Norske Rigs-Registranter/1560
Frederik II. V. G. t. Vid at som du skriver os til og giver tilkjende, at der har været En under Landet med 5 Rorsjagter og røvet og taget fra vore Undersaatter, og derfor er begjerendes, at vi ville lade forskikke et Skib til dig, som kunde være ved Haanden, om Behov gjøres at formene slig Sørøver deres Modvillighed, da have vi tilskrevet os elskel. Hr. Magnus Gyldenstjerne, Ridder, vor Mand og Raad, at skulle paa Foraaret lade et vort Skib løbe til Norge enten under Blokhuset eller hvor du byder ham til, at du siden kan finde Raad det at udrede med Folk og anden Tilbehøring, om Behov gjøres. Sammeledes som du i din Skrivelse melder, at vore Undersaatter Bønderne udi os elsk. Peder Hvitfeldts, vor Mand, Tjener og Norges Riges Canslers, Len stander tilbage med den halve Dalers Udgift, som de bevilget har for Skibsudredning, desligeste, at Bønderne udi Oplandene udi forne Peder Hvitfeldts Len ogsaa stande igjen med den visse Udgift, som de bevilget have aarligen at udgive for deres Udfarleding, og derfor begjærer vort Brev til forne Peder Hvitfeldt, at han dig paa vore Vegne skulde lade følge forne Udgift, som din Skrivelse derom videre formelder, da have vi tilskrevet forne Peder Hvitfeldt, at han udi hans Len skal udkræve og opbære hvis Rente og Rettighed. som os og Kronen med Rette kan tilkomme, og derfor gjøre vor Rentemester paa vore Vegne gode Rede og klart Regnskab. Thi bede vi dig og ville, at du Intet befatter dig med forne Peder Hvitfeldts Len, men saavidt som dit Len sig strækker og du har Befaling over, at du deraf opbærer af vore Undersaatter, hvis du med Rette kan tilkomme, og derover ikke besværer dem, paa det at vi mue beholde villige Undersaatter. Nyborg Nytaarsdag 1560. T. VI. 196. Afskr. II. 22.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har skrevet os til og givet os tilkjende, at vore Undersaatter, Bønderne ved Søsiden udi vort Rige Norge, have bevilget aarligen at give for deres Skibsudredelse hver Mand en halv Daler, og at samme Udgift skal være faldet for dette sidste Aar, førend vi med vort aabne Brev [ovenf. S. 271] have givet forne vore Undersaatter kvit derfor, og at de over al Agershuus Len forne Penge udgivet har, undtagen i dit Len der stander Bønderne dermed igjen. Sammeledes giver han og tilkjende, at de stande igjen udi dit Len i Oplandene med den visse aarlig Udgift, som de have vedtaget at udgive for deres Udfarleding, som hans Skrivelse derom videre formelder. Thi bede vi dig og ville, at du tiltænker selv aarligen at opbære udi dit Len, hvis os tilkommer af samme halve Dalers Rente og af forne vore Undersaatter i Oplandene, saavidt som din Forlening er, for deres Udfarleding, og derfor gjøre vor Rentemester paa vore Vegne Rede og Regnskab, dog at du forhandler det saa, at det gaar ligeligen til, og at vore Undersaatter ikke besværes over det, som Ret er og hvis de bevilget har, eftersom udi andre Len. Nyborg Nytaarsdag 1560. T. VI. 196. Afskr. II. 24.
Fr. II. V. s. G. t. Vider at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har ladet give os tilkjende, hvorledes at der skal have været en Sørøver under vort Rige Norge med 5 Rorsjagter og røvet og taget fra vore Undersaatter, og derfor begjerendes, at vi ville lade et af vore Skibe paa Foraaret løbe til ham, som kunde være ved Haanden, om Behov gjøres at formene slig Sørøvere deres Modvillighed; thi bede vi Eder og begjere, at dersom I kunne ombære et af vore Skibe, at I da paa Foraaret forskikker det til forne Christiern Munk, hvor han Eder tilsiger; han skal det selv med Folk og Fetalie og anden Tilbehøring udrede. Nyborg Nytaarsdag 1560. T. VI. 197. Afskr. II. 25.
Til Christiern Munk, om at være det Bud, som høibaarne „Fyrstinde Sophie, indfød Hertuginde udi Saxen, Grevinde udi Oldenborg, vor kjære Frue Moders Søster,“ sendte, behjælpelig, saa det kunde fange til Kjøb 6 Timmer Maard og 10 Timmer Hermelin. Kolding 31 Januar 1560. T. VI. 203. Afskr. II. 25.
Peder Hvitfeldt fik lignende Brev. T. VI. 203. Afskr. II 26.
Vor venlig kjærlig Hilsen med hvis mere kjært vi formue altid tilforn. Stormægtigste Fyrste, kjære Svoger, Broder og Nabo. Os er tilhændekommet Eders Kjærligheds Skrivelse af Stockholm den 27 Decbr. anno 1559, hvorudi Eders Kjærl. formelder om noget Gods, udi vort Rige Norge liggendes, som Ed. Kjærls Undersaat ved Navn Nils Krumme og hans Søster efter deres Morbrødre Nils Raffuelssøn [Ravaldssøn] og Erik Raffuelssøn og deres Søstre skulle være til Arv falden, og dem nu derpaa gjøres Hinder og Forfang af vore Undersaatter os elskelige Jørgen og Otte Brade, vore Mænd og Tjenere, hvorfor Ed. Kjærl. er begjerendes, at vi derudinden ville lade have et retviist og tilbørligt Indseende, som samme Ed. Kjærls Skrivelse videre bemelder. Da give vi Ed. Kjærl. Konge tilkjende, at efterdi forne Jørgen og Otte Brade nu ikke ere hos os tilstede, og vi saa iligen ikke kunne fange at vide deres Beretning og Gjensvar udi den Sag, og paa det at ingen af Parterne skulle skee Uret, have vi givet forne Nils Krumme vor Stevning over forne Jørgen og Otte Brade at møde til første almindelige Herredag, som er berammet at stande udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommer førstk.; dersom han eller hans Fuldmægtige da ville møde med forne Jørgen og Otte Brade udi Rette, skal ham vederfares hvis Lov og Ret er, og hvor vi Ed. Kjærl. som vor kjære Svoger, Broder og Nabo udi slige og andre Maade kunde bevise Vilje, Venskab og alt Godt, dertil skal Ed. Kjærl. finde os villige. Ed. Kjærl. hermed Gud allermægtigste befalet. Nyborg 9 Februar 1560. Reg. Maj. manu propr. subscripsit. T. VI. 207. Afskr. II. 26.
Til Erik Rosenkrands om at være Grev Anton til Oldenborgs Bud behjælpelig i Bergen at maatie bekomme et Skib ladet med Fisk til hans Huses Ophold for et skjelligt Værd. Nyborg 10 Februar 1560. T. VI. 210. Afskr. II. 27.
Til Christiern Munk om at være samme Grev Antons Bud behjælpelig i Norge at bekomme et eller to Skibe ladet med Tømmer for et skjelligt Værd. Nyborg 10 Februar 1560. T. VI. 210. Afskr. II. 27.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have berammet en Herredag at skulle staa udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommers førstkom. med de vendiske Stæder; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at give dig did til os, saa at du paa samme Tid er der hos os tilstede, og at du lader forfare og optegne hvis Besværinger, som vore Undersaatter der udi Riget, udi Kjøbstæderne og andensteds, have af Stæderne, og det siden tager med dig til os, at vi deraf noksom kunne forfare al Leiligheden. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 218. Afskr. II. 28.
Fr. II. V. G. t. Vider at vi have berammet en Dag med de vendiske Stæder at stande udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommer førstk. om deres Privilegier; thi bede vi Eder og ville, at I forskikke Lagmanden med en Borgemester og en Raadmand der af Byen, som vide al Leiligheden, hid til os med visse og nøiagtige Copier af Eders Privilegier, saa at de visseligen ere hos os tilstede udi forne vor Kjøbstad Odense paa samme Tid, og at I lader opskrive hvad Besværing I har af Stæderne, og det med samme Eders Fuldmægtige til os forskikker, at vi deraf al Leiligheden kunde forfare. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 219. Afskr. II. 29.
Til Erik Rosenkrands, at han til samme Tid og Sted i samme Anledning skal tilsige Lagmændene i Bergen at indfinde sig, da at undervise os Leiligheden, udi hvis Maade vore Undersaatter der sammesteds af Stæderne uforrettes. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 219. Afskr. II. 29.
Til Christiern Munk, at han skal lade nedføre 30 Tylter Deler og 1000 Stenletter, som vi have undt og givet vor kjære Fru Moder, til et Ladested kaldes Moss, hvor de skulde afhentes af et hendes kongl. Høiheds Skibe. Nyborg 5 Marts 1560. Scriba Jacobo Reuentlow. T. VI. 224. Afskr. II. 30.
Jørgen Daa, Embedsmand udi Utstein Kloster, fik Brev ad gratiam fra Mikkelsdag førstk. paa Gaardene Borde og Sel, med hvilke os elskelig Jens Pederssøn, vor Mand og Tjener, og hans Moder, Hustru Siredt Thrund Iverssøns Etterleverske [Sigrid Dalesdatter, ovenfor S. 271], for nogen Tid siden forleden var forlenet, da han havde beklaget, at samme Gaarde ligge ham saa beleiligt, at han dem fra Klosteret ikke ombære kan. Nyborg 6 Marts 1560. R. VII. 515. Afskr. II. 660.
Erik [Ottessøn] Rosenkrands til Valsø [i Skaane] fik Brev at maatte indløse Lysekloster fra Axel Urne for den Sum Pendinge, han det for udi Pant har, og naar han det har indfriet og fuldgjort de Pantebreve, Axel Urne derpaa har, da maa og skal han det have, nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere og al sin Rente og Tilliggelse, intet undtaget, til vort Slot Bergenhuus, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han aarligen skal gjøre os gode Rede og Regnskab for samme Klosters Indkomme og det Alt at komme os tilbedste, og skal han holde Godset ved Magt og Tjenerne dertil liggendes ere ved Lov, Skjel og Ret [o. s. v. aldeles som i Peder Hvitfeldts Forleningsbrev ovenfor S. 262]. Nyborg 7 Marts 1560. R. VII. 516. Afskr. II. 662.
Til Tage Thott, Erik Rud og Frants Bild, at de skulde forevise den Tømmermand, som Herlof Trolle opskikkede, hvor Indholtstømmer, der behøvedes til Skibets Bygning i Kjøbenhavn, Skovene mindst til Skade kunde hugges. Nyborg 8 Marts 1560. T. VI. 231. Afskr. II. 30.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have bekommet din Skrivelse og derhos de to Heste, som du os tilskikket har, hvorfor vi dig gunstigen betakke og ville det med al Gunst og Naade bekjende. Og som vi tilforn have dig tilskrevet, at du skulde kjøbe os tilgode 4 gode stærke norske Klipper, som ere eens store og af eet Haar, som vi ville have til vore egne Vogne; thi bede vi dig endnu og ville, at du bestiller og kjøber os samme Heste tilgode, de som ere lige store og en Lid, og dem med det første forskikker ned til os, og at du bestiller det med dit Bud, som samme Heste skal nedføre, at han har god Tilsyn med samme Heste, saa de ikke blive afredne og paa Veien fordærvede. Nyborg 8 Marts 1560. T. VI. 231. Afskr. II. 31.
Til Evert Bild om udi lige Maade at kjøbe 4 norske Klipper. Actum ut supra. T. VI. 231. Afskr. II. 31.
Contract og Forligelse imellem Fru Sophia Lykke, Jacob Hardenbergs Efterleverske, og hendes Svogre Erik Rosenkrands, Frants Bilde og Erik Rud om hendes Gods, som hun dem har opladt.
Fr. II. G. a. v., at Aar efter Guds Byrd 1560 den 8de Dag Marts her paa vort Slot Nyborg udi vor egen Nærværelse, nærværendes os elskelige Johan Friis til Hesselager, vor Cansler, Hr. Herlof Trolle Ridder, og Korfits Ulfeld, vore Mænd og Raad, var skikket for os os elskelige Fru Sophia Lykke; Jacob Hardenbergs Efterleverske, og tiltalet hendes Svogre, os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, Frants Bilde og Erik Rud, vore Mænd og Tjenere, og gav tilkjende, hvorledes at hun nogen Tid siden forleden er kommen udi en Handel med forne hendes Svogre og opladet dem hendes Jordegods, og forne hendes Svogre det at skulle beholde og deraf give hende en aarlig Rente til hendes Ophold udi hendes Livstid, og beklaget, at hun en Tid lang af samme Rente Intet bekommet har. Dertil svarede Erik Rosenkrands paa sine egne, Frants Bildes og Erik Ruds Vegne og gav tilkjende, hvorledes at høibaarne Fyrste vor kjære Herre Fader, høilovlige Ihukommelse, nogen Tid siden forleden havde nogen Tiltale til forne Fru Sophia Lykke for nogen Kjøbmands- skab, hun bedrevet havde imod Recessen, og derfor vilde lade sig indføre i hendes Gods, efterdi hun vilde ikke selv rette for Sagen; da paa det form Erik Rosenkrands, Frants Bilde og Erik Rud kunde frie for Fru Sophias Gods, havde de udlagt for hende til høimeldte vor kjære Herre Fader 6,260 Daler og for Kost og Tæring, som Erik Bilde fik, 300 Daler, for hvis Tiltale høimeldte vor kjære Herre Fader havde til hende, og derfor have de siden den Tid beholdt forne Rente hos dem og den ikke villet udgive, med flere Ord og Tale dem derom paa baade Sider imellem løb. Da bleve de strax udi vor egen Nærværelse til Mindelighed saa forenet og fordragne, at vi af vor synderlig Gunst og Naade bevilget have at ville unde og forlene forne Fru Sophia Lykke vort og Norges Krones Len Lister Len [jfr. ovenfor S. 273] udi vort Rige Norge liggendes med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse med hvad Navn det nævnes kan, Intet undertaget, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift i hendes Livstid og saalænge hun lever, dog saa at forne Fru Sophia skal laane og forstrække os paa samme Lister Len til vort og Rigens Nytte og Gavn 4000 Daler, og naar form Fru Sophia død og afgangen er, da skal for Pant, Lister Len, blive hos forns Erik Rosenkrands, Frands Bilde og Erik Rud og deres Arvinger til saalænge, at det bliver dem eller deres Arvinger afløst af os eller vore efterkommendes Konger udi Danmark for forne 4000 Daler, eftersom foreskrevet staar, og skal forne hendes Svogre være pligtig igjen paa hendes Vegne at holde os og Riget til Tjeneste af forne Lister Len 4 væragtige Karle til Skibs med Harnisk, Værge, Kost og Fetalie, naar de derom tilsigendes vorder, og dermed skal det Brev være død og magtesløs, som for hendes Svogre hende givet have paa forne Rente og Afgift, og forne Erik Rosenkrands, Frants Bilde og Erik Rud ubehindret at beholde forne Fru Sophias Jordegods, det være sig enten Pantegods eller Kjøbegods med hvad Navn det nævnes kan, intet undtaget udi nogre Maade, som hun havde udi hendes havende Værge den Tid, hun gav dem samme Skjøde, og skal forne Fru Sophia holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Lov, Skjel og Ret og dem ikke uforrette imod Norges Lov; sammeledes skal hun frede Jagten [o. s. v. som i Lensbrev af 21 Marts 1559, ovenfor S. 2621. Nyborg 8 Marts 1560. R. VII. 517. Afskr. II. 663.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for villig og tro Tjeneste, som os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Erik Rosenkrands vore og Norges Krones Slotte, Bergenhuus og Vardhuus, desligeste Lysekloster, sammeledes Søndfjord Len, Søndhordland, Ryfylke Len, Sogn, Jæderen, Dalerne, Helgeland, Tromsø og Nordhordland udi form vort Rige Norge liggendes med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse intet undertaget, eftersom os elskelige Christoffer Walkendorff, vor Mand og Tjener, sidst dem udi Værge havde, at have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han aarligen skal gjøre vor Rentemester paa vore Vegne den Stund, han samme Slotte og Lene har udi Forlening, gode Rede og Regnskab for Alt, hvis han oppebærendes vorder, det være sig vist eller uvist, ved hvad Navn det helst er eller nævnes kan, og Altsammen at komme os til bedste; og ville vi aarligen lade give ham til Besolding paa hans eget Liv 100 Daler, desligeste Klæder og Pendinge paa saamange Svende, som behov er at skal holdes der paa Slottet og udi Lenet, eftersom de andre vore Lensmænd før ham haft har; og skal han bygge og forbedre forne vore Slotte og dem holde ved Hævd og Magt, og Tjenerne udi forne Len boendes ere ved Lov, Skjel og Ret, og dem ikke uforrette imod Norges Lov. Sammeledes skal han frede Jagten og aldeles Intet jage eller jage lade, skyde eller skyde lade uden aleneste til Slots Behov til Nødtørft eller og til vort eget Behov at forskikke hid ned udi Riget til vor egen Underholdning, og ei heller forhugge eller forhugge lade nogre de Skove, der tilligger, til Upligt udi nogre Maade. Nyborg 9 Marts 1560. R. VII. 515. Afskr. II. 660.
Til Axel Urne, at kongl. Maj. har befalet Erik Rosenkrands paa kgl. Maj. Vegne at skulle fra ham indløse Lysekloster; at Axel Urne derfor retter sig efter af Erik Rosenkrands at annamme den Sum Penge, samme Kloster udi Pant staaer, og siden det lader ham følge med klart Inventario, Jordebøger, Breve, Register og anden Deel, hvis der bør at lades. Nyborg 9 Marts 1560. T. VI. 232. Afskr. II. 31.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi forfare, at der skal staa nogle øde Huse paa vort og Norges Krones Kloster Lysekloster, som ere meget bygfaldne og ikke staae vel til at hjælpe; thi bede vi Eder og begjære, at I dem lader nedtage, og hvis Steen og Tømmer, som der findes og tjener til at bygge med, at I det igjen lade forbygge paa vort Slot Bergenhuus, og derudinden rammer og vider vort Gavn og Bedste, som vi Eder tiltro. Nyborg 9 Marts 1560. T. VI. 232. Afskr. II. 32.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som dig vel fortænker, at vi have undt og forlenet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, vort Slot Bergenhuus; thi bede vi dig og ville, at du antvorder ham klart Inventarium og Jordebøger, med hvis Breve og Register, som Slottet er anrørendes, og at du gjør ham Underviisning paa, hvis du vedst os og Riget kan være til Gavn baade om de tydske Kjøbmænd og deres Handel og i hvis andre Maade, som du vedst magtpaaligger. Odense 11 Marts 1560. T. VI. 234. Afskr. II. 32.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os er Eders Skrivelse tilhændekommet, derhos et Register paa de 4 Skibe, som I efter vor Befaling have ladet tilfly at skulle løbe under vort Rige Norge med Navn paa Høvedsmændene og hvis andet Folk, som skulle være paa samme Skibe. Da have I Eder at forindre, at sidste Sinde, I vare hos os, befalede vi Eder, at I skulde forordinere os elskelige Vincents Juel, vor Mand og Tjener, til en Høvedsmand paa et af forne 4 Skibe, hvilket vi formærke ikke er skeet, og forundrer os det ikke lidet. Vi havde os dog dertil forseet, at hvad vi Eder i dette eller andre Maader befalet, at I Eder efter vor Vilje skulde udrette, saa det ikke skulde være fornødent en Ting mere end en Gang Eder at befale. Bedendes Eder endnu og ville, at I forordinerer forne Vincents Juel paa Falk von Bergen til en Høvedsmand udi Thorbjørn Bildes Sted, og lader form Thorbjørn Bilde blive hjemme. Med de andre Skibe lader vi os bifalde, som I det bestilt har. Og skikke vi Eder herhos Skibsartikler, desligeste Bestillinger paa os elskelige Lasse Anderssøn, som skal have Befaling over alle 4 Skibene, og paa de andre Høvedsmænd med, hvoraf I ydermere Leiligheden har at forfare. Vi skikke Eder ogsaa vore Breve til forne Lasse Anderssøn og Vincents Juel, at de skulle give dem til Eder, og siden rette dem efter hvis I dem paa vore Vegne tilsigendes vorder; de andre toer e tilstede, dem kunne I paa vore Vegne mundtligen tilsige, at I det fore bestiller, at samme Skibe med det første mue afstedkomme. Og at de andre vore Orlogsskibe og blive færdige og tilflyet, eftersom vi Eder befalet har. Aarhuus 27 Marts 1560. T. VI. 236. Afskr. II. 33.
Til Lass Anderssøn og Vincents Juel, at Kongen agter at bruge dem til Skibshøvedsmænd, og at de strax skulle begive sig til Kjøbenhavn og rette sig efter hvad Herlof Trolle tilsiger dem. Aarhuus 27 Marts 1560. T. VI. 237. Afskr. II. 34.
Søbrev til de 4 Skibe, som bleve affærdiget at løbe under Norge, som er først Laurits Anderssøn paa Hector Amoral, Vincents Juel paa Falk von Bergen, Thorbjørn Daa paa den fløynde Geist, Jochim von Meickborg paa Ulven.
Fr. II. G. a. v., at efterdi mangfoldige Klage os forekommer af vore Undersaatter saavelsom af andre fremmede søfarende Mænd, hvorledes at de storligen besværes af nogen modvillige Skalke, som løbe i Søen og røver og tager fra dem, som segler paa deres rette Reise efter deres Næring og Bjering, da paa det at slige Sørøver maa formenes saadan deres Modvillighed, have vi affærdiget os elskelige N. med vort Skib at løbe under vort Rige Norge, og der have god flittig Opseende med Alting og holde vore Strømme rene, og dersom han kan overkomme nogen Sørøver, som røver og tager fra den søfarende Mand, da skal han gjøre dem Afbræk og Nederlag; dog skal han ikke besvære nogen, som segler paa deres rette Næring. Thi bede vi kjærligen alle vore kjære Herrer Naboer o. s. v. [som i Søbrevet ovenfor S. 258]. Aarhuus 27 Marts 1560. T. VI. 237. Afskr. II. 34.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at nogle vore Undersaatter, Bønder udi vort Rige Norge, har havt deres Fuldmægtige her hos os med deres Supplicats og giver tilkjende, hvorledes at de er udskrevet at skulle lade dem bruge for Baadsmænd paa vore Orlogsskibe, og beklage, at de vide ikke med Skibshandel at omgaa og ere derudi aldeles uforsøgt, og derfor ere begjerendes, at vi dem dermed ville forskaane, som I ydermere Leiligheden har af denne deres indelukte Supplicats at forfare. Thi bede vi Eder og ville, at I derom forfarer Leiligheden, og hvilke af dem som findes at være Skibshandel uforfarne og ikke vide at lade dem bruge til Skibs, at I dem forløve at drage hjem igjen, dog at I det saa bestiller, at Skibene blive med Baadsmænd forsørget, saamange fornøden er. Aarhuus 28 Marts 1560. T. VI. 240. Afskr. II. 35.
Fr. II. V. G. t. Vider, at Borgemester og Raad udi Amsterdam har nu havt deres Fuldmægtige her hos os med høibaarne Fyrstindes Fru Margretes, Hertuginde til Parma og Plesantz, Forskrift, hvorudi vi forfare, at de dem beklage, at I skulle uforrette dem paa deres Handel og Kjøbmandsskab der udi Bergen mod deres gamle Friheder og Privilegier, som dem af fremfarne Konninger udi Danmark naadeligen undt og givet ere. Desligeste at I skulle have beskattet en deres Kjøbmand udi forne Bergen, hvorudinden de mene Eder at have gjort Uret, som I ydermere al Leiligheden af denne indlukte Copia, vi Eder tilskikke derhos, har at forfare. Og have vi givet forne Borgemester og Raads Fuldmægtig for Svar, at de St. Hans Dag Midtsommer førstk. udi vor Kjøbstad Odense møde, der ville vi forfare Leiligheden, hvor derom er og lade give dem Besked. Thi bede vi Eder og ville, at I retter Eder efter at opsøge hvis Privilegier, gamle Breve og andet, som I udi denne Sag imod dem have, og deraf lader udskrive nøiagtige Vidisser, og dem med Eders Fuldmægtige, som I tilforn have fanget Skrivelse om [ovenfor S. 281] at skulle affærdige til forne vor Kjøbstad Odense, paa forne Tid forskikke til os, at vi deraf kunne forfare al Leiligheden, om samme deres Klagemaal findes ret at være eller ikke. Aarhuus 29 Marts 1560. T. VI. 242. Afskr. II. 36.
Erik Rosenkrands fik ogsaa Skrivelse af samme Indhold; d. u. s. T. VI. 242. Afskr. II. 37.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi forfare, at mange Falkfængere ligge udi vort Rige Norge og der fange hvis Falke der er, og siden dem udføre af Riget og intet derfor udgiver til os og Kronen. Thi bede vi Eder og begjerer, at I lader forfare, hvormange Falkefængere der ligger udi alt Eders Len, og naar de har fangen Falkene, og Tid er, at de ville dermed af Riget, at I da dem tilsiger, at de give dem til os med alle de Gerfalke og Gertersel, de have fanget, og at I lader Eders eget visse Bud følge dem til os og befaler ham, at han har flittig Opseende med, saa at de ingen af samme Falke sælge eller afsende eller i andre Maade undrykke paa Veien, før de komme til os. Emkloster [ved Skanderborg] Palmsøndag (7 April 1560. T. VI. 246. Afskr. II. 37.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi ere komne udi Forfaring. hvorledes at der skal være nogen Practiker forhænde, saa at nogen af dem ville understaae et eller flere vore Slotte at forraske og indtage udi saa Maade, at de ville indskikke noget Krigsfolk paa de Kjøbmandsskibe og Kofart, som løber igjennem vore Strømme, og dem saa hemmelige, naar de see Tid og Leilighed, sætte udi Land, dermed deres Vilje og Meninge at fuldkomme, hvorfor vi agte for redeligt med Alting at have godt flittig Opseende; bedendes Eder derfor og begjerer, at I bestiller det saa der paa Slottet, at der holdes god Vagt og Varetægt, og at I med Alletingest har god flittig Indseende, som I vide os og Riget magtpaaligger; dertil vi os visseligen forlader. Emkloster 9 April 1560. T. VI. 247. Afskr. II. 38.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare af dit Regnskab, at der har ingen fremmede Skippere, som har med deres Skib besøgt vore Havner og Ladesteder udi Agershuus Len, udgivet nogen Told enten af Deler eller anden Vare, som de har udskibet, uden aleneste de Skippere, som have besøgt ind for vor Kjøbstad Upslog [Oslo], Tunsberg og Salsborg, og vide vi ikke, hvorfor saadan vore og Kronens Told og Rettighed udi forne vore Havner og Ladesteder under Landet forsømmet er af vore Havnefogder. Sammeledes forfare vi, at der ei heller udgives nogen Sise af Tystøl, som der indføres, og ikke heller nogensteds den nye Told af Heste, Øsvxen eller saltet Kjød, som udføres, som er 20 Skill. dansk af hvert Stykke, ligesom her over alt vort Rige Danmark sædvanligt og Brug er. Thi bede vi dig og ville, at du herefter bestiller det san med vore Byfogder i vore Kjøbstæder og med Havnefogder udi alle Ladesteder der udi vore Lene under vort Slot Agershuus, at vore og Kronens Told og Sise og hvis andet os bør at have med Rette, ei herefter forsømmes, men at det opkræves og føres til Regnskab os til Bedste saavel udi de Ladesteder under Landet som for Kjøbstæderne, eller og skriver os ret Besked, hvorfor det ikke skeet er, eller om det ikke skee kan. Sammeledes formærke vi, at der findes Intet indkrævet af Prestegjæsteri udi Oslo og Hammer Stifte, saa fortænker dig vel, at saadant Prestegjæsteri er tilforn udgivet og ført til Regnskab efter at som sædvanligt er af alle Stifte der udi vort Rige Danmark, og vi ingen Frihed vide Presterne have at være frie for Gjæsteri udi vort Rige Norge ydermere end her udi Riget. Emkloster 15 April 1560. T. VI. 251. Afskr. II. 39. [jfr. Brev nedenfor S. 303].
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at du med det første paa et af vore Skibe, som vi ville til dig lade løbe, forskikker ned til vort Slot Kjøbenhavn 3 Læster Smør, det godt er, 3 Læster Lax, 2 Læster Osmund, 50 Skippund Stangjern, 2 levendes Losse, 18 Elgshuder, 3 Skippund gammelt Kobber, 7 Skippund og 4 Lispund Klokkemalm, 800 Tylter Sagdeler, 28 Stykker norsk Klæde, som du os skyldig blev udi dit Regnskab for næste forgangne Aar 1559, saa det visseligen og uden al Forsømmelse fremkommendes vorder. Desligeste at du og tiltænker at have flittig Opseende med vort Blokhuus udi Flekkerøen, at dersom noget paakommer, at det da maatte blive forvaret, som du vedst magtpaaligger. Aarhuus 21 April 1560. T. VI. 253. Afskr. II. 41.
Evert Bild fik Brev at skulle med det første forskikke til Kjøbenhavn paa den lidel Kraffuel 300 i Pendinge, 912 Mark Bergerfisk og 2 Læst Vildbrad, 1 Læst Sælespæk og 41312 Pund Jern af den Restants, som blev igjen standende 1559. Aarhuus 21 April 1560. T. VI. 253. Afskr. II. 41.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Christoffer Walkendorff til Glorup, vor Mand og Tjener, har nu gjort os gode Rede og klart Regnskab for al Leding, Landskyld, Landboveitsle, Gaardfæstning, Sagøre, Inventarium, desligeste for Skibe og Skibshjælp og al anden visse og uvisse Rente og Rettighed, som han paa vore Vegne har oppebaaret og igjen udgivet af vore Slotte Bergenhuus og Vardøhuus med alle de Lene, han dertil havt har, fra det første han for Slotte og Len udi Forlening bekommet har, og til den Dag han blev dem kvit. Og hvis han os af samme Regnskab er bleven skyldig, har han strax overantvordet og betalt os elskelige Jochim Bech, vor Rentemester, paa vore Vegne, saa at han nu aldeles Intet ydermere deraf er os pligtig efter hans Registers og Regnskabs Lydelse, som han nu fra sig leveret har; thi lade vi forne Christoffer Walkendorff og hans Arvinge kvit og fri for al ydermere Krav og Eftermaninge af os, vore Efterkommere, Konninger udi Danmark og alle andre for forne Opbæring, Udgift, Register og Regnskab i alle Maade. Aarhuus 2 Mai 1560. R. VII. 522. Afskr. II. 666.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som du skriver os til og giver os tilkjende, at du skal være kommen udi Forfaring, hvorledes at nogen af de Baadsmænd, som du efter vor Befaling har forskikket hid ned, skulle have taget Gunst og Gave af en Part vore Undersaatter, som vare udskrevne for Baadsmænd, og dem ladet blive hjemme, og derudinden dig undskylder, at sligt ikke skeet er, som din Skrivelse videre derom formelder, da ville vi slig din Undskyldning for godt annamme, og have vi dog aldeles intet hørt derom, at sligt skulde være skeet, førend vi nu fange din Skrivelse. Sammeledes som du formelder om de 4 Vognheste, som vi tilforn have dig om tilskrevet [ovenfor S. 282], da bede vi dig og ville, at du gjør din største Flid derudinden, at vi mue bekomme de Heste, der gode ere, og du dem med det første med dit eget visse Bud til os forskikker, og at du da befaler Budet, som samme Heste skal fremføre, at han har flittig Tilsyn med dem, saa at de ikke blive paa Veien fordærvede eller afredne. [Udateret; mellem Brev af 26 og af 27 Mai 1560]. T. VI. 273. Afskr. II. 42.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har berettet for os, hvorledes at der skal ligge noget Gods til et Alter der udi Domkirken, som Fru Inger[2], Hr. Arild Kanes, har givet dertil, og samme Gods skal være ham til Arv falden, som han og selv ydermere berette kan, da dersom den Person er død og afgangen, som forne Fru Inger samme Gods forlenet har, have vi undt og tilladt, at forne Erik Rosenkrands maa igjen bekomme forne Gods, bedende Eder og ville, at I lader ham dette følge og ingen Hinder ham gjør derpaa; men dersom forne Person, som forne Fru Inger med forne Gods forlenet har, endnu lever, da skal han samme Gods hans Livstid nyde, og efter hans Død og Afgang skal det ubehindret følge forne Erik Rosenkrands. Kjøbenhavn 27 Mai 1560. T. VI. 273. Afskr. II. 42. (jfr. S. 293).
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Christopher Mogenssøn, vor Mand, Tjener og Foged her paa vort Slot Kjøbenhavn, vor og Norges Krones Len Rygge Skibrede, Aabygge Skibrede og Id Skibrede at have, nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undertaget, som os elskelige Jørgen Bilde, vor Mand og Tjener, nu hertil i Værge har, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og skal han aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab for al den visse Rente, som han af foran Len oppebærendes vorder, og siden Halvparten deraf komme os tilgode og anden Halvparten skal han mue beholde. Sammeledes ville vi os forbeholdet have alt Vrag, som strander under forne Len, og skal forne Christopher Mogenssøn være pligtig aarligen derfor at gjøre gode Rede og Regnskab og det siden Altsammen at komme os til Bedste, og skal han holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov, Skjel og Ret og ingen af dem at uforrette imod Loven og ikke heller paalægge dem nogen ny Besværing i nogen Maade. Skal han og frede Jagten [o. s. v. i sædvanlig Form]. Kjøbenhavn 28 Mai 1560. R. VII. 523. Afskr. II. 667.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at vort Slot Bergenhuus skal være meget bygfalden og synderlig Taarnet, som der staaer paa Slottet, saa det ikke lettelig staaer til at hjælpe; thi bede vi Eder og begjere, at I med det første ville forskrive en forstandig Bygmester, som kan besee hvad Brøst som findes paa Bygningen og paa Slotsbefæstning, og at I siden lader nedtage forne Taarn og det strax igjen opbygge, og at I med mindst Bekostning lader fly og færdig gjøre Slottet, hvor derpaa Brøst findes, eftersom I kunne vide os og Riget gavnligt kan være, og i alle Maader vider og rammer vort Gavn, som vi Eder tiltroer. Kjøbenhavn 29 Mai 1560. T. VI. 276. Afskr. II. 43.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og bo udi Bergenhuus Len og besynderligen udi Søndhordland og Nordhordland evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi have tiltroet og befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, vort og Kronens Slot Bergenhuus og Eder dermed udi Værge og Forsvar at have, da bede vi alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter at være forne Erik Rosenkrands hørige og lydige udi hvis han Eder paa vore Vegne tilsigendes vorder, og naar han eller hans Fuldmægtige Eder tilsiger, at I da og tilhjælper at føre Ved ned til Stranden til vore Vedskibe, og at flytte og føre Slottets Folk, naar deres Vei falder der udi Lenet, og udi de og andre Maader lade Eder godvillig findes, som gode troe Undersaatter bør at gjøre; vi ville igjen være Eder alle og hver særdeles en naadig og gunstig Herre og Konning. Kjøbenhavn 30 Mai 1560. T. VI. 278. Afskr. II. 44.
Fr. II. 6. a. v., at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes nogen af de fremmede Kjøbmænd der udi vor Kjøbstad Bergen, desligeste vore Undersaatter, Borgere der sammesteds, skulle have bygget og opsat nogle Søboder, Røgehuus og andre Vaaninger under forne vort Slot Bergenhuus, Slottet til Trængsel og Forfang, og vi derfor have befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand der sammesteds, at skulle handle med dem, at de strax med det første samme Huse skulle afbryde, og han igjen skulde udvise dem andre Steder og Jordsmonne for en temmelig Grundleie, som de igjen kunde bygge og opsætte for Huse; thi bede vi Eder alle og hver særdeles, Fremmede saavelsom vore egne Undersaatter, som samme Huse og Boder tilhøre, at I dem med det første nedtage og bortflytte paa de Steder, som form Erik Rosenkrands Eder forvisendes vorder, og lader Eder derudinden villig og uforsøm- melig findes. Kjøbenhavn 30 Mai 1560. R. VII. 524. Afskr. II. 668.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har beret for os, hvorledes at Fru Inger [Erlandsdatter], Arild Kanes, nogen Tid siden forleden skal have givet noget Gods til et Altar udi Throndhjems Domkirke for nogre Messer og Gudstjeneste, som der skulde holdes efter den Fundats, derpaa gjort er, ydermere formelder, og samme Tjeneste udi lang Tid har været nedlagt og ikke holdt, og forne Gods skal ham arveligen tilkomme, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og efterdi at Recessen formelder, at Adelen igjen mue bekomme hvis Vicariegods, som de ere rette Arvinger til, naar de Personer ere døde og afgangne, som med samme Gods forlente er, undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at dersom den Person, som for Fru Inger, Arild Kanes, med forne Gods forlenet har, er død og afgangen, maa forns Erik Rosenkrands strax igjen bekomme forne Gods. Og dersom samme Person endnu lever, skal han det nyde og beholde udi hans Livstid, og efter hans Død skal forne Gods strax uden al videre Hinder følge for» Erik Rosenkrands eftersom forskrevet staaer. Kjøbenhavn 30 Mai 1560. R. VII. 525. Afskr. II. 669. (jfr. S. 291).
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os elskelige Otto Stigssøn, vor Mand og Tjener, har ladet berette, hvorledes at stormægtige, høibaarne Fyrste, vor kjære Herr Fader høilovlig Ihukommelse nogen Tid siden forleden har undt og forlenet ham en vor og Norges Krones Gaard kaldes Frodefjord [Frafjord, Ryfylke], dog saa, at han ikke skulde udfæste Bonden, som paa Gaarden boede, og ham udi ingen Maade uforrette; da har en Foged ved Navn Holger Bagge udsat Bonden, som paa Gaarden boede, og selv den besidder, og forne Otto Stigssøn har fæst forne Bonde Gaarden igjen; thi bede vi Eder og begjere, at I med det første udi for Otto Stigssøns Fraværelse skikker det saa, at samme Bonde, som tilforn besad summe Gaard, den igjen bekommer og ikke derfra fortrænges. Kjøbenhavn 15 Juni 1560. T. VI. 285. Afskr. II. 45.
Simon Prütz fik Brev paa 2 Kronens Falkeleier i Nedenes Len ved Navn Grunne og Fæweck [Fevik?] mod sædvanlig Afgift, og skal han være pligtig aarligen at tilbyde Lensmanden paa Agershuus de fangne Falke, førend han drager dem af Riget, og dersom vi da, behøve nogen af samme Falke, skal det være Lensmanden frit for paa vore Vegne at annamme af dem saamange, som vi ville have, Gierfalke og Giertersel og andre Falke, og for Stykket give 6 Daler og ikke mere, og skal han ikke selv tage eller ved andre lade tage nogne unge Falke af Rede. Dersom det bliver befundet, skal han lide derfor tilbørlig Straf. Kjøbenhavn 15 Juni 1560. R. VII. 523. Afskr. II. 667.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som vi tilforn har dig tilskrevet om de Falkefængere, som ligge der udi Lenet, at du ikke skulde tilstede dem at uddrage hvis Falke, som de fangede, førend de have givet dem til os og samme Falke os tilbudet, da have vi nu undt denne Brevviser Simen Prytz 2 vore og Kronens Falkeleier udi Nedenes Len liggendes, og saa at han aarligen skal give deraf den sædvanlige Afgift og tilbyde dig paa vore Vegne alle Falke, som han fangendes vorder, og dersom vi da nogre deraf behøve, skal du dem kjøbe af ham, eftersom du ydermere har at forfare af vort Brev, vi ham derpaa givet har; thi bede vi dig og ville, at dersom forne Simen Prytz fangendes vorder nogen Gierfalke eller Giertersel, de som skjønne ere, at du da dem paa vore Vegne af ham kjøber for det Værd, eftersom vort Brev, vi ham givet har, formelder, og forskaffer os dem tilhænde, og at du lader alvorligen forbyde, at ingen enten Indlændiske eller Udlændiske udtage nogen unge Falke af Redet, og naar du det saa forbudet har over alt dit Len, at du da siden lader have flittig Indseende med, at dermed ikke imod gjøres, paa det at vore og Kronens Falkeleier ikke skulle blive øde. Findes og nogen Indlændiske eller Udlændiske, som uddrage nogen Falkeunger af Redet, at du da derfor lader dem straffe, som vedbør. Kjøbenhavn 16 Juni 1560. T. VI. 286. Afskr. II. 46.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver os til og giver tilkjende, at du har forskikket til vor Kjøbstad Aarhuus 19 Knægtharnisk, 1004 Par Hoser, 6 Tinkander og 2 Lysestager, som ere der indkomne udi dit Len til Vrag, og derhos formelder, at du ikke turde antvorde det Skipperen, for det var engelsk Gods, da har vi undt og tilladt, at forne Skipper igjen maa bekomme det samme Gods, bedendes dig og ville, at dersom der findes mere Gods bjerget i dit Len, som var paa samme Skippers Skib, at du da lader det følge forne Skipper og ingen Hinder gjør ham derpaa. Sammeledes som du giver tilkjende, at der er Brøst paa Slottet for Flesk og derfor begjerer, at du maatte fange noget Flesk til Slottets Behov, da ville vi med det første tale med vor Rentemester, og derom forfare Leiligheden. Odense 28 Juni 1560. T. VI. 288. Afskr. II. 47.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have taget, annammet og undfanget og nu med dette vort aabne Brev tage, annamme og undfange vor Kjøbstad Oslo med Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere dersammesteds udinden vor kongelig Hegn og Værn, Fred og Beskjermelse besynderligen at ville beskjerme og fordagtinge til alle Rette. Sammeledes have vi af samme Gunst og Naade fuldbyrdet, samtykt og stadfæst og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, samtykke og stadfæste alle de Friheder og Privilegier, som stormægtigste, høibaarne Fyrste Hr. Christian III. etc., vor kjære Hr. Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, dem naadeligen stadfæst har, ved Fuldmagt at blive ved alle sine Ord, Punkter og Artikler, som de udi alle Maade udvise og indeholde, efter høimeldte vor kjære Herre Faders Stadfæstelse Brevs Lydelse. Odense 1 Juli 1560. R. VII. 526. Afskr. II. 670.
Til Christiern Munk, at kgl. Maj. har for Alderdom og Skrøbelighed forskaanet Rold Olsen [Rolf Olufssøn Darre] med at være Borgemester, og beder Christiern Munk, at han med det første giver sig til Oslo og udi hans Sted forordinerer en anden, som duelig er til at forestaa samme Befaling, og lade ham gjøre paa kongl. Maj. Vegne hans Borgemester-Ed. Odense 3 Juli 1560. T. VI. 289. Afskr. II. 47.
Til Christiern Munk, at kgl. Maj. er kommen udi Forfaring, hvorledes at Lagmanden i Oslo ikke skal have sin tilbørlig Underholdning, som han havt har; thi beder k. M., at han derom med det første forfarer Leiligheden, og dersom han ikke findes dermed at være forsørget, at han da udlægger ham en tilbørlig Underholdning, hvoraf han kan have sin Ophold sig uden Skade. Odense 3 Juli 1560. T. VI. 289. Afskr. II. 48.
Til Tage Thott, at han skal forhjælpe Borgerne i Nykøping udi Mors, hvis By næsten var afbrændt, hos Bønderne, at de for deres Pendinge maatte bekomme Tømmer til deres Bygnings Behov. Odense 4 Juli 1560. T. VI. 291. Afskr. II. 48.
Ivar Jenssøn [Jernskjæg] fik Forleningsbrev paa Frølands Skibrede ad gratiam, eftersom os elskelige Tønne Galde nu udi Værge har. [jfr. ovenfor S. 274]. Odense 4 Juli 1560. R. VII. 527. Afskr. II. 671.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Pros Lauritssøn, Lagmand udi Oslo, har beret for os, hvor at hans Fædernevaaben er en Urhane og hans Mødernevaaben er 3 gule Egeblad, og alle hans møderne Slægt paa Skjoldsiden ere døde og afgangne, og derfor er begjerendes, at vi ville forbedre forne hans Fædernevaaben med forne 3 gule Egeblade, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som forne Pros Lauritssøn os og Riget hertil gjort og beviist har, og hans ægte Børn herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Pros Lauritssøn og hans ægte Børn og deres Arvinge mue herefter føre forne 3 gule Egeblade hos den Urhane udi hans Fædernevaaben, og er samme Vaaben udi sin Farve tvert over fordeelt, den øverste Part rødt og den „wennster“ blaa, udi det røde Feldt en sort Urhane og udi det blaa Feldt 3 gule Egeblade, paa Hjelmen 3 gule Egeblade og en sort Urhane, eftersom det her fortegnet og malet staar; dog skal forne Pros Lauritssøn eller hans Arvinge ikke hermed tilholde sig noget vort og Kronens Bøndergods eller og vor og Kronens Rettighed dermed i nogen Maade forkrænke. Odense 8 Juli 1560. R. VII. 527. Afskr. II. 672.
K. Maj. Undersaatter udi Throndhjem finge confirmationem suorum privilegiorum. Odense 17 Juli 1560. R. VII. 526. Afskr. II. 671.
Fr. II. G. a. v. Hilse Eder Borgemester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Bergen, desligeste Indlændiske og Udlændiske, som der handler og vandler og har Gaarde og Grunde der sammesteds, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at skulle lade paa vore Vegne maale alle de Jorde og Grunde, byggede og ubyggede der udi vor Kjøbstad Bergen, desligeste at lade forfare og opskrive hvis Leding, som os paa den tydske Brygge tilkommer, at han paa vore Vegne kan vide, hvis Ret og Rettigheder os og Kronen af for Jorder og Leding bør at have med Rette; thi bede vi Indlændske og Udlændske, og alle og hver særdeles byde, som Jorde have, baade paa Bryggen og i Byen, at I med Eders Breve og Beviisning, som I have paa forne Jorde, møder, naar forne Erik Rosenkrands Eder med dette vort aabne Brev besøgendes vorder, og tilsteder ham paa vore Vegne forne Jorde, bygde og ubygde, at maale lade og tilkjendegive hvis Rettigheder, Ledinge og andet os og Kronen tilkommer, paa det at forne Erik Rosenkrands desbedre kan vide og forfare derom al Leiligheden og siden samme Rettighed paa vore Vegne at opskrive. Odense 23 Juli 1560. R. VII. 528. Afskr. II. 673.
Fr. II. V. G. t. Vider, at Regentinden af Nederlandene har os tilskrevet og givet tilkjende, hvorledes at disse Brevvisere 3 Kjøbmænd af Amsterdam have dem for hendes Kjærlighed beklaget, at de ere kommen for Skade og handlet imod Eders Privilegier der udi Bergen, og I derfor have beskattet dem af 30 Daler, og hendes Kjærlighed er af os begjerendes, at vi ville forskaffet, saa foran 3 Kjøbmænd maatte igjen bekomme deres udlagte Pendinge; thi bede vi Eder og begjere, at efterdi hendes Kjærlighed har os tilskrevet og gjort Bøn for samme Kjøbmænd, at I da ville for denne vor Skrivelse Skyld igjen give foran 3 Kjøbmænd forne 30 Daler, endog I have der Ret til, og lade dem nyde denne vor Forbøn godt ad. Dermed gjøre I os til Vilje og forlade os der visseligen til. Odense 23 Juli 1560. T. VI. 301. Afskr. II. 49.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi nu have givet os elskelige Johan Jellufssøn Falkner, vor Kjøbmand, fri at maatte bruge hans Kjøbmandskab, Madskab og Handel der udi Byen hans Livstid uden al Tynge og Besværing, sammeledes, at naar han er død og afgangen, skal hans Arvinger være fri for den Tiendependinge Udgift og det ubehindret at mue udføre eller til andre afhænde, som vort Brev vi ham givet have, ydermere indeholder [nedenfor 25 Juli]. Thi bede vi Eder og begjere, at I ville tilstede forne Johan Jellufssøn udi saa Maade at bruge hans Handel og Kjøbmandsskab og ham derover ikke besvære. Eders Privilegier og Friheder skulle dog dermed være uforkrænket, at I derfor derudinden ville lade Eder godvillig findes, der vi os visseligen tilforlade. Odense 23 Juli 1560. T. VI. 302. Afskr. II. 49.
Fr. II. G. a. v., at efterdi stormægtigste, høibaarne Fyrste, vor kjære Hr. Fader, høilovlige Thukommelse, nogen Tid siden forleden har lagt Fordelen [Follo Len] fra Provstiet i Oslo og igjen forlenet os elskelige Peder Hvitfeldt, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, vor og Norges Krones Gaard Hammergaard [ovenfor S. 239. 262], og vi nu have forvandlet forne Hammergaard og Hammer Len, da have vi derfor af vor synderlige Gunst og Naade undt og forlent, og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Peder Hvitfeldt vore og Norges Krones Lene Nedenes Len og Robygden [jfr. S. 194 ovenfor] med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, vor og Kronens Rettighed, Intet undertaget, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; dog at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa boendes ere ved Norges Lov Skjel og Ret og ingen af dem uforrette imod Loven eller og dem udfæste af deres Gaarde, emeden og al den Stund de aarligen til gode Rede yde og udgive deres Landgilde og anden Rettighed og holde deres Gaarde ved Hævd og Magt; og skal han ikke besvære dem med nogen nye Paalægge i nogen Maade; sammeledes skal han og frede Jagten; cum ceteris claus. consv. et inhib. solita. Odense 24 Juli 1560. R. VII. 529. Afskr. II. 675.
Johan Jelløsen [Jellufssøn] Falkner fik Brev paa udi sin Livstid at maatte bruge sit Madskab, Borgerskab og Næring i Bergen uden al Tynge og Besværing, og at hans Arvinger efter hans Død maatte være fri for at udgive den Tiendependinge af hans Gods, som andre Udlændinge pligtige ere at udgive. Odense 25 Juli 1560. R. VII. 528. Afskr. II. 674. [jfr. ovenfor Side 297–298].
Bergen fik Confirmats paa des Privilegier. Odense 25 Juli 1560. R. VII. 526. Afskr. II. 671.
Hr. Bertholomeus Thennpel [Thenappel, Tinnopel, Borgemester i Lybek] fik Brev:
Fr. II. Hilse Eder alle vore Lensmænd, Fogder og Embedsmænd udi vort Rige Norge kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Bertholomeus Thennopel har beret for os, hvorledes at der er mange vore Undersaatter der udi vort Rige Norge, som ham ere skyldige, og dem fortrykke og ikke ville betale ham samme Gjeld, som han siger, og selv eller hans Fuldmægtige ydermere berette kan; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at naar forne Hr. Bertholomens Thennopels Fuldmægtige Eder med dette vort aabne Brev besøgendes vorder, at I da hjælpe ham at mue uden videre Forhaling bekomme af forne vore Undersaatter, hvis de med Rette findes at være ham skyldige. Odense 25 Juli 1560. T. VI. 302. Afskr. II. 50.
Vi Fr. II. Hilse Eder alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Provster, Prester, som geistlige Len have, sammeledes alle Kirkeværger, desligeste Bønder og menige Almue, ehvem som helst I tjene eller tilhøre, som bygge og bo over al N. Len evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at for den store Pendingeudgift, vi hertil havt har og os endnu paahænger, nødes vi til vore Undersaatter ydermere at besvære, end vi ellers gjerne gjøre, og have derom os beraadslaget med vores elskelige Danmarks Riges Raad og med deres Bevilling og Samtykke ladet vore aabne Brev udgaae til Eder, som geistlige Len have, desligeste til Bønder og menige Almue over alt vort Rige Norge om en almindelig Skat og Landehjælp at mue fange og lade oppebære udi saa Maade, at hver 10 Kronebønder og Leilændinge-Bønder, ihvem de tjene eller tilhøre, skulle lægges udi Læg sammen og give os 10 Jochimsdaler, den Rige hjælpe den Fattige; sammeledes hver 10 jordegne og frie Bønder skulle give os af de Gaarde, de iboe, 20 Daler, den Rige hjælpe den Fattige; sammeledes hver Tjenestedreng, som tjener for fuld Løn, og hver løs Karl, som nogen Næring bruger paa Landet, give os 14 Daler, og de som ere bosiddende ved Søsiden og bruge Fiskeriet, hver Mand give os 2 Voger Fisk, desligeste hver Udroer-Karl, som tjener for fuld Løn, give os 1 Vog Fisk, og hver Skipper, som selv har Skib og segler i Nordlandene, give Tredieparten af al hans Fragt, og hver Styrmand. Tredieparten af hans Hyre udi dette Aar; sammeledes hver, som Sagkverne har og aargangne ere, give os 3 Daler, og hver Flommesag 112 Daler; desligeste alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Provster, Prester, som geistlige Len have, skulle give os Tredieparten af al deres Rente og Indkomme i dette Aar, og alle Kirkeværger skulle give os af alle de Sognekirker, de udi Befaling have, Halvparten af al forne Kirkes Rente og Indkomme udi dette Aar. Og skal ingen være fri for samme Skat og Hjælp, og ville vi, at den skal være ude til Juul førstkommende i det allerseneste. Og skal os elskelige N., vor Mand, Tjener og Embedsmand etc., eller hans Fuldmægtige lade skrive samme Skat over alt forne Len[3] og lægge Eder udi Læg sammen, at den Rige hjælper den Fattige, saa det gaaer ligeligen til uden Vild, og siden samme Skat af Eder indkræve og oppebære, og fremdeles med klare Register og Mandtal fra sig overantvorde. Og skulle I være fri for Skriverpendinge og dermed ikke besværes. Thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I paa denne Tid Eder ikke ville besvære at komme os med samme Skat tilhjælp, og med det allerførste paa beleilig Tid og Sted, naar og hvor form vor Lensmand Eder tilsigendes vorder, møder og af ham eller hans Fuldmægtige lader Eder for samme Skat skrive og lægge Eder udi Læg sammen eftersom forskrevet staaer, og siden rette Eder efter strax at fremføre samme Skat og den at antvorde forne vor Lensmand eller hans Fuldmægtige, saa den visseligen fremkommer inden Juul førstk. i det allerseneste, og lader det ingenlunde. Vi ville igjen ramme og vide alle Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter pligtige ere. Givet paa vor Gaard udi Odense den 25 Dag Juli 1560. T. VI. 307 ff. Afskr. II. 51 f.
Register paa Lensmændene, som skulde oppebære forne Skat:
Hr. Tage Thott: Baahuus Len og Vigen 1 Brev.
Christiern Munk: Agershuus Len 6 Breve; Aabygge, Ide og Rygge Skibrede 1 Brev; Skien 1 B.; Frølands Skibrede 1 B.; Onsø Skibrede 1 B.; Ingedal, Skeberg, Tune, Raade Skibrede 1 B.; disse Skibrede lyde og paa Christiern Munk.
Erik Rosenkrands: Bergenhuus Len 6 B.; Færø 1 B.; Lister Len 1 B.; Andenes Len 1 B.; Hardanger Len 1 B.; Helgeland, Senjen, Lofoten og Strygeren [Stegen?] 1 B.
Peder Hvitfeldt: Hammergaard Len 1 B.; Nedenes Len 1 B.; Robygden 1 B.
Evert Bild: Steenvigsholm Len 1 B.; Throndenes Len 1 B.; Søndmøre, Romsdal 1 B.
Peder Bild: Bratsberg Len 1 Brev.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi skikke dig herhos nogne vore aabne Breve om en almindelig Skat og Landehjælp, som du paa vore Vegne skal oppebære udi N. Len, saavidt som du derover af os Befaling har, som du ydermere al Leiligheden derom forfare kan af samme aabne Breve; thi bede vi dig og ville, at du strax ufortøvet lader læse og forkynde samme vore aabne Breve for menige Almue, som de ere tilskrevet, og strax uden al Forsømmelse lader skrive og lægge dem udi Mandtal efter vort Brevs Lydelse, saa det gaaer til uden Vild og ikke bliver anseet Gunst, Gave eller anden Fordeel, og gjør din største Flid, at samme Skat kan udkomme allerførste muligt er, inden Juul førstk.; thi os ligger det storligen Magt paa[4]. Og paa det du des snarere kan indkræve og bekomme samme Skat, kan du tilskrive andre vore Lensmænd derudi Lenet eller deres Foged udi deres Fraværelse, hvilke du kan vide dig udi denne Sag at kunne være fordelige, at samme Skat maatte indkomme udi deres Len, eftersom forskrevet staaer. Og skikke vi dig herhos vore aalue Breve, hvilke du til des Behov kan dem tilskikke, dog at du indtager samme Skat og derfor gjør Regnskab. Odense 25 Juli 1560. T. VI. 309. Afskr. II. 54.
Mogens Pederssøn, kong. Maj. Hofsinder, fik Brev ad gratiam pro servitio facto et faciundo paa Reins Kloster udi Norge, som Axel Gyntersberg udi Værge har, paa tilbørlig Tjeneste at beholde. Cum claus. consv. et inhib. sol. Odense 25 Juli 1560. R. VII. 529. Afskr. II. 675.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlent og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Axel Gyntersberg, vor Mand og Tjener, vort og Norges Krones Kloster Bakke Kloster med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom os elskelige Christopher Erikssøn [Bernhoft], vor Mand og Tjener, hertil udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal have sin Værelse paa vor Slot Steenvigsholm, og det holde os og Danmarks Rige til en tro Haand og udi en Slotslov og Kloster, og dem holde ved god Hævd og Magt og paa hans egen Bekostning lønne og underholde hvis Folk, han paa for» vort Slot Steenvigsholm holdendes vorder. Sammeledes skal han holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne derpaa [o. s. v. i sædvanlig Form]. Vordingborg 1 August 1560. R. VII. 530. Afskr. II. 676.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Norges Krones Bønder og Tjenere, som bygge og tjene til vort og Kronens Kloster Reins Kloster, som os elskelige Axel Gyntelberg nu hertil i Værge havt har, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have undt og forlent os elskelige Mogens Pederssøn, vor Hofsinder, forne Reins Kloster og Eder alle der med udi Værge og Forsvar at have, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I rette Eder efter strax herefter at svare forne Mogens Pederssøn og gjørendes ham og ingen anden paa vore Vegne Eders aarlige Landgilde, Gjesteri, Sagerøre, Egt, Arbeide og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pleie og pligtige ere at gjøre og give, og I af Arilds Tid gjort og givet har; han skal igjen holde Eder alle og hver særdeles ved Norges Lov, Skjel og Ret og ingen af Eder tilstede at uforrettes imod Loven i nogen Maade. Thi lader det ingenlunde. Sørup udi Falster 5 August 1560. R. VII. 530. Afskr. II. 676.
Til Christiern Munk, at han skal lade sammenhugge og afsende fornødne Bindinger til det Huus Dronningen havde bestilt. Sørup 12 Åugust 1560. T. VI. 313. Afskr. II. 55.
Til Tage Thott, at han skal skaffe Hjælp til at indskibe det Tømmer, som han har ladet hugge til Bygningen paa Odense Gaard, i de Skibe, Magnus Gyldenstjerne i den Anledning opsender. Halsted Kloster [paa Lolland] 21 August 1560. T. VI. 319. Afskr. II. 55.
Til Erik Rosenkrands paa Bergenhuus, at han skal hjælpe Grev Anton af Oldenborgs Bud at faa Tømmer tilkjøbs. Nyborg 25 August 1560. T. VI. 320. Afskr. II. 56.
Paul Stigssøn, Foged paa Island, fik lignende Anmodning angaaende Fiskeindkjøb for samme Greve. T. VI. 321. Afskr. II. 56.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du giver tilkjende, at du tilforn [ovenfor S. 289] har fanget vor Skrivelse om Told og anden Rettigheder, som der falder udi dit Len og Kronen tilkommer, og hertildags har ikke oppebaaret, og endog du os derom har tilskrevet Besked, vidste du ydermere al Omstændigheder baade om den Handel og andet mere os mundtligen at kunne berette, dersom vi dig ville forløve fra Slottet og at give dig hid ned til os. Da ere vi tilfreds, at du i denne tilkommendes Vinter giver dig til os, dog at du bestiller, at Altingest bliver vel forvaret baade med Slotslov og anden Deel udi din Fraværelse, saa at Slottet bliver vel forvaret og intet skulde blive forsømt, eftersom du vedst magtpaaligger. Vidskyld [Kloster ved Limfjorden] 23 Septbr. 1560. T. VI. 329. Afskr. II. 56.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som I skrive os til[5] og give tilkjende, at I have fanget vor Skrivelse, at skulle møde udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommer sidst forleden, at vi da kunde høre Eders Klage, som I havde til os elskelige Evert Bild, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, og at samme vort Brev kom Eder ikke tilhænde før forne Dag var forgangen, som samme Eders Skrivelse videre formelder, da har forne Evert Bild været hos os og gjort sin Undskyldning om hvis Klage, som I tilforn[6] har skrevet os til mod ham, og derpaa hæftet for os nøiagtige Breve og Segl. Og som I udi denne anden Eders Skrivelse giver tilkjende, at forne Evert Bild paa vore Vegne har annammet Elgeseter Kloster, og begjerer, at I det maatte beholde, da kunne vi samme Kloster ikke ombære der fra vor Gaard udi Throndhjem. Bedendes Eder derfor og ville, at I det lader forne Evert Bild paa vore Vegne følge. Og dersom I mener Eder ikke at have Eders tilbørlig Underholdning paa Eders Embeds Vegne, at I da lader opskrive og registrere Eders aarlige Indkomst og det forskikke til os; siden ville vi lade det oversee og detlade forskaffe, at det skal gaa tilbørligen til. Aalborg 26 Septbr. 1560. T. VI. 331. Afskr. II. 37.
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Nils Gautssøn paa Setne har nu havt for os et Thord Roeds aabne beseglet Pergamentsbrev, lydendes at han paa stormægtiste høibaarne Fyrstes vor kjære Hr. Faders Vegne, salig og høilovlig Ihukommelse, havde undt og tilladt, at forne Nils Gautssøn maa rydde, nyde, bruge og beholde saa meget af den Ødemark, som heder Horstad [Haarstad] liggendes udi Guldalslen i Thildsre [Tiller] Sogn, som han indgjærde kan, og skal deraf gjøre og give til Kongen og Norges Krone Leding, som andre jordegne Bønder; sammeledes har for Nils Gautssøn havt for os et os elskelige Evert Bilds, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, Brev og Stadfæstelse paa foran Thord Roeds Brev, som samine Breve ydermere udvise og indeholder; da have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Nils Gautssøn maa have, nyde, bruge og beholde forne Jord og Eiendom, som han saa indtaget og nu selv i Værge har, udi hans Livstid og saalænge han lever, dog saa at han skal gjøre og give deraf til os og Norges Krone slig Tynge og Afgift, som der med Rette bør af at gange. Emkloster 24 October 1560. R. VII. 530. Afskr. II. 677.
Fr. II. V. s. G.t. Vider, at som I skrive os til og give tilkjende, at I have Brøst paa Eders nødtørftige Underholdning, og desligeste at I med bekvemme Vaaninge og Værelse ikke er forseet, som Eders Skrivelse videre formelder, da har vi nu tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, at han med det første derom skal forfare al Leiligheden om Eders Underholdning og Vaaninge og strax tilskrive os al Besked. Siden ville vi os derom betænke og gjøre der en Skik paa, hvilket Brev vi Eder herhos tilskikke, bedendes Eder og ville, at I det overantvorder forne Erik Rosenkrands. Emkloster 17 Novbr. 1560. T. VI. 344. Afskr. II. 58.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at os elskelige Dr. Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, har os tilskrevet og beretter, at han har Brøst for hans nødtørftige Underholdning paa hans Embeds Vegne, og at os elskelige Christoffer Walkendorf, vor Mand og Tjener, efter stormægtige, høibaarne Fyrste vor kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, Befaling har udlagt ham nogen Rente udi et Prestegjeld, kaldes Voss, og nu I ere kommet til vort Slot Bergenhuus, have I gjort ham Hinder paa samme Rente. Sammeledes beklager forne Dr. Jens Skjelderup, at han har hans Vaaninge udi et stort øde Kloster[7], og at det er ham umuligt samme Kloster at kunne ved Magt holde, og derfor er begjerendes, at ham maatte udlægges et andet Værelse, som han kunde have hans Bolig, eftersom han Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder og begjere, at I strax med det første derom forfarer Leiligheden, hvad Rente og Underholdning forne Dr. Jens Skjelderup nu har, og derpaa gjøre klar Register. Og dersom han ikke har sin tilbørlige Underholdning paa hans Embeds Vegne, at I da udlægger ham saa meget dertil, som han kan holde sig af, og det ogsaa klarligen opskriver og registrerer, og siden forskikker baade forn Register til os, saa ville vi derpaa give ham vort Brev. Sammeledes at I forfare Leiligheden, om forne Dr. Jens’s Vaaninge, og dersom han ikke kan have sin Værelse der, som han nu er, at I da tilskriver os, hvor ham kan udlægges en anden Residens og Bolig; siden ville vi os derudinden betænke og der lade gjøre en Skik paa, saa at vi derom med videre Overløb maatte forskaanes. Emkloster 17 Novbr. 1560. T. VI. 345. Afskr. II. 58.
Til Hr. Herlof Trolle i Anledning af en Forespørgsel, om vi ville have nogen vore Orlogsskibe udred at løbe paa Foraaret under vort Rige Norge eller udi Vestersøen, eller og om vi ville have vore Skibe udlagte paa Strømmene, at han skal lade Altingest tilfly, saa at dersom vi blive tilsinds at ville lade nogen af Skibene udløbe, at de da med en Hast mue blive færdige. [Emsborg][8] anden Dag Juul Aar 1561 [d. e. 1560]. T. VI. 368. Afskr. II. 60.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at disse Brevskrivere Hans Kirchhoff og Nils Reffuelssøn, Borgere til Danzig, har været her hos os med os elskelige Borgemester og Raads der sammesteds Skrivelse, hvorudi de give tilkjende, at 2 Skippere ved Navn Truels Witthe og Herman Meyer stakket Tid siden forleden med deres Skibe ere strandet under vort Rige Norge udi Vigen, og hvis Gods de inde have hører deres Borgere og Kjøbmænd udi Danzig til, og forne Kjøbmænd, som samme Gods har mist, har affærdiget deres Fuldmægtige forne Hans Kirchhoff og Nils Reffuelssøn at skulle opsøge og for en temmelig Bjergeløn annamme hvis Gods som bjerget er af det Gods, som var paa form deres Skibe, som form Borgermester og Raads af Danzig Breve ydermere formelder. Thi bede vi Eder og begjere, at naar forne Hans Kirchhoff og Nils Reffuelssøn Eder med dette vort Brev besøgendes vorder, at I da for en temmelig Bjergeløn lader dem følge, hvis der findes at være bjerget enten Penge eller andet Gods udi Eders Len, som de noksom kunne bevise forne Kjøbmænd af Danzig tilhøre og har været paa forne 2 Skibe og ingen Hinder gjøre dem derpaa. Emsborg 31die Dag Jule 1561 [d. e. 1560]. T. VI. 371. Afskr. II. 61.
Til Hr. Tage Thott, at han strax skal lade hugge til vort Behov at lade bruge til vort Land Island 100 Aareveer, 8 Alen og 10 Alen lange, Halvdelen af Birk og Halvdelen af Ask, 20 Kjølveer og 40 Stavneveer til Baade, som skulle være 10 Alen og 12 Alen lange, og sende det til Kjøbenhavn senest inden Paaske. Han skulde ogsaa strax lade hugge det Tømmer, som Hr. Magnus Gyldenstjerne paa Kongens Vegne forlangte, og handle med Bønderne, som have Skove og samme Tømmer er at bekomme, at de ville unde os det for et skjelligt Værd, saa det ikke aldeles skal tages fra dem for Intet, og at I Intet kjøbe med vore og Kronens Bønder uden til vort eget Behov. Og efterdi der findes stor Brøst for Tømmer udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn og deromkring, bede vi Eder og begjere, at I med største Flid handler med vore Undersaatter, Borgere og Bønder, som segler med Tømmer at sælge, at de altid herefter løbe den første Reise om Aaret med Tømmer ind for Kjøbenhavn, og det der sælger for et skjelligt Værd og ingen andensteds. Og hvis Tømmer, som I for Leding, Gjesteri eller Sagefald oppebær paa vore Vegne udi Eders Len, at I det forskikker ned til vort Slot Kjøbenhavn og det siden fører til Regnskab os til Bedste. Emsborg 29 Decbr. 1561 [d. e. 1560]. T. VI. 372. Afskr. II. 62.
- ↑ Jfr. Norske Magasin I. 123.
- ↑ Erlandsdatter, Erik Rosenkrands’s Farmoders Moster. Saml. t. d. n. F. S. o. H. I. 446.
- ↑ I Peder Hvitfeldts og Evert Bilds Brev blev sat: „saavidt som han Befaling har. “
- ↑ I Erik Rosenkrands’s, Christiern Munks og Evert Bilds Brev tilføies herefter: „og strax du samme Skat oppebaaret har, at du da den forskikker til os elskelige Jochim Beck, vor Rentemester.“
- ↑ Under 9 Juli 1560. Danske Mag. VI. 329.
- ↑ 10 Novbr. 1559. Danske Mag. VI. 326. Langes Klosterhistorie 2 Udg. S. 227.
- ↑ St. Olafs Minoriter Kloster. Jfr. Breve af 23 Mai 1565 og 18 Juli 1571.
- ↑ I Registranten er Stedet ikke tilføiet. Kongen opholdt sig denne Vinter paa Emkloster, som han paa denne Tid forandrede til det kongelige Slot Emsborg. Daugaard: Om de danske Klostre. S. 419.