Norske Rigs-Registranter/Christian den 3die
Thomas Køppen Borger i Hamborg fik Brev til Biskop, Lagmand, Bønder og menige Indbyggere paa Færø, at Kongen naadigst har betroet ham Landet, der at være hans Naades Foged og have dem alle deri værge og Forsvar; thi skulle de være Thomas Køppen eller hans fuldmyndige Bud hørige og lydige, følgagtige og bestandige, givendes ham eller hans visse Bud, som han did til dem aarlig skikkendes vorder, den aarlige Landgilde, Sagøre, Leding, Told og al anden kgl. Rente og Rettighed, som de ere hans Naade og Norges Krone pligtige at give; han skal igjen holde dem ved Skjel, Ret og St. Olafs Lov, og ei tilstede andre at trænge sig der ind med Grev Christoffers eller de Lybskes eller nogen Andens Skrivelse. Saasom dem drages til Minde at besluttet er, at hvert Aar et Skib skal seile fra Hamburg did til Landet og gjøre dem Tilføring med hvad de behov have og igjen kjøbe hvad de have at sælge, saa er det befalet Thomas Køppen aarligen at udrede et Skib did til Landet, og de derfor handle med ham og ingen Anden, ehvo han end er; kommer nogen Anden, skal han forbydes at kjøbe eller sælge paa Landet. Relator Melchior Rantzow holsteske Marskalk. Haderslev Lørdag eft. Quasimodogeniti (10 April) 1535. F. 56. T. I. fol. 11. Afskr. S. 1–2, R. I, 143. Afskr. 254.
Thomas Køppen et Sjøbrev til hans Skib, som løber til Færø. udat. ib.
Svar paa Hr. Nils Lykkes Ærinde. Angaaende den Leilighed sig begiver imellem Nils Lykke og hans afdøde Hustrus Søster, da gives ham kjærligen til Svar, at endog den bibelske Lov vel tillader, at saadant Ægteskab maatte ske, og det vel var skjelligt at følge den mere end menneskelig Lov, da er dog al keiserlig og Landets Lov, som og er af Gud, tvert derimod. Dersom han tilforn, før Gjerningen var gjort, havde beraadt sig med Kongen, da skulde han ikke saa have fremfaret, som nu skeet er. Nu maa man hjælpe og raade derudi til det Bedste, hvilket vi ogsaa gjerne ville efter Evne. Med Hensyn til hans Begjæring, at vi skulle skrive for ham til Erkebiskoppen i Throndhjem og andre Slægt og Venner i den Sag, da har han vel selv at formærke og besinde, at det ikke staar os til at skrive dem Noget til efter den Leilighed, sig endnu begiver, da han vel selv veed, at de ere os udi ingen Maade forvante eller forpligtede. Men vor Leide, som Nils Lykke skriver om, sendes nu med hans eget Bud, og naar han selv kommer, da vilde Kongen raade og vide ham tilbedste. Gottorp Corporis Christi (27 Mai) 1535. T. I. 23. Afskr. 2–3.
Nils Lykke fik ogsaa vor naadige Herres Leide for sig og Følge kostfrit og felige at komme til Kongen og være her hos ham, og siden komme udi hans Behold igjen ubehindret, fri, sikker og felig for Hans Naade og alle Andre, som for H. N. ville og skulle gjøre og lade. Dat. ut supra. ib.
Peder Hanssøn [Litle], Kongens Hofsinde, fik Brev paa Norges Krones Len Nedenes at beholde efter det Forleningsbrevs Lydelse, han har af Kong Frederik den Første. Cum claus. consvet. Lunde Thorsdag efter vor Frue Dag assumptionis (18 August) 1535. R. I. 143. Afskr. 254.
Til Hr. Claus Bilde, Embedsmand paa Baahuus, at hans Arvinger efter hans Død maa annamme til sig Norges Krones Len Viken, som han nu af Kongens Fader og Kronen i Pant har, og det beholde for et brugeligt Pant, indtil det bliver dem fraløst. Leiren for Kjøbenhavn St. Lucæ evangel. Dag (18 Octbr.) 1535. R. I. 144. Afskr. 254.
Matthias Wetkenn, Borger iHamburg, fik vor naadigste Herres Beskjærmelsesbrev for sig, Gods, Tjenere og Kjøbmandsstue, som han haver liggendes udi Bergen i Reffuelsgaarden [paa Bryggen.] Udat. (1535?). T. I. fol. 11. Afskr. S. 2.
Herman (Hermend) Ellerbecke, Borger i Hamburg, fik Protectorium for sig og sin Staldbroder Ratke Tyll for dem og deres Gods og Stue i Bergen, som liggende er udi Breersgaarden [Bræðesgarðr, nu Bredsgaarden paa Bryggen i Mariæ Sogn]. Udat. (1535?) T. I. 11. Afskr. 2.
Anders Guttormssøn, Lagmand paa Færø, og Nils Jonssøn [Jon Nilssøn?] Foged fik aabent Brev til Færø, at hvis Landskat, Told, Sisegjæld og anden Deel, som der er tilhobe samlet og kommer Kronen til, strax antvordes til Thomas Køping [Køppen] eller hans Fuldmægtig. Udat. (1535?). T. I. 12. Afskr. 2.
Aabent Brev til Anders Guttormssøn Lagmand, Jon Nilssøn Foged, Guttorm Jonssøn Lagrettesmand, Nils Jonssøn, Bønder, Landboer og menige Almue paa Færø. Kongen har af deres Brev med Thomas Køppen, Embedsmand paa Færø, erfaret, hvor utilbørlig Herman Renicken Skipper Hans Loes og Hans Siiderborg have drevet deres Kjøbmandskab der paa Landet, „uden alene eet Skib, som Køppen aarlig sende skal“; ligesaa har Kongen seet af Brevet, at disse Mænd aabenbar have sagt, at han (Christian III) ikke var ret Konge til Norges Rige, da han dog er af mange Norges Riges Raad Norden- og søndenfjelds kaaret og keist til Konge, hvorfor de 3 Mænd have truet Thomas Køppens Folk og Foged at ville dem „berge og slaa“ fra Landet imod Kongens Brev og Befaling. Kongen beder derfor og byder, at de ikke tillade Nogen noget Kjøbmandskab der paa Landet uden dem, som Th. Køppen aarlig did sender, men at de hindre enhver, som herimod fordrister sig at seile og handle, og bistaae Køppens Foged og Befalingsmand saameget, som Ret er efter Norges Lov. Ligesaa paalægges de at antvorde den samme al Skatten, som indestaar, naar han den paaæsker. Endelig giver Kongen dem tilkjende, at Gud har nu her udi vor Stad Hamborg føiet os en god og stadig Fred med de Lybske. Hamborg Thorsdag efter Valentini episc. Dag (17 Februar) 1536. Ad mand. domini regis proprium. F. 56–57.
Kong Christian sender alle Biskopper, Prælater, Riddere, Riddersmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og bo i Norge, sin Hilsen. Han har i disse Dage forfaret, hvorledes nogen Tvedragt skal sig begivet have mellem Nogle af Norges Riges Raad, og Nogle skulle understaa sig at udsende Breve til Undersaatterne der i Riget for at opvække og forføre dem mod Kongen og hans Lensmænd, Fogeder og Embedsmænd, forat de desbedre siden kunne bekomme sin foretagne Mening. Kongen byder derfor Undersaatterne at sidde stille og ikke lade sig bevæge til sligt Oprør, men betænke og overveie, hvad Skade og Fordærv Danmarks Riges indbyggere for sligt Oprør er overgaaet, saa at mange af dem ere komne om Liv, Ære, Gods og al deres velfærd baade i Fredrik den Førstes Tid og i den nuværende Konges Tid, fordi de med løs Tale og Breve have ladet sig forføre mod begge Konger. Dersom der nu ere Nogle, som allerede have ladet sig forføre med løs Tale, før dette Brev læses for dem, og de endnu ville afstaa fra deres onde foretagne Mening og sidde stille og intet ydermere oprør gjøre, da vil Kongen ikke tilregne dem, hvad de hidtil have gjort, men det skal være og blive dem udi alle Maader forladt og tilgivet; Kongen vil tilholde sine Fogeder og Embedsmænd, at de skulle skikke dem alle og hver særdeles Lov, Skjel og Ret og ikke tilstede Uforret mod St. Olafs Konges Lov udi nogen Maade. De maa derfor stille sig tilfreds og overveie og besinde sit fædrene Riges Bestand og Velfærd; fordriste de sig til at deeltage i noget Oprør, da maa de visseligen forlade sig til, at Kongen med det Første vil opskikke et mærkeligt Tal Krigsfolk baade tilhest og tilfods og lade dem straffe som uhørsomme Undersaatter, der opsætte sig mod sin rette Konge og Herre, og de maa selv betænke, i hvilken Skade og Fordærv alle Norges Indbyggere ville stedes, om der kommer et Tal Krigsfolk ind i Riget, som bruge Rov, Mord og Tyranni, og ligeledes, hvor godt det er at sidde stille og leve med Fred og Rolighed. Kongen giver dem ogsaa tilkjende, at han nu er venligen og vel forligt med de Lybske til en endelig Ende, saa at de igjen maa besøge-Kongens Riger, Lande og Fyrstendømmer, og Undersaatterne maa igjen besøge Lybek og der søge sin Næring og Bjering, ihvem det behov er, hvilket Kongen heller ikke vil undlade at give dem tilkjende, for at de kunne vide at rette sig derefter. Haderslev Søndag Invocavit (5 Marts] 1536. T. I. fol. 145. Afskr. S. 6–7. (jfr. Brev af 1 Aug. s. A. nedenfor.)[1]
Stig Bagge fik Brev paa Listerlen i Norge i sex samfelde Aar, mod tilbørlig Tjeneste naar han tilsiges og Behov gjøres. Dominus rex proprie. Malmø Langfredag (14 April) 1536.[2] T. I. 161. Afskr. 10.
Rasmus Due, som tjener Fru Ingerd Hr. Nils Henriksens Efterleverske, et Pas til Norge.
Lasse Skoning, som tjener Fru Margrete, Hr. Vincents Lunges Efterleverske, Pas til Norge.
Begge udat. (Vaaren 1536?) T. I. 233. Afskr. 12.
Disse Efterskrevne skulle gjøre Folk ud til Norge, og skulle de være i Landskrone vor Herres Himmelfartsdag i det allerseneste med Spisning til St. Michelsdag: Electus af Odense 20, Prior i St. Knud 2, Dalum 2, Holms moster 2, Hagenskov 4, Hindsgavl 2, Fru Else[3] af alle sine Len 2, Langeland 6, Dronningen af hendes Slot 30, Abbed i Halsted 1, Bispen af Vendsyssel 20, Bispen af Viborg 20, Bispen af Ribe 20 (Oluf Munck), Provsten af Vestervig 8, Vidskøll 4, Essenbek 2 (Axel Jul), Abbed i Emkloster 4, Abbed i Vor Kloster 1, Aling-Kloster 1, Ringkloster (Hr. Mogens Gøye), Ab. i Tvilom 1, Prior i Dueholm 2, Ab. i Thviskloster 1, Prior i St. Hans i Horss 1, Prior i St. Hans i Viborg 1, St. Hans i Ribe 1 (Claus Sehested), Skanderborg (Hr. Mogens), Ringkloster, Ørom 4 (Fru Kirsten), Skive 2, Lund i Mors, Lundenes 4 (Per Ebbesen), Bygholm 4 (Otto Gyldenstjernes Frue), Skotborg 2 (Claus Daa), Høneborg 2 (Erik Krumedige Raad), Vandfolk Hered Mons Munch 1 (Raad), Christopher Rosenkrands 2, Rogze Hered 1 (Henrik Bjørnsen), Erik Eriksen et Hered 1 (Raad af Hanst Hered), Hr. Prebern 4 (Raad), [Hr. Johan Rantzau af Hr. Ottes Len 18 Læster Korn 2][4], Eyler Hardenberg 1, Niels Kelssen 1, Bispen af Roskild 20, Abb. af Sorø 8, Antvorskov 8, Korsøer 4, Holbek 4, Esrom 4, Skovkloster 2, Jungs Hoved 2 [Harffuetzborg 2], Høistrup 2, Ringsted 4, vor Frue i Roskild 1, Kluræ [Kloster] 1, Skollenes, Krogen 4, Søborg 1, Abrumstrup 2, Electus i Skaane 20, Dalby 4, Heredsvad 4, Bekkeskov 1 (Abbed Per), Tomerup 1 (Abbed), Øvitz Kloster (Abbed Lauris), Hr. Tyge Krabbe 6, Hr. Maurits Olsen 2, Hr. Knud Bille 1, Hr. Jakob Trolle 1, Gert Jenssen 1, Jakob Mauritsen 1, Hr. Magnus Gyldenstiern 4, Hr. Axel 2, summe Summarum 304. Udat. (1536?) T. I. fol. 152. Afskr. S. 8–10.
Bisp Hans Reff et Leidebrev.
Bisp Mogens i Hamer Leidebrev.
Brev til de Landsknegte, som ligge udi Oslo, at de ikke give dem fra Peder Hanssøn, førend han forløver dem.
Peder Hanssøn vil have Brev, hvorledes han skal have sig med det Gods paa slottet er og med Inventario, desligeste hvorledes at han skal holde det med dette Aars Rente, som ligger til Slottet, om den er optaget og andensteds heden ført, om han den skal tage til slottet igjen, og om hans Naade vil, at Spisning skal blive hos slottet eller ei.
Aabent Brev til Oslo, Salsborg, Tønsberg, saa de ere Peder Hanssøn hørige og lydige.
Følgebrev til Lenet til alle de Len, som Erik Gyldenstierne havde.
Et Brev til Almuen, at Kongen har forfaret, at de have hertil været besværet med ulovlig Tyngde, som kaldes Bondelod, hvilken han vil naadeligen med dennem oversee, at de ikke skulle give den ud, dog at de skulle være Kongen huld og tro og ikke udi nogen Maade lade dem opvække imod ham.
Et Brev til Bisp Hans Reff udi Oslo, at han er Peder Hanssøn behjælpelig og udi alle Maade bestandig udi kongelige Majestæts Ærinde.
Et Brev til Mester Morten Krabbe og Erik Ugerup, at Kongen nu sender Peder Hanssøn op at annamme Agershuus. Beder dem, at de strax antvorde ham Slottet med alt Andet hvis der er inde, som Kongen og Kronen tilhører, og at de ikke forhale ham Tiden.
Et Brev, hvor Peder [Hanssøn] skal annamme den Sild.
Til Christopher Hanssøn, at han flyer Peder Hanssøn 1½[5] Skippund Hamp til vort Slots Behov og skriver det udi Kongens Regnskab.
En Skrivelse til Hr. Claus Bilde, at han flyer Peder Hanssøn 2 Sider, 100 Oxe- og Kokroppe, 100 Vaarder Fisk, 6 Læster Malt, og skikker hid saa, hvis som han igjen haver. Udat. T. I. 190–192. Afskr. 10–11.[6]
Brev til Oprøriske i Norge og synderlig i Baahuus Len.[7] Kongen sender alle sine Undersaatter i Norge og især dem i Baahuus Len sin Hilsen. Udi disse næst forgangne Dage har han forfaret, hvorledes nogen Tvedragt skal sig begivet have mellem Nogle af Norges Riges Raad, og Nogle skulle understaa sig at lade nogle Breve udgaa til dem i Baahuus Len og flere af Undersaatterne i Norge at opvække og forføre dem imod Kongen, paa .det at de desbedre siden kunne bekomme deres fortagne Mening (Forehavende). Kongen byder dem derfor at sidde stille og til sligt oprør udi ingen Maade bevæge lade, men rette sig efter at svare til Baahuus Slot og betænke, hvad Skade og Fordærv Bønderne og Almuen i Danmark er overgaaet (saa at mange af dem er kommen om Liv, Ære, Gods og al deres Velfærd) baade i Frederik den Førstes Tid og Kongens Tid, da de med løs Tale og Breve have ladet sig forføre mod begge Konger. Er der nu Nogen der i Norge, som allerede har ladet sig forføre med løs Tale, da paaminder Kongen dem herved, at de opholde sig og stille sig tilfreds og gjøre og give til Baahuus Slot, som de tilforn have gjort og af Arilds Tid pligtige ere. Fordrister Nogen sig herimod til noget oprør mod Kongen eller hans Fogder og Embedsmænd, da maa de visseligen forlade sig til, at Kongen vil opskikke et mærkeligt Tal Krigsfolk med Ryttere og Landsknegte og lade straffe derover, som vedbør, og de maa selv betænke, hvad Skade og Fordærv de ville faa deraf, at der kommer fremmede Krigsfolk ind i Riget, og ligesaa betænke, hvor godt det er at sidde stille og leve med Fred. Saaledes skulle de derfor handle, saafremt de ville vide sit eget, Hustruers og Børns Gavn, Bedste og Velfærd. Dat. Gottorp Cathedra Petri (22 Febr.) 1536. T. I. 140. Afskr. 3–4. (jfr. 5 Marts ovenfor, hvor dette Brev urigtigt er henført til 1 Aug.).
Brev til Eske Bilde, at Kongen, efterdi han forfarer, at Erkebiskoppen af Throndhjem vender sig i al Utroskab og nu paany har skikket Bud til Pfalzgreven, nu har sendt Jens Splid med 150 danske skytter og 50 Landsknegte, 1 Kravel og 1 Boiert til Bergen, forat de skulle ligge der i Vinter og afværge Rigens Skade og Fordærv, hvor Eske Bilde tilsiger dem, og dersom han saa synes, skulle de strax i Fasten (?) drage til Throndhjem at nederlægge Erkebispens Skibe eller hindre, at han undkommer. Kongen sender ogsaa Eske Brev til Almuen ædel og uædel, at de skulle være denne følgagtige, der strax skal skikke sit Bud til Kongen, om han behøver Mere til samme Tog. Kongen sender ogsaa Eske et Brev til Lagmanden og Raadmænd i Bergen, at de forlægge disse Folk, og Eske vil give Skytterne deres Penge, nemlig 10 Mark til hver til Mikkelsdag; Klæder og Penge til Paaske er betalt dem. Knegterne ere ogsaa betalte og have faaet 1 Maaned paa Haanden, som Jens Splid ydermere kan undervise ham. At Eske derfor beviser sig (o. s. v.) Roskilde die Egidii (1 Septbr.) 1536. T. 1. 202. Afskr. 11–12.
Eske Bilde, Embedsmand paa Bergenhuus, fik Kvittans paa 2500 Mark danske Penge, som hans Foged paa Vallen Nils Berentsen paa hans Vegne har overantvordet Kongen som en velvillig Skjænk og Gave til hans Naades Krigsfolks Besoldning. Kjøbenhavn Allehelgensd. (1 Novbr.) 1536. R. I. 144. Afskr. 255.
Hr. Gude Galde Leide, at han maa komme til Kongen.[8] Relator Hr. Claus Bilde. Udat. (Høsten 1536?) T. I. fol. 294. Afsk. S. 13.
Henrik Holk fik Livsbrev pro servitio facto et faciendo paa Degnedømmet i Bergen efter Mester Christiern Hviids Død og Afgang, med dets Rente og al Rettighed. Roeskilde uden Dag[9] 1536. Relator Ditlev Brochtorff. F. 57.
Christoffer Anderssøn paa Skielledgaard i Sverige fik Brev, at han herefter maa og skal have kvit og fri alt sit Arvegods, som han i Norge liggendes haver[10], for Stødt, Leding, Gjæsteri og Sagefald i hans Livstid. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn vor Frue Aften conceptionis (7 Decbr.) 1536. T. I. 252. R. I. 144. Afskr. 12. 255.
Hans van Tackelsborg, Høvedsmand for de 60 Knegte, der komme til Norge til Agershuus. [Brevets Indhold anføres ikke]. Udat. (1536 eller 1537.) T. I. 146. Afskr. 7.
Til Laurits Hanssøn, som kaldes Nordmand, at Kongen for Hr. Johan Rantzaus Forbøns Skyld har undt og forlenet ham en Norges Krones Gaard Stødle i Etne i Bergenhuus Len, der skylder aarlig 16 Huder og 16 Løber Smør, at beholde kvit og fri uden Afgift ad vitam, dog at den, som nu besidder Gaarden, skal beholde den saalænge hans Laugmaal er ude, eller og Laurits Nordmand kan ham velvillig minde udaf Gaarden derforuden. Han skel være Kongen huld og tro, og dersom Noget paakommer, lade sig finde pas Bergenhuus og der tilhjælpe et afværge Rigens Fiender og gjøre dem Afbræk, og ei give sig deraf, førend hen har det med Lensmandens Minde. Relator Hr. Johan Rantzau, holstensk Hofmarskalk. Viborg Philippi et Jacobi Dag (1 Mai) 1537. R. I. 141. Afskr. 255–256.
Peder Hanssøn 100 Tylter Sagdeler, 2 Læster Jern. Erik Ugerup 11 Tylter Bjelker. Hr. Eske Bilde 6 Tylter Bjelker. Hr. Claus Bilde 20 Tylter Egesparrer 15 Alen lange. Udat. (1537?) K. 21. Afskr. 367.
Biskop Mogens af Hamer Borgeleiebrev til Antvorskov. Den samme Fordelsebrev med en Vogn. Udat. (Sommeren 1537[11]). K. 20. Afskr. 367.
Hr. Truid Ulfstand en Stevning over Fru Ingerd, Hr. Vincentius [Svigermoder.] Udateret[12] (1537) T. I. fol. 291. Afskr. 13.
Mester Geble, Archidiaconus i Bergen, et Følgebrev til alle de Bønder og Tjenere, som bygge og tjene til Munkeliv Kloster i Bergen, hvorsomhelst de bygge og bo, at de svare Mester Geble etc. Kjøbenhavn 1537.[13] T. I. 291, Afskr. 13. R. I. 145. Afskr. 256.
Ligeledes et Brev til alle Geistlige, Prælater, Prester og Prædikanter i Bergens Stift, at Kongens Brev har befalet Mester Geble at være Superattendent over Bergens Stift, at de derfor prædike det rette rene og klare Guds Ord, eftersom Mr. Geble underviser dem, saa at de, naar Kongen selv personlig kommer der udi Landet, da findes saaledes, som Kongens Brev udviser. Udat. (Aug.? 1537.) T. I. 291. Afskr. 13.
Hr. Mogens Gyldenstjerne et Følgebrev til Tune og Skeberg Len i Norge. Kjøbenhavn (uden Dag) 1537. [Fornyelse af Brevet af 21 Novbr. 1532.] T. I. fol. 287. R. I. 155. Afskr. S. 12. 256.
Item et Brev til Peder Hanssøn, at Kongen har undt ham[14] sine Len efter Kong Frederiks Brevs Lydelse; at han [Peder Hanssøn] derfor ei gjør ham Hinder paa den Rettighed, han faar og har faaet deraf. Udat. T. I. 287. Afsk. 13.
Missive til Eske Bilde og Mester Geble, at Kongen tiltroer og befaler dem Bergens Bispedømme, saa de maa og skulle oppebære al den Rente og Indkomst, som dertil ligger, og vide at gjøre Kongen god Rede og Regnskab derfor, saalænge indtil han selv kommer der ind i Riget og kommer dem selv til Ords. Udat. (August? 1537.) T. I. 241. Afskr. 12.
Peder Skriver en Kvittants paa 2 smaa Sølvstøb og 4 smaa Sølv-Tine (?), som Hr. Geble har skjenket Kongen.[15] Den Samme et Pas til Bergen. Udat. T. I. 241. Afskr. 12.
Thrond Iverssøn fik Følgebrev til Utstein Kloster, dog at Munkene, som derudi ere, skulle have deres Underholdning. Kjøbenhavn St. Bartholomæi Dag (24 August) 1537. R. I. 145. Afskr. 256.
Thord Rodt Følgebrev til Bergens Len, Midsyssel, Jæderen, Dalerne og Ryfylke, Søndhordland, Nordhordland, Søndfjord og Nordfjord Lene, Sogn og Helgeland, at de svare ham. Kjøbenhavn sabb. post. Dionysii 1536[16] [13 Octbr. 1537?]. K.[17] 9. Afskr. 365.
Den Samme Følgebrev til alt Bergens Stift. Udat. ib.
Et Brev til dem, som tjene der paa Slottet [Bergenhuus], at Kongen har befalet Thord Rodt samme Slot; hvilke af dem som ville tjene der fremdeles, skal Thord Rodt annamme og fly Underholdning og holde dem der uden Skade. Udat. (1537.) ib.
Thord Roth Følgebrev til Bergenhuus Len, Bergenhuus Stift og Stavanger Stift med alt det Gods, som Kronen og Bisperne baade Erkebispen og Bispen af Bergen og Stavanger pleie at have i samme tvende Stifter, og St. Olafs Told i Hetland. Udat. (1537.) T. I. 305. Afskr. 14.
Samme Førdelsebrev op til Bergen. Udat. (1537?) K. 9. Afskr. 365.
Stig Bagge Brev paa Topdal Laxefiske i Midsyssel Len ad gratiam, dog med saa Skjel, at han skal aarligaars give deraf til Kongen 6 Læster salt Lax vel forvaret og 200 Spegelax, og dem aarligen levere paa Kjøbenhavns Slot. Dog dersom samme Lax bliver borttagen af Rigens Fiender, da skal det ikke være hans Skade. Udat. (1537?). K. 9. Afskr. 365.
Jacob de Salten fik Eiendomsret for sig og Arvinger paa Gaarden Store Foss ved Agers Bro i Norge, mod aarlig Afgift til Agershuus Slot 3 rhinske Gylden i Guld om Juletid, og iøvrigt være kvit for alt andet Arbeide og Tynge. Relator Melchior Rantzau. Ystad 1537. R. I. 144. Afskr. 255.
Jens Splid fik Følgebrev til Hardanger Len. Kjøbenhavn 1537. R. I. 144. Afskr. 255.
Fru Margrete [Nilsdatter Gyldenløve], Hr. Vincents Lunges Efterleverske, fik Følgebrev til Tromsø Len. Kjøbenhavn 1537. R. I. 145. Afskr. 256.
Eiler Brokkenhuus i Norge fik Følgebrev til Verne Kloster. Kjøbenhavn 1537. R. I. 145. Afskr. 256.
Den Samme fik i lige Maade Følgebrev til Ingedals Len. ib.
Fru Ingerd, Hr. Nils Henriksens, fik Følgebrev til Størdals Fylke. Udat. 1537. R. I. 145. Afskr. 256.
Til Hr. Claus Bilde paa Baahuus, at forskikke 2 Læster Jern ned til Mester Hans i Jernhytten og at tage af de Penge, som Kongen af Sverige skulde have, og betale samme Jern med, om han ikke veed anden Raad dertil, saa at det kan skee med det første, da Jernet skal bruges til Muurankere i den Bygning i Malmø. Udat. (1537?). K. 13. Afskr. 365–366.
Peder Fynbo, Borgemester i Oslo, har berettet for Kongen, at han nu har maattet give 27 Jochimsdaler til Bod for de Landsknegte, som bleve ihjelslagne, og ban med Peder Herløssen [Herlagssøn] Lagmand, lille Rolf [Olafssøn] og Christen Grønlund have sagt god for; thi beder Kongen Peder Hanssøn, at han hjælper ham hos de andre 3 Forløftesmænd, at de hver efter deres Anpart igjen give ham samme Penge. Udat. (1537?). K. 19. Afskr. 366.
Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Oslo tages med deres Hustruer, Børn og Gods under kongeligt Hegn, Værn, Fred og Beskjærmelse; Kongen stadfæster alle de Friheder og Privilegier, som ere givne dem af de fremfarne Konger i Danmark og Norge. De maa ogsaa besøge deres Næring i Viken og der kjøbe Kjød, Korn og andre Varer, som der tilkjøbs ere. Desligeste maa ogsaa Undersaatterne i Kongelf søge deres Næring og Bjering i Oslo, og der kjøbe og sælge hvad de behøve til sin Underholdning. Dog saa, at naar Kongen videre er kommen udi Rigens Forfarenhed, og der da findes nogen Artikler i samme deres Privilegier og Friheder, som er Kongen eller andre af Undersaatterne der i Landet besværlige, da vil han med Danmarks Riges Raads Raad have Fuldmagt at forandre dem, saa de blive ham, Riget og Undersaatterne lidelige og taalelige. Vort Slot [sic] St. Mortens Aften (10 Novbr.) 1538. T. I. 306. Afskr. 14–15.
Bernt Sasser Fordelsebrev paa en Vogn til Baahuus. Udat. T. I. 305. Afskr. 14.
Oslo, Tunsberg, Salsborg Stadfæstelse [af 10 Novbr. 1538 paa disse Byers ældre Privilegier?] udat. ib.
Christoffer Hvitfeldt fik Følgebrev til menige Almue paa Helgeland, saa de herefter skulle svare ham til Stenvigsholm. Kjøbenhavn St. Mortens Aften (10 Novbr.) 1538. R. I. 145. Afskr. 256. Følgebrev. T. 1. 305. Afskr. 14.
Nils Claussøn, Lagmand i Stavanger, fik Stadfæstelsesbrev paa Kong Fredriks Breve, som han har paa samme Lagmandsdom, dog med saa Skjel, at han strax skal sværge Thord Roed, Embedsmand paa Bergenhuus, sin Lagmandsed, og naar Kongen selv kommer til Norge, skal han strax give sig til ham og sværge ham samme Ed efter Loven. Kjøbenhavn St. Mortens Dag (11 Novbr.) 1538. T. I. 305. R. I. 145. Afskr. 14, 256–257.
Hans Bagge, Lagmand paa Stegen, fik Stadfæstelsesbrev i lige Maade paa sit Lagmandsdom. Kjøbenhavn St. Mortens Dag (11 Novbr.) 1538. T. I. 305. R. I. 145. Afskr. 14. 257.
Otte Anderssøn fik Følgebrev til Bønderne til Gimsø Kloster i Agershuus Len, at svare ham, ad gratiam. Kjøbenhavn Martini Dag (11 Novbr.) 1538. R. I. 145. Afskr. 257.
Menige Almue i Finmarken finge Confirmation paa sine Privilegier, at maa kjøbe med Bønderne i Norge om Vinteren udi hvilkens Len dem lyster, naar de ikke kunne fiske. Desligeste, at Drengene og „sjelffeste Mænd,“ som ere fødte i Norge, maa søge deres Forældre, hvor som helst de ere udi Norge, og blive hos dem saa længe dem lyster, efter Privilegierne, dog at de ikke skulle gjøre nogen Forprang eller kjøbe noget Andet end til deres eget Behov[18]. Kjøbenhavn 5 feria post Martini (14 Novbr.) 1538. R. I. 145. Afskr. 257.
Borgemester og Raadmænd i Oslo, at de maa tage Graabrødrekloster sammesteds at gjøre til Byens Hospital, og lægge dertil den Rente, som ligger til det andet Hospital [Laurentii] til de syges Ophold; cum claus. consvet.[19] Kjøbenhavn Vor Frue Dag præsentationis (21 Novbr.) 1538. R. I. 146. K. 19. Afskr. 257. 366.
Til Norge Hr. Truids [Ulfstands] og Hr. Claus Bildes Hverv 1539: at æske Regnskab for Strandvrag; om Gaarde at skifte; Brev til alt Landet Sønden- og Nordenfjelds, at de søge deres Ret hos dem og hos Lagmændene, og ere dem hørige og lydige paa. Kongens Vegne. Udat. (Kjøbenhavn 23 Novbr. 1538[20]). K. 58. Afskr. 368.
Til Oslo Borgere, at de bygge en god stor Kravel, og skulle de selv bekoste Halvparten og Peder Hanssøn paa Kongens Vegne den anden Halvpart. Udat. (Novbr. 1538).[21] K. 19. Afskr. 366.
Et Brev, at Bønderne ikke skulle hugge Egetømmer paa Follo, Ryggeskou [Rygge, Skaun?], Vestfold, Hudrum og Røken Sogn i 3 Aar, uden hvad Peder Hanssøn dem paa Kongens Vegne tillader til Skibes Behov. Udat. (1538). K. 19. Afskr. 366.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus at skikke 1000 Sagdæler udi Svinesund til Kongens Behov for Pendinge med det Første. Udat. (Novbr. 1538). T. I. 305. Afskr. 14.
Til Hr. Gude Galde, Ridder, om den Bund af en Kravel, som under hans Len er opsat, at Kongen har befalet Hr. Claus Bilde og Bernt Sasser at opbygge samme Skib, at han retter sig efter, hvad de tilsige ham paa Kongens Vegne, at han bestiller dem en Last dertil efter Hr. Claus Bildes Underviisning, og at han lader brænde 30 Læster Kul.
Et Brev til menige Bønder og Almue i Viken og i Hr. Gude Galdes Len,[22] at de rette sig efter hvad Claus Bilde og Gude Galde tilsige dem.
Begge udat. (Novbr. 1538?). T. I. 304. Afskr. 13.
Brev til Hr. Claus Bilde, at hugge og have tilrede Tømmer til det Skib, der skal bygges ved Baahuus Len, naar Skibsbyggerne og Tømmermændene komme. Udat. (1538?). K. 40. Afskr. 368.
Udi lige Maade til Hr. Gaute Galde. Udat. ib.
Et Brev til alle Kirkeværger over alt Oslo Stift, at Kongen har i dette Aar undt Halvdelen af Kirketienden der i Stiftet til Oslo Domkirke at opbygge; at de derfor rette sig efter at lade samme Tiende til gode Rede udkomme, og haver Kongen befalet Peder Hanssøn st tilskikke 2 af Kannikerne og 2 af Borgerne at staa for samme Bygning, og gjøre Peder Hanssøn der Rede og Regnskab derfor paa Kongens Vegne. Udat. (Novbr. 1538?) K. 20. Afskr. 366–367.
Oluf Teste [Teiste][23] et Protectorium. Udat. (1538?) K. 20. Afskr. 367.
Thrond Benkestok et Protectorium, Hustru, Børn etc. Udat. (Novbr. 1538?) T. I. 307. Afskr. 16.
Et Brev til Almuen i Thrøndelagen, at hvis de have handlet i denne Feide, er dem naadelig tilgivet. Udat. (Novbr. 1538?) T. I. 307. Afskr. 15.
Peder Bagge har berettet for Kongen, hvorledes hans Morbroder Biskop Anders Muus har stiftet et Alter i Oslo Domkirke, som nu Presten Hr. Mads Finde i Værge har; da har Kongen naadigen tilladt, at hvis Gods, som til samme Alter lagt og stiftet er, maa komme ubehindret til rette Arvinger igjen, dog at de først tilfredsstille Presten, som samme Alter nu i Forlening haver. Relator Peder Hanssøn. Kjøbenhavn, uden Dag 1538. R. I. 145. K. 20. Afskr. 257. 367.
To aabne Breve til Oslo Stigt og Hammer Stigt, at Kongen har forfaret, hvorledes de igjen sidde med deres Tiende, at de derfor rette sig efter at udgive den, saafremt de ikke ville give Aarsag til, at Lensmanden skal straffe dem, som overhørige sidde. Udat. (Novbr. 1538?). K. 20. Afskr. 367.
Jens [Hans] Sørenssøn, Slotsskriver paa Bergenhuus, fik Forleningsbrev paa Kronens Gaard Saltøen [Saltøydehuus], liggende i St. Hans Kirkesogn paa Stranden i Bergen, som haver hørt til Lysekloster, ad gratiam, cum claus. consv. Kjøbenhavn Juleaften (24 Decbr.) 1538. T. I. 306. R. I. 145. Afskr. 14. 256.
Christoffer Hvitfeldt en Skrivelse til Oluf Mogenssøn, at han tager sig over at være Lagmand i Thrøndelagen. Udat. (Decbr. 1538?). T. I. 306. Afskr. 14.
Til Gewall Willemssøn, at være Lagmand paa Hetland. u. D. 1538. R. I. 145. Afskr. 256.
Et Brev til dem, som boede i Tønsberg, at de skulle drage til Tønsberg igjen at bygge og forbedre den, thi Kongen har naadigen undt dem 6 Aar skattefri.[24] Udat. (1538?). K. 20. Afskr. 367.
Til Peder Hanssøn skal skrives, at han lader Kongen gjøre 4000 Landsknegte-Spees [ɔ: Spyd] og 1000 Rytter-Spees, og forskikker til Kjøbenhavn. Udat. (Febr. 1539).[25] K. 92. Afskr. 370.
Fru Ingerd [Ottesdatter], Hr. Nils Henriksens Efterleverske, citat Thrond Benkestok for Mellen og Mellens Gods [Melø paa Helgeland], Øren (?) og Ørens Gods at møde i Bergen St. Olafs Dag (29 Juli 1539.).
Den Samme citat mester Morten Krabbe, Provst i Oslo, for Broberg at møde i Oslo 8 Dage før St. Hans Midtsommer. Udat. K. 37. Afskr. 368.[26]
Thomas Køppen i Hamborg fik Kvittans paa 100 Mark lybsk, paa den Genant af Færø. Gottorp Søndag Jubilate (27 April) 1539. R. I. 146. Afskr. 258.
Skrivelse til Stig Bagge, at Kongen agter at forskikke sit Raad til Bergen St. Olafs Dag, at han derfor møder der og stander hver til Rette. Udat. (Vaaren 1539). T. I. 308. Afskr. 16.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus: 1) at finde Raad hvor han kan og herefter som tilforn betale og stille de Bergknegte tilfreds, og dersom han selv ikke kan komme saa meget afsted der i Lenet, at han da giver det Raad [ɔ: de danske Rigsraader Tr. Ulfstand og Cl. Bilde] tilkjende, naar de did der opkomme og med dem overveie, hvor de andensteds kunne bekomme at betale samme Bergknegte med, at Bergverket saa meget desbedre maa have sin Fremgang; 2) at Kongen venter Hans Glaser Bergmester til sig ved Pintsetid, og agter strax at opskikke ham med al Besked baade med Haandverksfolk og Melchior Marterups Besolding; 3) at Peder Hanssøn skal høre Otte Andersøns Regnskab, og til sig tage hvad han har opbaaret paa Kongens Vegne; 4) at Kongen nu i dette Aar ikke kan fremskikke de 2 store Skibe til den Last, som Peder Hanssøn har tilrede i Drammen, thi skal han sælge Lasten til Kongens Bedste og lade hugge til Foraaret noget paany, dog at der ligevel kommer saameget Tømmer frem, som behov gjøres til Malmøhuus. Uden Sted [Odense] Søndag Exaudi (18 Mai) 1539). K. 65. Afskr. 368–369.
Samme Dag blev forskrevet til Otte Anderssøn, at han skal gjøre Peder Hanssøn Regnskab. ib.
Hans Gl[aser], Kongens Bergmester, fik Skrivelse til Peder Hanssøn og Erik Ugerup, at Kongen nu sender ham op til dem med al Besked og Befaling, hvorefter han skal vide at rette sig. De Tilskrevne skulle derfor til Bergverket være ham paa Kongens Vegne behjælpelige til at erholde for Penge, hvad han behøver og tilsiger dem, saa Bergverket maa have sin Fremgang. Naar Hans Bergmester vil drage omkring og forfare om flere og andre Gruber, skulle de enten selv følge ham eller tilgive ham Nogle, som kunne vide Landets Leilighed og være hans Tolk og fly ham, hvad han behøver, være sig Skydsheste eller andet. Kongen har ogsaa givet Mr. Hans og alle andre Bergknegte deres Bestilling og Beskjermelsesbrev, at de derfor lade samme Breve læse for sig og siden have Tilsyn, at dem derimod ikke skeer eller vederfares nogen Hinder eller Overlast. Odense Onsdag efter Guds Legems Dag (11 Juni) 1539. K. 73. Afskr. 369–370.
Jens Splid fik Forleningsbrev paa Halsnø Kloster at maatte beholde i 10 Aar, og skal han give deraf aarlig 20 rhinske Gylden. Cum claus. consvet. Engelholm Lørdag efter Bartholomæi Dag (30 August) 1539. R. I. 146. Afskr. 258.
Jørgen Stenersen [Stenssøn] fik Brev ad gratiam paa Kastelle Kloster, dog skal han aarlig give deraf 14 Læst Smør og den yde betimelig aarlig paa Kjøbenhavns Slot, og tjene deraf selvtredie, naar Behov gjøres. Roskilde 1539. R. I. 146. Afskr. 258 (jfr. 6 Aug. 1529).
Fetalie paa en Person fra vor Frue Dag purificationis (2 Februar) og indtil St. Michelsdag (29 Septbr.): Brød 4½ Tønde, Øl 9 Tønder, Flesk 4½ Side, Kjød 1 Tønde, Faarekjød 4½ Krop, smør 1½ Otting, Sild ½ Tønde, saltet Fisk 1 Tønde, Hvillinger 128, Ærter 1½ Otting, Gryn ½ Fjerding, Eddike 1½ Otting, Salt 1 Fjerding. Hafniæ Mand. p. Andreæ (2 Decbr. 1539.) K. 28. Afskr. 367–368.[27]
Hr. Eske Bilde fik Stadfæstelsesbrev paa et Kong Frederiks Brev, at han ad vitam skulde nyde alle de Tjenere og alt det Gods i Norge, som han med sin Hustru Fru Sofia Krumedike der har arvet, kvit og fri for Leding og al anden kongelig Tynge, dog saa naar Kronens eller andre Godemænds Tjenere skulle give nogen almindelig Landehjælp og skat, da skulle og Eske Bildes Tjenere udgive saadan. Cum claus. consvetis. Gottorp Tirsdag efter conversio Pauli (27 Januar) 1540. R. I. 146. Afskr. 258.
Til Eiler Brokkenhuus, at maatte indløse alt det Gods, som er pantsat fra Verne Kloster, og det beholde for et brugeligt Pant, indtil det ham eller hans Arvinger igjen bliver fraløst. Kjøbenhavn Mandag efter St. Michelsdag (4 Octbr.) 1540. R. I. 146. Afskr. 258.
Axel Urne, vor Secreterer, har berettet, hvorledes hans Morbroder Biskop Erik Valkendorf, der han var Erkebiskop i Throndhjem, kjøbte noget Gods, nemlig Liunge [Lyng] Gaard i Verdalen, skylder sex Spand, to Spand og 1 Øre i Daller i Fare [Forr?] Prestegj., 1½ Spand i Krogstad hos Huseby i [Børgse-] Skogns Sogn, i Aasen Gaard i Snaasen Sogn 1 Spand, 1 Øre, Vegenes i Skogn 1 Spand, Brannestad 1 Øre, Skefsten i Sparboen to Spand til aarlige Landgilde, mod hvilke Gaarde, Gods og Rente Biskop Erik stiftede et Vikarie og Tjeneste i Throndhjems Domkirke, og har Christoffer Huitfeldt, Embedsmand paa Stenvigsholm, givet Kongen tilkjende og berettet, hvorledes Biskop Eriks Fundats indeholder, at han har kjøbt samme Gods for sine egne Penge, og samme Tjeneste er nedlagt og ikke længer holdes. Kongen under og tillader derfor Axel Urne og alle andre Biskop Erik Valkendorfs rette Arvinger at maatte det nævnte Gods til sig igjen annamme og have, nyde, bruge og beholde det til evig Tid efter Recessens Lydelse, og det forbydes Alle heri at gjøre dem Hinder eller Forfang. Kjøbenh.s Slot Fastelavnssøndag (27 Februar) 1541. R. IV . 1. Afskr. 263–264.
Find Hanssøn [Rostvig] fik Forleningsbrev paa Andenes Len med al kongelig Rente og Rettighed ad gratiam, dog at han skal give Christoffer Hvitfeldt til Stenvigsholm deraf aarlig paa Kongens Vegne 500 Lubber Fisk, og gjøre Kongen og Riget deraf tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consvet. Relator Christoffer Hvitfeldt. Kjøbenhavn Fredag efter Fastelavns Søndag (4 Marts) 1541. R. IV. 1. Afskr. 264.
Felgebrev til samme Andenes Len. Dat. ut supra. ib.
Fru Ingerd [Ottesdatter], Hr. Nils Henriksens Efterleverske, fik Livsbrev paa Romsdals Len og Reinskloster, dog at hun overantvorder Christoffer Hvitfeldt hvis Forleningsbreve, Pantebreve og andre Breve, som hun har paa Kronens Len Størdals Fylke, og oplader samme Len til Kongen og Norges Krone, og skal hun gjøre Tjeneste og Tynge af Romsdals Len, Ytterø Len og Reinskloster efter hendes Forleningsbrevs Lydelse. Cum claus. consv. Kjøbenhavn Fredag eft. Fastelavns Søndag (4 Marts) 1541. R. I. 146. IV. 1. Afskr. 258. 264.
Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus, fik Stadfæstelse paa et Mageskifte, som Mester Morten Krabbe, Provst i Oslo, med menige Kapitels Samtykke har gjort med ham paa tvende Mariekirkens Gaarde paa Eker i Hofs [Haugs] Sogn ved Navn Fossen [Foss, Fossesholm] og ligge begge Gaarde sammen med to Stuer, som Alt og Oluf nu i boe, giver aarlig til Landgilde 3½ Pund Malt; og derimod har Peder Hanssøn udlagt Kapitlet til Vederlag til evig Eiendom en Gaard kaldes [Hauger] Hofver i Wraafylke i Wissby [ɔ: paa Follo i Vestby] Sogn, som Hr. Jacob nu har til sin Avlsgaard, skylder aarlig 3 Pund Malt, og fordi Hoffuer Gaard er bedre paa Eiendom end baade to Kapitlets Gaarde, da have de omdraget den halve Pund Malts Rente. Kongen har ogsaa undt og tilladt, at Peder Hanssøn maa mageskifte sig Eiendom til, som hører og ligger til det Hospital i Tønsberg, kaldes Lille Fossen, med den Kvernfos, der tilligger, dog at han skal gjøre Hospitalet Fyldest baade for Fossen og for Gaarden i andet saa godt Gods og Rente, som det er. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Onsdag efter Søndag Reminiscere (16 Marts) 1541. R. I. 147. IV. 1. Afskr. 259. 264.
Peder Hanssøn fik Eiendomsbrev til sig og sine Arvinger paa de to Kronens Gaarde, Sem paa Eker i Hof [Haugs] Sogn, skylder 4 norske Pund Malt med den Kværnfos der tilligger, og en i Oslo, kaldes Saxegaard, som pleier at ligge til Hammers Stift[28], med sin Have og Gaardsrum, som den nu forefunden er. Cum claus. consv. Kjøbenhavn die Mercur. p. dom. Reminiscere (16 Marts) 1541. R. I. 147. IV. 2. Afskr. 259. 264–65.
Hr. Jon Guttormssøn skal have Brev at skulle være Superintendent i Stavanger Stift og der have Tilsyn, at Guds Ord ret og klart prædikes, og Religionen ved Magt holdes over Stiftet efter Ordinansens Lydelse. Udat. (1541.) K. 126. Afskr. 370.
Til Thord Rod, at han udlægger Jon Guttormssøn en Underholdning eftersom Superintendenten har i Bergens Stift, og skriver Kongen det til; siden vil denne give ham videre Confirmats derpaa. Sammeledes at han troligen tilhjælper at Skolen og Kirken der i Stavanger ved Magt holdes og igjen oprettes, og at Skolemester og Hører tilforordineres og udlægges en ærlig og nødtørftig Underholdning, paa det at Guds Ære maa søges og Religionen saa meget desbedre maa gaa for sig. Udat. (1541). ib.
Hr. Jens [Jon] Guttormssøn fik Brev at være Superintendent i Stavanger Stift, efter den Form, som den fik, der kom til Island. Uden Dag (Oculi? 20 Marts.) 1541. R. I. 152. IV. 10. Afskr. 260. 266.
Iver Jenssøn [Jernskjeg] fik Mageskiftebrev paa efternævnte Kongens og Norges Krones Gaarde til sig og sine Arvinger til evig Tid: Fressegaard [Fresje] i Brunla Len i Hedrum Sogn, som skylder 4 Løber Smør, Nannesetter sammesteds 2 Løber Smør, 1 Kohud, Rolsrud sammesteds 1 Løb Smør, 4 Kalvskind, Kvernefossen skylder 3 Skippund Bygmel, af Laxefisket i Elven 1 Tønde Lax; og haver han derimod udlagt til Kronen følgende Gaarde og Gods: Vestren i Hedrum Sogn i Brunla Len, skylder 3 Løber Smør, Esbernerud sammesteds, skylder 2 Løber Smør, Ostdal i Nes paa Hedemarken 1 Pund Rugmel, 2 Landsgaarde i Ringsager Sogn, skylder hver 1 Pund Rugmel, 4 Skind af en Ødegaard, Foss i Tofte [Tuft] Sogn i Lagerdal 1½ Pund Bygmel, Hauge i Rygge Sogn, skylder 3 Pund Salt til aarlige Landgilde; cum. claus. consv., dog saa, at naar Kongen selv kommer til Norge, og erfarer, at samme Gods er Norges Krone saa beleiligt, at det ikke fra Kronen undværes kan, da skal det staa paa begge Sider frit, at hver maa annamme sit Eget[29]. Kjøbenhavn Mandag efter Søndag Oculi (21 Marts) 1541. Relator Peder Hanssøn. R. I. 147. IV. 2. Afskr. 259–260. 265.
Nils Gjordssøn fik Livsbrev paa Topdals Laxefiske og den Gaard og Byggested Eden i Norge med al sin rette Tilliggelse ligesom Finn Remnis [Rempe] den sidst i Forlening havde o. s. v. Kjøbenhavn vigilia pasce (16 April) 1541. R. IV . 2. Afskr. 285. (Trykt eft. Orig. i Dipl. Norv. III. No. 1158.)
Anders Pederssøn, Borger i Bergen, fik Brev ad gratiam pro servitio facto et faciendo, paa Jord og Grund i Hollænderstrædet ved Bryggeporten [Bryggesporden i Bergen], som Hr. Geble Superintendent i Bergen har bygget de Huse paa med den Gaard kaldes Hr. Ivers Gaard, hvilken samme Bygning Anders Pederssøn „haver selv sig til“, at have fri og kvit for al Afgift, til Kongen selv kommer til Bergen og da videre forfarer Leiligheden. Kjøbenhavn Løverdag efter Søndag Cantate (21 Mai) 1541. R. IV. 5. Afskr. 266.
Peder Anderssøn, Lagmand i Tunsberg, fik Brev ad gratiam pro servitio jam facto ad Islandiam paa Biskopstienden i Skede Prestegjeld i Viken. Relator Christoffer Hvitfeldt. Malmø Løverdag efter Petri ad vinc. (6 Aug. 1541). R. IV. 10. K. 128. Afskr. 267. 370.
Jens Sørenssøn fik Brev paa Fane Kapel og Len i Bergen, saalænge han er Slotsskriver paa Bergenhuus. Relator Jochim Beck. Malmø St. Laurits Aften (9 Aug.) 1541. R. IV. 11. Afskr. 267.
Christoffer Hvitfeldt fik Følgebrev til Jæmteland, at de skulle herefter svare ham eller hans Foged. Malmø St. Laurits Aften (9 Augusti 1541. R. IV. 11. Afskr. 267.
Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus, fik Brev ad gratiam paa Biskopstienden over alt Hofs [Haugs Sogn paa Eker] Sogn i Norge. Aahuus Løverdag post Mariæ Assumpt. (20 August) 1541. R. IV. 11. Afskr. 267.
Mads Christenssøn fik Brev pro servitio facto et faciendo paa alt det Gods, som ligger til St. Annæ Gilde i Sortebrødrekloster i Oslo, saalænge han tjener og lader sig bruge for en Skriver paa Agershuus. Kjøbenhavns Slot Løverdag efter St. Dionysii Dag (15 Octbr.) 1541. R. IV. 11. Afskr. 267.
Thrond Benkestok fik Brev paa Mellø Kapel i Bodø Prestegjeld paa Helgeland med alt sammes Gods, Rente og Rettighed, dog at han skal holde samme Kapel og Gods ved skjellig Bygning og ved Hævd og Magt. Relator Johan Friis Kansler og Jochim Beck Rentemester. Kjøbenhavn Onsdag efter St. Galli Dag (19 Octbr.) 1541. R. IV. 11. Afskr. 267.
Thrond Benkestok fik Brev ad gratiam paa Søndmøre Len, der skylder 30 spand 1 Øre, hver Spand beregnet for 6 Skilling, tilsammen 11 Mark 3 Skill., 172½ Kohuder, hver Hud for 1 Mark, og 2 Mark 2 Skill. Penge, dog at gjøre saadan Tjeneste eller Afgift af Lenet, som han med Christoffer Ottesen [Hvitfeldt] derom forenet bliver. Relator Jochim Beck. Kjøbenhavn Thorsdag post Galli (20 Octbr.) 1541. R. IV. 13. Afskr. 267–268.
Hr. Hans Reff fik Brev at være Superintendent i Oslo Stift og Hamar Stift. Udat. (Octbr. 1541). K. 137. Afskr. 370.
Den Samme fik Brev til Peder Hanssøn, at han indfører ham der i Stiftet og flyver ham en Residens, han kan bo udi; desligeste igjengiver ham hvis Bo og Boskab saa godt som han annammede efter ham, og hjælper ham med noget Smør og andet at begynde med. Desligeste giver ham saadan Opholdning, som en Superintendent efter Ordinansens Lydelse har i Danmark. Udat. (Octbr. 1541[30]). K. 137. Afskr. 370–371.
Peder Hanssøn paa Agershuus skal forskaffe Henrik Rantzau paa Riberhuus saa meget Tømmer, som han kan lade det Skib med, som han forskikker did, til Behov til Riberhuus. Udat. (1541?). K. 150. Afskr. 371.
Peder Hanssøn Kvittans paa 163 Guldgylden, 24 Engelotter, 32 Dukater, 3 Rosenobel, Summa i rhinsk Guld 300. Udat. (1541). K. 177. Afskr. 371.
Et Missive til Peder Hanssøn paa Agershuus, at han lader Peder Ebbesens Skipper Michel Lessø faa en Ladning „ferie“ [færdige?] Bjælker 18 Alen lange og Sagdeler til et Kornloft paa Aarhuus Gaard. Udat. (1541). K. 178. Afskr. 371.
Steffen Anderssøn fik Brev at være Lagmand i Stegens Lagmandsdom, dog at gjøre Christoffer Hvitfeldt sin Lagmandsed. Gottorp Onsdag efter Søndag Læsere. (22 Marts) 1542. R. I. 152. IV. 13. Afskr. 260. 268.
Jon Nilssøn i Overgaard og hans Søn Gunnar Jonssøn fik Livsbrev paa Overgaard paa Jomfruland med al sin rette Tilliggelse, Ager, Eng, Skov, Mark, Fiskevand og Fægang vaadt og tørt mod saadan aarlig Landgilde, Leding og anden Rettighed til Kongen og Kronen, som der pleier af at gaa, og bygge og forbedre Gaarden og holde den ved god Hævd og Magt, ei sælge, udsætte eller afhænde nogen af Gaardens Eiendomme eller Tilliggelser, og være Lensmanden i Skienssyssel hørige og lydige. Viborg Løverdag post ascens. domini (20 Mai) 1542. R. IV. 13. K. 154. Afskr. 268. 371.
Thord Rodt fik Brev til alle Bønder og Landboer, som bygge og bo i alt Throndhjems Stift, at hver skal i fire Dage hjælpe at arbeide og færdiggjøre Stenvigsholms Slot, og hvilke som ere langt fra ham bosiddendes, skulle i det Sted give Fetalie. Aarhuus qvinta feria post pentecost. (1 Juni) 1542. R. IV. 14. Afskr. 268–269.
Christoffer Hvitfeldt fik Følgebrev til Bergens Len, Bergens Stift og Stavangers Stift, saameget som hertil har svaret Thord Rod. Aarhuus qvinta feria post pentecost. (1 Juni) 1542. R. IV. 14. Afskr. 268.,
Thord Roed fik Følgebrev til Throndhjems Stift, Thrøndelagens Len, Guldalen, Sparbo, Nordmøre, Helgeland, Finmarken og Vardøhuus. Aarhuus Thorsdag efter Pintse (1 Juni) 1542. R. I. 152. IV. 14. Afskr. 260. 268.
Mandag næstefter St. Anne Dag (31 Juli) 1542 udgik Brev om en almindelig Landeskat over alt Norges Rige i saa Maade, at hver Mand skulde give 1 Daler eller 2 Lod Sølv kølnsk Vægt. K. 192. Afskr. 372.
Fru Kirsten [Eriksdatter Gyldenhorn], Eiler Brokkenhuus’s Efterleverske, fik Brev paa Værne Kloster og Spydeberg Len, at beholde et Aar omkring efter samme hendes Breve Datums Lydelse. Bramsted Fredag efter Galli Dag (20 Octbr.) 1542. R. IV . 13. Afskr. 268.
Til alle Lensmænd og Kjøbstseder i Norge udgik Brev med Peder Bagge om Baadsmænd, Styrmænd og Skibstømmermænd at udgjøre og fremskikke til Kongens Orlogsskib, saa de ere for Kjøbenhavn ved Fastelavnstid næstkommende efter det Registers Lydelse, som Kongen har ladet overantvorde Peder Bagge paa samme Skibsfolk ved Navn af hvert Len eller andre gode søfarne Folk i deres Sted. Søndag efter Dionysii (15 Octbr.) 1542. K. 185. Afskr. 371.
Ligeledes et Brev, at alle Kjøbstæder og Lensmænd skaffe Peder Bagge Underholdning med Mad, Øl og Hestefoder, hvor han drager efter Skibsfolk. Udat. (1542). K. 185. Afskr. 371–372.
Ligeledes et Brev til Peder Bagge om samme Bestilling og sende ham Register derhos paa Baadsmænd, eftersom de ifjor bleve opregnede, og beløber 336 Mand. Udat. (1542). K. 185. Afskr. 372.
Otte Stigssøn fik Brev ad gratiam pro servitio faciendo paa Lister Len med al sin rette Tilliggelse, eftersom Stig Bagge det før ham i værge og Forlening havde, til Kongen anderledes derom tilsigendes vorder, dog mod den Afgift, som pleier gives deraf, at holde Gaarden ved Bygning og Tjenerne ved Lov, Skjel og Ret; alt det Vrag, som der falder, skal komme Kongen tilbedste, og skal Otte Stigssøn lade det bjerge og forvare og gjøre Kongen deraf god Rede og Regnskab. Kjøbenhavn Løverdag post Thomæ apostoli (23 December) 1542. R. IV. 14. Afskr. 269.
Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, fik Kvittans paa 18 Ulveskind, 4 Bjørnefælde, 12 Filfraser, 22½ Timmer 7 Skind Graaværk, 36 Hermelin, 5½ Timmer 1 Skind Maard. Kjøbenhavn uden Dag (Decbr.) 1542. R. I. 152. IV. 15. Afskr. 260. 269.
Til Peder Hanssøn [og?] Antonius Bryske om Bergverket. Hr. Claus Bilde et Fordelsebrev op til Norge. Begge udat. (1542?) K. 193. Afskr. 372.
Oluf Seger med en Dreng et Pasbord ind udi Norge til Bergverket og Skydshest [skyes klepper]. Udat. (1542?) K. 205. Afskr. 372.
Aabent Brev til alle Kjøbstæder i Norge, som ligge ved Søsiden, om Baadsmænd og gode Styrmænd til Kongens Orlogsskib, eftersom de udgjorde i næst forleden Vinter, og skal Christoffer Galle drage tila lle samme Kjøbstæder og beskrive samme Baadsmænd. Udat. (Vaaren 1543?). K. 226. Afskr. 373.
Til Peder Hanssøn, Tolder i Helsingør, at tage stærk Loven og Vissen med Brev og Segl af alle de Rostock-Skippere og andre, som have Øl, Meel og Malt og ville dermed seile til Bergen, at de ingen andre Steder dermed seile end til Bergen eller Bergverket under Livs og Gods’s Fortabelse, og dermed lade dem paa den Besked henseile; i lige Maade skal han og handle med Skotter, som have Øl, Meel og Malt og ville dermed i Skotland. Feria qvarta post Exaudi (9 Mai) 1543. K. 206. Afskr. 372.
Nils Henrikssøn, Slotsskriver paa Agershuus, fik Brev paa Provstiet i Mariekirken i Oslo, at nyde med al sin rette Tilliggelse, saalænge til anderledes tilsiges, dog efter Ordinansen at gjøre og holde tilbørlig Tjeneste og Tynge inden Domkirken og uden, som fordum Provster gjort have. Kjøbenhavn Tirsdag efter Hellig Trefoldigheds Søndag (22 Mai) 1543. R. I. 152. IV. 15. Afskr. 261. 269.
Kongen har tilladt alle de Skibe, som høre hjemme til Deventer, Campen og Suollenn [Zwolle] og ere løbne til Bergen paa Kongens Pasbord, nu at alle løbe tilbage igjen til deres Hjemsteder. Brevets Modtager skal derfor lade deres skibe løbe sin Kos med indehavende Gods, og give hans eget Pasbord, paa det de maa løbe fri for Kongens Udliggere i Søen, hvorom Kongen har tilskrevet sin Admiral Hr. Mogens Gyldenstjerne. Kiel Søndag efter St. Hansdag decollationis (2 Septbr.) 1543. K. 215. Afskr. 372–373.
Ligeledes Forskrift til Hr. Mogens [om samme Sag]. Afskr. 373.
Søndag efter omn. Sanct. (4 Novbr.) 1543 blev bevilget en almindelig Madskat og Hjælp til at bespise Kongens Orlogsskib med af alt Skaane, Bornholm, Halland, Blekinge, Viken og Baahuuslen i saa Maade, at hver 10 Bønder skulle give en levende Oxe, 5 Pund Smør, 10 Faar, 10 Sider Flesk, 10 Gjæs. K. 223. Afskr. 373.
Et Befalingsbrev til de 4 Lagmænd i Viken, Borgesyssel, Oslo og Tønsberg, at de stevne den Sag 3 Søgne efter St. Pauls Dag næstkommende, som er imellem Hr. Gude Galle og Engelbret Friis’s Arvinger, og dømme dem imellem og skille dem endelig ad med Rette Udat. (1543?) K. 231. Afskr. 373.
Til de tre Skrivere, som skulle op til Norge, en til Agershuus, en til Bergenhuus og en til Stevnvigsholm[31]. Kongen skikker til ham nogle Breve lydende paa Embedsmanden paa Agershuus og paa ham om en Sølvskat, som Almuen der i Norge skal udgive, og den nævnte Lensmand skal lade skrive og opbære og siden efterhaanden med sit eget visse Bud tillands nedskikke til Kongen, til den sidste Sum er ude, hvilke han i lige Maade skal nedskikke med Skriveren og sit eget Bud tillands. Skriveren skal derfor ufortøvet personlig give sig op til Norge til Agershuus og blive hos Lensmanden og lade sig flittig og usparendes bruge til hvad han behøver ham i Henseende til Skatten, enten til at følge ham ud i Lenene blandt Almuen eller paa anden Maade Han skal deri gjøre al sin Flid og siden med Embedsmandens Folk selv følge den sidste Sum ned til Kjøbenhavn. Der findes og blandt Brevene et aabent Brev til Prælater, Kanniker og Beneficianter i Oslo og Hamers Domkirke om en Sum Daler, de skulle komme Kongen tilhjælp med og overantvorde Skriveren inden Kyndelsmesse førstkommende. Han skal derfor overantvorde disse Breve og siden opkræve samme Sum af dem og skikke den ned med den første Sum af skatten og give dem Kvittans. Kongen sender ham ogsaa sit aabne Pasbord og Fordelsebrev, at han skal have fri Underholdning, medens han er paa samme Reise, frem og tilbage Udat. (Novbr. 1543). K. 238. Afskr. 376–377.
Til Kapitlerne i Norge[32]. Hilsen til alle Prælater, Kanniker, Vikarier og Beneficianter i Oslo og Hamer Domkirke Rigens Raad har alvorligen og grangiveligen overveiet den store og svare Tynge og Pendingeudgift, som Kongen fra hans Regjeringstiltrædelse og til denne Dag paahængt har og endnu daglig paahænger med det meget Krigsfolk at besolde tillands og tilvands til Rigets Tjeneste og anden stor og daglig Pengeudgift, og derfor nu bevilget Kongen en almindelig Hjælp og Sølvskat af alle Undersaatterne saavel geistlige som verdslige i begge Riger. Og ere de i Oslo og Hamer Domkirke taxerede og optegnede for 1000 Daler at komme tilhjælp med af sin Rente og Indkomst. De skulle derfor indbyrdes forliges om hvormeget Hver skal give efter sin Indkomst og Evne og siden overlevere den samlede Sum til Brevviseren, Kongens Skriver, som derfor alene did er opskikket at opbære skatten baade af dem og menige Almue over de norske Stifter, saa den virkelig er ude inden Kyndelsmesse førstkommende i det allerseneste. Udat. (Novbr. 1543). K. 239. Afskr. 377–378.
Ligeledes alle Prælater o. s. v. i alle Bergens Domkirke og Stavanger Domkirke 1000 Daler.
Ligeledes alle Prælater o. s. v. i Throndhjems Domkirke 1000 Daler. Begge udat. (Novbr. 1543). K. 239. Afskr. 378.
Tre Breve om Skatten til Almuen i 1) Agershuus[33] Tønsberg, Brunla, Skienssyssel og Nedenæs Len. 2) Bergens Len og alle smaa Len i Bergens Stift og Stavanger Stift. 3) Stenvigsholms Len og alle Forleninger i alt Thrøndelagen og alt Throndhjems Biskopsdømme.[34][Ligesom til Kapitlerne, med Tillæg at] hver 10 Bønder og Landbo, hvemsomhelst de tjene eller tilhøre, skulle lægges i Læg sammen og give 20 Lod Sølv, og den Rigs og den Fattige lægges hver efter sin Evne, undtagen de rige Bønder, som have Arv og Eje, hvilke skulle taxeres og sættes hver for sig selv og hver give efter Evne og som han har Rente til, og hver Huusmand, ledig Karl og Tjenestedreng, som bruge Søen eller nogen Næring eller Haandverk, skal give 1 Lod Sølv. Hvor der findes nogen Fiskeleie i nogen af de nævnte Len, der skal hver 10 Bønder give 20 Voger Fisk, den Rige at hjælpe den Fattige, og hver Udrorskarl og ledig Karl, som bruger noget Haandverk eller Næring, 1 Vog Fisk. Skatten skal være ude inden Kyndelsmesse næstkommende, og skal Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, eller hans Fuldmægtig lade Skatten skrive over alle Lenene i Oslo Stift og Hamer Stift og lægge Indbyggerne i Læg sammen, at det gaar ligelig til, og siden indkræve og nedskikke den med klare Register og Mandtal med Kongens opsendte Skriver. Indbyggerne i Norge skulle derfor heri lade sig finde villige og hørsommelige og ansee, at Kongen hertil har forskaanet og overseet med dem ydermere end med dem i Danmark, som daglig sidde ved Haanden og daglig besværes med Madskat, Landsknegte og paa andre Maader, og endnu gjerne havde forskaanet dem nu, dersom ikke saa stor Udgift daglig paahængte. Haderslev Mandag næst efter Allehelgensdag (5 Novbr.) 1543. K. 240. Afskr. 378–380.
Missiver til de Lensmænd, som Befæstinge have i Norge, at de for den Leiligheds Skyld, som sig nu begiver, med andre Kongens Lensmænd og Klostre, som i deres Len i alt Oslo Stift og Hamer Stift boendes ere, Hjælp lade udrede, bespise og bemande et Skib til Orlogs imod Foraaret at lade møde hos Lindesnes velbetimeligen, at lade ligge der og tage vare om Nogen vil fordriste sig til at gjøre der under Landet Landgang. Herom sendes aabne Breve at forkyndes over deres Len. Lensmændene Christoffer Hvitfeldt og Thord Rodt ere ogsaa tilskrevne hver at skulle udgjøre et skib til Orlogs at løbe under Lindesnes til samme Tid. De skulle derfor med hverandre blive enige om Tiden for Mødet. De skulle ogsaa holde flittig Strandvagt og have god Agt paa sin Sag baade med Slottet og ved Strandsiden. Kjøbenhavns Slot Fredag før St. Martins Dag (9 Novbr). 1543. K. 236. Afskr. 375–376.
Til Undersaatterne over hele Norge, at Kongen for den Leilighed, som sig, nu begiver, har tilskrevet og strengelig i Befaling givet Fogder og Befalingsmænd for Slotterne og Befæstningerne over hele Norge, at skulle lade holde Strandvagt udmed Strandsiderne og ikke stede Fienderne Landgang, om Noget paakommer. De Tilskrevne skulle derfor rette sig efter at sidde tilrede hver efter sin Leilighed med Rustning, Harnisk, Vaaben og Værge at være Lensmanden, under hvilken de bo, paa Kongens Vegne hørige og følgerigtige at tilhjælpe og gjøre Fienderne Modstand og afværge Fædrelandets og deres egen Skade enten ved Strandbakken eller andensteds, hvor Lensmanden har dem behov og tilsiger dem. Kjøbenhavn Fredag før Martini (9 Novbr.) 1543. K. 236. Afskr. 374–375.
Til alle Embedsmænd, Lensmænd, Skrivere, Prælater, Priorer, Abbeder og alle Andre, som have Kronens Len, som bygge og bo i alt Oslo Stift og Hamer Stift, at Kongen nu har tilskrevet og alvorlig i Befaling givet Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, at han imod Foraaret paa Kongens Vegne skal udrede og med de Tilskrevnea Hjælp lade bespise et godt ført Skib til Orlogs at lade løbe ud i Søen. De skulle derhos udgjøre og til Hjælp skikke hver saa mange af sine Svende, som de Kronen med Kost og Fetalie og anden Nødtørft pligtige ere at udgjøre, naar Peder Hanssøn tilsiger, og i Alt hjælpe til at skade Rigets Fiender. Dat. Kjøbenhavn Fredag næstefter St. Martins Dag (9 Novbr.) 1543. K. 236. Afskr. 375.
Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, til Thord Rod og til Christoffer Hvitfeldt, at hver af dem tilreder et Orlogsskib imod Foraaret og bemander dem med deres egne og andre gode Mænds Svende, som ere Riget samme pligtige at udgjøre med Kost og Fetalie, og lade dem møde tilsammen hos Lindesnes. Udat. (1543?). K. 231. Afskr. 373.
Ligeledes et aabent Brev til gode Mænd, Kjøbstædsmænd og menige Almue, at de ere Vagt, om Noget paakommer, og være deres Lensmænd hørige, lydige og bestandige med Strandvagt og i alle Maader gjøre Fienden Modstand. Udat. (1543?) ib.
Høvidsmændene og andre Befalingsmænd for Kongens Krigsfolk, hvad deres Besolding er.
| Høvedsmanden | 10 | Solde, | Veltwebelen | 4 | Solde, | Piberen | 2 | Solde. | |
| Drengen | 1 | – | Drengen | 1 | – | Trommesl. | 2 | – | |
| Lutenanten | – | 5 | – | Webel | 3 | – | Dravanten | 2 | – |
| Drengen | 1 | – | Fører | 3 | – | Feltskjær | 2 | – | |
| Fænriken | 5 | – | Furerer | 3 | – | Profos | 5 | – | |
| Drengen | 1 | – | Skriveren | 4 | – | Drengen | 1 | – | |
| Stokkerknegten 1½. | |||||||||
Og beregnes en enfoldig Aars Sold 24 Mark Dansk og 6 Alen Klæde, Halvparten at betale om St. Valborg Dag og anden Halv- parten ved alle Helgens Dag. Udat. (1543?). K. 235. Afskr. 374.
Anders Stabell fik Livsbrev paa en Gaard Kirke-Borge i ytre Borgesyssel i Agershuus Len og hans Hustru og Børn efter hans Død for slig Leding, Landgilde og anden Tynge, som der pleier og bør af at gaa. Cum claus. consv. Nyborg Tirsdag efter Martini episc. (13 Novbr.) 1543. R. IV . 15. K. 137. Afskr. 269. 371.
Guttorm Anderssøn fik Kong Christians Brev at være Lagmand i hans Faders Sted, dog saa at han først skal sværge vor Embedsmand der paa Landet [Færø] paa vore Vegne eller hans Foged sammesteds. Rendsborg Slot Cathedra Petri (22 Februar) 1544. F. 55.
Stædernes Bergfareres Søbrev. Efterdi Borgemester og Raad af N. have nu ladet give os tilkjende, hvorledes at de der af deres By agte nu at affærdige disse efterskrevne Skippere N. og N. med N. deres Skibe, ledte med Gods og Kjøbmandsvare, at lade løbe ind udi vort Rige Norge, da have vi nu undt og tilladt, at forne Skippere med samme N. deres Skibe af N. maa ubehindret løbe gjennem vore Strømme og til Bergen og ingen andensteds, dog saa at skipperne skulle give vor Høvedsmand og Udligger i Søen nøiagtig Certification med Brev og Segl, at de ingen Vare indehave, som tilhøre vore Fiender, og at de ikke heller andensteds ville seile; og skulle vore Høvedsmænd have Tilsyn, at de ikke andre Vare indehave end som tjene udi vort Rige Norge. Thi forbyde vi Alle o. s. v. særdeles vore Fogder, Embedsmænd, Kapteiner, Høvedsmænd, vore Udliggere i Søen og alle Andre de af N. herimod paa Skib og indehavende Gods at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade. Rendsborg Søndag Jubilate (4 Mai) 1544. K. 248. Afskr. 384–385.
Optegnelse paa de norske Breve om Landeskat.
Aabent Skattebrev lydende paa Hr. Claus Bilde til Bønder og Almuen i alt Baahuus Len og Viken, hvem de tjene eller tilhøre, sammeledes alle Huusmænd, løse Karle, som Haandverk, Fiskeri eller anden Næring bruge, og Tjenestekarle, alle Sogneprester, Degne og Kirker, at komme Kongen og Riget tilhjælp, saaledes at hver 10 Bønder skulle give 20 Lod Sølv, den Rige hjælpe den Fattige, og hver Huusmand og løs Karl, som fisker eller bruger Haandverk, og Tjenestedrenge, som bruge nogen Næring, skal give 1 Lod Sølv, og hver Sogneprest, Degn og Kirke efter deres Evne, og samme Skat yde Hr. Claus Bilde inden Kyndelsm. i det Allerseneste. 1544. K. 242. Afskr. 380–381.
Ligeledes et aabent Brev lydende paa Peder Hanssøn af Agershuus til alle Bønder og menige Almue over alt Agershuus, Tunsberg, Brunla, Skienssyssel, Nedenes Len og alle andre Len og smaa Skibreder over alt Oslo og Hamers Stifter, at hver 10 Bønder o. s. v. [som forrige Brev]. 1544. K. 242. Afskr. 381.
Ligeledes et aabent Brev til alle Kaniker, Prælater og Beneficianter i Oslo og Hamers Stift, at give Kongen alle tilsammen hver efter sin Rente og Formue overalt 1000 Daler, og dem overantvorde Peder Hanssøn paa Agershuus inden Midfaste i det Seneste. ib.
Ligeledes et aabent Skattebrev lydende paa Christoffer Hvitfeldt, Høvedsmand paa Bergen, til Bønder og menige Almue i Bergens Len og alle andre smaa Len i alt Bergens og Stavangers Stift, ihvem de tjene eller tilhøre o. s. v. [som i Br. til Baahuus Len). Findes nogen Fiskeleie i de nævnte Len og Stift, da skal der hver 10 Bønder give 20 Voger Fisk og hver Udrorskarl og ledige Karle, som bruge Haandverk eller Næring, 1 Vog Fisk, og yde Christoffer Hvitfeldt samme Skat inden Kyndelsmesse. ib.
Ligeledes et aabent Brev til alle Prælater, Kanniker og Beneficianter i Bergens og Stavangers Stifter, at give hver efter sin Rente og Evne overalt taxeret for 1000 Daler, og dem yde Christoffer Hvitfeldt inden Midfaste. ib.
[Til Peder Hanssøn]. Kongen sender sin egen Skriver til ham med de aabne Breve om en ny Hjælp og Skat, som Rigens Raad har bevilget, som den tilskrevne skal lade skrive og opbære over alt Agershuus Len, Oslo og Hammers Stift o. s. v. Han skal ikke ved Nedsendelsen vove den hele Sum tilhobe. Kongen har vis Kundskab, at de Burgundiske ere endelig tilsinds strax i Foraaret at ville have Skib i Søen at lade gjøre et Angreb og Indfald i Norge, hvor de først kunne see deres Fordeel til, og han skal derfor have flittig Tilsyn med Alt baade med slottet og Strandvagt, og skynde sig des før at udkræve og nedskikke skatten imod Foraaret. Brevviseren skal blive hos ham og hjælpe med Skattens Indkrævelse og siden følge den sidste Sum ned med den Tilskrevnes Folk, og Kongen har sendt ham for at Almuen, naar den erfarer det, skal blive des villigere til desto snarere at udgive samme Skat, og see at det er Kongens alvorlige Vilje og egen Befaling. Skriveren medfører ogsaa Kongens Brev til Prælater, Kanniker, Vikarier og Beneficianter af alle Domkirker i Oslo og Hammer om en Hjælp, de i lige Maade skulle udgive til Kyndelsmesse, og den Tilskrevne skal derfor være ham behjælpelig hos dem og nedskikke det Indkomne med Almuens Skat. I Brevene til Bønderne er sat, at de nye Bønder, som have Arv og Eie, skulle ikke lægges i Læg, men hver for sig taxeres efter Evne, da de sidde med stor og svær Eiendom og hverken holde Hest eller Harnisk, og Intet hertil have gjort eller givet end som andre Bønder, og heri skal han vide og ramme Kongens Gavn, dog at det skeer med Lempe for Oprørs Skyld. Hermed følger og aabne Breve til alle Fogder og Lensmænd, som have Len i samme Stift, at de skulle tilhjælpe ham eller Fuldmægtig selv at følge i deres Len at skrive og udkræve Skatten af Almuen, og holde ham eller Fuldmægtigen med fri Underholdning den Stund de skrive og opbære den, at den des snarere maa ud- komme. Det er derhos berettet Kongen, at Almuen i Norge haardelig skal beklage sig over at være besværet derved, at Lensmændene tvinge dem til at sælge sig alle de Maardskind og anden Vildværk, som de have at sælge, og derfor give dem, hvad de selv ville og for halv Værd, som skal være mod Norges Lov. Kongen vil derfor hermed alvorlig have ham forbudt, at han tiltænker, naar han har kjøbt om Aaret saamange Maardskind, Ulveskind eller Bjørneskind, som Kongen tilskriver ham om til sit eget Behov, siden at lade Bønderne frit sælge saadan deres Vare til hvem dem lyster, at ikke Almuen derudover skal blive foraarsaget til Oprør og ydermere dennem beklage deres Næring og Bjering at være dem betaget. Udat. 1544. K. 243. Afskr. 382–384.
Ligeledes til Christoffer Hvitfeldt, med Tillæg, at hvor Fiskeleie i samme Len og Stift findes, der skal han opbære Fisk og lade føre til Bergens Slot, og siden fremdeles baade med den Fisk, som han lader optage af Skatten, og den, som tilskikkes ham af Throndhjems Erkebiskopdom af dem, som der opbære Skatten, skal han rette sig efter statholderen paa Kjøbenhavns slots Skrivelse og Befaling. 1544. K. 244. Afskr. 384.
I lige Maade til Thord Rodt, at hvor Fiskeleie findes ved Strandsiden i Stenvigsholms Len eller Thrøndelagen, der skal han opbære Fisk at lade forskikke til Bergenhuus til Christoffer Hvitfeldt, der sender den til Kjøbenhavn. ib.
Hr. Claus Bilde Forleningsbrev paa Dragsmark Kloster i Norge, til anderledes tilsiges. Udat. (1540). K. 253. Afskr. 385.
Henrik Svenssøn, Borger i Bergen, en Forskrift til Lagmænd, Borgemester og Raadmænd i Bergen, at de stevne ham og hans vederpart irette og hjælpe ham saameget [som Ret er]. Udat. (1544). K. 261. Afskr. 385.
Thorlef Henrikssøn i Tunum i Brauset [Bragseter] Sogn i Viken et Protectorium til sig, sin Hustru og Børn. Udat. (1544). K. 260. Afskr. 385.
Til Thord Rod, at Kongen har naadeligen overdraget Almuen af Jemteland den halve gemene Landskat, som de nu vare skrevne for, og den anden Halvdeel, som er 1 Lod Sølv af hver Mand, – skal de redelig med det Første udgive. Thord Rod skal oversee deres vedlagte Supplication, og finde hvad Raad og Lempe han kan efter deres Begjær. Udat. (1544?) K. 249. Afskr. 385.
Svend Galle, Hr. Oluf Galles Søn, fik Brev ad gratiam paa Raade Skibrede, mod tilbørlig Tjeneste, naar Kongen eller hans Lensmand derom tilsigendes vorder. Cum claus. consv. Mandag efter Reminiscere (2 Marts) 1545. R. IV. 15. Afskr. 269–272.
Følgebrev til samme Len, at Tjenerne skulle svare ham. Dat. som foreg. R. IV. 15. Afskr. 270.
Instrux og Underviisning for Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus Slot, paa Kongens Vegne baade paa Slottet og ellers der over alt Agershuus Len og Oslo Stift at udrette og sig i alle Maader derefter at rette skulle. 1. Skal han Slottet og Lenet med al sin Flid baade med Spisning, Huusholdning inden Slottet og udenfor troligen forestaa og ellers desforuden med al Slottets og Lenets Rente og Indkomst have de Forraad og Tilsyn, at det forvendes til Kongens Gavn, saavel af den geistlige som af den verdslige Rente, geistligt Sagefald eller anden Indkomst, som han der i Lenet herefter opbærendes vorder, og gjøre Kongen god Rede og klart Regnskab deraf. 2. Udi alt Kjøb og Forkjøb baade med Vildværk og i andre Maader, som det ham befalet bliver, vide, søge og ramme Kongens Gavn, ligesom det gjaldt ham selv paa. 3. Han skal være pligtig til i alle de viger og Hevne i hans Len af Bønderne og Almuen med Tømmer og anden Vare, som der falder i Lenet, at fly Kongens Skib Ladning og god Fordring, som paa Kongens Vegne til ham forskikket og ham om tilskrevet bliver. Med al sin Flid skal han lade tage vare paa Kongens Told og anden Fordeel, som bør og kan tilfalde af fremmede Kjøbmænd, som komme under Landet, og hos dem vide og ramme Kongens Fordeel baade med Tømmer at sælge og ellers i andre Maader, som kan være Kongen nyttigt, og deri ikke søge sit eget Gavn i nogen Maade. 4. Have flittigt Tilsyn hos Bønderne og Andre efter Kongens Breve og Befaling, at Kongen af alle Sagmøller, som Bønderne bruge der over alt hans Len Søndenfjelds, endelig eller Lovbogen bekommer hver tiende Sagbredde, og dem annamme og opbære og gjøre Kongen god Rede og Regnskab derfor. Alt hvis Tømmer og Dæler, som Kongen baade af dennes egne Sagmøller og desligeste af Bønderne til Tiende tilkommer med al anden Vare, som duer at sælge, det skal han lade tilhobe samle og med første Skib, som paa anden bekvem Tid kommer der for Landet, skibe og forskikke at sælge og forvende Kongen tilbedste. 5. Skal han holde Kongens Jernhytter og Jernhammer ved Magt og dem, saameget ham muligt er, forsørge med Jern, Kul, Folk, Fetalie og anden Fornødenhed. Og i alle Maade, som han veed og kan, hjælpe og fordre Kongens Bjergverk enten med Fetalie eller Andet, da skal han derudinden lade sig velvilligen findes, naar Kongens Bjergfoged eller Bjerghøvedsmand ham derom besøgendes eller tilsigendes vorder. 6. Han skal og gjøre sin yderste Flid til der at sælge og vende Kongen til Penge alle de Varer, som Kongen tilkommer i Vildverk eller Andet, som man kan sælge. 7. Han skal i alle Maader over alle sine Len vide Kongens Gavn og Nytte, og Slotsskriveren, som har svoret Kongen, skal være hos alle Regnskaber og andre Handlinger, som er Kongen magtpaaliggende, og al Embedsmandens Udgift og Indtægt skal Slotsskriveren lade flittig optegne og registrere. Koldinghuus Tirsdag eft. Midfaste Søndag (17 Marts) 1545. R. IV. 16. Afskr. 270–271.
Peder Hanssøn fik Brev, at Kongen ex speciali gratia og paa det at han des villigere skal tjene Kongen paa Agershuus Slot, har undt og forlenet ham Hamer Gaard med Hedemarken og Østerdalen Len, som der tilliggendes er, og otte Anderssøn dertil i værge havde, fri og kvit uden al Afgift at skulle nyde og beholde, saalænge han har Agershuus Slot og Len i værge og Befaling, dog at han skal bygge og forbedre Gaarden og holde den ved Hævd og Magt. Cum claus. consv. Dat. som foreg. R. IV. 17. K. 282–88. Afskr. 271, 385–387.[35]
Peder Hanssøn fik Følgebrev til Hamer Gaard, Hedemarken og Østerdalen Len, at Bønderne skulle svare ham. Dat. som foreg. R. IV. 18. K. 282. Afskr. 271. 385.[36]
Peder Hanssøn fik Følgebrev til Follo Len, som pleier at ligge til Provstiet i Oslo, saa det herefter skal ligge til Agershuus Slot. Dat. som foreg. R. IV. 18. K. 282. Afskr. 271–272. 385.[37]
Iver Jenssøn fik Brev, da han har sagt Kongen Tjeneste for en Berghøvedsmand i Norge, og skal troligen tilhjælpe og forfordre det, saa det fanger en god Fremgang, og ingen Umage spare deri, har Kongen for denne Tjeneste undt og forlenet ham Skien Len, Skiens Syssel, Gimsø Kloster og Frølands Skibrede med al deres rette Tilliggelse, Bønder, Tjenere, Biskopsrente med al anden kongelig Rente og Rettighed, Intet undtaget uden alene Langesund, at have, bruge og beholde, saalænge han er Berghøvedsmand, og have det i Befaling, dog at han af alle de nævnte Len aarligen til gode Rede af al visse og uvisse Rente giver 200 Daler og dem hvert Aar inden Pintsedag lader yde paa Kjøbenhavns Slot i Daler og „nerst“ Klæde, Stykket for 4 Daler beregnet, og desforuden troligen tjener og forfordrer Bergverk og Bergfolk og holder Kongens Gaard Bratsberg, som samme Len tilliggendes er, ved skjellig Bygning og Godset der tilligger ved Hævd og Magt, og Tjenerne ved Norges Lov og Ret og ingen af dem uforretter, beskatter eller fratager, og tilholder Bønderne og Tjenerne at førdre Bergverket baade med Baade, Heste, Slæder og i andre Maade, og at hugge Tømmer til Kongens Skibes Last og anden tilbørlig Tjeneste, naar Behov gjøres. Han skal og være pligtig til paa Kongens Vegne at lade opbære og til sig med klare Registre annamme hvis Told, Sise, Vrag, Forkjøb og anden Rettighed, som Kongen medrette bør og tilfalder i Langesund og andensteds under alt Skienssyssel, og aarligen gjøre Kongen godt Regnskab derfor og samme Told med klare Registre fra sig antvorde og hvert Aar følge de 200 Dalers Afgift, og skal han hvert Aar skikke sit Skib til Kjøbenhavn efter Kom og Fetalie, som behøves til Bergverkets Underholdning, paa sin egen Fragt og Hyre og paa Kongens Eventyr gjennem Søen, og han maa bruge den gamle Kreier dertil, som ligger for Skien. Koldinghuus Tirsdag efter Midfaste Søndag (17 Marts) 1545. R. IV. 18. K. 282. Afskr. 272. 386.
Iver Jenssøn fik Følgebrev til nævnte Len og Kloster,[38] at Bønderne herefter skulle svare ham. Dat. som foreg. ib.
Til Iver Jenssøn, at mange Udlændiske fordriste sig til at bygge og bo i Skien og Skiens Len, der bruge Kjøbmandshandel baade med Indlændiske og Udlændiske under Borgernes Skin og Frihed, og ikke ere Kongen svorne eller gjøre Bergverket nogen Tilføring; men hvis Kjøbmandskab de bruge det føre de af Landet og der bruge deres Næring, og dog beraabe sig paa Bjergverkets Frihed, desligeste gjøre andre af Undersaatterne der i Riget Forkjøb paa hvis Vare der falder i Lenet baade hos Indlændiske og Udlændiske. Alle og Enhver, Indlændiske og Udlændiske, forbydes derfor herefter at bygge og bo i Skien eller bruge nogen Handel eller Landkjøb der i Lenene omkring, uden de have svoret Berghøvedsmanden Iver Jenssøn og have Borgerskab, uden hvis de gjøre Bergverket Tilføring, saafremt Berghøvedsmanden ikke skal straffe derover. Koldinghuus [feria 3?] post Lætare (17 Marts) 1545. R. IV. 20. Afskr. 273.
Til Undersaatterne i alt Oslo Stift, at Kongen forfarer af sine Lensmænd og Provster, at det bør dem at tiende af hvis Gods som de avle, eftersom Lovbogen og Christenretten udviser, og de have nu optaget sig en ny Bjering med Sagmøller, og Kongen har aldrig nydt Noget deraf, som kan bevises med Lovbogen medrette burde ske. Alle, som bruge Sagmøller, skulle derfor herefter komme Kongen til Hjælp med hver tiende Bredde [Bord] af hver Sagmølle. Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, har faaet Befaling til at opbære og vende disse Tiendedeler Kongen tilgode og gjøre godt Regnskab derfor. Findes Nogen modvillig i Udredelsen, da agter Kongen at søge sin Fordeel anderledes i sine Havne, end han hidtil har gjort. Koldinghuus Onsdag efter Lætare (18 Marts) 1545. R. I. 152. Afskr. 261.
1545 Fredag efter Misericordia domini (24 April) fik Christoffer Galle Admiral Bestilling paa den lange Grif og Søbrev til sig og disse efterskrevne Høvedsmænd: Jakob ven Meydeborg paa Bjørnen, Jørgen Grøn paa Peder Goskes Jagt, Oluf Tørrildsen paa Falk van Arhus, Jakob Gude paa Peder Ebbesens Jagt. K. 288. Afskrift 387.
Jens Thiellofsen [Tillufsson Bjelke] fik Bækjærmelsesbrev til sig, sin Hustru og Børn, og deri har Kongen omdraget og tilgivet hans Hustru Fru Lucie [Nilsdatter Gyldenløve] al den Tiltale, som han haver hende til at tale efter denne Dag i nogen Maade.[39] Odense Fredag næst efter Søndag Misericordia domini (24 April) 1545. R. IV. 21. Afskr. 273–274.
Sligt et Brev udgik over alt Norge om Skat.
Vi Christian etc. Hilse Eder Alle, Bønder og menige Landboere, ihvem som helst I tjene eller tilhøre, som bygge og bo over alt Agershuus Len, Tønsberg Len, Brunla Len, Skedesyssel, Nedenes Len, og alle andre smaa Len og Skibreder over alt Oslo Stift og Hamer Stift, ingen undtagen, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vor elskelige Rigens Raad have nu endrægteligen med os overveiet den store Gjæld og anden mærkelige Besværing fra denne næst forgangne Feides Begyndelse og nu til denne Dag paa hængt haver og endnu dagligen paa hænger, saa og paa det at vi saa meget des bedre maa og kunne betale og fri os og Riget af samme Gjæld, hvilket vi uden vore tro Undersaatters Hjælp og Bistand ikke gjøre kunne, og for saadanne vor Gjælds og Besværings Skyld bevilget og samtykket os en almindelig Landehjælp og Skat at lade oppebære af menige Bønder og Landboer over alt vort Rige Norge saavel som af andre Lande her udi vort Rige Danmark, i saa Maade at hver 10 Bønder og Landboere, ihvem som helst de tjene eller tilhøre, skulle lægges udi Læg sammen og give og komme os til Hjælp med 10 Lod Sølv, at den Rige hjælper den Fattige, og det gaaer ligeligen til uden Vild, saa den Rige lægger efter sin Evne og den Fattige efter sin Evne, undtagen de rige Bønder, som have Arv og Eie under dem selv, hvilke skulle sættes og skrives hver for sig selv og give efter som hver har Rente og er formuendes til, og hver Huusmand, ledig Karl og Tjenestedreng, som bruge Søen eller Haandverk eller nogen Næring, skulle give ½ Lod Sølv. Hvor der findes noget Fiskeleie udi nogen af forne Len og begge Stifter, som Bønderne ikke have anden Næring end med Fiskeri, der skulle hver 10 Bønder give 10 voger Fisk, den Rige at hjælpe den Fattige, og hver Udrorskarl og ledig Karl paa samme Fiskeleie, som bruge nogen Haandverk eller Næring, ½ Vog Fisk. Denne Hjælp og Sølvskat skal være ude inden Helligtrekongers Dag førstkommende i det allerseneste. Og skal os elskelige Peder Hanssøn, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, eller hans Fuldmægtige, hvilke han det befalendes vorder, lade samme Skat skrive og opbære over alle forne Len udi alt Oslo Stift og Hamer Stift, og lægge Bønderne udi Læg sammen, at det gaar ligeligen til uden Vild, desligeste lægge og optegne hver af de rige Bønder, som have Arve og Eie under dem, hvor meget at hver efter sin Evne for sig selv skal give og komme os til Hjælp med, eftersom forskrevet staaer, og siden fremdeles med klare Registre og Mandtal nedskikke samme Skat og Hjælp til os og gjøre os derfor god Rede og Regnskab. Thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I med det allerførste, naar forne vor Embedsmand paa Agershuus eller hans Fuldmægtige, Fogder eller Lensmænd Eder tilsigendes vorder, lade Eder for samme Skat skrive og lægge udi Læg sammen og siden til gode Rede inden fortie Tid velvilligen udgive og fremføre samme Sølvskat og Hjælp, eftersom fornye Peder Hanssøn eller hans Fuldmægtige Eder paa vore Vegne befalendes og tilsigendes vorder, og lade Eder herudinden velvilligen og hørsommeligen findes‘, som gode troe Undersaatter pligtige ere, paa det at forne vor Embedsmand saa meget des snarere og inden forne Tid kan nedskikke samme Skat og Hjælp. Vi ville igjen være Eder alle og hver særdeles en naadig og gunstig Herre og Konge og i alle Maader vide og ramme Alles Eders Gavn og Bedste, som os bør og vi pligtige ere at gjøre vore troe og villige Undersaatter etc. Kjøbenhavn Thorsdagen efter St. Peters Dag ad vincula (6 August) 1545. T. 11. 21. Afskr. 16–18.
Følgebrev om Skatten til Lensmændene i Norge. Kongen har ladet skattebrev udgaa, og Lensmanden skal inddrive Skatten af alle sine Len, „og efterdi vi forfare af de andre Skatter, som tilforn oppebaaret ere, at Mange hertil have friet nogle af sine Tjenere og have regnet dem til sine Ugedagsmænd, ydermere end som vore Breve have indeholdt, da ville vi Dig hermed alvorligen befalet have, at Du grangiveligen lader forkynde vort Brev og haver god flittig Agt paa, at samme Skat og Hjælp bliver skreven, lagt og oppebaaret og ingen Ugedagsmænd fri holdne eller forskaanede i samme Skat uden de Ugedagsmænd, som bygge og bo udi samme det ene Sogn, som Adelens egne Arvesædegaarde ligge udi,[40] efter samme vort Brevs Lydelse, og dersom Nogen herimod ville fri nogen af sine Tjenere, at Du da underviser dem.“ Skatten skal sendes til Erik Krabbe vor Mand, Raad og Embedsmand paa Aastrup [i Vendsyssel]. Kjøbenhavn vincula Petri (1 Aug.) 1545. T. II. 22. Afskr. 18–19.
Pros Lauritssøn fik Kongens Brev paa det Vikariat, som Hr. Hoffuert [Haavard] nu sidst i Værge havde, liggendes udi Marie Kirke i Oslo til Hellig Kors Alter. Udat. (1545?) T. II. 16. Afskr. 16.
En Forskrift til Christoffer Hvitfeldt, at Axel Posse i Hellekis har ladet berette for Kongen, at Fru Ingerd [Ottesdatter] og hendes Svigersønner forholde ham noget Gods der i Norge; at Hvitfeldt derfor bestiller med Lagmændene eller hver, som giver stevning ud, at han eller hans Fuldmægtige maa fange stevning over dem og vederfares saa meget som Ret er, at møde i Oslo til St. Pauls Dag førstkommende[41]. Udat. (1545?) T. 11. 4. Afskr. 16.
Lensmændene paa Kongens Regnskabs-Slotte, som skulle klæde udi Kongens Klædning og Farve. [Efter forskjellige danske Lensmænd følger Peder Hanssøn af Agershuus, Christoffer Hvitfeldt, Thord Roed, Christoffer Stygge]. Udat. (1545?) K. 291. Afskr. 388.
Otte Brokkenhuus fik Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, at denne, dersom han kunde ombære Eidsberg og Schoen [Skaun, Rakkestad] Skibrede i Borgesyssel fra Slottet, skal komme overens med ham om den Afgift og Tjeneste, han skulde gjøre Kongen og Kronen deraf. Udat. (1545?). K. 291. Afskr. 387.
Dette efterskrevne Tømmer skal Hr. Claus Bilde lade hugge i Baahuus Len til den Bygning paa Riberhuus: 319 Bjelker af Eg og Fure 17 Alen lange ¾ tykke og 1 Alen i Bredden, dog mest Eg; 340 Egestænder 8 Alen lange og en god ½ Alen i Firkant; 300 Stænder af Eg 7 Alen lange og en god ½ Al. i Firkant; 640 Egesparrer 15 Al. lange; 319 Egekrogebaand; 300 Egetømmer til Løssholt, 2 Al. lange; 300 Egetømmer til Baand 2½ Al. langt; 640 St. Egetømmer til Hanbjelker, 12 Al. lange; 2 St. Ege-Leider, 4 St. Egetræer af 17 Al.; 4 St. Ege-Leider 16 Al.; 2 Murletter 16 AL; 2 Murletter 18 Al.; 150 svære Lægter paa 20 Al. foruden Indholt og Indbygning. Udat. (1545.) K. 284. Afskr. 387.
Til Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, Hr. Gude Galde Ridder, Erik Ugerup og Iver Jenssøn, „Høvedsmænd for vort Bergverk udi Norge.“ Oslo Kapitel har ved sin Fuldmægtig tilkjendegivet, at det tilforn er undt og tilstedt, at Mariekirkens Rente og Indkomst skulde herefter ligge til Domkirken [St. Halvards Kirke] sammesteds under eet Commune, men at det ikke vel kan saa ske, at Kannikerne kunne søge samme Bord som tilforn, saafremt de skulle skikke sig efter Ordinansen og give sig udi Ægteskab, thi da kunne de og deres Hustruer og Børn ikke vel søge et fælles Bord med hverandre, og de begjære derfor, at al den nævnte Mariekirkens og Domkirkens Rente og indkomst med alle Præbender og Alterrenter der maa blive skiftet mellem tolv Kanniker og deres tolv Vikarier, som altid skulle bo og residere ved Domkirken, saa at hver maa faa, som hertil har holdt Commune og anden Tyngde; [men de] som ikke residere, skulle beholde deres Præbende og Rente saa længe de leve. Da Kongen for sin og Rigets mærkelig Leiligheds Skyld ikke selv personlig kan komme til Norge og gjøre en Skik baade heri og i alle andre Ærinder Religionen anrørendes, som han havde agtet, saa befaler han de nævnte Mænd at forsamle sig i Oslo og gjøre Kannikerne og Vikarierne en venlig Handel og Kontrakt imellem om denne Rente og deres Underholdning paa en ærlig og christelig Vis, dog paa Kongens Bevilgning, saa at han, eller om han senere sender nogen af Raadet og andre lærde Mænd til at gjøre en god Ordning og Politi paa alle Ærinder, da disse have Magt at forandre deres Handel, eftersom Leiligheden da forfares. Kjøbenhavn St. Laurentii Dag (10 Aug.) 1545. T. II. 26. Afskr. 20–21.
Følgebrev til Bønder og menige Almue over alt Finmarken, et de herefter svare Christoffer Hvidtfeldt til Bergenhuus paa Kongens Vegne og yde ham Leding, Landvord medal kongelig og Kronens Rente og Rettighed, desligeste Tiende, Provstesager og anden Throndhjems Stifts og Biskops Rente og Rettighed. Kjøbenhavn Fredag efter Assumptio Mariæ. (21 Aug.) 1545. T. 11. 23, Afskr. 19.
Lige saadant et Brev til alt Helgeland, som er 4 Fogderier: Senjen, [Tromsø,] Vesteraalen og Lofoten, stiftets og Kronens Rente og Rettighed. Udat. ib.
Aabent Brev, at Brevviseren Mester Anders Madssøn er nu af menige Kapitel og Klerkeri over alt Oslo Stift udvalgt, begjæret og kaldet til deres Superintendent og Tilsynsmand over Religionen, og da Kongen noksom har forfaret af de Høilærde ved Høiskolen i Kjøbenhavn, at han er lærd, og desuden i sit Levnet og Omgjængelse skal være nyttig og bekvem til samme Embede og Befaling, saa er han, Gud almægtigste til Lov og Ære’ hans hellige Ord og Religionen til Forfremmelse, tiltroet og befalet at være Superintendent i Oslo Stift og Hamer Stift, dog at han skal være Kongen og hans Efterkommere paa Tronen huld og tro, og have flittigt Tilsyn paa Religionen, saa det hellige Evangelium og Guds Ord prædikes og læres reent og klart for den menige Mand efter Ordinansens Lydelse, og skal han hjælpe hver Mand, fattig og rig, som for ham kommendes vorder, Lov og Ret uden al Vild, Gunst eller Gave. Stiftets Indbyggere skulle derfor annamme ham som sin Superintendent og geistlige øvrighed og være ham i alle tilbørlige Maader hørige. Nyborg Slot St. Hans decollationis Dag (29 Aug.) 1545. R. I. 154. IV. 22. Afskr. 262. 275–276.
[Til Peder Hanssøn paa Agershuus], at som denne tit og ofte har begjæret, at Kongen maatte være fortænkt til at fly did til Oslo Stift og Hamer Stift en god, ærlig, from og lærd Mand til en Superintendent, har nu Kongen med stor Nød bevilget [bevæget] Brevviseren Mest. Andreas Madsen dertil, førend han har taget sig samme Befaling over, og dog ikke længere end paa 1 Aar, at han imidlertid kan besee og forsøge det Lands Leilighed, og hvad hans Underholdning er, og han er derfor nu affærdiget did til Stiftet. [Peder Hanssøn] skal derfor paa Kongens Vegne indsætte ham i samme Befaling og fly og besørge ham med al den Underholdning, Bolig og al anden Rente og Indkomst lidet eller meget, eftersom ham bør efter Ordinansen, og som Hr. Hans Reff, som nu sidst før ham var Superintendent, aarlig fanget og nydt haver, og dersom Peder Hanssøn formærker og kan tænke, nu han der først kommer og er ubekjendt og elendig, at han ikke kan have nok dermed, skal han give Kongen hans Brøst tilkjende, hvormed samme hans Ophold kunde forbedres, og forresten i andre Maader søge og ramme hans Bedste, med fersk Fisk og Andet, og fly ham Noget af samme hans Underholdning, som han skal have, i Korn og anden Fetalie nu strax itide og imod hans Tilkomst at kunne finde for sig at begynde og sætte Huus med, at han ikke skal blive foraarsaget til at drage derfra igjen. Dat. ut sup. R. IV. 23. Afskr. 276.
Christoffer Galle fik Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Steenvigsholms Slot. Rendsborg St. Mortens Aften (10 November) 1545. R. IV. 24. Afskr. 277.
Til Undersaatterne paa Kongens og Norges Krones Land Færø, at Kongen har tiltroet og befalet Thomas Koppen, Embedsmand paa Færø, at skulle opbære og til sig annamme al Kronens Landgilde, sagøre og al anden Rente baade af Geistlige og Verdslige, som Kongen der paa Landet tilkommer; han skal selv nyde og beholde den verdslige Rente og Indkomst, som han hidtil har nydt og opbaaret efter sit Forleningsbrev, som han modtog af Frederik den Første, og hvad han paa Kongens Vegne opbærer af det geistlige Gods og Rente, som Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Bergenhuus Slot eller hans Foldmægtige, Foged før ham der paa Landet, opbaaret har, det skal han hvert Aar gjøre klart Register og Regnskab for og forvende til Kongens Gavn. Og forat Danmarks og Norges Indbyggere herefter ikke skulle blive besværede eller mod gammel Sædvane forhindrede paa deres rette Næring, skal det efter denne Dag være dem frit og aabent for at handle og seile til Færø, som de af gammel Tid gjort have, dog skulle ingen Tyske eller andre Udenlandske med nogen Seilads eller anden Handel besøge Landet, uden aleneste Th. Koppen efter hans Forleningsbrevs Lydelse. Undersaatterne der paa Færø skulle derfor give Th. Koppen eller hans Foged al den verdslige og geistlige Rente og Rettighed som Kongen tilkommer, og de hidtil have givet ham [Koppen] og Christoffer Hvidtfeldt. Th. Koppen skal atter holde dem ved Norges og Færøs Lov og Ret o. s. v. Dat. 1545. R. IV. 22. Afskr. 274–275.
Til Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus, at efterdi han har opladt det Jernbjerg og Jernhytte, som han kjøbte af Mr. Morten Krabbes Arvinger, kaldes Sogenbjerg i Agers Hered strax for Agershuus liggendes, som hen selv har bekostet og opbygget, og haver derpaa gjort Kongen Forvaring med Segl og Brev, har Kongen derimod udlagt ham og hans Arvinger den Kongens og Kronens tredie Part, som Kongen havde med ham og hans Medarvinger, i Sognedals Laxefiske vestenfor Lister og pleier at skylde 2 Tønder Lax aarlig til Stavanger Kirke, at beholde til sig og sine Arvinger til evig Tid, og bepligter Kongen sig at fri hjemle ham og dem Laxefisket. Cum claus. consvet. Dat. 1545. R. I. 153. IV. 19. K. 283. Afskr. 261–62, 273, 386.
Nils Jude udi Kongelf en Forskrift [ɔ: Befaling] til Borgemester og Raad i Skildskoler [Skjelskør] der have taget hans Skude fra ham for 2 Tønder Kjød, som han havde inde til Skibsbehov. Dersom han ikke havde mere Kjød inde end til Skibs Underholdning, skulde de lade ham følge sin Skude og ingen Uret gjøre ham derudi. Udat. (1545?) T. II. 41. Afskr. 21.
Lucas Symbler af Oslo citat Eyler Lycke for noget Kvæg, Kjør, Faar, Geder, Kobber, Bly med andet Boskab og Register og Breve, som han skal have taget efter Mester Mortens[42], som var Provst i Oslo, og hørte hans Fader til, som han siger. At møde i Aalborg paa Onsdag otte Dage førstkommende. Udat. (1545?). T. II. 54. Afskr. 21.
Mr. Torbern Olssøn [Bratt], Degn i Bergen [ɔ: Throndhjem], fik Fuldmagtsbrev at være Superintendent over alt Throndhjems Stift efter samme Tenor som det til Oslo Stift (jfr. 29 Aug. 1545). Kolding Helligtrekongers Dag (6 Januar) 1546. R. I. 154. IV. 25. Afskr. 262. 277. (Dansk Mag. VI. 294–95).
Til Christoffer Galle, at Kongen har affærdiget Brevviseren Mr. Thorbjørn Olssøn, Degn i Throndhjem, og tilbetroet og samtykt ham at være Superintendent over alt Throndhjems Erkebiskopsdom efter hans Fuldmagtsbrevs Lydelse. Han skal have sit Ophold af samme Degnedoms Rente, som han tilforn i Værge haver, og dertil skal han til Gaard og Bolig beholde Helgeseter Kloster udenfor Throndhjem med den Avlsgaard, med hvis Avl som der medrette tilhører. Christoffer Galle skal derfor paa Kongens Vegne indsætte ham i Embedet, og handle med Prioren i Helgeseter, og fly denne en Gaard eller ellers i andre Maader stille ham tilfreds med et ærligt Ophold i hans Livstid, og siden overantvorde Superintendenten Klosteret og dets Avlsgaard med al den Avl, som der medrette tilhører, at skulle beholde til en Superintendents Embed og Befaling, dog at Christoffer Galle annammer Bønderne, med hvis Landgods til samme Kloster liggendes er, der til Slottet til videre Besked. Dat. som foreg. R. I. 154. IV. 25. Afskr. 262. 277–278.
Brev til Eske Bilde og Jochim Beck, at give hver Herremand blandt de franske Knegte, som ere komne skibbrudne ind under Norge, 5 Alen Fløiel med Foder til en Trøie og Klæde og Foder til Hoser samt 10 Daler; de gemene Knegte skulle hver have Fardug og Foder til Trøie og Klæde og Foder til Hoser samt 5 Daler. Dersom de ville drage bort tilsøs, skulle Brevets Modtagere hjælpe dem at komme med Skib til Skotland eller Frankrige, eftersom de Skibbrudne selv ville, eller hvis de ville drage tillands, skal Hr. Eske give dem Pas og affærdige dem paa bedste Maade, hvilket Kongen vil for Kongen af Frankriges Skyld. Udat. (1546?) T. II. 59. Afskr. 21–22.
Et Søbrev for Germund Thorbjørnssøn vor Mand og vor Tjener med vort Orlogsskib den lange Grib og noget Krigsfolk, at løbe ind i Østersøen og nedlægge nogle Sørøvere, som beskadige keiserlig Majestæts Undersaatter og andre søfarende Mænd, som søge deres Næring og Bjering paa vore Strømme, hvor han samme Sørøvere bekomme kan. Med Befaling til Alle at hjælpe ham o. s. v. Kolding Tirsdag efter Søndag Exaudi (8 Juni) 1546. T. II. 76. Afskr. 22.
Følgebrev til Indbyggerne i Skienssyssel, der pleie at tjene til Bratsberg, som Iver Jenssøn [Jernskjeg] hidtil har havt i Befaling, at Kongen nu har forordnet Høvedsmanden paa Agershuus Peder Hanssøn til at være øverste Berghauptmand over alle Bergverker, og Hans Dringelberg at være Foged og Tilsynsmand paa Bratsberg og til efter Peder Hanssøns Underviisning at skaffe Bergfolkene Kul og anden Nødtørft, som de have Behov. Indbyggerne skulle derfor være disse Mænd lydige, give dem den skyldige Leding og Landskyld, og gjøre Bergverket Hjælp og Forfordring med Ved, Kul, Føring og anden Tjeneste, om de ikke ville straffes. Thorsdag efter Pintsedag (17 Juni) 1546. T. II. 80. Afskr. 22–23.
Missive til Christoffer Hvidtfeldt at lade Paul[43] Hvitfeldt beholde Nordfjord Len for sin Tjeneste, saalænge han er Slotsfoged paa Bergenhuus. Rel. Jochim Beck. Udat (1546?) T. II. 86. Afskr. 23.
Brev til Lensmændene[44], at Kongen er kommen overens med Danmarks Riges Raad om, at de, som have Kronens Len til Pant, skulle „dennem forhøie,“ og de, som have dem til Forlening, foretrække Kongen med Penge; „thi bede vi Dig, at Du vil rette Dig efter at laane os 1000 Jochimsdaler paa dit Len, og at vi kunne bekomme samme Penge inden St. Jakobs Dag førstkommende; vi ville gjøre Dig Forvaring udi samme dit Len.“ Kolding uden Dag (1546.) T. II. 88. Afskr. 23.
Peder Hanssøn paa Agershuus fik Kvittans for 200 Maardskind, 15 Losseskind og 3 beredte Elghuder. Dat. Mariæ Magdalenæ Aften (21 Juli) 1546. T. II. 94. Afskr. 23[45].
Brev til {{sperret|Kjøbstæderne i Norge om Skat, nemlig af Bergens By 1500 Daler, Oslo 1200, Throndhjem. 600, Marstrand 500, Tunsberg 400, Salsborg 300, Oddevald 1100, Kongelf 300, Skien 250, Stavanger 250, summe 5700 Daler. Kallundborg St. Laurentsdag (10 Aug.) 1546. T. II. 100. Afskr. 24.
Til Kjøbstæderne i Norge om Skat. For de store Udgifters Skyld, der dagligen paatrænger baade til at betale Rigets Gjæld og til anden Rigets store Nytte og Behov, er Kongen nødt til at fordre Hjælp af alle Kjøbstædmænd over hele Norge. Kongen har derfor sat Bergens Borgere til 1500 Daler, som de skulle overantvorde til Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Bergenhuus, inden St. Mortensdag førstkommende i det Seneste, anseende, at Kongen i lang Tid har forskaanet dem, og seet igjennem Fingre med dem, og ei paalagt dem saadan Hjælp. Kallundborg St. Laurentsdag (10 Aug.) 1546. T. II. 100. Afskr. 25.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus, at Kongen efter Begjæring af Anders Stabel har undt denne at maatte faa en af Stiftens Gaarde fri for Indfæstning og anden Tynge, dog at han skal give Leding og ret Landskyld, og være Peder Hanssøn eller andre Kongens Fogder og Lensmænd lydig, og at Peder Hanssøn derfor skal udlægge ham en saadan Gaard, som han kan bo paa, og derpaa tilskrive Kongen Leiligheden om samme Gaard, hvorefter denne videre vil give ham Forvaring derpaa. Kallundborg Slot Onsdag efter St. Laurentsdag (11 Aug.) 1546. T. II. 100. Afskr. 24.
Breve til alle Kapitler, at alle Prælater, Kanniker og Vikarier skulle give Kongen ⅓ af sin Rente i dette Aar, omsætte den i Penge og betale Halvdelen inden Jul og den anden Halvdeel til Paaske; ligeledes til de Regenter over alle Stifterne[46], at hver Sognekirke skal give Halvdelen af Tienden i dette Aar, og til Sognepresterne, at de af sin Rente skulle give Fjerdeparten[47]. Udat. (Aug. 1546.) T. II. 114. Afskf. 25.
Kongen har undt Sortebrødrekloster i Oslo med Kirkegaard og Haverum til et Lectorium, en Skole og Læsemesters Bolig til evig Tid. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Mr. Anders [Madssøn], superintendent i Oslo Stift, fik Brev paa en Ødejord, som ligger næst norden op til Oslo Biskopsgaard, til sig og sine Efterkommere superintendenter i Oslo. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 Aug.) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Presterne i Oslo Stift og Hamer Stift fik Brev ad gratiam at være fri og kvit for Tiende af deres Prestegaarde, som de selv ibo. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Hans Christiernssøn, der var udvalgt til Sogneprest til Odensø og Raade Prestegjeld og af Superintendenten examineret og funden god dertil, forundes samme Prestegjeld udi hans Livstid. Cum claus. consvet. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 278.
Hr. Laurits Matssøn, Provst i Tønsberg, fik Brev ad gratiam paa Erkedegnedømmet i Oslo med sine Tilliggelser. Cum claus. consvet. Relator Johan Friis. Kallundborg Fredag post Laurentii (13 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 279.
Hospitalet i Oslo fik Brev paa Guds Legems Alter i Oslo at have med al sin Rente og rette Tilliggelse til de Fattiges Underholdning. Kallundborg Løverdag efter Laurentii Dag (14 August) 1546. R. V. 498. Afskr. 279.
Hans Pederssøn, Borger i Bergen, fik Kongens Forskrift til Borgermester og Raad i Ystad, at de skulle hjælpe ham til en Arv, som han har Fuldmagt fra en Prest ved Navn Hr. Nils Thorkelssøn til at opkræve af Hans Hjorts Arvinger. Udat. (1546?) T. II. 119. Afskr. 26.
Til Knud Henrikssøn, Slotsskriver paa Bergenhuus. Da Christofler Hvitfeldt, Embedsmand sammesteds, har berettet, at han efter superintendentens og Sognemænds Raad og samtykke har tilskikket ham at være Sogneprest i Lofoten Prestegjæld, og Superintendenten har kjendt ham god for en Sogneprest efter Ordinansen, har Kongen undt og tilladt ham det nævnte Prestegjæld at have, nyde og bruge med al Sogneprestens Rente og Rettighed i hans Livstid, dog at være Ordinansen undergiven og prædike og lære Guds rene klare Ord og Evangelium, og gjøre Sognefolket tilbørlig Tjeneste baade inden Kirken og uden, og skikke sig tilbørlig i sit Levnet og Lærdom. Lund Mandag post Mauritii (27 Septbr.) 1546. R. V. 499. Afskr. 280.
Hr. Claus Bilde paa Baahuus fik Kvittans, at han haa. gjort Rentemester Jochim Beck Regnskab for en Sølvskat, han i dette Aar forleden har oppebaaret af Almuen i alt Viken og over alt Baahuus Len, af hver Landbo 1 Lod sølv og af hver Gaardmand, Pebersvend og Tjenestedreng ½ Lod, af hver jordegne Bonde som selv havde Jordegods efter deres Evne, og beløb sig det oppebaarne efter hans Mandtalsregister til 3207 Lod 1½ Qvintin sølv, som han med Fradrag Udgiften havde antvordet Jochim Beck til Kongens Omslags Behov udi Kyll [Kiel] efter hans Kvittanses Lydelse i Daler og sølv 2900 Lod Sølv, og dermed er samme hans Mandtalsregister klart og fuldgjort, og han bliver deraf intet ydermere skyldig. Lund Søndag post Michaelis (3 Octbr.) 1546. R. V. 499. Afskr. 279.
Fru Kirstine Eriksdatter [Gyldenhorn], Eiler Brokkenhuus’s Efterleverske, fik Brev ad gratiam paa de Len, hendes Huusbond sidst i Forlening havde,[48] og hun nu selv i Værge har, dog at give deraf slig Tynge og Tjeneste, som der bør af at gaa. Relator Johan Friis. Lund Fredag St. Galli Dag (22 Octbr.) 1546. R. V. 499. Afskr. 279.
Anders Stabell fik Livsbrev paa Holm Gaard i Thorsnes, at have fri og kvit for den visse aarlige Skyld, som deraf gaar, dog at han skal bygge og.forbedre Gaarden og give deraf anden tilbørlig Tjeneste og Tynge. Lund Søndag efter Allehelgensdag (7 Novbr.) 1546. R. V. 500. Afskr. 280.
Til Jens Splid, at Kongen skylder ham 1000 gode myntede Jochimsdalere, som han har laant Kongen, for hvilke Penge han til Pant erholder Norges Krones Len Hardanger Len og Halsnø Kloster med al deres Rente og rette Tilliggelse, til de atter indløses for samme Sum, dog at ban skal gjøre deraf slig tilbørlig Tjeneste og Tynge, som der bør af at gaa efter det Forleningsbrev, han derpaa har, og naar de tre Aar forløbne ere, som hans Forleningsbrev indeholder, skal han blive tilens med Kongen, hvad han til aarlig Afgift deraf skal give. Bønderne skal han holde ved Norges Lov og ei forurette. Helsingør Fredag post Martini (12 Novbr.) 1546. R. V. 500. Afskr. 280–281 [Overstreget.]
Nils Berrildssøn fik Pantebrev paa Lysekloster for 500 Daler og det at beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, til det bliver ham eller Arvinger igjen afløst af Kongen eller dennes Efterkommere for samme Sum, dog at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf og holde Klosteret ved sin Hævd og Bygning. Koldinghuus Fredag post concept. Mariæ (10 Decbr.) 1546. R. V. 501. Afskr. 281 [Overstreget].
Peder Herlofssøn Lagmand i Oslo stevner Erik Ugerup for noget Arvegods, som han negter ham, at møde i Oslo St. Hansdag førstkommende. Udat. (1546?) T. II. 140. Afskr. 26.
Hr. Claus Bilde fik aabent Brev til Bønderne og Kronens Tjenere i hele Baahuus Len, at de efter hans Underviisning skulle hugge noget Tømmer, og føre det paa Strandbakken, at det paa Foraaret kan føres til Fyen; det skal blive dem betalt med Kom. Udat. (1546?). T. II. 141. Afskr. 26.
Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, at forskikke til Kjøbenhavns Slot de 56 Skippund Stangjern og 2 Læster Osmwnd [Myrjern] og de Klodder, som han blev skyldig af dette hans Regnskab; ligesaa de 30 Stykker grovt Klæde, som han blev skyldig at forgangne Aars Landehjælp af Agershuus Len. Udat. (1546). T. II. 143. Afskr. 26.
Nils Skrivers Arvinger fik Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, at han skal give dem 50 Daler paa Kongens Vegne. Mandag efter Nytaarsdag (3 Januar) 1547. T. II. 136. Afskr. 26.
Thord Rodt fik quitantia quitantiarum paa Alt, han paa Kongens Vegne har oppebaaret og igjen udgivet, siden han fik Steenvigsholm, og til den Dag han antvordede det i-en fra sig med Inventario til Christoffer Galle, og blev Kongen deraf Intet skyldig efter hans Regnskabs Lydelse. Cum claus. consvet. Kolding Mandag efter Nytaarsdag (3 Januar) 1547. R. V. 501. Afskr. 281.
Peder Hvitfeldt skal have Brev paa Provstiet i Oslo med al Frihed, Rente, Herlighed og Rettighed, og Follo og Mossedals Len ligesom Mester Morten Krabbe og andre Provster før ham samme Provsti og Len havt have (dog undtaget Kronens Told og Ladesteder i Follo og Mossedal, som Kongen vil have sig fri forbeholdt under Agershuus), at nyde saalænge han er Rigens Cantsler i Norge og har Rigens Indsegl etc. cum claus. solitis; samt
Et lukket Brev til Peder Hanssøn, at udlægge Peder Hvitfeldt fuldeste Vederlag af de Præbender og Altergods, som falden er i Oslo, for hvis Told, Rettighed og Rente, som han har mistet fra Provstiet, at det bliver ubeskaaret. Begge udat. (1547). T. II. 198. Afskr. 30.
Peder Hvitfeldt fik Brev ad gratiam paa Kronens Provsti udi Mariekirken i Oslo med al sin rette Tilligelse, som nu tilligger og Nils Skriver dertil nu sidst i Værge og Forlening havde, dog at han skal holde efter Ordinansen tilbørlig Tynge og Tjeneste, som Provster der bør at gjøre. Cum claus. consv. Kolding St. Knud Hertugs Dag. .(’7 Januar) 1547. R. V. 502. Afskr. 282.
Følgebrev til Bønderne sammesteds. ib.
Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Bergenhuus, fik Kvittans, at han har gjort Jochim Beck og Jørgen Pederssøn Rentemestere ved Slotsskriveren sammesteds Iver Thorstenssøn Regnskab for hvis Guld, Sølv, Jern, Klæder, Fisk, Kobber, Lærred, Vildværk og alle andre Varer, som han paa Kongens Vegne har faaet og opberget paa Bergenhuus af Landgilde, Sagefald, Gaardfæstning, Tiende og udi andre Maader fra St. Michels Dag 1545, da han sidst gjorde Regnskab, til samme Dag 1546, og dertil over al hans Udgift, som han deraf i den Tid paa Kongens Vegne har udgivet, fortæret og udi andre Maader forvandlet. Da blev han Kongen deraf overalt skyldig 10472 dobbelte Dukater, 1 Engelot, 1 rhinsk Gylden, 2 Deventer Gylden, 548½ Lod 1½ Kvintin sølv og 3108½ Daler 1½ Ort, hvilket Guld, Sølv og Daler han har overantvordet Rentemesteren Jørgen Persen. Saa bliver igjen hos ham beholdendes paa Slottet denne Fetalie: 2½ Læster 3½ Tønde 1½ Løb ½ Pund 8 Mark Smør, 5 Tdr. 1 Vog 22 Oste, 7½ Tønde ½ Pd. Lax, 16 Spegelax, 1 Tønde 4 Pund Aal, 92 „Huner“ Hvalspæk, 2 Tønder Sild, ½ Tønde 4 Mæler Ærter, 3 Tdr. 1 Fjerd. Edik, 7 Sider Flesk, 599½ Faarekroppe, 1½ Læst 5 Tønder skotsk Salt, 174½ Alen 1 Qvintin Engelsk, 6 Stykker 6 Alen Leyst, 2 Alen Deventerst, 5 Alen „Wondelede“, 3½ Stykke 2½ Al. 1 Qv. „Siilfar“, 249½ Al. grovt Lærred, 9 Lispd. 2 Mark Hamp, 3½ Deger 4 Huder, 80 Deger 8 Skind, 28 Ræveskind, 90 Odderskind, 1 Ulveskind, 5 Bjørneskind, 1 Bæverskind, 3 Renkalveskind, 4 Dynevaar og 600 Klapholt, som han fremdeles skal stande til Regnskab for. Kolding Thorsdag næstefter purificationis Mariæ (3 Februar) 1547. R. V. 502. Afskr. 283.
Peder Hanssøn, Embedsmand paa Agershuus, fik Kvittans, og er der igjen paa Slottet i Beholdning, som han skal gjøre Rede for i næste Regnskab: 2 Engelotter, 18 rhinske Gylden 2 Styver, 76 Skippund 1½ Lispund 1½ Tdr. Malt, 93½ Tønde Blandkorn, ½ Td. ½ Pund 1 Fj. Ærter, 53 Sider Flesk, 59 Øxen og Kjør, 396 Nødekropper, 145 Faar og Lam, 688 Faarekroppe, 71 Gjed, 29 Gjedekropper, 4 Tønder Talg, 1½ Læst 3 Tønder 1 Fj. 2½ Pd. Smør, 10 Tønder skruet Bergefisk, 26 Tønder 1½ Fj. Sild, ½ Tønde 2½ Ore Torsk, 28 Tønder Makrel, 1 Læst 5 Tønder ½ Fj. Lax, 50 Tdr. 7 Pd. Aal, 8 Skippund 11 Tønder Humle, 20 Tdr. Baisalt, 1½ Tdr. Lyneborg-Salt, 2 Læster 2½ Tønde „foldt“, 205½ Osmund Jern, 55½ Skippd. 2½ Lispd. Stangjern, 43 Skippund Jernklodde, 44½ Deger ½ Oxehud, 44½ Deger 2 Faareskind, 6 Maardskind, 3 Ræveskind, 1 Bæverskind, 15½ Timmer 9 Graaskind, 5 Skippd. 2 Lispd. Bly, 18 Skippund Klokkemalm, 12 Lispund 4½ Skippund 8 Mark Br... 367½ Tylvt 3 Sagdeler, 7 Skov Glas, 7½ Tønde 1 Fj. grovt Krud, 127 Pund Kjernekrud, 3 Jernslanger, 61 Alen Vadmel, 150 Rokker og Hvidling, ½ Tylvt Rafter, 300 Stk. Sperrer og 2500 Lægter. Dog haver han mere forstrakt og udlagt end hans Indtægt sig beløber 20½ Daler, ½ Qv. Sølv, 50 Mark 14 Sk. 1 Alb og 25 Skippd. 15½ Lispd. norsk Salt, som han skal igjen afkortes i næste Regnskab. Jochim Beck manu propr. subscripsit. Kolding Thorsdag næstefter Purificationis Mariæ (3 Februar) 1547. R. V. 503. Afskr. 283. 284.
Disse Ærinder fik Peder Hanssøn Svar paa: 1) Han skal betinge Kongen alle de Maardskind, han dette Aar kan bekomme i hele sit Len, og benytte sig af Forkjøbsretten efter Norges Lov. 2) Han skal strax paa Foraaret sende til Kjøbenhavn alt det Kobber og alt det Stangjern han har, 2 Læster Osmund med de Klodder, som han blev skyldig af sit Regnskab, og 30 Stykker grovt Klæde, som han var skyldig af forgangne Aars Hjælp af Agershuus Len. 3) Om Bygningen paa Oslo Kirke og paa Skolen, er Kongen tilfreds; ligesaa hvad Peder har gjort med Kirketienden. 4) Om de Artikler Religionen vedkommende vil Kongen lade det bero, til han kommer „i Skonne“ [til Skaane?], og vil da forskrive Superintendenterne til sig tilligemed Peder Hanssøn, og da gjøre en endelig Skik derpaa. 5) Det glæder Kongen, hvad han skriver om den Klippe i Kjælderen, som der paa Slottet afbrudt er, og i Henseende til den Gaard, Peder Hanssøn har undt Bergmanden derfor kvit og fri hans Livstid, dermed er Kongen tilfreds. 6) Naar Peder Hanssøns Skib til Foraaret kommer til Kjøbenhavn, har Rentemesteren Befaling til at sende ham op tilbage Rug, Malt og Flesk, saameget han behøver. 7) I Antonius Almbechs Sag skal han tage Borgen af ham; kan han ikke stille Borgen, skal han forvare ham, saa han ikke undkommer med sit Regnskab. 8) De Kravelspiger og Jernbolte, han fik Hr. Eske Bildes Skrivelse om, skal han lade færdiggjøre, saaledes som der er tilskrevet ham, enten i Skien eller andensteds. 9) Kongen bifalder, at Peder Hanssøn har udlagt Superintendenten en Gaard for den Halm og det Hø, han aarlig skal have af Slottet. Kolding Tirsdag efter Kyndelsmesse (7 Febr.) 1547. T. II. 146. Afskr. 27–28.
Thomas Køppen fik Brev ad gratiam paa de 2 Parter af Stigtens Gods paa Færø uden alt Regnskab deraf at gjøre, dog at han aarlig skal give deraf til Skolen paa Færø 100 Mark Lybsk og 100 Mark Lybsk til Hospitalet sammesteds til St. Olafs Dag, og 500[49] Mark Lybek skal han aarligen til Paaske fornøie Kongen deraf, hvor Kongen er her i Riget, og da medbringe fornøden Kvittans, at Pengene til Skolen og Hospitalet ere betalte. Kolding Mandag efter Scholasticæ virginis Dag (14 Febr.) 1547. T. II. 149. R. V. 505. Afskr. 28. 284–285.
Den samme fik Kvittans paa 200 Mark Lybsk, som er af hans Afgift af Færø for Kronens Rettighed, for 1545 og 1546. Dat. som foreg. R. V. 505. Afskr. 285.
Den Samme fik Kvittans at have gjort Jørgen Pederssøn [Rentemester] Regnskab paa Kongens Vegne, for hvad han har oppebaaret af det geistlige Gods paa Færø 1545 og 1546. Kolding Tirsdag efter Valentini (15 Februar) 1547. ib.
Christoffer Galle, Embedsmand paa Steenvigsholm, fik Kvittans, at han har gjort Rentemesteren Jørgen Pederssøn Regnskab ved sin Tjener Søren Pederssøn for hvis Guld, sølv, Daler, Penge, Korn, Smør, Kvæg, Fetalie, Humle, Jern, Salt, Kobber, Fisk, Klæde, Lærred, Vildvare og al anden Vare, han har faaet og oppebaaret paa Steenvigsholm af alle de Len, der nu tilligger, af Landgilde, Sagefald, Gaardfæstning, Tiende og udi andre Maader, fra Fastelavn 1546, da han samme Slot og Len annammede af Thord Rodt, og til St. Michelsdag dernæstefter, som er 7 Uger og ½ Aars Regnskab. Og da over al hans Udgift, som han deraf i samme Tid paa Kongens Vegne har udgivet, fortæret og i andre Maader forvandlet og forsendt efter hans Registres og Regnskabs Lydelse, da blev han Kongen deraf overalt skyldig Henricus Nobel 1, dobbelte Dukater 12, Engelotter 110, rhinske Gylden 6, Maardskind 14½, Daler 1309, var deriblandt 600 Daler, som var af skatten af Throndhjems By, sølv 419½ Lod, hvilket Guld, sølv og Daler han nu har ladet antvorde ind i Kongens Kammer paa Koldinghuus. Saa bliver igjen hos ham beholdendes paa Slottet denne efterskrevne Sum Penge og Fetalie: Penge 30 nye Mark, 6 skil. Engelsk, 1½ Al. Deventers, 1 Stykke 5 Alen „ward“ Klæde, 3½ St. 4 Alen Sardug, 3½ Stykke 9 Alen lybsk graat, 15½ Alen Vadmel 2 Alen (!), Lærred 55½ Alen, Hamp 7½ Lispund, Nødsfald 14½ 2 Lemmer, Faar og Gjeder 583, Flesk 6 Sider, Hjorte Vildbred 2 Læster, Smør 3 Tønder 1½ Spand 1 Pund 6 Mark, Lax 2 Læster 2 Tdr. 6 Lax, Sild 1½ Læst 172 Tønde 1 Fj., saltet Torsk 2½ Læst 272 Td., Rav 235, Rekling 26 Vorder, Bergeske Fisk 129 Vorder 2 Fisk, Tyskemeel 3 Tønder, Norskemeel 17 Læster 5 Tønder 6 Mærker, norsk Malt 64 Vægter 4 Voger, 12 Læster 4½ Td. Malt, Salt 1 Td. Lønborgersalt, 2 Tdr. norsk Salt, Humle 6 Pund 9 Lispd., Sælspæk 39, Gryn 1 Td., Jern 276 Pund „teme“ Jern 19 Voger 1 Pund forbrændt Jern, Huder 1½ Deger 2 Huder, Skind 8 Deger Ræveskind, 18 Otterskind, 139½ „Blyøe“ 6 Voger, som han fremdeles skal stande til Regnskab for. Det samme skal han ogsaa for det Inventarium, han har modtaget paa Steenvigsholm og han ikke nu til denne Regnskab har gjort Rede for. Kolding Tirsdag post Reminiscere (8 Marts) 1547. R. V. 506. Afskr. 285–286.
Axel Urne til Søgaard fik kongl. Tilladelse at indløse fra Nils Berrelsøns Arvinger Lysekloster for hvad det er i Pant for, og siden det beholde for et frit brugeligt Pant, til det bliver ham eller Arvingerne igjen afløst. Og skal han gjøre deraf tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consvet. Koldinghuus Onsdag efter Reminiscere (9 Marts) 1547. R. V. 507. Afskr. 286.
Otte Brockenhuus fik Brev ad gratiam pro servitio facto et faciendo paa Raade Skibrede at beholde kvit og fri uden al Afgift, dog at han skal gjøre tilbørlig Tjeneste. Kolding Thorsdag post Søndag Reminiscere (10 Marts) 1547. R. V. 505. Afskr. 285.
Følgebrev til Bønderne sammesteds. Dat. som foreg. ib.
Evert Bodecker med noget Bergfolk fik Pas at maatte passere til Kongens Bergverk. Udat. (1547) T. II. 178. Afskr. 29.
Til Borgemester, Raadmænd og menige Borgere og Indbyggere i Throndhjem, at Kongen af Gunst og Naade tager, annammer og undfanger dem, deres Hustruer, Børn og alt deres Gods rørendes og urørendes i sin kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjærmelse, ligesom han, for at Throndhjem saameget desbedre maa blive ved Magt, har undt og givet Undersaatterne af Byen og deres Efterkommere efterskrevne Privilegier, Naader og Friheder at nyde og beholde. Først skulle alle indlændiske og udlændiske Kjøbmænd, som komme did til Marked eller nogen anden Tid om Aaret, bygge deres Boder paa Torvet, som andensteds Sædvane er, og der blive i deres aabne Boder hos deres Kjøbmandskab og Kram, saalænge som Markedet staar og ikke længer, og ikke løbe omkring til Boderne og Jagter, som der indkomme, eller andensteds. 2) Alle de, som komme til Throndhjem og gjøre Tilføring med Meel, Malt, Viin, Øl eller anden Vare, som er svært Gods, skulle det opskibe i Boder eller andre Huse og Intet deraf bortsælge eller kjøbslaa paa Elven, førend de have det alt opskibet. 3) Ingen fremmed Kjøbmand skal være tilstedet at sælge Viin, Mjød, Tyskøl eller nogen anden Drik i Kandetal, hele eller halve Kander, uden i hele og halve Tønder. 4) Skal ingen „Vergemænd“ være tilstedt at inddrage i Hered eller andetsteds at kjøbslaa, vore Undersaatter til Forprang i nogen Maade, uden med Fisk, Tran og Spæk, saameget som de behøve til deres eget Behov. 5) Prester, som have deres Gjæld og Rente, skulle være forbudt at bruge nogen Kjøbmandskab ydermere end med deres Rente og Indkomme og til deres egen Underholdning. Ligesaa skal være forbudt Lensmænd, Fogder, Provster eller Skrivere, som tjene for Klæde eller Penge, at bruge nogen Kjøbmandskab i Hereder eller andensteds. 6) Skal det være Undersaatterne i Throndhjem frit for at uddrage i Thrøndelagen og Nordlandene og der bruge deres Kjøbmandskab med Alen og Vægt efter gammel Sædvane. Dog saa, at naar Kongen kommer i Rigens Forfaring og da kan finde, at nogen af disse Artikler er ham og Undersaatterne besværlige, da vil han have Magt at forandre dem og remediere, eftersom det kan være ham og Undersaatterne lideligt og taaligt. Cum claus. consvet. Kolding Tirsdagen efter Palmesøndag (5 April) 1547. R. V. 507. Afskr. 286–288.
Jens Ulfstand stevner Lauge Bragde for noget Gods, som hans Fader[50] havde kjøbt, og ligesaa for noget Gods, som Kongen har givet hans Fader, at møde i Vardberg Mandag næstefter St. Hans Midtsommerdag. Udat. (1547). T. II. 191. Afskr. 30.
De Lybske fik et Brev til Christoffer Hvitfeldt [Høvedsmand paa Bergenhuus], at de have meldt for Kongen, hvorledes deres Kjøbmænd skeer forkort paa deres Seilads og Kiøbmandshandel, at han derfor skal paasee, at der ikke skeer dem nogen Uret, men at der gaar ligeligen til paa begge Sider. Udat. (1547). T. II. 152. Afskr. 28.
Christen Jenssøn i Winni i Norge et Protectorium. Udat. (1547?) T. II. 153. Afskr. 28.
Disse efterskrevne gode Mænd, Hr. Axel Bragde, Hr. Claus Bilde, Erik Bøller, Tage Ottesen [Thott], Claus Urne, Stig Pors, fik Brev at møde i Vardberg St. Hansdag Midtsommer førstkommende, at høre de Sager mellem de Svenske og Norske. Udat. (1547). T. II. 147. Afskr. 29.
De Samme fik siden Kongens Brev, ut de skulle begive sig til Vardberg St. Hansdag, og der skikke baade de Svenske og Danske Lov og Ret. Odense Tirsdag næstefter Helligtrefoldigheds Søndag (7 Juni) 1547. ib.
Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus om en Skibsladning Sagdeler og Stenletter (?), deriblandt 8 Tylvter udvalgte tykke Sagdeler til Døre; dog skel Axel Jul selv skikke et Skib derefter. Ligeledes Brev til Hr. Claus Bilde at skikke en Skibsladning Egetømmer til samme Bygnings[51] Behov, eftersom Bygmesteren tilskriver ham, og Axel sender Skib derefter. Udat. (Vaaren 1547). T. II. 163. Afskr. 28.
Et Brev til Hr. Claus [Bilde] at lade sage og skaffe Kongen 50 Tylvter Egeplanker en rum Haand tykke til at ligge færdige, naar Kongen sender Skib efter dem.
Til Peder Hanssøn i lige Maade 50 [Tylvter?] Planker. Begge udat. (1547). T. II. 164. Afskr. 29.
Brev til Axel Jul [paa Aalborghuus], at han, naar han lader et Skib løbe til Norge, bestiller hos Baadsmændene med dem tilbage „Maesen tree“ [Mastetræer?] til Kongens Behov[52]. Udat. (1547?). T. II. 174. Afskr. 29.
Thrond Benkestok fik Brev ad gratiam paa Søndmøre Len og Stigtens Gods i samme Len at have, nyde og beholde, saa at han skal til gode Rede give 180 Jochimsdaler og tjene overalt med 4 Karle til Skibs, naar Behov gjøres, og være Lensmanden paa Bergenhuus hørig og lydig. Cum claus. consvet. Relator Jochim Beck Rentemester. Kjøbenhavn Tirsdagen efter Botolphi (21 Juni) 1547. R. V. 508. Afskr. 288. (Udat. i T. II. 191. Afskr. 30.)
Lille Rolof [Rolf Olafssøn] i Oslo fik Livsbrev paa Bryn Gaard at beholde for det Brev, som han oplod Kongen, som han havde paa Hospitalet i Oslo. Kjøbenhavn St. Hans Midsommers Dag (24 Juni) 1547. R. V. 500. Afskr. 280.
Hospitalet i Oslo fik Brev paa det Hospital i Tønsberg, at blive dertil til evig Tid. Kjøbenhavn St. Hans Midsommerdag (24 Juni) 1547. R. V. 509. Afskr. 288.
Breve til alle Lensmændene ved Søsiden i Norge, at de have flittigt Tilsyn med, at Skotterne ikke ligge der og bytte og parte,[53] saafremt de ikke ville staa Kongen derfor tilrette. Udat. (1547?). T. II, 187. Afskr. 29.
Peder Hanssøn paa Agershuus fik Kvittans paa 3½ Timmer Maardskind. Kolding Mandag efter Søndag Exaudi (23 Mai) 1547. R. V. 509. Afskr. 288.
Jens Thomessøn, Skriver i Kancelliet i Kjøbenhavn, forundes efter Mester Anstein, som var Kannik i Hamer og nu er død, dennes nu ledige Kannikedømme og Præbende til Hamers Domkirke med al sin Rente og rette Tilliggelse for Livstid; dog skal han, naar han ikke er i Kongens daglige Tjeneste, residere hos Domkirken i Oslo og være Oslo Kapitels Statuter undergiven, og gjøre slig Tynge og Tjeneste baade inden Kirken og uden, som andre Kanniker, og være Ordinantsen undergiven. Kjøbenhavn Søndag efter Bartholomæi apost. Dag (28 Aug.) 1547. R. V. 509. Afskr. 288. [Overstreget; jfr. Brev af 26 Juli 1552.]
Peder Hanssøn fik Brev at nedskikke Tømmer til et Porthuus paa Kjøbenhavn, nemlig 24 Bjelker 18 Alen lang, 30 Sperrer 17 Alen lang, 10 Stykker Træ hvert 30 Alen langt, 1 Stykke 30 Alen langt, 30 Stykker 10 Alen langt, 22 Stykker 7 Alen langt, 50 Stolper 7 Alen lang, 2 Stykker 16 Alen langt, 2 Stykker 16 Alen langt, 4 Stykker 15 Alen langt; ligeledes til Møllen 20 Bjelker hver 16 Alen lang og 1 Fod i Kant, 2 Stykker Fodtræ hvert 20 Alen langt, 1 Stykke 15 Alen langt, 1 Alen i Kant, 4 Stykker til Møllen hvert 15 Alen langt, 14 Stykker hvert 9 Alen langt, 30 Sparrer hver 15 Alen lang, 60 Stuckholtt 6 Alen lang, 1 Stykke Fodtræ 21 Alen langt, 1 Stykke 15 Alen langt, 40 Stykker 15 Alen langt, 5 Stykker 15 alen langt. Kjøbenhavn Fredag efter Helligkorsdag exaltationis (16 Sept.) 1547. T. II. 206. Afskr. 30–31.
Til Indbyggerne i alle de søndenfjeldske Len, at Kongen til St. Hansdag førstkommende Sommer vil komme til Oslo for at lade sig hylde af menige Norges Indbyggere, Adel, Kjøbstædsmænd, Bønder og Almue efter Norges gamle Skik, og derpaa forblive der nogen Tid og hjælpe hver Mand til Lov og Ret efter Norges Lov. De skulle derfor sende 4 Agtemænd af hvert Fylke til Oslo med Fuldmagt for dem, der sidde hjemme, et sværge og hylde ham som deres rette Herre og Konge. Men da han forfarer, et han ikke der vil kunne bekomme Underholdning til sig og Følge uden Undersaatternes Hjælp, beder han dem efter Rigets gamle Skik at give en Gjengjerd, saaledes at hver 10 bosiddende Bønder yde 1 fed Oxe, 1 Fjerding Smør, 10 Sider Flesk, 10 Faar, 10 Gjæs, 20 Høns, 1 Tønde Meel og 2 Tønder Malt, og hver Huusmand, som ikke bosiddende er, 1 Lod Sølv, og fremføre denne Hjælp til Oslo til Peder Hanssøn paa Agershuus i det seneste 18 Dage før St. Hansdag; Kongen vil da være dem en naadig og gunstig Herre, og vide og ramme deres Alles Gavn og Bedste. Kjøbenhavns Slot Tirsdag næstefter St. Mauritii Dag (27 Septbr.) 1547. T. II. 217. Afskr. 33–34.
Til Indbyggerne i de nordenfjeldske Len, at Kongen næste St. Hansdag vil lade sig hylde i Oslo. Ligesom næstforegaaende Brev, men da de Nordenfjeldske bo saa langt fra Oslo, at de ikke uden stor Skade og Fordærv kunne føre Fetalie didhen saaledes som de Søndenfjeldske [disses Ydelse nævnes som i foregaaende Brev, kun, at der istedetfor „hver Huusmand, som ikke bosiddendes er, 1 Lod Sølv“ heder „hver Udrorskarl 1 Lod Sølv“], da skulle hver 10 bosiddende Bønder istedet yde saameget Fisk, Smør, Huder og Skind, som svarer til Gjengjerden fra de Søndenfjeldske, og hver Udrorskarl, som ikke bosiddende er, 1 Lod Sølv, og fremføre dennes Hjælp til Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Bergenhuus, inden 18 Dage før St. Hansdag. Kjøbenhavns Slot Tirsdag efter St. Mauritii Dag (27 Septbr.) 1547. T. II. 216. Afskr. 31–32.
Til Lensmændene Søndenfjelds, at tilsige Adel o. s. v. [som foregaaende Brev] til Hyldingen og sørge for, at Gjengjerden[54] efter de medsendte aabne Breve udgives af Almuen og føres til Oslo, „og den der lade annamme paa vor Tilkomst, og hvis Du af samme Gjengjerd oppebærer, at Du det lader salte og vel forvare til vort Behov, undtagen hvis som falder der hos Oslo, at vi det ferskt kunne beholde, eftersom Behov gjøres.“ De Bønder, som bo saa langt fra Oslo, at de ikke kunne fremføre levende Gjæs og Høns, skulle istedet give anden Fetalie. [Brevet er ufuldendt og udateret]. T. II. 218. Afskr. 35.
Breve til Lensmændene Nordenfjelds, at Kongen vil lade sig hylde næste St. Hansdag. Lensmanden skal derfor tilsige Alle af Adel i sit Len, alle Lagmænd og nogle af Lagrettesmændene samt 4 agtede Bønder af hvert Fylke, og selv møde frem i Oslo til den nævnte Tid, samt sørge for, at Gjengjerden ydes saaledes som bestemt 1 de Breve herom, der sendes ham. Kjøbenhavn Slot St. Michelsdag (29 September) 1547. T. II. 217. Afskr. 34–35.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler, at Kongen for hans Tjeneste har forlenet ham Kronens Len Jomfrukloster i Oslo med alle de Bønder, Tjenere og anden Rente og rette Tilliggelse, som nu tilligger, at have kvit og fri uden al Afgift, til Kongen anderledes tilsiger, dog st han skal besørge de Nonner, som der nu inde ere og som hertil have holdt sig ærligen og tilbørligen, deres tilbørlige Underholdning til Klæde og Føde, gjøre Riget tilbørlig Tjeneste og bygge og forbedre Klosteret og Klostergodset, holde Tjenere derpaa boendes ved Lov, Skjel og Ret, og ikke uforrette nogen af dem mod Loven eller udfæste nogen af dem af deres Gaarde, medens de bygge og forbedre samme og give deres aarlige Landgilde og anden Rettighed, og ikke besvære Klosterets Tjenere med nogen ny Fæstning eller Husbondshold. Ingen maa derfor paa samme Gods gjøre ham Hinder eller Forfang. Kjøbenhavn Thorsdag efter Dionysii (13 Oktbr.) 1547. R. V. 509. Afskr. 289.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus, at indskibe Tømmer fra Drammen til Foraaret og nedsende det til Salen paa Kjøbenhavn, til det nederste Loft 80 Bjelker 15 Alen lange og 5 Kvarteer brede paa Kanten, til det øverste Loft 60 Bjelker 30 Alen lange, 5 Kvarteer brede, til 4 Karnapper 60 Bjelker, 20 Alen lange, 1 Fod brede, til sperret 80 Sparrer, 19 Alen lange. Kjøbenhavn Thorsdag efter Dionysii[55] (13 Octbr.) 1547. T. II. 223. Afskr. 35–36.
Thrond Iverssøn fik pantebrev paa Utstein Kloster for 300 Daler at have for et frit brugeligt Pant, til det vorder ham eller hans Arvinger igjen afløst for samme Sum, dog at han skal gjøre deraf tilbørlig Tjeneste, som hans Forleningsbrev, han tilforn derpaa har, indeholder. Cum Claus consvet. Kjøbenhavn Fredag næst efter St. Galli Dag (21 Octbr.) 1547. R. V. 510. Afskr. 289.
Iver Jenssøn [Jernskjeg] fik Brev ad gratiam paa Frølands Skibrede at have, nyde og beholde efter Kong Fredriks Brevs Lydelse, som han derpaa har, paa tilbørlig Tjeneste og ikke besvære Bønderne med noget nyt Paalæg eller Huusbondshold eller Indfæstning. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Thorsd. efter St. Andreæ apost. Dag. (1 Decbr.) 1547. R. V. 510. Afskr. 289–290.
Til Bent Bilde, at Kongen af synderlig Gunst og Naade og for den Troskab og villige Tjeneste, han hertil har gjort og bevist og herefter troligen giøre og bevise maa og skal, har undt og tilladt ham at indløse Kronens Gaard og Len Sæm Gaard og Tønsberg Len fra Erik Ugerup, som nu har det i Pant og Værge, for 700 Mark danske og 4 Lod Sølv, og med alle de Bønder og Tjenere, der tilligge og eftersom Erik Ugerup nu har det, at nyde bruge og beholde for et brugeligt Pant kvit og fri uden al Afgift, til de fra ham eller Arvinger igjen afløses af Kongen eller hans Efterkommere for samme Sum; dog at han og Arvinger gjøre tilbørlig Tjeneste deraf, bygge og forbedre samme Gaard og Gods og holde Bønderne ved Loven. Sammeledes skal han frede Jagten og ei slaa eller slaa lade, skyde eller skyde lade eller ellers ødelægge noget Adelvildt eller andet Vildt; desligeste skal alt Vraget, som der falder i Lenet, komme Kongen til Bedste, og Bilde mare godt Regnskab derfor. Kolding St. Luciæ virginis Dag (13 December) 1547. R. V. 504. Afskr. 284.
Peder Hanssøn fik Brev, oppe i Landet i sit Len at maatte tage Daler[56], Huder og Skind for Madskatten, og ved søsiden Madskat efter Kongens Breves Lydelse og lade den forvare, saa den ikke bliver fordærvet. Udat. (1547?). T. II. 226. Afskr. 36.
Mads Bagge til Agershuus. Uden Datum eller anden Oplysning (1547?). T. II. 227. Afskr. 36.
Hr. Claus Bilde fik aabne Breve til Baahuus og Vikens Len om at hjælpe med at hugge Tømmer. Udat. (1547?) T. II. 230. Afskr. 36.
Hr. Gude Galde stevner Thrond Benkestok og Erik Mogenssøn for noget Arvegods efter Jomfru Magdalene Olsdatter [Bagge], at møde i Oslo St. Hans Midtsommer. Udat. (1547?). T. II. 230. Afskr. 36.
Oluf Thordssøn fik Brev til sig og et Barn i begges deres Livstid paa Skaaneland i Helgeland, at have, nyde og beholde efter de Breves Lydelse, som [Erke-]Biskop Oluf, fordum Biskop i Throndhjems Stift, ham derpaa givet har. Cum claus. consvet. Koldinghus Onsdag efter St. Antonii Dag (18 Januar) 1548. R. V. 511. Afskr. 290.
Christoffer Galle fik Kvittans paa dette efterskrevne Guld og Daler, som han har ladet antvorde ind i Kongens Kammer, som er 11 dobbelte Dukater, 1 Engelot, 1 Krone, 22 rhinske Gylden, 234½ Daler 1 Ort. Kolding Mandag efter Pauli conversio (30 Januar) 1548. R. V. 511. Afskr. 290.
Jon Simonssøn, Lagmand i Lister, Mandals, Nedenes og Robygde Len, fik Brev paa en Kronens Gaard i Mandals Len i Holleim Sogn, der kaldes Holleim [Holme], at nyde, bruge og beholde den med al sin rette Tilliggelse, saalænge han er Lagmand i samme Len. Kolding Søndag post Purificationis Mariæ (5 Februar) 1548. R. V. 511. Afskr. 290.
Menige Borgere i Bergen fik Brev at maa bruge deres Kjøbmandsskab paa Færø efter deres Privilegiers Lydelse. Cum claus. consvet. Koldinghus Fastelavns Søndag (12 Februar) 1548. R. V. 512. Afskr. 290.
Lybert ven Alsted fik Brev, at han har berettet, hvorledes Kjøbmændene paa Bryggen i Bergen nogen Tid siden forleden har fanget ham og ført ham til Lybeck, og der tvunget ham en Orfeide af, og desligeste maatte forsværge Kongens Riger og Lande, fordi han havde ladet sig love en Pige i Bergen og givet sig i Ægteskabs Stand og for ingen anden Aarsag, og agtet der at bygge og bo som andre Undersaatter; da efterdi samme Kjøbmænd dertil ingen Ret havde og ikke heller nogen Privilegier derpaa, har Kongen givet ham fri og sikker Leide, at give sig til Bergen og bo der, alligevel han er ægtegift. Dersom Nogen har ham noget til at tale medrette, skal han staa hver Mand tilrette for Embedsmanden paa Bergenhuus eller og for Borgermester og Raad sammesteds. Cum claus. consvet. Koldinghuus Fastelavns Søndag (12 Februar) 1548. R. V. 512. Afskr. 290–291.
Til menige Borgere i Bergen. Da de ved deres Fuldmægtige haardelig have beklaget, hvorledes der gjøres dem Hinder paa deres Næring og Bjering, som de bruge med Kjøbmandskab i Nordlandene og andensteds i Norge, har Kongen, for at Byen og Undersaatterne maa blive ved Magt, undt og tilladt dem at bruge deres Kjøbmandskab i Norge og alle andre Steder efter deres Privilegiers Lydelse, og for at det tydske Kontor i Bergen kan og blive ved Magt, skulle de ikke seile nordenfor Throndhjem ydermere end med de Skibe, som forladt blev i Odense nogen Tid forleden, den Tid de vendiske Stæders Fuldmægtige og Undersaatterne i Bergen derom bleve forenede, til saalænge Kongen anderledes derom tilsigendes vorder, og Ingen skal herimod gjøre Undersaatterne af Bergen nogen Hinder eller Forfang. Koldinghuus Fastelavns Søndag (12 Februar) 1548. R. V. 512. Mskr. 291–292.
Lars Olssøn paa Halleset paa Strind fik Livsbrev paa Halleset Gaard, som han nu selv paaboer, med al sammes Tilliggelse, dog at han aarligen skal give deraf hvis Landskyld og anden Rettighed, som pleier og bør af at gaa medrette baade vist og uvist, bygge og forbedre Gaarden og holde den ved Hævd og Bygning, og tjene Kongen og Hertug Frederik huld og tro, og være Lensmanden paa Steenvigsholm hørig og lydig. Kolding Thorsdag eft. Invocavit (19 Febr.) 1548. R. 513. Afskr. 292.
Til Christoffer Hvitfeldt, at Undersaatterne i Bergen havde havt deres Fuldmægtige hos Kongen, som blandt Andet havde tilkjendegivet, at de efter sine Privilegier have Ret til at besøge Færø for Kjøbmandskabs Skyld, men at der nu i nogle Aar er gjort dem Hinder heri, hvorpaa Kongen havde givet dem Tilladelse til heri at følge Privilegierne. Men efterat Thomas Kiøping til Hamborg, som har Færø i Forlening, nu har berettet, at han og hans Madskab [ɔ: Matskapi, Compagni] i den dyre Tid, som indtraf paa Færø forleden Aar, forstrakte Undersaatterne der med Korn og Fetalie, saa de have Meget tilgode af dem, men maa befrygte, at de, hvis Bergens Borgere faa Lov til at gjøre Opkjøb af de Varer, der findes, ikke faa sin Betaling, vil Kongen, at Christ. Hvitfeldt handler med Undersaatterne i Bergen, at de ikke bruge noget Kjøbmandskab paa Færø, før Thomes Kiøping og hans Madskab have faaet sit Tilgodehavende. Til Efterretning sender Kongen derhos en Udskrift af det Brev, T. Kiøping fik paa Færø i den næst forledne Feide, fordi han lod sig finde villig og trolig mod Kongen og hans Riger. Koldinghuus Mandag efter Lætare (12 Marts) 1548. T. II. 243. Afskr. 36–37.
Thomas Køppen, Borger i Hamborg, fik Kvittans, at han har ladet fornøie ind i Kongens Kammer 500 Mark Lybsk, som er hans Afgift af Færø for 1547, og er de 400 Mark hans aarlige Afgift af den geistlige Rente og de 100 Mark af Kronens Rente. Ligesaa har han beviist for Kongen’ at han 1547 har fornøiet til Skolen paa Færø 100 Mark Lybsk og 100 Mark til fattige Folk efter det Brevs Lydelse, som Kongen dertil aarlig har funderet og stiftet; han og hans Arvinger lades derfor kvit, fri og ledige for alt ydermere Krav eller Eftermaning. Koldinghuus Mandag post Lætare (12 Marts) 1548. R. V. 513. Afskr. 292.
Brev til Christoffer Hvitfeldt, et han gjør sin Flid med at istandsætte Erkebiskopsgaarden i Bergen, forat Kongen siden kan unde Rigets Indbyggere den til at have sin Handel i, hvis den staar til et istandsætte med ringe omkostning. Udat. (1548). T. II. 241. Afskr. 36.
Til Thomes Kiøpings Hustru Elisabeth, at Kongen under og tillader, et hun, om hun overlever sin Mand, maa nyde, bruge og beholde Færø med al kongelig og geistlig Rente og Rettighed et Aar næst efter hendes Husbonds Død, ligesom hen det nu i Værge og Forlening haver, paa det at hun kan lede indkræve og saa meget desbedre undfange hvis Gjæld og Rettighed, som ham tilstaar der paa Færø, dog med saa Skjel, et hun skal gjøre og give Kronen deraf slig Afgift og Tynge, som hendes Mands Forleningsbrev udviser. Koldinghuus Tirsdag post Lætare (13 Marts) 1548. R. V. 514. Afskr. 293.
Christoffer Hvitfeldt fik Kvittans pas 303 dobbelte Dukater, 38 Halvdukater, 1 Portugaleser, 1 Riddergylden, 8 rhinske Gylden, 1 Krone, 1 Engelot, 61 Maardskind, 21½ Timmer Graaværk og 10 Skind og 65 Stykker Hermelin. Kolding Thorsdag post Lætare (15 Marts) 1548. R. V. 514. Afskr. 293.
Hr. Claus Bilde fik Brev, at han skulde give Jürgen van Mønster saameget Bygningstømmer, som et Skib paa 20 eller 30 Læster kan føre, naar han kommer efter det. Relator Anders ven Barbi. Kolding Løverdag efter Lætere (17 Marts) 1548. T. II. 249. Afskr. 37.
Breve til alle Lensmænd i Norge Søndenfjelds, at lade forkynde for alle Søfarende, at de intet Tømmer udføre, og hindre dem deri, undtagen til Danmark. Udat. (1548). T. II. 261. Afskr. 38.
Brev til Kapitel i Throndhjem, at de udvælge en lærd Mand, som kan tjene til Superattendent.[57] Udat. (1548). T. II. 261. Afskr. 38.
Povel Hvitfeldt fik et Missive til Christoffer Hvitfeldt, at han skal overantvorde ham Nordfjord Len, som Peder Hvitfeldt tilforn havde i Forlening, at beholde kvit og fri uden al Afgift ad gratiam og medens han er Huusfoged paa Bergen. Kolding fjerde Dag Paaske (4 April) 1548. R. V. 515. Afskr. 293.
Christoffer Galle fik Følgebrev til alle Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og bo i Skogn og Bodvigen, at skulle svare ham, til saa længe der anderledes om tilsiges. Dat. Kolding fjerde Dag Paaske (4 April) 1548. T. II. 258. R. V. 515. Afskr. 38. 293.
Peder Pederssøn [til Huseby] fik Følgebrev til Bønder og Tjenere, som bygge og bo i Børsen, at skulle svare ham, indtil Kongen derom anderledes tilsigendes vorder. Kolding 4de Dag Paaske (4 April) 1548. T. II. 258. R. V. 515. Afskr. 38. 293.
Jørgen Pederssøn fik Brev ad gratiam paa Bakke Kloster mod aarlig Afgift til Kongens Kammer 50 Daler, og tjene deraf med 4 gerustige Heste eller og 4 Karls til Skibs, naar derom tilsiges. Cum claus. consvet. Johan Friis Kansler subscripsit. Kolding Onsdag efter dominicam Qvasimodogeniti (11 April) 1548. R. V. 515. Afskr. 292–293. [Overstreget.]
Hr. Eske Bilde, Hr. Claus Bilde, Byrge Ulfstand og Claus Urne fik Brev med Gres [Gregers] Bryske, at skulle rette sig efter at drage paa det Tog til Norge[58], naar de faa videre Skrivelse derom. Udat. (Mai 1548). T. II. 264. Afskr. 38.
Baadsmænd at skulle nu forskrives af Kjøbstæderne i Nørre-Jylland og Fyen paa den Reise til Norge 1548. [Der udskreves ialt af Jyllands og Fyens Kjøbstæder 100 Baadsmænd, hvoraf 22 fra Fyen, af Ribe og Aalborg 8, af Skagen, Sæby, Randers og Aarhuus hver 6, iøvrigt 4, 3 og 2 af hver By]. Udat. T. II. 265. Afskr. 38. [Herom udgik Brev til de nævnte Stæder, dat. Koldinghuus Lørdag efter Himmelf. Dag (12 Mai) 1548. T. II. 266. Afskr. 39.].
Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler, fik Brev til sig igjen at annamme det Gods, som var magelagt fra Provstiet i Oslo, dersom ikke dette havde faaet eller vilde faa fuldt Vederlag derfor. Kolding Løverdag efter Ascensionis domini (12 Mai) 1548. T. II. 266. Afskr. 38.
Peder Hanssøn paa Agershuus fik Brev at skulle tillægge Prædikanten i Nonneklosteret i Oslo en ringe geistlig Forlening til Underholdning, naar en saadan bliver ledig der. Kolding Løverdag efter Ascensio domini (12 Mai) 1548. T. II. 266. Afskr. 39.
Til Frants Bundtmager van Hall, at maatte opbygge en Sagmølle ovenfor Seermølle i Norge og den beholde i 20 samfelde Aar, og give aarlig deraf til Kronen hvert 10de Bord, som sages i Møllen, dog med saa Skjel, at han ikke skal lade bygge Møllen til nogen Hinder for Seermølle, og naar den, som i Seermølle er, har Vand behov, da skal Frants van Hall lade sin Sagmølle staa stille og ikke bruge den. Efter de 20 Aar skal den høre Kronen til. Kolding Tirsdag efter dom. Exaudi (15 Mai) 1548. R. V. 515. Afskr. 294.
Lauge Brahe stevner Fru Ingerd [Ottesdatter Rømer], Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, for Giske og Giske Gods, som hun annammede og oppebar Rente og Landgilde af, og for hvis Bo og Boskab hun deraf har annammet, som han mener med Urette. – Item stevner Fru Eline [Pedersdatter Griis] paa Ellin for nogle Breve, som hun har forkommet, som stode i Huseby Kirke. – Item stevner Lauge Ulfstand for nogen Oppebørsel, som han Oppebar af hans Hustrus [Fru Gyrvhild Fadersdatter Sparres] Gods i Norge, siden hendes Huusbonde Hr. Truid [Ulfstand] døde, og hende tilkom, at møde i Oslo Løverdag næstefter St. Hansdag.[59]
Alle 3 Stevninger udat. (Vaaren 1548). T. II. 280. Afskr. 44–45.
Byerne Kjøbenhavn, Kjøge, Nestved, Helsingør, Malmø, Landskrone, Helsingborg, Ystad, Trælleborg, Halmstad og Vardberg fik Breve, ufortøvet, Nat og Dag usparede, at sende alle de Baadsmænd af deres By til Kjøbenhavn, eftersom Eske Bilde før har tilskrevet dem, samt en eller to gode Styrmænd, som ere forfarne under Norges Side. Kjøbenhavn, Tirsdag efter Hellig Trefold. Dag (29 Mai) 1548. T. II. 273. Afskr. 39.
Lage Ulfstand fik Brev at tilsige alle de Baadsmænd og Styrmænd, der ere forskrevne fra Vardberg, strax at skulle give sig til Kjøbenhavn. Dat. ut supra (29 Mai) 1548. T. II. 273. Afskr. 39.
Hr. Peder Skram, Knud Pedersen, Herlof Trolle, Tage Tott, Jesper Friis og Peder Bilde fik Brev at sende til Kjøbenhavn den Fetalie, som de tilforn havde faaet Skrivelse om, til det Tog til Norge. Udat. (Mai 1548). T. II. 275. Afskr. 41.
Missiver, som ogsaa udgik til de Lensmænd, som skulle med Hertug Frederik til Norge. Hertugen skal hyldes i Oslo St. Hansdag. De skulle derfor sende 10 væragtige Karle med Harnisk og værge samt Fetalie for 3 Maaneder til Kiøbenhavn nu paa Søndag otte Dage, og da selv være færdige til at følge med paa samme Reise. D. u. s. (29 Mai) 1548. T. II. 276. Afskr. 42–43.
Register paa Adelen, som skal med paa det Tog udi Norge med Hertug Frederik:
Hr. Anders Bille af Stege Len 4 Karle, Claus Eggertsen selv med saa mange Karle, som han pleier at udgjøre af sit Len, Borchardt van Brunneberg ligesaa, Claus Daa ligesaa, Hr. Knud Rud af Korsør 4 Karle, Marquard Tidemand selv med saa mange Karle, som han pleier at udgjøre af sit Len, Laurits Jensen 1 Karl, Oluf Skinckell 1 Karl, Erik Bøller med saamange Karle, som han pleier at udgjøre af sit Len, Erik Madsen af Birckende ligesaa, Mogens Godske 2 Karle, Nils Marqvardsen af Brode med saa mange Karle, som han skal udgjøre, Bisterveld selv, Nils Lunge selv med saa mange o. s. v., Peder Rud ligeledes, Peder Falster ligeledes, Jørgen Wenstermand 1 Karl, Hans Urne 1 Karl, Gert Jenssen selv med saa mange Karle, som han skal holde af sit Len, Claus Urne selv, Jørgen Jenssen selv med saa mange Karle o. s. v., Joseph Falster ligeledes, Knud Pedersen af Villads Hered 2 Karle, Lauge Ulfstand 10 Karle, Hr. Claus Bilde selv tiende, Werner Parsberg 4 Karle, Ebbe Ulfeld 2 Karle, Byrge selv med saa mange o. s. v., Jakob Mauritsen ligeledes, Mikkel Hals selv, Mogens Krabbe selv, Otte Bragde selv, Sorø 10 Karle, Antvorskov 10 Karle, Ringsted 4 Karle, Esrom 4 Karle, Herridsvad 6 Karle, Holm Kirke 2 Karle. De skulle alle være tilstede i Kjøbenhavn nu paa Søndag otte Dage førstkommende i det Allerseneste, og tage med sig 3 Maaneders Kost. Kjøbenhavn Onsdag post Trin. (30 Mai) 1548. T. II. 273. Afskr. 40–41.
Missiver til de Lensmænd, som skulle med Hertug Frederik til Norge. Hertugen skal hyldes i Oslo St. Hansdag, og de skulle derfor selv følge ham og tage med sig saa mange Karle med Harnisk og Værge, som de ere pligtige at holde til Kongens og Rigets Tjeneste af sine Len, og dertil Fetalie for 3 Maaneder samt møde i Kjøbenhavn nu paa Søndag otte Dage i det Seneste. Kjøbenhavn Onsdag efter Søndag Trinitatis (30 Mai) 1548. T. II. 275. Afskr. 42.
Breve til Listers, Mandals, Hardangers, Agershuus og Bergens Lene. Da der i Danmark er stor Brøst for Bygningstømmer, og Skovene der ikke taale, at man hugger saadant i dem, forbydes det strengt i de nævnte Len at sælge Egetømmer til nogen Indlænding eller Udlænding, som vil føre det andensteds hen end til Danmark. Overtræderne heraf skulle Lensmændene tiltale og straffe som dem, der ikke ville agte Kongens Breve og Bud. Kjøbenhavn Onsdag efter Trinitatis Søndag (30 Mai) 1548. T. II. 276. Afskr. 43.
Missive til Otto Stigssøn og Christoffer Hvitfeldt, at de paase det i foregaaende Brev udstedte Forbud mod Egetømmers Udførelse andenstedshen end til Danmark overholdt. Dat. ut sup. (30 Mai) 1548. T. II. 275. Afskr. 43.
Skibshøvedsmænd, som skulle til Norge med Hertug Frederik: Hamborg Gallion Christoffer Throndsen [Rostung], Ameral van Styssen Germund Svenske, Falken Karl Skotte, Engelen Josef Falster[60], Gabriel Otte Stigsen, Per Ebbesens Jagt Michel Viborg, Duen Hans Bisterfeldt, Størtebecker Jakob Jul, Gruben [Gribben?] Jørgen Jensen. Udat. (1548). T. II. 277. Afskr. 44.
Christoffer Hvitfeldt fik Brev med det Første at nedsende til Kjøbenhavn 800[61] Voger Bergefisk, ½ Læst godt hvidt Sælspæk, noget Hvalspæk og ½ Læst Rav og Rekling, og indskibe det paa 2 eller 3 Skibe. I hans Fraværelse hans Foged Paul Hvitfeldt. Kjøbenhavn Løverdag post Trinitatis (2 Juni) 1548. T. II. 277. Afskr. 44.
Christoffer Galle fik Brev i lige Maade om 800 Voger Bergefisk, ½ Læst godt Sælspæk, noget Hvalspæk og 3 eller 4 Tønder Rav og Rekling. I hans Fraværelse hans Kjøbmand i Bergen. Dat. ut sup. ib.
Kongen har sendt sin Søn Hertug Frederik, udvalgt Konge til Danmark og Norge m. v., med en Skibsflaade til Norge, og skal der paa alle Orlogsskibene forholdes efter følgende Ord og Artikler: Alle Undersaatter og Krigsfolk paa Flaaden skulle være den øverste Admiral, Løitnant og Skibsbøvedsmændene i alle Maader hørige og lydige. Kortemesterne skulle have flittigt Tilsyn med, at Fetalien ikke spildes, og Krigsfolkene paa hvert Skib skulle derfor være ham lydige i Henseende til Kosten, og hvo der spilder den, skal straffes derfor. Krigsfolkene skulle lade sig nøie hver 25 Karle en Nat og Dag med en Tønde Øl. Dersom noget af Orlogsskibene et eller flere i Søen betræder noget af Rigets aabenbarlige Fiender og kunne overkomme dem, da skal samme Skib med alt sit medhavende Gods byttes og partes efter gamle Søbreves Lydelse, og som gammel Sædvane har været her i Riget. Hver Skibshøvedsmand, Skipper, Styrmænd, Baadsmænd og alle andre Undersaatter, Tjenere og Krigsfolk skulle være forpligtede at følge det skib i Havn igjen, som han udfølger, og intetsteds begive sig derfra uden Admiralens og Skibshøvedsmændenes Villie og Samtykke, og hver Nat ligge paa Skibene saavel indenlands som udenlands, under Straf som ved bør for Uhørsomhed. Paa alle Flaadens Orlogsskibe skal holdes slig Ret som paa andre Kongens Slotte og Gaarde, og findes Nogen, som sig forgjøre eller forbryde mod Artiklernes Lydelse, skulle de, hvor de først komme i Land i Kongens Riger, stilles for Retten og straffes efter Gaardsretten. Udat. (Juni 1548). T. II. 283. Afskr. 45–46.
Til Mr. Frants Claussøn, at Kongen har forordineret, tiltroet og befalet ham at være Superintendent og øverste Tilsynsmænd over Oslo og Hamar Stigter, der at drage omkring og have Tilsyn i ane geistlige Sager, og prædike og lære Guds Ord og det hellige Evangelium reent og klart for Almuen, og visitere alle Sognekirker, og have flittig Tilsyn, saa Guds Ord læres reent og klart, og at Religionen holdes ved Magt, og i alle Maader rette sig efter den aabne Reformats og Ordinants, som han har faaet med. Alle Undersaatter, Fogder, Embedsmænd og menige Adel og Ridderskab over de nævnte stifter skulle derfor bistaa og beskjærme ham og ligeledes rette sig efter samme Reformats og Ordinants. Kjøbenhavns Slot 12 Juni 1548. R. V. 516. Afskr. 294–295.
Hyldingsbrev til Norges Riges Indbyggere.
Christian o. s. v. gjøre Alle vitterligt, at efterdi vi nu udi lang Tid have været forhindret med stor Feide og andre disse vore Rigers mærkelig Forfald, saa at vi ikke have havt den Tid, at vi personligen kunde indkomme udi vort Rigs Norge og der personligen annamme vor kongelige Hylding, endog vore Undersaatter der sammesteds have med deres Fuldmægtige og aabne beseglede Breve tilforn hyldet og svoret os for deres rette Herre og Konning, da have vi nu indskikket høibaarne Fyrste Hr. Frederik, udvalgt Konning til Danmark og Norge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, vor kjære Søn, der paa vore og sine egne Vegne at annamme Ed og Hylding af vore kjære Undersaatter, menige Norges Indbyggere og deres Fuldmægtige, som nu forskrevne ere at møde udi vor Kjøbstad Oslo St. Hans Dag Midtsommer førstkommende, og for slig deres Hørsom, som de bevise skulle, da have vi forbenævnte Christian, med Guds Naade Danmarks, Norges etc. Konning etc. og vi Frederik, af samme Naade udvalgt Konning til Danmark og Norge, lovet og tilsagt og nu med dette vort aabne Brev love og tilsige, at vi ville være dem alle vore troe Undersaatter Norges Riges Indbyggere, Riddere, Riddersmænd, Prælater, Kjøbstædsmæpd, Bønder og menige Almue naadige og gunstige Herrer og Konger, og holde alle og hver særdeles hver efter sin Stat ved St. Olafs Konges Lov, Skjel og Ret, og beskytte og beskjærme dem for overvold og Uret, og ikke tilstede dem at uforrettes mod St. Olafs Konges Lov udi nogen Maade. Kjøbenhavns Slot Viti et Modesti Dag (15.Juni) 1548. R. V. 516. Afskr. 295–296.
Credentsbrev til Norges Riges Indbyggere. Kongen melder, at han ikke, som han havde tænkt, selv kan komme til Norge til den almindelige Herredag i Oslo St. Hans Dag, men at han har affærdiget Hertug Frederik; han beder derfor, at de alle ville betro ham, hvis Ærinde han paa Kongens Vegne lader tilkjendegive, ligesom Kongen selv personlig var tilstede, og at de deri ville bevise sig som villige og troe Undersaatter ber at gjøre, hvorpaa han ingen Tvivl har. Dat. ut sup. R. V. 517. Afskr. 296.
Kansleren Peder Hvitfeldt forlenes, medens han har Norges Riges Indsegl, med Follo og Mossedal Len med al deres Rente og rette Tilliggelse, dog at holde Bønderne ved Norges Lov og ei forhugge skovene til Upligt. Kolding Løverdag efter Assumt. Mariæ (18, August) 1548. R. V. 518. Afskr. 296.
Bent Hemmingsøns ældste Søn, som nu lever, fik Livsbrev paa Norges Krones Gaard Fuskeland i Midsyssel [Agder] med Tilliggelse, dog at være Kongen og Hertug Frederik huld og tro, bygge og forbedre Gaarden, og holde den ved sin Hævd og Magt, og give Kronen den Landskyld og anden Deel deraf, der pleier aarligen af at gaa, og være Lensmanden paa Bergenhuus huld, tro og følgagtig. Lørdag efter Assumt. Mariæ (18 August) 1548. B. V. 518. Afskr. 296–297.
Jens Thommessøn, Cancelli-Secretair, fik Brev paa det Kannikedom og Præbende i Mariekirke i Oslo, som Hr. Marcus, som var Kannik der, rømmede fra, at have, nyde bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Søndag post Bartholomæi Dag (26 August) 1547 (1548?). R. V. 515. Afskr. 294.
Thomes Kiøping til Hamburg fik Kongens Kvittans paa. 500 Mark lybsk, som han lod antvorde ind i Kongens Kammer, som er hans Afgift af Færø, som han nu til Paaske næstkommende skulde fornøie Kongen, og er de 400 Mark lybsk hans aarlige Afgift af den geistlige Rente og det ene 100 Mark lybsk af Kronens Rente der paa Færø. Cum claus. consvet. Flensborg Thorsdag efter vor Frue Dag Nativitatis (13 Septbr.) 1548. R. V. 519. Afskr. 297.
Nichel Seyermandt og hans Hustru Helie fik Livsbrev paa Glimm [Glenne?] paa Follo, som de nu selv paabo, uden al Afgift i begges Livstid, dog at være Hertug Frederik huld og tro og Lensmanden paa Agershuus lydige, skikke sig som tro Undersaatter og bygge og forbedre Gaarden m. v. Flensborg Hellig Korsdag Exalt. (14 September) 1548. R. V. 519. Afskr. 297–298.
Sivort Anderssøn og hans Hustru Magdalene fik Livsbrev paa Høffvig hos Thorshavn paa Færø, som de nu have, mod at være Kongens Søn Hertug Frederik huld og tro og Lensmanden paa Færø hørige og lydige, skikke sig som tro Undersaatter og aarlig gjøre og give Kronen slig Tyngde og Tjeneste, som der pleier af at gaa, og bygge og forbedre Gaarden. Flensborg Hellig Korsdag Exalt. (14 September). 1548. R. V. 519. Afskr. 297.
Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus at bestille Fardug til Kongens Hofklæde i Holland efter indlagte Seddels Lydelse, og lade hugge Deler, Lægter og Sparrer, eftersom han veed de kunne tjene til at betale med i Holland.[62] Koldinghuus Mandag efter Mikkelsdag (1 Octbr.) 1548. T. II. 298. Afskr. 46.
Den indlagte Seddel angiver: 200 Stykker Fardug, 3000 Alen ubleget Lærred til Foder. ib.
Claus Bilde, Peder Hanssøn, Christoffer Hvitfeldt og Christoffer Galle fik Brev uden al Forsømme1se selv eller ved sine fuldvisse Bud at skikke til Kjøbenhavn hvis Sølv og Penge, som de havde oppebaaret paa Kongens Vegne for Gjengerd, saa det visselig fremkommer inden Jul i det seneste. Kolding St. Dionysii Aften (8 Octbr.) 1548. T. II. 298. Afskr. 46–47.
Tømmer, som er bestilt til Bygningen paa Koldinghuus: fra Agershuus 45 Sparrer, hver 17½ Alen lang, og 300 Tylvter Deler. Udat. (1548). T. II. 301. Afskr. 47.
Brev til Peder Hanssøn af Agershuus at antvorde en Skipper 50 Tylvter Deler. – Ligeledes til Peder Godske at antvorde samme Skipper saa meget Fetalie, som han behøver til Agershuus og siden hid [til Danmark] igjen. Udat. (1548). T. II. 306. Afskr. 47.
Breve til Hr. Claus Bilde og Lauge Ulfstand, at de overlade Hans Stygge hver en Skibsladning Tømmer, eftersom han tilskriver dem. Udat. (1548). T. II. 307. Afskr. 47.
Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, strax at nedsende 200 Læster Kalk, som han før har faaet Skrivelse om, og skal Iver Krabbe betale Fragten, naar den kommer ned. Udat. (1548). T. II. 309. Afskr. 47.
Breve til Peder Hanssøn paa Agershuus, Bent Bille i Tunsberg Len, Lage Ulfstand paa Vardberg Slot, Hr. Claus Bille paa Baahuus, Otte Stigssøn i Lister Len og Christoffer Hvitfeldt paa Bergenhuus. Det forundrer storligen Kongen at erfare, at de tvertimod hans Forbud tilstede Ditmarskerne og andre Udlændinger at lade og udføre Egetømmer af Lenene, og det paabydes derfor paany, at de ikke tillade Udførsel af samme, undtagen hvad Rigets Indbyggere udføre til Danmark. Kolding Vor Frue Dags Tid Præsentationis (ved 21 Novbr.) 1548. T. II. 310. Afskr. 48.
Til Christoffer Hvitfeldt, at de Lybske have tilskrevet Kongen og „forfordet,“ [vorwortet, bedet om], at han vilde forhøre den Sag og Uenighed mellem dem og Bergens Borgere, og Kongen har svaret, at han vil være i Kjøbenhavn Søndag Misericordia førstk. (5 Mai), og da undersøge Sagen. Christoffer Hvitfeldt befales at indfinde sig for at give Besked, og han skal derfor mare sig Flid med at udspørge Bønder og Andre om sagens Leilighed, forat der engang for alle kan gjøres en endelig Skik derpaa. Koldinghuus St. Pauls Dag conversionis [25 Januar] 1549. T. III. 11. Afskr. 49.
Brev om det Samme til Bergens Borgere. De skulle til Søndag Misericordia sende sine Fuldmægtige til Kjøbenhavn med alle Breve og Beviisninger, som kunne komme dem til Hjælp i Sagen. Dat. som ovenfor. ib.
Christoffer Anderssøn paa Jomfruland fik Brev ad gratiam paa den Gaard paa Jomfruland, hans Hustrus Fader nu sidst afdøde, dog at give aarlig deraf den Leding, Landskyld og anden Rettighed, som der pleier af at gaa, bygge og forbedre Gaarden, være Kongen, Hertug Frederik og Riget huld og tro, og ikke hugge mere i Gaardens skove end til sin skjellig Ildebrand og Gaards Bygnings Behov, og være Lensmændene hørig. Cum claus. consvet. Kolding Thorsdag efter Scholostica. (14 Februar) 1549. T. III. 20. R. V. 520. Afskr. 50. 298.
Den Samme lovet samme Tid at skulle fornøie Peder Hanssøn paa Kongens Vegne nu St. Hans Midtsommersdag 50 Daler til Gaardfæstning. ib.
Matthis Anderssøn, Borger i Oslo, fik en Forskrift til Stig Porss, at denne hjælper ham til at erholde nogen Gjæld 20 Lod sølv og ½ Stykke ledisk af Rasmus Skriver, som boer i hans Len og belaa Matthis Anderssøns Datter. Udat. (1549?). T. III. 61. Afskr. 50.
Christoffer Hvitfeldt, Høvedsmand paa Bergenhuus, fik Kongens Kvittans paa dette efterskrevne Guld, som er 331½ dobbelte Dukater, 4 Portugaleser, 77 Engelotter, 5 spanske Realer, 2 Rosenobler, 1 Henricusnobel, 2 Skotskroner og 256 Guldgylden, som han har antvordet Kongen selv tilhaande i hans Naades eget Kammer her paa Kolding paa Regnskab af Bergen Cum. claus. consvet. Kolding Søndag Invocavit (10 Marts) 1549. R. V. 520. Afskr. 298.
Hans Medsker van Karlsborlg fik Brev paa en Gaard i Norge paa Samsberg[63] ved Navn Laarø, som han nu selv boer paa, for Livstid; han skal være Hertug Frederik huld og tro, og give sædvanlig Tynge og Afgift til Agershuus. Kjøbenhavn Lørdag efter Jubilate (18 Mai 1549). T. III. 53. R. V. 520. Afskr. 50. 298.
Christiern Munk fik Brev ad gratiam paa Hamers Gaard og paa alt Kronens og Stigtens Gods der tilligger, som Peder Hanssøn det nu sidst i værge havde, og skal tjene deraf med 20 naragtige Karle tillands eller tilvands, naar Behov gjøres, aarlig antvorde ind i Kongens Kammer 100 Daler, og bygge og forbedre Gaarden. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Fredag post Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 521. Afskr. 298–299.
Jens Ulfstand fik Brev ad gratiam paa Dragsmark Kloster med Bønder og Tjenere og al Rente og Tilliggelse, dog at gjøre deraf tilbørlig Tjeneste, bygge og forbedre Klosteret og underholde Jomfruerne [ɔ: Brødrene], derinde ere eller herefter kommendes vorde, med tilbørlig Klæde og Føde. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Fredag næstefter Søndag Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 521. Afskr. 299.
Peder Stygge fik Brev ad gratiam paa Værne Kloster og Ingedals skibrede med Bønder og Tjenere og al sin rette Tilliggelse, dog at han skal tjene deraf selv fjerde med væragtige Karle til Lands eller Vands, naar han tilsiges, bygge og forbedre Klosteret og holde Jomfruerne [ɔ: Brødrene], derinde ere eller herefter kommendes vorde, med tilbørlig Underholdning til Klæde og Føde. Cum claus. consv. Fredag efter Søndag Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 521. Afskr. 299.
Otto Stigssøn fik Brev ad gratiam paa Lister Len og Stigtens Gods der paa Listerland, dog at tjene deraf selv 6te med væragtige Karle til Lands og Vands, naar tilsiges, og give aarlig deraf 150 Jochimsdaler, bygge og forbedre Lister Gaard [Huseby], og gjøre aarlig klart Regnskab for alt Vrag, og alt at komme Kongen tilbedste. Cum claus. consv. Kjøbenhavn Fredag post Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 522. Afskr. 299.
Anders Stabell, som tjener Peder Hanssøn paa Agershuus, fik Kongens Brev paa Kronens Part af Tienden i Kvilde Prestegjeld i Viken, den at beholde kvit og fri i to samfelde Aar. Kjøbenhavn Fredag post Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 525. Afskr. 300.
Hr. Jakob Jenssøn, Kantor i Oslo, fik Stadfæstelsesbrev paa tre af Mariækirkens Tomter i Oslo, at have, nyde, bruge og beholde i hans Livstid og hans „Sueunne“ [Hustru Sunneve?] og hendes Arvinger den ene efter den anden, og give 12 Skilling aarlig til St. Mortens Dag. Dersom Afgiften ei betales, skulle Tomterne komme til Kirken igjen. Cum claus. consv. Kjøbenhavn Fredag efter Søndag Cantate (24Mai) 1549. R. V 523. Afskr. 299.
Fru Kristine [Eriksdatter Gyldenborn], Eiler Brokkenhuus’s Efterleverske, fik Brev ad gratiam paa Onsø skibrede og Gresvig Ladested, at have og beholde kvit og fri. Kjøbenhavn Fredag efter Søndag Cantate (24 Mai) 1549. R. V. 524 Afskr. 299.
Til Peder Hvitfeldt, at Kongen er kommen udi Forfaring, hvorledes mangesteds i Norge søndenfjelds forrykkes det geistlige Gods baade fra Kirken og Kirkens Personer, hvilket Kongen for ingen Deel vil tilstede. Hvitfeldt skal derfor have flittigt Tilsyn, at det ikke skeer, og hvis han finder Noget at være forrykket og kommet fra Kirken eller fra noget Vikarie eller andre geistlige Forleninger med Urette, skal han det igjen indfrie og derpaa gjøre Kongen et klart Register, at denne siden kan forvende det til anden Gudstjeneste, om den Tjeneste er ødelagt, som Godset tilforn var tillagt. Fogder, Embedsmænd, Lagmænd og alle Andre skulle derfor være Peder Hvitfeldt heri behjælpelige. Udat. (1549?). R. V. 524 Afskr. 300.
Nils Lauritssøn [Lystrup], Lagmand i Oslo, fik Brev paa disse efterskrevne Gaarde og Kongens Part af en Kirketiende, som er Hof, Haaøen, Eg, Villestad [Vivelstad], liggende i Hofs Sogn paa Hudrum i Agershuus Len, ligeledes Kongens Part af Kirketienden af samme Hofs Sogn, Alt at maatte beholde saalænge han er Lagmand og holder Godset ved Hævd og Magt. Cum claus. cons. Kjøbenhavn Søndag Vocem jucunditatis (26 Mai) 1549. R. V. 524 Afskr. 300.
Bestalling for Mester Hans Gaas som Superintendent i Throndhjems Stift [som de tidligere Bestallinger for Superintendenten i Oslo og Bergen]. Kjøbenhavns Slot Søndag efter Cantate (26 Mai) 1549. R. V. 524 Afskr. 299.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus, at levere Evert Bild, naar han sender sit Skib, 30 Tylvter Deler, 1000 gode Lægter, 40 Sparretræer, 18 Alen lange, og derhos saameget Indholt som behøves til Sparrerne. Udat. (1549?). T. III. 66. Afskr. 50–51.
Peder Hanssøn fik Brev til 1) Christoffer Hvitfeldt, at han skikker Claus Hvitfeldts Bud 1000 Jochimsdaler til Bergverket, 2) til Claus Hvitfeldt, at skikke Bud til Christoffer Hvitfeldt efter samme Penge, og 3) til Borgermester og Raad i Oslo: Efterdi de finde sig besværede at sidde Raad og Ret uden at have Noget derfor, har Kongen skrevet Adelen til at skulle sidde i Raad med dem St. Hansdag og St. Pauls Dag; med Anmodning, at de endnu lade sig finde velvillige og skikke hver Mand Lov og Ret. 4) Aabent Brev til Adelen, at skulle sidde Raad og Ret med dem i Oslo de to nævnte Tider af Aaret. Udat. (15497). T. III. 72. Afskr. 51.
Peder Hvitfeldt fik Brev at skulle afgive Mariækirkens Messeklæder og Klokker til Domkirken [i Oslo] mod Kvittering.[64] Udat. (15492). T. III. 73. Afskr. 51.
Aabent Brev til dem, som skulle møde [til Herredag] i Oslo, at Kongen har befalet Peder Hanssøn at stevne Nogle i Rette der i Lenet’ som have gjort nogen Oprør, Sæbjørn [Quam?] og Andre, og skaaret Ting op og tinget med Almuen mod Lensmandens Minde, at de kalde den Sag for sig og hjælpe ham paa Kongens Vegne saa meget som Ret er. Hvis Nogen af dem har Noget at tiltale Peder Hanssøn for, da skulle de ogsaa hjælpe Almuen til Ret over ham. Udat. (1549). T. III. 73. Afskr. 51.
Vaabenbrev til Nils [Lauritssøn] Liudstrup [Lystrup]. Kongen har for Troskab og villig Tjeneste, som N. Liudstrup og hans ægte Børn og rette Afkom Riget herefter troligen gjøre, bevise maa og skulle, undt og givet ham og dem Frihed og Frelse, som andre Riddere og svende have i Norge med Skjold og Hjelm, som er et tveskift Skjold, den øverste Part i Skjoldet er hvidt og den nederste Part sort, og i den øverste Part stande tre sorte Odde af en Stjerne, og i den nederste Part to hvide Odde af en Stjerne, og til Hjelmtegn en hvid Hjelm og 2 Veselhorn paa samme Hjelm skakkede hvide og sorte, og mellem Hornene en femoddet Stjerne, de tre øverste Odde sorte og de to nederste hvide, ligerviis som i dette Brev malet stander.[65] Dog Kongens og Kronens fri Bondegods og Kjøbstedsgods dermed uforkrænket i alle Maader. Ingen skal derfor hindre ham eller gjøre ham Forfang i nogen Maade. Kjøbenhavns Slot vor Frue Dag Visitationis (2 Juli) 1549. R. V. 525. Afskr. 300–301.
Mads Skriver, Slotsskriver paa Agershuus, fik Brev ad gratiam paa et Kannikedom til St. Karine Alter i Hamers Domkirke, som Hr. Halvor Olssøn tilforn i værge havde, dog at han skal bygge og forbedre Residentsen, lade sig bruge i Kongens Tjeneste og være ordinantsen undergiven. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visit. (6 Juli) 1549. R. V. 525. Afskr. 301.
Peder Hanssøn paa Agershus fik Brev, at Kongen har omdraget med ham 200 Daler, som han efter sit Registers Lydelse har oppebaaret af den „Visitats“ af Oslo og Hamar Stifter, som Kongen tilkom efter Biskop Hans Reff. Kjøbenhavn Søndag post visitationis Mariæ (7 Juli) 1549. T. III. 74. Afskr. 51–52. R. V. 525. Afskr. 301–302.
Brev til Bønderne i Marker, at deres Fuldmægtige paa deres Vegne have tilkjendegivet Kongen, at de finde sig besværede og ikke ville holde den Foring, som de hidtil have ydet, men beraabe sig paa nogle medsendte Privilegier, som Hertug Frederik for en Tid siden havde bevilget og samtykt i Oslo. Kongen har undersøgt disse og desuden Norges Lov og fundet, at de fra gammel Tid og efter Loven ere pligtige hvert tredie Aar at udgjøre Langskib og Udfærdsleding, som Loven klarlig melder, hvilket var dem meget mere til Tynge og Beskatning; de skulle derfor udgive samme Foring og Andet til gode Rede, som hidtil, og derved vise sig som tro Undersaatter. Findes der Nogen blandt dem, som have gjort nogen Forsamling eller Oprør mod Kongens Lensmand, da skulle de hjælpe til at fælde dem til Straf derfor, forat de Uskyldige kunne være umistænkte. Peder Hanssøn paa Agershuus har faaet Befaling til at indstevne samme Ulydige og oprørske til Lagthing St. Paulsdag i Oslo, og der skulle ogsaa de, der have Noget at tiltale Peder Hanssøn for, faa Ret efter Loven. Udat. (1549?). T. III. 74. Afskr. 52.
Bent [Anderssøn] Haar fik Brev at skulle være Lagmand paa Hedemarken, og skikke hver Mand, som hænder for ham at komme i Dom og Ret, Lov og Ret efter Norges Lov. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn ipso die Canuti et Ketelli (11 Juli?) 1549. R. V. 526. Afskr. 302.
Peder Hanssøn paa Agershuus fik Brev med Thrond Iverssøn at kjøbe Kongen saa mange gode Losse-, Ulve- og unge Bjørneskind, som kan bekommes, og saa mange gode Maardskind, som behøves til at fodre 3 Kjortler med. Relator Andreas ven Barbi. Abramstrup Onsdag post Assumpt. Mariæ (17 Aug.) 1549. T. III. 78. Afskr. 53.
Jon Teste [Teiste] fik Brev ad gratiam paa Andenes Len med al den Rente, som nu medrette tilligger, og Finn Hanssøn nu sidst i værge havde, dog at han skal gjøre deraf en tilbørlig Tjeneste, og give deraf til Bergenhuus 500 „Lubbere,“ og aarlig fornøie Superintendenten i Bergens Stift 18 Voger Fisk, og holde Tjenerne dertil liggende ved Lov, Skjel og Ret. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn ipso die Crucis (14 Septbr.?) 1549. R. V. 526. Afskr. 302.
Jens Tillufssøn [Bjelke] fik en Stevning over Erik Nilssøn Lagmand paa Jemteland, at møde for Christoffer Galle sex Uger efterat Stevningen er læst, fordi han skikker utilbørlig mod Jens Tillufssøn paa Kongens Vegne. Udat. (1549?) T. III. m. Afskr. 53.
Brev til Lensmændene Christoffer Hvitfeldt paa Bergenhuus, Christoffer Galle paa Steenvigsholm og Peder Hanssøn paa Agershuus, at de forvende alle de Huder, Talg, skind og Fisk, som de sælge paa Kongens Vegne, i rhinske Guldgylden, dog at den Sidstnævnte alligevel bestyrer og forskaffer Kongen aarlig detFoderdug, som han før har faaet Brev om. Ligesaa Brev til Christoffer Hvitfeldt, at han skaffer Kongen med det Første to Sundmørsbaade, som kaldes „Temmering“, med alt tilhørende Redskab. Udat.[66] (1549). T. III. 87. Afskr. 53.
Til Oluf Mortenssøn Borger i Kongelf. Han har berettet, hvorledes den Hustru, han nu har, hører sammen begge vegne udi tredie [Led], og at han har Børn med hende, og ikke vidste den Tid han fik hende, at det var imod ordinantsen. Da det ikke er imod Guds Lov, og Kongen dog har ladet Ordinantsen udgaa, at Ingen skulde komme sammen nærmere end i tredie og fjerde Led for en christelig Politi, tillader han herved, at de maa blive sammen i Ægteskab og deres Børn regnes for ægte Børn. Dog skal Ordinantsen hermed være uforkrænket i alle Maader. Nyborg Slot St. Martini episcopi Dag (11 Novbr.) 1549. R. V. 526. Afskr. 302.
Christoffer Faldwather tillades at bruge og beholde Kronens Gaard i Listerlen, kaldes østre og vestre Brændzfjord [Bringsjord] i Lyngdal med alt tilliggende Fiskeri og Andet, for Livstid, mod at bygge Gaarden o. s. v. give den sædvanlige Landskyld, Leding og anden Rettighed, og være Kongen og Hertug Frederik huld og tro, Lensmanden i Listerlen hørig og lydig samt ei forhugge Skovene. Odense St. Thomæ apost. Aften (20 Decbr.) 1549. R. V. 527. Afskr. 302–303.
Otto Stigssøn, Embedsmand i Lister Len, fik Brev til Eske Bilde. Otto Stigssøn har været hos Kongen og tilkjendegivet, at Skotterne med deres Orlogsskibe ligge under Norges Side, og der haardelig og utilbørlig behandle Kongens Undersaatter og andre søfarende Mænd, og vare komne der strax efterat Kongens Skibe vare løbne derfra. Otto har ogsaa en Optegnelse hos sig, hvorledes der af Norge skal udgjøres Skibe, som kunne afværge slig Hinder for Næring og Seilads, og der skulle ligge i Vinterlag. Kongen har nu dermed affærdiget ham til Eske Bilde „efterdi I vide den Lands Leilighed og det lade Eder alt forstaa.“ Naar han har hørt Otto Stigssøns Mening og overveiet Sagen med Andre, skal han sende Kongen sin Betænkning med Otto, og Kongen vil da med denne sende sit Svar tilbage. Otto Stigssøn har ogsaa tilkjendegivet, at der ikke er nogen Kjøbstad i Lister Len, og foreslaaet at anlægge en saadan paa et beleiligt Sted ved Strandsiden, „som han veed Eder det at nævne, efterdi der ikke kan lægges noget Slot, paa det at dersom der komme nogen modvillige Skalke, at man da kunde paa en snar Tid tilhobe samle 100 eller 200 Karle af samme Kjøbstad,“ og skal der ikke ligge nogen Kjøbstad ved samme Sted nærmere end 18 Ugesøes. Ogsaa herom skal Eske høre Otto Stigssøns Forslag og meddele Kongen sin Betænkning, og desuden tale derom med nogen Borgere i Kjøbenhavn, og forfare hvad Trøst de give dertil. Hvis der skal anlægges en Kjøbstad, vil Kongen give dem, som ville boe der, særlige Privilegier og Friheder paa nogen Tid, indtil de ere „noget komne for dennem. Odense St. Thomæ apost. Dag (21 Decbr.) 1549. T. III. 116. Afskr. 53–54.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus. Kongen har faaet hans Brev, om ikke efter Kongens Bud at kunne kjøbe Klæde og Lærred, dersom han skal sende det forlangte Tømmer til Kjøbenhavn, Kolding, Randers og andre Steder, samt udrede et Skib til Orlogs og et andet til Kjøbmandskab, og han agter desuden at bygge en ny Jernhytte der for Slottet. Kongen er derfor tilfreds med, at det udstaar med Kjøbet af Klæde og Lærred, dog at det bliver bestilt med Tømmeret, Skibene, Jernhytten og Andet efter hans Brev. Angaaende forrige Brødrekloster i Oslo[67], som Kongen har bestemt til en Skole, men som efter Peder Hanssøns Melding er meget forfaldent og ikke har Penge til at opbygges og færdiggjøres for, uden man maatte sælge en Kjælder i Klostret og bruge de Penge, som derved indkommer, da billiger Kongen, at saa skeer med Bifald af Superintendenten og Kapitlet i Oslo Domkirke. Nyborg Slot Helligtrekongers Aften (5 Januar) 1550. T. III. 123. Afskr. 55–56.
Claus Hvitfeldt, Embedsmand paa Bratsberg, fik Brev til Bønderne i Skesyssel udi Gjerpen Sogn og Melum Sogn, Slemdal og Solum Hered. Kongen har befalet Claus Hvitfeldt at færdigholde Jernhytten til Kongens Behov; naar derfor han eller hans Fuldmægtig tilsiger dem, skulle de hugge Bulved og føre den, hvorhen det befales; om der, medens dette Arbeide staar paa, udskrives nogen almindelig Kongeskat, da skulle de for denne være forskaanede. Udat.[68] (Nyborg Jan.) 1550. T. III. 131. Afskr. 56.
Otto Stigssøns Søbrev. Kongen har affærdiget Otto Stigsøn med sit Orlogsskib N. til at løbe ud i Vestersøen, og udnævnt ham til Admiral over Skibsflaaden sammesteds, der skal afværge Skade og Fordærv for Undersaatterne og andre Søfarende i Kongens Havne og Strømme, og hindre at noget Rovgods partes eller byttes i Havnene eller paa Land, holde Strømmene rene og nedlægge Sørøvere, som de maatte træffe. Kongen beder derfor kjærlig alle sine Venner, Naboer og Forvante, og byder alle sine Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd og alle andre Undersaatter, til hvem Otto Stigssøn og hans Flaade maatte henvende sig, at de fordre og fremme dem til det Bedste, og hvis de af Storm og Veir trænges ind i nogen Havn, hjælpe dem med Folk, Fetalie, Anker, Toug og hvad de behøve. Saadant vil Kongen kjærligen og gjerne i lige og større Maade forskylde og bekjende sine Naboer og Forvante, og af sine egne Undersaatter alvorligen havt have. Nyborg Scholasticæ Dag (10 Febr.) 1550. T. III. 133. Afskr. 56–57.
Til Lensmændene [i Hovedlenene] Claus Bilde, Peder Hanssøn, Christoffer Hvitfeldt og Christoffer Galle. Kongen melder dem, at han har sendt sin Embedsmand i Lister Len Otto Stigssøn med et Orlogsskib til Vestersøen, og udnævnt ham til at være Admiral paa Skibsflaaden mod Sørøverne der. Hver af de nævnte Lensmænd skal derfor strax udredeet Skib paa Orlogsviis med Folk, Fetalie, Krud, Lod og andet Tilbehør til at løbe i Vestersøen, saa at det virkelig er tilstede i Flekkerøen nu førstkommende Philippi et Jacobi Dag (1 Maj); Folkene paa samme Skibe skulle være Otto Stigssøn lydige, blive hos ham, til han forløver dem, og lade sig bruge hvor han tilsiger dem, efter den ham medgivne Bestilling. Lensmændene skulle ogsaa medgive Skibene Humle og Malt, at man kan brygge Øl deraf, om det behøves. De medsendte Bestillinger skal Otto Stigssøn overgive til Høvedsmændene paa hvert Skib; der er sat Rum aabent til Navnene paa disse, saa man kan indtegne dem. Lensmændene skulle derfor ikke heri tage nogen Forsømmelse, anseende hvad Magt derpaa liggendes er. Nyborg Thorsdag post Scholasticæ (11 Febr.) 1550. T. III. 133. Afskr. 57–58.
Til Almuen i Norge, at de, hvis Admiralen over Flaaden mod Sørøverne i Vestersøen Otto Stigssøn behøver nogen Baadsmænd, Styrmænd, Tømmermænd eller andet Skibsfolk, forhjælpe ham hertil; han skal betale dem paa Kongens Vegne for deres Umage og Tjeneste, eftersom tilbørligt er. Nyborg Tirsdag post Scholast. (11 Febr.) 1550. T. III. 139. Afskr. 58–59.
Tile Adenstede fik Brev til Peder Hanssøn paa Agershuus, at Kongen har af ham kjøbt noget Blyant, og er derfor bleven skyldig ham ved 800 Jochimsdaler; for disse skal Peder Hanssøn give ham Deler og Lægter eller andre Varer, og hvis han ikke vil modtage Varer, da Penge. Relator Eskild Oxe Rentemester. Nyborg Tirsdag efter Søndag Reminiscere (2 Marts) 1551[69]. T. III. 120. Afskr. 55.
[Til Lensmændene i de mindre Len] om Skibsfetalie. Kongen har tilskrevet Lensmændene i Norge „som er[70] Peder Hanssøn, Christoffer Hvitfeldt og Christoffer Galle,“ at de strax paa Foraaret hver lade udløbe et Skib til hele Sommeren at gjøre Sørøverne Nederlag; de som modtage dette Brev, skulle derfor strax til den af de nævnte Lensmænd, hvis Len ligger dem nærmest, sende saamange væragtige Karle med Vaaben og Værge, som de ere pligtige og optegnede for at holde Kongen og Riget til Tjeneste af sine Len, og derhos tilstrækkelig Fetalie for den Tid, de skulle være i Søen, samt befale dem at være Høvedsmanden paa Skibet lydige. Flensborg Onsdag post Reminiscere (5 Marts) 1550. T. III. 146. Afskr. 60–61.
Register paa de Breve, som udgik til Norge om Skibsfetalie: Christoffer Galle, Jens Tillufssøn selvfjerde, Peder Pederssøn selvanden, Jørgen Pederssøn 4 Karle, Erik Valkendorf[71], Thrond Benkestok 4 Karle, Erik Ugerup selvsjette, Peder Stygge selvfjerde, Iver Jenssøn selvfjerde, Peder Hanssøn, Otte Brokkenhuus selv personlig, Thrond Iverssøn selvsjette, Claus Hvitfeldt 4, Hr. Gude Galle 6 Karle, Bent Bilde 4, Peder Hvitfeldt 6 Karle, Paul Hvitfeldt selvfjerde, Fin Hanssøn Annes [ɔ: Andenes] 2 Karle, Fru Ingerd 6 Karle, Christoffer Hvitfeldt, Christen Munck 20 Karle, Jens Thrundsøn, Erik Kyell[72]. Udat. (5 Marts) 1550. T. III. 145. Afskr. 60.
Til Lensmændene i Norge, at Kongen har bevilget Keiserens Undersaatter Hollænderne at udføre Egetømmer af Norge og dermed indløbe i Holland og ikke andensteds; Undersaatterne i Norge maa derfor ogsaa udføre saadant Tømmer til Holland, men forøvrigt kun til Danmark, eftersom Forbud før er udgaaet. Flensborg Thorsdag efter Reminiscere (6 Marts) 1550. T. III. 144. Afskr. 59–60.
Guttorm Anderssøn, Lagmand paa Færø, fik Livsbrev paa en Gaard kaldes Wtheby i [Bø ved?] Kirkeby, som han selv iboer, dog at give Kronen deraf den sædvanlige aarlige Tjeneste og Afgift. Cum claus. consvet. Flensborg Onsdag post Oculi (12 Marts) 1550. T. III. 141. R. V. 527. Afskr. 59. 303.
Brev til menige Almue paa Færø, at Kongen har bragt i Erfaring, hvorledes mange af Undersaatterne sammesteds ikke ville være i Dom og Rettergang for den Lagmand, som Thomes Købing, Befalingsmanden paa Færø, tilsætter, men indskyde sig der af Landet og ind til Norge, og der ville være i Rette, om hvis Trætte dem paahænger. Kongen vil derfor, at de i sine Trætter først tage Dom af Lagmanden paa Færø, før de skyde sig ind udi Norge, under Straf som de, der ikke ville agte Kongens Bud og Breve. Flensborg Onsdag efter Søndag Oculi (12 Marts) 1550. T. III. 141. Afskr. 59.
Hr. Ismail Nilssøn paa Færø fik Livsbrev paa det Sogn, som ligger paa Sønderø og han selv i Værge haver, dog at han skal gjøre sit Sognefolk slig tilbørlig Tjeneste baade inden Kirken og uden, som en Sogneprest bør at gjøre, prædike og lære Guds hellige klare Ord og Evangelium og være Ordinantsen om Religionen undergiven, forbedre Prestegaarden og holde den ved god Hævd og. Bygning. Flensborg Onsdag post Oculi (12 Marts) 1550. R. V. 527. Afskr. 303.
Thomas Køppen til Hamburg fik Kvittans paa 500 Mark Lybsk, som han antvordede Hans Skovgaard paa Kongens Vegne, som er den aarlige Afgift af Færø for Aaret 1549, som han skulde udgive til Paaske førstkommende, de 400 Mark af de geistlige Len og 100 af Kronens Len. Flensborg Thorsdag post dom. Oculi (13 Marts) 1550. R. V. 527. Afskr. 303.
Otto Stigssøn fik Brev, at Kongen ikke for Tiden kan lade udskrive en Gjengerd af Norge, saaledes som han i sin Mangel paa Fetalie har begjæret, men at der nu med Kongens Skib Peder Godtskes Jagt sendes ham Fetalie efter indlagt Seddels Lydelse til hans eget Skib; med Hensyn til de andre Skibe faaer han nu ny Skrivelse til Lensmændene, at hver, som har udgjort Folk til samme Skibe, selv skal underholde dem, saalænge de behøves paa Flaaden; til Lensmændene i Agershuus og Baahuus Lene ere Brevene sendte overland. Otto Stigssøn skal forblive der under Norge med Flaaden, til han faaer videre Skrivelse derom. Kjøbenhavn die Antonii conf. (13 Juni) 1550. T. III. 160. Afskr. 62–63.
Til alle Lensmændene i Norge. Kongen indskjærper Befalingen om at medsende de Folk, de skikke til Skibsflaaden under Otto Stigssøn, den nødvendige Fetalie. Kjøbenhavn St. Antonii conf. Dag (13 Juni) 1550. T. III. 150. Afskr. 61.
Oluf Munk fik Brev at overantvorde Christoffer Hvitfeldts Tjener 8 Læster Malt og tage hans Kvittans derpaa. Kjøbenhavn Tirsdag efter Viti et Modesti Dag (17 Juni) 1550. T. III. 151. Afskr. 61–62.
Vaabenbrev til Oluf Kalips. Kongen giver for hans og hans ægte Børns og Afkoms Tjeneste før og i Fremtiden ham og dem Frihed og Frelse som andre Riddere og Svende have i Norge med Skjold og Hjelm, som er et tveskift Skjold, den øverste Part i Skjoldet rød med en halv hvid Hjort, den nederste Part hvid med to halve blaa Liljer jevne hos hverandre, og til Hjelmtegn en halv hvid Hjort, som Vaabenet i Brevet staar malet, dog Kongens og Kronens fri Bondegods og Kjøbstedsgods dermed uforkrænket i alle Maader. Ingen maa derfor gjøre ham eller dem Hinder eller Forfang. Kjøbenhavn Thorsdag post Viti et Modesti Dag (19 Juni) 1550. R. V. 528. Afskr. 303–304.
Kvittans paa en Kalk og en Disk af Guld og en forgyldt Patzs (?), som blev annammet paa Kongens Vegne af Prioren i Helgeseter Kloster, og som Christoffer Galle nu har overantvordet Kongen selv til Hænde. Kjøbenhavn Mandag efter Petri et Pauli (30 Juni) 1550. T. III. 156. R. V. 528. Afskr. 62. 304.
Til Christoffer Hvitfeldt, at han, naar ret Tid er at jage, lader slagte saameget Vildt, at Kongen kan faa 6 eller 7 Læster Vildbrad, forvarer den vel i godt Træ og med godt Salt til Kongens egen Mund, og med det Allerførste skikker den til Kjøbenhavn med alle de tilhørende Horn og Huder. Kjøbenhavn St. Knud Konges Dag (10 Juli) 1550. T. III. 165. Afskr. 63.
Hospitalet i Oslo fik Brev til evig Tid at maatte beholde en Hestehave udenfor Oslo, som tilforn laa til Graabrødre Kloster, og en Fos med en Kvern ved samme Hestehave, der nu bruges til Hospitalet, samt en Avlsgaard kaldes Bøllier [Bøler]. Cum claus. cons. Kjøbenhavn Onsdag efter Assumtionis Mariæ (20 August) 1550. R. V. 529. Afskr. 305.
Kapitlet i Oslo fik Brev at give Mester Frands [Berg], Superintendent i Oslo og Hamar Stifter, tre Fjerdedele af den Rente, som er forordineret til Læsemesterens Underholdning i Oslo, og er oppebaaret, siden Læsemesteren Mr. Jørgen døde; den sidste Fjerdepart skulle de selv beholde. Kjøbenhavn Onsdag post Assumt. Mariæ (20 August) 1550. T. TII. 170. Afskr. 63–634.
Aabent Brev til Bønder og menige Almue i Hamar og Oslo Stifter, at de ikke skulle tage sig Hustruer, uden de blive viede og givne tilsammen af Presterne for Kirkedøren. Fremdeles skulle de, naar Superintendenten visiterer Kirkerne, komme til disse og lade sig undervise til deres Sjæles Salighed. Hvis de ikke holde disse Artikler, skulle de straffes tilbørligen af Lensmanden. Kjøbenhavn Onsdag efter Assumt. Mariæ (20 August) 1550. T. III. 174. Afskr. 64.
Aabent Brev til de Samme, at de skulle tiende retfærdigen, og lade Presterne faa deres Rettighed med Ud færd og Indfærd efter den Skik, som Hr. Claus Bilde og Hr. Truid Ulfstand have gjort derom (efterdi Kongen erfarer, de ikke have iagttaget disse Bud). Cum claus. consv. etinhibitione solita. Kjøbenhavn Thorsdag næstefter Assumt. Mariæ (21 August) 1550. ib.
Aabent Brev til de Samme. Kongen har erfaret, at de ikke ville færdiggjøre de Huse, som staa paa deres Prestegaarde; det bydes dem derfor under Straf at holde samme Prestegaarde ved Magt. Dat. som foreg. ib.
Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus, fik Kongens Kvittans paa 200 Maardskind, 25 Losskind, 10 Ulveskind, 16 unge Bjørneskind. Kjøbenhavn St. Bartholomæi Aften (23 August) 1550. R. V. 528. Afskr. 304.
Peder Hanssøn faaer Stadfæstelse paa et Kongen tilstillet aabent Pergamentsbrev, som Peder Hvitfeldt, Provst i Oslo, og Kapitlet sammesteds have beseglet og udgivet, indeholdende, at de have gjort et evigt Mageskifte med Peder Hanssøn paa efterskrevne Provstiets Gods, som ligger i Borgesogn og kaldes store Bruerbjerg og renter aarlig sex Tønder Malt, og lille Bruerbjerg sammesteds, der aarlig renter fire Tønder Malt, og derimod har Peder Hanssøn udlagt Provstiet Fyldest af sit Gods, eftersom Mageskiftebrevet ydermere i alle Maader udviser og indeholder. Skulde dog i Fremtiden saa findes, at Provstiet og Kirken ikke er skeet Skjel og Fyldest i samme Mageskifte, da skal det ingen Magt have. Cum claus. consv. Kjøbenhavn St. Bartholomæi ap. Dag (24 August) 1550. R. V. 529 og 530. Afskr. 304–305 og 306.
Anders Stabell fik Livsbrev at nyde, bruge og beholde en Kronens Gaard kaldes Blackgested [Blakestad] i Asker Sogn med al sin Tilliggelse, dog at han skal selv besidde Gaarden, bygge og forbedre den, give og yde den sædvanlige aarlige Landgilde og Tjeneste o. s. v. Kjøbenhavn St. Bartholomæi ap. Dag (24 August) 1550. R. V. 529. Afskr. 305.
Rasmus Bagge, Slotsfoged paa Agershuus, fik Livsbrev paa Gaarden Rør paa Nesodden med al sin Tilliggelse, dog at bygge og forbedre den, give sædvanlig Landgilde og Tjeneste, være Kongen og Hertug Frederik hørig o. s. v. Kjøbenhavn Mandag post Bartholomæi Dag (25 August) 1550. R. V. 530. Afskr. 305–306.
Brev til Christoffer Hvitfeldt og Christoffer Galle, at de, hvis de ikke kunne bekomme vægtigt Guld for hvis Vare og anden Deel, som de paa Kongens Vegne oppebære, maa tage Dalere istedet. Udat. (1550). T. III. 151. Afskr. 62.
Brev, at Christoffer Hvitfeldt, Thrond Benkestok, Mads Størssøn[73] Lagmand i Bergen, og Nils Jonssøn Lagmand i Stavanger skulle med det Første stevne Erik Rosenkrands og Fru Ingerd, Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, til nu St. Mortens Dag angaaende en Trætte om et Fiskeleie paa Nordmøre, hvoraf hun forholder ham en Anpart. Udat. (1550). T. III. 154. Afskr. 62.
Til Christoffer Hvitfeldt. Han har allerede før faaet Brev om at bestille to Fyrblaser, hver ved 200 Læster; denne Begjæring paaskyndes; han skal lade Bønderne hjælpe med at bygge dem, forat de kunne blive saameget billigere, og derpaa med det Første sende dem til Kjøbenhavn. Han skal ogsaa snarest mulig sende Kongen nogen Vildbrad, og da medsende Huderne og Gevirerne, og kan han overkomme nogen takkede Gevir, Been eller andre underlige Ting, da ogsaa disse. Herredsvads Kloster Tirsdag efter St. Francisci Dag (7 Octbr.) 1550. T. III. 200. Afskr. 65.
Olaf Giordssøn [Gyrdssøn] fik Brev ad gratiam paa Norges Krones Gaard Mjeldom [Meldum] i Jæmteland mod at bygge og forbedre Gaarden, og give slig aarlig Afgift deraf, som pleier at gaa. Krogen Løverdag efter Dionysii (11 Octbr.) 1550. R. V. 531. Afskr. 306.[74]
Til Peder Hanssøn, at lade sage Kongen 100 Tylvter Deler efter den Maade, Kongen har tilskikket ham, som kunne tjene til Kobrygge paa Skibe; ligesaa bestille 100 andre Sagdeler. Udat. (1550). T. III. 202. Afskr. 65.
Til Christoffer Hvitfeldt. Superintendenten i Stavanger Stift har berettet, at Domkirken i Stavanger By er saare forfalden, saa at den, om den ikke snart faaer Hjælp, ikke uden store Omkostninger vil kunne istandsættes. Hvidtfeldt skal derfor snarest muligt begive sig derhen og undersøge, hvorledes Kirken med ringeste Bekostning kan hjælpes; kan dette ikke ske med nogen føie Bekostning, da skal han lade følge Kirken det Gods og den Rente, som tilforn laa til samme, forat den ikke plat skal forfalde. Kjøbenhavn Tirsdag efter Dionysii Dag (11 Octbr.) 1550. T. III. 210. Afskr. 65–66.
Til Hr. Jon [Guttormssøn], Superintendent i Stavanger Stift. Kongen sender ham det foregaaende Brev til Christoffer Hvitfeldt angaaende Domkirken i Stavanger. Forsaavidt han ogsaa har begjæret, at Presterne der i Stiftet maa forskaanes for den store Besværing, som er paalagt dem i Bispernes Tid, nemlig Cathedraticum, da kan Kongen deri ingen Forandring gjøre, før han har talt med Christoffer Hvitfeldt, men da skal derpaa gives Svar, og Kongen vil altid vide og ramme Presternes Gavn og Bedste. Dat. som foregaaende. ib.
Claus Hvitfeldt fik Kvittants paa 80 Maardskind, 2 Losse, 6 Elgshuder, 8 Par Elgshorn og ½ Tønde „Segellsten“. Kjøbenhavn Løverd. post Galli (18 Octbr.) 1550. R. V. 531. Afskr. 306.
Nils Olssøn af Norge fik Brev til Mester Hans Gaas, Superintendent i Throndhjems Stift. Han er nylig kommen i Skade og har ihjelslaaet sin Broder Thrond Olssøn, men han har nu været for de Høilærde ved Høiskolen i Kjøbenhavn, som videre vil erfares af den medfølgende Sentents, som han af dem har faaet, og da han for sin Gjerning har skjænket 60 Daler til Hospitalet i Odense, skal nu Biskoppen absolvere ham, dog at han først gjør aabenbar Pønitents efter Biskoppens Bestemmelse, for at ikke Andre skulle tage et ondt Exempel; men derpaa maa han bygge og bo i Landet som andre troe Undersaatter. Nyborg Slot Thorsdag efter St. Martini Dag (13 Novbr.) 1550. T. III. 234. Afskr. 66–67.
Til Gude Galle og Erik Ugerup, at skaffe Frands Brokkenhuus, der skal bygge paa Nyborg Slot, Egetømmer hugget i sine Lene, føre det paa Strandbakken og til Foraaret fragte et Skib til at bringe det til Nyborg, eller hvis dette ikke er dem muligt, underrette Frands Brokkenhuus om, hvor Tømmeret ligger og hvor stort Skib han behøver til at hente det med. Nyborg Fredag efter St. Martini Dag (14 Novbr.) 1550. T. III. 238. Afskr. 67.
Nils Olssøn fik Brev, at Kongen har tilgivet ham, at han slog sin Broder ihjel, da han har beviist, at han var nødt og tvungen til denne Gjerning, dog at han først gjør aabenbar Pønitents efter Biskoppens Bestemmelse. Det forbydes derfor Alle, især Fogder og Embedsmænd, for denne Sags Skyld at gjøre ham nogen Hinder eller Forfang. Nyborg Søndag efter St. Martini (16 Novbr.) 1550. T. III. 241. Afskr. 68.
Frants Bundtmager van Hall fik Brev paa Kronens Gaard i Skiens Syssel Hellentved, han nu selv iboer, med al Tilliggelse, indtil de 20 Aar ere forløbne, som han har paa en Kronens Sagmølle ovenfor Seermølle[75], dog at give sædvanlig Tynge og Tjeneste, bygge Gaarden, være Kongen og Hertug Frederik hørig, og naar de 20 Aar ere forløbne, skal Gaarden fri og ubehindret igjen komme til Norges Krone. Cum claus. consvet. Nyborg St. Elisabets Aften (18 Novbr.) 1550. R. V. 531. Afskr. 306–307.
Albert Gøye stevner Erik Rosenkrands til Nesøen for en Søsterpart af de Penge for det norske Gods, som han skal give hans Søskende, som han forholder ham, at møde paa Nyborg St. Thomas Dag førstkommende. Den samme stevner Holger Rosenkrands for hvad han har oppebaaret af hans Søster Fra Anne Rosenkrands, som hende [tilhører] baade i Norge og Danmark, for Sølv, Guld, Pendinge og anden Deel, fra den Dag han blev hendes Værge og til denne Dag, at møde samme Tid. Den Samme stevner endelig ogsaa Otte Rosenkrands for Guld, Sølv og Pendinge, som han har oppebaaret af det norske Gods, for hvilket ham ikke er skeet Skjel og Fyldest paa hans Hustrus Vegne for en Søsterdeel, at møde samme Tid. Udat. (Novbr. 1550). T. III. 246. Afskr. 68.
Albret Gøye til Krenkerup fik Brev til Erik Ottessøn Rosenkrands. Den første har berettet til Kongen, hvorledes E. Rosenkrands har nogle Penge hos sig, som han [Albret Gøye] og hans Medarvinger paa hans Hustrus Vegne tilkommer, og da han nu har stevnet E. Rosenkrands og sine Medarvinger for Kongen for disse Pendinge, skal Rosenkrands beholde Pengene hos sig, indtil Sagen har været for Kongen. Nyborg Fredag post Catharinæ (28 Novbr.) 1550. T. III. 247. Afskr. 68–69.
Item findes en Havn i Norge i Hr. Gude Galles Len, som kaldes Mosse. En Havn kaldes Langesund i Claus Ottessøns Len. Udat. (1550?) T. III. 174. Afskr. 64.
Brev til Eske Bilde. Den svenske Konge skal lade føre sit Skyt „her ned udi hans Lande“ og forsamle sit Krigsfolk, og skal lade sig sælsomt og underlig høre for den Handels [Uenigheds] Skyld, som har været mellem Hr. Claus Bilde, Ridder og Embedsmand paa Baahuus Slot, og ham[76]. Eske Bilde skal derfor strax forskrive Claus Bilde til sig, give ham denne Sag alvorligen tilkjende paa Kongens Vegne, og høre, om han (da Kongen erfarer, at Baahuus Slot er noget forfaldent,) trøster sig til at holde det, om Kong Gustav vilde give sig derfor med sit Skyt og Krigsfolk; trøster han sig ikke dertil og vil træde fra Slottet, da vil Kongen forsee ham med en anden Forlening paa et andet Sted, men vil han ikke af med det, og Kongen og Riget derover fanger nogen Skade, da vil Kongen vide – den Skade hos ham og hans Arvinger. Kongen sender nu Eske Bilde sin Credents til Claus Bilde, at den Sidste skal betro sig til ham, som om det var Kongen selv, der var kommen ham tilords. Eske Bilde skal derpaa sende Kongen et enkelt [ɔ: bestemt] Svar, at denne kan vide sig derefter at rette. Nyborg Tirsdag efter vor Frue Dag Kyndermisse (9 Febr.) 1551. T. III. 275. Afskr. 69. [jfr. nedenfor 26 Marts.]
Til Hr. Mogens Gyldenstierne. Kongen melder ham Indholdet af det næstforegaaende Brev til Hovmesteren Eske Bilde og begjærer, at han for slig mærkelig Aarsags og Tidendes Skyld strax vil forskrive til sig Lauge Ulfstand, Embedsmand paa Vardberg, „efterdi vi forfare, han er dernede udi Landet, og grangivelig forfare al Leiligheden, om Vardberg Slot er saa bemandet og befæstet med sin Tilbehøring, at han kan holde det for Vold og Magt, om Noget paakom, saa at han, om nogen Skade opstod, selv vil stande tilrette derfor. „Sammeledes bede vi Eder, at I og efter slig Leilighed og farlig Tidende ville have et godt Opseende med Alt udi vor Fraværelse, eftersom I vide os og Riget alsomstørst Magt paaliggendes er.“ Dat. som foreg. T. III. 276. Afskr. 69–70.
Brev til Peder Godske, at sende et Skib til Norge efter noget til Nyborg Slot der færdigliggende Tømmer. Flensborg Løverdag post Lætare (14 Marts) 1551. T. III. 298. Afskr. 70.
Til Søren Pederssøn Skriver, at Kongen har tiltroet ham at være Lagmand i Throndhjem og Throndhjems Lagmandsdom[77] I efter Oluf Mogenssøn, som nu er død. Alle skulle derfor søge sin Ret hos ham og give ham den Rettighed, som de have givet hans Formænd og ere pligtige til; han skal atter hjælpe dem tilrette efter Loven. Flensborg Onsdag efter Søndag Judica (18 Marts) 1551. R. V. 532. Afskr. 307.
Thomas Køpping, Borger til Hamborg, fik Kvittants paa 500 Mark Lybsk som Afgift af Færø for Aaret 1550 til Paaske [som ovenfor Brev af 13 Marts 1550]. Relator Eskel Oxe Rentemester. Flensborg Palmeløverdag (21 Marts) 1551. R. V. 532. Afskr. 307.
Christoffer Galle fik Kvittants paa 95 Maardskind og 8 Losse, som han paa Regnskab har antvordet ind i Kongens Skrædderkammer. Flensborg Palmeløverdag (21 Marts) 1551. R. V. 532. Afskr. 307.
Til Hr. Steen Erikssøn, Hr. Gøstaf Olafssøn og Hr. Peder Brahe.[78] Kongen har idag modtaget og ladet sig forelæse deres Skrivelse, dat. Skara 13 Januar næstfør, hvori de svare paa de Artikler, som Hr. Claus Bilde for nogen Tid siden gav paa deres forrige Skrivelse, og Kongen erfarer, at de besvære sig over, at Claus Bildes Svar ikke er saa nøiagtigt, som det burde. Kongen mærker ugjerne, at slig Uvillie og Uenighed skal være mellem „vor kjære Svogers, Broders og vore Undersaatter,“ og det er ikke hans Befaling, at hans Fogder eller Embedsmænd vise Sveriges Undersaatter Andet end Tilbørligt og Ret, og heller ikke, hvis Claus Bilde anderledes har forgrebet sig. Kongen vil med det Første foreholde Claus Bilde deres Skrivelse og senere sende dem hans Svar. Men for at slig og anden naboelig Brøst af hvilketsomhelst Slags venlig maa forhandles og nedlægges, synes det Kongen bedst paa den svenske Konges Behag, at en Dag berammes paa et bekvemt og beleiligt Sted for Nogle af begge Rigers Raad, at de kunne forhandle slige Uenigheder mellem Rigernes Undersaatter, forat man kan vide, hvor Skylden ligger. Dersom Kong Gustaf vil bevilge en saadan Dag, udbedes deres skriftlige Svar, samt at der maa bevilges Alle dem, der have nogen Tiltale mod svenske Undersaatter, Stevning over disse, naar de begjære det; paa samme Maade skal da forholdes fra Kong Christians Side, forat der kan være Fred og Enighed mellem begge Rigers Indvaanere. Flensborg Slot Thorsdag efter Palmesøndag (26 Marts) 1551. T. III. 309. Afskr. 71–72.
Til Christoffer Hvitfeldt, at han skal lade det nye Skib, som er bygget til Kongens Behov, løbe paa Fragt og ramme Kongens Gavn og Bedste deri, efterdi det ikke tjener til Orlogs. Desuden skikkes ham Kongens aabne Breve til menige Almue i Bergenhuus Len, at de i tre samfulde Aar, herefter ikke skulle skyde eller ødelægge nogen Hjort eller Hind der i Lenet. Flensborghuus Onsdag efter Qvasimodogeniti (8 April) 1551. T. III. 317. Afskr. 72.
Til Eggert Hanssøn,[79] at han har havt for Kongen et aabent beseglet Pergamentsbrev, som Kong Hans har udgivet, indeholdende, at Eggert Hanssøns Farfader Eggert Eggertssøn og hans ægte Børn og Afkom maa have Frihed og Frelse som andre Riddere og Svende have i Norge til evig Tid, med Skjold og Hjelm, dog Kronens Bøndergods og Kjøbstedsgods i alle Maader uforkrænket, som samme Brev med Ord og Artikler og Skjold og Hjelm deri malet udviser og indeholder. Dette Brev har Kongen fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet. Flensborg Slot Thorsdag næstefter Qvasimodogeniti Søndag (9 April) 1551. R. V. 552. Afskr. 325.
Til Christoffer Hvitfeldt, med det allerførste at forskikke til Kjøbenhavns Slot 48 Skippund god Bergfisk, 1⁄2 Læst Rav og 20 Kipper Rekling. Desligeste skal han i Sommer lade slagte 5 eller 6 Læster Rinske [ɔ: Reen-] Vildbrad og Hjorte-Vildbrad og lade salte 5 eller 6 Læster Sild, og sende det Alt til Kjøbenhavn; desuden 1 Læst Sælspæk, og snarest muligt nedsende det. Relator Eskild Oxe Rentemester. Kjøbenhavn Thorsdag efter Pintsedag (21 Mai) 1551. T. III. 351. Afskr. 72.
Til Christoffer Hvitfeldt, at det før omhandlede nybyggede Skib skal sendes til Kongen, hvis det ikke er udsendt andensteds. En Fyrblasse, som Kongen ogsaa før har bedet om, skal han nedsende paa 100 eller 150 Læster, eller og saa stor, han kan faa den. Kongen ønsker ogsaa en Brandjagt bygget, og sender ham derfor en af sine Baadsmænd, Amund Lauritssøn, som skal lade det nødvendige Tømmer hugge. Han skal fremdeles sende 2 eller 8 Sexinger med Seil og alt Tilbehør, og derhos en liden Fyrblasse paa 16 Læster, som kan føre det nævnte Tømmer og Sexinger ned. Den Rav og Rekling, han sender, skal være god, og han maa tillige skikke noget „Hvolraadt“ (Hvalrav?) af det blankeste han kan faa, eftersom Hvitfeldts Skriver nu skal tilkjendegive ham. Kjøbenhavn Fredag efter Pintsedag (22 Mai) 1551. T. III. 353. Afskr. 72–73.
Til Peder Hanssøn, Hr. Claus Bilde og Bent Bilde, at hjælpe de Vardberger til Tømmer, naar de skikke Skib i deres Len. Udat. (1551). T. III. 357. Afskr. 73.
Peder Hanssøn paa Agershuus fik Brev, strax at skikke til Kjøbenhavns Slot til Kongens Behov 346½ Oxekroppe og Kokroppe. Kjøbenhavn Thorsdag efter St. Bonifacii Dag (11 Juni) 1551. T. III. 358. Afskr. 73.
Til Steen Erikssøn og Hr. Gøstaf Olafssøn. Kongen har i disse Dage modtaget deres Skrivelse, af Elfsborg 2 Mai sidstleden, hvori de begjære Svar paa deres foregaaende Brev angaaende Claus Bilde, og han sender dem derfor nu dennes Forklaring. Skulde de ikke synes, at Claus Bildes Undskyldning er saa nøjagtig, som den bør være, vil Kongen give dem eller andre Sveriges Undersaatter, naar de begjære det, Stevning over ham, og naar Sagen da kommer i Rette for Kongen og Danmarks Riges Raad, skal det sørges for, at de ikke skulle have at beklage sig. Kjøbenhavns Slot St. Antonii confessoris Aften (12 Juni) 1551. T. III. 362. Afskr. 74. (jfr. ovenfor 26 Marts).
Peder Hanssøn fik Kvittants paa 20 Losse, 200 Maardskind og 12 Timmer Rødværk 10 Skind mindre. Kjøbenhavn Antonii conf. Dag (13 Juni) 1551. R. V. 533. Afskr. 307.
Til Christoffer Hvitfeldt, strax at nedsende et Skib, som han selv maa finde Raad til, fuldt med de hugne Stene, som ere tagne af de Kirker i Bergen; bliver Steen tilovers, skal den forvares, saa den ikke forrykkes. Kjøbenhavn St. Botolphi abb. (17 Juni) 1551. T. III. 367. Afskr. 74.
Christiern Munk fik Følgebrev til alle Bønder og Tjenere, som ligge til vor Frue Kloster i Oslo, og nu sidst dertil svarede Peder Hanssøn paa Agershuus, at svare ham, indtil Kongen anderledes tilsiger. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Fredag efter vor Frue Dag Visitationis (3 Juli) 1551. R. V. 533. Afskr. 307. (jfr. S. 143 nedenfor.)
Til Mester Frands [Berg], Superintendent i Oslo og Hamar Stifter. Kongen har modtaget hans Skrivelse med Christiern Munk, og har tilskrevet Peder Hanssøn paa Agershuus om Tienden og om Kannikeresidenserne i Oslo. [jfr. det følgende Brev]. Peder Hanssøn har ogsaa skrevet om, at Almuen gjerne vil besøge Kirkerne ved Superintendentens Visitatser, naar de kun faa Varsel. Superintendenten skal derfor betimelig underrette Sognepresten eller Kongens Fogder, at de kunne give Almuen Varsel.[80] Kjøbenhavn Fredag efter Visitat. Mariæ (3 Juli) 1551. T. III. 386. Afskr. 79.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus. I hans Brev til Kongen med Christiern Munk har han blandt Andet tilkjendegivet, at Almuen for ingen Del vil udgive den Fjerdepart af Tienden, som Kongen har undt Presterne, uden den maatte komme til fattige Folk, som den af gammel Tid skikket er. Efter hvad han derom har skrevet, sendes ham nu aabne Breve til Almuen i Oslo og Hamar Stift, at de skulle yde sin Tiende hos Sognekirken, hvor to Mænd skulle annamme den og skifte den i 4 Parter, en til Presten, en til Kirken, en til Kongen og en til fattige Folk; dette Bud skal han strax lade forkynde for Almuen og paasee det overholdt. Som han skriver, at han med Mester Frands, Superintendent i Oslo og Hamar Stigt, har faaet Kongens Skrivelse om at forfordre, at Presterne faa sin Udfærd og Indfærd, da maa han have Indseende med at Presterne faa hvad Hr. Truid Gregerssøn [Ulfstand] og Claus Bilde derom have forordineret. Da han har berettet, at Sognefolkene ere ved Kirkerne, naar Mester Frands besøger dem, undtagen de som boe langt borte, da Superintendenten ikke forud giver noget Varsel om sin Ankomst, har Kongen tilskrevet denne, at han forud giver saadant Varsel, og Peder Hanssøn skal derfor tilholde Almuen, at møde frem ved Visitatserne, at lade sig undervise i Guds hellige Ord og Evangelium og til sine Sjæles Salighed. Angaaende de Huffmændsprovster, hvorom Mester Frands har været hos Kongen og begjæret, at der maatte forskikkes Prestemænd til samme Befaling, da maa han efter den Leilighed og Skik, som Kongen af hans Skrivelse forfarer og Christiern Munk har givet tilkjende, dermed holde det som det tilforn har været. Kongen formærker ogsaa af hans Brev den store Uskikkelighed, at Kannikerne ved Oslo Domkirke overgive sine rette Kannikeresidentser og lade dem forfalde, og opbygge andre Gaarde i Byen og dem agte til deres Arvinger; herom sendes nu Brev til Kannikerne, at de 12 Kanniker, som altid skulle boe hos Domkirken og opholde Tjenesten, skulle altid være der tilstede, og hver holde sin Kannikeresidents ved god Hævd og Bygning, under Fortabelse af Kannikedømmet, ligesom de derhos skulle staa tilrette for Forsømmelserne paa Bygningerne. Dette skal Peder Hanssøn paasee. Denne har ogsaa skrevet om og desuden ladet Christiern Munk berette om den store Skade, Kongen og Norge har af den onde Mynt, som er gangbar der i Landet. Dette har Kongen overveiet med nogle af Danmarks Rigsraad, men kan „for nogen mærkelige Aarsage Skyld“ ikke for Tiden gjøre nogen Forandring deri; i Fremtiden vil han tænke paa at gjøre en Skik derpaa, som kan være ham og Riget og Indbyggerne gavnligst. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visitat. (4 Juli) 1551. T. III. 382. Afskr. 74–76.
Til Norges Kansler Peder Hvitfeldt. Han har med Kansleren Johan Friis tilkjendegivet, hvorledes Nils Stub i Oslo en Tid med Biskoppens og Kapitlets Samtykke har haft noget Gods af Mariekirken i Brandsdal, som kaldes Viisøer,[81] men nu har opladt det til Peder Hvitfeldt. Kongen tillader efter hans Begjæring, at dette Gods, der aarlig renter 30 Mark i rede Penge og i Landskyld 2 Deger Huder, med al den Rettighed, som Nils Stub har haft, for Eftertiden maa tilligge Peder Hvitfeldt og hans Efterfølgere som Provster ved Mariekirken. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visitat. (4 Juli) 1551. T. III. 383. Afskr. 76–77.
Til Kapitlet i Oslo. Kongen har erfaret, at uagtet 12 Kanniker skulle residere og gjøre Tjeneste ved Domkirken, kun 5 eller 6 giøre dette, medens de øvrige lade Residentserne – forfalde og bygge Gaarde andetsteds i Byen. Han indskjærper derfor de ældre Bestemmelser [som i Brev af samme Dag til Peder Hanssøn]. Kjøbenhavn ut supra (4 Juli) 1551. T. III. 383. Afskr. 77.
Til Kapitlet i Hamar. Kapitlet har tilskrevet Kongen med Christierm Munk, at Domkirken i Hamar er meget bygfalden og ikke uden stor Hjælp kan istandsættes, og at det var for stor Skade, om den skulde forfalde, da det er den skjønneste Kirke i hele Norge. Kapitlet maa derfor i 3 Aar oppebære al den Tiende, som tilkommer Kirkerne i hele Hamar Stift, saaledes som Kongens medsendte aabne Brev videre formelder. Det skal gjøre sin største Flid med at sætte Kirken i færdig Stand og tilsee, at ikke Tienden forvendes til Andet, og derhos finde Raad til ogsaa at lægge anden Hjælp dertil, forat det kan gaa des snarere med Bygningen; samt aflægge klart Regnskab, naar det fordres. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visitat. (4 Juli) 1551. T. III. 383. Afskr. 78.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus, at Kongen har undt og forlenet Christiern Munk, Embedsmand paa Hamargaard, med Marieklostret[82] i Oslo, forat han skal bygge og forbedre dette Kloster og færdiggjøre det Taarn, som staar paa Hamar Gaard. Peder Hanssøn skal derfor lade ham følge Klostret med al sin Rente og rette Tilliggelse, og derpaa overveie, hvilken ydermere Tynge Munk kan gjøre Kongen og Riget deraf, komme overens med ham derom paa Kongens Vegne, og give ham Brev derpaa. Kjøbenhavn Løverdag efter Visitat. Mariæ (4 Juli) 1551. T. III. 384. Afskr. 78–79.
Claus Hvitfeldt fik Kvittants paa 7 Losskind, 60 Maardskind og 6 Elgshuder. Kjøbenhavn die Martis post Kanuti regis (14 Juli) 1551. R. V. 534. Afskr. 309.
Til Christoffer Galde. Jens Tillufssøn [Bjelke], Foged i Jemteland har berettet, at Oluf Gjordtssøn har Brev paa Kronens Gaard Melden i Jemteland, og at han har taget sig til 3 eller 4 Gaarde og hegner sig dem til for sit eget Gods. Denne Sag skal Christoffer Galde med det Første stevne for sig til Throndhjem, med Lagmand og Borgermester endelig dømme derpaa o. s. v. Kjøbenhavn Onsdag efter St. Knud Konnings Dag (15 Juli) 1551. T. III. 386. Afskr. 79–80. (jfr. ovenfor S. 125.]
Til Claus Bilde, at Gert Rytter, Borger i Lybek, har berettet, at hans Skib og Gods er strandet der i Baahuus Len; han skal derfor lade ham erholde alt det Gods, som er bjerget eller kan bjerges, for en skjellig Bjergeløn, og ikke gjøre ham nogen Hinder derpaa. Kjøbenhavn St. Margarete Dag (20 Juli[83]) 1551. T. III. 392. Afskr. 80.
Dom mellem Hr. Lauge Brahe og Gregers Ulfstand og hans Medarvinger. For Kongen have underskrevne Dag, i Nærværelse af Hofmesteren Esge Bilde Ridder, Kansleren Johan Friis, Hr. Anders Bilde, Hr. Claus Bilde, Riddere, Knud Gyldenstierne, Hr. Peder Skram, Hr. Mogens Gyldenstierne, Byrge Trolle, Jørgen Lycke, Tage Thott og Claus Urne, Rigsraader, mødt Gregers Ulfstand, Lauge Ulfstand og andre Hr. Truid Ulfstands Arvinger paa den ene Side, og i Rette stevnet Hr. Lauge Brahe Ridder paa sin Hustrus Vegne paa den anden Side for Arv efter deres Broder Nils Ulfstand, og berettede Gregers Ulfstand og hans Medarvinger, at hans Fader tilforn havde Hr. Lauge Brahes Hustru Fru Gøryld[84] til sin Ægtehustru, og de havde Barn sammen, nemlig forne Nils Ulfstand, og han var død, og efter ham tilfaldt Fru Gøryld og Hr. Truids Børn Arv; de havde tit og ofte tilbudt Hr. Lauge Brahe, at han paa sin Hustrus Vegne vilde være til Skifte med dem om denne Arv og annamme, hvad deraf medrette kunde tilkomme ham, uden at han dog havde villet dette, og hindrede dem derved i at slutte det Skifte, som var dem imellem indbyrdes. De beviste derhos, at Sagen havde været til Landsthinget og derfra var henviist til Kongen, og de satte derfor nu i Rette, om Hr. Lauge Brahe ikke burde annamme samme Arv. Hertil svarede Hr. Lauge Brahe, at han ikke var lovlig stevnet og skjød paa, at han ikke havde sine Breve og Beviisninger tilstede. Paa Grund af denne Hr. Lauge Brahes Indsigelse, blev Sagen opsat til idag 6 Uger, da begge Parter skulle møde med deres Breve og Beviisninger, Jordebøger og Registere, som vedkom Sagen, og da lide og undgjelde efter Lov og Ret, og begge Parter være forpligtede samme Tid at sidde over Jævnet og skifte om samme Arv til endelig Ende, førend de skilles ad. Kjøbenhavns Slot St. Margaretæ Dag (20 Juli) 1551. – T. III. 396. Afskr. 81–82.
Da Laurits Matssøn Provst i Tønsberg har fremviist et Pergamentsbrev, skrevet 1319 af Bjørn Audenssøn [Hr. Bjarne Audunssøn], hvorved denne stifter et Huus for fattige Syge ved St. Laurentii Kirke i Tønsberg, og Laurits Matssøn nu har opført dette Huus, saa alt holdes ved Magt, saa stadfæster Kongen nu hiint Fundatsbrev paany. Cum inhibitione solita. Hafniæ Mariæ Magdalenæ Dag (22 Juli) 1551. R. V. 534. Afskr. 309. [Trykt i Dipl. Norv. IV. No. 1127.[85]]
Til Peder Hanssøn paa Agershuus. Brevviseren Hr. Laurits Matssøn Provst i Tønsberg har berettet, at han har en Sagmølle, og lader de Deler, han der skjærer, føre til Drammen, og sælge til Hollænderne og Andre, men at dette nu formenes ham af Bønderne. Peder Hanssøn skal derfor, da det er hver Mand frit i Drammen at maatte søge sit Kjøbmandskab der, sørge for at der heller ikke skeer Laurits Matssøn nogen Hinder heri. Den Samme har ogsaa berettet, at Severin Skriver, Borgermester i Skien, dengang han var Foged paa Kongens Gaard Bratsberg, har taget et Stykke Skov og Mark fra vor Frue Kirke og Prestegaarden i Tønsberg, og siden har Severin Skrivers Svoger og deres Anhængere taget en Møllefos fra samme Kirke og Prestegaard, og ladet bygge en Sagmølle der og bruger Fordeel dermed, og Hr. Laurits har tit og ofte budet sig i Rette med dem, som saaledes har taget Kirkens Eiendom uden Dom og Ret, uden dog at kunne komme til Ende dermed. Peder Hanssøn skal derfor snarest muligt tage med sig Iver Jenssøn og Lagrettesmænd, begive sig til samme Eiendom og Møllefos, samt efter at have gransket og forfaret al Leiligheden endelig dømme derpaa. Kjøbenhavn Tirsdag efter St. Margaretæ Dag (21 Juli) 1551. T. III. 394. Afskr. 80–81.
Laurits Matssøn Provst i Tønsberg har berettet, at det Graabrødrekloster der i Byen nogen Aar siden forleden er bleven afbrudt, og da samme Kloster tilforn er funderet til Gudstjeneste, tillader Kongen, at Klostret med en Ø og en Have kaldes Munke-Aarø og Munkelykken, som laa til Klostret, herefter maa være og blive til Skolen og Skolemesters Underholdning i Tønsberg, til anderledes derom tilsiges. Kjøbenhavn Thorsdag post St. Mariæ Magdalenæ Dag (23 Juli) 1551. R. V. 535. Afskr. 309–310.
Oluf Nilssøn, Borger i Oslo, fik Brev at maatte have og bruge en Kronens øde Jord Munkerud søndenfor Oslo næst Norden op til Leebro [Ljabro] ved Hyllerasten i hans Livstid, dog at han bygger og forbedrer samme Jord og oprydder den, og giver deraf til Agershuus sædvanlig Landskyld og Afgift. Cum claus. consvet. Roskilde Fredag efter Hellig Korsdag (om Høsten, 18 Septbr.[86] 1551. R. V. 535. Afskr. 310.
Claus Hallessøn fik Livsbrev paa en Gaard i Nesoddens Prestegjeld kaldes Skoklefald, som han selv i Værge har. Roskilde Søndag efter Hellig Korsdag 20 Septbr.) 1551. R. V. 535. Afskr. 3810.
Til Peder Hanssøn paa Agershuus. Han har for nogen Tid siden tilskrevet Kongen og begjæret, at der for hans Skrøbeligheds Skyld maatte tilskikkes en god Mand til at annamme Agershuus Slot og Len, og Kongen har derfor nu affærdiget Jesper Friis til Agershuus, hvem han paa Kongens Vegne skal antvorde Slottet udi en Slotslov paa samme Maade, som Kongen havde overantvordet ham det, og med klare Rcegistre og Jordebøger lade Jesper Friis følge al Slottets og Lenets Rente og rette tilliggende Inventarium og alt Andet. Hvis Jesper Friis behøver nogen af de Fogder, Slotsskrivere, Hofmænd og andre Tjenere, som Peder Hanssøn paa Kongens Vegne har givet Klæde og Penge, da skal den Sidste handle med dem, at de fremdeles blive i Tjeneste hos Jesper Friis og i alle Maader lade sig trolig bruge. Da det nu er mod St. Michelsdag, og Lønnetiden forestaaer for Slotsfolket, da skal Peder Hanssøn deri ramme Kongens Gavn og Bedste, saa Folket bliver betalt og Slottet bespist, saa at Kongen ikke tager nogen Skade af samme Forandring. Kjøbenhavn Søndag efter St. Mathæi ap. Dag 27 Septbr.) 1551. T. III 409. Afskr. 82–83.
Til Jesper Friis, at Kongen har tiltroet og befalet ham at være Embedsmand paa Agershuus, og dertil i Værge og Forsvar at have alle de Bønder og Tjenere, som dertil ligge, og opbære Kronens Rente og Rettighed ligerviis som Peder Hanssøn hertil havt haver. Han skal holde Kongen og Hertug Fredrik Agershuus i en Slotslov, og aarlig gjøre Kongen god Rede og Regnskab for al Kronens Rente og Rettighed vist og uvist, som han opbærer og igjen udgiver. Dat. ut sup. R. V. 536. Afskr. 310.
Jesper Friis fik Brev til Peder Hvitfeldt og Andre, som ligge i Slotsloven paa Agershuus. Peder Hanssøn har for sin store Sygdoms Skyld begjæret, at Kongen vil overgive en Anden Agershuus Slot og Len, og dersom Gud kaldte ham, før Nogen blev opsendt, vilde han antvorde Lenet til Peder Hvitfeldt og flere andre gode Mænd, som skulde ligge der i Slotsloven. Kongen sender nu Jesper Friis, og dersom Peder Hanssøn er død, skal Peder Hvitfeldt overgive ham Slottet med Slotsloven, klare Registre og Jordebøger paa alt Slottets Inventarium, Rente og rette Tilliggelse, ligesom Peder Hvitfeldt selv har modtaget det af Peder Hanssøn. Hvis Jesper Friis behøver nogen af Fogderne, Skriverne eller Andre, som før have været ansatte der, da skal han underhandle med dem derom. Kjøbenhavn Søndag næstefter St. Mauritii Dag (27 Septbr.) 1551. T. III. 412. Afskr. 83.
Til Jesper Friis. Som Kongen tilforn har givet ham klart Register paa, hvor mange Master han skulde bestille til Skibsbehov, saaledes skal han nu strax paa Foraaret fragte en stor Kravel, som skal være der for Oslo, lade den med disse Master og sende den til Kjøbenhavn; de Master eller Deler, som blive tilovers, skulle Kongens Skibe komme efter til Foraaret, og han skal da forskaffe dem deres fulde Ladning. Kjøbenhavn St. Dionysii Dag (9 Oktbr.) 1551. T. III. 415. Afskr. 84.
Aabne Breve til Lensmændene om Mynten. Kongen har erfaret, at den Mynt, som er slaaet i Norge, hvert Stykke paa 4 Hvide, foragtes og forringes, saa at Ingen oppebærer eller udgiver den for mere end 2 Hvide, og har overveiet dette med sit Raad, og da dette er til stor Skade og imod den Skik, som før er gjort om Mynten og forkyndt for Undersaatterne, befales det strengelig Alle, som bo i Norge eller handle og vandle der, herefter at holde den norske Mynt for sit fulde Verd, nemlig et norsk Firehvidstykke for 4 danske Hvide, og skal 36 Stykker deraf regnes saa gode som en Jochimsdaler. Fordrister nogen Indenlandsk eller Udenlandsk sig til at modtage eller udgive den for et ringere Værd, da skal han derved have forbrudt alle de Penge og Gods, som han dermed handler, Halvdelen til Kongen og Kronen og den anden Halvdeel til den, som paaklager, og siden dertil med straffes som den, der Kongens Breve og Bud ikke vil agte. Kjøbenhavn Søndag efter St. Dionysii episcopi Dag (11 Oktbr.) 1551. T. III. 419. Afskr. 84–85.
Missive til Lensmændene i Norge, hvorved sendes dem det foregaaende Brev om Mynten, for strax at forkyndes og senere at iagttages baade af Undersaatterne og Lensmændene. Dat. som foreg. T. III. 421. Afskr. 85.
Forlig mellem Hr. Lauge Brahe og Lauge Truidssøn [Ulfstand] om Nils Ulfstands Død.[87] Mandag efter St. Dionysii Dag have Lauge Brahe til Vidskild Ridder og Lauge Ulfstand til Torup mødt for Kongen angaaende den Trætte, som længe havde været dem imellem. Hr. Lauge Brahe beklagede først, at han var bleven mistænkt for at være Skyld i Nils Ulfstands, hans Hustrus Fru Gjørilds Søns, Død, og fremlagde et aabent beseglet Pergamentsbrev fra Hr. Hans Skovgaard Ridder, Stig Pors, Kjeld Byng og Erik Basse om, at de i Lund havde beseet Nils Ulfstands Lig og fundet, at han var død af Pestilents, og Lauge Brahe altsaa ganske uskyldig. Derimod beklagede Lauge Ulfstand, at ham var forekommet, at han efter Hr. Lauge Brahes Mening skulde have beskyldt denne for at have forvoldt Nils Ulfstands Død, ligesom Lauge Brahe ogsaa skulde have beskyldt ham for at han havde villet overfalde ham ved Nils Ulfstands Jordfæstelse i Lund, og at han altsaa ikke skulde holdt den Haandtastning, han havde gjort Marsken Erik Banner, for hvilke Beskykininger han dog var frifunden af Kongen og Rigsraadet, og han fordrede derfor „at være Hr. Lauge Brahe ubevaret, uden hvis han kunde ham tiltale medrette.“ De havde ogsaa adskillige andre Ting, som de paatalte fra begge Sider, men Kongen og Raadet fandt dog, at der ikke var Noget, som gik Nogen af deres Ære for nær, og da de nu have givet al deres Trætte i Kongens Hænder at forhandle til Minde og Rette, og da al deres Strid om Gods og Eiendom i Danmark er afgjort mellem dem, saa skulle de ogsaa i alle andre Henseender være Venner efter denne Dag; men den Tiltale, de kunde have til hinanden om Arv, Skifte eller i anden Henseende, skulle de gjøre gjældende ved Lov og Ret; heller ikke skulle de være fri for sin Haandtastning til Erik Banner. Fordrister nogen af Parterne sig til at handle herimod med Feide eller Overfald, da skal han straffes som den, der ikke holder adelig Tro, Ære og Love. Kjøbenhavns Slot Mandag efter St. Dionysii Dag (12 Oct.) 1551. T. III. 423. Afskr. 86–88.
Brev til Hr. Lauge Brahe paa hans Hustrus Vegne og Gregers Ulfstand til Estrup og hans Medarvinger, Hr. Truid Ulfstands Arvinger. De have været for Kongen om Arv og Skifte, som Hr. Lauge Brahes Hustru Fru Gjørild [Gyrvhild Fadersdatter Sparre] skulde være tilfaldne efter hendes Søn Nils Ulfstand. Gregers Ulfstand og Medarvinger berettede, at deres Samfrænder og fælles Venner nemlig Erik Banner, Danmarks Riges Marsk, Hr. Anders Bilde, Ridder, Knud Gyldenstjerne, Hr. Otto Krumpen, Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hr. Peder Skram, Riddere, Antonius Bryske, Tage Thott, Klaus Urne, Verner Parsbjerg, Rigsraader, Hr. Hans Skovgaard Ridder og Peder Oxe vare af Kongen og Raadet tildømte og havde Fuldmagt af begge Parter til at ligne og skifte Arven, som den tilstedeværende Dom viste. Hr. Truids Arvinger irettelagde derhos et Brev, som deres Fader Hr. Truid havde underskrevet med egen Haand og givet dem, lydende, at det var mod Loven, at han havde givet sin Hustru Fru Gjørild det Gods i Halland til Morgengave at beholde til sit Barn og Arvinger ydermere end de Børn, han havde med sin første Hustru, og at han derfor havde undt og givet sin første Hustru Fru Ide Brocks Datters Børn al den Arv og Eiendom, som ham rettelig til Arv falden var i Fru Ide Brocks Datters Arv og Jordegods, som var tilfaldt ham efter to af hans Børn Anne og Kirstine, og hvis saa skede, at de første Børn, Fru Ides, ikke havde Fyldest efter et Søskendeskifte mod det, han havde givet Fru Gjørild til hendes og sin Søn, da gav han hine forlods til fuldt Vederlag at tage af andet Gods, som han havde i Halland, saa at der skede alle hans Børn med begge Hustruer lige Skjel i Arv efter ham, da han vilde dem alle lige vel. Hr. Truids Arvinger irettelagde ogsaa en Handel og Contrakt, som Kongen med nogle af Rigsraaderne efter Fru Gjørilds og Gregers Ulfstands og hans Medarvingers Tilladelse og Samtykke havde gjort dem imellem i Lund Fredag efter St. Galli Dag (22 Octbr.) 1546, hvorefter det Gods, som ligger i Halland, af Skyld 9 Tønder Smør, som Hr. Truid har givet Fru Gjørild til Morgengave, maa annammes af hende og beholdes for hendes Livstid, og hvorefter Gregers og hans Brødre fornøier hende de 1000 ungarske Gylden i Morgengave og 100 ungarske Gylden, som Hr. Truid havde givet hende til Sjælegave, hvilket Gods og Penge Fru Gjørilds Søn Nils Ulfstand skulde beholde efter hendes Død som sit Mødrenegods, hvorimod Fru Ide Brocks Datters Børn[88] hver efter sin Lod til Mødrenearv skulde faa af Hr. Truids Kjøbegods i Danmark, og af hvad han har møndet og arvet efter sin første Hustru og hendes Børn, og hvis de ikke fik nok, da skulde de tage af Hr. Truids Arvegods og lægge til deres Mødrene, saa at hver fik Fyldest i Søskendeskifte mod de 9 Tønder Smørs Rente. Ligeledes skulde de maatte tage af Hr. Truids Pantegods og Løsøre, saa de fik Fyldest for de 1000 ungarske Gylden, og der i lige Maade at lægge til deres Mødrenearv; Fru Gjørild skulde ogsaa beholde alle sine skaarne Klæder, hvilke de have antvordet hende, hvorimod Gregers og hans Brødre og Søskende skulde nyde og beholde alt Fru Gjørilds Pant, som kunde tilkomme hende i Hr. Truids Gods i Bygning, Pantegods, Kjøbegods, Møllegods, Kjøbstadsgods, Bo og Boskab, Guld, Sølv, Penge, Klæder, Klenodier, rørligt og urørligt Gods uden Undtagelse, ligesom de ogsaa skulde beholde hvad de til den Dag havde oppebaaret af Fru Gjørilds Gods og Rente, og ikke heller skulde Fru Gjørild tiltale Gregers Ulfstand eller hans Søskende, for hvis hun eller deres Fader havde oppebaaret af deres mødrene Rente til samme Dag eller for hvad de havde tilskiftet hende, som samme Contrakt videre indeholder. Hr. Gregers og hans Medarvinger berettede, at deres fornævnte Samfrænder og fælles Venner havde lignet og lagt dem al deres Arv efter deres Faders omhandlede Brev samt den fremlagte Contrakt, og begge Hr. Truidls Breve til Fru Ides Børn og Fru Gjørild og hendes Barn ere dømte ved deres fulde Magt, og der kunde følgelig ikke tilfalde Fru Gjørild nogen Arv efter hendes Søn Nils Ulfstand enten i deres fædrene eller mødrene Gods, men hende tilkommer at udlægge Noget af de 9 Tønder Smør, som deres Fader havde givet hende til Morgengave, om det ene Barn skulde ske saa godt Skjel som det andet. Dertil svarede Hr. Lauge Brahe paa sin Hustru Fru Gjørilds Vegne, at Hr. Truid Ulfstand havde givet hende 9 Tønder Smør og 1000 ungarske Gylden til Morgengave, og det syntes ham, at hun og hendes Arvinger efter hendes Contract med Hr. Gregers Ulfstand og hans Søskende burde nyde denne Morgengave, men han indankede nu Samfrændernes og Vennernes Beslutning for Kongen og vilde lide, hvad han derpaa sagde enten til Minde eller Rette. For at al Uenighed mellem dem skulde ophøre, bleve de da forenede og forligte saaledes, at Fru Gjørild og hendes Arvinger skulde beholde de 9 Tønder Smør og de 1100 ungarske Gylden, som Hr. Truids Børn havde givet hende, og hvis der mangler hende Noget af de 9 Tønder Smør, da skal Hr. Gregers og Søskende inden 6 Uger give hende Fyldest efter deres Faders Brevs Lydelse. Fru Ides Børn med Truid Ulfstand skulle beholde alt deres mødrene Gods og ligesaa deres fædrene Gods baade Arvegods og Alt, hvad Hr. Truid havde kjøbt og pantet, samt alt Andet, som de have annammet og oppebaaret efter deres Fader og Moder, rørligt og urørligt uden Undtagelse, hvorsomhelst det findes i Danmark, alene undtaget de 9 Tønder Smør i Halland og de 1100 ungarske Gylden, som Fru Gjørild og hendes Arvinger skulle beholde. Kjøbenhavns Slot Mandag efter St. Dionysii Dag (12 Oktbr.) 1551. T. III. 425. Afskr. 88–92.
Breve til Superintendenterne over hele Danmark, Norge, Færø og Island. Kongen mærker, at mangesteds i Riget Synd og Ondskab formeres og Ceremonier ikke holdes ved Magt om Guds Skikke, hellige Ord og Evangelium; for at Guds store Fortørnelse og fortjente Straf maa afvendes, og Synd og Ondskab aflægges og hver kan rette sig selv med Pønitents og Bedring, har Kongen med Raadet bevilget og samtykt, at der over hele Danmark skal holdes 3 Bededage i hver Sognekirke, nemlig Mandag, Tirsdag og Onsdag næstefter St. Andreæ apost. Dag (30 Nov., 1, 2 Decbr.), med Fasten, Messe, Litani og Prædiken, og Superintendenterne skulle ogsaa forøvrigt have flittigt Indseende med, at Synd og Ondskab aflægges og afvendes. De af Norge,[89] Island og Færø skulle selv beramme 3 bekvemme Bededage med det Allerførste efter Modtagelse af Kongens Brev. Kjøbenhavn Tirsdag efter St. Dionysii Dag (13 Octbr.) 1551. T. III. 421. Afskr. 85–86.
Til Jesper Friis paa Agershuus. Da Kongen nu har tiltroet ham at være Embedsmand paa Agershuus, skal han holde det med Alt baade paa Slottet og i Lenet, som Peder Hanssøn har gjort, indtil han faaer anden Befaling, og hvis der er nogen Ulempe, da finde det bedste Raad og Middel til at afhjælpe den til Kongens Gavn. Kjøbenhavn Tirsdag efter St. Dionysii Dag (13 Oktbr.) 1551. T. III. 430. Afskr. 92–93.
Til menige Bønder og Almue paa hele Færø, at de ikke skulle vise Uvillighed til at tiende til Kirken, Presten og Degnen, hvis de ikke ville tiltales af Fogder og Lensmænd. Kjøbenhavn Onsdag efter St. Dionysii Dag (14 Oktbr.) 1551. T. III. 428. Afskr. 92.
Til Jens [Jon] Gregerssøn, Superintendent paa Færø, at maatte holde og have en Skude paa 12 eller 14 Læster til at hente Bygningstømmer i Bergen for dermed at bygge Biskopsresidentsen og Kirken med, indtil anderledes forordnes. Kjøbenhavn Galli Dag (16 Oktbr.) 1551. T. III. 431. Afskr. 93.
Breve til Christoffer Hvitfeldt, at nedskikke sin Broder Paul Hvitfeldt, og til denne, at komme ned til Kongen, da denne vil bruge ham til Island. Kjøbenhavn St. Galli Dag (16 Octbr.) 1551. T. III. 431. Afskr. 993.
Forleningsbrev for Christiern Munk paa vor Frue Kloster i Oslo med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, at have frit og kvit uden al Afgift, til anderledes tilsiges, dog at han skal bygge og forbedre Klostret og færdiggjøre det Taarn, som staar paa Kongens Gaard Hamar, underholde med tilbørlig Klæde og Føde de Jomfruer, som der nu inde ere eller herefter indgivendes vorde, holde Tjenerne ved Norges Lov, Skjel og Ret, og ingen uforrette mod Loven eller dem udfæste af deres Gaarde, saalænge de aarligen til gode Rede yde sin Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Bygning, ikke heller paalægge dem noget nyt Huusbondshold eller paa anden Maade besvære dem. Han skal frede Jagten og ikke skyde eller skyde lade, slaa eller slaa lade Hjort eller Hind eller andet stort Vildt. Kjøbenhavn Mandagen[90] ipso die Galli confessoris (16 Octbr.) 1551. R. V. 533. Afskr. 308.
Aabent Brev til Hamar Stift, at de Kirker, som ikke ere bygfaldne, i 3 Aar efter dette Brevs Datum skulle yde sin Tiende til Hamars Domkirkes Bygnings Behov. Alle Kirkeværger skulle rette sig herefter. Kjøbenhavn Mandagen ipso die Galli confessoris 1551. R. V. 534. Afskr. 308.
Til Bønder og menige Almue, som bygge og bo over alt Hamar og Oslo Stifter, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes de pleie af gammel Tid at give Fjerdeparten af al sin Tiende til fattige Folk,[91] og han har derfor tilskrevet Lensmanden, at han skal skikke 2 Agtemænd, som skalle opkræve samme Fjerdepart af Tienden, og de skulle udgive den til Redelighed, hvis de ikke derfor ville straffes. Kjøbenhavn Mandagen ipso die Galli (16 Octbr.) 1551. R. V. 534. Afskr. 309.
Til Biskop Amund paa Færø,[92] at han med det allerførste skiller sig ved den løse Kvinde, som han, Folk til ondt Exempel, lever med, om ikke Kongen skal lade hente baade ham og hende og føre dem til Bergenhuus. Kjøbenhavn Løverdag efter St. Galli (17 Octbr.) 1551. T. III. 433. Afskr. 93.
Til Peder Hvitfeldt Norges Kansler, Jesper Friis Embedsmand paa Agershuus, Erik Ugerup, Claus Hvitfeldt, Peder Rosenkrands, Otte Brockenhnus, alle Lagmænd Søndenfields samt Borgemester og Raadmænd i Oslo. Da der er Trætte mellem Gregers Ulfstand til Estrup og Søskende paa den ene og Lauge Brahe til Vidskøl paa hans Hustrus Vegne paa den anden Side om Kjøbegods, Panteguds og Vicariegods i Norge, som forholdes hine, har Kongen ladet Stevning udgaa over Lauge Brahe til med Breve og Beviisninger at møde St. Hansdag næstkommende i Oslo, og de skulle derfor til saadan Tid og Sted undersøge og dømme i denne Sag og give Dommen beskreven. Kjøbenhavn Mandag efter St. Galli Dag (19 Oktbr.) 1551. T. III. 435. Afskr. 93–94.
Til Claus Bilde at sende forskjelligt Tømmer til Slotsbygningen paa Nyborg. Thorsdag efter Simonis et Judæ Dag (29 Octbr.) 1551. T. III. 441. Afskr. 94.
Til [Lensmændene over de fire Hovedlen] Claus Bilde, Christoffer Hvitfeldt, Jesper Friis og Christoffer Galle. Ligesom i Feiden de forledne Aar mellem de Engelske og Skotske mange Skalke og Sørøvere under Norge forstyrrede Kongens Undersaatter og de Søfarende, saaledes er det atter nu, da der er begyndt Feide mellem Keiseren og Kongen af Frankrige, at befrygte, at det Samme endmere vil gjentages, og Kongen vil derfor strax paa Foraaret lade nogle Skibe løbe i Søen mod saadanne Sørøvere. De Tilskrevne skulle da holde det bedste Orlogsskib, de have hos sig, færdigt til at gaa i Søen fuldt rustet med duelige Folk, Fetalie, Skyt, Krud og Lod, og de skulle da faa Kongens Bestemmelse om, hvem Folkene skulle lyde paa Kongens Vegne. Kongen har ogsaa sendt de Lensmænd, som have Len paa Tjeneste i de Tilskrevnes Len, Ordre til at skikke dettes Svende med Fetalie til det Skib, Hovedlenet udruster. Dronningborg St. Andreæ Dag (30 Novbr.) 1551. T. III. 454. Afskr. 94–95.
Til [Lensmændene i de mindre Lene] Jens Tillufssøn, [Bjelke], Peder Pederssøn, Jørgen Pederssøn, Jens Splid, Trund Benkestok, Erik Ugerup, Peder Stygge, Iver Jenssøn, Otte Brockenhuus, Trund Iverssøn, Claus Hvitfeldt, Hr. Gude Galle, Bent Bilde, Peder Hvitfeldt, Fin Hanssøn, Fru Ingerd og Christiern Munck, at have saa mange gode væragtige Mænd med Vaaben og Værge, som de ere pligtige af sine Len, færdige, naar Lensmanden i Hovedlenet tilsiger dem, med Fetalie for hele Sommeren eller for saalænge det behøves, samt anden Tilbehøring, til Flaaden, som skal sendes mod Sørøverne. Dat. ut supra. T. III. 456. Afskr. 95–96.
Til Jens Gregerssøn [Riber], Superintendent paa Færø. Kongen hilser alle Sogneprester og Sognedegne, som bygge og bo over alt Færø, og melder, at han er kommen i Forfaring, hvorledes en stor Part af dem har 4 eller 6 Kirker at gjøre Tjeneste i og dertil ere Sogneprester og Sognedegne, og mange Kirker findes, hvori kun 3 eller 4 Gange om Aaret gjøres nogen Gudstjeneste og for Sognefolket prædikes og læres Guds hellige Ord og Evangelium, fordi de ere forlenede med saa mange langt adspredte Kirker. Det befales derfor strengelig, at holde hver Søndag Tjeneste Aaret igjennem i en af Kirkerne, eftersom Superintendenten Hr. Jens Gregersen tilsiger, og alvorlig foreholde Sognefolket, at de besøge Sognekirkerne. Ingen af dem maa holde nogen Kapellan, uden Presten selv er boende paa Færø, ellers skal han have forbrudt sit Sogn og dertil straffes som den, der ikke vil agte Kongens Breve og Bud, og Superintendenten skal have Fuldmagt at sætte en anden Sogneprest i hans Sted. Desuden skal det menige Kleresi over alt Færø i alle Maader være Ordinantsen undergivet og rette sig efter, hvad Superintendenten dem derom underviser. Kongen har ladet aabne Breve udgaae til Almuen paa Færø, at de skulle tiende retfærdeligen, og give Kirken, Presten og Degnen hvis Rettighed som dem bør at gjøre. Kjøbenhavn (uden Dag) 1551. R. V. 537. Afskr. 311.
Hr. Willom Shyrincton, Ridder af England, tillades at skikke sine Fuldmægtige med 3 Skibe at løbe under Norge og doggere og bruge sit Fiskeri, til Kongen anderledes derom tilsiger, dog at han aarlig skal inden St. Hansdag Midtsommer fornøie Christoffer Galle, Embedsmand paa Steenvigsholm, paa Kongens Vegne 20 Jochimsdaler af hvert Skib, han i saa Maade udskikker under Norge at ligge og fiske udi Doggeri, og skal han med sit eget Folk og Baade bruge samme Doggeri, og ikke give noget til Kongen og Kronen af de Baade, han bruger dertil, uden alene af de tre Skibe. Skal han og med samme Skibe og Fiskeri ingen Handel bruge eller bruge lade, som kan være Kongens Undersaatter og andre Udlændiske til Hinder imod deres Privilegier og Friheder i nogen Maade. Ingen skal derfor gjøre ham eller hans Skibe Forfang. Dronningborg Onsdag post St. Luciæ virginis Dag (16 December) 1551. R. V. 538. Afskr. 312.
Til Christoffer Galle, at Kongen har meddeelt Hr. Willom Shyrincton Ridder og Johan Orauill af England Tilladelse til paa de i foregaaende Brev nævnte Vilkaar hver med 3 Skibe at fiske under Norge. Han skal derfor være dem behjælpelig at faae Karle tillige af de norske Indbyggere for deres Penge, at kunne løbe udi Søen med deres Doggerbaade, saa de kunne fange en Karl paa hver Doggerbaad, paa det at de Norske kunne lære deraf, hvorledes samme Fiskeri med Dogger tilgaar, og i Fremtiden selv bruge det. De fornævnte Engelske have ogsaa berettet, at der i Norge holdes mange Helligdage, og dermed kan deres Fiskeri blive forsømt; Christoffer skal derfor ikke tilstede deres Fiskere at holde flere Helligdage end Ordinantsen indeholder. Dat. som foreg. R. V. 538. Afskr. 312–313.
Til Claus Bilde, at skulle hugge Egetømmer til Koldinghuus og Dronningborg Slottes Bygning og holde det færdigt, til Kongens Skibe komme derefter, nemlig a. til Koldinghuus: Sparrer, 60 Træer, hvert Træ 18 Alen langt, Hanebjelker, 30 Træer, hvert 15 Al. langt og 30 hvert 11 Alen langt, samt til Karnappet 9, hvert 20 Alen langt; 30 Træer, hvert 10 Al. langt og 30, hvert 6 Al. langt, Alt 1 Fod og 1 Haandsbredde i hver Kant. b. til Dronningborg: Bjælker, 40 Træer, hvert 17 Alen langt, Stænger, 40 Træer, hvert 11 Alen langt, 1 Fod og 1 Haandbredde i hver Kant; til Løssholt 40 Træer, 12 Alens Længde, til Leidere 6 Træer, 18 Al. Længde; 2 Tylvter, 12 Al. Længde, 4 Tylvter, 10 Al. Længde, 2 Træer 11 Al. Længde, 2 Tylvter, 8 Al. Længde, 2 Tylvter, 14 Alens Længde, 12 Tylvter, 8 Al. Længde og 22 Tylvter, 6 Al. Længde; til Pæle 100 Træer, hvert 20 eller 18 Al. langt, til Hammer, 20 Træer, hvert 16 Al. langt, 1 Fod i Kanten. Dronningborg Onsdag efter Juledag (30 Decbr.) 1551. T. III. 479. Afskr. 97–98.
Til Claus Huitfeldt, at skulle hugge Furetømmer til Dronningborg og Koldinghuus Slottes Bygning: a. til Dronningborg: Bjelker, 80 Træer hvert 17 Alen langt, 1 Fod og 4 Finger tykt; Sparrer 80 Træer hvert 15 Alen langt, 1 Fod tykt; til Hanebjælker 40 Træer hvert 9 Alen langt, 1 Fod tykt, og 40 hvert 11 Al. langt og 1 Fod tykt; b. til Koldinghuus: Bjelker, 40 Træer, 17 Al. langt, 1 Fod og 1 Haandsbredde i Kanten. Tømmeret skal hugges i Kronens Skove, og kun hvis disse ei forslaa, skal der handles med Bønderne, hvor det Manglende kan være at faa. Dronningborg Onsdag efter Juledag (30 Decbr.) 1551.[93] T. III. 480. Afskr. 98 og 99.
Aabent Brev til Almuen i Skiens Syssel, at hugge det i foregaaende Brev nævnte Tømmer, saaledes som Claus Hvitfeldt tilsiger dem, og nedføre det til Strandbakken. Dat. som foreg. T. III. 476. 480. Afskr. 96. 989–99.
Til Christoffer Hvitfeldt. De lybske og andre vendiske Stæder have begjæret Stadfæstelse af sine Privilegier, og ville sende sine Fuldmægtige til Kjøbenhavn til Søndag efter St. Hans Dag førstkommende; da imidlertid den største Uenighed om disse Privilegier kommer af, at Stæderne „ville kjende dem for megen Rettighed inde“ i Norge, har Kongen tilskrevet Undersaatterne i Bergen, at de til den nævnte Tid skulle sende ned Lagmanden og 2 eller 3 af de mest agtede og forstandige Borgere med en vis Udskrift af Byens Privilegier, og skal da ogsaa Christoffer Hvitfeldt være tilstede for at undervise om al Leiligheden. Dronningborg Slot Thorsdag efter Valentini (18 Febr.) 1552. T. IV. 24. Afskr. 99–100. .
Til Christoffer Galle, af samme Indhold, kun at der fra Throndhjem kun skal nedskikkes Lagmanden og 2 Borgere. ib.
Brev til Bergen og Throndhjem, saaledes som i foranstaaende Breve til Christoffer Hvitfeldt og Christoffer Galle omtalt. Udat. (1552). T. IV. 30. Afskr. 100.
Til Jesper Friis at forskikke Hans Stygge 100 Tylvter Sagdeler, naar han sender Skib derefter. Udat. (1552). T. IV. 58. Afskr. 100.
Til Christoffer Hvitfeldt at skaffe Claus von Thyen 1200 Daler, som Kongens Skib blev solgt for i Amsterdam med Ladning og Alt. Dronningborg Thorsdag efter Lætare (31 Marts) 1552. T. IV. 67. Afskr. 100.
Christoffer Hvitfeldt fik Kvittants paa en Guldkjede og et Guldkors med nogen Ædelstene, vejede 101 ungarske Gylden, en Guldkjede med et Guldkors, 3 Guldringe, en stor Guldring med nogle Stene, som veiede tilhobe 132 rhinske Gylden, som han antvordede Kongen selv ind i hans Naades Kammer, hvilket Guld Superintendenten i Bergens Stift sendte Kongen. Cum claus. consvet. Dronningborg feria 6 post Lætare (1 April) 1552. R. V. 539. Afskr. 313.
Christoffer Galle fik Kvittants paa 26 dobbelte Dukater, 18 Guldgylden, 28 Maardskind og 4 Los. Dronningborg Tirsdag efter Judica (5 April) 1552. R. V. 540. Afskr. 313.
Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Kongelf fik Stadfæstelse paa deres Friheder og Privilegier lydende ligesom den Stadfæstelse, som Borgerne i Ebeltoft fik. Dronningborg Mandag efter Quasimodogeniti (25 April) 1552. R. V. 540. Afskr. 313.
Thomas Køping, Embedsmand paa Færø, skal have en Kvittants paa 13 smaa Pakker færøisk Vadmel, som han har forskikket ind i Skrædderstuen. Dronningborg Tirsdag efter Quasimodogeniti (26 April) 1552. T. IV. 85. Afskr. 101.
Jesper Friis skal have Kvittants paa 11 Loss og 32 Maard, som Kongen selv lod annamme og antvorde sin Skrædder. Dronningborg Tirsdag efter Quasimodogeniti (26 April) 1552. T. IV. 85. Afskr. 101.
Claus Bilde og Peder Hvitfeldt fik Breve at skulle være i Kjøbenhavn førstkommende St. Hansdag. Dronningborg Tirsdag efter Søndag Quasimodogeniti[94] (26 April) 1552. T. IV. 86. Afskr. 101.
Oluf Kalips fik Brev, at Kongen har undt ham Kronens Len Onsøen med Bønder, Tjenere og al sin Rente og Tilliggelse, til anderledes tilsiges, dog at han gjør Riget deraf tilbørlig Tjeneste og slig Afgift, som Peder Hvitfeldt Kansler og Jesper Friis Embedsmand paa Agershuus med ham paa Kongens Vegne enig vorder. Han skal holde Tjenerne ved Lov og Ret o. s. v. [med de sædvanlige Indskrænkninger om Jagt og Skovhugst.] Dronningborg Onsdag næst efter Quasimodogeniti Søndag [27 April] 1552. R. V. 540. Afskr. 313–314.
Mr. Frants Berg, Superintendent i Oslo Stift, har været for Kongen med et aabent beseglet Brev, som Kapitel og Kanniker i Oslo Kapitel have givet ham, hans Hustru og Arvinger paa et gammelt Steenhuus standende i Sortebrødrekloster der sammesteds sønden op til Læsehuset og østen ud mod Kirkegaarden, i Længde ved 40 Alen sønderud fra Læsestuen mod Domkirken og i Bredde 40 Alen, med sin Plads, som ligger østen ved til Conventstuen, hvilket Brev Kongen samtykker og stadfæster i alle Punkter og Artikler. Kjøbenhavns Slot Mandag efter Petri et Pauli ap. Dag (4 Juli) 1552. R. V. 541. Afskr. 314.
Til Christoffer Hvitfeldt, med det Første at sende til Kjøbenhavn 40 Skippund Bergfisk efter kjøbenhavnsk Vægt. Udat. (1552). T. IV. 131. Afskr. 103.
Til Søren Pederssøn, Lagmand i Trondhjem, at nyde og beholde Kronens Gaard paa Inderøen kaldes Saszaa [Saxhaug] med al sin Tilliggelse, Ager og Eng, Skov og Mark, Fiskevand og Fægang, som ham nu selv i Værge og Brug har, i hans Livstid, dog at være Kongen og Hertug Frederik huld og tro og Lensmanden paa Steenvigsholm hørig og lydig, o. s. v. Kjøbenhavn Tirsdag efter Canuti regis (12 Juli) 1552. R. V. 541. Afskr. 315.
Fru Ingeborg [Nilsdatter Gyldenløve], Peder Hanssøns Efterleverske, fik Kvittants, at hun har gjort Kongen god Rede og Regnskab for al Landskyld, Sagefald, Leding, Tiende, Kongeskatter, Gjengerdsskatter og alt Andet, som hendes Mand har oppebaaret og igjen udgivet fra det Første han blev Lensmand paa Agershuus og til den Dag han døde, og hvis Inventarium der fandtes der paa Slottet, det har hun leveret Jesper Friis, og hvad Peder Hanssøn er bleven Kongen skyldig, har han fra sig leveret og overantvordet, saa han eller hans Arvinger aldeles Intet ere Kongen skyldige efter hans Registers og Regnskabs Lydelse. Kjøbenhavn Tirsdag post Canuti regis (12 Juli) 1552. R. V. 542. Afskr. 315.
Hr. Laurits Madssøn, Provst i Tønsberg, har været for Kongen med et af Hr. Anders [Muus], fordum Biskop i Oslo, beseglet Pergamentsbrev, som han med Kapitlets Samtykke har udgivet lydendes, at Hr. Laurits maa beholde St. Laurits Kirke i Tønsberg med al sin Rente og Tilliggelse i hans Livstid, hvilket Brev Kongen nu stadfæster i alle Maader, dog hermed Resescen og Ordinantsen uforkrænkede. Kjøbenhavn St. Margaretæ Aften (19 Juli) 1552. R. V. 542. Afskr. 316.
Kongen forfarer, at naar nogen Kanniker i Norge dø, da dele og skifte de andre Kanniker samme Kannikedoms Rente imellem sig og tilskikke Kapellaner til de Prestegjelde, som de fra dø, og dermed adskille samme Kannikedoms Rente, og ei Nogen besøger Kongen derom. Cum inhibitione solita.[95] Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 543. Afskr. 316.
Manddrabere at have Leide i Helgeseter Kloster. Da Kongen erfarer, at det af gammel Tid har været Sædvane i Norge, at naar Nogen er kommen for Skade og har ihjelslaaet nogen Anden eller gjort nogen anden Gjerning, som han paa sit Liv var ufeilig for, saa han maatte rømme, da havde de nogle Steder, hvor de havde Tilflugt til og der vare sikkre og Ingen maatte dem hindre, saa har han undt og tilladt, at naar Nogen kommer for Skade i Throndhjems Stift og gjør Mandslet eller for nogen ærlig Sag bliver ufeilig, da maa han have Tilflugt til Helgeseter Kloster og der være fri og sikker uden al Hinder, indtil der bliver dømt paa hans Sag og Gjerning. Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 543. Afskr. 316.
Til menige Almue over alt Throndhjems Stift. Naar Superintendenten Mr. Hans Gaas besøger Sognekirkerne i sit Stift, da kan han ikke fuldkomme sin Reise, for han ingen god Fordelse kan bekomme, ligesom heller ikke Almuen ved hans Besøg i Sognekirkerne kommer tilstede og hører Guds hellige Ord og Evangelium og lader sig undervise til sin Sjæls Salighed, som hver al som størst Magt paaliggende er. De skulle derfor indfinde sig ved saadanne Leiligheder og desuden forde og fremme Superintendenten baade tillands og tilvands, saa tit han besøger Kirkerne paa Embeds Vegne, efter som af gammel Tid Sædvane været har. Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 543. Afskr. 317.
Om Gilder at holde. Da Kongen forfarer, at der i Throndhjems Stift holdes mange Gilder, som bruges i stor Uskikkelighed, Gud almægtigste til Vanære og mange af Undersaatterne til et ondt Exempel, har han, forat slig Uskikkelighed kan nedlægges, befalet Lensmanden og Superintendenten Mr. Hans Gaas, at hvor de forfare, at slige uskikkelige Gilder holdes, skulle de dem forandre efter den Skik, som derpaa gjort er i Bergens Stift, og efter saadan Skik skulle Undersaatterne rette sig. Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 543. Afskr. 317.
Om Degnebol. Kongen forfarer den store Uskikkelighed, som findes i Throndhjems Stift, at der ingen Sognedegne findes hos nogen Kirker, som kan hjælpe Presten at synge, at ringe Klokker og holde Kirken reen, eller i andre Maader gjøre slig Tjeneste, som en Sognedegn bør at gjøre. Forat der maa gjøres en anden Skik, saa at hvert Prestegjeld maa have Sognedegn; har Kongen bevilget og samtykt, at der skal udlægges af hvert Prestegjeld et føie Bol fra hver Kirke, som intet mindre kan rente end et Spand, hvilket Bol altid skal være og blive til et Degnebol, og dersom nogen af Sognefolket vil komme deres Sognedegn noget til Hjælp for hans Tjeneste og Umage, da skal det stande til dem selv, dog skal Ingen dertil nødes eller trænges. Kirkeværgerne skulle derfor strax med det Allerførste udlægge fra sig slige Kirkebol til en Sognedegns Værelse. Kjøbenhavns Slot St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 544. Afskr. 317–9318.
Til Kapitlet i Throndhjem. Da Prælater, Kanniker og menige Kapitel har ladet berette, hvorledes der undertiden gjøres dem Hinder paa hvis Rente og Rettighed, som ligger til Kapitlet og er tillagt, at de skulle dele og skifte dem mellem, har Kongen undt og tilladt dem at nyde, bruge og beholde al deres Rente og Rettighed, Intet undtaget, og Ingen at tage dem Noget fra, uden hvis dem kan vindes fra efter nogen Lov og Ret. Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 544. Afskr. 318.
Til Throndhjems Stift om Prestegaardes Bygning og Eiendom at komme til Kirken. Kongen forfarer, at Prestegaardene i Throndhjems Stift mangesteds storligen forfalde, og efter gammel Sædvane har været en Skikkelse derpaa gjort, saa Sognefolkene vidste, hvilke Huse paa Prestegaardene de skulde holde færdige og Presten sine Huse, og dermed blev Prestegaarden altid holdt ved god Hævd og Bygning. Han byder derfor Presterne og Sognemændene efter denne gamle Skik at holde hver sine Huse vedlige. Kongen har befalet Lensmændene at skulle have Fuldmagt hvert tredie Aar at lade besigte Prestegaardene, om de holdes ved Magt som andet Gods’s Bygning i Landet, og Forsømmelse heri skulle de straffe som ved bør. Sammeledes vil Kongen, at alle Kirkeværger skulle bygge alle Kirkejorder, eftersom bevilget og samtykt blev den Tid Hertug Fredrik, Kongens Søn, blev udvalgt Konge i Oslo, og desligeste efter den Skik og Ordning, som Hr. Claus Bilde Ridder og Rigsraad og Hr. Truid Ulfstand Ridder tilforn paa samme Kirkejorders Bygning gjorde, der de med Kongens Fuldmagt vare opskikkede, og hvor nogen Jord eller anden Eiendom er Kirken frataget, da skal Lensmanden det lade komme til Kirken igjen. Og hvem der skader Noget paa, da tale sig til med Rette, og siden gaa derom saameget som Norges Lov og Ret er. Disse Artiklers Overholdelse skulle Fogderne og Lensmændene hver i sit Len paasee. Kjøbenhavns Slot St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 547. Afskr. 321–322.
Kongen forfarer, at Throndhjems Domkirke er noget forfalden og kan ikke blive opbygget eller ved Magt holdes uden stor Hjælp, og for at den kan komme til Bygning og blive saa meget desbedre færdig, har han tillagt den efterskrevne Rente og gjort der slig Skik paa, som følger. Først skal 2 Kanniker og 2 agtede Mænd, som Lensmanden og Superintendenten dertil forordner, drage aarligen omkring til alle Sognekirker og dem besigte, om der gjøres Behov at bygges Noget paa, og hvilken Kirke som findes ikke at være bygfalden, den Kirkes Rente baade Landskyld, Tiende og anden Deel skal til gode Rede ydes og udkomme til Domkirkens Bygnings Behov, undtagen af de tvende Prælater, som er Truenes [Throndenes] og Tromsø. Sammeledes skal og Cathedraticam over hele Stiftet udgives til samme Kirkebygning, til anderledes derom tilsiges, dog undtaget deraf saameget, som Behov gjøres til Viin og Oblat. Desligeste har Kongen undt og tilladt, at de forfaldne Kirker, som staa i Throndhjems By, nu nedtages, og hvis Steen og Kalk derudi findes, maa bruges til Domkirken. Og forat al den nævnte Rente, Steen og Tømmer maa rettelig forvendes til Throndhjems Domkirke, skal der forordineres og tilskikkes 2 af Kapitlet og 2 andre skjellige Mænd, som skal opbære Renten og forestaa Kirkens Bygning, og aarlig derfor gjøre Lensmanden Regnskab for hvad de opbære og igjen udgive. Dette til Efterretning for alle Fogder, Embedsmænd, Kirkeværger og alle Andre. Kjøbenhavns Slot St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 548. Afskr. 322–323.
Hr. Jakob Præstø Slotsskriver og Kapellan paa Bergen- huus, fik Brev at maatte have og bruge Mandals Prestegjeld og det Kannikedom, som der tilligger, med al sin Rente og Tilliggelse i Stavanger Domkirke, som er ledigt efter Hr. Bertel, i hans Levetid, dog at han skal besøge samme Prestegjeld med en god lærd Mand til Kapellan, som kan forstaa Folket og undervise dem deres Sjæles Salighed og gjøre dem slig Tjeneste baade inden Kirken og uden, som en ret Sogneprest bør at gjøre, den Stund han er Slotsskriver paa Bergenhuus. Naar han ikke længer er Slotsskriver eller Kapellan paa dette Slot, da skal han residere og bo hos Stavanger Domkirke, og derhos gjøre slig Tynge og Tjeneste baade inden Kirken og uden som andre Kanniker sammesteds, og være Ordinantsen aldeles undergiven. Sammeledes skal han bygge og forbedre den Residents, som han dertil faaer, og altid holde den ved god Hævd og Bygning, og naar han ikke disse Artikler holdendes vorder, da skal han dermed have forbrudt dette Brev. Kjøbenhavn St. Margrete Aften (19 Juli) 1552. R. V. 549. Afskr. 323.
Til Borgemester, Raadmænd og menige Borgere i Throndhjem. Da Bergens og Throndhjems Fuldmægtige haardelig have beklaget sig hos Kongen, hvorledes der bruges stor Kjøbmandskab omkring deres Byer, besynderlig blandt Bønder, Prester og Fogder, hvilket er storlig til Hinder paa deres Næring og Bjering, har Kongen nu gjort slig Skik derpaa, at Ingen skal bruge Kjøbmandskab paa Landsbyerne [ɔ: Landbygderne] i Norge uden med deres eget hjemmefødte Kvæg og eget avlede Gods, dog [ei?] videre end til deres egne Huses og Gaardes Opholdelse. Fordrister sig Nogen til at bruge nogen Kjøbmandskab til Forprang, skal han have forbrudt Godset, som han handler med, samt 8 Ørtuger og 13 Mark. De, som ville bruge Kjøbmandskab i Norge, skulle flytte til Kjøbstederne og bruge det der og intet andetsteds. Fogder og Embedsmænd skulle derfor hver i sine Len have flittig Opseende hermed. Kjøbenhavn St. Marie Magdalene Dag (22 Juli) 1552. R. V. 545. Afskr. 318–319.
Til Borgemester, Raadmænd og menige Borgere i Bergen, at Kongen har undt og givet dem St. Hans Kirke og Kirkegaard med et Stykke Jord sammesteds, som strækker sig i Bredden fra Kirkegaarden og op i Marken 83 Alen, og i Længden af Vester i Øster 134 Alen, hvilken Kirke, Kirkegaard og Jord de skulle have og lade forbygge til et almindeligt Raadhuus der i Byen, og siden altid holde det ved god Hævd og Magt, og til des bedre at bygge og forbedre det gives dem Allehelgens Kirke at lade afbryde, og hvis Steen, Kalk og Tømmer, som findes i samme Kirke, at bruge til Raadhusets Bygnings Behov og til intet Andet at forvendes i nogen Maade. Kjøbenhavn Marie Magdalene Dag (22 Juli) 1552. R. V. 545. Afskr. 319–320.
Afsked,[96] som Kongen har givet Undersaatterne i Bergen og de vendiske Steder i Anledning af hines nu for Kongen fremførte Klager over disse. 1. Kongen har undt dem af Bergen at maatte bruge sin Seilads og Haandtering for Norden og Sønden, til de fange videre Besked eller derpaa bliver dømt; dog skulle de af Bergen ingen Fremmede tage i sit Selskab at haandtere for Norden[97]. 2. Dersom de af Bergen kunne have sin Haandtering med de Tydske, som bo i Bergen, sig til Gavn og Fordéel, det lader Kongen vel ske, og maa de af Bergen med deres Vare seile paa hvad Sted dem lyster, og med hver Mand ubehindret handle. 3. Skulle og de af Bergen i alle Maader lade sig finde venlige mod Tydsken og mod deres Privilegier ikke handle. 4. Ville de tydske Kjøbmænd ikke være Retten hørige og undergivne, men gjøre det som straffeligt er, skulle de Uhørsomme forfølges med Lov og Ret, og deres Navn og hvad de gjort have tilkjendegives Kongen. 5. Den Sise af Viin skal eskes og tages, som Privilegierne indeholde og Lovbogen derom udviser; hvilken sig derimod sætter, skal forfølges med Lov og Ret. 6. Om Bismervægt, Kramkister og om de Huse, som staa ved Stranden, og hvis anden Brøst som forhaanden er, vil Kongen efter Leilighed lade give Besked. 7. Kongen vil ogsaa lade befale de tydske Embedsmænd Skomagere, Skræddere og Andre, hvorledes de skulle holde sig, og vil Kongen ogsaa lade have et Indseende med de besværlige Vinterleier. 8. Kjøber den tydske Kjøbmand nogen Fetalie til Udskibning eller anderledes sig understaaer at ville handle mod Lov og Ret, i hvad Sag det være kan, da skal han derfor med Lov og Ret forfølges. Vil da Kjøbmanden ikke lade sig findes hørsom, men sig derimod sætter, da skal det gives Kongen tilkjende. 9. De vendiske Stæders Udsendte have og fortrøstet at ville befordre, at Borgerne af Bergen herefter ikke skulle forhindres fra at bruge deres Haandtering og Seilads med tilbørlige Friheder i de vendiske Stæder efter Privilegiernes Indhold. 10. Skal det og være dem af Bergen uforhindret for de tydske Stæders Skippere at fragte og med dem at lade overføre hvis de Behov have. 11. De af Bergen og Undersaatterne i Norge have den Frihed i Stæderne, som tydske Kjøbmænd have til Bergen. 12. Og skal alle Sager derhen holdes, at den tydske Kjøbmand mod Privilegier, Lov og Ret ikke skal besværes. Udat. (Fredag eft. Margareta? 1552). T. IV. 123. Afskr. 101–102.
Bescheid der Stadt Bergen. [Den tydske Text til Foregaaende]. Kjøbenhavn Fredag efter Margareta (22 Juli) 1552. T. IV. 161. Afskr. 104–105.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Efterdi Follo Len i Agershuus Len har ligget til Provstiet i Oslo, men Jesper Friis, Embedsmand paa Agershuus, nu har faaet Befaling at annamme Provstiet til Agershuus, fordi samme Len ikke derfra kan undværes, har Kongen derimod undt og forlenet Kansleren med Kronens Len Midsyssel, at have og bruge med al sin Rente og rette Tilliggelse, som Christoffer Hvitfeldt det nu til Bergenhuus Slot i Værge havde, til saalænge anderledes tilsiges, dog at han skal gjøre deraf slig Tynge og Tjeneste, som han efter sit Forleningsbrevs Lydelse skal gjøre Riget af det Len, som er lagt til Agershuus; ligesaa skal han holde Godset ved Hævd og Magt o. s. v. cum claus. consv. Kjøbenhavn St. Jacobi ap. Aften (24 Juli) 1552. R. V. 547. Afskr. 320–321.
Til Erik Valkendorff, at han maa til sig indløse fra Jens Splid Hardanger Len og Halsnø Kloster for den Sum Penge, som det for udi Pant stander, og det siden beholde, til det ham igjen afløses for samme Sum, dog at han skal gjøre deraf tilbørlig Tjeneste o. s. v. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn St. Jacobi ap. Dag (25 Juli) 1552. R. V. 546. Afskr. 320.
Den Samme fik samtidig Følgebrev til Hardanger Len og Halsnø Kloster. ib.
Til Jens Thomessøn, Cancelleriskriver, fik, kvit og fri uden al Tynge, til sin Underholdning det Præbende og Kannikedom i Oslo Domkirke, og den Rente i Hamars Domkirke, som faldt efter Mr. Ansteen, som han nu selv i Værge har, med al sin Rente og rette Tilliggelse udi hans Livstid, dog at holde Godset ved Hævd og Magt o. s. v. Kjøbenhavn Tirsdag post Jacobi ap. Dag. (26 Juli) 1552. R. V. 547. Afskr. 320. (jfr. ovenfor S. 97.)
Jens Thjellufssøn [Bjelke], Embedsmand paa Jæmteland, har havt for Kongen to velbeseglede Pergamentsbreve, som Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Nils Henrikssøn Ridders Efterleverske, har udgivet, det første lydende, at hun har undt og givet ham og hendes Datter Lucie Nilsdatter Tiendegaver og Fjerdingsgaver efter Norges Lov af alt det Gods og Penge, som hende er tilkommen efter hendes Fader og Moder; det andet Pergamentsbrev lydende, at Fru Ingerd har undt og opladt Jens Thjellufssøn og Lucie Østeraad og Østeraads Gods, som er det Gods i Yrjens Prestegjeld liggende. Disse Breve har Kongen fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet at blive ved Magt i alle deres Punkter og Artikler, til Nogen kommer for ham med bedre Beviisning. Kjøbenhavn Vor Frue Dag Nativitatis (8 September) 1552. R. V. 549. Afskr. 323–324.
Til Claus Bilde, at bestille forskjelligt Tømmer til Kjøbenhavns Bygnings Behov, deriblandt til Urtegaarden og Taarnet. Kjøbenhavn Mandag efter vor Frue Dag Nativit. (12 Septbr.) 1552. T. IV. 131. Afskr. 103.
Til Christoffer Hvitfeldt at kjøbe og strax nedsende til Kjøbenhavn 30 Basser, som kunne skyde med 1 Lod, og hver Basse med 3 Kanner. Kjøbenhavn Tirsdag efter Nativit. Mariæ (13 Sept.) 1552. T. IV. 133. Afskr. 103.
Om Folk at udgjøre til Island. Kongen har for nogle Aar siden tilsagt Undersaatterne paa Island til deres Kirkers og Skolers Bygning at ville sende dem to Skibsladninger Tømmer; han har derfor nu befalet Jesper Friis paa Agershuus at fragte to Skibe, lade dem med Tømmer og skikke dem til Island, og Breve sendes til flere Lensmænd at udmande Skibene, nemlig Erik Ugerup med 3 væragtige Mænd, Peder Stygge 4, Claus Hvitfeldt 4, Hr. Gude Galle 6, Bent Bilde 4, Peder Hvitfeldt 6 og Christen Munk 6, tilsammen 33 Mand. Fetalie skal hver Mand medføre, saamegen han behøver til Reisen frem og tilbage. Dat. St. Michaelis Dag (29 Septbr.) 1552. T. IV. 137. Afskr. 103–104.
Til Jesper Friis paa Agershuus, at skaffe 20 eller 30 af de største Træer til Skibsmaster, hvor Anders Skibsbygger kan bekomme dem der udi Landet enten paa Kronens [Skove] eller andensteds, 4 Tylvter Bjelker, hver 18 Al. lang og 1 Al. paa Kanten, 21⁄2 Tylvt, hver 16 Al. lang og 1 Al. paa Kanten, 1 Tylvt og 4 Stykker 20 Al. lang og 1 Al. paa Kant, 1 Tylvt eg 2 Stykker 22 Alen lang og 1 Al. paa Kant, og melde Anders Skibsbygger, til hvilket Ladested de ere førte. Kjøbenhavn Løverdag efter Michaelis (1 Oktbr.) 1552. T. IV. 137. Afskr. 103.
Til Claus Hvitfeldt, i lige Maade om 20 eller 30 Master, som kunde bekommes nogensteds deromkring. Dat. som foreg. ib.
Palle Grubbe fik Brev paa Dragsmarks Kloster, som Jens Ulfstand sidst i Værge havde, at nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere, Rente og Tilliggelse uden al Afgift ad gratiam, dog at gjøre deraf tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consvet. Onsdag efter St. Dionysii Dag (12 Oktbr.) 1552. R. V. 552. Afskr. 324.
Til Peder og Jørgen Bilde. Deres afdøde Fader[98] havde to af Norges Krones Len, men Kongen veed ikke, hvilken Afgift han skulde betale af samme; ligeledes oppebar han Kronens Rettighed af de to Len og alt hans og hans „bornne“ [Børns?] Gods der. De skulle derfor strax opsøge de Breve, Faderen havde paa disse Len og paa Kronens Rettighed deraf, og med klare Registre sende dem til Kongen. Kjøbenhavn Fredag efter Dionysii (18 Octbr.) 1552. T. IV. 168. Afskr. 106.
Mads Maun i Tønsberg Len fik Brev til Bent Bilde. Den Første har beklaget sig over, at Erik Ugerup har fortrængt ham med Kone og smaa Børn fra en Gaard i Lenet, og den Dom, som i den Anledning er gaaet dem imellem, skal ikke være dømt efter begges Beviisninger, da han ikke har kunnet faa Beviisning i Sagen for Erik Ugerups Magts Skyld. Bent Bilde skal derfor strax skriftlig melde Kongen hele denne Sags Sammenhæng. Nyborg Fredag efter Luciæ (16 Decbr.) 1552. T. IV. 185. Afskr. 106.
Til Jesper Friis, at have i Forraad 100 Tylvter Sagdeler og 3000 Lægter til Bygningen paa Dronningborg, og lade Hans Stygges Skib faa fuld Ladning, naar det kommer derefter. Relator Hans Stygge Høvedsmand paa Dronningborg. Nyborg Onsdag efter Nytaarsdag (4 Januar) 1553. T. IV. 189. Afskr. 106–107.
Til Christoffer Hvitfeldt. De Lybske og andre vendiske Steder have af Kongen begjæret, at der maa berammes en Dag i Danmark, for at de ved sine Fuldmægtige kunne handle til endelig Ende den Uenighed og Tvedragt, som er mellem Kongens Undersaatter og dem om Kontoret i Bergen og andensteds. Kongen har nu hertil berammet Helligtrefoldigheds Søndag førstkommende, og Christoffer Hvitfeldt skal derfor den Dag være tilstede i Kjøbenhavn tilligemed en Borgermester eller Raadmand af Throndhjem. Kongen har ikke, som først paatænkt, villet skrive derom til Undersaatterne i Bergen og Throndhjem, for at ikke Sagen skulde rygtes, og Christoffer Hvitfeldt skal holde den hemmelig hos sig selv. Angaaende hvad Kong Gustaf af Sverige har skrevet om Norrbotten, kan han forfare al Leiligheden af den medfølgende Udskrift; og han maa til Mødet i Kjøbenhavn ogsaa medtage al Besked om den Sag baade Breve og andet, som han veed dertil nødvendigt, for at Kongen fuldstændigt kan lære den at kjende og vide, hvad han skal svare. Nyborg Mandag efter Kyndelsmesse Dag (6 Februar) 1553. T. IV. 220. Afskr. 112.
Til Claus Bilde, at lade hugge til Kongens Behov 50 Egebjelker, hver 20 Alen lang og noget over en Fod paa Kanten, og 40 Sperretræer, hvert 18 Alen langt og 11⁄2 Kvarteer paa Kanten, og nedføre dette Tømmer til Ladestedet. Nyborg Tirsdag efter purificationis Mariæ (7 Februar) 1553. T. IV. 206. Afskr. 107.
Til Kong Gustaf i Sverige. Han har i sin Skrivelse fra Kalmar af 30 Novbr.[99] tilkjendegivet, hvorledes Christopher Hvitfeldt, Embedsmand paa Bergenhuus, skal ville drage fra Sveriges Rige nogen Rettighed af Norbotten ved Grændsen, hvor Sverige, Norge og Rusland støde sammen, og ligeledes skal der være skeet nogle svenske Undersaatter Uret paa det danske Land Gotland af Lensmanden og Strandfogderne der. I Anledning heraf vil Kongen strax i disse Dage skikke Bud til Lensmændene Christoffer Hvitfeldt og Otto Rud og lade forfare al Leiligheden, og senere meddele den svenske Konge Besked. Det skeer ikke med Kong Christians Villie eller Befaling, at Lensmændene eller andre af hans Undersaatter foretage Noget, som de ikke have Ret til, mod den svenske Konge eller hans Undersaatter. Forsaavidt Kong Gustaf begjærer, at Klerkeriet i Sverige og besynderligen i Linkøping Stift maatte blive ved den Jurisdiction, som de have paa Gottland, gives kjærligen tilkjende, at Klerkeriet i Sverige ingen Jurisdiction eller Rettighed har havt paa Gottland hverken i afdøde Kong Fredriks Tid eller under tidligere Konger, saavidt Kong Christian har erfaret, men denne Sidste tvivler ikke om, at Kong Gustaf vel veed, at Erkebispen i Lund har haft Primatrettighed over alle de Geistlige i Sveriges Rige, og det begjæres derfor, at den svenske Konge vil forskaffe Erkebispedømmet i Lund at nyde denne Ret, som det har haft af gammel Tid. Hvor Kong Christian kan bevise Kong Gustaf Villie, Venskab og broderligt Naboskab, skal han altid findes villig. Nyborgs Slot Tirsdag efter Kyndelsmesse (7 Februar) 1553. T. IV. 206. Afskr. 107–108.
Til Borgermester og Raadmænd i Oslo. Jesper Friis har underhandlet med flere af Oslo Borgere om at løbe til Island med to Skibe med Sparrer og Deler, men 400 Daler til Fragt af hvert Skib synes formeget, hvorfor de skulle underhandle med dem, der have Skibe, om en skjellig Fragt, og Kongen vil da betale efter deres Bestemmelse. Nyborg Onsdag efter Vor Frue Dag Kyndelsmesse (8 Februar) 1553. T. IV. 208. Afskr. 108.
Til Jesper Friis. 1. Det foregaaende Brev om Fragten for Skibene til Island sendes ham. 2. Han har givet tilkjende, at Undersaatterne i Agershuus Len ikke ville optinge og give Penge for Gjæsteri; i denne Henseende skal han forhandle med Lempe, at Nogle ville først optinge, og den, som ikke vil, kan han lade gjæste, som det har været sædvanligt. 3. Et Brev medsendes til Christoffer Hvitfeldt af magtpaaliggende Indhold, og det skal derfor ufortøvet Nat og Dag bringes ham ihænde med et sikkert Bud. 4. Der skal i Hr. Gude Galles Len være strandet nogle Fade med „Sabbelfoder.“ Kongen sender nu Fadenes Mærke, og Jesper Friis skal undersøge dette hos Gude Galle, til hvem ogsaa Brev medfølger, og vise ham Mærket, og skulde Foderet findes enten i Gude Galles eller Jesper Friis’s Len, da skal det strax nedsendes. Nyborg Onsdag efter Kyndelsmesse (8 Febr.) 1553. T. IV. 209. Afskr. 108–109.
Til Gude Galle angaaende det i forrige Brev nævnte Sabbelfoder. Dat. som foreg. T. IV. 211. Afskr. 110.
Til Jesper Friis. Nærmere Oplysning om de Skibe, han skal bestille til Island. Efterdi det Folk, som Lensmændene skulle udgjøre, ikke kan bruges til Baadsmænd, skal han forskrive Lensmændene til sig og handle med dem, at de udgjøre Halvdelen saameget Fetalie, som deres Folk paa Islandsreisen behøve, og for den halve Fetalie, for hvilken de forskaanes, skulle de udgjøre halv saa mange Baadsmænd, som de have faaet Skrivelse om. Kongen vil ikke have nogen Bekostning med Fetalien og Baadsmændene, men Lensmændene skulle bekoste det alene. Nyborg Onsdag efter purific. Mariæ (8 Febr.) 1553. T. IV. 211. Afskr. 109–110.
Christoffer Hvitfeldt fik Følgebrev til Færø. Da Thomas Køppen, som sidst var forlenet med Færø, nu er død, har Kongen lagt samme til Bergenhuus Slot, og Christoffer Hvitfeldt skal have Undersaatterne der i Værge og Forsvar; de skulle derfor svare ham og give ham eller de Fogder, han tilskikker dem, sin aarlige Landskyld, Sagøre og al anden Rente og Rettighed, som de pleie og pligtige ere at give. Han skal aarligen gjøre Kongen Regnskab derfor og holde dem ved Loven. Nyborg Løverdag efter Søndag Esto mihi (18 Februar) 1553. R. VI. 546. Afskr. 326.
Til Christoffer Hvitfeldt. Da Thomes Kjøping til Hamburg nu er død, sender Kongen Chr. Hvitfeldt Følgebrev til Færø, at Geistlige og Verdslige skulle svare ham paa Kongens Vegne til Bergenhuus, og han skal derfor strax sende sin Foged med et Skib did til Landet og annamme det. Kongen sender ham ogsaa et Brev om nogle andre Ærinder og Hverv, om hvilke han før har sendt to Breve,[100] som han ikke er vis paa ere komne frem. Nyborg Løverdag efter Søndag Esto mihi (18 Februar) 1553. T. IV. 218. Afskr. 110–111.
Til Jesper Friis. Da han har berettet, at Iver Jenssøn [Jernskjeg], er syg og skrøbelig, og derfor ikke kan drage den Reise til Island, sender Kongen et Brev til Oluf Kalips, at denne skal reise i hans Sted. Instructioner medfølge lydende paa dem begge. Udat.[101] (1553. T. IV. 220. Afskr. 111.
Til Olaf Kalips, at han, naar Jesper Friis tilsiger ham, skal være Høvedsmand paa et af de Skibe, der skulle løbe til Island; Jesper Friis vil da overgive ham Kongens beseglede Instruction om, hvad han skal udrette paa denne Reise.[102] Udat. (1553). ib.
Brev til Borgermester og Raad i Kjøbenhavn, som have andraget om, at de nu efter Thomes Køpings Død maa beholde Kjøbmandsskab og Seilads uhindret ogsaa af den, der faaer Færø i Forlening efter ham, at Kongen har lagt Færø under Bergenhuus, og at det skal være Undersaatterne i Danmark og Norge frit for at handle der. Nyborg Tirsdag efter Invocavit (21 Febr.) 1553. T. IV. 221. Afskr. 112–113.
Til Peder Hvitfeldt. Da Kongen agter med det Første at afsende Poul Hvitfeldt til Island i flere Ærinder, deriblandt ved Althinget at hjælpe Alle til Ret efter Norges Lov, og han ikke bør komme alene, men med En, der er forfaren i den norske Lov, skal Peder Hvitfeldt paa Kongens Vegne handle med Jon Simonssøn Lagmand i Mandal om at følge med et af de Skibe, som skal løbe fra Oslo til Island for Norden, og rette sig efter Poul Hvitfeldts Befalinger. Nyborg Onsdag efter Reminiscere (1 Marts) 1553. T. IV. 226. Afskr. 113.
Til Otto Stigssøn. De Lybske og andre vendiske Stæder have berettet, at mange Skalke og Sørøvere have ligget under Otto Stigssøns Len [Agdesiden], og der byttet og partet det Røvegods, de have taget fra den søfarende Mand, samt at hans Tjenere og Folk have kjøbt og partet med dem, og især hans Foged Hans von Bremen og en Prest ved Navn Hr. Michel. Otto Stigssøn skal derfor møde i Kjøbenhavn Trefoldigheds Søndag førstk. tilligemed de to nævnte Mænd, hvis han ikke vil svare til deres Gjerning, og medtage de Breve og Beviisning derimod, som han maatte have. Cum clausulis consvetis. Nyborg Thorsdag efter Reminiscere (2 Marts) 1553. T. IV. 229. Afskr. 114.
Samtidig fik Jesper Friis Brev fra Nyborg med Iver Jenssøns Svend, Nat og Dag usparet med et eget vist Bud at sende det foregaaende Brev til Otto Stigssøn. ib.
Til Christoffer Hvitfeldt. Da Elisabeth, Thomas Køppens Hustru, har faaet Brev paa at maatte beholde Færø et Aar efter hendes Huusbondes Død, skal han lade hende følge den Rente og Rettighed, som tilkommer hende, og tilsige Fogderne der paa Landet at være hende behjælpelig med at bekomme sin udestaaende Gjæld. Nyborg Thorsdag efter Søndag Lætare (16 Marts) 1553. T. IV. 236. Afskr. 114–115.
Til Jesper Friis. Kongen har faaet Skrivelse fra Peder Hvitfeldt, Norges Kansler, Erik Ugerup, Iver Jenssøn og Christen Munk, at det Folk og den Fetalie, som de, efter hvad Jesper Friis paa Kongens Vegne har handlet med dem, skulle udgjøre til de Skibe til Island, ikke vil beløbe sig høiere end til 1 Skib. Jesper Friis skal derfor finde Raad paa Kongens Vegne at udgjøre saa mange Baadsmænd og saa megen Fetalie, som der vil fattes til det andet Skib. Kongen har dog tilskrevet de nævnte Mænd, at de ville udgjøre nogen ydermere Hjælp til det andet Skib, enten med Fetalie eller Baadsmænd, forat Omkostningerne ikke alene skulle komme Kongen til, og Jesper Friis skal derfor forhandle med dem derom, hvad han kan faa af dem med deres gode Villie og ikke ellers. Dat. Nyborg Fredag efter Judica (24 Marts) 1553. T. IV. 239. Afskr. 115.
Til Peder Hvitfeldt, Erik Ugerup, Iver Jenssøn og Christen Munk om forøget Hjælp med Baadsmænd eller Fetalie til det andet Skib til Island, af Indhold som i foregaaende Brev antydet. Dat. som foreg. T. IV. 240. Afskr. 115.
Christen Munk, Embedsmand paa Hamargaard, har ved Kansleren Johan Friis til Hesselager tilkjendegivet, at det vil koste storligen at opbygge det Taarn paa Hamargaard og ligesaa at bygge og forbedre Oslo Kloster, og han frygter, at han, naar han har bygget Taarnet og Klosteret, skal blive af dermed, og disse overgives til en Anden; Jesper Friis har desuden faaet det beleiligste Gods fra Klosteret, og har oppe i Landet udlagt ham noget andet Gods til hans Skade. Christen Munk har derfor ved Kansleren begjæret, at der maatte undes ham nogen Tids Brev enten paa Hamar Gaard eller paa Klosteret. Kongen byder ham efter de modtagne Befalinger at foretage de nævnte Byggearbeider med største Flid, og han agter ikke at tage Forleningerne fra ham til hans Skade, men vil altid være ham en naadig og gunstig Herre. Nyborg Fredag efter Judica (24 Marts) 1553. T. IV. 241. Afskr. 115–116.
Christoffer Galle fik Brev paa Rygge, Aabygge og Ide Skibreder, som hans Fader Hr. Gude Galle nu i Værge har, at annamme efter Faderens Død, hvis han ham overlever, og indtil anderledes tilsiges, dog ei at forhugge Skoven, men frede Jagten o. s. v. Nyborg Vor Frue Dag Annunciationis (25 Marts) 1553. R. VI. 546. Afskr. 326.
Til Claus Hvitfeldt, at Brevviserne Wolf Dost, Casper Auersprecher, Lucas Trub, Ossel Ulrich og Simon Fiitler hos Kongen have begjæret at maatte bruge Bergverket i Norge, forat de sig desbedre kunne nære og bjerge. Kongen tillader det, dog vil han Intet til Bergverket bekoste Nyborg Tirsdag efter Palmesøndag (28 Marts) 1553. T. IV. 243. Afskr. 116.
Christoffer Galle fik Kvittants for alle Indtægter m. v. af Steenvigholms Slot og Throndhjems Gaard for Aaret 1546 Fastelavn, da han samme Len modtog, og til St. Michels Dag 1552, da han blev Slottet og Lenet kvit. Nyborg Skjærthorsdag (30 Marts) 1553. R. VI. 547. 548. Afskr. 326. 327.
Hr. Gude Galle Ridder fik Kvittants paa 120 Maard, som han havde antvordet fra sig i Kongens Skrædderkammer, som var kommen til Vrag i hans Len. Nyborg Skjærthorsdag (30 Marts) 1553. R. VI. 547. Afskr. 327.
Jesper Friis fik Kvittants paa 3 Losse og 20 Maard, som han lod fra sig antvorde ind paa Kongens Skrædderkammer paa Regnskab. Dat. ut supra. 1553. R. VI. 548. Afskr. 327.
Til Mads Christenssøn, Slotsskriver paa Agershuus, at maatte have og bruge det Gods, som laa til St. Annæ Gilde i Oslo, som han nu selv i Værge har, med al dets Rente og Tilliggelse for Livstid, dog at være Kongen og Hertug Frederik huld og tro og Lensmanden paa Agershuus underdanig, og holde Godset ved Hævd og Magt. Dat. ut supra (30 Marts) 1553. R. VI. 548. Afskr. 327.
Til Christoffer Galle, at Kongen har givet Borgermester og Raadmænd i Skjelskør til Pæler til en Bro, de ville bygge ved deres By, 4 Tylvter Egetræer hvert 18 Alen langt, hvilke han skal holde rede, til deres Skib kommer derefter. Roskilde St. Bodilsdag (17 Juni) 1553. T. IV. 255. Afskr. 116.
Til Simen Stoell. Da et Kannikedom i Stavanger Domkirke, kaldet Stokke Præbende, nu er ledigt efter Hr. Thorkel Wundssøn, har Kongen undt ham samme med al sin Rente og Tilliggelse for Livstid, dog at han residerer hos Domkirken og gjør slig Tynge og Tjeneste inden Kirken og uden, som andre Kanniker der, og er Ordinantsen og Kapitlets Statuter undergiven, bygger og forbedrer den Gaard og Residents, han til Kannikedommet faaer, og holder den ved Magt. Han skal holde Tjenerne dertil ligge ved Lov og Ret, ikke udfæste dem, saalænge de yde deres Afgifter, og ikke besvære dem med noget nyt Huusbondshold eller paalægge dem nogen ny Besværing paa andre Maader. Holder han ikke disse Artikler, har han dermed forbrudt dette Brev. Kjøbenhavn Tirsdag næstefter St. Hans Dag Midtsommer (27 Juni) 1553. R. VI. 549. Afskr. 327–328.
Til Herman Madssøn, at Kongen har undt ham Kronens Gaard Munkeby, som han nu selv iboer, med al Tilliggelse uden Afgift for Livstid, dog at være Kongen og Hertug Frederik huld, og Lensmanden i Dragsmarks Kloster hørig og lydig, bygge Gaarden og ei forhugge Skovene. Efter hans Død skal Gaarden med al sin Bygning og rette Tilliggelse kvit og fri uden al Hinder igjen komme til Kronen. Kjøbenhavn vor Frue Aften Visit. (1 Juli) 1553. R. VI. 550. Afskr. 328.
Christoffer Hvitfeldt fik Kvittants paa noget Sølv, som han lod antvorde ind i Kongens Kammer, som Superintendenten i Bergens Stift antvordede ham, nemlig forgyldt Sølv, forarbeidet i Støbe og andre Drikkekar 291⁄2 lødig Mark 3 Lod, hvidt Sølv forarbeidet i Støbe, Skaaler, Røgelsekar og Kander 471⁄2 lødig Mark 51⁄2 Lod, en Bispestav, veiede 16 lødig Mark, Paviment og forbrændt Sølv 111⁄2 Mark 3 Lod, 2 „szuinder“ Biskopshatte med Ædelstene, som Superintendenten havde beseglet udi en Pose, en Træbolle beslagen og forgyldt med 6 Lod, 3 store Horn, beslagne og forgyldte, og 2 smaa Horn, beslagne og forgyldte. Kjøbenhavn Thorsdag efter Vor Frue Dag Visitationis (6 Juli 1553). R. VI. 550 og 596. Afskr. 329.
Til Jesper Friis, at bestille ind paa [Skibet] „Strudsen“ og sende til Kjøbenhavns Slot 6 Tylvter stor Begerholt, som er „tne stort“ og „half tne stort.“ Kjøbenhavn Tirsdag efter Canuti regis (11 Juli) 1553. T. IV. 258. Afskrift 117.
Axel Gynterberg fik Brer paa Reins Kloster efter Fru Ingerd Hr. Nils Henrikssøns Død, hvis han hende overlever, indtil Kongen anderledes tilsiger. Naar han har overtaget Klosteret, skal Afgiften nærmere fastsættes. Kjøbenhavn Løverdag efter Knut Konges Dag (15 Juli) 1553. R. VI. 550. Afskr. 329.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Kongen erfarer, at han, siden han fik Mandals Len, tilsteder Tydskere og andre Fremmede at ligge der og bruge deres Handel og Kjøbmandskab, endog de ikke have noget Privilegium derpaa, og Kongens Undersaatter er dermed „forskott“ med deres Næring. Han skal derfor for Eftertiden alene tilstede Kongens Undersaatter saadant, efterdi Tydskere og andre Udlændinger, naar de en Tid lang have haft sin Handel der, regne det til deres Privilegier. Han skal heller ikke besvære Undersaatterne med nogen Told eller anden Byrde yderligere, end der har været fra Arilds Tid. Relator Johan Friis Kansler de Hesselager. Kjøbenhavn Søndag efter Kanuti (16 Juli) 1553. T. IV. 258. Afskr. 117.
Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, har berettet, at han har megen Umage og stort Arbeide af sin Lagmandsbefaling og liden Løn derfor om Aaret, hvorfor Kongen har undt og tilladt, at han aarlig opbærer af Bergenhuus Slot 50 Mark Pendinge, til anderledes tilsiges; denne Sum skal derfor Lensmanden lade fornøie ham. Kjøbenhavn 19 Juli 1553. R. VI. 551. Afskr. 329.
Aabne Breve til Norge om Skat. Til alle Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst de tjene eller tilhøre, som bygge og boe over alt N. Stigt. Paa Grund af den store farlige Tid, som begiver sig udi Tydskland med Krige og Krigsfolks Forsamling, kan man ikke vide, hvad Kongens Riger og Lande hasteligen paakomme kunde. Kongen har derom beraadslaget med menige Danmarks Riges Raad, som for at Kongen kan sidde udi god Forraad, om Noget hastigt paakom, har bevilget og samtykt en almindelig Landskyld og Hjælp at oppebære af menige Rigens Indbyggere, Bønder og Almue over alt vort Rige Norge udi saa Maade, at hver 20 Landboer skal lægges udi Læg sammen og skal give 20 Jochimsdaler, den Rige hjælpe den Fattige, og hver jordegen Bonde skal give Halvdelen af sin visse Rente, som han her af alt hans jordegne Bondegods udi dette Aar. Sammeledes skal alle de, som egne Skib have, desligeste Skippere og Styremænd, som paa Landet bo, hver give efter deres Evne og Formue, og som Lensmanden med dem derom tileens vorder, og skal Ingen være fri for samme Skat og Hjælp. Denne Skat skal være ude med det Allerførste, og skal os elskelige N. vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot N. eller hans Fuldmægtige lade skrive samme Skat over alt forskrevne N. Stift, saavidt som han over samme Stift Befaling har, og lægge Bønderne i Leg sammen, at den Rige hjælper den Fattige og det gaar ligeligen til uden Vild, og derefter samme Skat og Hjælp opkræve og oppebære og siden fremdeles med klare Register og Mandtal fra sig overantvorde, og skal Almuen være fri for Skriverpenge. Thi beder Kongen Alle og hver særdeles strengeligen byder, at de med det Allerførste paa beleilig Tid og Sted, naar og hvor Lensmanden tilsiger, møder og af ham eller hans Fuldmægtig lader sig for samme Skat skrive og lægge udi Læg sammen, og siden fremføre og udgive samme Skat og antvorde den til Lensmanden eller hans Fuldmægtig, saa det visseligen fremkommer med det Allerførste. Kongen vil igjen ramme og vide Alles Gavn og Bedste, som han sine troe Undersaatter pligtig er. Kjøbenhavn St. Marie Magdalene Dag (22 Juli) 1553. T. IV. 296. Afskr. 119–120.
Herefter følger hvilke Lensmænd skulle oppebære samme Skat og udi hvilke Len hver oppebære skal:
Hr. Claus Bilde fik 2 Breve til Baahuus Len og Viken, at oppebære af hver 20 Landboere 20 Daler eller 40 Lod Sølv, hver jordegne Bonde Halvdelen af den visse Rente af alt hans jordegne Bondegods i dette Aar; hver som eget Skib haver samt Skippere og Styrmænd, som paa Landet bo, give hver efter deres Evne og Formue, eftersom der staar i forskrevne aabne Brev.
Jesper Friis fik lignende Brev til Oslo Stigt, ligesaa et til alt Hamars Stigt og et Brev til Stavanger Stigt, saa vidt han har Befaling over samme; ligesaa til Tønsberg Len, til Aabygge, Ide og Rygge Skibrede, til Skiens Len, til Frølands Skibrede, til Onsø Skibrede, til Hamargaard samt 6 aabne Breve til Agershuus Len, alle ligesom Brevene til Claus Bilde.
Christoffer Hvitfeldt fik Brev til Bergens Stigt af samme Indhold, et Brev til Færø, at hver Mand giver to Færøs Gylden, et Brev til Throndhjems Stigt, saa vidt han har Befaling over samme, at oppebære af hver 20 Landboere 20 Jochimsdaler; hver jordegen Bonde giver Halvdelen af den visse Rente af alt hans jordegne Bondegods i dette Aar; hver Bonde, som boer udi Værene og udroer og bruger sit Fiskeri, give, 2 Voger Fisk; hver Fiskedreng, som har sin Lod med Fiskeredskab, give 1 Vog Fisk; Skippere og Styrmænd, som bo paa Landet, give hver efter sin Evne og Formue. Til Sundmør Len ligesaa, til Lister Len ligesaa, ti Andenes lydende paa Fisk alene; til Hardanger Len, Midsyssel Len, Nordfjord, 6 Breve til Bergenhuus Len, alle som ved Claus Bilde anført; et Brev til Throndenæs, at hver Mand skal give 2 Voger Fisk, hver som har eget Skib samt Skippere og Styrmænd paa Landet efter Evne.
Evert Bild fik ligelydende Brev til Throndhjems Stift, saa vidt han har Befaling over samme, og til Jemteland, at hver 20 Landboere give 20 Jochimsdaler o. s. v., til Romsdals Len og Ytterøen, at hver Mand giver 2 Voger Fisk og hver Fiskedreng som ovenfor, 4 Breve til Stenvigsholms Len, at hver 20 Landboere give 20 Jochimsdalere (o. s. v. som ved Claus Bilde). T. IV. 297–300. Afskr. 120–122.
Følgebrev til de nævnte Hovedlensmænd om Skatten. De skulle, strax de have modtaget den, sende den til Rigsraaderne Byrge Trolle og Peder Oxe i Nestved. Hvor Undersaatterne ikke kunne give Penge, skulle de give Varer for et skjelligt Værd og Lensmændene forvende disse til Kongens Gavn og Fordeel. Lensmændene skulle ikke tilstede nogen Borgere, Fogder, Prester eller Andre at handle med Bonden udi de Maade, paa det at Undersaatterne ikke dermed skulle besværes og ikke faa uden halv Værd for deres Varer. I de medsendte Missiver til de Lensmænd, som have Len i den Tilskrevnes Stigt, befales det hver i sit Len at være behjælpelig ved Skattens Udkrævning. Kjøbenhavn St. Mariæ Magdalenæ Dag (22 Juli) 1553. T. IV. 300. Afskr. 122–123.
Befaling af samme Dag til Lensmændene i de mindre Len om at efterleve Hovedlensmandens Paalæg angaaende Skattens Indfordring: Bent Bilde (Tønsberg Len), Claus Hvitfeldt (Skiens Len), Hr. Mogens Gyldenstjerne (Skeberg og Tune Skibrede), N. (Raade Skibrede), Oluf Kalips (Onsø Skibrede), Iver Jenssøn (Frølands Skibrede), Christoffer Galle (Aabygge, Ide, Rygge Skibrede), Christen Munck (Hamar Gaard og Gods), Erik Valkendorf (Hardanger Len), Thrond Benkestok (Sundmør Len), Otto Stigssøn (Lister Len), Poul Hvitfeldt (Nordfjord Len), Jon Testesen [Teiste] (Andenes), Jens Tillufssøn (Jemteland og Tuterøen), Peder Pederssøn (Børsen Len, Skogn, Bodvig), N. (Huseby Gaard og Len), Peder Stygge (Ingedals Skibrede), Fru Ingerd, Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, (Romsdalen). T. IV. 300. Afsk. 123–124.
Kjøbstæderne i Norge [som fik Skattebrev?]: Throndhjem, Bergen, Stavanger, Tønsberg, Oslo, Salsborg, Oddevald, Kongelf, Marstrand, Skien. ib.
Jesper Friis har begjæret aabent Brev til Undersaatterne i Agershuus Len om, at de skulle føre Kronens Part af Tienden til Agershuus, og har derhos skrevet om Tienden, at den af gammel Tid har været skiftet i 4 Dele, og den fjerde Part er kommen til fattige Folk, og Presterne ville ikke [ikkun?] have den skiftet i 3 Parter, en Part til Kronen og de to Parter til Kirken. I første Henseende kan Kongen ikke paalægge Undersaatterne nogen ny Tynge eller Besværing, men da Jesper Friis alt har handlet med Nogle paa Kongens Vegne, saa de ville fremføre Kronens Part af Tienden til Agershuus, da maa han deri ramme Kongens Bedste, saa de gjøre det velvilligen og ikke anderledes. Med Hensyn til Tienden har der i denne Sommer været Fuldmægtige fra Agershuus Len hos Kongen og begjæret, at den efter gammel Sædvane maa skiftes i 4 Dele, hvoraf Fjerdeparten til de Fattige, og Jesper Friis skal rette sig efter, hvad der dengang derom blev skrevet til ham og Superintendenten Mr. Frands [Berg]. Da den Sidste og Jesper Friis ogsaa have begjæret, at Kongen med sine Skibe vil sende nogle Bibler til Oslo Stift og lade forstrække Penge dertil, da Jesper Friis har oppebaaret 130 Daler til dette Brug, saa har Kongen tilskrevet Dr. Machabeum og Dr. Christiern,[103] at de sende Bøgerne, naar der kommer Bud efter dem med Penge. Kongens Skibe ere allerede affærdigede saamange, som dette Aar skulle løbe til Norge efter Tømmer, hvilket ogsaa skal tilkjendegives Mr. Frands. Offuensiø St. Laurentii Dag (10 Aug.) 1553. T. IV. 268. Afskr. 118–119.
Erik Valkendorf, Kongens Kammertjener, har til Rigets Nytte og Behov laant Kongen 1000 gode myntede uforfalskede Jochimsdaler, og for disse sætter Kongen ham i Pant Kronens Len og Kloster Hardanger Len og Halsnø Kloster, han nu selv har i Værge, med al deres Rente og Tilliggelse uden al Afgift til et frit brugeligt Pant uafløst i hans Livstid, og naar han er død, maa hans Arvinger nyde og beholde Pantet, til det vorder dem afløst for samme Sum; dog skal han gjøre Kongen og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og lade sig selv personlig hos Kongen bruge eller andensteds, hvor Kongen har ham Behov; han skal bygge og forbedre Klostret, ikke uforrette eller udfæste Bønderne o. s. v. Cum claus. consv. Koldinghuus Søndag efter St. Lucæ evang. Dag (22 October) 1553. R. VI. 551. Afskr. 329–330.
Til Guder Norveger,[104] at Kongen til hans Underholdning har undt ham aarlig at bekomme til St. Mortensdag 60 Jochimsdaler, som Rentemesteren skal udbetale ham. Koldinghuus Omnium sanctorum Dag (1 Novbr.) 1553. R. VI. 553. 554. Afskr. 330–331.
Til den Samme, at Kongen har tilladt ham at bo og bygge i Norge paa Andenes eller andetsteds, og der lade bruge Handel, Vandel og Kjøbmandskab som andre Undersaatter, Kjøbstedsmænd der, ligeledes bruge Fiskeri under Norge med Duggeri eller i andre Maader, hvor han bedst kan, og den salte Fisk, som han tilhobe samler, maa han toldfri føre ud af Riget til fremmede Lande, til Kongen anderledes tilsiger; dog skal han ikke bruge nogen Handel eller Vandel, som er mod de vendiske Stæders Privilegier. Dat. ut supra. R. VI. 553. Afskr. 331.
Aabne Breve til alle Kjøbstæder i Danmark og Norge om Vederdøbere. Da Gud med sin Benedidelse har begavet Kongens Riger og Lande, saa at det hellige klare Ord og Evangelium prædikes reent og klart, og Kongen har erfaret, at mange Vederdøbere, Sakramenterer og andre Sværmere forsamles og aabenbares i de omkringliggende Lande, hvoraf Størsteparten skal være Embedsfolk [Haandverkere] og andet løst Folk, som foretage en slig uchristelig Handel og drage ud af et Land og ind i et andet, og det er at befrygte, at de hemmelig skulde kunne begive sig ind i disse Lande under Skin af at ville bruge deres Embede, indtil de vorde en stor Part forsamlede, og siden give tilkjende deres onde Forsæt og med deres falske Handel og Mening gjøre Oprør og omvende mange enfoldige Mennesker fra den hellige christelige Tro, Guds Ord og Evangelium, hvilket tilforn af slige Vederdøbere og Sakramenterer er skeet i andre Lande, befales det, forat Undersaatterne kunne advares og hver christelig kan vide at tage sig vare, Superintendenter, Abbeder, Priorer, Provster, Prælater, Prædikanter og alle geistlige Personer og ligeledes Riddere, Riddermændsmænd, Fogder, Embedsmænd, Borgermestere, Raadmænd, Byfogder og alle Verdslige i begge Riger, at de, om der forekommer dem nogen udlændiske Mænd, som ville være i deres Tjeneste eller bosætte sig i nogen af Kjøbstæderne eller andensteds paa Landet, først lade dem overhøre, hvorfra de ere komne, hvad deres Leilighed er, og hvad deres Tro er, da Ingen skal tage dem i sin Tjeneste eller tillade dem at bosætte sig, der ere Vederdøbere, Sakramenterer, eller som føre andre uchristelige Lærdomme i Rigerne. Koldinghuus St. Martini episcopi Dag (11 Novbr.) 1553. T. IV. 318. Afskr. 125–126.
Til Superintendenterne i Danmark og Norge sendes det foregaaende aabne Brev om Vederdøbere, der i de omkringliggende Lande siges at skulle være ved en 10 eller 15 Tusinde. Brevene skulle slaaes paa Kirkedørene i Kjøbstæderne, og Superintendenterne skulle siden bestille med Provster og Sogneprester over hele Stiftet, at de hver i sit Sogn have flittigt Opseende paa, hvor slige Sværmere give sig tilkjende, og melde det, om de ikke ville afstaa eller lade sig undervise i slig deres uchristelige Lærdom; Superintendenten skal derpaa meddele det til Lensmanden og denne til Kongen, som siden vil lade finde der anden Raad til. Dat. som foreg. T. IV. 318. Afskr. 126–127.
Til Christoffer Hvitfeldt over alt Bergens Stigt, Stavanger Stigt og Færø, Evert Bild over alt Throndhjems Stigt og Jesper Friis over alt Oslo Stigt og Hamar Stigt. Kongen har tilskrevet N. N. i N. N. Stigt om nogen mærkelig Ærinde, som magtpaaliggende er, og skikker nu de aabne Breve herom, der skulle forkyndes over hele Stigtet, til videre Forsendelse, ligesom de nævnte Hovedlensmænd skulle have godt flittigt Tilsyn med, at de efterkommes. De skulle kjøbe for Kongen tjenligt Vildverk, Maard, Los og andet Foder. Koldinghuus Løverdag efter Martini (18 Novbr.) 1553. T. IV. 316. Afskr. 124–125.
Til Christoffer Hvitfeldt [paa Bergenhuus], at være i Kjøbenhavn St. Hans Midtsommerdag førstkommende, og tage med sig en Raadmand eller en Lagmand, som kan undervise Kongen i hvilke Artikler de finde sig besværede af de Lybske. Koldinghuus anden Nytaarsdag (2 Januar) 1554. T. IV. 340. Afskr. 127.
Samme Dag udgik Brev til menige Danmarks Riges Raad i Sjælland, Skaane og Norge (undtagen Chr. Hvitfeldt, som fik foregaaende Brev), at indfinde sig hos Kongen paa Koldinghuus vor Frue Dag Kyndelsmesse (2 Febr.) førstkommende. ib.
Til Rasmus Thordssøn paa Avaldsnes, at han maa have og beholde et Præbende og Kannikedom i Stavanger Domkirke, som nu er ledigt efter Hr. Evind, med al Rente og Tilliggelse for Livstid, dog at gjøre sædvanlig Tjeneste som andre Kanniker og være Ordinantsen og den Skik, som Kongen om Kannikedømmer der herefter gjør, og Kapitlets Statuter undergiven, bygge den Residents han faaer, og ikke uforrette Tjenerne eller forhugge Skovene til Upligt. Holder han ikke disse Artikler, skal han dermed have forbrudt dette Brev. Koldinghuus Tirsdag post Convers. Pauli (31 Januar) 1553.[105] R. VI. 554. Afskr. 331–332.
Til Hr. Claus Bilde, Claus Hvitfeldt og Christoffer Galle, efter Jakob Brockenhuus’s Ordre at hugge Tømmer til Aalborghuus Bygning og holde det færdigt, til Skibe komme derefter. Koldinghuus Purificat. Mariæ (2 Febr.) 1554. T. IV. 319. Afskr. 127.
Til Christoffer Hvitfeldt. Kong Gustaf af Sverige har meldt, at han vil lade det Møde gaa for sig Philippi et Jacobi Dag (1 Mai) førstk. i Elfsborg, og vil did forskikke sine Raader, og Kong Christian vil derfor ogsaa sende nogle af sine Raader, for at forhandle om de Uenigheder og Brøst, som Kongerne og Rigerne ere imellem, og beder nu Chr. Hvitfeldt at indrette sig paa Tirsdag efter Søndag Jubilate (17 April) førstk. at være i Kjøbenhavn, hvor han skal faa nærmere Besked; han skal medtage alle de Breve og Beviisninger, som han kan tænke og vide Behov i denne Handel, og ligeledes dem, som han kan vide nødvendige for den Tiltale og Uenighed, som Kongen har den svenske Konge til at tale, enten om Grændsen eller i anden Maade i hans Len, saa han grundig kan vide at berette al Leiligheden om enhver Brøst for Lenets Vedkommende. Kan han ikke saa snart komme ned, skal han ialfald til Philippi Jacobi Dag møde paa Vardberg Slot, hvor han saa skal faa videre Besked, men dog gjøre sin yderste Flid for at komme til Kjøbenhavn, da Kongen med andre sine Raader vil raadslaa om, hvorledes denne Handel skal foretages, førend han drager til Elfsborg. Koldinghuus Fastelavns Søndag (4 Febr.) 1554. T. IV. 357. Afskr. 127–128.
Lignende Brev udgik s. D. til Hr. Claus Bilde, Hr. Peder Skram, Lauge Ulfstand, Ebbe Ulfeld og Otto Rud. – Herom tilskrev Kongen Onsdag efter Fastelavn (7 Febr.) Kong Gustav som Svar paa dennes Brev af Stockholm 24 Debr. f. A., og udtaler Haab om, at Alt vil ende i Venskab. ib.
Til Jesper Friis, at Kongen har givet Kapitlet i Bremen en eller to Skibsladninger Furetømmer at istandsætte deres Domkirke med. Dette Tømmer skal J. Friis holde rede, til deres Skib kommer, dog at de betale Udgifterne med dets Nedførelse til Strandbakken. Kolding Søndag efter Kyndelsmesse (4 Febr.) 1554. T. IV. 358. Afskr. 128.
Til Oluf Gjordssøn, Karl Nilssøn, Mogens Nilssøn og Simon Pederssøn i Jemteland, at de maa have og beholde Kronens Gaard sammesteds Meldum, som de nu selv paabo, med al sin Tilliggelse til anderledes tilsiges, dog at bygge og forbedre Gaarden, og aarlig give Kronen deraf den sædvanlige Rente. Johannes Friis Kansler subscripsit. Kolding Onsdag post Invocavit (14 Februar) 1554. R. VI. 555. Afskr. 332.
Paul Olssøn, Oluf Pederssøn og Jon Pederssøn fik Brev paa Kronens Gaard ad gratiam ved Navn Lordoes [Lokaas?] paa Jemteland, dog at bygge og forbedre Gaarden og aarlig give den sædvanlige Rente. Koldinghuus Thorsdag efter Invocavit (15 Februar) 1554. R. VI. 555. Afskr. 332.
Til Undersaatterne paa Jemteland. Brevviserne Hemming Siueffnensen (?) og Oluf Gjordssøn have været hos Kongen med Jemtlændingernes aabne beseglede Brev, i hvilket de besvære sig over det Forbud, at Ingen maa sælge Vildvare til Andre end Fogderne og Lensmændene paa Kongens Vegne, samt over at udgive Hjælpeskat, som de nu i dette Aar udgivet have, hvorfor de begjære, at Forbudet om Skindvarerne maa opgives, og at de maa blive forskaanede for Hjælpeskat. Kongen vil i disse og alle andre Maader ramme og vide deres Gavn og Bedste, og Lensmanden skal faa Befaling til ikke uden stor Nødvendighed for Kongen og Riget at besvære dem med Landehjælp; heller ikke skal det være dem forbudt at sælge sine Skindvarer anderledes end som Norges Lov udviser. Kolding Fredag efter Invocavit (16 Febr.) 1554. T. IV. 363. Afskr. 129.
Oluf Paulssøn og Thorlof Olssøn Borgere i Salsborg fik en Forskrift til Borgermestere og Raadmænd i Horsens, at de lade dem udløbe med det Korn de have skibet der for Byen. Udat. (1554). T. IV. 409. Afskr. 129.
Christoffer Valkendorf, Kongens Sekretær, fik Brev paa Provstiet i Bergen efter Jørgen Pederssøn, med Bønder og Tjenere og al Rente og Tilliggelse for Livstid, dog at være Kongen og Hertug Frederik tro og Ordinantsen undergiven. Cum claus. consv. Kolding Thorsdag efter Søndag Reminiscere (22 Febr.) 1554. R. VI. 556. Afskr. 333.
Laurits Haraldssøn har havt for Kongen Oslo Kapitels og Kannikers aabne Brev om, at de for hans Umag, som han nu en Tid lang har havt der i Skolen, have udvalgt ham til at være Kannik med dem og tilsagt ham et Præbende der i Domkirken, som kaldes Hofs Præbende. Kongen tillader ham derfor at nyde samme for Livstid, dog residere hos Oslo Domkirke, være Ordinantsen undergiven, og lade sig bruge der i Skolen for en Skolemester eller Læsemester eller og i anden Maade, som Superintendenten tilsiger ham paa Kongens Vegne, den Stund han formaaer for Alderdom og Skrøbelighed; han skal bygge den Residents, han faaer til Præbendet. Forbud mod Undertrykkelse og Udfæstning og Skovhugst til Upligt. Holder han ikke disse Artikler, har han forbrudt dette Brev. Kolding Søndag Judica (11 Marts) 1554. R. VI. 557. Afskr. 333–334.
Jesper Friis, Embedsmand paa Agershuus, fik Kvittants paa 13 Losse, som han lod antvorde ind i Kongens Skrædderkammer paa Regnskab. Kolding Fredag efter Paaskedag (30 Marts) 1554. R. VI. 556. Afskr. 333.
Oluf Thuressøn fik Brev paa Fosen Gaard, som han nu paaboer, fri og uden Afgift, til anderledes tilsiges. [I de sædvanlige Udtryk]. Kolding Mandag post Misericordiam (9 April) 1554. R. VI. 557. Afskr. 334.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Jens Splid har berettet, hvorledes han paa Vincents Lunges Børns Vegne paa den ene og Hr. Johan Thuressøn og hans Medarvinger paa den anden Side har været for Kansleren Peder Hvitfeldt og nogle andre gode Mænd i Rette om noget Gods i Norge[106], som den sidstnævnte Part kjender sig at have Ret til, hvor da Sagen blev opsat til nu førstkommende St. Hansdag eller og til St. Pauls Dag, da begge Parter skulde møde med sine Breve og Beviisninger. Da Jens Splid nu er i Danmark forhindret og ikke kan komme derop til St. Hansdag, beder Kongen, at Sagen maa opsættes til St. Pauls Dag, som Dommen derom udviser. Kongen erfarer ogsaa, at denne Sag tilforn har været i Rette for Kansleren og gode Mænd, og at de da havde opsat den et Aar, for at der saa skulde gaa en endelig Dom efter de fremlagte Beviisligheder uden alt ydermere Skudsmaal og Forhaling, men Jens Splid beklager sig over, at der dog blev tilstedt den klagende Part at faa Skudsmaal, hvilket ikke synes at være efter Dommen, og Kansleren skal derfor have flittigt Indseende med, at saavel Undersaatterne som Fremmede maa vederfares Ret, og i den nævnte Sag give en Dom beskreven, som han vil ansvare, om samme Sag kommer videre udi Rette. Kolding 14 Juni 1555. T. IV. 411–412. Afskr. 129–130.
Til Hr. Claus Bilde, Christoffer Hvitfeldt og Jesper Friis, at de, da der skal løbe nogle Skalke og Sørøvere under Norge, som skulle lade sig høre at være Fransoser, og dog røve og tage fra Undersaatterne og andre Søfarende, strax skulle udgjøre hver en Jagt og bemande og tilrede den med Skyt, Lod, Krud og andet Tilbehør paa Orlogsviis, og derpaa lade dem i Forening gaa i Søen og holde Strømmene rene for dem, der saaledes besvære de Søfarende og gjøre dem i Landet stor Skade. De skulle dog befale sine Tjenere paa disse Jagter, at de ikke beskadige Nogen, men dersom de kunne overkomme slige Skalke, skulle de anholde dem, saa de ingensteds bortkomme, og siden lade Kongen faa al Besked derom at vide; han vil da nærmere afgjøre, hvorledes de dermed skulle handle. Kolding Søndag efter Viti et Modesti Dag (17 Juni) 1554. T. IV. 413. Afskr. 130–131.
Til Christoffer Hvitfeldt paa Bergenhuus, at han maa af sit Regnskab over Bergenhuus tage sig betalt for den Pinke, som han sendte Kongen. Kolding Søndag efter Viti et Modesti (17 Juni) 1554. T. IV. 414. Afskr. 132.
Til Christoffer Hvitfeldt. De Lybske og andre de vendiske Stæder have begjæret en Dag til en endelig Ende paa den Uenighed og Tvedragt, som er mellem dem og Kongens Undersaatter, og en saadan Dag er derfor berammet at stande i Odense Søndag efter St. Bartholomæi Dag (26 Aug.) førstk., hvor og da han skal være tilstede med en Borgermester og en Raadmand af Bergens By, som bedst veed Leiligheden om den Handel. Kolding Thorsdag efter Visit. Mariæ (5 Juli) 1554. T. IV. 415. Afskr. 132.
Brev af samme Dag og Indhold til Borgemester, Raadmænd og Menigheden i Throndhjem, der paalægges at sende en Borgermester eller Raadmand, der bedst veed Leiligheden, til samme Tid og Sted. ib.
Til Jesper Friis. Da han holder det til Skade for Slottet og Byen[107] at lade bygge paa Biskopsgaarden, om Noget paakom i Fremtiden med Feide eller udi andre Maader, maa han lade det bestaa dermed indtil videre, men maa lade forfare, hvor der i Byen er en Plads, hvor Superintendenten kan faa en bekvem Bolig, og indberette derom. Da han ikke kan bekomme en saadan Jagt, som han har faaet Brev om at skulle udgjøre, da maa han snarest mulig paa Kongens Bekostning selv lade bygge en Jagt eller et andet Skib, som kan tjene til at bruges der under Norges Side, om Behov gjøres. Et Brev medfølger til Peder Godske, Embedsmand paa Kjøbenhavns Slot, at han, om Jesper Friis forlanger det, skal fly ham en Skibsbygger og andre Tømmermænd, som har Forstand paa Skibsbygning, dog skal Jesper Friis selv bekoste dem, og dersom han andensteds kan bekomme Skibsbyggere, da kan det ogsaa ske. Odense Tirsdag efter St. Egidii Dag (4 Septbr.) 1554. T. IV. 421. Afskr. 132–133.
Brev til Peder Godske af samme Dag og i samme Anledning. ib.
Til Borgermester og Raadmænd i Throndhjem. Borgermester og Raadmænd i Kjøbenhavn og Bergen have ved Fuldmægtige berettet, hvorledes St. Hans Dag Midtsommer over et Aar sidst forleden, der de vendiske Stæders Fuldmægtige vare forsamlede i Kjøbenhavn og der ogsaa vare Fuldmægtige fra Throndhjem, Kongen gjorde en Handel og Forligelse mellem Undersaatterne i Kjøbenhavn og Bergen paa den ene og dem i Throndhjem paa den anden Side, saaledes at begge Parter skulde besøge hinanden med sin Handel og Vandel, og ikke de af Kjøbenhavn eller Bergen være trængte paa de gamle Markeder, eller og være dem forbudt at handle indenbyes med Adelen, Prester eller Andre, som med dem kjøbe ville. Kongen beder derfor nu, at de Tilskrevne vilde blive ved samme Handel, som derpaa gjort er, og begge Parter Vinter og Sommer igjennem handle og vandle hos hinanden som gode tro Undersaatter bør gjøre, og ikke som Udlændinger; Kongen veed ikke rettere, end at denne Handel er til Gavn paa begge Sider. Odense Søndag efter Matthæi apost. Dag (23 Septbr.) 1554. T. IV. 450. Afskr. 135–136.
De Norske og Bergerfarers Afsked ved Herredagen i Odense Søndag efter St. Bartholomæi apost. Dag 1554.
Christian etc. Efterdi den Uenighed og Irringer, som sig begivet have med de vendiske Stæder, ikke endnu er tilende forhandlet, og vi efter Stædernes Sendebuds Begjæring have tilladt, at det maatte opstaa paa videre Besked, som de os skulle tilskikke, da skulle vore Borgere til Bergen og Indbyggerne udi vort Rige Norge rette dem efter den Afsked, som nogen Tid siden forleden blev givet i Kjøbenhavn, indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder, og skulle de bruge deres frie Seilads og Haandtering for Sønden og Norden Bergen med saa mange Skibe, som denne lyster, og udrede Nordfarere, og deres Fisk og Gods føre for Østen og Vesten, deres Bedste dermed at søge, hvor det mest kan være dem til Gavns. Skulle de og frit bruge deres Privilegier, som de have, og dem givne ere i Norge, og desligeste med Seilads og Haandtering i de vendiske Stæder, deres Havne og Strømme, og skulle ingen Hinder gjøre de vendiske Stæder paa deres Privilegier. Dersom og vore Undersaatter skeer nogen Forfang i de vendiske Stæder paa deres Friheder, eller og de blive besværede med nogen nye Paalægge, enten Told eller udi andre Maader mod deres Privilegier, da skulle de det give tilkjende for Borgermesteren udi den Stad, som dem Uret skeer, og af ham begjære, at saadant maa blive afskaffet, og derhos have tilstede Notarier og Vidnesbyrd eller andre trofaste Folk, som kunne vidne, hvad de klage, og hvad de for Besked fange, om Behov gjøres. Odense den 24 Septbr. 1554. T. IV. 437. Afskr. 134–135.
Samme Afsked paa Tysk. Odense 23 Septbr. 1554. T. IV. 436. Afskr. 133–134.
Til Throndhjems By. Kongen tillader, for at Byen des bedre kan blive ved Magt, at Trediedelen af alt Sagefald og anden uvisse Rente, som tilkommer ham af Byen, skal komme denne tilbedste og de to øvrige Trediedele Kronen, til anderledes derom tilsiges. Odense Onsdag post Matthæi ap. Dag 26 Septbr.) 1554. R. VI. 558. Afskr. 334–335.
Aabne Breve, som udgik over alt Danmark og Norge om Skibe at bygge. Da der bygges mange Skibe i begge Riger, og Skovene derved storligen ødelægges, medens Skibene, naar de ere byggede og kunne bruges i Søen, Størsteparten strax sælges, saa at Undersaatterne ringe deraf forbedres, har Kongen med Danmarks Riges Raad bevilget og samtykt, at alle de Skibe, som ere byggede eller herefter bygges i begge Riger, skulle blive hos Undersaatterne Rigernes Indbyggere, og ikke sælges eller afhændes i 10 Aar efterat de ere byggede, undtagen til andre Indbyggere i Rigerne. Fordrister Nogen sig til at gjøre derimod, da skal han have forbrudt Skibets Værd, som han det afhændede for, ti Kongen og Kronen eller til sit Herskab, om det ikke er af Kongens Borgere eller af Kongens og Kronens Tjenere, og dertilmed straffes som den Kongens Breve og Bud ikke agte vil. Odense St. Michaelis Dag 29 Septbr.) 1554. T. IV. 467. Afskr. 136–137.
Palle Grubbe, Embedsmand i Dragsmark Kloster, fik Kvittants, at han i Odense har antvordet Kongen selv tilhænde et forgyldt Mastrandtze [Monstrants], som var opgravet af Jorden i Dragsmark Klosters Len og veier 165 Lod. Odense Fredag post Michaelis (6 Octbr.) 1554. R. VI. 558. Afskr. 335.
Claus Hvitfeldt fik Brev med Atzer Bagge, en norsk Baadsmand, at skulle flye Kongen med det Første 1⁄2 Tønde rettelig god Segelsteen. Nyborg Fredag efter Simonis & Judæ (2 Novbr. 1554). T. IV. 461. Afskr. 136.
Til Borgermester og Raadmænd i Oslo, at Kongen, forat Kapellanen til Sognekirken i Oslo saameget desbedre kan have sin Underholdning, har tilladt, at Heggs Præbende, som er ledigt efter Thorgers Død, herefter med al Rente og Tilliggelse maa blive til en Kapellans Underholdning i Oslo Sognekirke, dog at Byens Borgermestere og Raadmænd altid skulle have Tilsyn, at Præbendets Rente ikke forvendes til noget Andet, og at der holdes en god skikkelig Person til Kapellan, som kan prædike og lære Evangeliet, og er skikkelig i Levnet og Lærdom. Nyborg Nytaarsaften (31 Decbr.) 1555 [ɔ: 1554]. R. VI. 558. Afskr. 335.
Til Christoffer Hvitfeldt, at bestille for Kongen af den Fisk, som kaldes smaa Vintertillinge, samt Torsk, Øret og Rødskjær, af den som fanges om Vinteren, samt noget af den allerbedste Rekling, af hvert Slags saa meget Kongen behøver et Aar omkring for sin egen Mund. Nyborg Thorsdag efter Helligtrekongers Dag (10 Januar) 1555. T. IV. 478. Afskr. 137.
Til Paul Hvitfeldt, iligen af give sig ned til Kongen. Nyborg 12 Februar (1555). T. IV. 488. Afskr. 137. Ligesaa til Christoffer Throndssøn.
Til Bønderne i Hiertenlander [maa være Hjertum] Sogn og Visterlander [Vistulanda] Sogn i Norge [Viken]. Da de have ladet berette og bevise, at de fremfarne Konger, efterdi de boe saa nær hos den svenske Grændse og ofte have været overfaldne og deres Gods og Penge borttaget og deres Gaarde afbrændte, have forskaanet og omdraget dem med noget af deres aarlige Landgilde til Baahuus Slot, tillader Kongen, at de aarlig give saadant Landgilde til Slottet og dertil gjøre slig Tynge og Tjeneste, som i Dronning Margretes og andre fremfarne Kongers Tid og ikke mere, indtil anderledes tilsiges; dog at de ere Kongen og Hertug Frederik hulde og troe og Lensmanden paa Baahuus lydige og følgagtige. Nyborg 12 Februar 1555. R. VI. 559. Afskr. 335–336.
Register over Lensmændene i Norge,[108] som skulle udgjøre Folk og Skibe til den Reise i Vestersøen:
I Bergenhuus Len: Christoffer Hvitfeldt af Bergenhuus, Peder Hvitfeldt af Midsyssel 6 Karle, Thrond Iverssøn af Utstein selv anden, Erik Valkendorf af Halsnø Kloster og Hardanger Len 4 Karle, Henrik Holck af Degnedømmet i Bergen 2, Otto Stigssøn af Listerlen selv sjette, Paul Hvitfeldt af Nordfjord selv fjerde, Jon Testesøn af Andenes 2 Karle, Axel Urne af Lyse Kloster 4, Erik Ormssøn selv anden, Christoffer Hvitfeldt af Tromsø Len 2 Karle, Bergens By 18, Thrond Benkestok af Sundmør Len 4. I Agershuus Len: Jesper Friis af Agershuus, Hr. Mogens Gyldenstiern af Skeberg og Tune Sogne med nogle Ladesteder 4 Karle, Iver Jenssøn af Frølands Skibrede selv fjerde, Erik Ugerup af St. Olafs Kloster i Tønsberg selv sjette, Olaf Kalips af Onsø Skibrede med Græsvigen selv fjerde, Peder Stygge af Verne Kloster og Ingedals Skibrede selv fjerde, Christian Munck af Hammers Gaard og Len 16 Karle, Bent Bilde af Tønsberg selv sjette, Claus Hvitfeldt af Bratsberg og Giemsø Kloster paa hans egen Bekostning 2 Karle, Oslo By 16. Steenvigsholms Len: Evert Bild af Steenvigsholm. Jens Tiellufsen af Jemteland og Tauterøen selvtiende, Fru Ingerd Hr. Nils Henrikssøns af Reins Kloster og Romsdalen 6 Karle, Christoffer Erikssøn af Bakke Kloster selv fjerde, Peder Pederssøn af Børsen selv anden, Throndhjems By 10 Karle. Dat. 13 Febr. 1555. T. IV. 488. Afskr. 1382–139.
Til Jesper Friis, at Klagerne over Skotter, Engelske og Fransoser har bragt Kongen til at ville udsende nogle Orlogsskibe til Vestersøen førstkommende Sommer. Han skal derfor udgjøre et Skib og en Lodsmandsbaad med gode Baadsmænd, Skyt, Krudt, Lod og anden Tilbehøring, at være færdige strax efter Paaske; de skulle være i Flekkerøen Pintsedag og fortøve der til videre Besked. Brev følger til Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Oslo, om hvormange Karle de skulle udgjøre, og ligesaa at de skulle forskaffe Baadsmænd og hvad J. Friis forresten tilsiger dem. Lensmændene i hans Len have ogsaa faaet Breve at udgjøre san mange Karle, som de ere pligtige at holde Riget til Tjeneste, med Kost og Fetalie for 4 Maaneder, og sende dem til J. Friis 14 Dage før Pintse. Skulle ikke det Mandskab, Lensmændene skulle sende, være tilstrækkeligt, maa han selv finde Raad. Siden vil Christoffer Throndssøn med nogle flere Skibe og med Bestilling og al anden Besked sendes ind i Flekkerøen. Dersom J. Friis ikke selv har Skib, som tjener til at bruge i Søen, maa han finde paa Raad dertil enten i Oslo eller andetsteds. Register medfølger over, hvormange Karle Lensmændene i Agershuus Len og Oslo By skulle udgjøre. Nyborg 13 Februar 1555. T. IV. 490. Afskr. 139–140.
Til Christoffer Hvitfeldt i lige Maade, dog undtaget den Artikel, at dersom han ikke selv har Skib, at han da skulde andetsteds lade høre derom. Dat. som foreg. T. IV. 491. Afskr. 140.
Til Lensmændene i Bergenhuus og Agershuus Lene af Indhold som i foreg. Brev til Jesper Friis omtalt. Hovedlensmændene skulle udruste et Skib og en Pinke, og Christoffer Throndssøn være Flaadens Admiral. Dat. som foreg. T. IV. 491. Afskr. 140–141.
Til Evert Bild, Embedsmand paa Steenvigsholm, af samme Indhold som Brevet til Jesper Friis, dog at han, hvis han ei selv har Krigsskib, skal indskibe Baadsmændene paa en Fyrblasse og sende dem til Christoffer Hvitfeldt paa Bergenhuus, til hvem Kongen videre derom har tilskrevet. Dat. som foreg. T. IV. 492. Afskr. 141.
Til Christoffer Hvitfeldt. Da Evert Bild er fjernt bosiddende og ikke kan udgjøre Skib til Reisen i Vestersøen uden til Kongens Skade og hans egen store Besværing, skal Christoffer Hvitfeldt finde Raad til et Skib enten at fragte eller kjøbe foruden det Skib og den Lodsmandsbaad, han før har faaet Brev om. Evert Bild skal bekoste det og sende Baadsmænd, Skyt, Krudt og Tilbehør og det nødvendige Mandskab med Fetalie for 4 Maaneder. Nyborg ipso die St. Valentini (14 Febr.) 1555. T. IV. 493. Afskr. 141–142.
Til Lensmændene i Steenvigsholms Len, at sende og udruste N. Karle paa det Skib, Evert Bild skal udsende. Af samme Indhold som foreg. til de sydlige Len. Dat. 13 Febr. 1555. T. IV. 493. Afskr. 142.
Til Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere i Bergen, at sende 16 gode væragtige Karle med Harnisk og gode Værger, Fetalie o. s. v. til det Skib og den Lodsmandsbaad, Christoffer Hvitfeldt skal udruste. Dat. som foreg. T. IV. 494. Afskr. 142.
Til Oslo og Throndhjem aftilsvarende Indhold og Datum. T. IV. 494–495. Afskr. 143.[109]
Jesper Friis, Evert Bild og Verner Parsbjerg fik hver sit Brev at forskikke Kongen og bestille i sine Len hvis Hvalsbann, Hvidkorale, Perler, Perlemoder, norske Demanter og hvis andet underligt Tingest, som der falder og de kunne bekomme. Udat. (1555). T. IV. 499. Afskr. 143.
Nils Trolle Hofsinder fik for tro Tjeneste Brev paa Andenes Len, som Jon Testesøn [Teiste] sidst i Værge havde, ad gratiam, dog efter Befaling af Lensmanden paa Bergenhuus at indfinde sig paa Slottet, og der lade sig bruge og være ham lydig og følgagtig, samt aarlig paa Bergenhuus give deraf 500 „Lubber“ og til Superintendenten 18 Voger Fisk. Forbud mod ny Indfæstning, Hjortejagt og Skovhugst. Nyborg Onsdag efter Valentini 20 Febr.) 1555. R. VI. 559. Afskr. 336.
Til Christoffer Hvitfeldt at lade forskikke til Kjøbenhavn hvis Kobberskyt der findes paa Bergenhuus. Nyborg Fastelavnsmandag (25 Febr.) 1555. T. IV. 499. jfr. 505. Afskr. 143.
Til Christoffer Hvitfeldt, at Kongen har befalet Gude Norweger at kjøbe Kongen tilgode i Amsterdam 50 Jernslanger af dem, som skyde 1 Lod, og til hvert Stykke Skyt 3 Kammer, fremdeles 60 dobbelte Basser, til hvert Stykke 3 Kammer, alle af dem, der skyde 1 Lod. Hvitfeldt skal tilskrive sin Faktor i Amsterdam, at han dermed er Gude Norweger behjælpelig, og Hvitfeldt skal derpaa betale det nævnte Skyt paa Kongens Vegne. Udat. (1555). T. IV. 505. Afskr. 143.
Til Jesper Friis, at lade hugge Furetømmer til 400 og Asketræ til 1000 Aarer, alle kløvede og saa lange, som de kan faaes, og skulle strax sendes til Kjøbenhavn. Nyborg Mandag efter Søndag Esto mihi (25 Febr.) 1555. T. IV. 505. Afskr. 143.
Jørgen Bilde til Elling fik Forleningsbrev paa Rygge, Aabygge og Ide Skibreder i Norge, som Christoffer Galle sidst i Værge havde, mod tilbørlig Tjeneste og Afgift, til anderledes tilsiges. Cum claus. consvet. Nyborg die Jovis proxima post dominic. Esto mihi (28 Februar) 1555. R. VI. 560. Afskr. 336.
Gude Norweger fik Brev paa Romsdals Len, for Troskab og villig Tjeneste, om han Fru Ingerds Hr. Nils Henriksøns Død[110] overlever, mod tilbørlig Tjeneste og sædvanlig Afgift, til anderledes bestemmes. [Nyborg] Thorsdag efter dominic. Esto mihi (28 Febr.) 1555. R. VI. 561. Afskr. 336.
Jesper Friis har ved Kansleren Johan Friis til Hesselager berettet Kongen, at der er kommen en Skipper ved Navn Hans van Hamborg selvfjerde indløbende med en Boyert i Langesund, og skal have Bestilling af Løgttmager (?) at angribe Kongen af Frankrigs Fiender; Skipperen har Jesper Friis med sit Bud skikket til Kongen, og de 3 Karle, som vare med, har han ladet indmane [sætte fast] i Skien. Kongen melder nu, at han har løsgivet Hans van Hamborg, og naar han kommer efter sit Skib og Gods, skal han derfor frit passere med dette, og af de 3 Karle skal Jesper Friis lade tage en nøiagtig Orfeide, og siden lade dem ubehindret reise bort. Nyborg Søndag Oculi (17 Marts) 1555. T. IV. 538. Afskr. 146.
Til Hr. Claus Bilde, at Kongen har overdraget Rigsraaden Tage Thott til Erikshelm Baahuus Slot, hvilket Bilde derfor førstk. Philippi et Jacobi Dag skal overantvorde ham med klart Inventarium, saavel de gamle Jordebøger paa Slottets Rente og Indkomster, han selv har annammet, som og de nye Jordebøger, som Bilde har gjort og dermed Slottets Indkomst forbedret, forat Tage Thott kan vide at gjøre Kongen aarlig god Rede og Regnskab. Nyborg Mandag næstefter Oculi (18 Marts) 1555. T. IV. 519. Afskr. 144.
Til Oluf Lauritssøn, Laurits Olufssøn, Palle Grubbe, Jørgen Steenssøn og Nils Pederssøn, at de ere nærværende, naar Tage Thott overtager Baahuus Slot, og paasee, at Slottets Inventarium bliver fuldgjort, saa Kongen og Kronen derudi skeer Skjel og Fyldest, samt at de gjøre klart Register og udskaarne Skrifter derpaa med Claus Bildes, Tage Thotts og deres egne Indsegle beseglet. Dat. som foreg. T. IV. 520. Afskr. 144.
Tage Thott fik Følgebrev til Baahuus, som hidtil har svaret Hr. Claus Bilde, indtil anderledes forordnes. [I de sædvanlige Udtryk]. Dat. som foreg. R. VI. 562. Afskr. 337.
Følgebrev for Tage Thott til Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Kongelf, Oddevald og Marstrand, at de ere ham lydige o. s. v.; han skal igjen hjælpe dem o. s. v. Dat. Tirsdag efter Oculi (19 Marts) 1555. T. IV. 520. Afskr. 144.
Guttorm Anderssøn fik Livsbrev paa en Gaard Steget paa Færø, dog at han skal være Lagmand paa Færø og lystre Lensmanden. Relator Christoffer Hvitfeldt capitaneus castri Bergen. Dat. Tirsdag efter Søndag Oculi (19 Marts) 1555. R. VI. 561. Afskr. 336.[111]
Til Jens Tillufssøn [Bjelke] Embedsmand paa Jæmteland, at Brevviseren Oluf Gunderssøn har været hos Kongen og berettet, at hans Forældre have Brev og Segl paa en Eiendom ved Navn Kedlen og Vaxbjerg, hvilket han har beviist for Kongen, hvorfor han har bedet Kongen om Brev derpaa. Da denne imidlertid ikke kjender Leiligheden dermed, skal Jens Tillufssøn strax undersøge Sagen og tilskrive Kongen derom, og hvis denne kan unde ham Brev derpaa, skal han forskaffe ham det i Hænde, forat han ikke ydermere skal behøve at foretage saa lang Reise derom; i ethvert Fald skal Oluf Gunderssøn beholde Eiendommen, til Jens Tillufssøn faaer Svar tilbage med sit Bud. Nyborg Thorsdag efter Lætare (28 Marts) 1555. T. IV. 525. Afskr. 145.
Til Claus Bilde, at Kongen har faaet adskillig Tidende om underlige Handel og Praktiker, som begive sig i Tydskland, og da man ikke veed hvad der kan paakomme, har han tilskrevet Tage Thott, at han skal give sig did til Slottet [Baahuus] og have Opseende med Alt og bestille i Forraad hvad Behov gjøres, om Noget paakommer, og Claus Bilde skal derfor ligeledes have god Opseende med Alt, til han skal af med Slottet, og undervise Tage Thott al Slottets Leilighed. Nyborg Fredag efter Annunt. Mariæ (29 Marts) 1555. T. IV. 530. Afskr. 145–146.
Til Tage Thott, at han skal begive sig til Baahuus Slot. Af samme Indhold som foregaaende, der sendtes med Tage Thott. Dat. som foreg. T. IV. 530. Afskr. 146.
Til Lensmændene i Norge om Baadsmænd at forskaffe og hvormange hver skal fly, nemlig Tage Thott 100, Otto Stigssøn 30, Jesper Friis 200, Bent Bilde 40, Jørgen Bilde 50 og Christoffer Hvitfeldt 20. Peder Hvitfeldt fik mundtlig Befaling. Udat. (1555). T. IV. 539. Afskr. 147.
Til de Samme at udskrive i deres Lens Kjøbstæder N. Baadsmænd af de bedste, hvilke skulle være i Kjøbenhavn inden Pintsedag og blive aflønnede som Kongens andre Baadsmænd. De skulle udtages af Lensmændene og Kansleren Peder Hvitfeldt. Nyborg Fredag post Judica (5 April) 1555. T. IV. 540. Afskr. 147.
Til Christoffer Hvitfeldt, at sende til Kjøbenhavn al den udskudne Tørfisk, som ikke er Kjøbmandsvare, som han har paa Bergenhuus, samt noget god Fisk, 12 Læst Sælspæk og la Læst Hvalspæk. Nyborg Langfredag (12 April) 1555. T. IV. 544. Afskr. 147.
Til Jesper Friis, at skaffe til Kjøbenhavn til Kongens Skib 200 Aarer firkløvet, 28 Alen lange, og 1000 smaa Aarer til Kongens Baade. Kjøbenhavns Slot Tirsdag efter Misericordia (30 April) 1555. T. IV. 547. Afskr. 147.
Til Otto Stigssøn, ufortøvet at begive sig til Kjøbenhavns Slot og der en Tidlang fortøve. Dat. Søndag Jubilate (5 Mai) 1555. T. IV. 549. Afskr. 147.
Til Jesper Friis, at lade støbe saamange af de Kugler, som han havde faaet Skabelun paa, som han bedst kan, og lige mange af hvert Slags. Kjøbenhavn Søndag Cantate (12 Mai) 1555. T. IV. 551. Afskr. 147.
Til Borgermestere og Raadmænd i Oslo. For de modvillige Skalkes Skyld, der løbe i Søen og røve, har Kongen ladet Breve udgaa til alle Kjøbstæder over hele Danmarks Rige om Skibe at udgjøre, hvilket de alle have bevilget. Oslo Borgere skulle derfor rette sig efter at udgjøre et godt Orlogsskib med gode Baadsmænd, Folk, Fetalie, Skyt, Krudt, Lod og anden Tilbehøring, og lade det Alt være i Flekkerøen inden Pintsedag. For at det skal blive dem saa meget lettere, har Jesper Friis faaet Befaling til at indskikke paa samme Skib baade af Lens- mændenes og hans egne Svende 50 Karle og Fetalie for samme. Kjøbenhavn Fredag post Jubilate (10 Mai) 1555. T. IV. 554. Afskr. 148.
Til Jesper Friis. Kongen har i disse Dage modtaget hans Skrivelse med Registere paa den Rente, som ligger til St. Laurentii Kirke i Tønsberg og til Provstiet sammesteds, samt paa Kronens Tiende af Tønsberg Len og Brunlag Len med nogle beseglede Kopier af samme Rente, og derhos hvad han har ladet opskrive om den Handel, som de Personer have brugt, som han har ladet brænde, og deraf forfaret al Leiligheden. Om det Skib, han paa Kongens Vegne har fragtet af Undersaatterne i Oslo for 250 Daler, sendes ham Brev til Borgermestere og Raadmænd. Kongen har ladet overregne, hvormange Folk Lensmændene i Jesper Friis’s Len skulle udgjøre, og da dette beløber sig til ved 42 Karle, saa vil der paa ham selv kun komme 8 eller 10, og han skal derfor lade bestaa med den Fragt, som de [Borgermestere og Raadmænd i Oslo] have begjæret af ham paa Kongens Vegne, og Intet deraf udgive. Da han har skrevet, at der er Brøst for Korn paa Agershuus Slot, skikkes ham Brev til Rasmus Pederssøn Stigtskriver i Vendelbo Stigt, som boer i Aalborg, paa Kongens Vegne at fornøie Jesper Friis 20 store Læster Rug. Kongen er ogsaa tilfreds, at han til Slottets Underholdning beholder Kronens Part af Tienden af Tønsberg Len og Brunlag Len, og at det bliver uforandret med den Rente, som ligger til Provstiet og til St. Laurits Kirke i Tønsberg, til han faaer Brev derom; han skal med det Første give tilkjende, hvad Ordinants og Skik der er gjort om samme Rente, og om Noget deraf skal lægges til Hospitalet eller til Skolen, at Kongen kan vide sig derefter at rette, og siden skal han melde, hvorledes han det har forordineret. Dat. som foreg. T. IV. 555. Afskr. 1483–150.
Til Lensmændene Tage Thott, Jesper Friis, Bent Bilde, Jørgen Bilde, Claus Hvitfeldt, Paul Hvitfeldt, Peder Hvitfeldt, Erik Valkendorf, Christiern Munk og Otto Stigssøn. Forbudet mod Egetømmers Udførsel andensteds end til Danmark indskjærpes paany. Kjøbenhavn Onsdag efter Vocem juceunditatis (22 Mai) 1555. T. IV. 556. Afskr. 150.
Til Gude Norweger, at det Skjøt, som han har bestilt for Kongen i Nederlandene og som nu skal være færdigt, skal sendes til den Skibsflaade, Kongen lader udløbe under Norge, saasnart han formærker, at dette er skeet, at ikke de Franzosiske skulle optage det udi Søen, og Skjøttet skal derpaa indlades paa et af Skibene og føres til Sundet. Kongen vil ei have mere bestilt, ei heller Krudt, Styrmænd eller Baadsmænd. Kjøbenhavn feria secunda Pentecost. (3. Juni) 1555. T. IV. 558. Afskr. 150.
Til Christoffer Hvitfeldt, at levere det Skyt, han kan undvære paa Bergenhuus, og som han før har faaet Befaling til at sende til Kjøbenhavn, til Mogens Gyldenstjerne, naar denne skikker Skib derefter. Dat. Fredag efter Pintse (7 Juni) 1555. T. IV. 556. Afskr. 150.
Til Jesper Friis, at levere Mogens Gyldenstjerne paa Anfordring 100 Oxekropper og 300 Faarekropper til Fortunes Behov. Kjøbenhavn Fredag efter Pintsen (7 Juni) 1555. T. IV. 558. Afskr. 150.
Til Christoffer Hvitfeldt, Jesper Friis, Bent Bilde, Lauge Ulfstand, Tage Thott, Otto Stigssøn, Claus Hvitfeldt og Frants Friis, at de i Henseende til Skibsflaaden, der for Sørøvernes Skyld holdes i Søen under Norge, uden al Forsømmelse have gode visse Kundskab ude, en efter den anden, baade med Fiskere og i anden Maade, og lade forfare, hvor stærk den fiendtlige Skibsflaade er, hvad for Folk og Skyt derpaa er, hvor store samme Skibe ere, hvad hvert er udstafferet med; og hvad de derom kunne forfare, skulle de strax, Dag og Nat usparet, forskrive til Kongen baade tillands og tilvands, og derpaa ingen Omkostning spare; ligeledes skulle de give Admiralen for Kongens Skibsflaade det Samme tilkjende. De skulle ogsaa tilskrive Kongen, hvor de forfare hans Skibe ere der under Landet, og derhos have god flittig Opseende hver i sit Len med, at Alt bliver holdt i god Agt, saa at Intet bliver forsømt. – I Brevene til Christoffer Hvitfeldt og Jesper Friis tilføies, at de med Flid bestille, at hvis Skibe, som der ere udgjorte Kongen og Riget tilbedste, forvares, saa de ikke komme i Fiendernes Hænder, og dersom noget af Orlogsskibene fanger Brøst for Fetalie og dem derom besøgendes vorder, at de da paa Kongens Vegne forskaffe dem hvis de til Nødtørft Behov have, og at de tilsige de andre Lensmænd i lige Maade. Da Kongen har tilskrevet de andre Lensmænd der udmed Søsiden, at de skulle forfare al Leiligheden, saa meget muligt er, hvad for Skibe der er forsamlet, hvor stærke de ere og hvad de foretage, saa skulle Chr. Hvitfeldt og Jesper Friis tiltænke at forskaffe Kongen Kundskab, saameget som hine stander til at gjøre, at Kongen af dem [Chr. Hvitfeldt og J. Friis] maa fange al Besked at vide, om det hos de andre Lensmænd bliver forsømt; de maa ingen Forsømmelse tage heri, da de vide det Kongen og Riget allermest magtpaaliggende er. Kjøbenhavn Tirsdag efter Trinitatis (11 Juni) 1555. T. IV. 561. Afskr. 150–152.
Til Hr. Mogens Gyldenstjerne, at Claus Dørknegt er kommen fra Frankrig med Besked, at det ikke er med Kongen af Frankrigs Villie eller Befaling, at de Franske røve paa Norge. Kongen sender en Liste over de fra franske Havne udrustede Sørøverskibe, med Ordre, at han skal løbe ud og søge at faa noget af dem grebet. Kaperskibene skulle være meget gode Seilere, saa de ei vel kan opløbes. Kongen af Frankrig har givet „Skølling“ over dem, saa man kan handle med dem, som man vil. Hørringholm St. Hansdag (24 Juni) 1555. T. IV. 572. Afskr. 156.
Liste over de franske Fribyttere, som ere udløbne af Frankrig: Humfler [Honfleur] udi Normandien 4 Skibe, Habbel de Grasse [Havre] 8, Kankale 2, Seymalo [St. Malo] 2, Dieppe 20, dog ikke alle løbe for Norden. ib.
Til Hr. Magnus Gyldenstjerne Ridder, kgl. Majestæts Admiral. Kongen har faaet hans Skrivelse med Otto Stigssøn, hvorefter han lykkelig og vel med Skibsflaaden er indkommen under Norge i Flekkerøen, og at han aldeles Intet har kunnet formærke til de Sørøvere, som have røvet Kongens Undersaatter og andre søfarende Mænd, men at de skulle være bortløbne til Frankrige og Skotland. Da han derfor vil vide, om han længer skal fortøve der under Norge med Skibene, vil Kongen, at han endnu en Maanedstid efter dette Brevs Datum forbliver der, og undertiden løber ud i Søen og engang midtveis mellem Norge og Skotland og lader sig see, forat den fremmede Mand maa vide, at Skibsflaaden er udløben, og at det er Kongens alvorlige Mening at ville holde sine Strømme rene, og nedlægge saadanne Sørøvere og modvillige Skalke; siden skal han med Orlogsskibene give sig paa Hjemreisen; dog dersom der viser sig nogen Sørøvere, og det er fornødent, at den ganske Flaade bliver der, da maa han gjøre saa og tilføie dem saa stort Nederlag som muligt; men dersom det ikke er nødvendigt, at Skibene forblive der længer, maa han lade de norske blive liggende. Da Størstedelen af Fribytterne skulle være Fransoser, som nu ere løbne ind i Skotland og Frankrige, og der bytte og parte sit Røvergods, har Kongen, forat de maatte faa nogen Straf for den Overvold og Skade, de have gjort, tilskrevet Kongen af Frankrige og Dronningen af Skotland, og disse Breve sendes nu Gyldenstjerne tilligemed Udskrifter af dem, at han kan forfare deres Indhold, og han skal strax affærdige Steen Bilde med det til Frankrig og Karl Skotte eller et andet vist Bud med det til Skotland, og antvorde dem saamange Penge, som de have Behov til Tæring; han kan sende dem afsted enten med Koffardiskibe eller paa andre Skibe, som ham selv synes bedst, kun at Brevene visselig fremkomme. Han skal derhos med største Flid bespeide nogen af Fribytterne og siden sætte efter dem, saa at han kan overkomme dem, forat man kunde bekomme nogen Kundskab af dem. Kongen har ogsaa overveiet, at det for det Tilfælde de franske Fribyttere mod Foraaret komme under Norge som hertil er skeet saa tidligt, at man for Is Skyld ikke endnu kan lade Skibene løbe ud fra Danmark og under Norge, vilde være godt at lade de Skibe, som indlagte Seddel udviser, ligge i Vinterleie i Bergen, og alt Folket drage fra dem uden saamange Baadsmænd, som kunde tage vare paa dem Vinteren over, og de Knegte, som Kongen har for Aarspenge, saa at disse forblive i Bergen og Christoffer Hvitfeldt forskaffer dem Underholdning i et Huus der, ligesom de nu bespises paa Skibene; med disse Knegte kan man da bemande Skibene og derhos ud af Norge bestille de nødvendige Baadsmænd; Knegtene kunne vaage paa Skibene, og Otto Stigssøn være Admiral og blive ved Skibene Vinteren over. Christoffer Hvitfeldt maa da finde Raad til at udspise Skibene paa Foraaret; Kongen vil inden Vinteren lade føre Malt og Meel til Bergen til Knegtenes og Baadsmændenes Underholdning Vinteren over og til de andre Skibe, som udgjøres af Lensmændene i Norge og Kjøbstæderne, saaledes at hver udfetalier og bemander sit Skib, dog at Lensmændene udgjøre sine Folk med Fetalie til Lensmændenes Skibe, som hertil skeet er. Magnus Gyldenstjerne skal derfor strax forskrive til sig Christoffer Hvitfeldt og raadslaa med ham, Otto Stigssøn og Christoffer Throndssøn om, hvorledes Skibene kunne lægges i Vinterlag, og hvorledes Alting dermed bedst kan handles, og tilskrive Kongen derom, at denne kan rette sig derefter og lade sit Skib David løbe til Bergen med det nødvendige Meel og Malt; Christoffer Hvitfeldt skal forresten bestille Fetalie til Skibene, og herom medfølger Brev til ham.
En Seddel, som kom i dette Brev til Mogens Gyldenstjerne: Forsaavidt Brevet melder, at han undertiden skal løbe i Søen og midtveis mellem Skotland og Norge, da sætter Kongen dette i hans eget Betænkende, hvad han selv deri synes bedst og raadeligst. – En anden Seddel: Kongen forfarer, at han kun har 80 Landseknegte paa Skibene, som ere i Aarspenge, og 10 i Danmark, altsaa ialt 70(!). Mogens Gyldenstjerne skal derfor handle med nogle de andre Knegte, som ere i Maanedspenge, at de ville tjene for Aarspenge og for slig Besolding, som Kongen giver andre sine Knegte, som tjene for Aarspenge, nemlig en Hageskytte 8 Daler eller 20 Mark, en Knegt, som har Rustning, 80 Mark, en Part Mindre eller Mere; efter denne Maade skal han handle med dem, saa Kongen faaer ialt 100 Knegte i Aarstjeneste, da han ikke med Færre kan bemande de Skibe, som skulle ligge i Vinterlag for Bergen; de Knegte, der antages til Aarstjeneste, skulle da først følge disse Skibe til Bergen, og siden, naar Mogens Gyldenstjerne gaar tilbage med Skibene, løbe med dem til Helsingør, og ingen af Kjøbstedsskibene skulle da forløves at løbe hjem til sine Byer. Kjøbenhavn Thorsdag efter St. Knud Konnings Dag (11 Juli) 1555. T. IV. 568. Afskr. 152–155.
Register paa de Skibe, som skulle ligge Vinterleie i Bergen: Galioten eller David, hvilket Mogens Gyldenstjerne tykkes bedst at være, Gabriel, Koen, den gule Boiert, Pinken, Lensmændenes Skibe: fra hvert af Slottene Agershuus, Baahuus, Steenvigsholm og Bergenhuus 1 Skib, Kjøbstædernes: fra Bergen, Oslo og Throndhjem, hver 1 Skib. T. IV. 572. Afskr. 156.
Til Christoffer Hvitfeldt, at overlægge med Gyldenstjerne, hvorledes Alt med de Skibe og Folk, som skulle ligge i Vinterleie i Bergen, bedst kan bestilles. Af samme Indhold som foregaaende Brev om samme Sag til Mogens Gyldenstjerne. Kjøbenhavn (12 Juli) 1555. ib.
Til Christoffer Hvitfeldt, med Kongens Skibe at skikke til Kjøbenhavns Slot 1000 Voger Bergefisk, som før er befalet, samt 2 Læster Hvalspæk, 3 Læster Sælspek, 1⁄2 Læst Rav og 20 Kipper Rekling. Relator Eskild Oxe Rentemester. Kjøbenhavn Løverdag efter Knud Konge (13 Juli) 1555. T. IV. 566. Afskr. 152.
Til Christoffer Hvitfeldt, til Kongens Behov at lade slaae 5 Læster Vildbrad, og siden lade det salte og forvare og skikke det til Kjøbenhavns Slot, og at han slaaer samme Vildt paa Meenlandet [Fastlandet], hvor Kongen har Lod og Deel, og forskaaner Vildtet paa Øerne det meste muligt er, paa det at Vildtet ikke skal blive ødelagt. Ligesaa til Evert Bild til Steenvigsholm. Relator Peder Oxe. – I begge Breve blev indskrevet, at paa det at Adelvildt [ɔ: Hjorte] saa meget des mere maatte blive forskaanet, er Kongen tilfreds, at de slaae Rensdyr blandt førnævnte Vildbrad. Kjøbenhavn Søndag efter Knud Konge (14 Juli) 1555. T. IV. 568. Afskr. 152.
Til Tage Thott. Da der endnu skal ligge noget af det Tømmer, som blev hugget det forgangne Aar, saa sendes nu [Skibet] den Lybske Admiral derefter. Bliver ei Skibet dermed fyldt, skal han finde Raad dertil med andet Tømmer og Stuvholt. Kjøbenhavn Mandag efter Kanutus rex (15 Juli) 1555. T. IV. 574. Afskr. 157.
Til Jesper Friis, at Mester Frantz Berg Superintendent i Oslo Stigt har været hos Kongen og beklaget, at han ikke har hvad han behøver til sit Ophold, og derfor begjæret at maatte blive forsørget med nogen anden Rente. Kongen har derfor undt og tilladt, at han maa bekomme det Provsti i Tønsberg, som Hr. Laurits [Matssøn] sidst havde i Værge, dog at han skal betale slig Tynge til Hospitalet og Skolen, og til Agershuus Slot aarlig slig Afgift deraf som Hr. Laurits, undtagen 4 Stykker Nerskt, som Kongen med ham har omdraget. Jesper Friis skal saaledes lade ham Provstiet følge. Kjøbenhavns Slot Søndag post Nativit. Mariæ (15 Septbr.) 1555. T. IV. 583. Afskr. 157.
Til Otto Stigssøn, at Kongen har forhandlet med hans Medredere Peder Godske, Peder Skriver Borgermester i Kjøbenhavn og Myntmester Paul Fechtel, at de overlade Kongen det Tømmer, Otto Stigssøn har hugget til sit og deres Skib, mod Betaling. Det skal derfor holdes færdigt, og han skal desuden hugge Løn, Ask og Birk til de kongelige Skibes Behov. Kjøbenhavn 21 Septbr. 1555. T. IV. 584. Afskr. 157.
Aabent Brev om Vederdøbere og Sakramenterere. Kjøbenhavn St. Michels Dag (29 Septbr.) 1555. T. IV. 589. Afskr. 157–160. [Trykt iblandt Recesserne til Christian den Tredies Historie. II. 240–42.]
Følgebreve til alle Superintendenter, hvem 50 Exemplarer af foregaaende Forordning sendes, som strax skal opslaaes paa Kirkedørene i Kjøbstæderne og Landsbyerne, hvor behov gjøres. Forresten uden nogen ny Oplysning. Dat. som foreg. T. IV. 591. Afskr. 160.
Til Lensmændene som have Hereder, ligeledes at forkynde Brevene om Vederdøberne paa Heredsthing og have Tilsyn dermed. ib.
Til Laurits Olufssøn [Green] paa Reveland, saalærige han er Lagmand i Baahuus Len, at nyde og beholde Kronens Part af Tienden fri uden Afgift af de 3 Sogne paa Oroust [ɔ: Tjørn], som er Steen-Kirke, Valle og Klevedal Sogne, dog at være Kongen og hans Efterkommere huld og tro og Lensmanden paa Baahuus lydig. Relator Tage Thott. Kjøbenhavn Tirsdag efter St. Michels Dag (4 Octbr.) 1555. R. VI. 563. Afskr. 337.
Til Erik Ugerup, Jens Splid, Jens Tillufssøn og andre Fru Ingerds, Hr. Nils Henrikssøns, Arvinger, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes de ikke have fuldgjort det Inventarium, som de skulde lade i Reins Kloster efter Fru Ingerds Død, og at de have oppebaaret Noget af Landskylden efter hendes Afgang ydermere, end som dem burde medrette; at de derfor skulle bringe dette i Orden. Dat. 23 Novbr. 1555. T. IV. 600. Afskr. 160.
Til Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere i Oslo. Kongen har af deres Brev og deres Fuldmægtige Trud Jonssøn Borgermester og Christiern Mule hørt den store Besværing, de have haft af det Orlogsskib, de denne Sommer have udgjort til Kongens Tjeneste, og ikke selv kunde skaffe, efterdi Kongens Skrivelse kom dem tilhænde kort førend de skulde udgjøre Skibet, saa de maatte fragte et Skib, som Jesper Friis paa Kongens Vegne havde fragtet, og give ham sit Bepligtelsesbrev paa hvis Lod, Krudt og andet, som fandtes paa Skibet, saa at de skulle betale, hvis det blev forringet. De beklage, at denne Udredning har staaet dem ved 2500 Mark og begjære, at Borgerne i Tønsberg, Sarpsborg og Skien, der ikke have været besværede med slig Skibsudredning, maatte tilhjælpe dem at betale Skibets Bekostning, i Betragtning af den store Armod, som begiver sig blandt dem baade for den dyre Tids Leilighed og for den ringe Næring, de have, fordi der i Sverige er gjort Forbud, saa at de ingen Vare maa der ud fange, som tilforn skeet er, som de kunde have Hjælp af. Kongen takker dem, at de som hørsomme Undersaatter have ladet sig velvilligen finde og udgjort Skibet til Rigets Tjeneste, og beder dem være fortænkte at holde et godt Orlogsskib tilrede med Folk, Skyt, Lod, Krudt, Fetalie og anden sin Tilbehøring, saa at de, naar dem tilsiges, have det vel færdigt at lade udløbe til Ri- gets Tjeneste og deres eget Gavn og Gode. Med Raadets Raad er det i lige Maade paalagt andre Kjøbstedsmænd med Skibsudredning, og Kongen kan ikke paa denne Tid besvære Undersaatterne i Tønsberg, Sarpsborg og Skien med den forlangte Hjælp, men han har forskrevet Danmarks Riges Raad til sig, og da vil han overveie den Leilighed og derom give dem Besked. Kjøbenhavn Løverdag post Nicolai (7 Decbr.) 1555. T. IV. 605. Afskr. 161–162.
Til Jesper Friis, at hugge 1000 Baandstager og nedsende dem enten med Kongens Skib eller fragte et andet dertil. Kjøbenhavn 9 Decbr. 1555. T. IV. 602. Afskr. 160.
Til Mr. Geble [Pederssøn] Superintendent i Bergens Stigt. Kongen har modtaget hans Skrivelse med denne Brevviser Hr. Nils Henrikssøn, hvori han melder, at han for sin Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke længere kan forestaa sin Befaling, og derfor begjærer, at den nævnte Nils Henrikssøn maa forordineres til Superintendent i hans Sted, men Kongen giver ham gunsteligen tilkjende, at han ikke er tilsinds at tilskikke nogen anden Superintendent, medens Mr. Geble lever, men at denne for sin Sygdoms Skyld maa handle med Nils Henrikssøn eller en anden forstandig lærd Mand, som kan hjælpe ham med at udrette sin Befaling. Kjøbenhavn Christi Fødsels Aften (24 Decbr.) 1555. T. IV. 610. Afskr. 162–163.
Til Tage Thott, at Brevviseren Hans Warmermand har berettet, for nogen Tid siden at have antvordet en Mand ved Navn Jørgen Hermanssøn i Marstrand en laaset Tønde til troer Hænde, og da han igjen skulde annamme den, fandtes den opslagen, og han havde af den mistet 145 Daler, hvilke Penge han har undt Kongen at indmane. Tage Thott skal derfor forfare al Leiligheden derom, og hvis Jørgen Hermanssøn befindes at have taget Pengene, da tiltale ham og forfølge Sagen medrette. Relator Peder Godske, Embedsmand paa Kjøbenhavn. Kjøbenhavn Søndag efter Juledag (29 Decbr.) 1556 (ɔ: 1555). T. IV. 609. Afskr. 162.
Superintendenterne i Norge: Doctor Jens Skiellerup[112] udi Bergens Stigt, Mester Hans Gaas udi Throndhjems Stigt, Hr. Jens Gregerssøn[113] udi Stavanger Stigt, Mester Frants Bergius udi Oslo og Hamar Stigter.[114] Udat. (Nytaar 1556). T. V. Forord. Afskr. 164–165.
Til Claus Hvitfeldt, at da Kongen med det Første agter at lade foretage nogen Bygning paa Flekkerøen, skal han til des Behov lade hugge 3 Skibsladninger Master og Spirer, hvert Skib paa 200 Læster, og dertil saa meget Fyrretømmer paa 24 Alen med Tværtømmer og anden Tilbehøring, som til tre gode Huse; desligeste 100 Tylvter tykke og gode Sagdeler til samme Bygning, Alt at ligge færdigt til Kongens Skibe komme derefter, at ikke den nævnte Bygning skal blive forsømt.[115] Kjøbenhavn Løverdag næstefter Nytaarsdag (4 Jan.) 1556. T. V. 6. Afskr. 164.
Fortegnelse over Skibe, som herefter skal holdes i Norge: Menige Almue udi Baahuus Len 1 Skib; menige Almue udi Viken og Oddevald By 1 Skib; menige Almue udi Tune, Skeberg, Rygge, Ide, Aabygge og Raade Skibreder med Sarpsborg By 1 Skib; Hr. Magnus Gyldenstjerne, Jørgen Bilde, Peder Rosenkrands, Fru Margrete Otto Brokkenhuus’s 1 Skib, Oslo By og Tønsbergs By 1 Skib; Christiern Munck (af Hamer og vor Frue Kloster i Oslo), Iver Jenssøn, Oluf Calips, Erik Ugerup, Nils Lystrup Lagmand i Oslo, Jørgen Marsviin, Jesper Friis 1 Skib; menige Almue i Tønsbergs Len 1 Skib; menige Almue i Skiens Syssel og Brunlag Len 1 Skib; menige Almue i Nedenes Len og Raabygden 1 Skib; menige Almue i Lister Len og Midsyssel 1 Skib; menige Almue i Eger og Lier 1 Skib, Indherederne og Folde [Follo?] 1 Skib. Udat. Begyndelsen af 1556). T. V. 13. Afskr. 164–165.
Aabent Brev, at Kongen har erfaret, at den Tid Thomes Køpping var forlenet med Færø, har han tilladt Undersaatterne der at maatte handle og kjøbe med udlændiske Kjøbmænd mere end med Kongens egne Undersaatter, som er mod Norges Lov. Kongen byder derfor strengelig, at de paa Færø ikke sælge, kjøbe eller handle med nogen udlændiske Kjøbmænd, men alene med Danske og Norske, dog at de skulle søge den almindelige Havn og ingen Landkjøb gjøre mod Norges Lov; Fogder og Embedsmænd forbydes herefter at tage Told af udlændiske Kjøbmænd der paa Landet, og fordriste nogen af Kongens Undersaatter sig til at drive den saaledes forbudte Handel, skal de have forbrudt hvis de have med at fare, og Fogder og Embedsmænd, som i denne Henseende ere forsømmelige, skulle straffes som de, der ikke ville agte Kongens Breve og Bud. Udat.[116] T. V. 16. Afskr. 165–166.
Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler, fik Følgebrev til Listerlen, Midsyssel, Nedenes og Robygdelaget, Skiens Syssel og Gemsø Kloster, samt Brunlag Len. De skulle svare ham og give ham den aarlige Landgilde, Sagøre, Gaardfæstning og al anden Rente og Rettighed, indtil anderledes tilsiges. Han skal holde dem ved Norges Lov og aarlig gjøre Kongen Regnskab for hvad han opbærer. Kjøbenhavn 10 Februar 1556. R. VI. 564. Afskr. 337–338. (jfr. 19 Marts s. A.)
Til Borgermester og Raadmænd i Bergen, at Kongen selv agter at lade gjøre Tilføring til Færø med hvad Undersaatterne der have Behov, og at de derfor skulle tilsige Undersaatterne i Bergen dette, og dersom Nogen skulde være tilsinds at lade gjøre nogen saadan Tilføring, at de da det have udi Fordrag; dog maa Bergens Borgere indkræve sin udestaaende Gjæld der paa Landet, dog uden at gjøre Tilføring. Kjøbenhavn Thorsdag efter Fastelavns Søndag (20 Februar) 1556. T. V. 15. Afskr. 165.
Til Jesper Friis, at lade hugge til Kongens Brug og Afhentning en Deel Master, Deler, hugne Bord og Baandstager efter Fortegnelse, nemlig 25 Master paa 13 Favne, 25 paa 11, 25 paa 10, 25 paa 9, 25 paa 8, 1000 Master paa 6 Favne, 200 Tylvter hugne Bord, som kaldes Rafter, 20,000 Baandstager store og lange til Pryssens Fade.[117] 27 Februar 1556. T. V. 18. Afskr. 166.
Christoffer Throndssøn, Embedsmand i Ebelholt Kloster, fik for tro Tjeneste Brev paa følgende Gods i Norge: I Hardanger: Thorlof paa Legeret giver 3 Løber Smør, Erland sammesteds 3 Løber Smør og 1 Tønde Salt, Thorkild paa Hegered giver 3 Løber Smør, Knud sammesteds 3 Løber Smør. I Sundhordland: Isnach i Grevedal giver 2 Løber Smør, Oluf Kysnes 2 Løber, Thrøgils paa Ennes 3 Løber, Jakob paa Berland 3 Løber, Oluf paa Hellevig 3 Løber, Laurits paa Nes 3, Rasmus sammesteds 3, Anders sammesteds 2, Barbara sammesteds 1. Hvilket Gods Christoffer og hans Arvinger maa have og beholde som arvelig Eiendom, dog at han i sin Livstid skal være forpligtet at bo i Danmark og ikke andetsteds. Kjøbenhavn 4 Marts 1556. R. VI. 564. Afskr. 338.
Christoffer Valkendorf fik Brev paa Bergenhuus, Vardøhuus og andre Lene, som der tillagte ere. Han skal aarlig gjøre klart Regnskab for Alt, som han af Slottenes og Lenenes Rente baade vist og uvist opbærer og igjen udgiver, og skal han hvert Aar have til sin Besolding og for sin Tjeneste 100 Jochimsdaler og Klæde og Penge paa sig og sine Svende og Folk. Af Fordelen af den Kjøbmands Handel, han brugendes vorder, skal komme Kongen de to Parter tilbedste og ham selv den tredie Part, og al Omkostningen og Eventyret skal hver bekoste som han opbærer af Fordelen i alle Maader. Kjøbenhavns Slot 4 Marts 1556. R. VI. 565. Afskr. 338.
Otto Stigssøn fik Brev paa Nordfjord Len, som Paul Hvitfeldt, Embedsmand paa Kjøbenhavns Slot, det hidtil i Værge har havt, uden Afgift, til anderledes tilsiges, dog at han skal lade sig bruge selvtredie i Kongens Tjeneste til Lands og Vands o. s. v. [med de sædvanlige Forbud.] Kjøbenhavn 5 Marts 1556. R. VI. 565. Afskr. 339.
Til Christoffer Hvitfeldt, med det Første at forskikke til Kjøbenhavn Bergenfisk, Sælspæk, Hvalspæk og Talg, det allermeste som der er at bekomme. Dat. 7 Marts 1556. T. V. 28. Afskr. 166.
Peder Hvitfeldt fik Livsbrev paa Midsyssel, Nedenes, Brunlag og Gjemsø Kloster paa Regnskab [med samme Bestemmelse om Handelen som i foreg. Brev til Chr. Valkendorf]. Kjøbenhavn Thorsdag efter Søndag Lætare (19 Marts) 1556. R. VI. 567. Afskr. 339. (jfr. 10 Febr. ovenfor).
Breve til Tønsberg og Sarpsborg, at de laane Peder Hvitfeldt hver et Skib, som kan føre et Lad Tømmer ind til Flekkerøen til det Blokhuus, naar og hvor han tilsiger. Dat. Fredag post Lætare (20 Marts) 1556. T. V. 30. Afskr. 166.
Carl Pederssøn fik Brev paa en Gaard Viken i Norge efter hans Fader Peder Jonssøns Død, som nu boer paa Gaarden, i hans Livstid, mod at være Kongen og hans Efterkommere huld og tro og Embedsmanden i Jæmteland hørig og lydig o. s. v. Kjøbenhavn Søndag Judica (22 Marts) 1556. R. VI. 567. Afskr. 339.
Til Jesper Friis, at skulle paa Kongens Vegne fornøie Peder Hvitfeldt 50 Nødekroppe og 1⁄2 Læst Smør, naar han ham derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn Løverdag efter Annunt. Mariæ (28 Marts) 1556. T. V. 32. Afskr. 167.
Til Claus Hvitfeldt, at skulle antvorde Peder Hvitfeldt hvad Sagblokke og andet Egetømmer, han har kjøbt paa Kongens Vegne. Dat. som foreg. ib.
Mester Geble Superintendent i Bergens Stift fik Brev med Mester Absalon [Pederssøn], som var kaldet til at skulle være Læsemester i Bergen, at skulle forfare Leiligheden, hvor der bedst kan udlægges nogen Rente efter Stigtens Leilighed ex bonis communibus til en Læsemesters Underholdning, og det give Kongen tilkjende, og denne vil siden gjøre en Skik derpaa og den confirmere. Søndag Quasimodogeniti (12 April) 1556. T. V. 34. Afskr. 167.
Aabent Brev til alle Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og bo over alt Baahuus og Viken, at Kongen har befalet Tage Thott Embedsmand paa Baahuus at skulle foretage nogen Bygning der paa Slottet, men da dette ikke kan fulddrives uden med Bøndernes Hjælp, befales det dem efter Tilsigelse fra Tage Thott at være ham behjælpelige med Arbeide og i alle Maader. Udat.[118] T. V. 34. Afskr. 167.
Mikkel Skriver, Borger i Kjøbenhavn, fik Tilladelse til at seile paa Færø og did tilføre Malt, Meel og anden Fetalie, som Landet har Behov, der at opbære Kongens og Kronens geistlige og verdslige Rente og Rettighed mod aarligt Regnskab, samt drive Kjøbmandsskab der, saa at 3⁄4 af Indtægten skal være Kongens og 1⁄4 hans egen. Han skal holde Alle ved Norges Lov o. s. v. Kjøbenhavn Fredag efter Qvasimodogen. (17 April) 1556. R. VI. 568. Afskr. 339.
Mikkel Skrivers Følgebrev til Færø, at Almuen der, som hidtil har svaret Christoffer Hvitfeldt, nu skal svare ham, der skal beseile Landet og gjøre det Tilførsel m. v. [i de sædvanlige Udtryk]. Dat. som foreg. ib.
Claus Hvitfeldt fik Kvittants paa 80 Maard og 8 Losse, som han antvordede ind i Kongens Kammer paa Kjøbenhavns Slot paa Regnskab. Kjøbenhavn 20 April 1556. R. VI. 566. Afskr. 339.
Til Bønderne i Viken i de tre nordeste Skibreder. Deres Fuldmægtige have for nogen Tid siden hos Kongen beklaget, at Hr. Claus Bilde havde paalagt dem, naar de skulle yde Landgilde-Smør, at antvorde det fra sig med svensk Vægt, medens de tilforn havde udveiet det med norsk, og ligeledes beklaget sig over, at de besværes med Sommerforing og Gaardebygsel, samt maae yde sin Leding og Smørskyld paa Baahuus Slot. Kongen tillader, at de herefter maa yde sit Landgilde-Smør med norsk Vægt, som de af gammel Tid have gjort, dog at andre Undersaatter i Viken veie sit Landgildesmør med svensk Vægt, som Sædvane har været. Om de andre Klagepunkter har Tage Thott, Embedsmand paa Baahuus, faaet Befaling at give Kongens Villie tilkjende. Kjøbenhavn Tirsdag efter Misericordias domini (20 April) 1556. T. V. 43. Afskr. 168–169.
Artikler til Lensmændene i Norge, hvorefter de skulle vide dem at rette: 1. Efterdi Kongen bør det første Kjøb over alt Norge paa Alt det, han behøver, skulle Lensmændene bruge sligt Kjøb i deres eget Navn, dog til Skjellighed, saa det ikke giver Klammer enten af Fremmede eller Indenlandske. Og hvad Lensmændene kjøbe i Norge, enten Tømmer, Fisk, Smør, Talg, Vildtvarer eller Andet, deraf skal de to Parter komme Kongen tilbedste, og den tredie Part maa Lensmændene beholde. 2. Lensmændene Nordenfjelds skulle kjøbe al den Tiendefisk, som Kirkerne tilkommer paa Kongens Vegne, ham alene til Fordeel. 3. Efterdi Bønderne i Norge ere pligtige at give Aabod for Husebygning, saa skal dermed holdes efter Loven, og hvem sin Gaard har bygget og forbedret, som Loven udviser, skal give en Tønde Øl og Mad dertil og ikke ydermere besværes for den Sag, og hvad Fogden og de to Mænd ikke fortære, det kommer Kongen tilbedste. 4. Den nye Gjæsting skal aflægges, hvis ikke Ret er, og hvor som gjæstes skal, da skal Lensmændene lade gjæste det mindste dem muligt er, paa det Kongen kan faae des mere for Gjæsteri. Og skal hver Bonde optegnes ved Navn, som gjæstes, og desligeste hver som tinger for Gjæsteri og hvad han derfor skal give, saa at Kongen faaer et klart Register derpaa ligesom paa andet Landsgilde. 5. Lensmændene skulle have flittig Tilsyn til Ugekost, at naar Svendene ere i Gjæsteri, det spares udi Ugekosten, hvad de tære i Gjæsteri. 6. Om Smørvægt i Baahuus Len skal saa holdes, at de, der bo norden Baahuus, som ere de 3 Skibreder, skulle blive ved norsk Vægt, og de, der bo sønden Baahuus, skulle nyde den svenske Vægt, som de af Arilds Tid gjort have. 7. Bønderne skulle ikke tvinges til at føre Landgilden anderledes, end de have gjort af gammel Tid, dog skulle Lensmændene hver i sit Len, hvor det staaer til at gjøre, handle med Bønderne, at de det velvilligen ville gjøre. Udat. (1556). T. V. 43. Afskr. 169–170.
Axel Gyntelberg fik Forleningsbrev paa Reins Kloster, som han det nu i Værge har, til anderledes bestemmes, mod aarlig Afgift 100 gode myntede Jochimsdaler til hver Paaske [0o. s. v. i de sædvanlige Udtryk]. Mandag efter Misericordia (20 April) 1556. R. VI. 569. Afskr. 340.
Kongens Befaling, som Christiern Munck skal udrette om Gods, som Peder Hanssøn har kjøbt af Kronens Bønder og Tjenere i Norge. Kongen melder Norges Kansler Peder Hvitfeldt og alle Embedsmænd og Lagmænd Søndenfjelds, at Peder Hanssøn [Litle], dengang han havde Agershuus i Forlening, har kjøbt med Kronens Bønder og handlet med dem om deres Bondeeiendom, saa at hans Hustru fremdeles skal have en stor Part deraf i Værge, hvilket Kjøb Kongen mener ingen Magt at have, hvorfor han har tiltroet og befalet Christiern Munck, Embedsmand paa Hammershuus, at tiltale hende om samme Eiendom. Naar derfor Christiern Munck tilsiger dem, skulle de forsamle sig i Oslo og stevne begge Parter med deres Breve og Beviisning for sig udi Rette, granske al Leiligheden og uden al Skudsmaal eller videre Forhaling dømme derpaa, om Peder Hanssøn rettelig har kjøbt med Kronens Bønder, saa hans Arvinger bør beholde Eiendommene eller ikke. Fru Ingeborg [Nilsdatter Gyldenløve], Peder Hanssøns Efterleverske, skal med sine Breve og Beviisninger møde de nævnte Mænd i Oslo, naar de tilsige, og da lide og undgjælde hvis de derom for Rette afsigendes vorde. Kjøbenhavn Tirsdag efter Misericordias domini (21 April) 1556. T. V. 39. Afskr. 167–168.
Tage Thott, Embedsmand paa Baahuus, fik Kvittants paa 224 Jochimsdaler, som han har opbaaret af Kongens Undersaatter i Kongelf for nogle uretfærdige Vidnesbyrd, som de havde vundet i en Sag mellem Hr. Claus Bilde og Peder Jude, Borger i Kongelf, og nu antvordet ind i Kongens Kammer paa Kjøbenhavns Slot. Kjøbenhavn Tirsdag post Misericordias domini (21 April) 1556. R. VI. 566. Afskr. 339.
Jesper Friis fik Brev paa Hamar Gaard, som Christiern Munk hidtil har havt i Værge, med alt dertil liggende Kronens og Stiftets Gods, indtil anderledes tilsiges, mod at tjene Kongen og Riget deraf med 20 væragtige Karle til Lands og Vands, og aarlig betale i Kongens Kammer 100 uforfalskede Jochimsdaler, holde Godset ved Hævd, o. s. v. Kjøbenhavn 26 April 1556. R. VI. 569. Afskr. 340.
Ligesaa fik Jesper Friis Følgebrev til samme Hamars Bønder, som skulle svare til ham, til anderledes tilsiges. Dat. som foreg. R. VI. 570. Afskr. 340.
Jørgen Marsviin fik Forleningsbrev paa Vor Frue Kloster i Oslo, som Christiern Munk hidtil har havt i Værge, indtil anderledes forordnes, uden Afgift under de almindelige Betingelser, samt mod at forskaffe de Jomfruer, som der inde ere og herefter indgives, deres nødtørftige Underholdning til Klæde og Føde. Kjøbenhavn 26 April 1556. T. VI. 570. Afskr. 340.
Følgebrev af samme Dag til Bønderne. ib. 571. Afskr. 340.
Christiern Munks Bestilling paa Agershuus. Da Kongen har tiltroet og befalet ham Agershuus Slot, skal han aarlig gjøre Regnskab for alt hvad han paa Kongens Vegne opbærer og igjen udgiver af Lenet baade Vist og Uvist, at Alt kommer Kongen tilgode, og af den Kjøbmandskabs Handel, han brugendes vorder i Agershuus Len eller andetsteds i Norge, skal Fordelen komme Kongen de 2 Parter tilbedste og Christiern Munk den tredie Part, og al Omkostning og Eventyret skal hver bekoste, som han opbærer af Fordelen. Forresten skal han af yderste Magt og Formue ramme og vide Kongens Gavn. Han skal aarlig have for sin Tjeneste 100 Jochimsdaler, et Stykke Engelst og Klædning paa 10 Karle, som skal følge ham i Lenet og andensteds, og vil Kongen unde ham til fremmed Drik paa Slottet 2 Amer Viin, 2 Fade Pryssing og 6 Tønder Tydskøl. Kjøbenhavn 26 April 1556. R. VI. 571. Afskr. 340–341.
Den Samme fik Følgebrev til Kronens Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til Agershuus, at de paa Kongens Vegne skulle svare ham, til anderledes tilsiges. Kjøbenhavn 27 April 1556. R. VI. 572. Afskr. 341.
Ligeledes fik Christiern Munk Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Sem Gaard og Tønsberg Len, som Bent Bilde hidtil har havt i Værge. [I de sædvanlige Udtryk]. Dat. som foreg. ib.
Til Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus, at Bønderne i Norge meget skulle besværes med Gaardfæstning, som hvert Aar efter andet mere og mere forøges, og Bønderne deraf forarmes og Godset ødelægges; han skal derfor have flittig Indseende, at ingen Bønder i hans Len, hvem de end tjene eller tilhøre, herefter besværes med nogen Gaardfæstning mod Norges Lov i nogen Maade. Kjøbenhavn Tirsdag efter Trinitatis (2 Juni) 1556. T. V. 50. Afskr. 170–171.
Til Gude Tørlufsøn, at have Tilsyn med, at Ingen i hans Len besværes med Gaardfæstning mod Norges Lov. Dat. 7 Juni 1556. T. V. 50. Afskr. 171.
Til Borgermestere og Raadmænd i Bergen. Kongen har faaet deres Skrivelse med Brevviseren Truls Skriver deres Medborger, i hvilken de give tilkjende, at de paa Bryggen der i Byen have forbudt de Skippere, Styrmænd, Baadsmænd eller andet Skibsfolk, som føre Gods til Bergen, endog det ikke did forskrevet er, at sælge det til Andre end dem selv, hvilket aldrig før har været sædvanligt, men det har været dem frit for at sælge til Borgerne i Bergen hvem dem lyster, samt at de paa Spørgsmaalet om Aarsagen til sligt Forbud have faaet til Svar, at de af de vendiske Stæder have befalet dem det. Kongen har nu om den Handel strax tilskrevet de vendiske Stæder og deres Svar skal, naar det indløber, blive sendt. Dersom de paa Bryggen ville foretage nogen anden ny Sædvane, som ere Bergens Borgere imod, da skulle disse strax lade Kongen det vide, og han vil siden finde Raad og Middel til, at det skal gaae lideligen og tilbørligen til. Kjøbenhavn 7 Juni 15568. T. V. 54. Afskr. 171–172.
Til Evert Bild, at Kongen for hans Troskab og villig Tjeneste har undt ham Kronens Gaard i Throndhjem med de Len, Bønder og Tjenere, som han til Steenvigsholm Slot hertil har havt og nu selv i Værge har, med al Rente og rette Tilliggelse, til anderledes tilsiges. Til aarlig Underholdning for sig, Svende og Gaardsfolk, og til at opholde Gaarden, skal han fra St. Michelsdag 1556 til samme Dag 1557 og siden fremdeles Aar fra Aar, medens han har Lenet i Forlening, beregne sig Oxekjød 70 Kroppe, Smør 1 Læst, Rug 6 Læster, Sjælands Maal, Malt 12 Læster Sjælands Maal, saltet Fisk 6 Læster, Bergenfisk 50 Voger, Lax 1⁄2 Læst, Sild 2 Læster, og dertil al Avlen af Tuterøen og en Eng kaldes Kalvskind; hvis derover er, det være sig Landgilde, Sagefald, Gaardfæstning, Tiende, Laxefiske og al anden visse og uvisse Rente og Rettighed, som ligger til det nævnte Len eller som kan falde, skal han paa Kongens Omkostning gjøre godt Regnskab for, saa Alt kommer Kongen tilbedste, dog skal af alt Sagefald og Gaardfæstning Tredieparten tilfalde Evert Bild. Han skal tjene Riget deraf med 12 væragtige Karle, naar Behov gjøres og han derom til- siges, holde Tjenerne ved Norges Lov, ikke udfæste dem eller besvære dem ved nyt Husbondshold eller paa anden Maade, frede Jagten og aldeles ikke skyde i de tilliggende Skove, uden aleneste der, som han med Adelen har Lod og Deel og er Adelens eget Arvegods; heller ikke skal han forhugge Skovene til Upligt. Kjøbenhavn 7 Juni 1556. R. VI. 573. Afskr. 341–342.
Denne efterskrevne Fetalie var forskreven at skulle forskikkes til Kjøbenhavn forgangne Aar, men kom ikke, og blev nu igjen forskrevet: fra Bergen: 4 Læster Vildbrad, 600 Voger Bergefisk og 100 gode Rotskjer, 150 Læster skrugede Fiske, 150 Rav, 20 Kipper Rækling, 1⁄2 Læst Ørne, 1 Læst Sælspæk, 1 Læst Hvalspæk, 1⁄2 Læst Sprøt; fra Steenvigsholm: 400 Voger Bergenfisk, 100 Sælspæk pakkede i Tønder, 1 Læst Hvalspæk eller saameget faaes kan, 2 Læster Vildbrad. Kjøbenhavn 7 Juni 1556. T. V. 59. Afskr. 172.
Latinsk Søpas for Christoffer Throndssøn, der med 4 Skibe er udsendt mod de Sørøvere, som forurolige Kongens Strømme under Norge og Jylland. Kjøbenhavn 7 Juni 1556. T. V. 63. Afskr. 173. Paa Dansk T. V. 64. Afskr. 173.
Skibsartikler for Christoffer Throndssøn. Af samme Datum. T. V. 65. Afskr. 173.
Til Christoffer Erikssøn [Bernhoft]. Da Kongen er tilsinds, at hans Lensmand paa Steenvigsholm herefter skal holde Huus paa Kongens Gaard i Throndhjem, skal Christoffer inddrage paa Steenvigsholm og der holde Huus og ikke i Bakke Kloster; han skal have godt Tilsyn med Tagsteen paa Husene og lægge ny Steen paa igjen; Kongen vil derimod afkvitte de 50 Daler, som han aarlig har givet til Afgift af Bakke Kloster. Kjøbenhavn 8 Juni 1556. T. V. 55. Afskr. 172.
Til Christoffer Hvitfeldt eller hans Foged i hans Fraværelse, at antvorde ind paa Kongens Skib Uglen, naar det kommer til Bergen, 1⁄2 Læst Smør, som skal forskikkes til Gude Norweger for at salte nogen Fisk under Norge til Kongens Behov. Ligesaa at forskaffe en Styresmand til samme Skib, som kan styre det fra Bergen til Romsdal, og at forskikke 1 Læst Smør med første Skib fra Bergen til Kjøbenhavn. Kjøbenhavn 21 Juni 1556. T. V. 70. Afskr. 173.
Til Tage Thott. Undersaatterne i Kongelf have haft deres Fuldmægtige hos Kongen med Klagemaal og store Besværing, som dem paahænger: 1. at Bønderne der i Lenet bruge større Skibe end de nogensinde have gjort af gammel Tid, og dermed betages deres Næring; 2. at de begjære, at en Borger der i Byen, Peder Jude, maatte blive fjernet derfra, da han ikke handler saa, at det er dem lideligt, at han længer boer der; 3. at efterdi det ikke er meget [Seilads paa?] Sjæland i den Egn, nødes de at løbe til Tydskland at hente Tydskøl, men heraf maa de sise 8 Skilling dansk for Tønden, og denne Sise bede de derfor at maatte omdrages. Med Hensyn til det første Punkt paalægges det Tage Thott strax paa beleilig Tid og Sted at forsamle Borgerne i Kongelf og Bønderne, og forhandle dem imellem, hvor store Skibe Bønderne maa bruge, og deri ramme et godt Middel, saa at det kan være begge Parter til Gavn. Angaaende Peder Jude skal han forfare Leiligheden, og finde Raad til at lade ham vige Byen, hvis han befindes skyldig. Om Tydskøl-Sisen har Kongen svaret Fuldmægtigerne, at han ikke kan omdrage dem samme; derimod maa de indføre dansk Øl trit for Sise. Kjøbenhavn 3 Juli 1556. T. V. 70. Afskr. 173–174.
Jørgen Pederssøn, forlenes paa Grund af tro Tjeneste med Kronens Gaard Mossevigen, som Syver [Sigurd] Svendssøn sidst i Værge havde, med 20 Spands Rente af Godset, som Evert Bild paa Kongsgaarden i Bergen [Throndhjem] skal udlægge ham, Alt til Kongen anderledes forordner. Kjøbenhavn Fredag efter Vor Frue Dag Visit. (3 Juli) 1556. R. VI. 574. Afskr. 342.
Til Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Kongelf. Da de have berettet, at der ingen Marked holdes i deres By, tillader Kongen forat de kunne komme til Næring og Bjering, at der aarlig herefter paa hver St. Mariæ Magdalenæ Dag holdes et frit Marked der i Byen, hvorved Indlændiske og Udlændiske maa kjøbe og sælge som i andre frie Markeder, dog Kongens og Kronens Told og Rettighed uforsømmet. Kjøbenhavn Fredag efter Vor Frue Dag Visit. (3 Juli) 1556. R. VI. 574. Afskr. 342–343.
Til Christiern Munk. Christoffer Mogenssøn [ Hardingmand] Foged paa Kjøbenhavns Slot har for sin Broder Erik Mogenssøn, som gaaer til Studium og agter at blive ved Kirken, hos Kongen begjæret, at han maatte forsørges med Noget af Kirkens Rente til Underholdning. Naar derfor noget af de Præbender i Oslo eller Hamar Domkirker bliver ledigt, skal det gives Erik Mogenssøn til Hjælp for hans Studio, dog at han bepligter sig til at ville boe hos Kirken og være Ordinantsen og Religionen undergiven. Kjøbenhavn 4 Juli 1556. T. V. 71. Afskr. 174–175.
Til Christoffer Throndssøn. Da han ved Peder Oxe har givet tilkjende, at han har taget et Skib, og vil vide, hvorledes han dermed skal handle, skal han, naar han har endt Reisen, tage med sig de Skibe, han har taget, og deri rette sig efter den medgivne Bestillings Lydelse. Naar han løber paa Hjemreisen, skal han derhos indskibe til Kansleren Peder Hvitfeldt paa Blokhuset i Flekkerøen 20, 30 eller saamange som denne begjærer af de bedste Landsknægte og 2 Bøsseskytter af dem, han har paa Skibene, og lade dem sværge ham paa Kongens Vegne, og dog fremdeles have god Opseende med Skibene, at de blive vel forvarede. Ligeledes skal han overantvorde Peder Hvitfeldt 3 Tønder Krudt. Kjøbenhavn 12 Juli 1556. T. V. 74. Afskr. 175.
Til Peder Hvitfeldt. Da han med Peder Oxe har begjæret noget Skyt og Folk til at forvare det Blokhuus med, som han efter Kongens Befaling har ladet opbygge i Flekkerøen, er Admiralen paa Orlogsskibene i Vestersøen Christoffer Throndssøn tilskrevet, paa Hjemreisen at tilskikke ham 40 af de bedste Landsknegte og 2 Bøsseskytter eller mindre, om han ikke har alle behov; samt 3 Tønder Krudt. Christoffer Valkendorf paa Bergenhuus har ogsaa faaet Befaling til strax at forskikke ham 4 Falkenetter. Han skal derfor annamme disse Knegte og Skjøt paa Blokhuset, og lade Knegtene sværge paa Kongens Vegne, og naar han efter St. Michelsdag har bestilt sine Ærinder, maa han give sig ned til Danmark; dog sørge for, at Blokhuset bliver vel forvaret, som han vil ansvare for, og at ikke andre Kongens Ærinder i hans Fraværelse blive forsømte. Kongen vil ogsaa med det Første skikke ham hele Kartover og de Korterslanger med Krudt, Lod og anden Tilbehøring. Kjøbenhavn 12 Juli 1556. T. V. 74. Afskr. 175–176.
Til Peder Hvitfeldt, at Kongen sender ham sit Skib Uglen med Korn og Fetalie, hvilken Ladning han skal omsætte til salt Fisk o. s. v. efter mundtlig Aftale, og sende med en paalidelig Mand til England forat det der kan omtuskes med hvidt Engelsk, som skal afleveres i Helsingør. Kjøbenhavn 14 Juli 1556. T. V. 76. Afskr. 176. .
Nils Anderssøn, Lagmand i Skien, forlenes for sin store Umag i sit Embede, med et Gjemsø Klosters Laxefiske, kaldes Abbedisse Fiske paa Ryg i Øjestad Sogn i Nedenes Len, frit uden al Afgift, til anderledes tilsiges, dog at han skal holde det ved Hævd og Magt og være Lensmanden i Skien hørig. Abramstrup 19 Septbr. 1556. R. VI. 575. Afskr. 343.
Stadfæstelse paa Frederik I.s Privilegier af 9 Aug. 1523 for Indbyggerne paa Hisingen. Dat. Malmø 14 Octbr. 1556. R. VI. 575. Afskr. 343. [Dipl. Norv. II. No. 1073. 1159].
Til Christiern Munk. Han har efter Kongens Befaling fragtet et Skib til Deler, som han har skikket til Danmark og skal give 200 Daler til. Fragt, og begjærer at vide, om Skipperen kan bekomme sin Fragt dernede eller ikke; ligeledes er det Kongens Skib, som Jesper Friis har ladet opsætte der for Slottet, nu færdigt paa Anker, Toug og anden Udredning nær. Han maa selv finde Raad til at betale Fragten, have Skibet færdigt mod Foraaret, og indlade de Bjælker i Drammen og hvad andet der skal nedskikkes, dog at det fanger sin fulde Ladning. Kongen vil siden lade det udrede paa Orlogsviis. Da han ogsaa har meldt, at Slottet er meget bygfaldent paa det Huus, som Kong Christiern [II] lod opsætte, samt paa det Taarn og Mure, som forbygget er med Træverk, men at han, dersom han kunde bekomme 30 eller 40,000 Mursteen af de gamle forfaldne Kirker og Kapeller i Oslo, hvor ingen Tjeneste holdes, med ringe Omkostning vilde lade færdiggjøre det, da skal han tage til sig Superintendenten i Oslo og besee disse Kirker og Kapeller, og dersom denne med ham synes, at de uden Skade kunne nedtages, da maa han bruge Stenen til Agershuus Bygning. Kjøbenhavn 22 Octbr. 1556. T. V. 100. Afskr. 176–177.
Til Christoffer Valkendorf. Kongen sender med Skipper Johan Hagesmand 200 store Klapholt og 5 store Læster Salt; af Klapholten skal gjøres Tønder, og Bundholt dertil skal hugges i Sundfjord, og i Tønderne saltes 30 Læster Sild til Kongens Behov vel forvaret, som skal forskikkes til Kjøbenhavn i Foraaret. Dersom han ikke fanger af samme Klapholt Tønder til 380 Læster, skal han selv finde Raad, saa det vorder 30 Tønder fulde. Dat. ipso die omnium Sanctorum (1 Novbr.) 1556. T. V. 104. Afskr. 177–178.
Forespørgsel til Christiern Munk, om hvor stort det af Jesper Friis paabegyndte Skib er. Lader det 200 Læster eller mere, skal det lades med Spirer og Tømmer og sendes til Frankrige til Foraaret, naar Kongens Befaling indløber. Kjøbenhavn 30 Novbr. 1556. T. V. 106. Afskr. 178.
Til Tage Thott, at forfare hvor det Tømmer ligger, som Kongen har ladet hugge, hvor stort og hvor langt det er, og hvor stort et Skib Kongen skal lade løbe derefter; herom skal han melde inden Fastelavn. Ligesaa skal han lade hugge til Kongens Behov noget Brændeved paa Berneøerne i Guldmaren [-Fjord]. Udat. (1556). T. V. 107. Afskr. 178.
Den Samme fik aabent Brev til menige Bønder, Prestetjenere og Kirketjenere i Fos og Bro Prestegjelde, at de til Kongens Behov skulle hugge Brændeved, naar Tage Thott lader dem tilsige. ib.
Peder Hvitfeldt fik i lige Maade Brev at skulle forfare al Leilighed om det Tømmer, han har ladet hugge til Kongens Behov, og det give skriftligt tilkjende. ib.
Christiern Munk fik i lige Maade Brev om Tømmer, og at Kongen sender Christoffer Valkendorf et Brev, at han strax forskikker ham det tilhænde. ib.
Til Christoffer Valkendorf, at lade salte til Kongens Behov 20 Læster Sild og dem med det Første paa Foraaret forskikke til Danmark, og dersom der ikke er Salt og Træ at bekomme, da at lade lage og røge den meste han kan bekomme, og sende den med det Første. At han desuden sender hvis udskodden Fisk der er af „Borger“-Fisk og Kongen tilkommer. ib. Afskr. 178–179.
Jørgen Bilde fik Brev paa Rygge, Aabygge og Ide Skibreder, som han nu i Værge har, uden Afgift, saalænge til anderledes bestemmes, mod aarligt Regnskab over al uvis Indtægt og Kjøbmandshandel, hvoraf Halvparten skal tilfalde Kronen og Halvparten Bilde. [I sædvanlige Udtryk]. Kjøbenhavn 21 Decbr. 1556. R. VI. 576. Afskr. 343.
Til Christiern Munk. Kongen har modtaget hans Skrivelse, i hvilken han giver tilkjende, at nogen Tid siden forleden har en Borger i Oslo løbet med sit Skib fra Norge og ind i England; da han der havde gjort sit Marked, har tvende Engelskmænd fragtet ham derfra og til Lunden [London] med en Ladning Steenkul, og der han er kommen i Søen, har han og hans Skibsfolk kastet de to Engelskmænd forborde, og ikke fundet flere Penge hos dem end 16 Daler. Siden er han med sit Skibsfolk kommen til Oslo, og der er han og de kommen i Trætte om den Sag, saa den er aabenbaret, og han selv syvende er greben, og de have bestaaet alle at være lige gode i den Sag. Chr. Munk har ladet dem udføre paa en Ø og lagt fem af dem paa Steile, og to sidde grebne, om Kongen vil dem benaade. Kongen forundrer sig ikke lidet, hvorfor C. Munk har ladet dem rette, og ingen Anklager paa de Dødes Vegne der har været tilstede, eller og derom tilforn Kongen tilskrevet, hvorledes han i den Sag skulde handle, efterdi ingen Anklager var tilstede, men saa hastigt ladet dem rette; og dersom Kongen bliver besøgt af Kongen af England eller af de Dødes Slægt og Venner, som udentvivl skeer, da maa han tiltænke selv at stande derfor tilrette. Thi maa vel skee man vil sige de Penge og slig Vare at være hos de Engelske, som de aldrig haft have. Kongen vil, at han paa en anden Tid enten i slige eller andre Sager handler viseligere, paa det at han ikke skal foraarsages til anderledes derom at tiltænke, og de tvende Karle, som sidde grebne, skal han lade blive siddende saalænge, til der kommer de Dødes Anklager, og han faaer videre Besked derom fra Kongen. Kjøbenhavn 3 Juledag (27 Decbr.) 1556. T. V. 114. Afskr. 179–180.
Til Christiern Munk, at lade hugge 7000 Baandstager, 100 Stager til Baadshager og 100 til at lade stage Pramme med, og dem forskikke ned til Stranden, hvor Kongens Skibe bedst kan indskibe dem. Kjøbenhavn 3 Juledag (27 Decbr.) 1556. T. V. 115. Afskr. 180.
Svar paa Oslo Borgermesters, Raadmænds og Borgerskabs Brev med Besværing over det dem paalagte Skibs Udredning, hvis Størrelse de ei kjende, og begjære Hjælp af andre Undersaatter dertil m. v. Kongen har tilskrevet Kansleren Peder Hvitfeldt, som vil give dem al Oplysning baade om Skibets Rustning og om hvem der skal hjælpe dem. Kjøbenhavn 3die Juledag (27 Decbr.) 1556. T. V. 116. Afskr. 180.
Hr. Nils Sommer fik Brev at maatte fange det første Kannikedom, som vacerer i Oslo Domkirke, som er et af de 12 Præbender, som de Kanniker ere medforlente, som daglig skulle residere og bo hos Domkirken, dog saa, at naar samme Præbende ledigt bliver, skal han give sig til Kongen og tage Brev derpaa. Kjøbenhavn Nytaarsaften (31 Decbr.) 1557 [ɔ: 1556]. R. VI. 578. Afskr. 344.
Frants van Hald fik Brev paa Gaarden Here [Herre] i Skiens Syssel med en derunder liggende Ødegaard paa Livstid, under de sædvanlige Betingelser og med Forbud mod at bevare sig med det Vadfiskeri, som ligger til samme Gaarde. Kjøbenhavn Nytaarsaften (31 Decbr.) 1557 [2: 155673. R. VI. 578. Afskr. 344.
Frants Villumssøn, Tolder paa Kjøbenhavns Slot, fik Brev, at dersom han overlever Hr. Engelbrets Død, skal han fange hans Kannikedom i Oslo Domkirke, og beholde samme med Bønder og Tjenere i sin Livstid, mod at gjøre slig Tjeneste i og uden Kirken, som han pligtig er, og være Ordinantsen og Kapitlets Statuter undergiven. Saa skal han og holde en lærd Mand til Sogneprest til Gjerpen, som ligger til samme Kannikedom, som kan lære og prædike Guds Ord for Sognefolket m. v. Kjøbenhavn 2den Nytaarsdag (2 Januar) 1557. R. VI. 577. Afskr. 344.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Kongen er kommen i Forfaring, at endog der er en Lov udgaaet over alt Norges Rige, bruges og udtydes dog denne Nordenfjelds anderledes end Søndenfjelds, saa at mangfoldige Klagemaal derover har været for Kongen, som ogsaa tilforn har befalet nogle Lensmænd og Lagmænd i Norge at forsamle sig paa en beleilig Tid og endelig gjøre en Skik derpaa, hvilket ikke hertildags skeet er for nogen paakommen Forhindrings Skyld. Nu har Kongen med nogle af Danmarks Riges Raad tiltroet og befalet Peder Hvitfeldt, at han St. Olafs Dag (29 Juli) førstkommende skal være tilstede i Bergen, og da tage til sig Embedsmanden paa Bergenhuus, Borgermester, Raadmænd, Lagmændene der og alle Lagmændene Nordenfjelds og Søndenfjelds og med dem grangivelig overveie, granske og forfare al den Tvist og Uenighed om Loven, og uden al Skudsmaal og videre Forhaling forenes om samme Lov og gjøre en Skik, saa at samme Lov og Ret drager overeet over det ganske Rige og bliver holdt ved Ord og Artikler, som den i alle Maader udviser og indeholder, og den ikke anderledes at tydes og forandres, end som Bogstaven udviser, men menige Norges Riges Indbyggere at blive ved Norges Lov, Friheder og Privilegier efter Kongens Søns Prinds Frederiks Tilsagn, da han blev hyldet i Oslo. Naar denne Skik saa gjort er om Loven, da skal der holdes et Retterthing hvert Aar i Bergen St. Olafs Dag og et Retterthing hvert Aar i Oslo paa St. Pauls Dag conversionis (25 Januar), og Norges Kansler begge Retterthing besøge og være der tilstede, og Lagmændene for Norden at møde i Bergen og Lagmændene for Sønden i Oslo paa samme Dage, og da Rigens Kansler med Lagmændene ikke at adskilles, førend de have endelig med Dom og Ret adskilt hver, som Sager har at udrette, og hjælpe hver Mand, fattig og rig, det Norges Lov og Ret er, som de ville ansvare for Gud og være bekjendte for Kongen. Og skulle de klarligen lade indsætte i de Domme de afsige begge Parternes Beretning, Breve og Beviisning, og naar Dommene ere beseglede og udgangne, skulle begge Parter være forpligtede dem aldeles at holde og fuldgjøre i alle Maader. Dersom og Nogen skader der Noget paa, maae de samme Domme indstevne for Kongen, og da gaae derom saameget som Norges Lov og Ret er. Kongen beder og byder derfor alle Undersaatterne at besøge deres Ret i Bergen og Oslo paa de forskrevne Tider hos Kansleren og Lagmændene. De skulle uden Vild hjælpe hver Mand saameget som Ret og Skjel er efter Loven. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 119. Afskr. 180–182.
Til Lagmændene Søndenfjelds: Laurits Olssøn [Green] i Viken, N. [Nils Svendssøn Skriver] i Salsborg, Nils Lystrup i Oslo, Nils Germundssøn i Oplandene, Peder Skriver i Tønsberg, Nils Skriver i Skien og Jon Simenssøn paa Agdesiden; og Nordenfjelds: Søren [Pederssøn] Skriver i Throndhjem, Staffan Anderssøn paa Steig i Helgeland, Mads Størssøn i Bergen og Laurits Skriver i Stavanger, at møde i Bergen St. Olafs Dag førstkommende o. s. v. som foregaaende Brev til Kansleren Peder Hvitfeldt. Dat. som foreg. T. V. 120. Afskr. 182–183.
Aabent Brev til menige Indbyggere over alt Norge, af Indhold som foregaaende til Kansleren Peder Hvitfeldt, kun at det her heder, at flere af Lensmændene skulle møde ved det førstkommende Retterthing i Bergen, ligesom det tillægges, at Kanslerens og Lagmændenes Dom, naar den indankes for Kongen, skal staa ved Magt og begge Parterne den nyde og undgjælde, til Kongen siger derpaa, enten den skal være ved Magt eller ikke. Dat. som foreg. T. V. 121. Afskr. 183–184.
Aabent Brev til menige Bønder over alt Norge, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes hans Undersaatter Bønderne i Norge meget besværes med Gaardfæstning, saa at de skulle fæste deres Gaarde hvert tredie Aar og have det udi Jorddrottens Minde, og hvert Aar mere og mere dermed besværes, og at han derfor med Nogle af Danmarks Riges Raads Raad og som Hertug Frederik med Nogle af Raadet paa Kongens Vegne lod udraabe, da han blev hyldet i Oslo, at alle Norges Indbyggere skulde holdes ved Norges Lov og Ingen derover besværes, har bevilget og samtykt, at ingen Bønder, det være sig hvem han tjener eller tilhører, efter denne Dag skal være forpligtet at fæste sine Gaarde hvert tredie Aar, men nyde og beholde dem, al den Stund de gjøre og give deres aarlige Rettighed og holde Gaardene ved Hævd og Magt efter Loven. Fordrister Nogen, Geistlig eller Verdslig, Fogder, Embedsmænd, Riddermændsmænd og Andre, som fri og frelse kjendes, ligesaa Kjødstædsmænd, jordegne Bønder og alle Andre, som eget Jordegods have i Norge, sig til herimod at besvære sine Tjenere med slig Tredieaars Fæstning, da skal han straffes derfor som en Uhørsom, og som den, Kongens Breve og Bud ikke agte vil. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 122. Afskr. 186.
Aabent Brev til menige Almue Nordenfjælds. Om Nogen vilde modvilligen foretage sig Noget mod Kongen, hans Riger og Lande, vil han have god Agting paa sin Sag og sidde udi god Forraad med Rustning baade tillands og tilvands, om Noget hastigt paakommer og besynderligen mod Norge, hvilket Kongen ikke kan afstedkomme uden Undersaatternes Hjælp og Bistand. Efterdi han derfor forfarer, at det er Norges Lov, at Undersaatterne ere pligtige af hvert Skibrede at holde sin Herre og Konge og Norges Rige et Skib til Tjeneste at bruge mod Rigens Fiender, hvilket Skibs Rustning paa nogle Aar er aflagt og ikke har været brugt, og forat samme Skibs Rustning igjen maatte opkomme, Fædrelandet og Undersaatterne selv til Beskyttelse og Beskjærmelse, dog ikke med saa stor Besværing som tilforn af gammel Tid sædvanligt og efter Norges Lov har været holdt, skulle de Tilskrevne strax udrede et godt Rorskib, som kan bruges i Søen under Seil, og med Aarer roes inden Skjærene, og saa stort at der kan føres med N. Mand, og dertil kan drage saa meget Fetalie, som de behøve, saalænge de ere udi Søen, og udruste det paa Orlogsviis med N. gode væragtige og velbevæbnede Karle med Skyt, Krudt, Lod og al anden Tilbehøring, saa det ustraffet fremkommer, naar det tilsiges at afværge Rigets Skade og Fordærv; og skulle de selv efter Norges Lov udnævne dem, som skulle altid sidde tilrede og uddrage med samme Skib, naar det behøves, og skal den Rige hjælpe den Fattige, saa at det ganger ligelig til efter Loven. Efter Loven skal samme Skib hvert Aar mønstres og besees med Folk og al sin Udredning af den Befalingsmand, som Kongen dertil betroer, og som paa hans Vegne skal dem tilsige, og dersom da nogen Brøst findes, at Skibet ikke er udfliet og gerust som det sig bør paa Orlogsviis, skulle de raade Bod derpaa og udflie det efter Befalingsmandens Udviisning, saafremt de ikke ville lide tilbørlig Straf derfor. Lenenes Fogder skulle være Høvedsmænd paa Skibene, naar de skulle udløbe Riget til Tjeneste, og medens Riget ikke behøver Skibet, maa Undersaatterne selv raade for samme og oplægge det med al Tilbehøring udi god Forraad, saa det ikke fordærves, og skal Lensmanden det udi ingen Maade bruge, sig til Gavn og Fordeel, men Undersaatterne selv maa bruge det sig til Nytte. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 123. Afskr. 185–187.
Register paa de Len og Kjøbstæder Nordenfjælds, der skulle udgjøre forne Skibe: i Bergenhuus Len: Dalerne, Jæderen, Ryfylke et Egeskib stort 60 Læster, bemandet med 70 Mand, Søndhordland et Rorskib, som man kan bruge under Seil og deslige med Aarer, bemandet med 60 Mand, Nordhordland et Skib i lige Maade bemandet med 60 Mand, Sogn et Skib bemandet med 80 Mand, Hardanger og Vos et Skib paa 40 Mand, Søndfjord og Nordfjord et Skib paa 40 Mand, Helgeland et Skib paa 70 Mand, Senjen et Skib paa 70 Mand, Vesteraalen et Skib paa 70 Mand, Lofoten et Skib paa 70 Mand, Andenes og Tromsø et Skib paa 40 Mand, Romsdal og Søndmøre et Skib paa 40 Mand, Bergen, Throndhjem og Stavanger med Finmarken et Egeskib paa 60 Læster og 70 Mand. Throndhjems Len: Nordmøre et Skib paa 60 Mand, Fosen Len et Skib paa 70 Mand, Numedals Len et Skib paa 70 Mand, Thrøndelagen med alle Indherederne, som ligge inden Agdenes, to Skibe hvert paa 60 Mand, ialt 17 Skibe med 1050 Mand. T. V. 124. Afskr. 187–188.
Aabent Brev til menige Undersaatter i Norge Søndenfjælds, af Indhold som foregaaende til de Nordenfjældske. T. V. 125. Afskr. 189.
Register paa de Len i Norge Søndenfjælds, som skulle udgjøre samme Skibe: Menige Almue i Baahuus Len et Orlogsskib af Eg stort 60 Læster, bemandet med 60 Mand; menige Almue i Vikens Len med Borgerne i Oddevald et Orlogsskib af Eg, stort 80 Læster, bemandet med 80 Mand; i Tune, Skeberg, Rygge, Borge, Ingedal, Idde, Aabygge, Raade og Frøland Skibreder med Salsborg By, alle til Hobe et Orlogsskib af Eg, stort 70 Læster, bemandet med 70 Mand; Oslo By og Tønsberg et Skib af Eg, stort 70 Læster, bemandet med 70 Mand; menige Almue i Tønsberg Len et Egeskib, stort 40 Læster, bemandet med 40 Mand; Almuen i Skienssyssel Len og Brunlag Len et Egeskib stort 70 Læster, bemandet med 70 Mand; menige Almue i Nedenes Len og Robygden et Egeskib stort 60 Læster, bemandet med 60 Mand; menige Almue i Listerlen og Midtsyssel Len et Skib af Eg paa 70 Læster, bemandet med 70 Mand; menige Almue i Eger og Lier et Skib stort 60 Læster og 60 Mand; Indherederne og Folden et Skib af Eg paa 60 Læster og 60 Mand, Tønsberg By et Skib paa 70 Læster og 70 Mand,[119] ialt 10 Skibe med 640 Mand. T. V. 126. Afskr 189–190.
Missive til Bergen, Throndhjem, Stavanger, Oslo og Tønsberg at udruste Egeskibe; af Indhold som foregaaende til Undersaatterne Norden- og Søndenfjælds. De skulle blive enige og tilskikke gode forstandige Karle til Høvedsmænd paa Skibene, som altid kunne være rede at uddrage med dem, naar de skulle bruges tilsøs. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 127. Afskr. 190–191.
Til Hoved-Lensmændene i Norge; Søndenfjælds: Tage Thott paa Baahuus, Peder Hvitfeldt, Christiern Munk paa Agershuus, og Nordenfjælds: Christoffer Valkendorf paa Bergenhuus og Evert Bild paa Kongsgaarden i Throndhjem. Kongen sender dem de foran nævnte Breve om Udrustning af Skibe, om Norges Lov og om Tredieaarsfæste, hvilke Breve de skulle forkynde for Almuen og paasee overholdte i sine Len, og senere sørge for, at de blive opbevarede, samt indsende Almuens Svar. Da de aabne Breve ikke melde om, af hvor stor Drægtighed de Skibe skulle være, der skulle udrustes, skulle Lensmændene tage til sig Lagmændene og nogle af de Fornemste i Lenene og gjøre en Skik paa, at Skibene blive saa store og ordentlig byggede og udrustede med Skyt, Fetalie og anden Deel, at Kongen og Rigets Indbyggere kunde have tilbørlig Tjeneste deraf, om Noget paakommer. – I Christiern Munks, Christoffer Valkendorfs og Evert Bilds Brev tilføies: Der sendes dem ogsaa nogle Breve til nogle af Lensmændene, at de skulle være dem behjælpelige at handle med Almuen hver i sit Len med Skibenes Udrustning. – I Christoffer Valkendorfs Brev tilføies desuden: Da nogle af de Len, som ligge til Bergenhuus, ligger vidt borte fra Slottet, saa han ikke selv kan komme did og handle med Almuen, maa han tilsige Thrond Iverssøn at begive sig til disse Len og staa ham bi. – I Evert Bilds Brev tilføies ogsaa: Kongen er kommen i vis Forfaring, at de Engelske skulle have nogen Seilads gjennem den Karelestrand og ind i Rusland, men da han ikke veed, hvorledes Leiligheden sig dermed begiver, skal E. Bild grangiveligen forfare al Omstændigheden, om der er nogen Skibe af England eller andre, som foretage saadan Seilads, eller og om det er muligt den Kaas at bruge nogen Seilads og ind i Rusland, saa det skulde være at befrygte, at den søfarende Mand skulde der anlægge sig en ny Kaas udi de Riger og Lande at bruge deres Handel med hvis der kommer af Rusland og der omkring, og derpaa iligen give Kongen klar Besked derom. Kjøbenhavns Slot 18 Januar 1557. T. V. 128. Afskr. 191–193.
Til Lensmændene Søndenfjælds.: Hr. Mogens Gyldenstjerne i Skeberg og Tune, Jørgen Bilde i Rygge, Aabygge og Ide, Peder Rosenkrands i Ingedal, Oluf Kalips i Onsø og Fru Margrete Otto Brokkenhuus’s i Raade Skibrede; og Nordenfjælds: Erik Valkendorf i Hardanger Len, Otto Stigssøn i Nordfjord, Thrond Benkestok i Søndmøre og Gude Tarildsøn i Romsdalen: At de med sine Fogder skulle være Embedsmændene paa vedkommende Slotte behjælpelige, saa at det gaaer med Skibes Udrustning, som Kongen har befalet. Ligeledes skulle de, forsaavidt angaaer de Breve, Kongen har udsendt om Norges Lov og Tredieaarsfæste, haandhæve og beskytte Undersaatterne ved samme i alle Ord og Artikler. Kjøbenhavns Slot 18 Januar 1557. T. V. 129. Afskr. 193–194.
Til Thrond Iverssøn, at udrette Christoffer Valkendorfs Ærinde med Hensyn til Skibenes Udrustning i de Len, hvortil han ikke selv kan komme. Dat. som foreg. T. V. 130. Afskr. 194.
Til Jens Tillufssøn, at han skal lade sig bruge under Evert Bild udi samme Handel, naar denne tilsiger ham paa Kongens Vegne. Dat. som foreg. ib.
Til Christoffer Valkendorf. Kongen har bekommet hans Skrivelse, hvori han iblandt andre Ærinder giver tilkjende: 1. om det Skyt, som Kontoret paa Bryggen i Bergen skal have opsat paa deres Kirketaarn, og de det benegte ikke at have gjort; 2. ligesaa at Skomagerne paa Vaagsbunden have udbygget paa Stranden 12 Alen videre end de burde, hvorfor Valkendorf har tiltalt dem for Retten, men opsat Sagen paa nogen Tid, til han fik Kongens Villie at vide. Kongen befaler, at han den Sag forfølger med Retten og forskaffer en endelig Dom derpaa, og forfølger det til Lovsens Ende, og dersom de ikke ville det afbryde, skal han dog ikke gjøre det, førend han fanger videre Besked derom. Da deres Kirketaarn ikke skal være saa stærkt forbygget, at grovt Skyt derpaa kan afskydes, maa han dermed lade bestaae, men dog have god Indseende med Alt, som han veed Magt paaligger. 3. Sammeledes formærker Kongen, at Kong Gustavs Foged af Sverige skal have været inde udi Finland [Finmarken] og der tvunget nogle Finner til at give Skat og Landehjælp, saa og vilde samme Foged bortfæste alle de Ødejorder, som ligge i det Fogderi, som Kongen og Norges Krone tilkommer. Herom har Kongen talt med Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Korsør, hvorledes han har holdt med samme Kong Gustavs Foged og de Finner, lydendes at de ikke skulle give nogen Anden Skat eller Andet ydermere, end de af gammel Tid gjort og givet have, og til dem [de Fogder], som de i fredelig Tid gjort have. Valkendorf skal da i lige Maade af sig selv ved den samme Mening tilskrive Finnerne og bestille det med sine Fogder, at Finnerne give deres sædvanlige Landskyld ud efter gammel Sædvane i Fredstid. Ligesaa bifalder han, hvad Valkendorf har bestillet ved sine Fogder om de Ødejorder, saa at den svenske Foged dem ikke bortfæster; dog skal han bestille alt med allerbedste Lempe der i Finland, saa at Kongens Rettighed ikke tabes, og dog intet Opløb eller anden Ulyst deraf kommer. 4. Angaaende Kongens Gaard i Stavanger, som efter Valkendorfs Brev er meget bygfalden, især paa Bolværket paa Muren, har Christoffer Hvitfeldt berettet, at det var Kongen til stor Bekostning at holde nogen Kost der paa Gaarden; derfor aflagde han den og holdt kun nogle faa Personer der i et Bryggerhuus at gjøre Malt til Kongens Behov. Dette skal Valkendorf ogsaa vedblive, hvis han ei i andre Maader kan anvende den til Kongens Gavn og Fordeel, lade tække Husene, men intet Bolverk der opsætte. 5. Angaaende Stavanger Domkirkes Bygning vil Kongen give nærmere Besked med Superintendenten af Stavanger, der nu er nede hos ham. 6. Kongen bifalder hans Forslag, at det Skib, som er bygget der for Slottet til Orlogsviis, og har ligget ubenyttet i Bergen denne ganske Sommer, nu i Sommer lades med Bergefisk, saltet Sild, Emerholt og Ibenholt, nogle Klokker, som der findes i Lenet og Ingen bruger, og noget gammelt unyttigt Jernskot paa Slottet; dog at Skibet faaer fuld Ladning og udredes, saa at det kan med Redskab blive forvaret i Søen. 7. De Messeklæder og den Kalk af Halsne Kloster, som Hospitalens Forstandere i Bergen begjære til Hospitalens Behov, maa han lade dem bekomme mod deres Kvittants, at de ere annammede til Hospitalens Behov. 8. Angaaende Fredtold, som Valkendorf har skrevet om, at nogle Undersaatter i Bergens Len ikke ville udgive, som de hertil gjort have, har Christoffer Hvitfeldt berettet, at det har været Sædvane, naar Bonden havde Øxne, Faar, Geder og slig ædende Vare at sælge, skulde han først dermed komme for Kongens Toldbod, hvor Lensmanden først havde Kongens Kjøb; men efter Landsens Leilighed og for nogen synderlige Aarsagers Skyld udgik Kongens aabne Breve, hvorved det bestemtes, at Almuen skulde udgive en Fredtold, og dermed være fri og ikke føre sine Varer for Toldboden, og samme Skik skulde holdes, indtil anderledes derom tilsagdes, og Almuen det holde vilde. Valkendorf skal derfor handle godvillig med Almuen om samme Fredkjøb, saa at de, som ville det udgive, blive derved, og de som ikke godvillig ville, føre Varene til Toldboden og holde der med Kongens Kjøb efter Norges Lov. 9. Kongen vil ikke, at han efter sit Tilbud skal i denne Sommer drage til Nordlandene til Vardøhuus, der at forfare al Leilighed, for at kunne give Kongen vis Besked derom; thi det gjøres vel Behov, at han bliver i Bergen altid tilstede. 10. Det Kannikedom, som Thrond Benkestok begjærer til sin Søn, maa denne bekomme; dog skål Valkendorf lade Superintendenten forhøre ham, om han er noget lærd og vil blive ved Bogen, og er Haab til, at han kan tjene Religionen; og naar Kongen har erfaret, hvad Superintendenten derom forfarer, om han kan tjene Religionen, vil han give ham sit Brev derpaa.
Seddel i samme Brev. Kongen har erfaret, at de Engelske skulle have nogen Seilads igjennem den Karel-Strand og ind i Rusland, men veed ikke, hvorledes Leiligheden sig dermed begiver; Valkendorf skal derfor forfare al Omstændigheden, om der er nogen Skibe at England eller andre, som igjennem den Karel-Strand løbe og ind udi Rusland, eller om det er muligt den Kaas at bruge nogen Seilads til Rusland, saa at det skulde være befrygtendes, at den søfarende Kjøbmand skulde der anlægge dem en ny Kaas at bruge deres Handel med hvad der kommer af Rusland og der omkring. Hvad Valkendorf derom grundligen kan forfare, skal han iligen med klar Besked tilskrive Kongen. – Til Ballast paa det Skib, som skal løbe til Kjøbenhavn, skal han indskibe nogen af den allerbedste hugne Steen, som findes udi de forfaldne Kirker i Lenet. Kjøbenhavns Slot 17 [18?] Januar 1557. T. V. 132. Afskr. 198–201.
Til alle Lensmændene Søndenfjelds og Nordenfjelds. Af gammel Tid og efter Norges Lov har Almuen i hvert Skibrede udgjort et Skib til Rigets Tjeneste, naar Behov gjordes, men da dette i lang Tid ikke er skeet, er det Forraad, som har været paa saadanne Skibe, Seil, Anker, Toug og anden Tilbehøring forødet og forkommet. Hver Lensmand skal derfor over hele sit Len undersøge dette, hvem der har forkommet Skibene og hvor deres Redskab er bortkommet, og give klar Besked derom. Kan han opspørge eller befinde Nogen, der har forødt slige Skibe eller Skibsredskab, og underslaaet dem, skal han forfølge dem eller deres Arvinger derfor med Loven og forskaffe Kongen, hvad Ret er. Kjøbenhavns Slot 18 Januar 1557. T. V. 130. Afskr. 194–195.
Til Christiern Munk. Der skal ligge nogle Gaarde ved Flekkerøen, Kongen beleiligt, hvoriblandt halvanden Gaard, Medeby Gaard og Halvbjerg [halve Berg?], som ligge til Vernett [Værne] Kloster, hvorpaa Peder Rosenkrands har Forleningsbrev med al Rente og Tilliggelse. Munk skal derfor paa Kongens Vegne udlægge ham saameget af Kronens Gods under Agershuus Slot, som svarer til det, han skal lægge til Flekkerøen. Ligeledes skal han snarest muligt bygge en Jernhammer paa beleiligste Sted oven ved Agers Bro, saa han der kan smede Klodder og hvis Andet, Kongen lader tilsige, og føre Tømmer did nu, medens Føret staaer. Han skal snarest muligt nedskikke det Jern, som er smedet paa Hakkedal, og derhos de Klodder, som ere gjorte i Agershered i forgangne Sommer. Kongen har endvidere formærket, at mange store Master og store Egebjælker udføres af Norge, saa at, naar han har synderligt Behov til saadant Tømmer, er det maaskee ikke at bekomme; Christiern Munk skal derfor bestille og paasee, at der ikke udføres og udskibes noget sligt stort Tømmer i de Havne, som ligge i hans Len, „dog Du dette af Dig selv lader bestille, saa det kommer ikke os ved.“ Fremdeles har Kongen i disse Dage faaet hans Svarskrivelse paa Befalingen til at lade udrede det Skib, som er bygget der for Slottet (da det nemlig til Sommeren skal gjøre en Reise ind udi Frankrig), og da han ikke kan erholde den dertil nødvendige Redskab der i Landet, og Hampen er saa dyr, at Skipperhamp gjælder 18 Daler, og han desuden ei heller kan bekomme saa megen, som behøves, skal han gjøre sin Flid for at laane det nødvendige Redskab, saa Skibet kan løbe ned til Danmark, om han end derfor skulde give Noget i Leie; derimod skal han ikke kjøbe nogen Hamp, da den er saa dyr. Skibet skal han lade med det store Tømmer, som han omtaler, han før har faaet Befaling om, og skaffe det sin fulde Ladning, og dermed lade det løbe lige til Kjøbenhavn, dog udrede det saa, at det kan blive Foraaret i Søen. I en Seddel tilføies, at han med sit eget visse Bud skal forskikke Evert Bild medfølgende Breve fra Kongen. Kjøbenhavns Slot 18 Januar 1557. T. V. 131. Afskr. 195–197.
Til Peder Rosenkrands, at han lader Kansleren Peder Hvitfeldt paa Kongens Vegne følge Medeby og Halvbjerg Gaarde, som høre til Verne Kloster, men som ikke kunne undværes fra Kongens Huus paa Flekkerøen; Christiern Munk vil udlægge ham andet ligesaameget Kronens Gods. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 132. Afskr. 197.
Til Mr. Frands [Berg] Supperattendens i Oslo. Da Kansleren Peder Hvitfeldt har berettet, at han aarlig behøver Korn at kjøbe til Kongens Behov, og Mr. Frands sælger Tienden af Brunlag og Tønsberg Len, anmodes denne, Kongen synderlig til Villie, at sælge Kansleren den for et skjelligt Værd; han skal betale den paa Kongens Vegne til gode Rede. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 132. Afskr. 197–198.
Peder Hvitfeldt fik Brev ad gratiam paa en Gaard kaldes Kovig, liggende i Liungdal i Norge, at nyde og beholde uden Afgift, dog at bygge og forbedre Gaarden og ei forhugge Skovene. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. R. VI. 579. Afskr. 344.
Til Christiern Munk. Da Kansleren Peder Hvitfeldt har begjæret at forlenes med Kronens Gaard Fornebo med Roelsø,[120] forlanges Oplysning om Roelsø kan undværes fra Slottet. Kjøbenhavns Slot 20 Januar 1557. T. V. 131. Afskr. 197.
Da Jon Guttormssøn har sagt sig af med den Befaling at være Superintendent i Stavanger Stift, og Kongen dermed vil have ham forskaanet, maa han til sin Underholdning have Kolnes Præbende i Stavanger Domkirke med Bønder og al Rente og Tilliggelse, som Jakob Madssøn sidst i Værge havde, til anderledes tilsiges, dog at han residerer ved Stavanger Domkirke o. s. v. Kjøbenhavn 27 Januar 13557. R. VI. 579. Afskr. 344–345.
Til Tage Thott, Embedsmand paa Baahuus. Kongen sender ham tre Tømmermænd og 2 Sagskjærere, som der skulle ophugge [optømre] et Bryggerhuus, som Kongen vil have til Kjøbenhavns Slot. Han skal derfor forskaffe dem saameget godt stærkt Tømmer, som behøves, og er det ikke at bekomme paa Kronens Skove, faa det hos Bønderne der omkring for Betaling; han skal ogsaa forskaffe Tømmermændene Hjælp til at sammenhugge samme Huus, og Underholdning til Øl og Mad. Ligesaa skal han til Kongens Behov lade hugge 2 Tylvter 12 Alens lange Egebjelker, 1 Fod paa Kanten, at ligge tilrede, naar Kongen sender Skib derefter. Kjøbenhavn 1 Februar 1557. T. V. 137. Afskr. 202.
Til Christiern Munk, Høvedsmand paa Agershuus, at Kongen agter for Slottet i Kjøbenhavn at lade bygge et nyt Tøihuus og dertil behøves 40 Furubjelker 21 rumme Alen lange, 3 fulde Kvart paa alle Kanter, 80 Stykker Sparretræ 20 Alen lange, 1 fuld Fod paa alle Kanter, 40 Hanebjelker 18 Alen lange, 1 Fod paa alle Kanter. Han skal hugge Tømmeret i Drammen, og dersom det ikke der er at bekomme, i Moss, hvor der skal være saadant, som dertil tjener, og lade det nedføre til Stranden og give Underretning om, i hvilke Havne Skibe skulle hente det. Kjøbenhavn 3 Februar 1557. T. V. 139. Afskr. 202–203.
Til Kansleren Peder Hvitfeldt, at der skal være udraabt en aabenbar Feide mellem Kongen af England og Kongen af Frankrige, hvoraf vel er at befrygte, at det skulde blive ufeiligt i Vestersøen, og mange Skalke og modvillige Sørøvere skulle forsamle sig; der maa derfor holdes godt Tilsyn med Alt og især med det Blokhuus, han paa Kongens Vegne har opbygget i Flekkerøen. Han skal derfor have god flittig Tilsyn med samme, saa det ikke bliver ham afforrasket. Kjøbenhavn 4 Februar 1557. T. V. 138. Afskr. 202.
Hr. Gjert Michelssøn fik Brev paa det ledige Hindens Kannikedom i Stavanger Domkirke efter Hr. Laurits paa Torvestad. Kjøbenhavn 6 Februar 1557. R. VI. 580. Afskr. 345.
Til Gude Norveger om et Skib, brugeligt til en Fart til England, som Evert Bild i Throndhjem er tilskrevet at udruste, og at Christoffer Valkendorf paa Bergenhuus skal betale en Pinke, som skal kjøbes i Holland. 28 Februar 1557. T. V. 154. Afskr. 203.
Til Chr. Valkendorf i samme Anledning. Dat. som foreg. T. V. 155. Afskr. 203.
Til Evert Bild, at Gude Norveger er tilskrevet med det Første at forskikke Skibet Uglen til Kjøbenhavn; han skal derfor forfare med ham, om samme Skib er stærkt, og om det Gods kan være forvaret, man der indskiber. Er det uden Fare, skal han med det sende det Vildbrad og anden Deel, som han har og som skal til Kjøbenhavns Slot. Han skal ogsaa forskaffe Folket paa Skibet nødtørftig Fetalie paa Veien og faae det afsted med det Første. Dat. som foreg. ib.
Befaling, at det Kannikedom i Oslo Domkirke, som er ledigt efter Hr. Erik Skraap, skal herefter altid blive til den Person, som er Skolemester i Oslo Skole, med Bønder, Rente og Tilliggelse til hans Underholdning, saalænge han er Skolemester ved Skolen. Kjøbenhavn 5 Marts 1557. R. VI. 580. Afskr. 345. [jfr. Brev af 9 Juni d. A. nedenfor.]
Christiern Mogenssøn, Huusfoged paa Kjøbenhavns Slot, fik Brev paa Raade Skibrede uden al Afgift, hvilket Fru Margrete, Otto Brokkenhuus’s Enke, hidtil har havt, mod deraf at gjøre tilbørlig Tjeneste. Kjøbenhavn 19 Marts 1557. R. VI. 581. Afskr. 345.
Jesper Friis, Embedsmand paa Hammerhuus, fik Kvittants paa 7 Losskind, 121 Maardskind, 1Ræveskind, 131⁄2 Timmer Graaskind og 17 Skind, som han har opbaaret paa Kongens Vegne i Agershuus Len og nu antvordet i Kongens Skrædderkammer. Kjøbenhavn 23 Marts 1557. R. VI. 581. Afskr. 345.
Christiern Munk paa Agershuus har.ved Rigsraad Peder Oxe ladet give tilkjende, at der holdes en stor Omkostning paa Slottet, og vil vide, hvorledes dermed skal holdes. Da Kongen har tiltroet ham Agershuus Slot, der i Alt at ramme Kongens Bedste, maa han handle efter bedste Skjøn. Kongen kan ei afgjøre, hvad Folk han skal forløve; han maa bestille det paa gavnligste Maade. Kongen har ladet høre Jesper Friis’s Regnskab for Agershuus Slot og Len, og sender nu et klart Register paa Mangler og Brøst i samme, at C. Munk kan oversee dem og sørge for, at ikke saadanne findes i hans Regnskab. Som han ogsaa har spurgt, om han længer skal bruge de Jernbjerge, eftersom Kongen ikke kan have nogen Gavn af dem, da maa han, efterdi Bønderne have bevilget dette Aar at føre Malmen dertil, fremdeles lade dem bruge, til han selv kommer ned med sit Regnskab. De Jernkloder og Jernstænger, som han har liggende der, skal han strax denne Sommer med Kongens Skib forskikke ned. Kjøbenhavn Vor Frue Dag Annunt. 25 Marts) 1557. T. V. 164. Afskr. 203–204.
Til Christiern Munk, at indskibe noget til Vandkunsten for Koldinghuus Slot hugget Tømmer paa et ved Agershuus liggende Skib. 1 April 1557. T. V. 166. Afskr. 204.
Til Christoffer Valkendorf. Kongen har modtaget hans Skrivelse, i hvilken han blandt Andet giver tilkjende om den Seilads, som de Engelske have foretaget sig gjennem den Karele-Strand og ind i Rusland, og hvis han derom har forfaret. Da denne Seilads skal være de Norske til ikke ringe Skade, og Kongen ikke veed, paa hvad Maade den med Lempe kunde blive forhindret, skal han strax med det Første udspørge en forstandig Mand, som boer paa hin Side Vardøhuus Slot, og som har brugt Fiskeri i Karelestranden og handlet med Russerne sammesteds og kjender al Leiligheden, og strax sende ham ned for at give Underretning. Denne Mand skal ikke være den, der af samme Handel har hørt sige, men som det selv har seet og forfaret og veed grundig Besked derpaa at give. Kongen har i vedlagte Brev skrevet efter Thrond Iverssøn, da han har været Foged paa Vardøhuus og kjender Forholdene, og dette Brev maa strax befordres. Christ. Valkendorf skal ligeledes gjøre sig Flid for at bekomme nogle gode troe forstandige Karle, som kunne sendes til Rusland til den Kjøbstad, hvor de Engelske bruge deres Handel, at de der uformærket kunne forfare, hvorledes det der tilgaaer og hvad de Engelske der foretage, samt hvad ydermere Tidender de der kunne bekomme, og siden give ham vis Kundskab om Alting. Kjøbenhavn 4 April 1557. T. V. 171. Afskr. 204–205.
Til Thrond Iverssøn den nysnævnte Befaling om strax at komme til Kjøbenhavn, med Tillæg at han imidlertid gjør sig Flid med af visse Folk fra hine Egne ydermere at forfare Leiligheden. Dat. som foreg. T. V. 173. Afskr. 205.
Til Jomfru Elsebe Pedersdatter, at efterdi Mag. Gabel Pederssøn, Superintendent i Bergens Stift, paa Kongens Vegne har udlagt hende, som er indgivet i Munkeliv Kloster, af Klostrets Rente til hendes Underholdning Jordleien af Guldsmedstrædet i Bergen 1 Skippund Malt og 1 Skippund Meel, og den aarlige Afgift af Bartskerboden ved Bryggesporden, som er 7 Mark og 8 Skilling, har Kongen nu undt hende at beholde samme Klosters Jordleie til hendes Underholdning i hendes Livstid; naar hun er død, da skal Jordleien uhindret igjen komme til Kronen. Kjøbenhavn 6 April 1557. R. VI. 581. Afskr. 345–346.
Til Christoffer Valkendorf, Befaling at takke Undersaatterne i Bergens Len, fordi de have viist sig godvillige til at udruste de dem paalagte Skibe. Kongen har med Nogle af Raadet, som bedst vide Landets Leilighed, overveiet, hvor det skulde være raadeligst at bestille Skibene, og fundet det bedst at forskrive nogle Skibsmestermænd fra Holland til at opsætte Skibene i Norge, og der faae Folk til at hugge Tømmeret. Skulde Undersaatterne kjøbe Skibe i Holland, fik de maaske ikke Skibe, der vare til Gavn, om Noget paakom. I Anledning af hans Spørgsmaal om, hvor drægtige Skibene skulle være, kan han tage til sig nogle forstandige Mænd, som ere forfarne paa Seilads, og overveie, hvor store slige Skibe bør bygges, for at give Rum til det fastsatte Antal Personer med Fetalie om Sommeren, naar de bruges i Søen; af de modtagne aabne Breve kan han forfare, hvormange Karle hvert Len skal udgjøre paa sit Skib, hvorefter han kan forelægge Indvaanerne, hvor store Skibene skulle være, eftersom de skulle udgjøre Folk til; saamange Skibe som muligt skulle være af Eg. Kunne imidlertid Undersaatterne bekomme gode beseilede Skibe tilkjøbs i England eller andet Sted, saa de dermed ikke bedrages, maae det skee. Paa Valkendorfs Forespørgsel om hvorledes det skal holdes med de Knaber, som sidde ledingefri, om de Intet skulle udrede med paa samme Skibe, bestemmer Kongen, at de, naar Noget paakommer, skulle lade sig bruge paa Skibene som andre Kongens Tjenere. Kjøbenhavn 11 April 1557. T. V. 186. Afskr. 206–207.
Til Peder Hvitfeldt, at der sendes ham to Bøsseskytter til Huset paa Flekkerøen, da de, som før have været der, ere døde. Det smaae Skyt, som behøves der paa Huset, skal han lade støbe paa Kongens Bekostning eller kjøbe. Angaaende det Skib, som Borgerne i Oslo og Tønsberg have ladet kjøbe, og han begjærer maatte komme i Flekkerøen og der i nødigt Fald fortøve, da kan Kongen ikke besvære Undersaatterne dermed, men anseer han det til Kongens Gavn, maa han kjøbe Skibet og siden bruge det til Kongens Behov. Kjøbenhavn 4 Mai 1557. T. V. 196. Afskr. 207.
Ordre til forskjelligg Lensmænd, hvoriblandt Tage Thott, at udruste N. N. Karle mod Sørøverne paa Kongens Strømme. 9 Mai 1557. T. V. 197. Afskr. 207.
Christoffer Hvitfeldt, hvem Kongen har betroet Gotland og Visborg Slot, hvoraf han paa sit eget Liv ingen Besoldning skal have, forlenes derfor med Tromsen Len med alt Stigtens Gods sammesteds uden al Afgift, indtil anderledes bestemmes. [I de sædvanlige Udtryk]. Kjøbenhavn 23 Mai 1557. R. VI. 582. Afskr. 346.
Til Christoffer Valkendorf, at Kongen har forlenet Christoffer Hvitfeldt med Tromsø Len, og at han derfor lader ham følge, hvad af samme paa Kongens Vegne er oppebaaret dette Aar til St. Olafs Dag førstkommende. Kjøbenhavn 24 Mai 1557. T. V. 199. Afskr. 208.
Til Peder Hvitfeldt. Da han har berettet, at der har været Sørøvere med nogle Skibe under Norge og beskattet og taget fra den søfarende Mand, har Kongen affærdiget Jakob Huide, Karl Skotte og Jakob van Meideburg med 3 Skibe, som skulle løbe ind i Flekkerøen og blive ved Blokhuset, for at forvare det for Overvold og beskytte de Søfarende i Flekkerøen; han skal derfor have god Opseende med Blokhuset, saa det ikke bliver ham forrasket, og lade Skibene ligge der, saalænge han antager det fornødent. Skibene ere udfetaljede paa 3 Maaneder; bliver dette ikke tilstrækkeligt, maa han undsætte dem med saameget han kan aflade. Kjøbenhavn 1 Juni 1557. T. V. 200. Afskr. 208.
Bestilling, som medgaves Jakob Huide, Karl Skotte og Jakob van Meideborg, da de skulde løbe til Norge; at de skulle gaae til Flekkerøen o. s. v. [se foreg. Brev], og naar Kansleren Peder Hvitfeldt befaler det, atter tilbage til Kjøbenhavn. Dat. som foreg. T. V. 201. Afskr. 209.
Dom mellem Borgerne i Tønsberg, Oslo og Sarpsborg og Borgerne i Kongelf, Marstrand og Oddevald. I Nærværelse af Hr. Magnus Gyldenstjerne, Hr. Peder Skram Riddere, Anders van Barby og Herlof Trolle Rigsraader vare for Kongen skikkede Fuldmægtige fra de førstnævnte Byer, som klagede og berettede, hvorledes det nu formenes dem at kjøbslaae, handle og vandle i Viken og Baahuus Len, mod Norges Lov og de gamle Friheder og Privilegier, som vare givne dem af de fremfarne Konger og stadfæstede af Christian den Tredie, og deres Gods derudover arresteres og forholdes dem med Urette, endog at det tillades fremmede og udlændiske Folk at kjøbe og sælge med alle Vægt og Maade, store og smaae, hvor dem lyster i Norge. Dertil svarede de Befuldmægtigede fra Kongelf, Marstrand og Oddevald, at Bud og Tjenere fra de klagende Byer inddrage i Viken og andetsteds omkring deres Byer og der sælge Klæde og andre Varer i Alental og kjøbe Øxne, Kjød, Skind og andre Varer, dem til stor Skade og Afbræk, som de og meente skulde være mod deres Friheder; med flere Ord og Tale dem derom imellem var. Da efter Tiltale, Gjensvar og Sagens Leilighed, og efterdi det tillades fremmede og udlændiske Folk at kjøbe, handle og vandle i Viken og Baahuus Len, skal det heller ikke være dem i Oslo, Tønsberg og Sarpsborg formeent, frit og aabent at kjøbe handle og vandle sammesteds, som de af Arilds Tid have gjort, ligesom Undersaatterne i Marstrand, Kongelf og Oddevald i lige Maade maa handle og vandle hos Oslo, Tønsberg og Sarpsborg, saalænge til Kongen selv eller hans Søn Hertug Frederik kommer til Norge og gjør en anden Skik derpaa, som Undersaatterne paa alle Sider lideligt kan være. Kjøbenhavns Slot Onsdag efter Søndag Exaudi (2 Juni) 1557. T. V. 201. Afskr. 209–210.
Tage Thott fik Brev til menige Almue i Baahuus Len, at da de for deres Fattigdoms og ringe Formues Skyld ikke kunne paa en kort Tid udrede det Orlogsskib, de have faaet aabent Brev om, og Kongen har ladet foretage nogen Bygning paa Baahuus Slot, som han med det Allerførste vil have færdiggjort, hvorved de undertiden med Arbeide og anden Deel besværes, skulle de være forskaanede for at udrede samme Skib i 2 Aar efter dette Brevs Datum, men efter den Tid skalle de dertil findes godvillige som tro Undersaatter. Kjøbenhavn Pintsedag (6 Juni) 1557. T. V. 205. Afskr. 210–211.
Til Peder Hvitfeldt, at lade Kongens Orlogsskibe Gabriel, Koen og Pinken, naar de ville løbe hjem, løbe ind i Langesund eller hvor han synes, og der lader dem fulde med Sagdeler. Kjøbenhavn 7 Juni 1557. T. V. 206. Afskr. 211.
Til Borgermester og Raad i Oslo. Da de have ladet berette, at deres Sogneprest ingen Gaard eller Residents har at boe paa, og der nu skal vacere en Kannikegaard ved Domkirken, efter Hr. Erik Skop [Skraap?], tillader Kongen, at denne Gaard herefter altid skal være og blive til Sogneprestens Bolig i Oslo. Kjøbenhavn 9 Juni 1557. R. VI. 583. Afskr. 346. [jfr. Brev af 5 Marts d. A. ovenfor.]
Til Christiern Munk. I Anledning af Kongens aabne Breve til Bønder og menige Almue over hele Norge om Orlogsskibe at udgjøre, finde Undersaatterne i Agershuus Len sig besværede, og tilbyde sig derfor, dersom de med samme Skibs Udredning maa blive forskaanede, aarlig at give Kronen en vis Udgift og Rente, eftersom de derom med Kongens Fuldmægtige kunne enes. Christiern Munk skal derfor handle med dem paa Kongens gode Behag, om hvormeget hver Mand i Lenet aarlig skal give Kongen, for at forskaanes for Skibenes Udredning. Hvad Christiern Munk heri forhandler, skal han tilskrive Kongen, som siden vil samtykke i, hvad ham og Kronen deri lideligt er at gjøre. I lige Maade skal han have Fuldmagt at handle med Undersaatterne i Oplandene, hvad de skulle give for deres Uforleding [Udfare-Leding], som Loven formelder de ere pligtige, naar Noget paakommer. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. R. VI. 583. Afskr. 346–347.
Til alle Provster og Sogneprester over alt Oslo og Hammer Stifter, at Kongen har befalet Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus Slot, at have dem i Befaling og Forsvar og for Uret at haandhæve; de skulle derfor søge sin Ret hos ham i hvis Maade de besværes og uforrettes, og han skal hjælpe dem i deres retfærdige Sager saameget som Lov og Ret er. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. R. VI. 583. Afskr. 347–348.
Aabent Brev til Bønder og menige Almue i Viken. Kongen forfarer, at de besvære sig at føre deres aarlige Tiende tilsammen paa et Sted, eftersom andre Undersaatter gjøre der i Riget, og befaler derfor, at de herefter aarligen tiltænke retfærdeligen at tiende, og siden føre Kongens og Kronens Part af Tienden tilhobe paa det Sted, som Lensmanden paa Agershuus eller hans Fuldmægtig tilsiger. Findes Nogen herimod sig at fortrykke, skal han straffes som ved bør. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. R. VI. 584. Afskr. 348.
Borgermester, Raadmænd og menige Borgere i Oslo have givet tilkjende, at de efter Byens Privilegier og Friheder altid have havt sin Tilflugt til Lensmanden paa Agershuus Slot, og dersom der i nogen Maade blev gjort dem Uret, skulde han paa Kongens Vegne hjælpe dem tilrette, men nu en Tidlang have de af Lensmændene intet synderlig været haandhævede. Paa det de des ydermere maa holdes ved Norges Lov, skulle de, naar de herefter besværes eller uforrettes enten paa deres Kjøbmandskab eller i andre Maader, klage det for Lensmanden paa Agershuus, og han skal være forpligtet at hjælpe dem; kunne de ikke hos ham vederfares Ret, da maa de indskyde sig for Norges Kansler, Lagmændene og Raadet i Oslo efter Sædvane, og da derom at gange hvis Ret er. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. R. VI. 584. Afskr. 348–349.
Erik Mogenssøn [Handingmand] fik Brev paa et Kannikedom, som Mr. Anders Kantor i Oslo Domkirke i Værge har, dersom han ham overlever. [I de sædvanlige Udtryk, med Forskrift, at naar han ikke er hos noget Universitet eller i Kongens daglige Tjeneste, skal han altid residere hos Domkirken o. s. v.]. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. R. VI. 585. Afskr. 349. [jfr. ovenfor S. 203.]
Til Superintendenten i Oslo. Han har blandt andre Ærinder givet tilkjende, at Skolemesteren i Oslo er ringe forsørget med tilbørlig Underholdning, og derfor begjæret, at Kongen til hans Ophold vil lægge et Kannikedom, som for nogen Tid siden er bleven ledigt ved Domkirken; dette har Kongen gjort, før han modtog hans Skrivelse [ovenf. S. 218], og skal Kannikedommet altid blive hos den Person, som er Skolemester i Oslo. Brevet herpaa sendes nu og skal lægges i Forvaring, saa det ikke forkommer. Da de Degne, som besøge Oslo Skole, have en ringe Underholdning, har Kongen befalet Christiernn Munk med Superintendenten at handle med Kapitlet i Oslo, at de hjælpe fattige Degne og Peblinge med Almisse hver efter sin Formue; Kongen haaber, at Superintendenten ogsaa selv giver godt Exempel med at hjælpe dem; Christiern Munk har faaet Befaling til paa Slottet at lade forskaffe 10 eller 12 Degne Underholdning, saa Kongen ikke heller vil være dermed forskaanet, men vil hjælpe de Fattige til Underholdning som tilbørligt er. Christiern Munk har ogsaa Befaling til at lade bygge paa den bygfaldne Gaard, hvori Superintendenten boer, og holde den ved Magt paa Kongens Vegne. Angaaende det Spørgsmaal, om Christiern Munk alene skal raade over de Geistlige over alt Oslo og Hamar Stifter, eller og hver Lensmand i sit Len, har C. Munk faaet aabent Brev. Superintendenten har ogsaa meldt, at der til det Provsti i Tønsberg, med hvilket han er forlenet, skal ligge nogle Tiender af to Sogne, som aarlig af gammel Tid har været ydet til samme Provsti, og beklager sig over, at derpaa gjøres ham Hinder, og at han har gamle Breve derpaa, og beder om, at han fremdeles maa beholde samme Tiende. Kongen har imidlertid bragt i Erfaring, at det er mod Ordinantsens Lydelse, at slig Tiende kommer fra Presterne, og han kan derfor ikke tilstede, at der gjøres nogen anden Skik paa; Superintendenten skal derfor lade Presterne følge samme Tiende uden Hinder; finder han sig besværet ved at udgive Afgiften af Tønsberg Provsti, maa han derfor være forskaanet, og en Anden skal da dermed forlenes, som vil give den aarlige Afgift, som Superintendenten har givet deraf. – Seddel i dette Brev: Da Superintendenten i Bergens Stift er død og den i Stavangers Stift er afsat, har Kongen tilforordnet og befalet Dr. Jens Skjelderup at være Superintendent over alt Bergens Stift og i Stavangers Stift saavidt som det strækker sig udmed Agdesiden, medens den anden Part af samme Stift, som ligger Søndenfjelds, skal underlægges Superintendenten i Oslo, som der skal visitere og besøge det efter Ordinantsens Lydelse. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. T. V. 206. Asfskr. 211–213.
Aabne Breve til Adel, Prælater, Provster, Abbeder, Kanniker og Alle, som have Jordegods, om Forbud paa Varer. Nogle Kjøbstædsmænd i Norge have haft deres Fuldmægtige hos Kongen og beklaget sig over, at det er menige Bønder forbudt, hver af sit Herskab, at sælge deres Varer til andre end det Herskab, som dem i Værge og Forsvar har, hvorfor Kjøbstædsmændene ikke kunne bekomme nogen Varer, og Kjøbstæderne ville ødelægges. I Anledning heraf beder Kongen og strengeligen byder, at enhver, som har gjort saadant Forbud, tager det tilbage. Bønderne maae sælge sine Varer frit og ubehindret til hvem de ville dem unde, saa at Kjøbstædsmændene maae blive ved sin Næring, og hver maa nyde Norges Lov og sine Privilegier. Gjør Nogen Forbud herimod, skal han straffes, som det sig bør og efter Norges Lov. Da Kongen har første Kjøb paa alle Varer efter Norges Lov, skulle Lensmændene, naar de faa Befaling til at kjøbe Noget, enten Fetalie, Vildvare eller anden Deel til Kongens eget Nødtørft og Huusophold, det paa klare Register lade opskrive, og bruge samme Kjøb efter Norges Lov og ikke anderledes, og samme Vare betale, som det gjælder og en Anden derfor give vil. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. T. V. 208. Afskr. 213–214.
Til Lensmændene over alt Norge i samme Anledning. Lensmænd, Fogder, Adelen, Kanniker, Prester og Andre, som have Jordegods, det være sig enten af Kronens, Stigtens, Kloster-, Kapitel- eller og Adelens eget Arvegods, forbyde Undersaatterne at sælge eller afhænde deres Varer til Andre end dem selv, saa at derover bruges megen Forprang med Kjøbmandskab mod Kjøbstædsmændenes Privilegier og Friheder (o. s. v. som foreg. Brev; Tillægget om Indkjøb for Kongen kun i Brevene til Christotfer Valkendorf, Peder Hvitfeldt, Christiern Munk, Evert Bild og Tage Thott). – Seddel i disse Breve: Naar Nogle have haft Kongens Slotte og Len i Forlening i Norge, have mange understaaet sig at kjøbe Gods af Kronens og jordegne Bønder og dermed forringet Norges Krones Ret og Frihed; thi dersom samme Gods ikke af Lensmanden var kjøbt af Bonden, kunde det maaske faldet til Kronen. Lensmændene skulle derfor strax grangivelig lade forfare over hele sit Len, hvor sligt Gods fremdeles findes hos Nogen, som er kjøbt under Nogen, medens de havde Lenene, og lade det optegne paa klare Registre, og siden indtale det med Retten og forskaffe endelig Dom derpaa, om sligt Gods, som saa kjøbt er og Kronens Rettighed dermed forkortet, ikke bør at komme til Kronen igjen. Dat. som foreg. T. V. 209. Afskr. 214–216.
Peder Hvitfeldt, Erik Ugerup, Jesper Friis, Peder Rosenkrands, Oluf Kalips, Nils Lystrup, Kongens Mænd og Tjenere, Peder Anderssøn, Mads Størssøn, Lorents Olssøn, Nils Anderssøn, Jon Simenssøn, Nils Germundssøn, Lagmænd, Thrond Jonssøn Borgermester i Oslo, Steiner Sivordssøn, Thomas Busk, Jens Klingenberg og Thomis Lassøn, Raadmænd sammesteds, have faaet Befaling til i Oslo at tiltale Peder Hanssøns [Litles] Hustru og Arvinger, fordi han, mens han var Lensherre paa Agershuus, har kjøbt at Kronens Gods af Bønderne. [jfr. ovenfor S. 198.] Deres Dom have de nu givet fra sig beskrevet, men Kongen og Danmarks Riges Raad ere ikke tilfredse med den. Raadet finder, at den Stund Peder Hanssøn har været Lensmand paa Agershuus og har kjøbt Bøndergods, som laa til Agershuus, sig selv og ikke Kongen til Gode, hvorved Kronens Ret og Herlighed er formindsket, da er sligt Kjøb gjort med Urette; og forsaavidt der er dømt, at det Odelsgods, som Peder Hanssøn kjøbte af Kronens og jordegne Bønder og ikke var lovbudt rette Odelsmænd efter Loven, skulde vige til næste og rette Odelsmænd, efterdi at det findes, at Odel ikke var der stevnt eller kaldet i Rette, og Odel ei heller har derpaa klaget, saa tykkes det Kongen, at samme Gods burde være ham tildømt, indtil Odel derpaa talt havde. Ligesaa lyder deres Dom videre, at det Gods, Peder Hanssøn kjøbte, som ikke var Odelsgods, skulde Fru Ingeborg og Peder Hanssøns Arvinger beholde, uden Kongen vilde herefter gjøre derom udi Riget en anden Skik. Og heri tykkes det Kongen, at ham er skeet forkort, efterdi saadant Gods, som Peder Hanssøn saa har kjøbt af Bønderne imod Loven, burde være kjøbt Kongen og Kronen tilbedste, paa det at disses Ret og Herlighed af samme Gods ikke skulde blevet formindsket. Thi beder Kongen dem og vil, at de tiltage sig samme Dom igjen, og lade den være, ligesom den aldrig dømt var, efterdi den findes ikke noksom at være forklaret, og siden paa ny foretage samme Sag og give Kongen en endelig Dom beskreven, eller og forklare sig imod Kongen i de omskrevne tvende Artikler, hvad Aarsag og Ret de havde til at dømme Kongen slig en Dom. Kjøbenhavn 10 Juni 1557. T. V. 211. Afskr. 216–218..
Christiern Munk fik Brev paa Sem Gaard i Tønsberg [Len], som Bent Bilde sidst paaboede, med det Laxefiske, som skylder aarlig 4 Tønder Lax, uden Afgift, indtil anderledes bestemmes. [I de sædvanlige Udtryk]. Kjøbenhavn 11 Juni 1557. R. VI. 586. Afskr. 349.
Til Christoffer Valkendorf, at Brevviseren Doctor Jens Skjelderup skal være Superintendent i Bergens Stift og Stavangers Stift, saavidt det strækker udmed Agdesiden, medens Superintendenten i Oslo Stift skal visitere i det Øvrige af Stavangers Stift. Den nye Superintendent skal, efter hvad Kongen er vorden tileens med ham, aarligen have til Besoldning og Underholdning 200 Daler, Malt 24 Stykker, Meel 18 Stykker, Smør 4 Tønder, Fisk 30 Voger, som aarlig gives af Andenes, Kjør og Øxne 8, Faar og Lam 40, og Fjerdeparten af al den ferske Tiende, som gaaer af Toldboden paa Bergen og Superintendenten tilforn havde. Sammeledes skal han have sin Vaaning i Graabrødrekloster, som Superintendenten tilforn udi boede, og dertil bruge af Munkeliv Eng saameget om Aaret, som han behøver til 6 Kjør og 2 Heste. Christoffer Valkendorf skal derfor paa Kongens Vegne aarlig fornøie ham den nævnte Pengesum og Fetalie og lade ham følge den nævnte Vaaning og Eng. Kjøbenhavn 14 Juni 1557. T. V. 215. Asfskr. 218–219.
Doctor Jens Skjelderup fik aabent Brev om hvad Kongen har udlagt til hans Underholdning og Besolding af Bergenhuus Slot. [Af Indhold som foregaaende.]. Kjøbenhavn [147] Juni 1557. R. VI. 586. Afskr. 349.
Til Christoffer Valkendorf, at Kongen har faaet hans Skrivelse om, at Undersaatterne i Bergens Len lade sig finde velvillige med den befalede Udrustning af Skibe, og begjære at maatte skyde Dyr, hvilket paa nogen Tid har været dem forbudt. Han skal imidlertid underhandle med dem af al Flid over hele sit Len, at de endnu paa nogen Tid holde Fred og ikke skyde Dyr; imidlertid skal der forfares, paa hvilke Steder man kan frede Jagten, hvor de bedste Dyr ere igjen, siden det tilstedes Undersaatterne andetsteds at skyde Dyr efter gammel Sædvane. Han har ogsaa meldt, at Undersaatterne begjære, at Kongen vil sælge dem de Skibe, de skulle udgjøre, eller og de ville lade kjøbe Skibe i Holland eller andensteds, hvor de bedste ere at bekomme; herpaa er før sendt Svar, at Kongen ingen Skibe har at sælge, men at de maa hente Skibsbyggere af Holland og lade dem bygge i Norge, eller om det ikke kunde skee, maatte de kjøbe i England eller andensteds, hvor de kunne bekomme gode beseilede Skibe, saa store som Brevene havde sagt, og Kongen synes bedst at det bliver ved den Besked. Kongen lod ogsaa samtidig tilskrive ham om de Knaber i hans Len, som sidde ledingfrie, at de, naar Skibene skulle udgjøres, skulle lade sig bruge paa samme som andre Kongens Tjenere, og da han giver tilkjende, at Bønderne Intet vide af Skibshandel, hverken at være Styrmænd, Baadsmænd eller Bøsseskytter, og ham synes godt, at samme Knaber kunde holde tilrede Styrmænd, Bøsseskytter og Baadsmiend, hver eftersom han er formuende, skal han handle med dem, som sidde ledingfri, at de hver efter sin Formue ville holde sligt Skibsfolk ved fornøden Leilighed, dog ikke anderledes end hvis de derom godvilligen samtykke ville. Han skal ogsaa skrive om, hvad de to Præbender rente, som ere ledige efter Superintendenten i Bergen, og Valkendorf har givet Kapellanen paa Slottet til sin Underholdning og igjen afkvittet i hans Afspiisning og Besolding; siden vil Kongen gjøre en Skik derpaa. Den Eng ved Bergen, som Superintendenten havde og Borgermester og Raadmænd sammesteds begjære at faae, kunne de ikke erholde, da den nye Superintendent skal have en Part af samme til sine Kjør og Heste. Valkendorf har ogsaa faaet Befaling at skulle skikke Kongen noget af den Kirkesteen, som der ligger, men da den ikke er tjenlig, uden den bliver anderledes tilhuggen, skal han forskikke et Maal paa Stenenes Længde og Tykkelse, og senere faae videre Besked. Kjøbenhavn 14 Juni 1557. T. V. 215. Afskr. 219–220.
Til Christoffer Valkendorf, at forskikke fra Bergenhuus til Kjøbenhavn Vildbrad 6 Læster, Bergefisk 935 Voger og 20 Tønder „skruget,“ Rav 345, Reklinger 20 Kipper, „Øruth“ 4 Tønder, Sprut og Nakke 4 Tønder, Sælspæk 14 Tønder, Hvalspæk 708 Stykker. Dat. 14 Juni 1557. T. V. 217. Afskr. 220–221.
Til Evert Bild, at forskikke fra Steenvigsholm: Bergenfisk 400 Voger, Sælspæk 1 Læst, Hvalspæk 1 Læst, Vildbrad 4 Læster. udat. T. V. 217. Afskr. 221.
Til Christoffer Valkendorf, at annamme den Fisk, som ligger paa Erkebiskop-Borgen [ɔ: Erkebiskops-Gaarden paa Stranden i Bergen] og det Skjøt der ligger, og forskikke det til Kjøbenhavn og derpaa give Christoffer Hvitfeldt Kvittants. 14 Juni 1557. T. V. 218. Afskr. 221.
Til Christiern Munk, med Kongens Skib at forskikke saamange Sagdeler og Lægter, som det kan bære, ligesaa 200 Pramstager, 50 Spirer til Mærsestænger og Mærseraaer, 500 Aaretræer og de Baandstager, som ere hugne til Kongens Behov. Kongen sender ogsaa en Seddel paa hvilke Baadsmænd ville blive og have soret, og hvilke ikke ville blive, at han skaffer Andre i deres Sted enten for Maanedspenge eller Hyre. Hørringsholm 3 Juli 1557. T. V. 221. Afskr. 221.
Til Mester Frands Berg, at Undersaatterne i Øtzmoel og Aulum [Ødsmaal og Aukland paa Indland, Viken] Sogne have ved deres Fuldmægtige berettet, at deres Sogneprest er død og havde 2 andre Sogne foruden de nævnte, hvorved Gudstjenesten blev meget forsømt i deres Sognekirker, saa at de i mange Søndage, Paaskedag og Pintse ingen Messeembede eller Prædiken havde, Mange bleve forsømte og bortdøde uden at faae deres Rede paa det Yderste, Børn bortdøde uden Christendom med megen anden utilbørlig Skik, som skede i samme Sogne, eftersom deres medfølgende Supplicats nærmere melder. De to Sogne have derfor ogsaa valgt sig en særskilt Sogneprest, og ville forskaffe ham tilbørlig Underholdning, og de beklage sig over, at de have haft Bud hos Superintendenten derom, men han vilde ikke samtykke samme Prest, men har skikket dem en anden at være Sogneprest i de 4 Sogne. Paa Grund af den stedfundne Forsømmelse med Gudstjenesten, som ikke har været holdt saagodt som i 10 eller 12 Søndage tilhobe, Børn døde uden Christendom m. m., og da Sognemændene i hver 2 Sogne ere formuende, saa de kunne holde en Sogneprest, skal Biskoppen lade Undersaatterne i Ødsmaal og Aulum beholde den Person, som de have udvalgt, hvis han er bekvem og duelig til Sogneprest, og lade de andre 2 Sogne og udvælge sig en Sogneprest efter Ordinantsen, at Sognefolket maa faae tilbørlig Presteredsel, ikke komme i nogen Fortvivlelse paa deres Sjæls Salighed, eller og nogen Forsømmelse skal skee enten med Børn at christne, Folk at jorde eller i andre Maader. Abramstrup 26 Juli 1557. T. V. 236. Afskr. 221–222.
Christiern Skriver fik Livsbrev paa Kronens Gaard Mørrestad [Murstad] i Nordfjord Len, som han paa boer, med Rente og Tilliggelse mod sædvanlig Afgift. Abramstrup 26 Juli 1557. R. VI. 587. Afskr. 349.
Lucas Semler fik Kongens Tilladelse til, endog han boer i Oslo, at bruge den Gaard og Grund, som ligger til Kronens Gaard Fossen, som han har Kronens Brev paa. [Under de sædvanlige Forpligtelser]. Kjøbenhavn 1 August 1557. R. VI. 588. Afskr. 350.
Til Christoffer Valkendorf. Kongen har modtaget hans Brev om, at 8 Læster Tørsild, 400 Voger Fisk, nogle Ibentræer og Enebærtræer, de retteste han kan bekomme, ere afsendte. Han har og skrevet, at for nogen Tid siden skulle nogle af Kongens Bønder i Egernesund have ihjelslaget nogle Karle, som vare paa en fransk Pinke, ligesom en Skottedreng blev fangen, hvilket Alt skede, fordi Bønderne frygtede, at de vilde røve i Lenet, som de Fransoser tilforn havde gjort. Skottedrengen skal Valkendorf paa videre Besked lade vel forvare, saa han ikke kommer bort, og med det første Bud oplyse, om Pinken bortløb, hvormange Karle der bleve slagne, hvormange kom bort med Pinken, og hvorledes den Sag i det Hele forløben er, at Kongen sig derefter kan vide at rette. Kan han bekomme mere Ibenholt og Enebærtræer, skal han nedskikke de retteste og største uden Kvistetræer. Kjøbenhavn 3 August 1557. T. V. 240. Afskr. 222–223.
Til Jens Tiellofssøn [Bjelke], Embedsmand paa Jæmteland, Kongens Tak for 4 Losse, som han har foræret ham. Da han ved Kansler Johan Friis giver tilkjende, at mange Udenlandske, som kommer ind i Jæmteland, især Svenske, opkjøbe de Vildvare, der falder, saaat naar han skal kjøbe Kongen Maard eller Los, ere de ikke vel at bekomme, sendes ham efter hans Begjæring Brev til Almuen, at den skal sælge ham de Vildvare, den vil afhænde. Kjøbenhavns Slot 3 August 1557. T. V. 242. Afskr. 223–224.
Til menige Almue paa Jæmteland, at sælge Jens Tillufssøn Vildvare fremfor nogen Anden. Dat. som foreg. T. V. 242. Afskr. 223.
Til Evert Bild. Nogle af Lenene i Throndhjems Stift have ved sine Fuldmægtige hos Kongen besværet sig storligen over de Skibe, de skulle udrede, og tilbudet at give en Sum Penge istedet; der er svaret dem, at Kongen ikke vidste den Lands Leilighed og hvad der stod ham til deri at gjøre, men at Evert Bild skulde faae Ordre at komme overeens med dem. Der sendes ham derfor aabne Breve om samme Handel, og han skal strax handle med Undersaatterne, om hvad hver af dem aarlig skal give, for at være fri for Skibsudrustningen; herom skal han saa tilskrive Kongen, at han kan give sit Samtykke. Fuldmægtige fra Fosen Len have ogsaa overantvordet et Register paa nogle nye Besværinger, som der er paalagt dem mod Loven; deres Klage sendes E. Bild, at Kongen kan erfare, hvorledes det hænger sammen med Besværingerne. Dersom han ikke kjender sig god for alene at overveie disse Sager, skal han tage til sig andre gode forstandige Mænd, som er forfarne deri. Kjøbenhavn 116 September 1557. T. V. 270. Asfskr. 224–225.
Aabent Brev til Evert Bild, at underhandle med Bønderne i Throndhjems Stift om hvormeget de aarlig skulle give i Penge for at forskaanes for Udrustningen af Skibe. [Af samme Indhold som foreg.]. Dat. som foreg. T. V. 271. Afskr. 225–226.
Dr. Jens Skjelderup har meldt Kongen, at han har haft Presterne i sit Stift for sig og handlet med dem, siden han kom derop, ligesaa, at han ikke hidtil har kunnet besøge de langt bortliggende Kirker, da han ikke har Tjenere derhos boendes, som kunne flytte og føre ham. Christoffer Valkendorf har herom faaet Brev, at skulle undersøge al Leiligheden, hvad der bedst kan lægges til Superintendentens Underholdning, og siden tilskrive Kongen, at denne kan gjøre en Skik derpaa. Kjøbenhavn 2 Novbr. 1557. T. V. 286. Afskr. 226. [Trykt i Dipl. Norv. IV. No. 1139.]
Til Christoffer Valkendorf, af lignende Indhold. Dat. som foreg. T. V. 287. Afskr. 226–227.
Til Tage Thott, at Kongen sender en Tømmermand og 4 Sagskjærere, som skulle hugge Tømmer til Skibsplanker og andet Skibsbehov. Paa Store Barnø ligger 8 Tylvter Tømmer, som ere gamle hugne, hvilket og skal udføres til Ladestederne med det nævnte Tømmer. Udat. (1557). T. V. 287. Afskr. 227.
Til Peder Hvitfeldt, at Kongen har undt Carl Dantzeus[121] at maatte udføre af Norge 2 Skibsladninger Master, hvortil Hvitfeldt paa Forlangende skal være ham behjælpelig. Dat. 4 Novbr. 1557. T. V. 288. Afskr. 227.
Til Christoffer Valkendorf at begive sig ned til Kongen for personlig at oplyse ham om de modtagne Breve og Copier [hvis Indhold ei nævnes]. Kjøbenhavn 6 Novbr. 1557. T. V. 288. Afskr. 227.
Liste over Baadsmænd, som udskreves i Danmark og Norge. Deriblandt: af Bleking med Kjøbstæder 10, af Malmø 10, Ystad 6, Kjøbenhavn 10, Helsingør 10, af Laaland og Falster, Peder Oxe 20, Fyen 15, Jylland 60, Baahuus Len, Tage Thott 100, Peder Hvitfeldt 100, Christiern Munk 100, og hver af Lensmændene særskilt 4 Styrmænd. Udat. (1557). T. V. 294. Afskr. 227.
Befaling til Christiern Munk, der efter Kongens Befaling har underhandlet med Bønderne i sit Len om den aarlige Udgift, de skulle give for at blive frie for at udgjøre Orlogsskibe, strax at begive sig til Kongen og medtage dennes Fuldmagt om samme Handel, de Breve, som Undersaatterne om en aarlig Udgift have givet og al anden Besked, for at herpaa kan gjøres en bestandig Skik. Der er i lige Maade tilskrevet Christoffer Valkendorf. Munk skal tilsige Mester Frants [Berg], Superintendent i Oslo Stift, at skikke Kongen klar Besked paa de Ærinder, han sidst skrev, og hvad ellers Magt paaligger, og berette Munk al Leiligheden, at han kan give den igjen tilkjende. Kjøbenhavn 25 Novbr. 1557. T. V. 295. Afskr. 228.
Jakob Friis, Foged i Nedenes Len, fik Livsbrev paa Kronens Gaard Landvig i Landvig Sogn, uden Afgift, mod at være Lensmanden i Nedenes Len hørig og lydig o. s. v. Kjøbenhavn 1 Decbr. 1557. R. VI. 588. Afskr. 350.
Til Christoffer Hvitfeldt, Tage Thott, Peder Hvitfeldt og Christiern Munk at hugge Tømmer til Kjøbenhavns Slots Bygning og nedføre det til bekvemme Ladesteder. Thott: 160 Egebjelker 16 Alen lange, 3⁄4 Alen paa Kant; Peder Hvitfeldt: 300 Furebjelker af samme Størrelse og 110 Furebjelker 28 Alen, 1 Fod paa Kant; Chr. Munk: 300 Furebjelker, 18 Alen lange, 3⁄4 Alen Kant, 150 Furebjelker, 28 Alen lange, 1 Fod paa Kant, 5 Tylvter 16 Alen, 1 Fod paa Kant, 200 Tylvter Deler, en „Dømmel“ tykke til Loftet. Kjøbenhavn 11 Decbr. 1557. T. V. 304. Afskr. 228.
Til Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere i Throndhjem, Bergen og Oslo, at Kongen for adskillige og mærkelige Aarsagers Skyld, som ham og hans Riger allerstørst Magt paaliggendes er, foraarsages i tilkommende Sommer at udskikke nogle Orlogsskibe at løbe i Vestersøen paa Strømmene, og der nogen Tid at fortøve. Derfor skulle de Tilskrevne udruste det Orlogsskib, de ere taxerede for, med Skyt, Krud, Lod, Folk, Fetalie og anden Tilbehøring, og lade det løbe ind i Flekkerøen til Foraaret, saa det visselig er der Midfaste Søndag, eller saa tidlig det er muligt for Is Skyld. Der skal Peder Hvitfeldt, Embedsmand sammesteds, give deres Høvedsmand paa Skibet al Besked, hvorefter han sig kan rette, og de skulle give Høvedsmanden Befaling at lyde Peder Hvitfeldt paa Kongens Vegne. De skulle og udfetalje Skibet paa 5 Maaneder og deri rette sig efter den medfølgende Seddel paa, hvormegen Fetalie en Person skal have til en Maaneds Underholdning, eftersom Kongen lader forspise paa sine egne Orlogsskibe. Seddelen: Flesk 1⁄2 Side, Faarekjød 1⁄2 Krop, Sild 1 Vol, Flyndre 40, Gryn 1⁄2 Otting, Brød 1⁄2 Tønde, Kjød saltet 1⁄2 Fjerding, Hvitling 20, Smør 1⁄2 Pund, saltet Fisk 1⁄2 Fjerding, Ærter 1⁄2 Otting, Øl 11⁄2 Tønde. Naar Skibene udløbe i Søen, bliver dem Skibsartikle medgivne, som formelde, at hver 24 Baadsmænd skulle have en Tønde Øl Nat og Dag, og hver 30 Krigsfolk 1 Tønde Øl Nat og Dag den Stund de ere i Søen. Kjøbenhavn 20 Decbr. 1557. T. V. 309. Afskr. 229–230.
Forordning til Superintendenterne om 3 almindelige Bededage at holdes over alt Danmark, Mandag, Tirsdag og Onsdag efter Septuagesima, 7, 8 og 9 Februar. Dat. 20 Decbr. 1557. T. V. 310. Afskr. 230.[122]
Til alle Domkapitler i Danmark, at de, som have Kirkens Rente i Forlening, skulle efter Ordinantsen residere ved Domkirken og der tjene, undtagen de alene, som tjene i Cancelliet eller studere ved noget Universitet. Kjøbenhavn 20 Decbr. 1557. T. V. 311. Afskr. 230.
Rentemester Jochim Beck til Førsløv fik Brev paa St. Hans Alters [ɔ: Klosters] Gods i Bergen med Munkeliv Gods i Norge, som Mester Geble sidst i Værge havde, uden al Afgift, indtil anderledes bestemmes. [Med de sædvanlige Forbud o. s. v.] Kjøbenhavn 2 Februar 1558. R. VI. 588. 609. Afskr. 350.
Tenckzeddel [Tænkeseddel, Memorial] antvordet Lensmanden af Agershuus, hvorledes holdes skal med de Skibe, som Almuen er taxeret for at holde Riget til Tjeneste. 1. Efterdi Bønderne i Agershuus Len have velvilligen udgivet deres Brev at ville give hver Mand aarlig 1⁄2 Daler eller 1⁄2 Dalers Værd for Skibsrustning, og hver 2 Mænd i Oplandene, den Rige hjælpe den Fattige, at ville give 1⁄2 Daler for deres Udforleding [Udfareleding], da skal det blive ved den Besked, som Bønderne have selv indgaaet, og dem i Oplandene skal igjen afkvittes deres Penge for Visøre og de 2 Heste Gjæsteri, dem ny er paalagt. 2. Lensmanden paa Agershuus skal handle med allerbedste Lempe og beskedelig med Almuen over alle de Len, som ligge til Agershuus, og ligesaa i de Len, som ere lagte fra Blokhuset [paa Flekkerø] og til Agershuus, som have redt dem paa Skib eller og gjort dertil noget Forraad, at de ville unde Kongen samme Skib med al dets Tilbehøring, samt hvad som er tilhobe saget i Forraad; og naar Lensmanden har dette saa forhandlet, skal han lade gjøre et klart Register baade paa Skib og Skibsforraad, og det forskikke til Kongen, og siden faae nærmere Besked. 3. Naar deres Skib af Oslo, Tønsberg og Sarpsborg har fuldgjort den Reise, som de ere foreskrevne at gjøre, skal Lensmanden paa Agershuus i lige Maade handle med dem, at de ville unde Kongen samme Skib. Herom har Lensmanden faaet Kongens Brev til Almuen. Kjøbenhavn 1 Marts 1558. R. VI. 614. Afskr. 353–354.
Tenkzeddel, antvordet Lensmanden af Bergenhuus. 1. Han skal handle med bedste Lempe med Undersaatterne, at de ville unde Kongen de Skibe med al deres Tilbehøring, som de have redt dem paa, desligeste hvis Forraad de have gjort dertil, enten med Fisk, Penge eller andre Varer, og naar det saa Kongen af Undersaatterne bevilget er, skal Lensmanden gjøre og sende Kongen klart Register derpaa, hvorefter han kan lade overlægge, hvad det overalt beløber; siden skal Lensmanden faae Svar igjen. 2. Naar det Skib, som Bergen, Throndhjem [Tromsø?] og deres Medredere ere taxerede for, har fuldgjort den Reise, som det er forskrevet at gjøre, skal Lensmanden paa Bergenhuus udi lige Maade handle med dem af Bergen, Finmarken, Andenes og Tromsø, at de ville unde Kongen deres Anpart i samme Skib [o. s. v. som forrige Brev]. Kjøbenhavns Slot 1 Marts 1558. R. VI. 615. Afskr. 354.
Tenckzedell, antvordet Lensmanden af Throndhjem [Ordret med foregaaende undtagen at der staar Throndhjem istedetfor Bergen, Finmarken o. s. v.] Item Lensmanden i Throndhjems Len skal gjøre sin største Flid til at forvende Kongens Rente udi Fisk, det meste muligt er, og forsaavidt Undersaatterne velvilligen ville gjøre. Item Kongens Rettighed af de Ødegaarde, der ryddes i Throndhjems Len og Kongen ingen Rettighed fanger af, skal Lensmanden indtale med Lov og Ret, saa at Kongen og Kronen skeer Skjel og Fyldest, og aarlig derfor gjøre god Rede og Regnskab, og Alt at komme Kongen tilbedste. D. u. s. R. VI. 616. Afskr. 354.
Artikler, som Kongen lod antvorde Tage Thott, Christiern Munk, Evert Bild og Christoffer Valkendorf, Embedsmænd paa Baahuus, Agershuus, Throndhjem og Bergenhuus. 1. Lensmændene, som de Geistlige i Befaling have, skulle forfare med Superintendenterne, hvilke Prester have Brøster [lide Mangel], og have de ikke af Sognet deres tilbørlige Underholdning, skal der tillægges dem at Tienden eller: Andet; herpaa gjøres klart Register, der forskikkes til Kongen, at denne siden kan lade gjøre en Skik derpaa, som lidelig kan være. 2. I lige Maade skulle de forfare, hvor Skolerne og Hospitalerne ere besørgede, og hvor Brøst findes, skulle de det optegne, og hvormed de ere at hjælpe, og derpaa skikke til Kongen et Register. 3. Hvor noget Gods, Sagkværner, Fiskegaarde, Jorder eller andre Eiendomme ere forbyttede, forlenede eller uden Kongens Bevilling tagne fra Kirken, skal de grangiveligen hver i sine Len undersøge og det paa klare Register forskikke fra sig, og hvad de kunne forfare uretteligen enten med Mageskifte eller i andre Maader er kommen fra Kirke, Kapitel, Kloster, Sognekirker eller andre geistlige Len, skulle de paatale og igjen indfrie med Lov og Ret. 4. Efterdi Presterne ere pligtige at holde Gjæsteri, og de mangesteds faae deres gamle Rente med Sjælegave og i andre Maader og dertilmed have store Prestegjæld, da skulle Lensmændene sætte dem for Gjæsteri som lideligt kan være, at Kongen maa have noget deraf, og Lensmændene derpaa gjøre et klart Register. 5. Lensmændene skulle lade flittig høre Kirkens Regnskab, og have Tilsyn med, at hvad Kirkens er, bliver forvendt til Kirkens Bygning og Behov, og Kongen fanger og deraf hvad han og Bisperne deraf pleie at fange. 6. At Lensmændene forfare, hvilke Personer, det være sig Borgere, Fogder eller Andre, som holde nogen Gaarde frie for Leding, Landskyld, Kongeskatter eller have nogen anden Frihed derpaa, at de kalde dem for sig og see hvad Breve de have derpaa. Dersom de ikke have Kongens Breve eller nogen Andens, som bør at holdes, skulle Lensmændene lade dem udgive den fulde Redsel, som bør gjøres og gives af samme Gaarde, eller Andre deraf give ville. 7. Lensmændene skulle oppebære Korn til Tiende og ikke andre Vare derfor, hvor Bønderne ere pligtige at tiende Korn, og bruge samme Korn til at holde Kongens Huse med; dog hvor Bønderne ere saa fattige, at de ikke formue at give Korn til Tiende, skulle Lensmændene tage slig Vare for Korn, som Kongen kan have Gavn af. 8. Kongen vil, at Alt, hvad Havnefogderne opbære, det være sig Lærred, Skoug (?), Meel eller anden Vare, som indlændiske eller udlændiske Skippere udgive enten for Told eller andre Maader, det være sig hvad det nævnes kan, skal Alt komme Kongen tilgode, og Lensmændene det aarlig at føre til godt og klart Regnskab, og skulle Havnefogderne tage deres Løn af Lensmændene om Aaret for deres Tjeneste, og hvad enhver faaer, indskrives i Lensmændenes Regnskab. 9. Hver Lensmand skal i sit Len, eftersom Leiligheden sig begiver, lade fordre Told af de Varer, det være sig Lax, Kjød eller Andet som der udføres, og tage deraf som Sædvane er, og som ikke er imod Norges Lov eller Nogens Friheder og Privilegier, og Lensmændene deri ramme Kongens Gavn, og samme Told paa klar Register om Aaret indføre til Regnskab. 10. Der skal og tages Told af alle Skibe, som lades under Norge, som Sædvane er. 11. Hvis Fordeel som Kjøbmændene eller Andre udgive for de store Master, der udskibes, den skal Kongen have og aarligen derfor gjøres Regnskab. 12. Lensmænd skulle gjøre Forraad paa Master, Spirer, Sparrer, Bjelker og andet Tømmer, at lade føre ned til Ladestederne om Vinteren, hvor den Leilighed er, og siden om Sommeren gjøre dermed Kongen Fordeel, enten ved at lade løbe uden Riget eller at sælge Kjøbmænd; og hvad Tømmer Kongen forlanger sendt til Kongens Bygning, skulle de med Flid udflye og forskaffe, og de Master eller andet Tømmer, som de sælge af Skovene, skulle de stykkeviis for hvert Slag og ved Tylter lade optegne og føre til Regnskab, og Alt at komme Kongen tilbedste. 13. At Lensmændene skulle selv bruge, Kongen tilbedste, alle Laxefiskende, ihvo de ere enten paa Kronens, Stigtens eller paa Klosters Grund, og ikke udleie dem eller tilstede Andre at bruge dem, og besynderlig hvor Hekkefiske, Kjærrefiske og Tenefiske er, og Lensmændene kunne tænke, at Kongen kan have Gavn af. 14. Hvor Lensmændene forfare, at der er Sagmøller paa Kronens, Stigtens eller Kirkens Gods, som Kongen raader for, skulle de bruge dem til Kongens Fordeel, og er der ikke af Kronens Skove at bruge, at de da finde Raad at kjøbe som Andre kjøbe Skov dertil, og med Lempe bruge Kronens Bønder til at føre samme Skov, saa Kongen maa have Sagmøllerne saa nyttige som Andre have deres, hvor Leiligheden er til, hvortil hver Lensmand vel betænker det bedste og forsynligste Raad. 15. I de Len, som Sæleveider ere, skal Lensmanden bruge dem Kongen alene til Fordeel. 16. Lensmændene skulle frede Jagten med Hjort og Hind, hvor Kongen har sær Enemærker, saa der aldeles intet jages uden Kongens Bud og Befaling. Findes Nogen at have deri Fælled og Lod, da skulle Lensmændene handle med dem, at de ville holde Fred og intet jage; naar Kongen lader jage, skulle Lensmændene tilsige dem i Fredetiden, og de derudi at nyde deres Frihed og aldeles da være dem uforbudt at jage. 17. Kongen vil, at efterdi Christiern Munk skal have Skiens Len til Agershuus, da skal den Foged, han der sætter, have til sin Underholdning Bratsberg Gaard fri og kvit med Ager og Eng for sin Umage og ikke ydermere, og alt det andet af Lenet skal komme Kongen til Bedste. 18.Alle de Ræveskind, Odderskind og Bæverskind, som Lensmændene over alt Norge kjøbe og bekomme kunne enten til Landskyld eller i andre Maader, skulle de gjøre deres Flid til og siden forskikke til Bergen; der skal Lensmanden forvende dem Kongen tilgode i Rusland, undtaget hvad Kongen vil have til sit eget Behov. 19. Lensmanden i Bergen holder et eller to nordlandske Skibe, at bruge med Kongens Gods og Vare i Nordlandene paa Kongens Gavn og Fordeel. 20. Hvad iøvrigt Lensmændene vide hver i sine Len at bruge Kongen til Profit, skal hver særdeles gjøre, som hvers Ed og tro Tjeneste udkræver. Kongen vil igjen, eftersom han forfarer enhvers Flid heri, aflægge og belønne ham, at han skal have Kongen at takke. Kjøbenhavns Slot 1 Marts 1558. R. VI. 617. Afskr. 355–359.
Knud Stenssøn fik Brev paa Kronens Len Romsdalen, som Gude Norweger sidst i Værge havde, uden Afgift, indtil derom anderledes tilsiges. [Med de sædvanlige Forskrifter og Forbud]. Kjøbenhavn 3 Marts 1558. R. VI. 610. Afskr. 351.
Christiern Munk, Christoffer Valkendorff og Evert Bild fik hver et Brev til Almuen, at Kongen, da Almuen finder sig besværet ved Skibe at udgjøre og altid at holde færdige med Tilbehør, har befalet Lensmændene: at underhandle med Undersaatterne, som det kan være Riget nyttigt og disse taaleligt. Kjøbenhavn 4 Marts 1558. R. VI. 616. Afskr. 355.
Aabent Brev, at da der er Brøst for gode {{sperret|Haandverksfolk i Bergen, maa Christoffer Valkendorf forhandle med nogle gode Haandverksfolk, som ville bygge og bo der i Byen, sværge Borger-Eed og være Kongen og Hertug Frederik og Efterkommere hulde og troe, og paa Kongens Vegne tilsige dem at være frie for al kongelig og borgerlig Tynge i et Aar eller to efter Leiligheden. Dem, han saadant tilsiger, skal han optegne ved deres Navne i sit Regnskab, at man kan vide, hvilke frie have været og hvorlænge de have siddet frie for al Tynge. Kjøbenhavn 4 Marts 1558. R. VI. 620. Afskr. 359.
Til Kansleren Peder Hvitfeldt. Da Follo Len, som af gammel Tid har ligget til Provstiet i Oslo Domkirke, ligger beleiligt til Agershuus Slot og nu er henlagt dertil, forlener Kongen P. Hvitteldt i dets Sted for sin Tjeneste og Umage med Hammer Gaard med Bønder, Tjenere og al Rente og Tilliggelse, eftersom Jesper Friis det hidtil i Værge har, uden al Afgift et Aar omkring. Naar dette Aar er omme, og han skal ombære Hammer Gaard, skal han igjen have til Provstiet i Oslo Follo Len med al Rente og Tilliggelse; dog skal han gjøre Riget Tjeneste deraf med 20 væragtige Karle til Lands eller Vands, naar ham tilsiges, holde Hammer Gaard i tro Haand og bygge og forbedre den, [o. s. v. i sædvanlige Udtryk], og ikke bruge nogen Handel eller Kjøbmandskab mod Norges Lov eller mod de aabne Breve, som derom ere udgaaede. Kjøbenhavn 4 Marts 1558. R. VI. 609. Afskr. 350–351.
Kongen tilsiger Christiern Munk for den Umage, han nu ydermere end tilforn har med Agershuus og underliggende Lene, en aarlig Forbedring i hans Besoldning af 100 Daler. Nærværende Jochim Bech Rentemester og Korfits Ulfeld Sekretær. Kjøbenhavn 4 Marts 1558. T. V. 330. Afskr. 230.
Til nogle Lensmænd i Norge, strax at forskikke N. gode væragtige Karle med Harnisk og gode Værge til Blokhuset i Flekkerøen med Fetalie for 4 Maaneder, og befale dem at være Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus, hørige og lydige. Fra Hamar 8 Karle, Peder Stygge 2, Iver Jenssøn 3, Erik Ugerup 3, Oluf Kalips selv anden. Kjøbenhavn 5 Marts 1558. T. V. 348. Afskr. 231.
Mageskiftebrev mellem Kongen og Peder Christiernssøn „vor Mand og Tjener,“ saaledes at denne og Arvinger skulle have og til evig Eiendom og Magelag beholde de to Kronens Gaarde i Borgesyssel og Tune Sogn paa Rolfsøen ved Navn Trosvig, som hver giver til aarligt Landgilde 6 Huder, med al deres Rente og Tilliggelse, Ager, Eng, Skov, Mark, Fiskevand, Fægang, vaadt og tørt uden Undtagelse. Derimod har P. Christiernssøn udlagt til Kongen og Efterkommere to Gaarde Kjergaard og Tybosgaard i Hardsyssel, i Lønborg Sogn, Bovling Len [Ribe Stift] i Nørrejylland, som skylde tilhobe til aarligt Landgilde 12 Tønder Byg. [Med sædvanligt Tillæg om gjensidig Skjødning, Vanhjemmel o. s. v.] Kjøbenhavn 5 Marts 1558. R. VI. 612. Afskr. 351–352.
Til Borgermestere og Raadmænd i Bergen. Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes det er en gammel Sædvane og Norges Lov, at naar nogen af Undersaatterne have Gaarde i Bergen, da skulle de først tilbyde dem til Lensmanden, om: han vil kjøbe dem paa Kongens Vegne; dersom Kongen ikke vil kjøbe dem, da skulle de sælge dem til Gjenbo eller Nabo; dog skulle de tilforn vurderes, og hvad de blive vurderede for, skulle de annamme og ikke ydermere. Da nu en Part af Undersaatterne mene, at det er gaaet partisk til og begjære, at de maa sælge og afhænde sine Gaarde til dem i Bergen, der ville give meest, skal dette tilstaaes dem, og Gaardene herefter ikke vurderes, for at de ikke skulle staae og forfalde; dog dersom Kongen har nogen Gaarde behov at kjøbe, vil han have sin Rettighed efter Loven uforandret. Kjøbenhavn 7 Marts 1558. T. V. 348. Afskr. 231–232.
Til Superintendenterne i Norge, Dr. Jens [Skjelderup] i Bergens Stift, Hr. Jens [Riber] i Stavanger, Mr. Hans Gaas [i Throndhjem], Mr. Frants [Berg] i Oslo og Hammer. Kongen forfarer, at der skal være nogle Sogneprester, som ikke have deres tilbørlige Underholdning, og at det ikke heller skal være saa ordentlig skikket med Skoler og Hospitaler som tilbørligt er, Religionen og de fattige, saare og syge Mennesker til Hjælp og Bistand. De skulle derfor begive sig til vedkommende Lensmand efter hans Tilsigelse og undersøge disse Sager, og i fornødent Fald tillægge Presterne Noget af Kronens Tiende, samt optegne, om Skoler og Hospitaler ikke noksom ere forsørgede med Rente, eller det i nogen Maade dermed uordentlig holdes. Efter at have modtaget deres Forslag vil Kongen siden derpaa gjøre en Skik, som lidelig kan være. Kjøbenhavn 7 Marts 1558. T. V.– 349. Afskr. 232–233.
Til Kapitlet i Throndhjem og Bergen. Da der skal staa mange Breve hos samme, som i lang Tid ikke skulle være registrerede, og som ere baade Riget, Stiftet og Kapitlet mærkelig anliggendes, har Christoffer Valkendorf. Embedsmand paa Agershuus [ɔ: Bergenhuus] faaet Befaling til strax med Kapitlet at overse og registrere disse Breve. Der skal forfattes tre Registre og besegles med Kapitlets og Valkendorfs Indsegl; det ene skal forskikkes til Kongen, det andet blive i Kapitlet, og det tredie indlægges hos Brevene, der efter at være registrerede skulle indsættes i Kapitlets Forvaring i Kister og Skriin med gode Laase for, og til Laasene skal være dobbelt Nøgle, en til Lensmanden, den anden til Kapitlet. Kjøbenhavn 7 Marts 1558. T. V. 349. Afskr. 233.[123]
Til Superintendenten i Throndhjem, at Evert Bild, Embedsmand i Throndhjems Len, har faaet Befaling til med ham og Kapitlet at registrere Kapitlets Breve. Dat. som foreg. T. V. 350. Afskr. 233–234.
Til Bønder og menige Almue i Throndhjem, Oslo og Hamar Stift. Da Kongen har erfaret, at mange af dem skulle sig fortrykke og ikke ville tiende retfærdeligen, befales strengeligen, at hver Mand aarligen til gode Rede skal udgive til Kongen, Kirken og Presten den Tiende, dem medrette tilkommer, om han ikke vil straffes som ved bør. Kjøbenhavn 10 Marts 1558. T. V. 350. Afskr. 234.
Til Christiern Munk, at Tolderen i Helsingør Sander Leyell agter at bygge sig et Skib i Trommesund, hvortil Munk skal være ham behjælpelig, samt at han har laant Kongen 22 20alens Træer, hvilke Munk skal betale ham med 30 Træer eller Penge, hvis saa store Træer ei findes. Kjøbenhavn 11 Marts 1558. T. V. 345. Afskr. 230.
Fetalie, som Lensmændene i Norge fik Skrivelse om at forskikke til Kjøbenhavn nu i tilkommende Sommer, saa den er der inden St. Bartholomæi Dag i det Seneste. Fra Bergen: Vildbrad 4 Læster, Bergefisk 700 Voger, det ene 100 gode Rotskjær, 11⁄2 Læster „Skrevedefisk“ [skruet Fisk?], Rav 150, Rekling 20 Kipper, „Ørn“ og Nakke 1⁄2 Læst, „Spond“ 1⁄2 Læst, Sælspæk 1 Læst, Hvalspæk 1⁄2 Læst. Fra Stenviksholm eller Throndhjem: Vildbrad 2 Læster, Bergefisk 400 Voger, Sælspæk 1 Læst, Hvalspæk 1⁄2 Læst. Fra Agershuus: Lax saltet 1 Læst til Kongens Disk. Kjøbenhavn 11 Marts 1558. T. V. 345. Afskr. 230. p
Til Kapitlerne over alt Norge, at Kongen er kommen udi Forfaring, hvorledes der af N. Kapitel ingen Studenter holdes hos noget Universitet, som det sig vel burde. De skulle derfor strax tiltænke altid der af Kapitlet at forskikke A, B etc. [Throndhjem 2, Oslo 2, Hamar 1, Bergen 2 og Stavanger 1] Personer der af Stiftet eller andensteds, hvor de bekvemme Personer bekomme kunne, til Universitetet i Kjøbenhavn, og forsørge dem med Kost og Underholdning, medens de ere der; dertil skulle vælges saadanne Personer, som der er Haab om kunne tjene Religionen enten ved at være Læsemestere eller i anden Maade, og naar de have studeret nogle Aar og nogle af dem fange sit tilbørlige Kald did til Stiftet, skulle andre Personer forskikkes i deres Sted, saa at der altid holdes det samme Antal hos Universitetet. Kjøbenhavn 15 Marts 1558. T. V. 351. Afskr. 234 –235.
Christiern Munk fik aabent Brev til Fogder, Landsdommer og Heredsfogder i Skaane, angaaende en privat Ejendomssag mellem ham og Severin Jenssøn til stridt, at da Chr. Munk var i Kongens Ærinde hindret fra personlig at være tilstede og forfølge sin Sag til Rette, har han givet Lauge Ulfstand sin Fuldmagt, hvilken Kongen befaler Vedkommende at tage for god. Kjøbenhavn 15 Marts 1558. T. V. 352. Afskr. 236.
Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus, fik Brev paa Søndmør Len, som Thrond Benkestok sidst i Værge havde, uden Afgift, til anderledes bestemmes. Kjøbenhavn 18 Marts 1558. R. VI. 613. Afskr. 352.
Christoffer Mogenssøn [Handingmand], Foged paa Kjøbenhavns Slot, fik Forleningsbrev paa Livstid paa 2 Kronens Gaarde Skinderød i Raa[de] Sogn, i Agershuus Len, samt. Kronens Tiende af samme Sogn, uden Afgift, til anderledes bestemmes. Cum. claus. consvet. Kjøbenhavn 19 Marts 1558. R. VI. 613. Afskr. 353.
Til Mr. Hans Gaas, Superintendent i Throndhjems Stift, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes der skal findes stor Forsømmelse i Throndhjems Stift paa Religionen, saa det ikke gaaer saa ordentlig til, som det sig burde efter Ordinantsen, og at han derfor tiltænker at forestaae sit Kald og Befaling og bestille Alting med Religionen, som hans Kald udæsker og han vil ansvare for Gud og være bekjendt for Kongen. Kjøbenhavn 19 Marts 1558. T. V. 351. Afskr. 235–236.
Thrond Iverssøn, som var Høvedsmand for Gabriel, Koen, Pinken, Bergerskib og Oslo Skib fik Kongens Bestilling. Sørøvere og modvillige Skalke skulle understaae sig at løbe under Norge og der hemmelig i Havnene overfalde og røve fra de Søfarende; undertiden gjøre de Landgang og plustre Undersaatterne; de have ingen Herres eller Fyrstes Bestilling derpaa, og en Part, som Bestilling have, gjøre dog derimod. Thrond Iverssøn skal derfor gaae med Skibene til Havnene og andensteds der under Landet paa Kongens Strømme, for af al Flid at gjøre Sørøverne Afbræk og Nederlag, dog ikke besvære nogen søfarende Mand, som løber paa sin rette Næring, eller hindre nogen Herres og Fyrstes Udligger i Søen, som har sin Herres Bestilling og ikke derimod gjør. Alle Undersaatter, som han træffer med sine Skibe, skulle derfor hjælpe ham, om han trænger dertil. Kjøbenhavn 26 Marts 1558. T. V. 354. Afskr. 236–237.
Til Tage Thott, i sit Len [Baahuus] at kjøbe et godt Skib paa 30 til 40 Læster til bedst muligt Kjøb, og lade det med Egetømmer og i fornødent Fald fuldgjøre Ladningen med andet Tømmer, Lægter og Stuvholt og sende Alt til Kjøbenhavn. I en vedlagt Seddel tilføies, at han skal skaffe saa stort Tømmer som muligt er, siden de af Kongen forlangte Maal ikke vare at bringe tilveie; dog maa det have den opgivne Længde. Kjøbenhavn 29 April 1558. T. V. 369. Afskr. 238.
Til Tage Thott, at kjøbe Kongen til Bedste 100 Øxne og forskikke dem til Kjøbenhavns Slot, saa de ere der inden St. Laurentii Dag førstkommende, og deri ramme Kongens Gavn og Bedste. Kjøbenhavn 5 Mai 1558. T. V. 364. Afskr. 237.
Til Borgermester, Raadmænd osv. i Bergen, at Kongen har modtaget deres Skrivelse, i hvilken de give tilkjende, at Christoffer Valkendorf paa Kongens Vegne har handlet med dem om deres Skib, at dersom de ville unde Kongen det, skulle de forskaanes med videre Omkostning og Besværing at gjøre derpaa, men om de selv ville beholde det, da maa de, naar Kongen ikke har det behov, bruge det til sin egen Nytte; og at de herefter have overgivet Kongen Skibet. Kongen takker derfor og beder, at de, naar Skibet har fuldgjort den Reise, det nu er paa, ville lade annamme det og indlægge for Byen, og lade det vel forvare med Skyt, Krudt, Lod og al anden Tilbehøring, saa det ikke bliver fordærvet, indtil videre Besked. Abramstrup 18 Mai 1558. T. V. 367. Afskr. 237–238.
Til Christiern Munk, at Kongen vil foretage en ny Vandkunst til Kjøbenhavns Slot, hvortil Munk skal lade hugge 100 rette runde Aspetræer, 13–14 Alen lange og rumt 7 sjællandsk Alen tykke, samt sende dem med et af de Skibe, han er paalagt at kjøbe til Kongen, eller, om slige mangle, med fragtet Skib. Kjøbenhavn, udat. [1558]. T. V. 369. Afskr. 238.
Christoffer Valkendorf har tilskrevet Kongen, at han har gjort en Handel og Kontrakt mellem sig paa Kongens Vegne paa den ene og dem paa Bryggen i Bergen paa den anden Side om de Embedsmænd [ɔ: Haandverkere], som de holde paa Bryggen og ingen Privilegier derpaa have, saa at de have bepligtet sig til, at disse Embedsmænd til St. Michelsdag skulle rømme Bryggen; han har derhos tilkjendegivet, at ham synes godt at være, at Kongen, om han i denne Anledning bliver besøgt af de Lybske, ikke tilsteder dem længere at blive der. Kongen er fornøiet med Kontrakten, og de Lybske skulle i fornødent Tilfælde faae tilbørligt Svar. Valkendorf har ogsaa meldt, at han har handlet med Borgerne i Bergen, saa de velvillig have undt Kongen det Orlogsskib, som de med Throndhjems Borgere og andre Undersaatter have udgjort til Rigets Tjeneste. Herom gives ham tilkjende, at Bergens Borgere have tilskrevet Kongen om samme Skib, at de vilde unde det, og igjen begjæret at faae Brev paa herefter at være frie for saadan Skibsudrustning; dette kan Kongen ikke tilstaae, men har tilskrevet dem med Tak og Befaling til, efterat Skibet har fuldgjort sin Reise, at indlægge det for sin By og lade det vel forvare indtil videre Besked. Valkendorf skal derfor give den samme Mening tilkjende, dog holde det hos sig selv om det Brev. Kongen besværer sig at give dem igjen, om han skal beholde Skibet, og naar han har handlet med de andre Undersaatter i sit Len om deres Skib og Skibshjælp, skal han strax lade Kongen det vide; det ene Skib, han har skikket ned, sendes ham igjen, at han skal beholde det der til Slottet og bruge det til Kongens Behov. Abramstrup 19 Mai 1558. T. V. 38370. Afskr. 238–239.
Christiern Munk har meldt, at han har beseet Blokhuset i Flekkerøen, og skikket et ret Maal, hvor vidt og bredt det er baade paa Runddeler og i andre Maader; han har ogsaa skrevet, at han har beseet nogle af de Skibe, som Bønderne i nogle Len havde bygget, eftersom de ere taxerede for, og at de ikke kunne afsted komme at udrede Skibet med Anker, Toug, Skyt, Krudt, Lod og anden Tilbehøring paa Orlogsviis. Han skal lade Blokhuset aldeles blive ved Magt baade med Folk og Skyt som nu; Kongen vil med det Første forskikke nogle af Rigsraaderne derop at besigte det, og C. Munk skal da rette sig efter deres Befalinger. Skibene maa han lade Bønderne færdiggjøre saa meget, som de derpaa godvillig gjøre ville, og forresten see igjennem Fingre med dem og lade dem blive utiltalte; han skal efter Leiligheden faae Besked, hvorledes han med samme Skibe handle skal. Som han ogsaa har meldt, at han har ladet forfare om Kongens Skib David, at det staaer til at optage, dog at det vil komme Kongen til ringe Gavn, da det er et gammelt Skib, saa skal han dog gjøre sin Flid til, at Skibet bliver optaget, og snarest muligt forskikke det ladet med Tømmer eller Deler til Kjøbenhavns Slot. – Seddel i samme Brev: Kongen vil ogsaa med det Første lade sit Skib Saltholken løbe efter Tømmer og et andet Skib efter Steenkul; naar disse Skibe komme i hans Len, skal han strax forskaffe dem deres fulde Lad, og forskaffe Kongen klare Vidnesbyrd og Undersaatternes Brev og Segl paa, hvad de bevilge og samtykke ville, aarligen godvillig at udgive for deres Skibs Udrustning. Nyborg 15 Juni 1558. T. V. 375. Afskr. 240–241.
Thrond Iverssøn har givet tilkjende, at han med Skibene har løbet under Norge, men ikke fornemmet Sørøverne, at Fetalien meget formindskes, og at det er 2 gode beseglede Skibe, som Undersaatterne af Bergen og Oslo have udgjort. Han skal efter sin Bestillings Lydelse holde sig under Norge, til han ikke har mere Fetalie i Forraad, end han behøver til at løbe ned til Kjøbenhavn; naar har afløber, skal han tage med de to Skibe af Bergen og Oslo, og i det Sted forskikke Kongens Skib Koen til Christiern Munk paa Agershuus og Gabriel til Christoffer Valkendorf paa Bergenhuus; disse Lensmænd have faaet Brev om, hvorledes de dermed handle skulle. Han maae foruesle [ɔ: ombytte] Folket paa disse Skibe, sætte dem af det Oslo Skib paa Koen og Folket af Bergens Skib paa Gabriel. Det bedste Skyt af Skibene skal han tage og indsætte paa Oslos og Bergens Skibe og lade dem dermed nedløbe, dog at han i det Sted forordinerer andet Skyt ind paa Gabriel og Koen, saa de blive udfliet med maadeligt Skyt. Dersom han formærker noget Synde.ligt, som begiver sig i Søen, skal han strax iligen lade Kongen det vide. Eskeberg 25 Juni 1558. T. V. 380. Afskr. 241–242.
Til Christiern Munk, at da Borgerne i Oslo og Stavanger beklage sig, at de ikke altid kunne holde Riget et Orlogsskib til Tjeneste, har Kongen tilskrevet dem at ville annamme det Orlogsskib til sig, som de have udgjort, og lade dem være frie for at holde Orlogsskib; Orlogsskibet Koen skal i det Sted blive liggende for Agershuus, dog saa, at naar det er fornødent at udgjøre nogen Orlogsskibe, skulle de med Folk og Fetalie efter deres Formue dertil være tilrede, eftersom de før ere taxerede. Naar Thrond Iverssøn sender Koen, skal han derfor lægge Skibet ind for Slottet til videre Besked og have godt Tilsyn med det og dets Tilbehør, saa det ikke fordærves. Dat. som foreg. T. V. 382. Afskr. 242.
Til Christoffer Valkendorf, i lige Maade et Brev til Borgerne i Bergen om Skibet Gabriel. ibid.
Til Borgerne i Bergen, Throndhjem, Stavanger og Finmarken, at Kongen, da de tit have beklaget, at det storligen er dem til Besværing altid at holde et Orlogsskib tilrede til Rigets Tjeneste, har forordineret, at hans egne Skibe altid skulle blive beliggendes for N. Slot til at bruges i Søen, om Behov gjøres, og vil han i det Sted til sig annamme det Orlogsskib, de nu efter hans Befaling have ladet udløbe med de andre Skibe under Norge, hvorimod de med Skibe at holde herefter skulle være forskaanede, dog saa at de, naar Kongen maa lade sine Orlogsskibe udløbe, da efter Formue med Folk og Fetalie tilhjælpe dem, eftersom de forud blive taxerede for. Eskeberg 25 Juni 1558. T. V. 382. Afskr. 243.
Til Borgerne i Oslo og Tønsberg, i lige Maade om et Skib, som skal blive beliggende hos N. Slot. Dat. som foreg. ib.
Til Christiern Munk, at Kongen har undt Brevviserne Wolf Tost, Lucas Tryb og Casper Ausburger paa nogle Aar at bruge Bjergverkerne [i Thelemarken] Zoltnesbjerg [Goldnes] og Mosibjerg med det Selskab, de til sig tage, og han skal derfor hjælpe dem at komme til at bruge samme Bjergverk; indtil anderledes bestemmes, har Kongen ogsaa til Bjergverkets Behov undt dem Kronens Gaarde Seslegaard [Sælid] og Sunsseborn [Sundsbarm] paa Gullenesbjerg, og han skal derfor forskaffe de Bønder, som der nu boe, andre Boliger. Den Seierhytte, som var bygget i Skienssyssel, skal være afbrudt, og den Strøm, som dertil løber, gravet af sit rette Løb til et andet Sted, og der være sat en Sagmølle, hvorved Kongens Laxefiskeri er ødelagt; C. Munk skal derfor undersøge, hvem der har gjort det, og naar Kongen vil have en anden Seierhytte bygget, sørge for, at den kommer til at staae paa den gamles Sted, og at Vandet kommer i sit rette Løb igjen. Eskebjerg 26 Juni 1558. T. V. 383. Afskr. 2413–244.
Til Wolff Thost, Lucas Tryb og Casper Ausberg, at de i 20 Aar maa bygge, arbeide og bruge Kongens Bergverk i Norge, som er Guldnesberg og Moiseberg i Skienssyssel, dog at de og deres Selskab skulle flittig og trolig drive og forfordre Arbeidet, og mod Kongen, Hertug Frederik og Riget i alle Maader holde og skikke sig i al Troskab. Kongen vil have sig forbeholdt imidlertid at tillade Andre der i Riget at bygge Bergverk; dog skulle de og deres Selskab i de 20 Aar ubehindret nyde de Zeche i Guldnesberg og Moiseberg, som de arbeide og bruge, og paa ingen Maade derfra trænges. De skulle og give Kongen Tiendeparten af alt det Kobber og Sølv, de der vinde, og intet Kobber eller Sølv sælge uden til Kongen alene, efter den Skik og Bergordning, som i Norge tilforn er. Dersom de formærke og kunne oplede noget Bergverk, som er Haab til at bruges til nogen Fordeel, skulle de give Kongen eller hans Efterkommere det tilkjende, og efter de 20 Aars Forløb skulle Guldnesberg og Moiseberg frit ubehindret uden al Gjensigelse atter komme til Kronen. Disse Artikler skulle de holde, om de ikke ville have forbrudt dette Brev. Eskeberg 26 Juni 1558. R. VI. 621. Afskr. 359–360.
Til de Samme, at Kongen, forat de des bedre kunne bruge det fornævnte Bergverk og holde Heste og Folk, har undt dem to Kronens Gaarde Seslegaard og Nusseborne [Sundsbarm] paa Guldnesberg i Skienssyssel med al Rente og Tilliggelse, til anderledes tilsiges, dog at bygge og forbedre Gaardene og aarlig give deraf sædvanlig Skyld og Landgilde. Dat. som foreg. R. VI. 622. Afskr. 360–361.
Til Christiern Munk, at Kongen paa Jørgen Meners Begjæring har undt denne en Kronens Gaard By ved Skien, mod deraf at give den sædvanlige Landgilde, Tynge og Tjeneste til Kronen. Eskebjerg 26 Juni 1558. T. V. 384. Afskr. 244.
Til Christoffer Valkendorf, at Kongen har bekommet de Lybskes og andre vendiske Stæders Skrivelse om Skomagernes og andre Embedsmænds Besværing paa Bryggen i Bergen. Kopier sendes af Stædernes Skrivelse, Embedsmændenes Supplicats og Kongens Svar til Stæderne. Odense 4 Juli 1558. T. V. 389. Afskr. 244–245.
Tage Thott har givet tilkjende, at han efter Kongens Befaling har været i Rette med Undersaatterne af Viken om den halve Tønde Korn Hesteleie, som de meente at være dem nyt paalagt, og efterdi de have udgivet denne Hesteleie af gammel Tid, ere de tildømte at udgive den fremdeles. Han har ogsaa meldt, at Borgerne i Oddevald og Almuen i Viken ville unde Kongen det Orlogsskib, som de ere taxerede for at udgjøre. Før T. Thotts Skrivelse fremkom, have Undersaatterne i Viken havt deres Fuldmægtige hos Kongen i Aalborg, og begjæret at være frie for samme Hesteleie, klaget, at de skulle give hvert andet Aar 12 Skilling, og begjæret, at de maatte holdes med Gaardfæstning som de have været holdt af gammel Tid, nemlig Fæste hvert tredie Aar og ikke naar Bonden døde. Herpaa har Kongen da svaret, at han ikke vil have dem i Fordrag med samme Korn og Kjør at udgive, og at de skulle fæste deres Gaarde efter Kongens aabne Breves Lydelse, hvori Kongen ikke vil gjøre Forandring. Tage Thott skal derfor opbære slig Rente og Skyld af dem, som de hertil gjort og givet have, og holde det med Gaardfæstning, som Kongens Brev derom udviser. Det Skib, Undersaatterne have undt Kongen, skal han tage til sig, og tilsige Almuen, at de herefter skulle være forskaanede med Skibe at udrede, dog at de i fornødent Fald skulle hjælpe Kongens Skibe med Folk og Fetalie, hver efter sin Formue. Mogens Gyldenstjerne, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, har faaet Befaling til at forskikke en Skipper efter Skibet og da medsende Thott de to aabne Breve, han havde nedsendt. Dat. 11 Sept. 1558. T. V. 406. Afskr. 245–246.
Til Verner Parsbjerg paa Sølvitsborg og Tage Thott, at Kongen vel har kaldet Raadet til sig til Kolding til Mortensdag, men at de dog skulle blive og passe paa deres Slotte og give nøie Agt paa, hvad i Sverige passerer, samt vælge gode og forstandige Karle til Speidere derinde. Den, der sidst var kommen derfra, havde ladet sig en heel Hob indbilde. Koldinghuus 10 Octbr. 1558. T. V. 416. Afskr. 246.
Til Evert Bild, at Superintendenten Mester Hans Gaas, som for en Tid siden fik Brev om med Lensmændene at overveie, hvorledes Sogneprester, Hospitaler og Skoler i Throndhjems Stift skulle forsørges med tilbørlig Rente og Underholdning, har nu været hos Kongen og overantvordet Register paa nogle Brøst, som findes i hans Stift, Religionen anrørendes. Da Superintendenten imidlertid ikke har raadslaaet med E. Bild, sendes Sagen til denne, for at de i Forening kunne foreslaae den bedste Maade at afhjælpe de Brøst, der maatte være, og forskaffe Prester, Hospitaler og Skoler en Underholdning af den geistlige Rente, som kan blive langvarende; Kongen vil derefter gjøre en Skik derpaa. Christoffer Valkendorf paa Bergenhuus har ogsaa faaet Brev om med Superintendenten at overveie Sagen for sine Lens Vedkommende. Naar han har undersøgt Alt, skulle de alle 3 [4?] forsamle sig paa beleilig Tid og Sted, og da tilhobe gjøre et klart Register paa, hvad de kunne tænke bedst med samme geistlige Handel. Kolding 24 October 1558. T. V. 420. Afskr. 246–247.
Til Christoffer Valkendorf, i lige Maade ultima excepta clausula. T. V. 421. Afskr. 247.
Til Tage Tott, som har meldt, at noget forlangt Tømmer ei var at faae der i Lenet, sendes en Penson N, som veed at paavise det, og befales at hjælpe ham med Hugst o. s. v. Kolding 5 Decbr. 1558. T. V. 431. Afskr. 247.
Osvald Ulrich fik Brev paa Livstid paa Kronens Gaard Medelby i Skiens Len i Gjerpen Sogn, som han nu paa boer, mod at holde den ved Hævd [o. s. v. som almindeligt] og mod Kul at brænde til Kongens Behov, naar han tilsiges, som han hidtil har gjort. Kolding St. Nicolai Dag (6 Decbr.) 1558. R. VI. 623. Afskr. 361.
Mester Wulff Hammersmed i Norge fik Bestilling. Kongen har undt ham Kronens Jernhytte i Skienssyssel med Hammer og al Redskab, til anderledes tilsiges, dog at han skal holde sig og sit Folk og Svende, som han bruger til Jernhytten, paa egen Omkostning med Løn og Underholdning, og aarlig give Kongen i Afgift den niende Vog godt Stangjern af alt det Jern, han der smeder og gjør, efter Kjøbenhavns Vægt, og være forpligtet at sælge Kongen hvert Aar 300 Voger godt Stangjern efter Kjøbenhavns Vægt, hver Vog for 30 Skilling dansk. Kongen vil lade Lensmanden paa Bratsberg regne med ham hver Maaned og betale ham det Jern, han paa Kongens Vegne bekommer af ham, og hvis Jern han ydermere kan forarbeide, maa han sælge og forvende til sin Nødtørft, hvor ham vil. De Jernkloder, han gjør til Kongens Skyt, skal han faae betalt efter deres Værd. Han skal selv bekoste al Kul, Jern, Steen, Ild og Arbeidsløn, og dermed ingen Besværing gjøre Undersaatterne; dog skal han have fri Skov til Kul og Ved af Kronens Bønders Skove, hvor ham næst og beleiligst er at hugge til Hyttens Behov og ei ydermere. Lensmanden paa Bratsberg skal forstrække ham paa hans Arbeide til Underholdning hvert Aar, saalænge han har Hytten, 100 Tønder Malt, Tønden for 2 Mk. Dansk, og 50 Tønder Rug, hver Tønde 21⁄2 Mk. Dansk; Halvdelen heraf skal med ham afregnes i hans Betaling for det Jern, Kongen kjøber af ham, og den anden Halvpart vil Kongen have ham forstrakt til hans Underholdning om Vinteren, og skal han derfor betale Kongen med Jern den anden Sommer. Hvad han opbærer paa sit Arbeide og til Underholdning for sig og sit Folk, skal han selv stande Kongen til Rede og Regnskab for, og holde Kongen det skadesløst. Om Kongen bliver til Sinds at forandre Jernhytten eller Mester Wulff ei vil bruge den længer, da skal han levere fra sig Hammeren og alt Tilbehør i Jernhytten efter hans Inventarium ligesaa godt som han det annammede, og holde samme Redskab færdigt og ved Magt paa egen Omkostning, saalænge han bruger det. Ligeledes skal han holde Hytten ved Bygning med Tag og Vægge, men dersom det ganske Hyttehuus forfalder og maa opbygges paany, da skal Lensmanden opbygge ham det uden Besværing. Kongen har og undt Mester Wulff Kronens Bondegaard nordre Foss, som han nu selv udi boer, saalænge han er Hammersmed, fri for Afgift, ligeledes 2 andre Gaarde Hovig og søndre Foss til Kul til Hytten. Gaardene skal han holde ved Hævd og Bygning og ikke forhugge Skovene til Upligt. Koldinghuus 9 Decbr. 1558. R. VI. 624. Afskr. 361–363.
Til Christiern Munk, at Brevviseren Oluf Hammersmed har været hos Kongen, og Rentemesteren Jochim Beck har regnet med ham for det Stangjern og „Skenner“, Kongen har faaet af ham og skulle være komne til Kjøbenhavns Slot, og derfor ladet ham aldeles afbetale, som Munk kan erfare af den medfølgende Seddel. Kongen har nu paany ladet give ham sin Bestilling, hvorledes han skal Jern til Kongen forarbeide, og hvad Kjøb han skal give paa samme Jern. Munk skal derfor rette sig derefter og sørge for, at Kongens Foged i Skien modtager Jernet og leverer ham, hvad ham efter hans Bestillings Lydelse skal paa Regnskab antvordes. Han skal og forhandle med Cort Dancker, at Kongen ogsaa efter den samme Maade bekommer af ham det Jern han smeder, og det i lige Maade hver Maaned bliver med ham regnet og afbetalt, og han skal handle vel med samme Smede, at de kunne blive villige og fange Fyldest for sit Arbeide itide og efterhaanden, som de arbeide til. Kolding 12 December 1558. T. V. 435. Afskr. 248.
Til Tage Thott, at Brødrene Jørgen og Otto Brade have ladet berette, hvorledes Kong Hans skal have givet deres Morbroder Otto Rud noget Gods i Norge, som en Mand ved Navn Nils Raffuelsen [Ravaldssøn] havde forbrudt under Kronen, fordi han gav sig under Rigens Fiender og førte Avinds Skjold mod Riget; og nu skal en Svenske ved Navn Nils Krumme være inddraget i Norge og der annammet samme Gods, og sagt sig at være Nils Raffuelsøns Arving. For at denne Sag engang for alle maa komme til Ende, har Kongen ladet udgaae Befalingsbrev til Rigens Kansler i Norge, at han skal tage til sig Lagmænd og Lagrettesmænd der, og endelig dømme dem imellem. Tage Thott skal derfor strax gjøre Arrest paa samme Gods, og tilsige alle Bønderne paa Godset at sidde stille og ingen af Parterne svare i nogen Maade, førend Sagen er indkommen for Rigens Kansler og der er gangen Dom paa, hvem samme Gods bør at have med Rette. Kolding 12 Decbr. 1558. T. V. 437. Afskr. 248–249.
Til Kong Gustaf af Sverige, om samme Sag. Efterat Nils Ravaldssøn havde forbrudt det omtvistede Gods, havde nogle af hans Arvinger tilholdt sig samme, men Lagmændene og gode Mænd dømte da efter Kong Hans’s Brev Jørgen og Otto Brade Godset til. Nils Krumme, Kong Gustafs Tjener og Raad, har nu annammet Godset og solgt en Part deraf. Da Kongen har givet Kansleren Befaling at kalde denne Sag for sig i Oslo St. Hans Dag førstkommende, anmodes Kong Gustaf om at tilholde Nils Krumme at møde der til den Tid med sine Breve og Beviisninger. Udat. [Decbr. 1558.] T. V. 441. Afskr. 249–250.
Kongens Hofsinder Jørgen Daa fik Brev at maatte til sig indløse fra Thrond Iverssøns Arvinger Utsteins Kloster for den Sum Daler, hvorfor det staaer i Pant, og derpaa nyde og bruge dette Len for et frit brugeligt Pant, til det bliver ham igjen afløst, med Forpligtelse at lade sig bruge i Kongens Tjeneste for en Skibshøvedsmand inden eller uden Riget, naar tilsiges, ligesom Thrond Iverssøn har gjort. Cum claus. consvet. Kolding 18 Decbr. 1558. R. VI. 625. Afskr. 363.
- ↑ En udateret Skrivelse af samme Indhold findes i T. I. fol. 141. Afskr. 4–6.
- ↑ Brevet er her overstreget, men anføres atter R. I, 144. Afskr. 254–255.
- ↑ Else Pedersdatter Thott. Enke efter Thomas Nilssøn Lange.
- ↑ Hvad her staar mellem Klammer er atter udstrøget.
- ↑ Utydeligt; maaske 1.
- ↑ Disse Breve fra Leidebrevet for Biskop Hans Reff maa alle være medsendte den nye Høvedsmand paa Agershuus Peder Hanssøn (Litle) om Sommeren 1536.
- ↑ Denne Overskrift er med meget yngre Haand. Brevet er et Udkast med mange Rettelser, Udstrygninger og Tilskrifter. Jvfr. Brev ovenfor af 5 Marts.
- ↑ Gaute Galde havde i Febr. 1536 negtet Erik Gyldenstjerne paa Agershuus Hjælp mod Einar Tjeld. 8 Octbr. s. A. tilsagde han fra Oslo Kongen Huldskab og Troskab, og 21 Octbr. lod han sig af Almuen i Borgesyssels 12 Skibreder give Vidnesbyrd om, at han ikke havde ophidset den mod Kong Christian. (Originalen i danske Geheimearchiv). Kongens Leidebrev er formodentlig en Følge af disse Breve.
- ↑ I November, ifølge Kongens Brev til Eske Bilde. Dipl. Norv. II. No. 1119.
- ↑ I T. staaer istedet herfor: at Kongen ex speciali gratia har undt hans Tjenere i Norge o. s. v.
- ↑ Da Trud Ulfstand om Sommeren 1537 førte den fangne Biskop med sig til Danmark, er denne Anviisning paa hans blivende Opholdssted, Andvordskov moster i Sjæland, henført til samme Tid, skjønt den er anført i Kladdebogen efter yngre Breve. Maaske er og Kongens Bestemmelse yngre.
- ↑ Notitsen staar foran Optegnelser fra 1537 og er derfor henført til dette Aar. (jfr. Norsk Tidsskr. f. Vidensk. og Literatur IV. 92–93.)
- ↑ Denne Forlening maa være før August d. A., da Mag. Geble blev indviet til Superintendent.
- ↑ Formodentlig Mogens Gyldenstjerne, da denne Notits er indført umiddelbart efter dennes Følgebrev paa de to under Agershuus hørende Smaa-Lene.
- ↑ Formodentlig i Anledning af hans Ordination, som foregik i Kjøbenhavn 26 Aug. 1537. Norske Saml. I. 9.
- ↑ Dette er uden Tvivl en Skrivfeil for 1537; det er ialfald vist, at Eske Bilde havde Bergenhuus Slot og Lene inde ligetil Høsten 1537, og først den 9 Decbr. d. A. afleverede slottet til Thord Roed. Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1147, Paludan-Müller, Grevens Feide II. 407. Dette Brev er og indført efter Danske Breve af Sept. 1537. De følgende Brevnotitser maa vel i saa Fald og være fra Høsten 1537.
- ↑ Denne Kladdebog er aftrykt i Danske Mag. Tredie Række VI. 181 ff. og kaldes deri „Tegnelser over alle Lande No. 2,“ en Benævnelse, den saavidt vides ikke før har havt. Brevuddragene ere i Regelen udaterede. De synes dog alle at angaa Tiden efter Norges Betvingelse.
- ↑ Brevet findes in extenso i Christiania Universit. Bibl. Haandskr. No. 370 fol. 8. 77–78.
- ↑ I det udaterede Uddrag af dette Brev i K. 19 er tilføiet, at Borgerne skulle skikke To til, som kunne forestaa samme Hospital, saa det maa gaa for sig, og deraf gjøre aarlig Rede og Regnskab. Relator Peder Hanssøn.
- ↑ Det maa nemlig være den Instruction for disse Rigsraader af den nævnte Dag, der findes i Concept i Danske Geheimearchiv.
- ↑ Da dette og følgende Breve i Kladdebogen ere anførte sammen med det der ligeledes udaterede Brev om Graabrødre Kloster i Oslo, hvis Datum kjendes, ere de her antagne at være fra samme Tid, hvilket og styrkes derved, at nogle forudgaaende danske Breve ere fra Mortensdagstid s. A.
- ↑ Aabygge, Ide og Rygge Skibreder. Disse Notitser ere indførte samtidigt med de nys anførte Byprivilegier, hvis Datering andensteds fra er bekjendt, og ere derfor henførte til denne Tid.
- ↑ Han var en af Erkebiskop Olafs sidste Tilhængere, der i April 1537 flygtede fra det Throndhjemske nordpaa til Erkebiskoppens Broder Aslak i Throndenes.
- ↑ Dette Brev maa være udstedt i Anledning af Byens næsten fuldstændige Ødelæggelse ved Ildebrand 21 Febr. 1536. Uddraget staar i Kladdebogen efter Breve, der utvivlsomt ere fra. Novbr. 1538.
- ↑ I Svar af 24 Febr. 1539 melder Peder Hanssøn, at han har modtaget denne Ordre med Antonius Bryske, men slige Spyd kan kun een af Bøsseskytterne gjøre (Orig. i Danske Geheimearchiv.)
- ↑ Disse Stevninger ere vistnok til Herredagene i Oslo og Bergen 1539; altsaa vel udstedte Vaaren forud.
- ↑ Dette Proviantreglement er her indtaget af nogle Proviantlister m. v. for de mod Sørøvere paa de danske Strømme ifølge kgl. Befaling af 3 Decbr. 1538 udrustede Skibe, der findes i K. 21–28. Danske Mag. 3die Række VI. 197 ff.
- ↑ Saxegaard var Hamars Biskoppers Residents i Oslo. Uddraget i R. IV. har, maaske med Hensyn hertil, et Tillæg om, at Kongen bepligter sig at hjemle Peder Hanssøn og Arvinger disse Gaarde og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale med Rette.
- ↑ Her tilføies R. IV. 2: Fulsene i Ringsager 1 Pund Rug. [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen, slik at det ikke fremgår hvilket sted fotnoten referer til.]
- ↑ Disse to Breve ere indførte umiddelbart efter et Brev af Søndag efter Lucas (23 Octbr.) 1541.
- ↑ Brevet er det til Skriveren paa Agershuus.
- ↑ Brevet er det til Oslo og Hamers Domkirkes Kapitel.
- ↑ Foran Agershuus har staaet Baahuus Len, men dette er overstreget.
- ↑ Det i Registranten indførte Brev er til Agershuus, Tønsberg o. s. v.
- ↑ I K (hvor Forleningsbrevet kun gjælder Hamer Gaard og Len, medens Østerdalen og Hedemarken ikke nævnes) tilføies, at han skal have Lenet i 10 Aar efter Brevets Datum og give deraf aarlig 100 Mark Danske; atter overstreget.
- ↑ I K er Følgebrevet, som der kun gjælder Hedemarken og Østerdalen, dateret 15 Marts 1545.
- ↑ I K er ogsaa dette Brev dateret 15 Marts 1545.
- ↑ „Skiens Len og Gimsø Klosters Len, som Antonius Bruske hertil i Forlening havde til Bergverket.“ K. 282. Afskr. 386.
- ↑ I Anledning af hendes Leiermaal med Svogeren Hr. Nils Lykke.
- ↑ D. e. alene Adelens virkelige Ugedagstjenere, eller de Bønder, som boede ved Sædegaarden og dertil gjorde Arbeide, skulde være frie med Adelen.
- ↑ Denne Stevning angaar Trætten mellem Hr. Knut Knutssøn (Baats) svenske Arvinger paa den ene Side og Hr. Vincents Lunges Arvinger m. fl. paa den anden angaaende Morland, Brøden og Vele Godser, som Lunge havde deels kjøbt deels indløst, men de svenske Slægtninger ansaa sig odelsberettigede til. De i denne Sag faldne Herredagsdomme ere trykte i Norske Saml. II. 1 ff.
- ↑ Provsten ved Mariæ Kirken i Oslo og Norges Kansler Morten Krabbe.
- ↑ Der staar ved Skrivfeil Peder i Registranten.
- ↑ Man seer af en Liste fol. 81–84 over de Lensmænd, til hvem dette Brev er udfærdiget, at det ogsaa er bestemt til Norge, men Listen over de norske Lensmænd er ikke indført; der staaer fol. 84 kun „Norge“ og Plads aaben.
- ↑ En anden Kvittering for de samme Skind er udstedt Kolding Søndag før Olavi (25 Juli) 1546. R. V. 499. Afskr. 279.
- ↑ ɔ: de 4 Hovedlensmænd paa Baahuus, Agershuus, Bergenhuus og Steenvigsholm (Throndhjem), til hvem i Forening med Superintendenterne Stifternes Sager overdroges ved Reformationen.
- ↑ Det staar ikke udtrykkeligt, at disse Skattebestemmalser særligen ere udgaaede til Norge. I de T. II. fol. 116 og 117 indtagne Breve til Stifterne m. v. staar kun: „over alt vort Rige Danmark.“ Men da de øvrige Stænder i Norge deeltoge i Skatten, har Geistligheden neppe gaaet fri.
- ↑ Nemlig Verne Kloster og Spydeberg; ovenfor S. 65.
- ↑ R. har 800 Mark.
- ↑ ɔ: Hr. Turid Holgerssøn Ulfstand, hvis Enke Fru Gyrvhild Fadersdatter (Sparre) Hr. Lage Brahe havde ægtet.
- ↑ Paa Aalborghuus, hvorom Brev (T. II. 163) udgik til Høvedsmanden Axel Jul, dat. Kolding Mandag efter Oculi (ɔ: 14 Marts) 1547, samt til Mester Morten Bussert som Bygmester.
- ↑ Hører utvivlsomt til nysnævnte Brev af Mand. efter Oculi.
- ↑ ɔ: Sørøvere, som i norsk Havn dele det tagne Bytte.
- ↑ Den i dette og foregaaende Breve paabudne Gjengjerd blev saavidt muligt omsat i Penge og i 1548 sendt til Danmark til Hoffolkets Aflønning og Gjældens Betaling.
- ↑ Saaledes ved Brevets Begyndelse, ved Slutningen staar Lucæ Evangelistæ (13 Oktbr.).
- ↑ Formodentlig Skrivfeil for Deler (ɔ: Planker).
- ↑ Efter Mag. Thorbjørn Olafssøn Bratt, som døde paa Ringsager paa Hjemreisen fra Kjøbenhavn 1548.
- ↑ I Anledning af Hyldingen i Oslo.
- ↑ Lage Ulfstand mødte ikke. Se mere om disse Retssager i Langes Afhandling om Giskes Beboere i Norsk Tidsskrift IV. 91–94.
- ↑ Dette Navn er atter overstreget.
- ↑ Rettet fra eller til 1200.
- ↑ I Forbindelse hermed staaer Kongens Befaling til Sander Leyell (Tolder i Helsingør) at bestille til Kongens Hofklæde det Fornødne til 84 Stykker leverfarvet Engelsk til Kjortel og 24 Stykker hvidt Engelsk til Hoseklæde og „Farffue,“ samt 146 Stykker Fardug. Lensmanden over alt Danmark, som have Slotte paa Regnskab, ere paalagte at sende Leyell Talg, Huner, Skind o. s. v. til Indkjøbet. Dateret samme Dag.
- ↑ Betyder maaske her kun Sandshverv. Ellers var Samsberg eller Samsonsberg Kobberverk, ogsaa Sandswerffen kaldet, det ældste Bergverk i Norge, hvis Beliggenhed i Sandshvervs Prestegjeld har været tvivlsom. (jfr. Brünnich Efterrem. om Norges Bjergværker 33, 48, 272 o. fl. St. Krafts Norges Beskriv. II. 518 (2 Udg. 200). Den her nævnte Gaard Laarø (i R. Larø) er vistnok en Forvanskning for Laugrød d. e. den store Gaard Laugerud (Laugarrud) i Hedenstad Sogn S. f. Kongsberg, og her maa da vel og Kobberverket have ligget.
- ↑ Peder Hvitfeldt var som Norges Kansler forlenet med Mariæ-Kirken Provsti i Oslo: ovenfor S. 90.
- ↑ Jfr. Dansk Adels-Lexikon I. 833–34, hvor man efter Registranten har læst Lindstrup istedetfor Liudstrup, og derfor antaget han forskjellig fra Nils Lystrup, der nævnes senere S. 346 og gives et noget forskjelligt Vaaben.
- ↑ Følger i Registr. lige efter et Brev, udstedt i Nyborg Tirsdag efter Allehelg. (5 Novbr.) 1549.
- ↑ D. e. Sortebrødre eller Prædikebrødrenes Kloster. jfr. Dipl. Norv. I. No. 1117 og Langes Klosterhist. 2 Udg. 449.
- ↑ De to umiddelbart foregaaende Breve med samme Haand ere daterede Nyborg, conversio Pauli (25 Jan.) 1550, og det følgende er af 10 Febr. s. A.
- ↑ Dette er vist en Skrivfeil for 1550, da Brevet er indført umiddelbart efter Aaret 1549 og foran alle Breve af 1550.
- ↑ Claus Bilde paa Baahuus er udeladt, uden Tvivl ved Uagtsomhed.
- ↑ Dette Navn overskrevet istedetfor: Jens Splid 6 Karle, hvilket er udstrøget.
- ↑ Det sidste Navn atter udstrøget.
- ↑ Der staar urigtigt Thordsen.
- ↑ I et udateret Uddrag heraf eller af et andet Brev om samme Sag i T. III. 201, Afskr. 65 er tilføiet mod Slutningen: „i Fresø Sogn liggende Torffinden og Skorpestad Enger.“
- ↑ Se ovenfor Brev af 15 Mai 1548, S. 105.
- ↑ Om disse Stridigheder haves Oplysninger i Cragii Annales 339–341, Oversættelsen 347–349, og i Celsii Gustaf Is Historia 719.
- ↑ Dette er vel kun en ikke usædvanlig Pleonasme. Udg. har ladet den blive staaende, om den skulde være et Udtryk fra den gamle Tid, da Throndhjem og Thrøndelagen havde hver sin Lagmand (Nidaros Lagmand og Frostethings), hvilket dog er lidet troligt.
- ↑ Steen Erikssøn Lejonhufvud, Friherre til Grefsnes, Statholder i Østergøtland, Gustaf Olafssøn Steenbock, Statholder over Vestergøtland, og Peder Bragde til Ridboholm, alle Riddere og Sveriges Rigs Raader. – I Udskriften paa dette Brev kaldes de Høvedsmænd paa Enkøping, Elfsborg og Ridboholm. Det sidste er neppe rigtigt.
- ↑ Dette Brev er tilskrevet i Registranten med en Haand fra 18de Aarhundrede.
- ↑ Af Brevets sidste Deel er kun Begyndelsesordene: „Ydermere, som I skriver os til om,“ indførte i Registranten.
- ↑ Her menes Gudbrandsdalen og Visøren deraf, som allerede fra gammel Tid var en Rettighed for Mariekirken i Oslo; jfr. Dipl. Norv. IV. No. 628 og 630.
- ↑ ɔ: det ophævede Nonneseter for Benediktinerinder.
- ↑ I nogle tydske Kalendarier og paa Island henføres Margarete Dag til 13 Juli.
- ↑ d. e. Fru Gyrvhild Fadersdatter [Gylden-]Sparre. Sagsøgerne vare Hr. Truid Ulfstands Børn af st foregaaende Ægteskab med Ide Brock.
- ↑ I Dipl. Norv. II. No. 1154 er samme Brev ligeledes trykt in extenso efter en af Bent Bilde og Kjøbenhavns Borgermester Mariæ Magdal. Dag 1551 udstedt Vidisse. Ifølge denne er Kongebrevet af Margaretæ Aften (12 eller 19 Juli), hvilket saaledes maa være den rette Udstedelsesdag.
- ↑ Er dette og følgende Brev udstedte Korsmesse om Vaaren, da ere de af 8 og 10 Mai s. A.
- ↑ Jfr. hermed Kongens og Rigsraadets Dom, Kbhvn. Thorsdag før Michaeli 1551, hvorved Hr. Lage Brade frikjendes for Nils Ulfstands Død, trykt efter Dombogen i Kolderup-Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme I. 159–163.
- ↑ D. e. her som ovenfor Fru Ide Brocks Børn.
- ↑ Nemlig Mr. Gebelus i Bergens Stift, Mr. Hans Gaas i Throndhjem, Hr. Jens Guttormsen i Stavanger, Mr. Frants Bergius i Oslo og Hamar Stifter, Hr. Jens Gregerssøn [Riber] i Færø, Hr. Morten i Skalholt og Hr. Olaf Hjaltesen i Hole Stift. T. III. 422. Afskr. 86.
- ↑ Heri er en Feil; thi Galli Dag (16. Ocbr.) er i 1551 en Fredag; Mandagen derefter altsaa den 19de. Maaske er dog selve Helgendagen feilskreven; thi Følgebrevet til denne Forlening er dateret 3 Juli (ovenfor S. 132).
- ↑ Den saakaldte Bondelod, som Almuen ellers efter gammel Ret beholdt selv, imod at forsørge sine Fattige; jfr. bl. A. ovenfor S. 132.
- ↑ Den sidste katholske Biskop paa Færø Amund Olafssøn (ovenf. S. 41), der altsaa længe overlevede Reformationen.
- ↑ Med dette og følgende Breve ender Tegnelserne for 1551, og her maa derfor Aaret være regnet fra 1 Januar, uagtet det i andre af denne Konges Registranter tydelig er begyndt med Juledag.
- ↑ Herved er vedtegnet, at disse to Breve afgik med Jesper Friis’s Bud Christiern Wendelboe, som fik K. Maj.s Pas.
- ↑ Brevet er i Registranten ikke heelt indført. Det sidste Tillæg vil da sige, at Kongen forbyder slig ulovlig Fordeling af afdøde Kannikers Præbender og Sognekalds Indtægter.
- ↑ D. e. Svar, Besked, Resolution.
- ↑ D. e. deeltage i Nordlandshandelen.
- ↑ Hr. Eske Bilde, der døde i Kjøbenhavn 11 Febr. 1552.
- ↑ Dette Kong Gustafs Brev er trykt i Dipl. Norv. II. No. 1158.
- ↑ Det ene af disse er Brevet af 6 Febr. 1553 ovenfor.
- ↑ Den tilskrevne Datum: Nyborg Tirsdag efter Invocavit (21 Februar) 1553, er overstrøget.
- ↑ Instructionen er udstedt i Nyborg Tirsdag efter Søndag Reminiscere (28 Febr.) 1553, T. IV. 227.
- ↑ Det Økonomiske vedkommende Trykningen af Christian den Tredies Bibeloversættelse var overdraget den theologiske Professor Dr. Johannes Maccabæus og den medicinske Professor Dr. Christiern Therkelssøn Morsing. Bibelen var færdig i Juli 1551, da Omdelingen begyndte til de Kirker, som ifølge Kongebrev af 31 Mai 1546 havde betalt 2 Rdlr. i „Bibel Penge.“ Der var altsaa indkommet Bidrag kun fra 65 Kirker i Oslo og Hamars Stifter. Jfr. iøvrigt C. J. Brandts Efterretninger i Kirkehistoriske Samlinger II. 394–415. Af det S. 406 indtagne Regnskab sees, at der i 1556 i det Hele var kommet kun 96 Bibler til Norge, hvoraf „Mestepart betalt.“
- ↑ Denne Mand nævnes oftere i Registranterne som Artilleriofficier, Tøimester o. desl. i Danmark. Det kan neppe være nogen anden end Erkebiskop Olafs Søstersøn Gaute Norweger, der ogsaa etsteds kaldes Gaute Simonssøn. Han fulgte uden Tvivl sin Morbroder til Holland, og stod 1539 med Mester Hans Bogbinder i Pfalzgreve Frederiks Tjeneste. (Breve i Deventers Archiv.)
- ↑ Vistnok Skrivfeil for 1554, da Brevet staaer foran alle andre Breve af dette Aar.
- ↑ Jfr. To Herredagsdomme i denne Sag i Norske Samlinger II. 1 ff.
- ↑ Agershuus og Oslo.
- ↑ Breve i samme Retning udgik ogsaa til Lensmændene i Sjæland, Skaane og Smaalandene. T. IV. 438–489. Afskr. 138.
- ↑ Dette og foregaaende Breve om Flaaden til Vestersøen antvordedes Christoffer Hvitfeldt i Nyborg Løverdag efter Valentini (16 Febr.) 1555. Afskr. 143.
- ↑ Hun druknede i dette Aar paa en Reise til Bergen paa Søvdefjorden i Søndmøre. Danske Magazin V. 93.
- ↑ Dette Brev fik Guttorm fornyet 22 Novbr. 1557, da de Frantzoser havde frataget ham det forrige Brev paa Søen. R. VI. 562. Afskr. 337.
- ↑ Først har staaet: Mr. Geble, men dette er overstrøget.
- ↑ Først har staaet: Mr. Jens Gotormi, men dette er ligeledes overstrøget.
- ↑ Herefter har været tilføiet: Hr. Jens Gregerssøn paa Færø, men dette er atter overstrøget.
- ↑ I en vedlagt Seddel blev det paalagt ham at bringe Tømmeret til de Flekkerøen nærmeste Havne.
- ↑ Staaer mellem et Brev af 13de og et af 25 Januar 1556.
- ↑ Pryssing var en Slags Drik.
- ↑ Staaer mellem Breve af 26 Febr. og af 18 April 1556.
- ↑ Dette Tillæg om et Skib af Tønsberg By særskilt maa være feilagtigt; thi Tønsberg er ovenfor anført sammen med Oslo, og hvis Tønsberg var paalagt at udrede et Skib for sig, blev det i Alt 11 Skibe med 710 Mand.
- ↑ Fornebo maa være Gaarden af dette Navn paa Snarøen i Bærum, hvor ingen Ø Rolsø, Roaldsø eller Rolfsø findes. Skulde det være Snarøens ældre Navn?
- ↑ Fransk Gesandt i Danmark.
- ↑ Dette og følgende Brev meddeles, da maaskee lignende ere udfærdigede for Norge, uden at være protocollerede.
- ↑ Brevet til Throndhjems Kapitel er ei indført, men maa have været af samme Indhold.