Norges Helgener/18
S. 10. Med Hensyn til nordiske Valfarter til Compostella fortjener at mærkes, hvad Olaus Magnus anfører (Hist. de gent. Septentr., lib. II. cap. 2): Nulli frequentiores in memoria Aquilonarium hominum sunt, quam Hispanici montes, quos olim illustres ac nobiles et plebeiae sortis personae ad Compostellam peregrinando laboriose peragrarunt, magnifica regum hospitalia miris laudibus prosequentes, eo quod humanissime in eisdam recepti sint et optime consolati.
S. 52. Bemærkningen om »praepositus« bør udgaa; dette Udtryk, der kun er en slet Oversættelse, findes nemlig ogsaa i andre latinske Lectioner om Olaf.
S. 62. At dog Mindet om Olaf har holdt sig længere i England, end man ellers kunde være tilbøielig til at antage, sees af et mærkeligt Vidnesbyrd fra 1557, altsaa fra den ved Dronning Maria fremkaldte catholske Reactions Tid. Endnu i det nævnte Aar benyttedes nemlig Olafs Helgenhistorie som Sujet for et geistligt Skuespil i London, et af de saakaldte miracles. (Adolf Ebert: Die englischen Mysterien, Jahrbuch f. romanische und englische Literatur, I, Berlin 1859, S. 165).
S. 67. Efterat denne Bog allerede var færdig, er i Chra. videnskabs-Selskabs Forhandlinger (1878, No. 11) af Y. Nielsen meddelt en Gildeskraa for St. Catharinas og St. Dorotheas Gilde i Bergen, rimeligvis fra fjortende Aarhundrede, hvoraf man ser, at de tydske Kjøbmænd i Bergen pleiede at drikke et Bæger for St. Olaf med Ønske om, »at de i hans Land maatte opføre sig og kjøbslaa saaledes, at de kunde blive salige«.
Paa »der grosse Lobben« (Bergefarernes Compagnihus i Lübeck) skal indtil for kort Tid siden have staaet en Olafsfigur udenpaa Gavlen.
S. 70. I Warmoestraat, en Hovedgade i Amsterdam, kaldes et Sted endnu St. Olafs Port. (Meddelt af Y. Nielsen).
S. 80. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede var det Skik i de romsdalske Bygder, at Folk i Havsnød, eller naar »Ildstegnet« havde vist sig over deres Gaarde o. s. v., lovede »Olspenge« til Throndhjems Hospital. Man havde eller har ogsaa det Ordsprog: »Det er let at love Olspenge, naar Kjærringen er med«, sigtende til, at Konerne ofte søgte at hindre sine Mænd i deslige Løfters Opfyldelse. Endnu hersker der i flere nordenfjeldske Bygder den Overtro, at Gaver til Throndhjems Fattighus bringe Giveren større Velsignelse, end Almisser til Hjembygdens Fattige. (Meddelt af Stud. philol. O. A. Øverland).
S. 119. Prof. Dr. Gustav Storm er ogsaa i Besiddelse af en Afskrift af et Manuscript i det kgl. Bibliothek i München »de sancto Olavo rege, norwegie et dacie martire«, (Catal. No. 1703, b., Fol.), hvilket jeg, efterat vedkommende Afsnit af min Bog var færdigt, ved hans Forekommenhed har havt Anledning til at se. Man vil her bl. A. finde det Lübeckske passionales Legender i latinsk Form.