kjøbenhavn 22 August 1559. R. VII. 498. Afskr. II. 632.
Fru Anna Hvid, Jesper Friis’s Efterleverske, fik Kvittants for Alt, hvad denne, medens han var forlenet med Agershuus, havde oppebaaret og igjen udgivet, og hvad han var bleven skyldig, nemlig: 18 Øxen og Kjør, 11⁄2 Læst 3 Tønder 41⁄2 Pund 10 Mark Smør, 18 Deger 1 Hud og Hudelaug, 2 Kalvskind, 31⁄2 Bismerpund 31⁄2 Bismermark Messing, 1⁄2 Tønde 1⁄2 Fjerding Slangekrud, 1⁄2 Qvarter engelskt, 1⁄2 Qvarter flamsk Klæde, 1 Alen Fardug og 1⁄2 Alen grovt Lærred, have vi altsammen tilgivet og omdraget med Fru Anne. Iligemaade fik hun Kvittants for den aarlige Afgift al Hammer Gaard for den Tid Jesper Friis med samme var forlenet. Kjøbenhavn 28 August 1559. R. VII. 499. Afskr. II. 635.
Jørgen Andzbach fik Livsbrev paa Kronens Sagmølle paa Bollefos og Døllevig, dog saa at han deraf aarlig skal give til Kronen et Stykke Ernst eller 4 Daler og være Lensmanden i Skien hørig og lydig. Kjøbenhavn 28 August 1559. R. VII. 499. Afskr. II. 636.
Nils Anderssøn [Skriver], Lagmand udi Skien Syssel, fik Livsbrev paa en Sagmølle paa Bollefos og Døllevig mod samme Afgift. D. au. s. R. VII. 500. Afskr. II. 637.
...... fik Livsbrev paa en Sagmølle paa Bollefos og Døllevig mod samme Afgift. D. u. s. ibid.
Anders Lydikssøn fik Livsbrev paa en Sagmølle paa øvre Herre mod samme Afgift. D. u. s. ibid.
Henrik Quinque og Olaf Skrædder fik Livsbrev paa en Sagmølle paa Bollefos og Døllevig mod samme Afgift. D. u. s. ibid.
Hr. Jakob Jenssøn fik Brev paa Jomfru Mariæ Tiders Altars Gods, som Mads Finde sidst i Værge havde, og paa St. Martini Altars Gods, som Hans Mule sidst i Forlening havde, begge udi Oslo Domkirke. Cum claus. consv. D. u. s. ibid.:
Pros Lauritssøn [Hørby] fik Brev at skulle være Lagmand i Oslo Lagmandsdom, og blev forlenet med Marker Len kvit og fri uden Afgift, saalænge han er Lagmand, eftersom Nils Lystrup, sidst afgangne Lagmand, havde det i Forlening. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 August 1559. R. VII. 501. Afskr. II. 639.
Jørgen Klaussøn fik Brev at være Lagmand udi Tunsberg Lagmandsdom og have Kronens Part af Tienden udi Skede Sogn, som Peder Anderssøn sidst udi Forlening havde. Die et loco u. s. R. VII. 502. Afskr. II. 640.
Christen Nilssøn skal være Lagmand paa Jemteland. Die et loco u. s. R. VII. 502. Afskr. II. 640.
Jørgen von Onsbach [Ansbach] fik Brev paa Gimsø Kloster udi Skiensyssel, som han nu selv udi Værge har, mod aarligen at give Kronen slig Skyld og Landgilde, som han med vor Lensmand paa Bratsberg tileens vorder. Cum inhib. sol. Knudsby [ved Vordingborg] 12 September 1559. R. VII. 502. Afskr. II. 640.
Den Samme fik Livsbrev paa Kronens Sagmølle udi Skiensyssel udi Klosterfossen paa Klosterlandet, som han har opbygget og nu udi Værge har, mod den Afgift, han med Lensmanden paa Bratsberg kan komme tileens. Cum inhib. sol. Knudsby 12 Septbr. 1559. R. VII. 502. Afskr. II. 641.
Severin Pederssøn [Skriver], Lagmand udi Throndhjem, fik Gavebrev paa Graabrødre Kirke i Throndhjem med Jorden, som den paa staaer, og Kirkegaarden saameget som ubygt er, dog saa at han skal føre derpaa en god Kjøbstads Bygning og den altid holde ved Magt og Bygning og gjøre deraf til os og Byen slig Tynge og Besværing som andre Borgere der sammesteds. Knudsby 12 Septbr. 1559. R. VII. 502. Afskr. II. 641.
Fr. II. V. s. G. t. Vi bede Eder og begjere, at I med det første ville forskikke ind udi Sverige en eller to gode forstandige Karle, som I vide stille med deres Ærinde kunne omgange og dertil duelig ere, at de hemmeligst og ubemærkt kunde forfare, hvad Tidninge sig der begiver udi Landet om Krigens Rustning og anden Deel, som de der kunde forfare; og hvis Tidninge, som I udi saa Maade forfare eller herefter til videndes vorder, at I det iligen med eget visse Bud ville skriftligen give os tilkjende, at vi derefter kunde vide os at rette, og at I ville have Flid med, at der maatte udskikkes de Bud, som forstandige vare, at man ikke os [hos] dem skulde formærke, hvad deres Hverv er derinde; thi os der magtpaaliggendes er. Vordingborg 14 Septbr. 1559. VI. 132. Afskr. II. 18.
Nils Stub, Raadmand i Oslo, fik kgl. Stadfæstelse paa et af Kansleren Peder Hvitfeldt udstedt Pergaments Brev, dateret Oslo 14 December, i hvilket denne efter Kannikers og Kapitels i Oslo Bøn og med deres Confirmats har undt, opladt og resigneret Nils Stub for Livstid den St. Catharinæ Præbende i Oslo Domkirke, som Peder Hvitfeldt fik fra Kannikerne, hvilken Præbende efter Nils Stubs Død igjen skal falde til Oslo Domkirke og ikke til Kanslerembedet. Kjøbenhavn 20 Septbr. 1559. R. VII. 503. Afskr. II. 642.
Peder Hvitfeldt, Kansler, fik stadfæstet et af Frants von Hall, Borger udi Skien, i 1558 udgivet Papirs-Brev, lydendes, at Fr. v. Hall under og oplader P. Hvitfeldt Gaardene Hellestved, skylder aarlig 3 Huder, og Herre med en Ødegaard, skylder aarlig 3 Huder, med hvilke Gaarde han af Christian III. paa Livstid var forlenet, paa det Vilkaar, at P. Hvitfeldt skal holde ham en fri Underholdning med Klæde og Føde udi hans Livstid. Kjøbenhavn 20 Septbr. 1559. R. VII. 503. Afskr. II. 643.
Otte Stigssøn fik Livsbrev paa Kronens Gaard Fradefjord i Hylle Kirkesogn i Hesby Len [Ryfylke] mod sædvanlig Skyld og Landgilde. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 21 Septbr. 1559. R. VII. 504. Afskr. II. 644.
Hans Bagge fik Livsbrev paa en halv Sagmølle kaldes Rose Elf, som afgangne Jep Skriver før havde Brev paa, mod sædvanlig Afgift til Lensmanden udi Verne Kloster. Kjøbenhavn 21 Septbr. 1559. R. VII. 504. Afskr. II. 645.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vore Undersaatter menige Bøn- der udi Ødtzmøel [Ødsmaal] og Aaulom [Aukland] Sogne [i Viken] have havt deres Fuldmægtige hos os og givet tilkjende, hvorledes at deres Sogneprest har 4 Sogne at gjøre Tjeneste til, og de derover meget forsømmes med Gudstjeneste udi deres Sognekirker, saa at de udi mange Søndager, Paaskedag og Pintsedag ingen Messeembed eller Prædiken fange, desligeste mange forsømmes og bortdøe og ikke fange deres Rede paa deres Yderste, Børn bortdøe uden Christendom med megen anden utilbørlig Skik, som der skeer udi forne Sogne, dog ere saa formuendes, at de kunne selv underholde en Prest, og de tilforn har havt Christian III.s Brev [ovenf. S. 230] til Eder, at I skulde lade dem beholde den Person, som de for deres Sogneprest udvalgte, og lade de andre to Sogne og udvælge dem en bekvem og forstandig Sogneprest efter Ordinantsen, og I det dog ikke gjort har, hvilket os ikke lidet forundrer; thi bede vi Eder og ville, at I for slig Forsømmelse Skyld, som her til Dags med Gudstjeneste har været udi samme Sogne, tilstede Undersaatterne udi Ødsmaal og Aukland Sogne at udvælge dem en Sogneprest efter Ordinantsens Lydelse, som duelig og bekvem er, og kan gjøre Sognefolket den Tjeneste baade inden Kirke og uden, som en Sogneprest bør at gjøre sit Sognefolk, og at I udi lige Maade har Indseende med, at de 2 andre Sogne og fange en duelig og bekvem Sogneprest, at de og kunne fange tilbørlig Gudstjeneste og derved ikke komme udi nogen Fortvivlelse paa deres Sjæls Salighed, eller og nogen Forsømmelse skal skee enten med Børn at christne, Folk at jorde eller udi andre Maader, hvorudi skeer vor alvorlige Vilje. Kjøbenhavn 22 September 1559. R. VII. 505. Afskr. II. 646.
Hustru Sigrid Dalesdatter, Thrond Iverssøns Efterleverske, fik Brev paa Gaarden Sel [i Klep], som Thrond Iverssøn sidst havde i Værge, og skylder 6 Tønder Blandkorn og 1 Tønde Lax, fri uden Afgift. Cum claus. consv. etc. Kjøbenhavn 23 September 1559. R. VII. 505. Afskr. II. 648.
Borgerne udi Oslo og Tunsberg, der vare komne tileens med Christiern Munk om igjen at annamme det Orlogsskib, som de vare taxeret for at udgjøre, og som de havde nedskikket til Kjøbenhavn, mod at fornøie os 800 Jochimsdaler, skulle være frie for Skibe at udgjøre, dog saa, at naar noget paakommer, og vi lade udrede nogen vore Orlogsskibe i Søen, da skulle de være pligtige at udrede Folk og Fetalie til vore Skibes Behov, eftersom de fore taxeret vorder. Kjøbenhavn 23 September 1559. R. VII. 506. Afskr. II. 6438.
Bønder og menige Almue, som bygge og bo udi de 12 Skibreder i Agershuus Len, fritages for hver Mand aarligen at udgive 1⁄2 Jochimsdaler for at blive fri for Skibe at udrede, hvilket de i Christian III.s Tid havde bevilget, eftersom de for sin Fattigdom havde besværet sig samme Pendinge at udgive. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 506. Afskr. 649.
Udi lige Maade fik Peder Hvitfeldt Brev til alle Bønderne udi Hammer Len, som er Hedemarken og Østerdal, sammeledes til Bønderne til Provstiet udi Oslo og i Mossedal. Die et loco u. s. R. VII. 507. Afskr. II. 650.
Fr. II. Hilse eder alle vore Undersaatte, Riddersmændsmænd, Fruer, Jomfruer og alle som frie og frelse kjendes og Jordegods have, desligeste Borgere, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Alniue, som bygge og bo over alt Agershuus Len kjærligen med Gud og vor Naade. Vi bede Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter aarligen herefter at være tilstede udi vor Kjøbstad Oslo sanctorum Petri et Pauli apostolorum Dag med Eders Svende, Harnisk og Værge, og der lader. Eder af vor Lensmand paa Agershuus mustre, eftersom han Eder undervisendes vorder, og siden altid have Eders Rustning tilrede, saa at, dersom noget hastigt paakommer, at I da kunne tilhjælpe at afværge vore og Rigens Fiender. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 507. Afskr. II. 650.
Evert Bild, Embedsmand paa Throndhjems Gaard, som havde berettet for os, hvorledes der er føie Avl til Throndhjems Gaard, fik Brev paa den Avlsgaard, som hører til Helgeseter Kloster, og Mester Hans Gaas nu i Værge har. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 507. Afskr. II. 651.
Fr. II. V. G. t. Vider at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes der skal være maadelig Avl til vor Gaard udi Throndhjem, saa at vor Lensmand der sammesteds ikke kan deraf underholde sig, og derfor have lagt til samme vor Gaard vort og Norges Krones Kloster Helgeseter Klosters Avl, som I udi Værge har; thi bede vi Eder og ville, at I nu strax til St. Mikkelsdag førstk. antvorder os elskelige Evert Bild, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, forne Helgeseter Kloster med al Klosters Avl, Inventarium og andet, eftersom I det annammet har, og siden rette Eder efter at have Eders Vaaning paa Degen-Gaarden der udi Byen, og dersom I ville bruge nogen Avl, at I da bruger den paa den Avlsgaard Berg, som I udi Værge har. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 508. Afskr. II. 651. [jfr. Danske Magazin VI. 326 ff.]
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære tro Undersaatter, Riddersmændsmænd, Provster, Prester, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, geistlige og verdslige, som bygge og bo over alt Agershuus Len søndenfjelds, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle der udi Lenet udi vor Fraværelse med Alting have god flittig Opseende, om noget hastigt paakommer; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at dersom noget paakommer og nogre af vore og Rigens Fiender ville gjøre nogen Indfald der ind udi Riget, at I da lade Eder bruge mod foran vore og Rigens Fiender som villige og troe Undersaatter bør at gjøre; vi ville igjen være Eder alle en naadig og gunstige Herre og Konge og vide og ramme Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter pligtig ere. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 508. Afskr. II. 652.
Hr. Tage Thott fik udi lige Maade et aabent Brev til Baahuus Len.
Evert Bild fik og et aabent Brev til Steenvigsholms Len.
Peder Hvitfeldt fik udi ligere Maade et Brev til Hammer Len.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Knud Steenssøn, vor Mand og Tjener, Provstiet udi Romsdalen med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undertaget, som os elskelige Evert Bild, vor Mand og Tjener hertil udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og aarligen til gode Rede give os og Kronen 100 gode myntede og uforfalskede Jochimsdaler og dem paa vore Vegne fornøie vor Rentemester. Cum claus. cons. et inh. sol. Kjøbenhavn 23 Septbr. 1559. R. VII. 509. Afskr. II. 653.
Jens Tillufssøn [Bjelke] fik Brev paa Fosen Gaard fri og uden Afgift. Kjøbenhavn 24 Septbr. 1559. R. VII. 509. Afskr. II. 654.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Christoffer Mogenssøn, Foged paa vort Slot Kjøbenhavn, vor Mand og Tjener, vort og Norges Krones Len, Lister Len, med al sin Rente og rette Tilliggelse, som os elskelige Christoffer Walkendorff, vor Mand og Tjener, nu udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og aarligen til gode Rede give til os og Kronen 200 gode myntede og uforfalskede Jochimsdaler og dem paa vore Vegne fornøie vor Rentemester. Cum claus. consv. et inh. sol. Kjøbenhavn 26 Septbr. 1559. R.
VII. 509. Afskr. II. 654.Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene denne Brevviser Olaf Thørrissøn vort og Norges Krones Len Jemteland, som os elskelige Jens Tillufssøn [Bjelke], vor Mand og Tjener, nu udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde med al kongelige Rente og Rettighed, eftersom forne Jens Tillufssøn det hertil havt har, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og aarligen betimeligen til gode Rede give os deraf til Afgift 500 Mark danske Pendinge og 100 Mark lybsk, og dem fornøie vor Rentemester paa vore Vegne; og skal han have sin Bolig og Vaaning paa vor og Kronens Gaard der sammesteds, kaldes Kongsgaarden. Cum inhib. solita. Kjøbenhavn 27 Septbr. 1559. R. VII. 510. Afskr. II. 654.
Erik Rosenkrands fik Brev af samme Indhold som næstfølgende Brev til M. Gyldenstjerne m. Fl. Kjøbenhavn 27 Septbr. 1559. Relatores: Hr. Eiler Hardenberg, Hofmester, Hr. Magnus Gyldenstjerne og Holger Rosenkrands. R. VII. 510. Afskr. II. 655.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Tønne Galde, vor Mand og Tjener, vore og Norges Krones Len, som er Frølands Skibrede, Edsberg, Thrygstad og Rakkestad Sogne med hvis flere Gaarde, som Iver Jenssøn [Jernskjæg] hertil i Forlening havt har, med alt samme Godses Rente og rette Tilliggelse, intet undertaget, at have, nyde, bruge og beholde fri og uden Afgift til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal tjene os og Riget deraf selv fjerde udi egen Person til Land og Vand, naar og hvor vi ham tilsigendes vorder. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 28 Septbr. 1559. R. VII. 511. Afskr. II. 656.
Til Magnus Gyldenstjerne, Christiern Munk, Peder Bild, Otte Stigssøn, Peder Hvitfeldt, Tage Thott, Evert Bild, Peder Stygge, Knud Steenssøn, Christopher Hvitfeldt.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og tilladt, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, [Embedsmand paa vort Slot Vardberg][3], maa have, nyde, bruge og beholde alt hans Arvegods, som ham tilhører og han udi Værge har, over alt vort Rige Norge, [paa Hetland, Færø og andensteds, hvor det findes under Norges Krone], kvit og fri for al Gesteri, Sagefald, Leding, Visøre og al anden kongelige Rente og Rettighed [med hvad Navn det nævnes kan, som os og Kronen med Rette deraf tilkommer], til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder; uden naar nogen Landhjælp bevilges at skulle gives af Norges Rige, da skulle forne Erik Rosenkrands’s Bønder [og Tjenere] gjøre og give som andre [Adelens] Bønder der udi Riget, som vort Brev, vi ham derpaa givet har, ydermere udviser; thi bede v. d. o. v., at du derefter paa vore Vegne intet befatter dig med nogen af hans Tjenere udi dit Len boendes. Kjøbenhavn 29 Septbr. 1559. T. VI. 139. Afskr. II. 19.
Til Tage Thott og Christiern Munk, at de i sine Len skulde bestille de fleste gode forfarne Baadsmænd, de kunne bekomme, og ved Midfaste Tid forskikke dem hid til Slottet. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1559. T. VI. 135. Afskr. II. 19.
Fr. II. V. G. t. Vid at som I skriver os til og er begjerendes, at vi ville forlene Eders Søn med et Kannikedom der udi Oslo Domkirke, da kunne vi det paa denne Tid ikke gjøre, men naar Eders Søn kommer til Alder og har studeret, saa at han kan tjene Religionen, ville vi os derudinden betænke, saa at han maa blive forsørget med sin nødtørftige Underholdning. Esrom Kloster 6 Octbr. 1559. T. VI. 143. Afskr. II. 20.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Mads Størssøn, Lagmand, Borgemester og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen og andre Lagmiænd, som til St. Olafs Dag førstk. forsamles udi forne Bergen, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider at os elskelige Jens Tillufssøn, vor Mand og Tjener, har berettet for os, hvorledes han har Tiltale til os elskelige Erik Ugerup, Jens [Pallessøn] Splid, vore Mænd og Tjenere, og Fru Ingeborg [Nilsdatter Gyldenløve], Peder Hanssøns [Litles] Efterleverske for 600 Lod Sølv, som Fru Ingerd [Ottesdatter Rømer] ham lovet til at gjøre hans Bryllupskost med, og han dem ikke fanget har, og hun dog har givet hver af de andre hans Hustrus Medarvinger saameget. Sammeledes for 200 Daler, som han har betalt for forne Fru Ingerd for sin Anpart udi hendes Gjeld, og de have fanget Betaling for hvis de udlagt og betalt har, og forme Jens Tillufssøn derimod Intet har bekommet; desligeste for nogen Breve, som forne Fru Ingerd baade dem og ham givet har, og samme Breve skulle være imod hverandre, som han siger og Eder selv ydermere berette kan, og vi derfor have ladet give ham vor Stevning over Erik Ugerup, Jens Splid og Fru Ingeborg udi de Sager, at de for Eder skulle møde udi Rette udi vor Kjøbstad Bergen St. Olafs Dag førstk. Thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I paa forne Tid forhører samme Sag for Eder udi Rette, granskendes og forfarendes al Leiligheden om alle forne Sager, og siden endeligen dømmer dem imellem og skiller dem ad med Rette, og hvis I dem imellem dømmendes og for Rette afsigendes vorder, at I det giver fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Faverholm 12 Octbr. 1559. T VI. 147. Afskr. II. 20.
Erik Orm [Ormssøn til Vatne] fik Brev paa Kronens Gaard Stødle i Etne Prestegjeld i Bergens Stift, som aarlig skylder 16 Tønder Korn, uden Afgift. Cum claus. cons. etc. Faverholm 12 Octbr. 1559. R. VII. 511. Afskr. II. 657.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, geistlige og verdslige, som bygge og bo over alt vort Land Færø og hertil have svaret os elskelige Anders Jude, Borger udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have fremdeles tiltroet og befalet forne Anders Jude at skulle beseile forne Færø og did gjøre Tilføringer med Malt, Meel og anden Fetalie, som der behov gjøres, sammeledes oppebære vor og Norges Krones Rente og Rettighed, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder herefter at svare forne Anders Jude paa vore Vegne, gjørendes og givendes ham og ingen anden Eders aarlige Landgilde, Sagerøre og al anden Rente og Rettighed, som I os og Norges Krone pleie og pligtige ere at gjøre og give, og I af gammel Tid gjort og givet have; han skal aarligen gjøre os derfor gode Rede og Regnskab, og dersom nogen af Eder vederfares andet end det Ret er, da skal han være pligtig at hjælpe hver efter Norges Lov til Rette. Roskilde 2 Novbr. 1559. R. VII. 512. Afskr. II. 657.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at stormægtigste, høibaarne Fyrste, vor kjære Herre Fader, nogen Tid siden forleden har ladet sit aabne Brev udgaae, at ingen Indlændiske eller Udlændiske skulde besøge vort Land Færø eller bruge der nogen Handel og Kjøbmandskab uden hans k. Maj.s Tilladelse, og vi forfare, at nogen derover fordriste dem imod høibemeldte vor kjære Herre Faders Brev samme Land at beseile, os og Kronen til Skade, da forbyde vi alle Indlændiske og Udlændiske efter denne Dag forne vort Land Færø at besøge eller der at kjøbslaa, uden det skeer med vor Vilje og Samtykke, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Roskilde 2 Novbr. 1559. R. VII. 512. Afskr. II. 658.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore og Kronens Bønder og Tjenere paa vort Land Færø har ladet berette for os, hvorledes at de storligen har været besværet af de Fogder, som Landet i Befaling havt har, saa at naar nogen Mand har fæst sin Gaard og den bygget, forbedret og ved Magt holdt har, da have Fogderne uden al skjellig Aarsag udsat ham af Gaarden og den leiet og fæstet en anden; da paa det at forne vort Land Færø saa meget des ydermere maa forbedres og vore Undersaatter der sammesteds mue blive ved deres Næring og Bjæring, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at naar nogen af vore og Kronens Bønder og Tjenere paa Færø fæster nogen Gaard af vor Foged, som der sammesteds Befaling har, da skal han den have, nyde, bruge og beholde emeden og al den Stund han samme Gaard bygger, forbedrer og ved Magt holder og udgiver hans Landsgilde i tilbørlige Tid, og vor Foged paa vore Vegne høres og lydes, og i alle Maader skikker sig som en tro Undersaat bør at gjøre. Roskilde 2 Novbr. 1559. R. VII. 513. Afskr. II. 659.
Til Tage Thott, at han foruden de før omskrevne Baadsmænd skal bestille i Kjøbstæderne og udi hans Len til Kongens. Orlogsskibe 500 Baadsmænd og 24 Styremænd, og give dem noget paa Haanden til Tæring, og forskikke dem til Kjøbenhavn, saa at de ere der den første Uge udi Faste førstk. Nyborg 14 Decbr. 1559. T. VI. 181. Afskr. II. 22.