Nesøen i Asker
Denne vakre Ø ved Slæpenden udenfor Nesgaardene i Asker var engang med alle sine tilliggende Eiendomme et betydeligt Gods.
Vistnok kan dette ikke med Hensyn til Ælde og historisk Interesse maale sig med saadanne Herregaarde som Østeraat og Giske; men Nesøen var dog fra omtrent 1350 Sæde for flere historisk bekjendte Mænd, der sad i Rigets Raad og styrede Landets Skjæbne i vanskelige Tider.
Over Nesøens Eiere og Beboere har afdøde Rigs arkivar Huitfeldt-Kaas meddelt en Oversigt[1]. Denne vil atter kunne suppleres, bl. a. med en Fortegnelse over de vigtigste Eiendomme, som i Rosenkransernes Tid (omtrent 1500–1660) fulgte Nesøens Eiere, da det viser sig, at denne ogsaa for den ældste Tids Vedkommende (før 1500) bringer adskillig Klarhed og Sammenhæng[2] i Spørgsmaalet om Godsets Besiddere.
Den danske Familie Rosenkrans arvede som bekjendt før 1500 en Mængde Jordegods efter nogle af Norges største Slegter.
Herom kan henvises til den Ætlæg, som Professor G. Storm meddelte i sin Udgave af Absalon Pederssøns Skrift »Om Norges Rige«[3], hvoraf det sees, at Otte Rosenkrans, der var gift med Margrete Fleming, Datter af Hr. Bo Fleming og Sigrid af Losneætten, arvede Hr. Alf Haraldssøn Bolt, Hafthorslegten og Giskeætten (Hr. Erling Vidkunnssøn), hvilket alt ogsaa fremgaar af Eiendomsfortegnelsen. Med andre Ord flere af Nesøens Eiendomme maa, som exempelvis Bleke i Asker, have fulgt Nesøen i over 300 Aar.
»med sine tilliggende Ødegaarde: Løkke, Hvitsten, Slæpen, Kjørbo, Øde Hamang, Enger, Kalvø og Borø samt 2 Sagbrug« havde 1625 følgende Eiendomme (ofte Parter), beliggende:
Nes med Øverby.
Brønnø og Langaaren.
Torstad.
Billingstad.
Aastad.
Solstad.
Bruset.
Fjolkin (først under Vøien, senere under Skogum).
Hofstad.
Østre Høn (Høne).
Vestre Do. (Do.).
Sem.
Groset.
Løkenes.
Vettre (Vetteren).
Bleke (nedre).
Arnestad.
Bjerkaas.
Østeren.
Gisle.
Gjellum.
Gui.
Yggset.
Hauger.
2 Rudstad-Gaarde.
Berg.
Brennsrud.
Løken, Hamang, Bjørnegaard, Jong, Gyssestad, Tukerud, Grini, Staver, Thanom (»af Thanomekre, som er østen Gaarden i Thanom«).
Horni, Stovi, Kveise, Skui, Isi, Frogner, Rud øde.
Vøien med Brennøde, Vangøde, Vebæk.
Haug, Ende, Trulsrud og Krakeby, By, Helgerud, Kirkeby, Jonsrud.
Oxhoved (Blommenholm) med Valstad, videre: Løkeberg, Tveter øde, Afløs, Solberg, Skotta, Øverland – samt Skog ved Stabæk.
4 Eiendomme.
adskillige Eiendomme og Eiendomsparter, bl. a.:
Sjaastad med 6 Ødegaarde.
3 Mærengaarde (ca. 1400 Hr. Olaf Haakonssøns[5]).
2 Sørumgaarde.
Gullou.
Høvik med Ødegaarde.
Braker.
Strøm (Strømsgodset).
2 Landfaldgaarde (ovenfor Reinskog).
Stumperud.
Berskog.
Kjøsterud.
Michel Nilssens Bod (Michel Nilssen var Foged paa Huseby i Lier).
Bertel Hellessens Hus.
Robert Sanderssen Glasmester.
Peder Buch.
Trond Thollefssen.
Christen Laugessen (Lagmand i Frederiksstad).
Herrestrøm med Vidernes (Vidnes).
Fallaxø, Solberg etc.
Videre Eiendomme paa Modum, i Sandsvær og Laugedal (Lardal).
Selvik med Underbrug.
Hannevold.
Ek, Bolstad etc.
I Nykirke, Botne, Borre, Vaale (Valle), Ramnes.
Bl. a. Herre-Skjelbred.
Cort Coldevin.
Olaf Trulssen (Stranger).
Jess Madssen.
Bl. a. Skalister.
Eiendomme paa Agdesiden, i V. Moland og i Telemarken.
Bl. a. Vestre Bønsnes.
Horumb (Hurum i Hole).
Eiendomme paa Hadeland, i Land, i Vardal og paa Hedemarken.
Bl. a. Tjerne.
Bl. a. Saastad.
Eiendomme i Eidsvold, i Nannestad, i Ullensaker.
Herre-Kjos.
Og endelig Eiendomme paa Tjørn med Fiske (Aalefiske).
Undertegnet af Rosenkransernes Foged 1625 Bendix Eggertssøn.
Af disse Eiendomme vil jeg først nævne Bleke[6] i Asker, hvoraf Væbner Olaf Helgessøn i 1327 tilskjøder Hr. Erling Vidkunnssøn en større Part, som altsaa derpaa efter foranførte gjennem Hafthorslegten og Hr. Alf Haraldssøn Bolt gaar til Losneætten samt Slegterne Fleming og Rosenkrans. Dernæst Oxhoved[7] (Blommenholm), der i 1365 eies af Hr. Jon Thoraldessøn til Nesøen (Vaaben Fiskehovedet. Da Gyrdssønnerne fra Hval i Lier fører samme Vaaben, men Faderen, Gyrd Haakonssøn paa Hval, nærmest Vildsvinhovedet, tør Hr. Jon tilhøre de ældre Basser, der just hørte hjemme paa disse Kanter (Lier, Eker).
At Hr. Jon var beslegtet med Hr. Alf Haraldssøn Bolt, som forøvrigt boede paa Lekum i Eidsberg, sees af det udstrakte Eiendomsskifte, som disse foretager med hinanden. Da Hr. Jon ikke efterlader Børn (hans Søn Bjørn dør ung), gaar Nesøen ganske naturlig til Udarvinger (Bolt), der vel ogsaa indløser noget. Høn[8] (Høne) i Asker var eiet af ovennævnte Olaf Helgessøns Efterslegt – Hr. Haakon Eivindssøn og dennes Sønner: Hr. Olaf Haakonssøn til Nesøen, † 1458, Bjørn Haakonssøn paa Bleke og dennes Sønner Kannikerne Hr. Sigurd o Hr. Olaf Bjørnssøn, hvis Odel Hæn udtrykkelig kaldes. Hr. Alf Haraldssøn Bolts Datter Gudrun var gift:
1. Erlend Eindridssøn af Losne (foran).
2. Hr. Jon Svalessøn Smør † 1483[9].
At Hr. Jon Smør havde Nesøen, fremgaar ogsaa af Hr. Jons Foged Gunnar Snops Vidnesbyrd om Thanom, og om at han havde tjent Hr. Olaf Haakonssøn i 5 Aar og Hr. Jon Smør i 25 Aar[10].
Nesøens Sammenhæng med Selvik i Sande er oplysende, idet ikke alene Hr. Bo Fleming havde Part i samme, men ogsaa Hr. Olaf Haakonssøns Slegt[11].
I Herrekjos i Jesseim (Hovin) finder man ligeledes Forbindelse med denne sidste, da Sigurd Sæbjørnsson, Eier af nævnte Kjos m. v, er Søn af Væbner i Oslo (ca. 1300) Sæbjørn Helgessøn[12].
Endelig er Nesøens Forbindelse med Tjerne paa Ringsaker til Veiledning – cfr. Samsal og Samsalgodset sammesteds[13].
To parallele Linjer, den ene repræsenteret af Hr. Haakon Eivindssøn og dennes Søn Hr. Olaf Haakonssøn og den anden af Hr. Alf Haraldssøn Bolt og Rosenkrams, havde saaledes Nesøen i her omhandlede Tid, og den førstes Part gaar fra ca. 1460 over paa den anden.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Morgenbladets Extranumer 2den og 9de Juni 1895.
- ↑ Jakob Rosenkrans’s Børns Jordebog 1625 over disses Gods søndenfjelds (i Rigsarkivet).
- ↑ Jordebogen S. 23.
- ↑ Om Nesøen Hovedgaard, Asker Nr. 40, cfr. Rygh, »Norske Gaardnavne«, II S. 156 og Dipl. Norv. II, IV, V og VI. Angaaende Underbrugene cfr. Rygh smst., passim, og nedenfor.
- ↑ Røde Bog.
- ↑ Om Bleke se Dipl. Norv., I 190 (1327) samt Rygh, anf. St., S. 158.
- ↑ Om Oxhoved se Dipl. Norv., IV 447 (1365) samt Rygh, anf. St., S. 131.
- ↑ Om Høn se Dipl. Norv., V og Røde Bog, samt Rygh, anf. St., S. 153 (cfr. Nesøen hos Rygh, anf. St., S. 156 samt Dipl. Norv. II, IV og V). Videre se Munch 2 b (Unionstiden) angaaende Hr. Alf Haraldssøn og Hr. Jon Thoraldessøn, ligesaa Norske Sigiller, Kr.a. 1902. – Hr. Haakon Eivindssøns Vaaben var det kronede Hoved (Smør). Cfr. Hr. Lodin Eivindssøns Vaaben i N. Sigiller (Nr. 832) og Munch 2 b S. 12.
- ↑ Kr.a. Videnskabsselskabs Forhandl. 1892 Nr. 7, S. 34. Storms Udgave af Absalon Pederssøn »Om Norges Rige«, S. 91, Anm. 6.
- ↑ Herredags-Dombøger I, S. 73.
- ↑ Dipl. Norv. III m. v. (se Rygh, Norske Gaardnavne, VI, S. 42), Munch 2 b (Unionstiden), Elieson, Slegten Kamp, S. 6 m. v. (1907).
- ↑ Dipl. Norv., II 47, III 69.
- ↑ Hist. Tidsskr., 4. Række, II, S. 83 ff.