Se også Wikikildens oversettelse til moderne norsk: Barn
Papa, Mama og Tante Nadja er ude. De er til Barnedaabskalas hos den gamle Officer, som altid rider paa den lille graa Hest, og for at Ventetiden ikke skal blive for lang sidder Grischa, Anna, Alexej og Sonja[1] inde i Spisestuen og spiller Lotteri sammen med Kokkepigens Søn Andrej. Egentlig skulde Børnene for længst have været i Seng, men de har besluttet at blive oppe for at faa lidt at vide om Selskabet, naar Forældrene kommer hjem. Paa Bordet flyder der med Nøddeskaller, Æbleskrællinger og afgnavede Kjærnehuse, foran hver af de Spillende ligger der to Lotterikort med trykte Tal og en Bunke firkantede Glasstykker, og henne under Hængelampen staar der en Underkop med fem smaa Kobbermønter. Indsatsen for hver er en Kopek, og den, der snyder, gaar øjeblikkelig ud af Spillet. Børnene er alene; deres ældre Broder, Vasilij, der skal være Student om et Aar, ligger paa Sofaen inde i Dagligstuen, og den gamle Barnepige sidder ude i Køkkenet og holder
Faddersladder med Kokkepigen.
Der spilles med stor Iver, men den ivrigste er dog Grischa. Det er en lille pludskjævet Dreng paa ni Aar med kortklippet Haar og tykke Læber, der minder om en Negers. Han gaar i Skole — i Forberedelsesklassen — og nyder derfor en vis Autoritet hos de andre. Grischa spiller kun for Pengenes Skyld, og hvis disse ikke havde ligget paa Bordet, vilde han for længst være falden i Søvn. Hans brune Øjne følger med Uro de Medspillendes Kort, og Frygten for, at han ikke skal vinde, holder ham i den Grad i Aande, at han ikke kan sidde rolig et Øjeblik. Vinder han, skynder han sig at stryge Pengene til sig og gjemme dem i sin Lomme. Hans Søster Anna, der er to Aar yngre end han og har et Par kloge, spillende Øjne, er lige saa opsat paa at vinde som han, og hun bliver afvexlende rød og bleg, medens hun følger Spillets Gang, men det er ikke Pengene, der interesserer hende, det er hendes Ærgjerrighed, der er sat i Bevægelse. Hendes yngre Søster Sonja, en lille Pige paa sex Aar med krøllet Haar og en Ansigtsfarve saa blomstrende som man kun finder den hos Børn, der strutter af Sundhed, eller hos meget dyre Dukker, spiller udelukkende, fordi det morer hende. Hun sidder hele Tiden med et henrykt Smil, og hun ler og klapper i Hænderne, hver Gang nogen vinder. Alexej, en lille tyk Krabat paa fem Aar, puster, snøfter og kigger med store Øjne paa sine to Kort. Hos ham er det hverken Pengebegjærligheden eller Ærgjerrigheden, der er sat i Bevægelse. Han er simpelt hen glad over at kunne faa Lov til at blive oppe, og dertil kommer, at han i høj Grad nyder alle de Misforstaaelser, som uundgaaelig opstaar, naar Børn spiller Lotteri. De andres Uenighed, hvad enten den ytrer sig i Skjældsord eller i Knubs, er ham en sand Glæde. Han burde for visse Aarsagers Skyld helst have taget sig en lille Udgangsbillet, men han finder det rettest at blive, for at de andre ikke skal stjæle hans Glasstykker eller Kobbermønter. Da han kun kjender Tallene fra 1 til 9 og Tierne indtil Hundrede, har Anna paataget sig at passe hans to Kort foruden sine egne. Den femte Deltager i Spillet, Kokkepigens Søn Andrej, der er mørk i Huden og ser noget svagelig ud, staar fuldstændig ubevægelig og ser paa sine Tal. Han interesserer sig ikke for Spillet, men er fordybet i Betragtninger af aritmetisk Art. Han undrer sig over, at der findes saa mange Tal i Talrækken, og at man kan kjende dem alle fra hverandre.
Grischa og Anna skiftes til at raabe op, og da det i Længden vilde blive lidt kjedeligt med alle de tørre Tal, har de udarbejdet et System, i Følge hvilket hvert Tal efterfølges af et lille Rim, som for Exempel: «Fem! — Den er slem!» — «Atten! — Fy for Katten!» — «Tyve! — For ikke at lyve!»
«Halvtreds! — Den er spids!» raaber Grischa, medens han trækker de nummererede Brikker op af sin Faders høje Hat. «Sytten! — Hold blot Bøtten! — Se ikke paa Nytten!» — «Atten! — Fy for Katten!» Anna ser, at Andrej glemmer at dække «Atten», og triumferer, fordi hendes egen Udsigt til at vinde derved stiger betydeligt.
«Ni og tyve! — For ikke at lyve!» vedbliver Grischa. « Fjorten! — Af med Skjorten!»
«En Kakerlak! En Kakerlak!» skriger Sonja og peger paa en sort Bille, der løber hen over Bordet. «Tag den! Tag den!»
«Lad være at mase den!» siger Alexej med dyb Bas. «Det kan jo være, at den har Børn!»
Sonja følger Kakerlaken med Øjnene og tænker paa dens Børn, der sikkert er lige saa vimse og vævre som Moderen, men langt finere og kjønnere end den.
«Tre og fyrre! — Ingen maa spørge!» raaber Grischa, der lider ved Tanken om, at Anna allerede har to Kækker besat. «Nummer én! — Stankelben!» — «Nummer syv! — Hjærtetyv!»
«Det er mig! — Jeg har vundet!» skriger Sonja, som ler og ser sig om med straalende Øjne, og samtidig forlænges alle de Medspillendes Ansigter.
«Det maa undersøges!» siger Grischa og ser misundeligt hen paa Sonja, og som sædvanlig gaar hans Forslag øjeblikkelig igjennem. Alle de opraabte Numre gjennemgaas omhyggeligt, og det viser sig da til almindelig Sorg, at Sonja ikke har snydt. Derefter begynder det næste Spil.
«Og véd du, hvad jeg saa’ i Gaar!» hvisker Anna til sin Søster. «Filip krængede begge Øjenlaagene, og da han vendte det røde ud, lignede han en rigtig Djævel. »
«Ja, jeg saa’ det ogsaa, det var væmmeligt,» siger Grischa. «Nummer otte! — Gamle Rotte!» — Men der er en af mine Kammerater i Skolen, som kan bevæge Ørene. — «Fem og tyve! — For ikke at lyve!»
«Ja, det kan jeg med!» siger Andrej efter at have betænkt sig lidt.
«Naa ja, saa vis det da!»
Andrej gjør de mærkeligste Grimasser, spærrer Øjnene op og vrider med Munden, men Ørene bevæger sig ikke, og der opstaar saa en almindelig Latter.
«Han er rigtig ækel, denne Filip!» siger Sonja med et Suk. «I Gaar kom han ind til os i Børneværelset — og jeg var i bar Særk. — Nej, hvor jeg skammede mig I»
«Hurra! Vundet!» raaber Grischa pludselig og snapper alle Pengene i Underkoppen. — «Værs’go! I maa gjærne undersøge det!»
«Ja, saa kan jeg ikke spille med mere!» hvisker Kokkepigens Søn, der med ét bliver ganske bleg.
«Hvorfor ikke?»
«Fordi... fordi jeg ikke har flere Penge.»
«Ja, uden Penge kan du ikke spille med!» erklærer Grischa.
Andrej roder for Sikkerheds Skyld endnu en Gang i sin Lomme, men da han kun finder nogle Brødkrummer og en forbidt Blyant, begynder det at trække op til Graad i hans Ansigt.
«Jeg sætter ind for dig!» siger Sonja, som ikke kan udholde hans fortvivlede Blik. «Men jeg vil have min Kopek igjen, at du véd det!»
Pengene bliver indbetalt i Kassen, og Spillet fortsættes.
«Jeg synes, jeg hører en Kirkeklokke ringe!» hvisker Anna og gjør store Øjne, og alle ser da forfærdede hen mod det mørke Vindue, i hvilket Lampelyset afspejler sig.
«Aa, det er Indbildning!» erklærer Grischa, der paatager sig en tapper Mine.
«Ja, da ringer de dog hver Nat fra Klokketaarnet ude paa Kirkegaarden!» oplyser Andrej.
«Og hvorfor det?»
«For at holde Røverne borte. De bliver bange, naar de hører Klokken.»
«Men hvad vil Røverne da paa Kirkegaarden?» spørger Sonja.
«De vil plyndre Ligene og myrde Nattevagten.»
Der hengaar et helt Minut i Tavshed. Alle ser paa hverandre med ængstelige Ansigter, og derpaa fortsættes Spillet. Denne Gang vinder Andrej.
«Han har snydt!» siger Alexej med dyb Bas, og han gjentager denne Beskyldning, som er fuldstændig greben ud af Luften.»
«Det er Løgn! Jeg har ikke snydt!» raaber Andrej og giver Alexej en Ørefigen. Denne springer op paa en Stol, lægger sit ene Knæ paa Bordet og betaler Fornærmelsen med samme Mønt. Derefter følger en gjensidig Udvexling af Kindheste, og det hele ender med Hyl. Sonja, der føler sig dybt greben af denne bevægede Scene, giver sig ogsaa til at græde, og hele Spisestuen gjenlyder nu af Hyl og Brøl. Men fem Minutter efter gaar Spillet igjen sin sædvanlige Gang, og Børnene passiarer og ler nok saa fornøjeligt sammen. Ansigterne er forgrædte, men Humøret er udmærket, og Alexej, der har hidført Ufreden, er endogsaa glad over sin Bedrift.
Vasilij, som er bleven forstyrret i sine Betragtninger, træder ind i Spisestuen med et strængt og fortrædeligt Ansigt.
«Det er oprørende!» hvisker han, medens han ser paa Grischa, der rasler med Kobbermønterne i sin Lomme. «Hvor kan man dog give Børn Penge? Og hvor kan man tillade dem at spille Hasard? Jo, det er en rar Opdragelse — en nydelig Pædagogik! Nej, det er oprørende!» Men efter at han har set lidt paa Spillet, begynder det at interessere ham, og han faar saa selv Lyst til at prøve sin Lykke.
«Vent lidt! Lad mig spille med!» siger han.
«Ja, sæt en Kopek ind!» raaber Grischa
«Javel!» svarer han og leder i sin Lomme. «Ja, en Kopek har jeg ikke, men her er en Rubel. — Lad mig sætte den ind!»
«Nej! Nej! Det gjælder ikke! Det maa du ikke!» lyder det fra alle Sider.
«Aa, I Fæhoveder, I maa da vide, at en Rubel er mere værd end en Kopek. — Og den, der vinder, kan jo give tilbage paa den.»
«Nej! Vist ej! Gaa din Vej!»
Vasilij trækker paa Skulderen og gaar ud i Køkkenet for at laane Smaapenge hos Kokkepigen, men det viser sig, at hendes Kasse er tom.
«Herregud! Hvorfor vil du ikke bytte den for mig?» siger han til Grischa efter at være vendt tilbage fra sin mislykkede Expedition. «Du skal faa Byttepenge! Vil du virkelig ikke? Jeg forærer dig Rubelen, hvis du vil give mig ti Kopek!»
«Nej, jeg vil ikke!» svarer Grischa og skjæver mistænksomt hen til Broderen, medens han samtidig putter sin Haand ned i Lommen for at værge sin Skat.
Vasilij bliver saa vred, at han begynder at skjælde ud, men paa dette Tidspunkt træder Sonja hjælpende til og laaner ham en Kopek. Han sætter sig ned, faar to Kort som de andre, og derpaa begynder Anna at raabe op.
«Jeg har tabt en Kopek paa Gulvet!» melder Grischa pludselig med bevæget Røst. — «Vent lidt!»
Hængelampen bliver løftet ud af sin Beholder, og alle kryber saa ind under Bordet for at finde Kopeken. Hænderne forvilder sig i Spytteklatter og i Nøddeskaller, og der vanker baade Dunk og Spark, men Kopeken findes ikke. Man leder paa ny, men nu bliver Vasilij saa utaalmodig, at han river Lampen ud af Grischas Haand. Grischa vedbliver at lede i Mørket, og endelig findes Kopeken. Alle sætter sig paa Plads, og man skal lige til at begynde Spillet, da Alexej melder, at Sonja er falden i Søvn.
Sonja, der hviler sit krøllede Hoved paa begge Hænder, sover trygt og roligt, og dog har Ole Lukøje først indfundet sig for et Øjeblik siden, medens de andre laa og ledte efter Kopeken.
«Kom! Lad os lægge hende paa Mamas Seng!» foreslaar Anna og fører sin lille sovende Søster ud af Spisestuen. «Kom med, alle sammen!»
Hele Toget drager ind i Sovekammeret, og fem Minutter efter frembyder Mamas Seng et mærkeligt Skue. Sonja ligger og sover, og ved Siden af hende snorker Alexej. Grischa og Anna slumrer blidt noget længere nede i Sengen med de to Søskendes Ben som Hovedpude. Kokkepigens Søn Andrej har lagt sig paa Gulvet og snorker om Kap med Alexej. Rundt omkring, baade paa Sengetæppet og neden for dette, blinker der røde Kobbermønter, men for Øjeblikket har de ingen Tiltrækningskraft. Naa, Godnat, alle sammen! — Og sov godt!
- ↑ Grischa, Diminutiv af Gregor, Sonja af Sofie. OA.