Mandal og Landskrone

Ludvig Daae

Mandal og Landskrone

Historisk Tidsskrift, tredie Række, femte Bind, 1899 (s. 427-429).

Fra Erik af Pommern hidrører, som bekjendt, Landskrones Anlæg eller Opkomst, og man vil endog hos en samtidig Geograph finde denne Stad benævnt Erikstad^[1]. Allerede Erik har vistnok skjænket den nye By det mærkelige norske Privilegium, nemlig Ret til at drive Handel ved Mandalselvens Munding, hvorved her fremstod en liden bymæssig Bebyggelse, der i lange Tider kaldtes „de danske Boder i Mandal“^[2]. Det var i det mindre et Forhold, der minder noget om Rostockernes Rettigheder i Oslo og Tønsberg, kun med den Forskjel, at disse trængte sigt ind i ældre Byer og holdt disses Borgere nede, medens Landskrone-Borgerne fik et Slags Filial paa et Sted, hvor før ingen By havde været. De have naturligviis, ligesom Hanseaterne, drevet sin Handel ved Kjøbsvende og Fuldmægtige. Det er vist ikke tvivlsomt, at det var Mandalselvens ypperlige Laxefiskeri, som fremkaldte dette Etablissement.

Man seer, at Privilegiet fremdeles bestod endnu i det syttende Aarhundrede. Peder Claussøn omtaler det i sin Norges Beskrivelse^[3], og man seer heraf, at Landskrone-Folket aarlig indfandt sig for at kjøbe saltet Lax, hvilken de bragte til Lybek. Hvorimod de forsynede Egnen med de Varer, som den tiltrængte. Skaanes Historieskriver, Cronholm, oplyser, at det af Kongen begunstigede Christiansands Anlæg (1641) voldte Tab for Landskrone. Da den skaanske By i Krigen 1643–1645 havde lidt store Tab, klagedes der ogsaa over Christiansand, som i Mandal efter Rettergang og Dom havde tilegnet sig flere Landskroneborgeres Gods, og i en Forestilling til Kongen udtaltes, at Haabet om bedre Dage beroede paa skibsfarten og den norske Handel^[4]. Landskrones Privilegier ere naturligviis helt ophørte med Skaanes Afstaaelse til Sverige 1658. Endnu ned i det attende Aarhundrede seer man, at Navnet „Mandals Boder“ vedblev at bruges om det ved Landskronefiskeriet i sin Tid fremkaldte Handelssted.

Naturligviis maatte det indtræffe, at Andre forsøgte at drive Handel i Mandal og derved kom i Conflicter med Landskrones Borgere. I 1553 seer man, at Tydskere forsøgte at indtrænge sig i Mandal, men i 1569 finde vi en Morten Baad, over hvem der fra Landskrone førtes heftige Klager, fordi han, der havde nedsat sig i Mandal, drev Handel, Kjøbmandskab og Fiskeri der. Der udgik derfor Kongebrev til Lensherren, Erik Brockenhuus, om at forsvare Landskrones Borgerskab i dets Ret^[5]. Men Morten har ikke ladet sig fordrive, og vi finde ham fremdeles 1578 bosat i Mandal^[6], og i 1584 gjentages Klagen over ham fra Landskrone, og ny Henvendelse skeer fra Regjeringen til Henrik Brockenhuus^[7].

Tilfældigviis er for en Tid siden fremdraget nogle samtidige Optegnelser af en fynsk Præst, Christiern Brun, der under Aaret 1584 meddeler følgende Oplysninger om Laxehandelen fra Norge, hvorved tydelig sees, at der nærmest sigtes til Mandal:

„Nota. Der gaar 28 Bismer Pund Lax udi Norrig udi en hiel Tønde, naar man salter den der, og fordi at vor Bismer Pund her i Danmark er noget større, da er det vel

tilsammen regnet efter vor Bismerpund, vi have her i Danmark, 24 Pund, som gaar i en Tønde.

„Item af disse norske Bismerpund kan man faa fem Pund for en Daler, thi de Norske sælger saadan Fisk i Pundetal.

„Morten Baad i Norge, som er Skipper, der seiler aarligen i Tydskland og andensteds med norsk Gods, han førte et Aar henved 14 Læster saltet Lax af Norrig og i Tydskland og fik for hver Tønde 14 gamle Daler.

„Naar de Norske nu sælger Spegelax, da sælge de dem efter slig Vilkaar, som nu sagt er“^[8].

Som det vil sees, har samme Morten Raads Forretninger ikke været saa ganske ubetydelige.

L. Daae.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. G. Storm, Om Claudius Clavus, i Ymer 1891. S. 27.
2. Christian III fornyede 1535 dette Privilegium for Landskrone paa Kjøbmandskab og Fiskeri udi Mandal, som de af gammel Tid nydt og brugt have. Danske Cancelliregistranter for 1535–1550, udg. af Erslev og Mollerup. S. 9.
3. Peder Cl. Friis’s Samlede Skrifter, udg. af G. Storm. S. 308, 448.
4. Abr. Cronholm, Skånes Politiska Historia, I. S. 529.
5. Norske Registr. I. S. 616.
6. Norske Herredags-Dombøger 1 R. I. S. 18 fgg. (En Sag angaaende hans Kone Marine, der var beskyldt for utilladeligt Forhold til hans Tjener).
7. Norske Registr. II. S. 565.
8. Efter et Haandskrift i Upsala Bibliothek mytisk af H. F. Rørdam i Samlinger til Fyns Historie og Topographi. VII. S. 277–278.