Generalmajor Georg Reichwein

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Georg (Jørgen) Reichwein fødtes 1593 i Marburg i Hessen, hvor Faderen angives at have været Skrædder. Naar det i hans Gravskrift hedder, at han var født i Cassel, behøver deri ikke at ligge.nogen Modsigelse, da Marburg ligger i Distriktet Cassel[1]. Han har aabenbart været Student og bestemt for den lærde Stand, da han senere viser sig at forstaa baade Latin og Græsk, foruden Fransk og Italiensk. Som hans Lærer nævnes den Marburgske Professor Mag. Rudolph Goclenius, men om hermed menes Faderen (1547–1628) eller Sønnen af samme Navn (1572–1621) kan være uvist. Han siges en Tid at have været en ivrig Calvinist, og dette kan muligens have foranlediget ham til at forlade Studeringerne under den trediveaarige Religionskrig og gaa i Krigstjeneste paa protestantisk Side. Om hans tidligste Aar paa denne Bane vides for Tiden intet, da den Ligprædiken, som holdtes over ham i Bergen, og hvorfra Conrector Edvard Edvardsen i sin Bergens Beskrivelse vistnok har hentet ovennævnte Efterretninger, ikke er bevaret[2]. Af en Tegning, som G. R. selv har indført i Sognepresten til Nes paa Romerige Paul Thranes Album (Store kgl. Bibl. i Kbhvn., Thottske Saml. No. 1848 in 4to), tør man muligens slutte, at han har været tilstede ved Stralsunds Beleiring om Vaaren 1628. Tegningen har til Overskrift: „Abriss der vohrnehmen Handelstatt vnnd Seehafens Stralsundt wie dieselbe von Jhrer Röm: Kay: May: Feldmarschalck Hans George von Arnheim den 12. May Anno 1628 belagertt wordenn auch vnderschiedlieche Stürm gethan, und viell Volck verlohren.“ Under Billedet er anbragt en Forklaring til de paa samme anbragte Bogstaver A–P; blandt disse betegnes K. (en Del Skibe) som Obrist Hulckis Succurs, 1800 Man, og O. som Christen Spars Volck[3].

I alle Fald tør det vel antages, at Georg Reichwein er kommen til Danmark med oberst Henrik Holck, der, efter at være fangen ved Bernstein 1627, i det følgende Aar vendte hjem og i Mai 1628 med en Del Skibe sendtes til Undsætning for Stralsund, der beleiredes af de keiserlige Tropper. Hvis G. R. har deltaget i dette Tog, maa han formentlig snart være vendt tilbage, hvilket Holck bestemt vides at have gjort, og det tør i saa Fald være paa dennes Anbefaling, at G. R. 24. Mai s. A., maaske endog før Tilbagekomsten fra Stralsund, tilligemed flere ansattes som Capitain ved Landfolket (Oplandske Regiment) i Norge, hvor just i dette Aar en staaende Hær var bleven oprettet. Han skulde engang om Maaneden mønstre, exercere og afrette Folkene til Krigsbrug med deres Geværer ret at bruge m. m. Gagen, 200 Rdlr., skulde regnes fra 29. Mai 1628[4].

G. R. har ligeoverfor den omtalte Tegning af Stralsunds Beleiring i Hr. Paul Thranes Album anbragt en Mængde Citater i forskjellige Sprog, der godtgjøre hans Kundskaber paa dette Feldt. De have alle paa nogen Maade Hensyn til ham selv og ere, med Opløsning af Abbreviaturerne, saalydende:

Jesus.

Ανέχω καὶ απέχω

Corn: Tacit. hist. lib: 2.

Vespasianus acer militiæ anteire agmen, locum castris capere, noctu diuque consilio, ac si res posceret, manu hostibus obniti, oibo fortuito, veste habituque vix à gregario milite discrepans, prorsus, si avaritia abesset, antiquis ducibus par.

Jdem de moribus Germanorum[5]

Reges ex nobilitate, duces ex virtute sumunt

jbidem[6]

Cattorum quondam populus & seditione domestica in eas sedes transgressus in quibus pars Romani imperii fierent, manet honos & antique societatis insigne, nam nec tributis contenuntur, neo publicanus atterit: exemti oneribus & collationibus in usum præliorum sepositi velut tela atque arma bellis reservantur.

Cavalliero di Metzo

Deue il capitano esser vigilante, sobrio, continente, modesto nel vestire de curioso d’hauer buone arme essendo questa curiosità di[7] grand’ honore.

La guerre est juste quj est necessaire et les armes raisonables quand on ne peut auoir esperance d’ailleurs.

Die Götter haben des Æmilij gebett erhörett weill er den Sieg von Jhnen begehret vndt Sie streittendt vndt die waffen jn der faust haltendt vmb helff ahnrieff.

Hæc, reverendo ac doctissimo domino Paulo Thranio, Eeclesiæ Nessensis pastori, ac præposito Ecclesiarum Superioris Romrigiæ, ao Soleuriæ fidelissimo, amico ac fautori suo semper colendo in amicitiæ symbolum ponebam Anno 1629 solo 1. grad. ♉︎ ingrediente[8]

Dero Kon. May. zu Denmarck v. Norwegen bestalter Capitain vber Heydmarcken Osterthall Sollor v. Ober-Rommerig

George Reichwein Catto Cassiliensis.

Foreløbig var han altsaa ansat i Agershus Len, hvor hans Compagni laa langs de Svenske Grændser i Solør, Østerdalen og paa Øvre Romerige, og paa sine hyppige Jagttoure blev han vel kjendt i disse Grændsetrakter, hvor han senere kom til at færdes i Krigen. I denne Tid har han da gjort Bekjendtskab med Hr. Paul Thrane, der i Aarhundredets Begyndelse havde reist meget i Tydskland og andre fremmede Lande, og i April 1629 skrev og tegnede nu Georg Reichwein de ovenomtalte Ting i hans Stambog. Ikke længe efter er han „aftakket“ og kvitterer 24de Juli 1629 paa Akershus for sin Gage for 1 Aar og 2 Maaneder[9] og blev derpaa forflyttet til Bergen for at bringe den nye militaire Ordning istand i Byen og Lenet samt paa slottet[10]. Her har han klarlig vundet Anerkjendelse hos Lensmanden, Kantsler Jens Bjelke, thi i Brev af 19. Mai 1636 underretter Kongen denne om, at han efter hans Begjæring har forordnet „os elskelige“ Jørgen R. at være Vagtmester paa Bergenhus og at have god Indseende med alting, at ligge i Slotsloven i Lensmandens Fraværelse samt at exercere og afrette Bønderknegtene i Lenet, saa de kunde bruge deres Gevær, om noget paakom[11]. Fra dette Aar findes endnu bevaret en høist interessant Gjenstand, der har tilhørt R., nemlig en stor Rytterpistol med Revolvermechanisme, der i Aaret 1834 blev indkjøbt for Universitetets Oldsamling fra Kjøbmand Thales Schou i Christiania. Den har No. 656 i Samlingen og beskrives i Professor R. Keysers Katalog saaledes: „En Pistol af gammeldags kunstig Indretning og af særdeles smukt Arbeide; Længde i det Hele omtr. 23 Tommer; Piben 11½ T.; ovenfor denne en Jerncylinder, 2½ T. lang og næsten 3 T. i Gjennemsnit med 8 Huller, bestemte til deri at lægge ligesaa mange Ladninger; ved Cylinderens øvre Ende er paa Ydersiden ligesaa mange Fænghuller anbragte, hvert dækket med en staalknappet Messingplade, der efter Behag kan skydes over eller bort fra Hullet; Cylinderen er indrettet til at dreies rundt, saaledes at dens Huller, det ene efter det andet, kan føres ligefor Piben og komme til at danne Et med den, paa hvilken Maade 8 Skud har kunnet gjøres med Pistolen strax efter hinanden. Skjæftet er vel 8½ T. langt; yderst en kugleformet Knap, i hvis øverste Ende en cirkelrund Sølvplade er paanaglet med indridset: Georg Reichwein 1636. Skjæftet og det øvrige Træverk er rigt og smukt indlagt med Elfenben og Perlemor. Laasen er i Ustand; ligeledes har Træverket paa sine Steder lidt noget. Ladstokken er borte.“ Hertil kan endnu føies, at Pistolen har Flintelaas, og at der over Navnet sees en Vindrueklase, sigtende til R.s Vaabenmærke. Den er afbildet i Øverlands Norges Historie IV S. 980 og i W. Coucheron Aamots „Det norske Folk paa Land og Sjø“, S. 95.

12. Decbr. 1637 tilkjendegiver Kongen Jens Bjelke, at „os elskelige“ Jørgen R., der for nogen Tid siden er beskikket at være Major paa Bergenhus, skal, som da bestemt, fremdeles have sin meste Pension (300 Rdlr.) af Kroermændenes Afgifter i Bergen, skjønt disse have besværet sig derover[12]. – Af en Reguleringsforretning, dateret Buntebol 28. Novbr. 1638, sees, at det Hus med Vaaninger og Tilbehør, som beboedes af „erlig og mandhaftig“ Major Jørgen R., blev Bergenhus Slots Eiendom efter den Forpligtelse, som 3 Bergenske Borgere udstedte angaaende sine Grunde i Buntebol; Contracten fik kgl. Confirmation den 25. Mai 1639. Samme Dag tilkjendegiver Kongen i et Brev til Jens Bjelke sit Bifald til Majorens overslag paa noget Landfolk at bruge til Byens og Lenets Defension[13].

Efter at Jens Bjelke 21. Marts 1641 havde modtaget Kongens Befaling, dat. Koldinghus 21. Decbr. 1640, om at anordne en dygtig Person til Oberstlieutenant over et Regiment Knegte i Bergenhus Len, forordner han dertil 3. April 1641 Majoren paa Bergenhus, „erlig, velforsøgt og mandhaftig Mand“ Jørgen Reichwein, der skal commandere dem og ved sine Underbefelhebere afrette dem i deres Gevær og Krigs-Exercitier og til Defension og Offension instituere. Sit Tractamente, 600 Rdlr., skal han oppebære af Commissarie-Tolden. Dette stadfæstedes af Kongen 20. Octbr. 1641. Hans Compagnidistrikt var 1641–43 i Søndhords Fogderi med Halsnø og Lysekloster. De nævnte Data stemme ikke med det i Norske Mag. II S. 328 aftrykte Document, hvorefter Borgermestere og Raad i Bergen 11. Februar 1641 i Henhold til et Brev fra Oberstlieutenanten i Lenet G. Reichwein, dat. Schierhavn (i Evindvik?) 8. Februar, beskikke Raadmand Ove Jensen til Commissarius i Byen for at drage omsorg for alt, hvad der tiltrænges gjort til Sikring af Byen mod fiendtligt overfald. Formentlig er Maaned eller Aar feilskrevet; i Novbr. 1641 laa R. i Slotsloven paa Bergenhus i Henrik Thotts Fravær[14].

Ved Kongebrev, dateret Kjøbenhavn 12. Marts 1642, fik Jørgen R. og Lagmanden Jacob Hansen Befaling at levere Henrik Thott Bergenhus Slot, naar Jens Bjelke overleverer Slottet[15]. I 1644 forestod han Slotsloven paa Bergenhus i nævnte Lensherre, Henrik Thotts, Fraværelse, og i denne Tid falder formentlig Afslutningen af den Contract mellem R. og Diderik Busch om at levere 100 Tylvter Bolverks-Tømmer for 300 Rd., som omtales 1654, da Betalingen skulde erlægges[16].

Da den Svenske Feide („Hannibalsfeiden“) udbrød i Aaret 1643, blev G. R. kaldt til Christiania, da Statholder Hannibal Sehested fik Kundskab om, at han var vel kjendt paa Grændserne siden den Tid, han i 1628 med sit Compagni havde ligget paa disse Kanter. Han begav sig i Hast afsted og var allerede i Februar 1644 i Christiania, hvorfra han strax skikkedes til Midtskog Leir for „at commandere Magnors, Øst- og Vestmarkens Skandser samt at gjøre Fienden saa megen Afbræk og Anfald, som han kunde, hvilket han ogsaa med største Flid efterkom og derudover mangen ond Nat og besværlig Time havde med det Agershusiske Regimente“. Oberst Henrik Bjelke, der kjendte R., fik ham strax til sin Oberstlieutenant og begjærede, at han vilde hverve nogle Soldater, hvilket han ogsaa strax gjorde uden Capitulation og Betaling, da han „havde (Gud ske Lov) selv Middel at forskyde“; han skrev til Bergen og lod der hverve Folk, som kom til Christiania med hans Sønner og andre Underofficierer. Han lod ogsaa hverve i Stavanger, Flekkerøen, Skien, Tønsberg, Bragernes, Moss, Halden og Christiania, hvorsomhelst der var Folk at bekomme, saa hans Compagni i Marts var over halvt og i Juli complet, da han fik sit Udlæg (160 Rd.) erstattet uden at begjære noget yderligere derfor af Obersten. Folkene laa nu i Christiania under hans forrige Lieutenant Frederik Pedersen, medens han selv stadig var paa Grændserne, undtagen naar der var Frygt for, at der skulde komme Skibe til Christiania, da han indfandt sig med 4 à 500 Mand. Hans „Tractament og Gage“ begyndte i Marts 1644[17].

Der er bevaret et Par Ordres fra dette Tidspunkt fra Statholder Hannibal Sehested; den første af disse er antagelig af 25. Marts 1644 og paalægger Krigscommissarius Nils Lange at beskedige Oberstlieutenanterne Cress og „Reichewiin“ med ham at overveie og erklære sig, hvorledes man bedst kan anstille Marschen til Magnede (ɔ: Magnor) Bro og videre ind i Sverige, enten med „Streif“ til Carlstad eller at ruinere det Bergverk, som ligger henimod Tolvmileskoven, eller marschere langs den Svenske Grændse gjennem Marker og forbi Vennern at komme til „vores Corpus“, som skal gaa „herfra“ (ɔ: Agershus) til Vigen gjennem Smaalenene, medens det andet sker „deroppe“. Der ønskes Specification over Marschordenen og Styrken, Artilleri og Munition, Proviant etc. for 3 Maaneder til 6000 Mand at logere i Vigen og ved Bahus samt Fourage til 1000 Heste etc.[18].

Den anden Ordre, der er dateret Agershus 29. Marts 1644, paalægger oberstlieutenant „Reichewiin“ strax imorgen tidlig at begive sig herifra (ɔ: Agershus) op til Edskov, hvor det Agershusiske Regiment ligger, og der mønstre alt det Folk, som af de udskrevne Knegte enten i Skandsen eller der omkring er liggende, og tage rigtig Rulle paa, hvormange der ere, og fra hvad Steder, og under hvad Officierer; samt tage skriftlig Underretning af Capitainen der, hvormange af hans Compagni ere blevne liggende ved Passene paa Tolvmileskoven. Han skal derhos lade vide, om Regimentet er complet, og om de Knegte, som senest „mutineret“ (ɔ: gjorde Mytteri), ere komne tilbage, og alt flittig erfare og forhøre; udi lige Maade recognoscere Skandsens Beskaffenhed og Passene ved Grændserne over Magnor Bro, og hvad Kundskab han videre kan faa om den Svenske Styrke og Armatur samt Passagen til Carlstad, om nogen Armee er samlet nogensteds, og om Grændserne ere saaledes beskafne, at nogen Transport kan ske og noget realiter mod „dette Sted“ (Agershus) tenteres med Artilleri etc. til Angreb paa Fæstningen. Han skal søge at erfare, om der klages af Knegtene paa noget, om der er Forraad paa Proviant, hvormange Folk der maa efterlades til Passenes Forsikring, naar „vi“ med vores andre Folk ville marschere ned til Vigen, og om han mener, noget frugtbarligen kan foretages til et Indfald i Sverige, at han da vil det iligen avisere og give speciel Anvisning. – Det Tønsbergske Regiment skal marschere „herifra“ (Agershus) til Smaalenene og fordeles paa Moss og Frederikstad med det Stavanger Folk, som allerede er befalet der at indkvarteres. Det Compagni, som ligger paa Halden og hører til Bahusiske Regiment, skal marschere ned i Vigen og en Del lægges i Oddevald og Roderne ved Bahus efter Statholderens ordre til Kantsler (ɔ: Jens Bjelke). Om R. ved gode Kundskaber (ɔ: Speidere) kan selv udrette noget frugtbarligt, skal han „tage sin Tid og forsøge sin Lykke“[19].

Det er efter dette tydeligt, at han har deltaget i Affairerne ved Gammel-Lødøse, Vennersborg og flere Steder[20], og selv beretter han (ligesom ogsaa Jørgen Bjelke[21]), at han 19. Novbr. 1644 indtog Morast Skandse, hvorved Hovedpassagen til Sverige søndenfjelds blev aabnet. Han blev nu med sit Folk liggende der, og statholderen sendte ogsaa Livregimentet til Midtskov Skandse til hans nærmere Succours, indtil den øvrige Armee kunde samles, som skeede i December. Derpaa rykkedes der ind i Vermeland, hvor der Lille Juleaften forefaldt „en skarp Rencontre paa Isen paa Byer Sø“, hvor navnlig Fyrrørerne faa det Skudsmaal, at de holdt sig saa vel, som om de havde været øvede i 10 Aar. Der var et betydeligt Mandefald paa begge Sider, og navnlig led Oberstlieutenant Judelsbachs Folk, men Fienden trængtes dog ud af sin Stilling, og Nordmændene indtoge hans Kvarter. Livregimentet under R. og Oberstlieutenant Creetz med en Esqvadron Ryttere efterlodes i Eda Sogn, og Vinteren udover holdtes det nu gaaende med Skermydsler med Fienden næsten daglig, hvad enten man marscherede eller laa stille, saa at mange paa begge Sider „bed i Sneen og krøb under Isen“[22].

4. Januar 1645 omtaler Statholderen, at Oberstlieutenant R. med 200 Fyrrør og 300 Snaphaner laa hos ham i Hovedkvarteret (Sillerød Prestegaard i Bahus Len) „vel fortificeret og med en flydendes Elv næst hos“, ligesom han 8. Janr. siges at ligge med 2 Compagnier Fyrrør og 2 Compagnier Snaphaner ved Prestegaarden, som baade af Naturen og ellers med Bulverk og 10 Feldtstykker er saaledes forvaret med en aaben Elv omkring, som sjelden fryser førend efter Kyndelmesse, at han der ligger sikker, og haver Commissarium Preben v. Ahnen hos sig at tractere med Bønderne, som sig givet under, om Contributionen etc.[23].

27. Januar 1645 giver Statholderen Befaling til oberst Henrik Bjelke, om at R. med Livregimentet og de 3 Compagnier Fyrrør, Cress med Statholderens Ryttere og Judelsbach med hans Officierer og Artilleriet og Munitionet (Ammunitionen), som bliver tilovers, skulle marschere til Halden der at refraichere og recruteres, indtil man nærmere ser Fiendens Intention, til at være færdig til at møde hannem paa begge Veie, Syder eller Nord, og fornemlig at forsikre Norge. – 29. Januar befaler Statholderen Oberstlieutenanterne Cress og Reichwein at forblive liggende paa Dal i Rølands Sogn og omliggende for at indfordre Contributionen, hvorved Almuen ikke paa nogen Maade maa molesteres o. s. v. De skulle derhos søge at hindre Fiendens Tilbagegang, om han nu allerede er i Vigen, og forøvrigt secundere oberst Bjelke, om fornødiges. – 2. Februar udgaar Underretning til R. fra Statholder Hannibal Sehested om alle trufne Dispositioner. Cress og Reichwein skulle afbrænde Nyssemark, Torskog og omliggende Sogne, om det som Exempel nødvendiggjøres, hvorhos de skulle secundere Livregimentet og Agershusiske Regiment[24]. – 6. Febr. 1645 hedder det, at et Bud, som skulde have været hos R. med Brev og Medicamenter, var nu fundet hos Capitain Galt og strax afsendt. Naar den Dag er forbi, da Almuen paa Dal skulde have mødt paa Halden, skulle Cress og Reichwein komme til Sehested ved Øyer 8. eller 10. Febr., medtagende Prester og de bedste Bønder; en Del af Ordren er skreven paa Latin. Naar C. og R. komme til Leiren, skal oberst Bjelke angribe Vennersborg Skandse, hvortil en Mortier m. m. skal blive sendt fra Bahus. Angrebet blev uden Virkning, og da Cress gjorde forskjellige Vanskeligheder og „Allarm“, befalede oberst Bjelke dem at marschere til Hovedkvarteret i Bahus Len, hvilket derpaa skede. 14. Febr. skriver Hannibal Sehested, at han har hørt om deres Ankomst, og at der har været „Allarm“ samt Vagt og Kundskab fra Fienden[25]. – Efter at være kommen tilbage fra Sverige laa Reichwein i Marts og April ved Halden, hvorfra dog adskillige Indfald bleve gjorte i Sverige.

12. Juni 1645 paalægger Statholderen Oberstlieutenant Reichwein at befale Oberstlieutn. Judelsbach og de Officierer, der have Kjendskab til Morastskandsens Overgivelse, strax at indfinde sig og imidlertid selv commandere Judelsbachs Folk. – 14. Juni siger Statholderen, at han i Forening med Jens Bjelke og Reichwein er beskjæftiget med at træffe Foranstaltninger med Hensyn til Grændserne, og sidst i Juni førte R. sit Regiment, som han havde completeret i Christiania ved Hverving, til Bahus og afleverede samme, hvorefter han selv igjen blev liggende paa Halden og dannede nu et nyt Regiment, som kaldtes det Nordlandske og bestod af udskrevne fra Bergenhus og Stavanger Lene samt Agdesiden og forstærkedes med Folk fra Livregimentet og fra Danmark. R. havde endnu 1651 i denne Anledning 758 Rdl. tilgode. – I Slutningen af Juni 1645 paalagde Statholderen Oberst R. at udvælge dem af Gunde Langes tidligere Officierer, der skulde beholdes. – I. Juli 1645 skriver Statholderen fra Agershus: „Reichwein er Obrister og marscherer nu op med Folkene, Officierer og et Antal ungt Folk til Grændserne“; Oberste H. Bjelke maatte nemlig ofte være fraværende paa Bahus[26]. – 4. Juli forespørger George R. sig fra Christiania om Completeringen af sit Regiment (ɔ: Nordlandske), og hvor de Folk skulle ligge, som ikke tiltrænges ved Grændserne, og samme Dag svarer Statholderen fra Agershus, at nogle hundrede Bergens, Stavangers og Nordlands Knegte skulle sendes tilvands til Svinesund; Halvparten af hans Folk og af Almuen skal ligge ved Morast og Halvparten ved Halden (Bergstigen), han selv og nogle Capitainer paa det ene Sted, Oberstlieutenanten og Majoren paa det andet, og begge Passer skulle nøiagtig tages vare. – 6. Juli skriver Statholderen, at R. har faaet 1500 Rdl. udbetalte paa Livregimentet, hvorpaa han er sendt til Halden for at takke af og sende de sunde Knegte til Bahus. Han har faaet 300 Bergens Knegte, 500 Bønderkarle af Agershus Len og 300 Stavangerknegte, der skulle ligge paa Halden tilligemed Smaalenenes Almue, og selv skal han reise „til og fra at forsikre alting“. Samme Dag skriver Sehested til Kongen, at Reichwein med 1000 Knegte og nogle Dragoner ligger digt for Skandsen (Morast) og haaber snart at tage den igjen efter den forræderske Overgivelse (ved Capitain Thomas Leon)[27].

Da Gunde Lange og G. Reichwein havde klaget over den Smaalenske Almues Uvillighed med Hensyn til Landvagten, paalægger Hannibal Sehested Kantsleren (Jens Bjelke) i Skrivelse, dat. Agershus 17. Juli 1645, at begive sig derned for at bringe den til Lydighed. – 24. Juli befaler han fra Kvistrum G. Reichwein at tage Capitain T. Leon med til Magnildbro (Magnor) og anvende ham i en desperat Attaque mod Fienden, om han sig dertil vil lade bruge, eller og lade ham deroppe halshugge og sætte Hovedet paa en Stage, andre til Exempel; dog at han bevogtes vel, saa han ikke overløber til Fienden. – 27. Juli faar oberst Bjelke, „forrige. Oberstlieutn.“ Reichwein og Major Wackerbart Paalæg om at levere rigtig Extract og Fortegnelse paa alle Leverancer til Statholderens Livregimente. – 8. August hedder det, at Reichwein ligger med sit Regiment paa Halden ved Svinesund og Vinger oppe mod Mora (Morast)[28]. – 21. August paalægger Statholderen fra Marstrand Oberst Reichwein, Taylor og Cress at holde sig stille paa sine Poster paa Grund af Vaabenstilstanden (13. August), men give flittig Agt, forhindre fiendtlige Indfald og underrette ham, om saadant sker. En lignende Ordre, dat. Bahus 23. August, udgik til Reichwein m. fl. fra Statholderen. – 29. August hedder det, at 800 Mand af det Nordlands Folk under Reichwein ligge ved Morast. – 4. Septbr. esker statholderen fra Marstrand R.s Erklæring angaaende et Indfald paa Dal, hvorom General Kagge har skrevet[29]. – I Septbr. d. A. begjæres Obersterne Langes og Reichweins Attester paa Thingsvidnerne angaaende Almuens store Armod og Ruin ved Svenskernes Indfald i Vinger Prestegjæld[30]. – 2. Octbr. 1645 befaler Statholderen fra Agershus Folkene fra dette Len strax at drage hjem, men dem fra Bergen, Throndhjem, Lister, Mandal, Nedenes og Stavanger at oppebie Reichweins Ankomst. – 6. Octbr. befaler han fra Os (ved Halden) Officiererne, med Undtagelse af Blair, Taylor og Reichwein, at skulle forføie sig til Christiania til Afregning med Generalkrigscommissairen Nils Lange. – 12. Octbr. paalægger Statholderen fra Halden Oberst Bjelke at befale oberst Reichwein med Wackerbart og Bruchdorff at gjøre Regnskab for Regimentet (Livregimentet). – Fra Agershus 29. Octbr. paalægger han oberst Bjelke tilligemed Reichwein, Cress og Mackensee at foreslaa de Officierer, der skulle beholdes ved Regimenterne. – 22. Novbr. fra Agershus befaler Statholderen de 3 sidstnævnte at sidde i en Krigsret angaaende et Drab paa en Officier. – 25. Decbr. 1645 befaler han fra Agershus Nils Lange at gjøre Afregning med Officiererne, saa de til Jul kunne komme til de Steder, hvor de skulle være, deriblandt R. i Agershus Len[31].

Ved den svenske Feides Slutning skede større Reductioner i Hæren, og navnlig afskedigedes mange fremmede, hvervede Tropper, men ogsaa inden den ældre staaende Armee foretoges adskillige Forandringer. Georg Reichwein blev Oberst over det Agershusiske Regiment, hvis Fornyelse bliver at regne fra 1. Novbr. 1645, da Gagen skulde begynde at løbe, skjønt Capitulationen og den af Statholderen udfærdigede Rulle over Officiererne først er dateret 16. Januar 1646. Fra dette Datum har R. begyndt en Protokol, der er fortsat til Udgangen af April 1657 og er en Forening af Journal og Copibog for Agershusiske Regiment, udgjørende 106 Blade og for det meste skreven med hans egen Haand[32]. Regimentet bestod af 2000 Mand, fordelte i 10 Compagnier, foruden Officierer og andre Betjente i et Antal af henved 60 Personer. Blandt disse Officierer findes flere, der dels allerede ere kjendte fra den foregaaende Krig og dels senere nævnes i en Række af Aar med større eller mindre Berømmelse. 17. Januar 1646 udsteder R. paa egne og sine Officierers Vegne fra Agershus Revers og Løfte til Statholderen om at forholde sig efter Skyldighed med Hensyn til Bønderne, Udskrivningen, Skydsfærd, Fripasse etc., og 24. Janr. s. A. udbeder han sig fra Christiania Statholderens nærmere Resolution og Forklaring paa hele 26 Poster[33], hvilken han ogsaa erholder meddelt. Blandt disse kan mærkes den ovennævnte Bestemmelse om Gagens Begyndelse fra 1. Novbr. 1645, om Indkvarteringen hos Bønderne, Proviant, Mandtal, Udskrivningen, Fanerne, Exercitie i Agershered og Asker Sogn m. m. Han ønsker at tage Bolig paa Hedemarken, som baade er nær hans Regiment og den Svenske Grændse, hvilket bifaldes af Statholderen. Hans Gage var 800 Rdlr.

I Juli 1646 holdtes Herredag paa Agershus, ved hvilken Leilighed Kong Christian IV. for sidste Gang besøgte Norge. I denne Anledning tilskriver Statholder Hannibal Sehested 12. Juni oberst R. om at sørge .for, at 3 à 400 Mand af de allerbedste Knegte, der findes i de nærmeste Fogderier, til sidste Juni marschere ind i Byens Garnison, medbringende 8 Dages Kost. Hos Commissarii- eller Tøihusskriveren skal han forfare, hvad der findes af „Liberikjoler“ (Uniformer) at klæde dem med til Mønstringen[34]. Obersten skal tage sin Reputation og Statholderens Contentement vel i Agt, saa at hvad der indkommer af Offioierer eller Knegte, kan tjene til „et Model af vores Norske Troupper“. De skulle kun tjene som Vagt for Kongen under Herredagen, og under Livsstraf maa ingen blive hjemme eller forløbe. Det er et betydeligt Tillidshverv, Statholderen her betror R., som han altsaa anser istand til at forskaffe et saadant Elitecorps. – 27. Juni paalægger Statholderen ham at forhandle med Major Hess om Anordningen af Vagten mellem Slottet og Byen under Herredagen, saa at alt kan gaa ordentligt til, navnlig Skydningen fra Slottet og Byens Vold ved Kongens Ankomst, hvilket alt bør optegnes og meddeles Statholderen, saa at denne kan vide Besked, om hvorledes der bliver at forholde med Slotscompagniet, Landregimentet og Byens Knegte til Parade for Kongen samt med den daglige Vagt. – 28. Juni begjærer G. Reichwein Statholderens Resolution med Hensyn til Deserteurerne og Uniformerne. Han har nemlig hidtil kun faaet 141 af de røde Kjoler, ligesom en hel Hob Soldater kun have „runde Luer som Natluer“, medens der er en Beholdning af 290 graa Hatte.

6. Juli udgik Statholderens Memorialordre til Oberst Reichwein og Majorerne Juell og Hess, der kasserer en tidligere given, og nøiagtig bestemmer Troppernes Opstilling ved Kongens Ankomst, og hvor mange Kanonskud og Salver der skal gives, naar Kongen kommer til de nærmere angivne Steder ved og paa Fæstningen. – Samme Dag begjærer Statholderen af Oberst R. en Fortegnelse paa alle de Capitainer, Lieutenanter og Fændriker samt Lieutenanter, Cornetter og Corporaler tilhest, „som ere vel personerede og klædte til at bære Mad for Kongen“ ved Gjæsteri paa slottet eller i Byen.

12. August 1646 begjærer oberst R. Statholderens Resolution paa forskjellige Punkter, navnlig angaaende Officierernes Betaling for resterende Gage, Forholdsregler for Exercitien, Armaturs Anskaffelse, Reparation og Bevarelse, Antagelse af en Capitain des armes og en Trommeslager ved hvert Compagni, Fremgangsmaaden mod dem, der ere blevne borte med Uniform og Vaaben, samt endelig angaaende et Par Officierers personlige Forhold. – 14. August tilkjendegiver Statholderen samtlige Oberster og Oberstlieutenanter, at Kongen paa hans Andragende har bevilget, at alle Over- og Underofficierer i Norge maa faa samme Lønning som i Danmark, hvorom Generalcommissarius har faaet Ordre[35].

2. Januar 1647 paalægger Commissarierne Jacob Ulfeldt og Peder Vibe i Henhold til Statholderens Befaling oberst R. at sørge for, at 300 à 350 Mand af Agershusiske Regiment, fordelte i 3 Compagnier, med dertil fornødne, dygtige Officierer blive indførte til Christiania og der indkvarterede for at holde Orden under det tilstundende Marked. – 30. Januar s. A. paalaegger Peder Vibe, i sine Collegers Fraværelse, oberst R. at anbringe den nyudnævnte Lieutenant og Fændrik ved Capitain Persins Compagni. – I et udateret Brev, antagelig fra Februar 1647[36], fik oberst Reichwein og oberstlieutenant Esaias Fleischer Statholderens ordre til at overvære den Duel, som ved Krigsraads Kjendelse var bevilget at finde Sted mellem oberstlieutenant (Frederik) Willumsen (Rosenvinge) og hans Capitainlieutenant, og som kun maatte fortsættes, til den ene var bleven kvæstet, eller til de nogle Gange havde været sammen uden at saare hinanden, da Bevillingen kun fandt Sted „formedelst deres begges Reputations Erholdelse og ikke til nogen endelig Ulykke“. – 5. Marts udgik Paalæg fra Jacob Ulfeldt og Peder Vibe til oberst R. om at sætte vagt ved alle Indgange til Byen (ɔ: Christiania), i Portene og paa Volden nu i Markedstiden for at afværge alle Uordener. – 18. Marts fra Agershus paalægger Statholderen oberst R. at anbringe den nu udnævnte Lieutenant ved Jørgen Bjelkes Compagni i Gudbrandsdalen istedenfor den nylig afdøde. – 23. Marts bekjendtgjør Statholderen fra Agershus for Armeens Officierer, at den under sidste Herredage fastsatte Gage med Afskaffelse af Skydsfærd og Gaardes Udlæggelse ved nærmere overveielse har vist sig uhensigtsmæssig efter Landets Leilighed, hvorfor den i Capitulationerne angivne Gage skal forblive staaende, men med Indrømmelse af Friskyds, hvorhos Gaarde ville blive udlagte, naar Leilighed dertil gives. – Samme Dag fik oberst Reichwein gjennem Generalcommissairerne Statholderens Befaling til at afgive skriftlig Betænkning, angaaende hvorledes Forsvaret bedst burde ordnes langs Agershus Lens Grændse mod Sverige lige til Svinesund, og Mandskaberne af hans Regiment opsættes og indkaldes, da lignende Foranstaltninger skulde foregaa i Throndhjems Len efter Aftale mellem Lensherren Frederik Urne og oberst B. Cress. – Allerede 25. Marts afgiver R. fra Christiania sin udførlige Erklæring, idet han dog beklager, at han paa Grund af Tidens Korthed i Forhold til saa vigtige Sager ikke har kunnet gjøre det, som han havde ønsket. Han giver først en Betænkning om Regimentet i 14 Punkter og derpaa en lignende om „Grrændsernes Forsikring mod Sverige“ i 13 Afdelinger, hvori han navnlig omhandler Veie og Passer samt deres ødelæggelse og Forhugning eller Forsvar, tildels ved Anlæg af Befæstninger, saaledes ved Magnorbro, Vinger, Nes Kirke etc. Forholdet med Idre og Serna Sogne nævnes. – Paa alt dette giver saa Statholderen, der staar paa Reisen til Danmark, sine Resolutioner 27. Marts. Reichwein skal selv lade concipere en saadan Instrux og Ordre, som han anser nødvendig for Vedligeholdelsen af sin Autoritet og Commando. – Denne bliver derpaa udfærdiget under Statholderens Haand og Segl, dat. Agershus 29. Marts 1647, hvori det paalægges samtlige Indbyggere i Lenet at være Reichwein behjælpelige i de Foretagender, han til Landets Forsvar agter nødvendige. Smaalenene, som det først var paatænkt ogsaa at henlægge under hans Commando, blive nu undtagne. – 29. Marts tilskriver R. Commissariet om Udbetaling af 19 Maaneders Gage for Fændriken Eilerich Jensen (Wisborg) ved Jørgen Bjelkes Compagni af Agershusiske Regiment, da han skal reise udenlands for at øve og forsøge sig i fremmed Krigstjeneste[37].

3. Mai tilskriver Hannibal Sehested oberst R. fra Kjøbenhavn, at han har modtaget en Klage fra Marsilius, over at han med Hensyn til Udskrivningen har extenderet Statholderens ordre over dens Indhold lige overfor de Bergverkerne underlagte Bønder, hvorfor det paalægges ham strax med Fogderne at remedere saadant og holde sig efter Verkernes Privilegier, om han ikke vil drages til Ansvar for den Skade, der kan blive forvoldt. Det paalægges ham derhos at møde Statholderen paa Bahus 2O. Juli[38] til Forhandling angaaende Militien i Agershus Len. – Under Statholderens Fraværelse var der opstaaet nogen Uenighed mellem Generalcommissairerne og R. angaaende Ansættelsen af de til Agershusiske Regiments Completering nødvendige Officierer, som R. havde ment at kunne antage paa egen Haand. H. Sehested resolverer imidlertid fra Kjøbenhavn 17. Mai 1647, at han først efter Forhandling med Commissarierne maa constituere de nødvendige Officierer, men ingen fast ansætte før Statholderens egen Hjemkomst.

22. Juni 1647 fra Bahus befaler Statholderen oberst R. skriftlig at erklære sig angaaende hans Virksomhed ved det Agershusiske Regiments Oprettelse samt om Grændsernes Defension der i Lenet m. m. Hans og hans Hustrues private Ansøgning til Hove er leveret Secretairen Nicolaus (Povelsen) til Expedition og kan hos ham affordres[39]. – Samme Dag afgiver R. fra Kongelf sit Svar paa statholderens Memorialer af 3. og 17. Mai, hvori han paaviser det ugrundede i de Klager, der ere førte over ham. Det Agershusiske Regiment er paa det nærmeste oprettet og vilde været helt færdigt, om han ikke havde faaet Befaling at forføie sig til Bahus, dog vil Resten kunne udføres paa en otte Dages Tid. Statholderens ordre er paa ingen Maade extenderet, idet han ikke alene har forskaanet Bergverkerne paa Hedemarken og andensteds for Udskrivning efter deres Paaberaabelse af Privilegierne, som dog ikke ere ham foreviste, men ogsaa hele Eidsvold er reserveret til Statholderens Hjemkomst, da Marsilii Fuldmægtige gjorde Paastand paa Fritagelse. Han undrer sig derfor over, at Marsilius har turdet understaa sig at molestere H. Excellence med saadan nichtig Snak, saa meget mere som hans Klage er dateret en Maaned, før R. begyndte sin Udskrivning ved Verket. – R. oplyser ligeledes, at han ikke har ansat Officierer uden Communication med Generalcommissairerne, og at han altid har afventet nærmere Ordre af Statholderen. Efter disse Oplysninger resolverer H. Sehested: „Denne hidindtil beskrevne Misforstand er dermed slettet.“ – R. melder, at Regimentet kun kan bringes op til 2500 Mand med den nuværende Lægdsinddeling, hvorhos Geværer mangle, da Bønderne kun have deres smaa Flinter. Han forespørger videre om Vaabnenes opbevaring i dertil byggede Huse og om Capitains des armes til opsyn dermed, beretter om sin Inspection af Grændserne fra Østerdalen til Høland, hvorover han har optaget et Kart, begjærer en Ingenieur til Hjælp ved Bygningsarbeider, foreslaar Biveies og Stiers Forhugning, Anlæg af en Redoute i Elven ved Vinger og et Materialhus ved Nes (Romerige), Officierernes Forstrækning med Penge samt anmoder om Fripas til Grændsernes Befaring og et Compagni for sin Søn, naar nye oprettes; han takker derhos for god Befordring til Hove[40] og erholder paa sine Andragender gunstige Resolutioner af Statholderen.

Inden disse forskjellige Forhandlinger fandt Sted, var der 13. Juni 1647 fra Kjøbenhavn udgaaet et Kongebrev til Hannibal Sehested, der blandt andet indeholdt, at da „os elskelig Georg Reichwein, vor Mand, Tjener og bestalter Landoberst i Agershus Len“, imod Forstrækning af rede Penge i forleden Feide har faaet udlagt tvende vores og Kronens Gaarde, Ager og Disen paa Hedemarken, og nu begjærer, at de maa forundes ham til egen Odel til hans Residents og des bedre Inspection paa Landet, da de ere saa nær beliggende ved den Svenske Grændse, og paa samme Gaarde nyde adelige Friheder, saaledes som os elskelige afgangne Mogens Svale, Landoberst sammesteds, har besiddet dem, hvilket Hannibal Sehested paa kgl. Ratification havde bevilget ham, og hvori Kongen nu samtykker; Confirmation kan senere erholdes i det kgl. Cancelli. – I Henhold til dette Brev udfærdiger nu statholderen Adkomstbrevet fra Bahus 29. Juni s. A. Heri omtales R.s store Bekostning paa Gaardens Bygning og Reparation samt Forbedring med Inddigning og Dæmning udi Mjøsen til et Stykke „Maskeland“ uden nogens Præjudits. 2. August s. A. udstedtes saa den kgl. Ratifioation fra Frederiksborg Slot. Ny Confirmation herpaa gaves atter af Kong Frederik III ved Brev, dateret Agershus 3O. August 1648, efter derom af G. R. under Hyldingen gjort Ansøgning[41].

24. August 1647 meddele Commissarierne J. Ulfeldt og P. Wibe oberst Reichwein, at Statholderen har ansat Christian Andreas Kremberg som Regiments Secretarius med Henvisning til ham om at accommodere ham.ved Agershusiske Regiment. – 9. Octbr. 1647 fra Agershus meddeler Hannibal Sehested i Kongens Navn edle og mandhaftige Georg R. Bestalling som oberst over det Agershusiske Regiment. Gagen skal være 1200 Rdlr. at regne fra L Mai s. A.[42]. – 12. s. M. takker R. statholderen for Befordring til Hove. Samme Dag fra Agershus paalægger statholderen Generalcommissarierne at forhandle med Overofficiererne ved det Agershusiske Regiment om at give noget i en Soldatblok af deres Kvartalssold til Underholdning for de i sidste Feide kvæstede og lemlæstede Soldater, der intet kunne fortjene til Livsophold. – 14. s. M. sender Jacob Ulfeldt fra Commissariatshuset paa Agershus oberst R. Rullen over Regimentet til Underskrift, før han selv undertegner de enkelte Bestallinger, samt en Copi af Statholderens Resolution om Regimentets Commando. Derpaa er indført Rullen over Officiererne ved Regimentet, der bestaar af 4 Esqvadroner, hver paa 4 Compagnier, hvorved ingen af Reichweins Sønner nu findes staaende.

7. Januar og 6. Februar 1648 tilskrive de to ovennævnte Commissarier Oberst R. angaaende Afgang og Befordring ved Regimentet samt Compagniernes skiftende Indcommandering til Garnison; og 22. Februar paalægger Statholderen fra Agershus Oberst R. paa Grund af indkomne Klager nøie at paase, at Officiererne ikke besvære Bønderne med Skydsfærd, Indkvartering, Service etc. – 16. Marts fra Agershus befaler Statholderen Generalcommissarius Ulfeldt og Oberst R. i Anledning af de i Valders indkvarterede Officierers Klager over Almuens store Insolents mod dem med Vold, Plunderi, Hug og Slag strax at begive sig derhen og undersøge Forholdene, for at Sagen kan bringes i Orden, inden Statholderens Bortreise. – I Anledning af denne paalægger han fra Agershus 18. Marts Generalcommissarius Ulfeldt og Oberst R. i disse vanskelige Tider at holde sig ude i Landet i Nærheden af Grændsen og nøie observere, hvad der passerer paa begge Sider af samme, deriblandt Forholdet mellem Officiererne og Undersaatterne; Ulfeldt skal opmuntre Almuen og R. sit Regiment, om noget Indfald skulde ske; de skulle baade conferere indbyrdes og med Generalcommissair P. Wibe og Oberst Knobelsdorff, om hvad der tjener til Landets Forsvar, om Fæstningsgarnisoner og Troppernes Fordeling etc., men dog omgaaes Almuen varlig og undgaa at vække Uro baade hos Undersaatterne og Naboerne. – Gjennem Breve fra Kjøbenhavn af 27. April[43], 19. og 26. Mai 1648 stræber statholderen at bilægge Uenigheden mellem Officiererne, Borgerne og Almuen og at skaffe alle Parter Betaling, tildels ved Anvisning paa hans egne Midler, hvormed Generaloommissarierne, oberst Reichwein og Johan Gaarmand skulle søge at gjøre deres Bedste. – 2. Juli 1648 fra Agershus oversender Statholderen til oberst R. en Copi af Kongebrev af 30. Mai[44] om Forbud mod, at udskrevne Knegte forlade Lenet eller Landet, hvilket han skal meddele sine Officierer, men dog ingen Execution foretage paa nogen Knegt uden Statholderens Vidende. – Et Par Dage senere befalede Statholderen oberst R. at tilstille ham en Designation paa de Compagnier, der i Agershus Len ligge nærmest den Svenske Grændse, deres Styrke og Officierer, Sognenes Navne og de vigtigste Passe, som i Nødstid kunne besættes af disse udskrevne Compagnier, assisterede af Almuen. – Da der sidst i Juli Maaned før Bededagene[45] skulde møde 150 Knegte i Christiania til Exercitie, Vagt og Arbeide, indtil Hyldingen var overstanden[46], og Statholderen gjerne saa, at de maatte være „anseenlige og efter Leiligheden exercerde at parere for Herren udimod hans Ankomst“, skal oberst R. lade ham vide, hvorledes de bedst kunne skaffes fra de nærmeste Fogderier, der ikke grændse mod Sverige, dog saa at det ikke vækker Uvillie hos de andre; en Trediedel skal være Piquenerer og gives nye Klæder, naar de indkomme, og Generalcommissarierne sørge for deres Indkvartering. Senere (5. eller 6. Juli) forandrede Statholderen Ordren derhen, at 250 Mand i 2 Compagnier skulde indforskrives. Denne sidste Besked faar Reichwein ogsaa fra Generalcommissair J. Ulfeldt 7. Juli; Folkene skulle have deres Kvarter „paa Kirkegaarden her for Fæstningen“, og Johan Gaarmand skal sørge for deres Underholdning. – 10. Juli skriver Ulfeldt fra Commissariatshuset til Oberst R., at det vel har været Statholderens Mening, at de 250 Soldater ikke skulde indkomme førend sidst i Maaneden, men da der er meget at gjøre i Anledning af Hyldingen, hvilket af Mangel paa Folk ikke kan overkommes, beder han R. at mage det saa, at de snarest muligt kunne komme, for at alt i Tide kan blive færdigt til Hans Excellenoes Contentement. – 7. August meddeler Statholderen Oberst R., at der klages stærkt over nogle af hans Officierers Forhold mod de udskrevne Knegte, saaledes fra Faaberg, Øier og Gusdal, hvorfor 2 Knegte endog skulle have taget sig selv af Dage. Fra Fit Sogn klages der over, at nogle af Bøndernes Drenge have maattet gaa til Agershus, medens andre ere blevne fritagne ved at betale en Rigsort af hver Fuldgaard, i Askim Sogn en „Søf“ (Saud), hvorfor det paalægges ham at søge Forholdet oplyst og at afgive sin Erklæring til Statholderen[47]. – 9. August udfærdiger denne til Major Hess det vidløftige Salutreglement, der skal iagttages ved „Herrens“ Ankomst ved Dag eller Nat, ved Hyldingen, eller naar han reiser fra eller til Slottet; med Oberst R. skal aftales om „Salver af Musqvettader“ mellem Canonaderne, eftersom han malm Knegtene bedst kunne komme tilrette dermed. Soldaterne skulle staa paa begge Sider af Veien, hvor Herren kjører fra Vandbryggen op til den øverste Fæstningsplads, Og præsentere med Geværerne, „dog ingen Salver“. – 23. Aug. udgaar Statholderens udførlige ordre om Saluten og Troppernes Opstilling ved Hyldingen den følgende Dag paa Slottet og ved „Palladset“ (Hyldingstribunen) samt paa Veien mellem disse Steder.

Det var under Kongens Ophold paa Agershus, at Oberst Reichwein 30. Aug. 1648 lik det ovenfor nævnte Confirmationsbrev paa Gaardene Ager og Disen[48]; samme Dag fik han efter Ansøgning endnu en anden Bevilling, hvortil ovenfor er hentydet[49], idet han „for villig og tro Tjeneste“ fik Brev paa Kronens Anpart af Tienden af Tanum og Kville Sogne i Viken (Bahus Len), der for rum Tid siden (1632 og 1635) var bevilget afgangne Nils Toller og hans Hustru Karen Lugt, med hvem Georg Reichwein nu er gift, at beholde for begges Livstid[50]. Det var nemlig i første Halvdel af Aaret 1647 (eller muligens lidt før), at R. indtraadte i Ægteskab med Enken efter den 8. Janr. 1642 afdøde, rige Borgermester i Christiania Nils Toller. Hendes Fader David Luft (eller Lucht) havde været Tolder i Helsingør, og af hendes Søstre var Dorothea gift med den ovennævnte Major paa Agershus Henrik Hess (begr. i Christiania 24. Decbr. 1648), medens Berite L. havde været forlovet med Kong Christian IV.s uægte Søn Christian Ulrik Gyldenløve († 1640)[51].. Ved dette Ægteskab har Reichwein erholdt nogen Formue, bl. a. den af Nils Toller 1637 opførte store Murgaard i Byens søndre eller 2det Kvarter („Thord Pedersens Kvarter“), senere „Elephantapotheket“ i Toldbodgaden (nedrevet 1874), hvilken Gaard R. eiede endnu 1661, da den beboedes af Gabriel Marselius og vurderedes til 3,500 Rdlr., hvilken Værdi kun tillægges 2 andre Eiendomme i Byen, medens en ansættes til 4,000 Rdlr[52]. Reichwein maa imidlertid have været gift en Gang før, medens han endnu opholdt sig i Tydskland, thi han havde i det mindste 3 Sønner, der vare fødte længe før Ægteskabet med Karen Lucht og hvoraf, som ovenfor nævnt, 2 ved den Tid allerede vare Underofficierer. Om han havde Børn med hende er ubekjendt, i alle Fald ere de vistnok ikke blevne voxne; Ægteskabet var ogsaa kortvarigt, idet hun allerede døde sidst i 1648 eller først i 1649; hun blev nemlig begravet 14. Januar 1649 i Hellig Trefoldigheds Kirkes Chor i Christiania, uden Tvivl i sin første Mands Gravsted.

1. Septbr. 1648 faar Major Hess Befaling at lade de hjemmeværende, færdige Soldater af Slotscompagniet følge Kongen paa Skibet til Jylland, hvorfra Capitainlieutenanten atter skal føre dem hjem. Dersom nogle Soldater mangle, tages der af oberst R.s Landfolk til Udfylding. – 4. Septbr. befale Ulfeldt og Wibe, at Nils Thrane mod Oberst Reichweins Bevis skal skaffe saa meget Malt, som behøves for 8 Dage til de 110 Mand Landsknegte, der vogte Slottet, medens dettes egen Besætning er i Danmark. – 5. Septbr. paalægge de Oberst R., da Statholderen hastig maatte reise med Kongen uden at faa givet Besked, at skaffe de nævnte 110 Mand til Garnison. – 10. Septbr. befaler Hannibal Sehested fra Agershus oberst Reichwein efter Middagen at mønstre de udskrevne Knegte og tilkjendegive, hvormange der ere hjemløbne; deres Gevær afleveres paa Tøihuset, men Liberi-Klæderne, som ere dem forærede, maa de beholde og reise hjem. – 14. Septbr. paalægger H. Sehested fra Agershus Generalcommissair J. Ulfeldt, Oberst R., Ingenieuren Geelkirch og Voldmesteren Capitain Oluf engang den følgende eller næstfølgende Dag at inspicere Terrainet omkring Fæstningen og Byen med Hensyn til deres bedre Fortification og Defension, hvorledes nemlig Byens Vold og den graa Mur ved Stranden bedst kunde flyttes og udvides, saa der inden Voldene kunde blive mere Plads for rette grundmurede Huse, og at et Tranchement kunde trækkes fra Byvolden til Høiden udenfor Byen (mon Hammersborg?) til at lægge et real Verk paa til første Møde mod en Fiende og derpaa slutte det til Volden igjen paa den anden Side, saa at alle i Waterland, Pibervigen og Grønland kunde bygge med „Bryl“ (Bol? Tegl?) som i en Forstad og de formuende bebygge Tomterne inden Byen med Mur. Herpaa skal gjøres Tegning med Beskrivelse, og da Fæstningens Forsvarsevne er svækket ved Nedrivning af den øverste Vold og den nederste Ports Udvidelse, skulle de give Forslag til at raade Bod herpaa, om noget fiendtligt forefaldt i den kommende Vinter, samt med Hensyn til Defension, alt inden Statholderens Nedreise til Danmark. – 28. Septbr. paalægger denne fra BragernesOberst R. at accommodere „nærværende Michel Bem“ til Lieutenants Plads under det Agershusiske Regiment.

I Novbr. 1648 giver Reichwein Svar paa de ovenfor under 7. August omtalte Klager fra Fit og Askim Sogne over Officiererne ved hans Regiment angaaende Bestikkelse. Almuen benegter at have klaget, og ifølge medsendte Thingsvidner skal Klagen være falsk og kun hidrøre fra en enkelt Mand. Vedkommende Capitain, nemlig Obitz, ønsker Angiveren nævnt for at kunne søge ham ved Retten, hvorom R. udbeder sig Statholderens Villie meddelt. – Han forespørger derhos om Forstaaelsen af visse Begunstigelser med Hensyn til Exercitien, hvorom Bønderne forevise Statholderens Brev, men som give Anledning til forskjellige Misbrug og Omgaaelser. Med Hensyn til Michel Bemb, da er der ingen Lieutenants Plads ledig, men da han og hans Kone, som før har havt en Lagmand tilægte, dagligen overløbe ham og vistnok lide Nød, foreslaaes at give ham en Fændriks Gage og et Kvarter paa Landet. Han forestiller derhos Officierernes elendige Vilkaar og beder Statholderen om nogle Penge til dem, „thi Gud ved, det de er ikke betroet salva reverentia et Par Støvler, og somme gaar nøgen og sulter, saa at det er at erbarme“. Selv har han søgt at hjælpe dem, saalangt han formaar, men nu har han ikke mere. – 13. Decbr. 1648 paalagdes det Georg Reichwein tillige med flere høie Officierer at begive sig til Throndhjem og sidde i Krigsretten over oberst Bendix Cress (Creetz), der i tidligere Dage havde været R.s Krigskamerat, for hans begangne Misgjerninger, idet han havde dræbt to og lemlæstet en menig Soldat. Retten, hvis Præsident var Generalcommissarius Jacob Ulfeldt, dømte ham til Døden 30. Januar 1649, og Dommen exeqveredes den følgende Dag med Sværd[53].

1. Januar 1649 fik Georg Reichwein af Kong Frederik III ny Bestalling som oberst tilfods over Agershusiske Regiment med 1200 Rdlrs. Gage i Fredstid[54]. – 6. April 1649 udgik kgl. Befaling til Generalcommissarius Nils Lange til Fritsø og oberst R. at møde de Svenske Commissarier paa Grændsen ved Herdalen 3. Juni s. A. for at undersøge, om Idre og Serne Sogne efter sidste Fredsfordrag kunde agtes at ligge paa den Svenske Side af Fjeldene eller ei. En udførligere Instrux udfærdigedes under 9. April for de Norske Commissarier, der i 4 Dage skulde vente paa de 3 Svenske, om disse ikke vare komne i rette Tid. Da denne var inde, var Nils Lange syg, men Reichwein indfandt sig til fastsat Tid ved Grændsen, hvor han dog ingen af de Svenske forefandt, skjønt han sendte Bud efter dem langt ind i Sverige. Han maatte derfor med uforrettet Sag vende tilbage til Christiania, hvor han allerede var 15. Juni og afgav en skriftlig Beretning om sin Reise, i hvilken han bl. a. oplyste, at Sernafolkets Klædedragt og Bygningsmaade var Norsk, og at der tales god Norsk og ikke et Svensk Ord, hvorhos Ingenieuren Selgen Pederssøn havde optaget Kart over Grændsen mellem Herjedalen samt Idre og Serna. Senere paastodes det fra Svensk Side, af Mødet skulde have været holdt 3. Juli, til hvilken Tid de Svenske Commissarier mødte uden at træffe de Norske, og Spørgsmaalet bortfaldt nu foreløbigt, ligesom heller ikke senere Vindicationsforsøg førte til noget andet Resultat[55]. – 20. April s. A. sender Statholderen til Oberst Reichwein en Mand ved Navn Jørgen Jahrn at ansætte som Sergeant ved Agershusiske Regiment og Capitain Brugmands Compagni; og 21. April begjærer han af R. en Betænkning den følgende Dag angaaende Grændsernes nødvendige Defension i Tilfælde af Ufred under hans Fraværelse. Først 28. April afgiver oberst R. udførlige Betænkninger, en i 11 og en i 4 Punkter, under Henvisning til tidligere Erklæringer af 25. Marts og 22. Juni 1647 og med gjentagen Anbefaling af Befæstningsanlæg ved Vinger og Nes Kirke; den sidste angaar især Regimentets Armering. – 30. April afgiver Statho1deren fra Agershus sine Ordres i Anledning af Oberst R.s Erklæringer og Forslag. Endnu 15. Juli sender Hannibal Sehested fra Agershus oberst R. Underretning om, at Commissarius Mechlenburg og Contributionsforvalter Johan Gaarmand have ordre til af første Termins Contribution at undsætte og contentere Agershusiske Regiments Officierer med Penge. – 28. Septbr. s. A. befaler Statholderen fra Kjøbenhavn Oberst R. i Forening med W. Mechlenburg og Johan Gaarmand at iverksætte den Reduction af Agershusiske Regiment, som Kongen har bestemt skal angaa fra 1. Decbr. førstkommende, da man skal aftakke dem, der ikke antages at behøves i Fredstid, hvorhos Obersten kan give Specification paa de Officierer, han begjærer at beholde ved Regimentet uden Persons Anseelse. Breve derom udgik ogsaa samme Dag til de to nysnævnte Mænd, der ved Skrivelse af 3. Novbr. oversendte Oberst R. Copier deraf og paalagde ham 12. s. M. at møde paa Commissariatet paa Agershus med Regimentets Under-Officierer. Ligesaa oversendtes en Designation, om hvad der aarlig fra 1. Novbr. 1649 skulde anvendes paa Agershusiske Regiments 3 Esqvadroner under oberst R., oberstlieutenant Fleischer og Major Obitz, tilsammen 7612 Rdlr. Oberstens aarlige Gage var som før 1200 Rdlr.

15. Januar 1650 befaler Statholderen fra Agershus Oberst R. yderligere at reducere Agershusiske Regiment, saa at det alene udgjør 8 Compagnier, ligesom ved Bahus, Throndhjem og i Danmark, samt at indgive Betænkning om, hvorledes der herefter skal forholdes med Landværn og Garnisonstjeneste. Derpaa findes indført en Rulle, dat. Christiania 1. Janr. 1650, over samtlige de Overog Underbefalingsmænd ved Regimentets 8 Compagnier, der efter Reductionen blive i Tjeneste, og hvis Gage udgjør 7904 Rdlr., beregnet fra 1. Decbr. 1649. Statholderen erkjender Modtagelsen heraf 17. Janr. og giver nogle nærmere Bestemmelser angaaende Completering og Lønning. – Allerede 17. Janr. sender R. fra Christiania den af Statholderen forlangte Betænkning om Grændsernes Forsvar, Passernes Forhugning, Opbud og Proviantering under Henvisning til tidligere Besvarelser af 25. Marts og 22. Juni 1647 og til Erfaringerne fra Feiderne i 1566, 1612 og 1640-Aarene, hvorhos han foreslaar Anlæg af de før nævnte Forskandsninger (Vinger og Nes) samt af Magazin, Mølle, Bageri og Bryggeri.

4. Februar 1650 sender R. til Statholderen en Del Henstillinger og Spørgsmaal, inddelte i 17 Punkter angaaende forskjellige hensigtsmæssige Anordninger med Hensyn til Lønning, Deserteurer, Soldater, der ere blevne Krøblinger eller lide af smitsomme Sygdomme, Indkvartering m. m., og slutter med at anmode om Penge til Regimentet, da Officiererne have ringe Løn, og alt for Tiden er saa kostbart og knapt erholdeligt. – 16. Februar paalægger Statholderen ham at antegne visse Artikler, som synes ham fornødne til den Norske Milities Underholdning, for at derefter en trykt Ordinants kan publiceres i Kongens Navn. En saadan Krigsordinants blev ogsaa forfattet af R. og overleveret Statholderen; den omfattede Udskrivning, Armering, Mønstring, Rømning, Giftermaal, Gaardfæste, Leiermaal, Slagsmaal, Rettergang, Skatter, Adelstjenere, Garnisoner, Indkvartering. Dragoner, Heste, Kløvsadler m. m. – 26. April fra Christiania anholder R. i denne dyre Tid, da alt koster dobbelt, atter hos Statholderen om Penge til Regimentets Officierer, der siden Hyldingen kun har erholdt udbetalt et Kvartals Løn; de maa leve paa Credit, som de fleste neppe kan erholde, „de drikke klart Vand og æde Maskebrød etc.“. – 3. Mai paalægger H. Sehested, medens han selv er fraværende, oberst R. at have nøiagtig Opsyn med Grændserne og Regimentet og forøvrigt at handle i Forstaaelse med Commissarius Mechlenburg, oberstlieutenant Hans Jacobsen Schiørt og Lagmand Nils Hansen i de dem specielt overdragne Sager. – 31. Mai underretter han fra Kjøbenhavn oberst R. om, at Commissarius Mechlenburg har Befaling at holde Generalmønstring over det Agershusiske Regiment, hvorfor obersten maa paase, at det sker med al Flid.

Fra Hannibal Sehesteds Statholdertid er intet mere indført i Georg Reichweins „Krigsprotokol“, der først atter paabegyndes i Aaret 1652 i Hr. Gregers Krabbes Tid. I Protokollen findes imidlertid 6 Blade udskaarne, hvorpaa muligens den nedennævnte Erklæring af 3. Mai 1651 kan have staaet.

De Commissarier, der beskikkedes til Undersøgelse af Statholder Hannibal Sehesteds Forhold under hans Functionstid i Norge, nemlig Hr. Sten Bilde, Hr. Nils Krabbe og Jørgen Bjelke, forelagde i 1651 Armeens Officierer en hel Del forskjellige Spørgsmaal, hvorpaa deres Svar begjæredes. Georg Reichwein modtog Qvæstionerne 28. og 29. April, og hans Erklæring, der er dateret Christiania 3. Mai 1651, er afgjort gunstig for Statholderen. Den er udførlig og skreven med Dygtighed og Sagkundskab, selv med Hensyn til Ting, der have ligget hans Befatning fjernere, og giver helt igjennem Indtrykket af sjeldne Indsigter i Militairvæsenet og en udviklet Dømmekraft i Almindelighed. Da han under Besvarelserne ogsaa kommer ind paa tidligere Forhold og navnlig Krigen (Hannibalsfeiden), bliver denne hans Erklæring et vigtigt Bidrag til hans egen Historie og et interessant krigshistorisk Aktstykke[56]. Det eneste, han beklager sig over, er Vanskeligheden ved efter Krigen at erholde sin Gage, der ofte kun betaltes med „Restsedler“, hvoraf man har „faaet nok og altfor mange“, en Skjebne, han dog deler med samtlige Officierer. Selv maa han aarlig forrente 5000 Rdlr., saa han høilig tiltrænger Penge, om han ikke „snart totaliter skal ruineres“.

26. Septbr. 1651 fik Statholderen Hr. Gregers Krabbe kgl. Befaling at høre oberst Reichweins Forklaring og afgive sin Erklæring til Kongens Cancelli i Anledning af Capitain Jost Brüggemands Klage over Obersten, for at Resolution derover kan afgives[57].

19. Februar 1652 paalægger Gregers Krabbe Oberst R. at commandere de udskrevne Soldater af Landfolket fra Heggen og Frøland samt Øvre og Nedre Romerige, tilsammen 200 Mand, at møde paa Agershus førstkommende Løverdag, medtagende 8 Dages Proviant. – 14. Marts paalægger Statholderen ham at sørge for Udskrivning i de Fogderier, hvor han ikke selv kan komme, navnlig til Completering efter dem, der ere gifte eller have fæstet Gaarde, da disse skulle løsgives. I denne Anledning forespørger R. sig 20. Marts om Forholdsregler, navnlig med Hensyn til Udskrivning af Herremænds Bønder og andre priviligerede, f. Ex. ved Bergverkerne, Kongens Sagbrug m. m., hvorpaa Statholderens Resolution afgives 22. Marts. – Samme Dag (20. Marts) udbeder oberst R. sig ogsaa Statholderens Resolution paa en Mængde forskjellige Punkter, navnlig med Hensyn til Armatur, Reisepas, Opbud og Underholdning under pludseligt fiendtligt Anfald, Penge til Lønning etc., hvorom han ønsker Besked, inden Statholderen reiser til Herredagen i Bergen. – 24 April fra Agershus giver G. Krabbe Svar, dog kun paa et Par Punkter (Armaturen og Reisepassene). – 28. Decbr. 1652 paalægger Statholderen Oberst R. paa Grund af Tidens Tilstand at indcommandere en Captain ved sit Compagni af hans Regiment og lade samme afløse hver Maaned, dog ikke af de Compagnier, der ligge paa Grændserne.

3. Januar 1653 udgik kgl. Befaling til Hr. Iver Krabbe, Befalingsmand paa Bahus, Jørgen Bjelke og Georg Reichwein at give Erklæring om Grændsernes Defension mod fiendtligt Indfald, og hvor Magaziner bedst kunde anlægges, og samme Dag fik Statholder Gregers Krabbe Befaling at paalægge Oberst R. at begive sig til Bahus, hvor han videre skal erfare Kongens Villie[58]. – 17. Januar tilskriver Iver Krabbe fra Bahus i Anledning heraf oberst R. og beder ham møde ham paa Halden 31. Januar til Forhandling om Svar paa den udgangne kgl. Befaling, der vistnok ogsaa gjælder Jørgen Bjelke, men han er, saavidt vides, for Tiden i Danmark. – 20. Januar paalægger Statholder Gregers Krabbe fra Agershus Oberst R., der skal være paa Hedemarken, at komme snarest muligt til ham, da han har noget at forhandle med ham og derefter vil have hans Ledsagelse paa en Reise, han skal foretage. – 8. Februar 1653 afgive nu Hr. Iver Krabbe og Georg Reichwein fra Halden sin Betænkning, da Jørgen Bjelke fremdeles er i Danmark. Den omhandler Armaturen og Opsigten dermed paa Vaabenthingene. Posternes Besætning i Krigstid fra visse, til hver henlagte Gaarde, oprettelsen af et Landværn paa 3 – 4000 Mand, Anlæg i Christiania, Frederiksstad og paa Bahus af Magaziner for Proviant og Ammunition o.s.v.[59]. – Fra Bahus 22. Februar 1653 beretter Iver Krabbe Oberst R., at da han kom hjem til Slottet fra Halden, forefandt han Jørgen Bjelke, som da ogsaa underskrev deres nysnævnte Betænkning, der strax blev sendt til Kongen. Jørgen Bjelke medbragte en Instrux om forskjellige Ting, hvorom han skal forhandle med Lensmændene til Landets Defension; han er nu reist til Agershus, hvor han formentlig selv taler med R., hvem Krabbe beder om Underretning, hvis han hører noget fra „vores Naboer“; selv har han intet fornummet. –– 7. Marts tilskrive statholder Gregers Krabbe og Jørgen Bjelke fra Agershus oberst R., at de have faaet en kgl. Befaling angaaende Passernes Defension, hvorfor de ønske at conferere med ham og at faa en Fortegnelse over samtlige Passe ved Grændserne der i Lenet med Specification over, hvilke Sogne kunde forordnes at forsyne Passene med Vagt. – I to Erklæringer fra Christiania af 9. og 19. Marts giver saa R. meget udførlige Svar paa disse Spørgsmaal med fuldstændige Forsvarsplaner og Fordeling af Tropperne under fem forskjellige Forudsætninger med Hensyn til Stedet for det fiendtlige Anfald, ledsaget af Fortegnelse paa Vardernes Anordning fra Eidskogen til Gjelleraasen. Paa disse R.s Erklæringer og Forslag hviler igjen i det væsentlige Hr. Gregers Krabbes og Jørgen Bjelkes Betænkning dat. Agershus 14. April 1653[60]. – 6. Juni 1653 fra Agershus paalægger Statholder G. Krabbe oberst R. at supplere Major Obitz’s og Kapitain Pauls (ɔ: Michelets) Compagnier, af hvilke en Del Knegte ere sendte til Danmark, samt forøvrigt at foretage Udskrivning, hvor det tiltrænges; Presterne have faaet Befaling at give Underretning om de unge Karle, der findes i deres Sogne. – I Novbr. s. A. sendte oberst R. Statholderen efter hans Begjæring en Memorial om Anlæg af et Magazin ved Eidsvold, hvorfra Proviant m. m. let kan føres til Vinger, der er et Hovedpunkt i Agershus Len.

4. Januar 1654 afgiver Reichwein fra Christiania efter Statholderens Paalæg en Betænkning, om hvor Skovene særlig bør spares for i Krigstid at kunne fældes til Forhugning ved Passene, hvilke han nævner som flere Gange tidligere, og mener, at en almindelig Befaling bør udgaa om at skaane Skovene i flere Favnes Afstand fra Passene. – 24. Juni 1654 underskriver Georg Reichwein paa Saxlund tilligemed sin Svigerfader Oluf Christophersen (Rytter) og sin Svoger Hans Bjelke til Saxlund et af den sidstnævnte udfærdiget Mageskiftebrev[61].

8. Juni 1654 fra Agershus paalægger Statholderen Oberst R. at lade det Compagni, der først skal ind til Vagthold paa Agershus, møde der 22. Juni i et Antal af 100 Mand og lade vedkommende Foged sørge for nogle Dages Proviant underveis. – 19. Juni gjør Obr. R. fra Christiania en Henstilling til Statholderen angaaende forskjellige Poster, saasom Regimentets Completering, Legdsrullernes Førelse, Adelens og Postbøndernes Drenge, Finnerne og deres Forhold ved Grændserne hvor ogsaa Veie og Passe, Skove og Braater m. m. maa tages nøie i Agt. Herpaa erholder han saa Resolutioner af Statholderen 25. Juni s. A. – 24. Juli paalægger Statholderen oberst R., da Major Pauls Compagni, som nu er kommet ind til Vagt og Arbeide paa Agershus, er meget svagt, at indcommandere endnu et Compagni for Sommeren, helst Oberstens eget, om det er sammes Tour, da deri findes gode Tømmermænd. Ligesaa beder han om Copier af de Fortegnelser, han har ladet gjøre, paa den af Bønderne paa Hedemarken lovede og gjorte Contribution til Landsknegtene paa Agershus i forleden Pesttid, da Statholderens Skriver snart skal reise til Danmark med Regnskaberne. – 21. Septbr. s. A. beder han Oberst R. at indcommandere til Agershus det Compagni, hvem det nu tilkommer, til Afløsning af Capitain Frantz’s (ɔ: Hornes’s) Compagni, hvis Tid udløber 12. Octbr. – 23. Novbr. udgik lignende Paalæg til ham om til Hellig 3 Kongers Dag at indcommandere 25 Mand af Resten af hans eget Compagni tillige med en Underofficier. – Han maa i denne Tid, da en stærk Pest grasserede, have opholdt sig i Christiania., idet en Tjenestepige hos ham begravedes her i Novbr. 1654, ligesom hans ældste Barn af 3die Ægteskab er døbt her i Juni s. A.

18. Octbr. 1655 opnaaede Georg Reichwein den Anerkjendelse, hans betydelige Fortjenester af Norges Militairvæsen vistnok maatte siges at give ham berettiget Krav paa, idet han ved kgl. Patent blev optagen i Adelstanden. Brevet lyder saaledes: (Frederik III etc.) G. A. V. at efftersom det altiid billigen haffuer weret iagttaget, at de som dieris herre och federne Land tieneste beuist haffuer, och derfore tilbørligen andre till Exempel till at giøre det samme schulle befordres och forfremmes, Da effterdj Wj osz well haffuer ladet befalde, Osz Elsk. Jørgen Reichwins, hans hiidindtill osz och Riiget beuiste Thieneste, baade imod Riigens fiender saauelsom vdi andre giffuene occasioner, ehr och derforuden om hans Person naadigst jnformeret at han vdi samme intention sig altiid frembdeles skall forblifue oc willig lade finde, till Woris och wore Riigis thieneste wiidere at fortsette, da haffue wj med Wore Elsk: Danmarchis Riiges Raads Raad villie och Sambtøche for got anseet bemte Jørgen Reichwiin den Naade at beviise at vi hannem och hans ecte børn med den hustru som hand nu haffuer, will haffue wndt och giffuet, saasom Wj och med dette Wort aabne breff [wnder och giffuer] hannem och hans Ecte Børn och Rette afkomme fødde och wfødde ved den frue hand nu haffuer som forschreffuett staar, frj frelsze och saadanne adelige privilegier och Friheder som andre Ridder och Suenne haffuer, udj Wore Riiger Danmark och Norge, med schioldt och hielm som ehr En Vebnet Arm holdendes en Røed Viindrue Klaeze udj et blaaet feldt, och offuen paa det aaben Hielm trende Røde Fahner med en huid Kaarsz, aff huilcke de tuende yderste ere gandske vdslagen mens det mellemste och tridie oc som stander liige op ehr sammenvicklet, ellersz er farffuerne omkring dette Vaaben, bloet och guld, efftersom det udj dette wort aabne breff mahlet stander Thj forbyde wj alle ihuo de helst ehre eller were kunde særdeles vore fougder Embedtzmend och alle andre forne Jørgen Reichvin eller hans Ecte Liffsz arffuinger och affkomme som forschreffuet staar herimod till enig tiid at hindre eller udj nogen maade forfang at giøre wnder wor hyldest och Naade[62].

Dette Adelspatent skiller sig ikke lidet fra de mange senere, efter Souverainitetens Indførelse udgivne, idet det bestemt udhæver den adledes Fortjenester baade i Krigen og ved andre Leiligheder, ligesom de tre Danebrogsfaner, der ere satte paa Hjelmen istedenfor den Gjentagelse af Armen med Vindrueklasen, han tidligere havde brugt, vistnok ogsaa sigter til hans militaire Meriter. Naar Løvverkets Farver angives til blaat og Guld, maa den væbnede Arm, hvis Farve ikke angives i Patentet, antages at være gylden. Nobilitationen har ellers den Mærkelighed, at den kun skulde gjælde hans ægte Børn og rette Afkom med den Frue, han da havde (ɔ: Inger Rytter, som han, selv 60 Aar gl., havde ægtet i Aaret 1653), hvorved hans Børn af tidligere Ægteskab altsaa ikke skulde medtages derunder. Da Sønnerne imidlertid bleve Officierer, opnaaede den længstlevende Rangadelskabet for 2 Generationer efter Forordn. af 11. Febr. 1679, og videre fortsattes ikke denne Linie.

28. Octbr. 1655 fik Statholder Gregers Krabbe kgl. Befaling at lade udbetale til Laurits Knudsen af Agershus Lens Skatter 100 Rdlr., som os elskl. Oberst Georg R. har afstaaet til ham af sin Besoldning[63]. – 6. Novbr. s. A. resolverer Statholderen, at Oberst Reichweins Bønder, saamange som give Havningspenge, maa være forskaanet for „denne Maaneds“ Vagt og Arbeide paa Fæstningen.

24. Decbr. 1655 afgik Statholder Gregers Krabbe ved Døden paa Agershus. Da han havde paataget sig at sørge for Completeringen af de to af oberst R.s Compagnier, der commanderedes af oberstlieutenant Fleischer og Capitain Frantz Hornes, forespørger R. fra Christiania 2. Februar 1656 hos Vincents Bildt til Nes, som da laa i Slotsloven paa Agershus, om han vil overtage Arbeidet eller paalægge R. eller nogen anden at udføre det. V. Bildt svarer 5. Februar, at han ønsker, at R. vil udføre Sagen for Oberstlieutenant Fleischers Compagni (paa Oplandene), medens han antager, naar dette er besørget, selv at kunne være med at completere Capitain Frantz’s Compagni. – 4. April 1656 underretter Vincents Bildt Oberst R. om, at da velbr. Johan Urne har Kgl. Maits. Missive paa første ledige Compagni under Agershusiske Regiment, og da oberstlieutenant Fleischer nu er død[64], har han i Forventning af Statholder Nils Trolles videre Ordre befalet Johan Urne at overtage nævnte Compagni, hvorfor oberst R. anmodes om at levere denne Rullen over sammes udskrevne Knegte. – Oberstlieutenant Hans Jacob Schiørt underrettede oberst R. i et udateret Brev, som denne modtog 14. Mai paa Nes (Hedemarken?), om at Vincents Bildt er afreist (fra Agershus), og at der er kommen Ordre til at gjøre alle Slags Forberedelser til Hyldingen[65], deriblandt „Theatrum“, hvorfor han anmoder R. om at lade Hedemarkske eller Hallingdalske Compagni (det, hvori der er flest Tømmerfolk) indkomme til Agershus; der maa arbeides med 4 à 500 Mand, da Tiden er kort. – 13. Juni s. A. fra Agershus beder Schiort Oberst R. at lade sit Hedemarkske Compagni indkomme til Slottet 2. Juli. – 24. Juli 1656 paa Agershus fik „os elskelige Jørgen R.“ Kongebrev paa Kronens Tiende af Tanem og Kville Sogne i Vigen under Bahus Len for sig og sin Hustru Inger Rytter i deres Levetid[66]. Som ovenfor omtalt, havde han allerede i 1648 erholdt denne Bevilling for sig og sin Hustru Karen Lucht, men ved Bahus Lens Afstaaelse til Sverige i 1660 har den selvfølgelig tabt sin Virkning.

Den nye Statholder Nils Trolle befaler fra Agershus 30. Juli 1656, at to af Oberst R.s Compagnier skulle indkomme for at arbeide en Maaned paa Slottet, nemlig Capitain Frantz Hornes’s, som skal være complet tilstede 3 August, og afgangne oberstlieutenant Fleischers Compagni, der skal komme snarest muligt. – 17. Septbr. paalægger Statholderen ham at indcommandere Major Obitz’s hele Compagni til en Maaneds Arbeide og at være tilstede 13. Octbr. – 10. Novbr. s. A. fik Hr. Iver Krabbe, Vincents Bildt, Brostrup Gedde og oberst Reichwein Kongebrev at indfinde sig med det første paa Aastedet for at dømme i en Tvistighed mellem Jens Bjelke og Knud Skinkel[67].

10. Februar 1657 oversender G. Reichwein fra Agger (ɔ: hans egen Gaard i Vang Sogn paa Hedemarken) til Statholderen Hr. Nils Trolle Designation over, hvor Almuen i Agershus Len skal have sit Rendezvous, om noget fiendtligt paakommer, ligelydende med den, han overgav Gregers Krabbe og Jørgen Bjelke, af Dato 19. Marts 1653. – 16. Marts s. A. fra Agershus anmoder Statholderen Oberst R. om at komme til ham med det første, da han formentlig ogsaa vil træffe Hr. Iver Krabbe og Kantsler Jens Bjelke, for at de i Forening kunne raadslaa om forskjellige Anliggender. – 23. Marts begjære Nils Trolle og Iver Krabbe fra Agershus at faa oberst R.s Erklæring om, hvorledes man skal opdrive Officierer til de paatænkte nye Compagnier, da der hidtil ikke engang er nok for de nu bestaaende, hvorhos der ogsaa skal oprettes Compagnier i nogle Len søndenfjelds, hvor der nu ingen udskrevne Knegte findes.

Reichweins Svar er dateret. Christiania 24. Marts 1657 og tilraader at accordere med de „reformerede“ Capitainer (d. e. dem, der ved sidste Reduction bleve aftakkede?) samt at give Compagnier til de fleste Lieutenanter, blandt hvilke der er nogle, som have Midler, og derpaa lade dem drage ud paa forskjellige Steder, hvor hver er bedst kjendt: til Holland, Brabant, Embden, Groeningen, Hamborg, Lübeck, Rostock, Danzig, og lade hver antage Underofficierer til 2 Compagnier; Majorer og Oberstlieutenanter bliver der vel Raad til. Om Capitainer skulle søges hvervede, maa ogsaa en høiere Officier udsendes, forsynet med Blanketter til Capitulationer. Derpaa nævner han nogle Officierer af sit Regiment, som han anser skikkede til Befordring. – Samme Dag faar R. fra Agershus Paalæg af Iver Krabbe, der er udnævnt til Generalmajor, om at underrette ham om hans Regiments Tilstand og Bevæbning samt mulige Mangler derved. – Oberst R.s Erklæring er dateret Christiania den følgende Dag (25. Marts) og forklarer, at Geværerne ere de Musqvetter, der anvendtes under Krigen 1644–45 og siden bleve reparerede, hvorefter de have været brugte i 10 Aar til Exercitie, saa de nu ikke ere at forlade sig paa og desuden af forskjellige Calibres; kunde man faa Halvdelen fra nyt, fik man udvælge de bedste af de gamle, der vare af samme Calibre. Da han i sin Tid protesterede mod denne Forskjellighed, blev der svaret at man kunde hjælpe sig dermed i Fredstid til Exercitie, men da der nu bliver Alvor, maa det remederes. Dernæst gjøres Rede for, hvad der tiltrænges af anden Slags Armatur samt Trommer og Faner, hvorhos nogen Øvelse i Skarpskydning tilraades. – 31. Marts fra Agershus paalægger Iver Krabbe oberst R. at tilholde sine Officierer flittig at exercere Compagnierne og at lade dem skyde med skarpt, at holde Armaturen i orden og stadig være færdig til at marschere etc. samt at sørge for hyppig Underretning fra Grændserne, om hvad der forefalder, og hvad Naboerne foretage sig. – 1. April 1657 afgiver G. R. fra Chra. efter Begjæring af Statholderen og Hr. Iver Krabbe en Memorial i 21 Poster angaaende Compagniernes Completering, Finnernes mulige Anvendelse, Landdragoners Oprettelse, om Erhvervelse af nogle Underofficierer fra forrige Feide, om hyppigere Hovedmønstring, Skarpskydning, lige Calibre, Braatehugning, Vedvarder, Officierer til Landvagt, Postheste paa Grændseveiene, betimelig Brødbagning., Maltning, Formaling, om Salt, Færger, Veies Reparation, om Opsyn med Landløbere ved Grændsen, om Nødvendigheden af Conducteurer etc. – 4. April 1657 fra Agershus paabyder Statholderen ny Udskrivning til Completering af Agershusiske Regiment over hele Oplandene, kun med Fritagelse for enkelte Distrikter for Bergverkernes Skyld, nemlig Lessø Sogn og halve Vaage samt Vang i Valders, hvorimod dette nu er afskaffet for Østerdalens og Postbøndernes Vedkommende. Forøvrigt gjælde de sædvanlige Fritagelser for Adelens Sædegaarde, Sognepresterne, Fogderne, Skriverne, Bondelensmændene og Skydsskafferne. Endelig skulle 16 Mand af hvert Compagni nedsendes til Kjøbenhavn inden 12. Mai. – 15. April s. A. paalægger Statholderen Oberst R. snarest muligt at indsende endnu et udelt Compagni paa 300 Mand til Arbeide paa Slottet, da man ikke kan hjælpe sig med det Gudbrandsdalske Compagni. Derhos begjærer han at vide, om den paabudne Bipost til Hedemarken er kommen i Gang. Dette Brev naaede først oberst R. i Vardal 25. April og besvares af ham fra „Rødnes“ i Land 28. April. Han har faaet lavet det saa, at det Thoten-Valderske Compagni skal komme til Agershus 3. eller 4. Mai. Hvad den omskrevne Bipost angaar, da har han med Fogdens Fuldmægtig i Vardal anordnet, at den skal føres derfra til Hedemarken, og naar han selv kommer did, vil han bestille en Ødegaardsmand paa Nes, som skal føre den til Hammer eller Ager, naar der i Christiania bliver gjort en liden Væske med et særskilt Mærke paa, saa den i Vardal kan skilles fra den ordinaire Væske. Han bliver just samme Dag færdig med Udskrivningen til det nævnte Compagni og advarer i den Anledning Statholderen mod at agte paa de mange Ansøgninger, der ville indløbe fra Personer, der ville fremvise Bygselsedler, der kun ere gjorte pro forma, ligesom der i det hele drives meget Bedrageri i denne Anledning.

Med dette Brev slutter den Reichweinske Copibog; om den har havt nogen Fortsættelse, vides ikke, om det end er sandsynligt; i ethvert Fald er nogen saadan for Tiden ikke kjendt. Dens Forhold til Georg Reichwein og hans Andel i ordningen af Landets Forsvarsvæsen gjennem en lang Række af Aar har hidtil ikke været bemærket eller paavist. En Del af hans militaire Fortjenester have vistnok tidligere været kjendte, men hans Virksomhed viser sig nu at være af langt større Betydning og Rækkevidde, end man hidtil har havt Anledning til at formode.


22. April 1657 havde det danske Rigsraad samtykket i at indlade sig i den skjebnesvangre Krig med Sverige, der begyndte i Juni s. A. Allerede 20. Juni berette Indbyggerne i Lima Sogn i Dalarne til Landshøvdingen Lorentz Creutz, „huru den norske Öfversten Greckwild (ɔ: Reichwein) later föra kruut oc bly up under Tolf-Mijlskogen, som löper hijt til Lijma, oc Capteen Påål (ɔ: Michelet) hafuer warit in til Christiania, at sancka meera folk ifrå Slottet hijt up till Hedemarken, och låtit gå uth ord, at han will genom wester Dalerne och åth Kopparberget“; dette have mange af Bønderne hørt, og de have intet af Vaaben og Forraad etc. – I et Brev, dateret Eda Feldtleir 11. Aug. 1657, melder Generalmajor Grev Gustaf Oxenstierna Landshøvdingen Erik Flemming, Kopparberget, at de Norske Tropper, der have ligget i Feldt ved Vinger, skulle være afmarscherede, dels til Bahus og dels til Oddevald, og i deres Sted er „Generalmajor Räckewin“ ankommen did[68]. – Kort forud, nemlig 7. Aug., var der udgaaet et Kongebrev til Statholderen Hr. Nils Trolle samt til Hr. Iver Krabbe, at Vincents Bildt som Generalkrigscommissarius samt Obersterne Fircks, Reichwein og Schade efter deres Forslag maa sidde i Krigsraadet[69]. Det maa have været kort derefter, at Jørgen Bjelke ønskede Reichweins Hjælp til et Indfald i Dalarne og senere til Undsætning for Hr. Iver Krabbe paa Bahus, hvilket dog af Statholder Nils Trolle dengang blev afslaaet[70]. Ikke desto mindre skulle 7 Compagnier af R.s Regiment i Novbr. 1657 have været med blandt den Styrke, der samledes ved Oddevald, medens Svenskerne stode ved Venersborg. Sygdom og Desertion reducerede betydelig den Norske Hær, og da Svenskerne 10. Januar 1658 faldt ind i Bahus Len, havde Krabbe Dagen forud forladt Oddevald, efterladende 2 Compagnier og 3 Kanoner, der faldt i Svenskernes Hænder. Krabbe havde retireret til Kvistrum Bro; den der liggende Skandse blev opgivet 17. Januar, og Tilbagetoget fortsattes videre nordover under stadig Forfølgelse af Svenskerne, med hvem flere Skjermydsler forefaldt. Imidlertid fik Krabbe 3. Februar en Forstærkning paa 8 Compagnier tilfods og 2 tilhest, hvilke Reichwein havde hentet ved Halden; dette satte Nordmændene, der imidlertid havde lidt meget af Kulden, atter istand til at rykke frem og tilbageerobre Oddevalds Skandse, hvis talrige Besætning 12. Febr. 1658 maatte overgive sig med 6 Kanoner, hvoriblandt de 3, som Nordmændene før havde efterladt der, hvorefter Fienden forfulgtes lige til Venersborg og videre ind i Vermeland, hvor Eda Skandse indtoges. I Jemteland var Jørgen Bjelke rykket ind, saa de Norske Tropper i Virkeligheden overalt stode paa Svensk Grund, da de i Marts 1658 fik Underretning om den sørgelige Roskildefred (26. Februar)[71].

Af Krigsregnskaberne sees, at oberst Georg Reichwein havde Aflønning „paa Feldtfod“ fra 1. Juli 1657 til 1. April 1658, og at han igjen sattes paa Feldtfod fra 1. Septbr. 1658. I dette Aar stillede han 2 Gerust-Heste af sit Gods paa Hedemarken.

En Følge af Freden var det, at Georg R. og Reinhold v. Hoven 26. Juni 1658 fik Kongebrev om at møde de Svenske Commissarier for at fastsætte Grændserne for Trondhjems Len[72], der ved Roskildefreden tilligemed mere var afstaaet til Sverige. Sagen var imidlertid ordnet inden Brevet naaede sin Bestemmelse, idet Grændserne vare opgaaede ved Forretninger af 27. April, 28. Mai, 28. Juni og 5. Juli 1658[73]. Skjønt Lenet egentlig fra 1. Mai skulde betragtes som Svensk, og den Svenske Besætning var kommen til Throndhjem i Begyndelsen af Mai, var man først i Juni Maaneds Slutning færdig med Krigsforraadets Bortførelse fra Byen, ligesom de Norske Tropper, der havde været i Jemtland, vendte endnu senere tilbage. Som Landshøvding fungerede fra 10. Mai Friherre Lorentz Creutz, indtil den udnævnte Gouverneur Friherre Claes Stiernsköld indtraf tilsøs 11. August, hvorefter Creutz afreiste 26. August, og Carl Gustavs Hylding foregik 1. September.

Da Carl Gustav, misfornøiet med Roskildefreden, i August 1658 atter begyndte Krig med Frederik III, var Jørgen Bjelke, som nettop var udnævnt til Generallieutenant over den Norske Hær, nylig ankommen til Norge for at sørge for Landets Forsvar, idet man stadig havde ventet, at Freden kun vilde være af kort Varighed. Saasnart Efterretningen om Fredsbruddet naaede ham i Norge, udarbeidede han en Generaldisposition, offensiv nordenfjelds og defensiv søndenfjelds, og udstedte i Forening med Statholder Nils Trolle og sin Fader, Kantsler Jens Bjelke, almindelige Opfordringer til at bidrage til Landets Forsvar og specielle til Indbyggerne i de afstaaede Landsdele om at vende tilbage under det gamle Herredømme. Til Gjenerobringen af Throndhjems Len samledes i kort Tid to militaire Afdelinger, hvoraf den ene søndenfjelds, der stilledes under oberst Reichwein, og den anden i Bergenhus Len, hvor Jørgen Bjelkes Broder Ove B. var Befalingsmand; denne commanderedes af Generalcommissarius Ludvig Rosenkrantz og Oberst Reinhold v. Hoven.

Det Søndenfjeldske Corps samledes ved Agershus og paa Oplandene og rykkede ad flere Veie mod Nord, Reichwein selv og Capitain Jacob Michelet over Røraas, hvor Jørgen Bjelke havde indledet Forbindelse med Kobberverkets Hovedeier Dr. Jochum Irgens. Paa Elverums Prestegaard blev den tidligere Gouverneur i Throndhjem, Baron L. Creutz, tagen til Fange og ført til Christiania[74]. Efter at have besat Røraas, rykkede Reichwein videre mod Throndhjem, medens en Del af hans Folk gik gjennem Kvikne. Hans Compagnichefer vare Majorerne Paul Michelet og Henning Koch samt Capitainerne Georg Reichwein den yngre, Georg Kribell, Johan Urne, Jacob Michelet og Reichweins Capitainlieutenant Jørgen Günther. Den hele Styrke skal have udgjort c. 1000 Mand foruden Bondeopbudet fra Østerdalen og Gudbrandsdalen under Fogderne Jens Jacobsen Bang og Jørgen Philipsen, hvortil nordenfor Dovre endnu en Afdeling fra Opdal sluttede sig; i alt udgjorde den samlede Hær af regulaire og irregulaire Tropper antagelig noget over 2000 Mand. Ikke mindre talrigt var det Bergenske Corps, hvormed fulgte de tidligere Throndhjemske Officierer og Soldater, som vare blevne sendte til Bergen, da Throndhjems Len overleveredes til Svenskerne; disse Tropper kom tilsøs fra Bergen til Throndhjem, og til dem havde endnu sluttet sig c. 300 Mand Nordlandske Soldater under Preben v. Ahnen. 1. Octbr. besatte en Del af Reichweins Tropper Stenbergene ved Throndhjem, og Byen var nu paa alle Sider omringet af Nordmændene.

Den Svenske Konge var snart bleven underrettet om den Fare, der truede hans Troppeafdeling i Throndhjem, og han udstedte i den nærmeste Tid derefter en Mængde Befalinger, sigtende til at skaffe den Undsætning fra Sverige. Imidlertid spildte Nordmændene ikke Tiden; Major Eilerik Jensen Wisborg sendtes til Værdalen, hvor de Svenske Tropper under oberstlieutenant Erik Drachenberg maatte vise sig, naar de vare komne over Fjeldet, og deres Fortrop blev her saa grundigt slagen tilbage af Eilerik Wisborg med c. 400 Mand i Begyndelsen af Octbr., at Drachenberg skyndsomst vendte om og derved paadrog sig Carl Gustavs store Vrede.

Antallet af Svenskernes Tropper i Throndhjem synes at have udgjort mellem 7 à 800 Mand med henved 40 Kanoner; samtlige Norske Beleirere have formentlig været henved 4000 i Tal, hvoraf dog en stor Del uøvede Bønder; Udfaldene fra Byen vare ikke mange, men Beskydningen fra Beleirernes Side var til sine Tider meget stærk, som det synes, mest mod Slutningen af Beleiringen, da Georg Reichwein efter Jørgen Bjelkes Befaling selv var ankommen derhen i sidste Halvdel af Novbr.; indtil da havde Reinhold v. Hoven havt Overbefalingen. Stor Sygelighed herskede baade i Byen og blandt Beleirerne; paa 3 Compagnier af Reichweins Afdeling omtales 140 syge. Denne synes ikke at have villet ofre noget paa et større Anfald, da han formentlig har anseet Overgivelsen for en selvsagt Ting, efter at den Svenske Undsætning var slaaet tilbage. Byens Indvaanere bleve derhos utaalmodige, og deres Holdning nødte tilsidst Stiernskö1d til at indlede Underhandlinger med Reichwein, der varede fra 7. til 11. Decbr., da den endelige Capitulation afsluttedes, undertegnet af de to øverstbefalende, Claes Stiernsköld og Georg v. Reichwein[75]. Svenskerne tilstodes fri Afgang med militair Honneur samt fri Befordring og Kvarter til Grændsen under Norsk Escorte. Den af dem i Throndhjem stiftede Gjæld skulde dækkes med Orlogsskibet Lammet, der overgaves til Nordmændene; de syge maatte frit blive tilbage, og Svenskerne ikke nødes til at gaa over Fjeldet i Uveir. 17. Decbr. forlod Stiernsköld og hans Folk Throndhjem under Salut af 9 Skud og Parade af 2500 Norske Soldater. Escorten bestod af 6 Compagnier Infanteri og 2 Compagnier Dragoner. 5. Januar 1659 var Stiernsköld atter i Herjedalen, 13. Januar laa der 81 syge Svensker igjen i Throndhjem, og i Begyndelsen af Februar var Antallet sunket til 56[76].

Det var Reichwein af Vigtighed snart at bringe Sagerne i det Throndhjemske i Orden for atter at kunne drage sydover, hvor hans Nærværelse paa Grændserne var stærkt paakrævet, og allerede i Begyndelsen af Januar 1659 var han igjen paa Nedmarschen. 5. Februar (Dagen efter Anfaldet paa Halden) kom Reichwein derhen med en af Statholder Nils Trolle sendt Forstærkning paa 800 Mand, der skulde afløse de Tropper, som i længere Tid havde holdt Stand mod de Svenskes Anfald paa denne Kant og nu blev lagt omkring i Kvartererne. Jørgen Bjelke var misfornøiet med den af Statholderen sendte Forstærkning, der ikke medførte Proviant, og som han derfor befalede at marschere tilbage til denne med et skarpt Brev, der frembragte yderligere Spænding mellem dem. Uagtet der var Mangel baade paa Mad og Klæder, fik Jørgen Bjelke dog sin Afdeling provianteret og overført til Vigsiden efter et heftigt Sammenstød med Generalcommissarius Jørgen Løvenclou, i hvis Sted han medtog Nils Hanssen Meng. Af det Søndenfjeldske Landopbud, der i et Antal af nogle 1000 Mand var samlet ved Halden, udvalgte Reichwein de bedste til Forstærkning af sine Folk og fulgte formentlig samtidig med de øvrige Tropper ind i Bahus Len, hvor Svenskerne nu retirerede til Venersborg, efter at General Stake havde afbrændt Kvistrum Bro og ødelagt Oddevalds Skandse. Da Jørgen Bjelke kort efter kom til Oddevald, befalede han Generalmajor Reichwein at forblive der med Oplandske Regiment tilligemed Major Nils Ringkjøbings Dragoncompagni og at commandere de fornødne Vagter paa Passene, især 300 Mand ovenfor Kvistrum Bro[77], hvorhos en Del andre Tropper fordeltes i Omegnen. Senere anmodede flere af Officiererne, hvoriblandt Reichwein, om at marschere fra Kvartererne i Anfasterød og ind paa Indland, hvilket Jørgen Bjelke indvilgede. Da denne tidlig om Morgenen kom til Oddevald, fandt han Reichwein meget bekymret over at have tilraadet Indkvarteringen paa Indland; Stake havde nemlig faaet Succours, og de vare nu næsten omringede af Fienden. Jørgen Bjelke traf imidlertid Foranstaltninger og lovede Generalmajor Reichwein i den Oddevaldske Borgermesters Paahør at være før Stake i Venersborg, hvorhen Svenskerne da atter maatte retirere[78]. Flere Sammenstød forefaldt nu, tildels med heldigt Udfald for Nordmændene, der dog kort efter synes at have forladt Bahus Len, hvor et nyt Indfald atter fandt Sted om Høsten samme Aar, efter at Reichwein 8. Octbr. 1659 havde faaet Bestalling som Generalmajor[79].

11. Octbr. 1659 udgik et Kongebrev, dat. Nykjøbing (paa Falster), hvori Carl Gustav paalægger Landshøvdingen Harald Stake ikke at agte paa, hvad der fra Capitainen ved Bergs-Regimentet paa Vermlandsgrændsen er ham berettet 23. og 24. Septbr. om Istandsættelse og Brobygning paa den Vei, der fører fra Norge til Moraskandse, og at statholder Nils Trolle og General „Rechquin“ personlig have taget den i Øiesyn, da det er usandsynligt, at Fienden der vil tentere noget, men „mera will giöra een feinte at divertera Eder“; der skal navnlig tages Vare paa Elven mellem Venersborg og Götheborg, ligesom paa disse Byer selv[80].

Faa Dage efter, nemlig 14. Octbr., gjorde allerede Generallieutenant J. Bjelke med 5000 Mand til Hest og Fods atter et af disse Streiftog ind i Bahus Len, af hvilke det ene har saa meget tilfælles med det andet, at de ere vanskelige at skjelne fra hinanden, ligesom de ogsaa have den Lighed, at de ere ganske resultatløse for Krigens endelige Udfald. 20. Octbr. indtog han Kvistrum Skandse, som Svenskerne forlode om Natten, efterladende Kanoner og Bagage. Svenskerne retirerede ind ad Sverige, eftersatte af Generalmajor Reichwein med 1500 Mand. – Carl Gustav, der ikke kunde følge Begivenhederne saa hurtigt, som de udviklede sig, tilskrev Hr. Harald Stake fra Nykjøbing 23. Octbr. 1659, at da en Del af Nordmændene er gaaet over Svinesund og en Del over Grændsen ved Enningdalen og har sat sig ved et Pas ved Navn Vettelandsbro, hvor „Bjelken och Rekwin hafwa mötz åth“, skal han disputere Fienden Passet ved Oddevalla og Kvistrum Bro, saa længe han kan; maa han trække sig tilbage, skal han gaa til Venersborg og tage Elven vel i Agt, saa Fienden ikke kommer derover, „dy fienden uthur Norige respectere Wij intet“, men Opmærksomheden maa fæstes paa Flaaden. Lignende Befaling udgik endnu 28. Octbr. – 31. Octbr. indtog J. Bjelke Skandsen ved Nødesand, og endnu i Begyndelsen af Novbr. blev der foretaget flere Indfald fra Norge af Obersterne Schade, Budde og Brochdorff samt Major Peder Olafsen Normand, ligesom Admiralen over Skjærgaardsflaaden Matthias Bjørnsen i October havde foretaget et Togt til Marstrand[81].

4. Novbr. 1659 befaler Carl Gustav Hr. Harald Stake, da Fienden er avanceret til Kvistrum Bro, at „sætte sig“ paa et beleiligt Sted, hvorpaa han skal faa nogen Forstærkning. Fienden, der nu grasserer i Bahus Len, vil neppe kunne udrette synderligt. Stake skal proviantere Oddevald og besætte Skandsen vel. – 6. Novbr. giver Kongen fra Korsør Befaling om Forstærkning til Stake. Fienden har neppe stor Krigsmagt i Bahus Len. Endnu 26. Novbr. og 2. Decbr. stode dog Nordmændene ved Oddevald. Fra Kronborg opfordrer Carl Gustav 2. Decbr. Grev Lars Kagg til at understøtte Harald Stake til et Anfald paa Nordmændene ved Oddevald for at fordrive dem derfra; Kongen venter stadig Indfald over Grændsen i Vermeland og giver forskjellige Befalinger i denne Anledning, ligesom der samles Folk, Ammunition og Proviant i Mængde ved Carlstad[82].

Efter at Carl Gustav var kommen til Götheborg, dreves Rustningerne mod Norge med stor Iver. Det blev nu Nordmændenes Tour at trække sig tilbage; 14. Decbr. gav Jørgen Bjelke Reichwein Ordre til at indfinde sig hos ham ved Kvistrum Bro[83] og begyndte allerede den følgende Dag Retraiten til Norge, da han erfarede, at Feldtmarskalken Lars Kagg havde samlet et større Armeecorps, hvormed han, secunderet af Harald Stakes Afdeling, havde i Sinde at afskjære Nordmændene Tilbagetoget. Paa dette blev Arrieregarden, som Generalmajor Reichwein førte, anfaldt af Svenskerne, hvorfor Jørgen Bjelke paa Reichweins Anmodning vendte tilbage fra Avantgarden og hjalp til at afslaa Angrebet. Bjelke indtraf Juleaften 1659 paa Halden, som imidlertid af Commandanten Oberst Tønne Huitfeldt var sat i god Forsvarsstand, og forblev der til 11. Januar 1660, men lod Reichwein strax marschere videre for at spare Magazinerne paa Halden. Først gik denne op paa Grændsen i Idde og Marker Len med 6 Compagnier af Oplandske Regiment, 1 Compagni Ryttere og 2 Compagnier Dragoner for at forsvare Grændsepasserne, men senere (omtr. 12. Januar) sluttede han sig til Generallieutenant Bjelke ved Hafslund, efterladende Rytteriet, af hvilket Major Ringkjøbing og hans Afdeling bleve fangne af Svenskerne, da de ikke tidsnok efter Reichweins Ordre kunde samles og retirere samtidig med ham selv. Derpaa begav Reichwein sig til Tune Kirke og 3 Februar til Borge Kirke[84].

Carl Gustav udkastede under sit Ophold i Götheborg store Planer til Norges Erobring; først skulde Halden indtages, derpaa Vinger Skandse, Frederiksstad, Christiania og Agershus, Befæstninger skulde anlægges paa begge Sider af Drøbaksundet o. s. v.[85]. 14. Januar 1660 meddeler han fra Götheborg Grev Lars Kagg, at efter Beretning fra Hr. Harald Stake antages Generallieutenant Bjelke at ligge „i Hall“ og Generalmajor „Requin“ med sit Folk i Lessedalen (Tistedalen?), dog have de nu vel retireret til Frederiksstad, som Kagg skal søge at indtage 18. Januar ytrer han til ham: „Jag fruchtar at sedan Recquin kan wara kommin till Fredrichstadh, eder da lärer möta större difficulteter än som om den orthen genast hade blifwit attaquerat eller berendh“. Frederiksstad bør beskydes og Hall bloqveres; Forstærkning skal blive sendt (Dalekarle samt Wester- og Østerbotns Knegter fra Jemtland). Kongen ønsker at vide, hvor stærk Fienden er ved Hall, om han har Ryttere og Dragoner, hvorhen Requin har salveret sig, og hvor stærk Fienden er i Frederiksstad. – 19. Januar tilskriver Kongen ham, at han har erfaret, at Requin har begivet sig til Frederiksstad og der sammendraget hele Almuen, hvorfor Fienden ikke mere kan afskjæres Passagen til at retirere did. Frederiksstad skal derfor foreløbig ikke attaqveres, men al Vegt lægges paa at erobre Hall[86].

22. Januar 1660 skriver Kongen fra Götheborg til Feldtmarskalken Grev Lars Kagg, der har berettet, at Generallieut. Bjelke og Recquin skulle have vendt sig med sine Ryttere og Dragoner „från Gambleby (ɔ: Sarpsborg) åth Moss öfwer Glommen, in åth Christiania“, hvorfor der befrygtes en Diversion mod de Svenske Tropper ved Eda Skandse; hvis hverken Feldttøimesteren Gustaf Horn eller Harald Stake kunne undværes, skal Kagg sende oberst Stake med 5 à 600 Heste til Eda. – 29. Janr. skriver Kongen, at om Hall endnu ikke er tagen, bør han imidlertid gjøre en „Cavalcade“ til Frederiksstad at recognoscere Ortens Tilstand, da Kongen finder det lidet hensigtsmæssigt, navnlig naar Dalekarlene komme, at lade hele Hæren ligge for at bloqvere dette lille Sted, medens Styrken maa være tilstrækkelig til ogsaa at indtage Vinger Skandse og Frederiksstad, om man først bemægtigede sig Blokhuset paa den lille Holme i Elven. – 31. Januar lyde Kongens Ord mindre fortrøstningsfulde: Hvis de nævnte Ting ikke kunne ske snart, er det bedre helt at retirere for at bevare Tropperne, blandt hvilke der hersker megen Sygdom og Dødelighed[87].

Noget tidligere havde Jørgen Bjelke udsendt et Parti for at undersøge Svenskernes Stilling, da han tænkte paa at rykke mod dem ved Halden for at søge den allerede 13. Januar begyndte Beleiring hævet, og Generalmajor Reichwein havde da opfordret til strax at sætte sig i Bevægelse. Imidlertid havde Jørgen Bjelke fra sin Faders Foged paa Veden Gaard faaet et Brev, der bragte ham paa den Tanke, at den Svenske Konge med sin Armee var kommen ind i Norge, hvorfor han vilde oppebie nærmere Besked gjennem de udsendte Folk, der ogsaa indtraf med den Besked, at Svenskerne rykkede frem mod dem. „Oberst“ Reichwein fik Befaling at forblive paa Kirkegaarden, medens Jørgen Bjelke gav de andre Befalingsmænd ordre at angribe. Da han var kommen til Borge Kirke, raabte Reichwein, at der var skeet Forræderi, idet Kanonerne ikke kunde affyres; dette blev dog snart remedieret. Svenskernes Anfald paa den Norske Leir ved Borge Kirke skede 6. Februar 1660[88] med en større Del af den ved Halden liggende Styrke, der efter en Kamp fra Kl. 1 til 4[89] Eftermiddag nødtes til at trække sig tilbage med et Tab af 200 døde og saarede, hvorefter de besatte et Pas mellem Leiren og Frederiksstad, hvilket de dog om Natten atter forlode og droge tilbage til Halden, hvor imidlertid de beleirede havde benyttet Leiligheden til at gjøre et vellykket Udfald, der skaffede dem en Del nødvendig Forsyning. Da Speidere 8. Februar meldte, at et nyt Angreb forestod, besluttede man i Krigsraad at retirere; i Frederiksstad, hvis Fæstningsverker havde en altfor liden Besætning (kun 250 Mand), indlagdes 900 Mand og, efter at have dimitteret Bønderne, der manglede Proviant, dannede J. Bjelke af Resten et Corps og tog tilligemed Generalmajor Reichwein atter Post ved Tune Kirke paa Raden[90] og huggede Herbraate i Forventning af yderligere Hjælp fra Statholder Nils Trolle. Det var, medens de Norske Tropper laa ved Tune Kirke, at Jørgen Bjelke indbildte nogle fra Svensk Side udsendte Spioner, der forøvrigt vare af hans Faders, Kantsler Jens Bjelkes, Bønder under Os og Veden, at „den Polske General“ (ɔ: Stephan Czernecki, der forresten da var hjemme i Polen) var kommen fra Jylland til Norge med hele sin Armee og nu i Forening med Generalmajor Reichwein samt Obersterne Gersdorff og Schade skulde fange de Svenske Anførere og gjøre det af med deres hele Styrke etc.[91].

Imidlertid fortsattes Beleiringen af Halden, hvor Svenskerne 13. Februar (Carl Gustavs Dødsdag) foretoge sin alvorligste Storm paa Byen, der dog blev afslaaet. I et Brev af 14. Febr.[92] skrives der efter Omtalen af det mislykkede Anfald: „Recqvin stehet annoch 2 Meil von uns in seinem verretrenchementirten Kirchhoff und last sich darauff nicht blicken“ etc. – og i et andet Brev sammestedsfra af 16. Febr. hedder det: „Gleich itzo werden 2 bawren gefangen eingebracht, so berichten das Recqvin welcher ein zeitlang auff 2 Meilen von unss in einem Kirchhoff mit einer anseehnlichen force umb diese Stadt zu secundiren gelegen, in diesen tagen auffgebrochen und wieder zu Rüg über Glomen gegangen seye, wass er nun hin führo tentiren werde, wirdt die zeit eröfnen“.

Kong Carl Gustav døde i Götheborg 13. Februar 1660; 23. Februar blev Haldens Beleiring hævet, og inden Maanedens Udgang vare alle Svenske Tropper ude af Norge; 27. Mai s. A. blev Freden sluttet, og Dagen efter udgik Kong Frederik III.s Brev om Indstilling af alle Fiendtligheder.

Hermed var Georg Reichweins Krigerliv til Ende. I de nærmeste Aar beboede han nu som Chef for Oplandske Regiment for det meste sin Gaard Ager i Vangs Sogn paa Hedemarken. Hans Gage paa Fredsfod angives endnu 1660 til 1200 Rdlr.

Efter Begjæring af Statholder Nils Trolle forklarer R. i et Brev, dateret Christiania 25. August 1660, hvad der forefaldt mellem Statholderen og Generalproviantcommissair Løwenklou paa Agershus Slot, da Fienden sidst i Januar 1659 var i fuld Marche mod Norge: L. sagde, at han vilde reise op til Vinger Skandse, medens Statholderen forlangte, at han skulde drage til Frederiksstad, hvor der var mere at bestille; hvad angik Vinger, skulde Trolle selv, som før, besørge det fornødne, men L. vedblev sin Mening og gik sin Vei, hvorpaa Reichwein ytrede, at han forundrede sig over hans store Dristighed og Statholderens Patience. R. hørte da ikke mere, men han ved, at L. drog til Vinger og ikke kom til Armeen, før Fienden var dreven ud af Landet[93]. – 27. August 1660 meddeler R. fra Christiania Foged og Capitain Jens Bang Attest om hans Forhold under Krigen og om de af ham commanderede Dragoner.

30. April 1661 udgik en kgl. Befaling til Oberst H. J . Schiørt, Generalmajor Reichwein og Willum Mecklenborg angaaende Modtagelse og opbevaring af Proviant (til Agershus). En tidligere Befaling til dem derom nævnes[94].

15. August 1661 ved Arvehyldingen i Christiania var Georg Reichwein en af de 8 fornemme Herrer, der bare en rød Fløiels Himmel over Kronprins Christian (V)[95]. – 17. August s. A. fik Generalmajor Georg Reichwein og Henrik Willumsen Rosenvinge til Lystager kgl. Befaling at møde paa Grændserne mellem Bahus Len og Smaalenene for sammen med de Svenske Commissarier at fastsætte Grændserne mellem de nævnte Lene. 30. August s. A. udgik kgl. Befaling, at Oberst Tønne Huitfeldt skulde tiltræde Commissionen, „eftersom han Stedens Leilighed sammesteds som Lensmand formenes vel bekjendt at skal være“. 10. Septbr. s. A. satte et Kongebrev Johan Frederik Marschalk i Rosenvinges Sted, da han var forhindret fra at møde. De 3 tilbageværende fik samme Dag Befaling nøie at anstille Undersøgelser om Grændseskjellet og navnlig bestræbe sig af yderste Evne for at bevare Enningdalen for Norge, „eftersom det erfares at være Grændse-Passerne over til Halden“. Sognet hørte nemlig under Idde og Marker Len, men havde i lang Tid havt Prest tilfælles med Naverstad Sogn i Bahus Len. Om nogen fik Forfald, skulde Nils Hansen Meng paa Halden tilkaldes. De Svenske Commissarier, Johan Örnevinge til Högsboholm etc. samt Gerhard Leyoncrantz til Tolerö, indfandt sig imidlertid ikke til den fastsatte Tid, 5. Octbr., da G. Reichwein, J. F. Marschalck og Tønne Huitfeldt mødte paa Ørebakke og Berby, og Sammenkomsten blev derfor udsat til 14. Octbr., da Tønne Huitfeldt var forhindret og Nils Hansen Meng mødte i hans Sted. Grændserne bleve endelig fastsatte 26. Octbr. 1661, og Enningdalen forblev Norsk[96]. – 7. Novbr. s. A. fik Generalmajor R. kgl. Ordre til som Præses (istedenfor den beskikkede Raadmand i Christiania) strax efter Martini at examinere den Gudbrandsdalske Almues Klager (over Fogderne etc.) og i Forening med en uvillig Sorenskriver og 6 Mænd at undersøge og paakjende Antegnelser og Forseelser i Jordebøger og Skattemandtal og navnlig paase Kongens Interesse. – 23. s. M. fritages han imidlertid atter herfor, da Laurits Christiansen, som ikke længere var forhindret, har paabegyndt Sagen[97].

19. Mai 1662 var der udgaaet Kongebrev til Generalmajor Georg Reichwein og Borgermester Anders Madsen i Tønsberg om at dømme mellem Fiscalen og Almuen i Gudbrandsdalen samt Fogderne Jørgen Philipsen og Jens Madsen, ligesom 26. s. M. til Iver Krabbe, Ove Bjelke, Wittekind Huusz og Claus Andersen at dømme mellem Jørgen Philipsen og den Gudbrandsdalske Almue, men 30. Mai 1663 tilbagekaldtes førstnævnte Befaling, da begge Commissarier vare besvogrede med Angiveren Nils Toller, hvorfor der exciperedes mod dem; fire nye Commissarier bleve da samtidig udnævnte, nemlig Amtmændene Hans Juul og Tønne Huitfeldt samt Lagmændene Hans Hansen (Smit) og Wittekind Huusz[98]. – 29. August 1662 fik Iver Krabbe, Erik Banner, G. Reichwein og Joh. Fr. Marschalck kgl. Befaling at foretage Drabssagen mod Johan Christian Løvenklow, der 8. Juni paa Gaden i Christiania havde ihjelstukket Studenten Laurits Frantzen, endelig at dømme deri og indsende Dommen til kgl. Resolution. Dødsdom afsagdes 2. Octbr. s. A., men ledsagedes af Anbefaling til Benaadning[99]. – Ved Kongebrev af 20. Septbr. s. A. udgik kgl. Befaling til Generalmajor Georg R. om at være Medlem af Commissionen for Udlæg af Gods til Ryttere i Norge i Steden for Ove Bjelke, der samtidig fritoges. Fra Septbr. til Decbr. 1663 omtales det derfor oftere., at General Claus Ahlefeldt, Generalcommissarius E. Banner og Generalmajorerne Reichwein og Fircks have truffet Bestemmelse om de gevorbne Rytteres Indkvartering[100]. – 29. Novbr. 1662 udgik Statholder Iver Krabbes Brev og Begjæring til Generalmajor og oberst over oplandske Inf. Reg. G. R. til Agergaard om at være tilstede paa Skappel paa Ringsager ved Skiftet efter Mogens Hansen Handingmand til Fossergaard mellem hans Hustru og Børn. Dette fandt Sted 22. Decbr. s. A. i R.s Naerværelse[101]. – Da Generalmajor Johan Fircks havde berettet Rygter om Svenskernes Foretagender med Sammendragning af en Krigsmagt paa de Norske Grændser, udgik der 26. Decbr. 1662 en Rentekammerordre til Iver Krabbe om at deliberere med Generalkrigscommissario og de tvende Generalmajorer, om hvorledes den i saa Fald i Norge, navnlig til Hall, Frederiksstad og Agershus, ligeledes sammentrækkende Militie kan skaffes behørige Livsmiddel.

I Aaret 1663 erhvervede Reichwein en større Del Jordegods, der tilhørte Kronen, og som ved Pantebreve, udstedte 28. April, 31. Mai og 18. Aug. 1659 af Statholder Nils Trolle, var stillet ham til Pant for gjort Forstrækning under Krigen. I Henhold til Kongebrev af 6. April 1662 havde nemlig Statholder Iver Krabbe tilbudt ham Godset for Pantesummen, og da intet høiere Bud kunde erholdes, blev det overdraget Reichwein ved Statholderens Skjøde, dateret Agershus 11. Juni 1663. Godset bestod af følgende Gaarde: i Stange Sogn paa Hedemarken Arestad af aarlig Skyld 2 Skippund Bygmalt og 1 Skpd. Rugmel; Enger Ødegaard derunder 2 Album Landskyld, 1½ Hud; Togstad 4 Huder. I Thoten Prestegjeld: Rongstad med Hoel og Hassel derunder 2 Skpd. Rugmel og 2 Skpd. Bygmalt. I Frons Annex paa Folloug[102] 1 Skpd. Blandmalt og 2½ Bismerpd. Smør. I Vang Sogn i Valders: Berge 1½ Hud og 3 Skind. Nok i Stange Sogn: Kjonerud skylder aarlig 3 Huder og Liustad 2 Huder. I Nes Sogn paa øvre Romerige: Tharterud 3 Fjerding Blandings Tunge med Bygsel og al anden Herlighed[103].

23. August 1664 ansøgte Generalmajor G. Reichwein fra Christiania paa (Svigerfaderens) velbyrdige Oluf Rytters Vegne om kgl. Confirmation paa et Mageskifte angaaende Gaarden Venneberg af Hospitals Gods[104]. – 26. Novbr. s. A. udgik fra Kjøbenhavn kgl.: Ordre til Generalmajor R. om i General Claus v. Ahlefeldts Fraværelse at meddele Michel Mortensen Tuni, Capitain ved den Nordlandske Esqvadron, som Kongen har forløvet af Krigstjenesten, Pas og Afsked, naar han har leveret Compagniets Roller fra sig, og igjen beskikke Jacob Persin til Capitain for samme Esqvadron[105].

12. Mai 1665 udgik kgl. Befaling til Ulrik Fr. Gyldenløve, Claus v. Ahlefeldt, Erik Banner, Generalmajorerne Reichwein og Fircks samt Willum Mechlenborg angaaende Militiens Underholdning i Norge og 14. s. M. en lignende til de samme, med Undtagelse af W. Mechlenborg, angaaende et Rytterregiments Underholdning sammesteds. – 17 . Mai s. A. udgik ordre til U. F. Gyldenløve og de 2 nævnte Generalmajorer om nogen Misregning mellem Hr. Claus v. Ahlefeldt og Erik Banner[106].

Ved egenhændigt Brev, dateret Aggersgaard d. 20. Mai 1665 (indkommet 17. Juni s. A.), indsendte Generalmajor G. Reichwein den paabudne Designation paa sit Jordegods tilligemed bekræftet Afskrift af sine Adkomstdocumenter, Hannibal Sehesteds Skjøde af 29. Juni 1647 med den kongelige Confirmation af 30. August 1648, hvilke ovenfor ere omtalte. Hans charakteristiske Skrivelse lyder saaledes:

Eftersom Hans Exce1l. høiædle Hr. Statholders Ordre, dateret Aggershuus den 10. Martij udi nærværende Aar, mig er anvist, hvorudi, efter Kongl: May: naadigste Missive og Befaling af den 5. Januarij sidst forleden, manderes al Adelen her udi Norge ufortøvet at tilstille velb. Hans Excell. og H. Cantsler velb. Ove Bjelke rigog Desígnation paa hvis adelige Sædegaarder og dertil havende Ugedags Tjener, ingen undtagen, som de Anno 1646 ved de ny fangene Privilegier i fyrretyve Aar havt og imidlertid ei været udi andres end Adelsmænds Værge til Kjøb eller Pant etc. og det ved rigtige Skjøder at bevise. Saa er derpaa min underdanigste Erklæring: at jeg haver en Residentz nemlig Aggersgaard med hosliggende Avlsgaard Dijsen, hvilke begge Gaarder mig af Hans Kongl: May: høilovlig Ihukommelse Kong Christian den 4. naadigst saa som foræret ere og derhos med adelige Friheder benaadiget, hvilket ogsaa af itzige Kongl: May: allernaadigst confirmeret er, som hosføiede Copie af mit Skjøde derpaa udviser. Om det andet kan jeg ikke videre svare, end at Hans Kongl: May: in Anno 1655 mig naadigst haver nobiliteret, og formener derfor, at samme Friheder sig lige saa vidt strækker som deres, som haver havt dem i 40 Aar og mere, hvilket jeg dog altsammen henstiller til Hans Kongl: May: naadigste Villie og Clementz: derhos med den Romaniske General Mario uadaf sin oration hos Sallustium[107] sigende: Nova Mihi Nobilitas. Et non possum fidei caussa imagines, neque triumphos,aut consulatus majorum meorum ostentare: at si res postulet, Hastas, Vexillum, Phaleras, aliaque militaria dona, preterea cicatrices adverso corpore. Hæ sunt meæ imagines Hæc Mea Nobilitas, non hæreditate relicta, sed que ego plurimis laboribus et periculis quæsivi.

Ellers haver jeg til forbte tvende Gaarder tilkjøbt og tilforhandlet mig efterfølgende i Sognet, som skulle være Ugedagstjenere, som dog snart ikke vyrdig er at nævne.

Hubred – – 1 Skipp. Rugmel og 1 Spand Smør.
Liberg – – 1 Skipp. Rugme1.
Quæche – – 2 Huder.
Rørbeche – – ½ Skipp. Rugmel.
Olsrud – – ½ Skipp. Rugmel.

Dette er som jeg haver her udi Sognet, hvis jeg ellers haver, som ikke er udi dette Sogn og ei kan regnes for Ugedagstjener, udviser mit Jordebog.

G. Reichwein[108].

I Statholder U. F. Gyldenløves Forslag, dat. Agershus 1. Febr. 1666, tilraades bl. a. ogsaa, „at Hans Maj. Ministri, som Gen. Krigscommissarius Banner, Gen. Major Reichwein, Geh. Auditeur og deslige, som ingen Commandantskab eller saadant haver at beobagte, maatte tilholdes at bo i Christiania for adskillig paakommende Forfald Skyld[109].

Omtrent ved samme Tid blev imidlertid Reichwein udnævnt til Stiftsbefalingsmand i Bergen, hvorhen han kom 1666 12. Marts Kl. 9; 22 Aar vare da forløbne, siden han i 1644 havde forladt Stedet efter 15 Aars Ophold i Bergens By og Stift. Kun lidt over et Aar levede han her, og der er derfor ikke bevaret ret mange Spor af hans Virksomhed i hans nye Stilling. 14. Septbr. 1666 fik han Brev om, at Kongen havde antaget Gregorius Glubas (eller Gloubo) for hans Dygtigheds Skyld til at bruges ved Galleierne i Bergen med en maanedlig Løn af 15 Rdlr. af Søetatens Midler, og Rentemester Mogens Friis fik Paalæg om at sende Reichwein Penge hertil[110]. – 22. Septbr. s. A. fik han Underretning om, at Anders Nilsen og Cort Mercker maa oppebære Kongens Rettighed af Finne-Godset, som afgangne Selius Marselius har overladt dem. – 5. Novbr. s. A. fik han Befaling at skaffe Anders Søfrensen (Heiberg), Sorenskriver i Sogn, Skifte- og Thingbog[111]. – 18. Novbr. s. A. fik han kgl. Befaling at rette sig efter den til Ulr. Fr. Gyldenløve 17. Novbr. udgangne Ordre om de Hollandske Skibe i Bergen under Henrik Achirons Commando[112]. – Den sidstnævnte fik 12. Janr. 1667 Befaling til at overlade Gouverneuren Generalmajor Reichwein saa meget Krudt fra Skibene, som han maatte begjære til Bergens Bys Slots Defension[113]. – 6. Februar 1667 fik R. og de andre „Lensmænd“ Kongebrev om at forkynde Forbud paa Søfolket, og 7. Marts s. A. fik han og Bispen i Bergen Brev, at Hr. Hans Blix skal have Mangers Kald og Peder Hansen det første ledige Kald i Bergenhus Amt[114].. – I Statholderskabsarchivet i N. Rigsarch. findes et egenhændigt Brev til Statholder U. F. Gyldenløve fra G. Reichwein, dat. Bergenhus 26. Febr. 1667, foranlediget ved førstnævntes Skrivelse af 15. Febr., i hvilket R. gjør Rede for Tiendeydelsen i Bergenhus Stift, Krudts Modtagelse fra K. Maits. Skibe og fra Hollænderne, for de Skotske Fanger fra en Kaper, der med deres egen Villie ere anbragte paa Kongens Skibe, for Proviantskattens Erlæggelse, Udskrivningen til Hær og Flaade, Lønning og Proviant, Foretagender tilsøs etc.[115]. – I April s. A. omtales det, at R. har ladet befale, at Kirketienden i Stiftet skal betales med Penge (og ikke i Korn) til Magaziners Fornødenhed[116].

Dette er sidste Gang, hans Virksomhed er fundet omtalt; en Maanedstid senere afgik han ved Døden. Saavel Mich. Hofnagel som Conrector Edv. Edvardsen nævne 15. Mai som hans Dødsdag og 24. eller 25. Mai som Begrave1sesdagen[117]. Han døde Kl. 10 om Aftenen og blev .24. (eller 25.) Mai Kl. 10 Aften indsat i Domkirken „med stor Proces“. 16 Studenter bare hver 2 brændende Voxlys foran Liget og 12 bagefter ligeledes 2 hver, og de fornemste Borgere bare ham. Senere blev hans Lig af Sønnen (ɔ: Capitain Georg Reichwein) ført til Christiania[118] og nedsat i Trefoldighedskirken, hvor hans tidligere Hustru Karen Lucht var begraven. Kirken brændte, som bekjendt, i Aaret 1686, og da Tomten i 1860-Aarene ryddedes for opførelsen af Johanneskirken, fandtes den noget beskadigede Indskriftplade fra hans Kiste og overdroges

senere til Rigsarchivet. Inscriptionen lyder saaledes:
D. O. M. A.

Her huiler Mandom self den store Martis Søn
Med Georg Reichweins Nafn af ædel Slect oc Kiøn
Huis Dyd oo Tapperhed ham giorde her saa stor
At han af Konge-Mact til General Major
I Norge blef ophøyt ia oc til Gubernør
[For B]ergen By oc Slot den Ære Troskab bør
Til Cassel var hand fød oc Lifvet først mon se
Der mand skref tusind Aar fem hundred niti tre
[Hans i]dzig Kieriste Fru Inger Rytter schiøn
[Fik] hand i Ectestand af adlig Blod oc Kiøn
Oc hende med stor Lyst i Ecteseng mon see
[D]er mand sk(r)ef tusind Aar sex hundred femti tre
[Tilsamm]en lefde de i tretten samfuld Aar
[Sex(?) Dø]ttre midlertid oc tuende Sønner faar
[Nu] er han va[nd]red bort til Grafvens mørke Steder
[Ha]ns Død vor Berg[en Sta]d med Such oc Vee [beg]ræder[119].

Det var et langvarigt og for det nye Fædreland rigt og gavnligt Krigerliv, som her fandt sin Afslutning. Først gjennem en god boglig Lærdom og senere gjennem praktisk Opøvelse under den første Trediedel af Trediveaarskrigen havde Georg Reichwein, allerede dengang han først kom til Norge, ikke lidet forud for de allerfleste Officierer i den netop oprettede Norske Hær, og hans Evner og Indsigter bleve snart tagne i Brug, navnlig synes Statholder Hannibal Sehested at have havt et aabent Øje for hans Dygtighed og derfor stadig at have benyttet ham til at afgive Erklæringer i militaire Anliggender og til at udkaste Planer for Landets Forsvar, hvilke ogsaa bleve fulgte; hans ovenfor omtalte, først for nylig nærmere undersøgte Copibog afgiver her et meget værdifuldt Materiale og viser, at han i den første Menneskealder af den staaende Hærs Historie i Norge spiller en meget vigtig Rolle, ja at han til enkelte Tider har været den ledende baade med Hensyn til Armeens Organisation og Grændsernes Defension. Hans militaire Dispositioner vise et hurtigt og klart Blik, for hvad deri Øieblikket tiltrængtes, og et sjeldent Kjendskab til Landets Topografi og Beskaffenlied, navnlig i Grændsetrakterne.

Fra sin Studietid havde G. Reichwein beholdt en vis videnskabelig Interesse; af hans Antegnelse i Paul Thranes Stambog (ovenfor S. 340) sees, at han vistnok forstod at gjøre en astronomisk Tidsberegning, ligesom der oftere er givet Prøver paa hans Færdighed i at skrive Latin og flere nyere Sprog. Ogsaa for Botanik nærede han megen Interesse; E. Pontoppidan i sin Norges naturlige Historie I S. 205 kalder ham „den in Botanicis særdeles curieuse Hr. Oberste Reichwein“ og meddeler der og S. 201 Uddrag af et Brev, som R. har skrevet fra Christiania 24. August 1661 paa Tydsk til den bekjendte Læge Dr. Simon Pauli, og hvilket i Latinsk Oversættelse „in gratiam exterorum“ er aftrykt i Thomæ Bartholini Acta medica de philosophiæ Hafniensia Tom. II p. 127 s. R. meddeler i sit Brev Oplysning om den giftige Selsnæpe og Storgræsset (Benbræk), der foraarsager Benskjørhed hos Kreaturene, hvorimod skal anvendes som Middel knuste Ben af et Dyr, der er dødt af denne Sygdom. Kantsler Joh. Fr. Marschalck retter dog senere (i 1670-Aarene) i Brev til Dr. Simon Pauli sal. Generalmajor Reichweins Angivelse derhen, at de til Lægemiddel brugte Ben ikke just behøve at hidrøre fra et af Benskjørhed dødt Dyr. (Ibid. p. 232). Reichwein oplyser selv i sit ovennævnte Brev, at han i sin Ungdom ivrig dyrkede Botaniken og stod i Bekjendtskabsforhold til en Mængde Læger, og at det er Læsning i Simon Pauli Herbarium, der har foranlediget ham til at give ham Meddelelse om de nævnte Norske Planter, hvoraf han senere lover ham Tegninger eller muligens levende Exemplarer. Simon Pauli kalder R. en anden Dioskorides (Naturforsker og Læge fra Lilleasien i det første Aarhundrede efter Christus) og mener, at han kunde blevet en ligesaa dygtig Mediciner som han var Kriger. R. omtaler ogsaa, at Botaniken endnu paa hans gamle Dage er ham en Kilde til Fornøielse og Recreation, og at han har underholdt sig derom med Kantsler Jens Bjelke, der gav Storgræsset Navnet gramen ossifragum.

Til R.s Charakteristik har C. Deichman[120] bevaret en Anekdot, hvori Begivenheden maa tænkes at være foregaaet i Tiden 1664–65, da Gyldenløve første Gang var opsendt til Norge. Deichman beretter først om Partigjængere og Duellanter fra Gyldenløvefeidens Tid, navnlig Folckersahm og Systerfleth, og fortsætter herpaa saaledes: Disse Tiders militairiske Væsen og Opførsel gjorde de fleste Samkvemme ubehagelige; thi det gik sjelden af uden brouillerie, især da der blev altid drukket et stærkt Glas Vin. Gyldenløve, som selv var en martialsk Herre, var ingen Hader af denne Levemaade. Den, som ikke (var) de andre voxen, maatte gjerne blive fra disse Compagnier, især naar nogen vilde distinguere sig enten ved Klædedragt eller paa anden Maade, paafandtes adskillige Inventioner, enten med at kaste sig i Graverne, Peruque og Klæder paa Ilden etc. (vide Ostersons Glossar. sub voce: Feilemarket p. 267). Generalmajor Reichvin, som brugte Moustache, hvilken Gyldenløve vilde gjerne skille ham ved, fandt altsaa paa, at alle skulde lade sig barbere; da det kom til Reichwein, satte han sig ned, men trak først Kaarden ud og heldte sig paa, sigende til Feldtskjæren: Begynd kun og rag mit Skjæg, men dersom du rører et Haar af disse – pegende paa sine Knebelbarter – saa skal denne – nemlig Kaarden – sidde i dig. Barberen forrettede det skjælvende, og torde ikke fuldføre den ham givne Ordre, ei heller blev der talt mere om, thi denne Mand var ikke at spøge med. Beretningen synes at staa i god Sammenhæng med Gyldenløves ovenfor (S. 390) omtalte Skildring af Reichwein med sin „Muskovitiske Bart og sin barske Mine“.

Af Generalmajor G. Reichwein existerer et Portrait hos hans Efterslægt af Familien Grønvold i Bergen, hvor det fandtes paa den historiske Udstilling i 1898 (Katalog S. 8); skjønt saare ilde medtaget, kunde hans Udseende dog sees at svare til Gyldenløves Beskrivelse.

Georg Reichwein overlevedes af sin tredie Hustru, Inger Rytter, med hvem han var bleven gift i 60-Aars Alderen 1653; hun var en Datter af Oluf Christophersen Rytter til Østby og Brandsthorp i Skjeberg, der endnu levede 1664, og hans Frue Marine Mogensdatter (Rosensværd)[121] og var selvfølgelig meget yngre end Reichwein, sandsynligvis født omkring 1630 eller lidt før; de fik i sit Ægteskab 2 Sønner og mindst 6 Døtre.

Til at forrette Skifte efter „Hans Excellenee Hr. Generalmajor velb.“ Georg Reichwein mellem hans Enke Fru Inger Rytter paa den ene Side og „edle og mandhafte“ Capitain Georg Reichwein og hans umyndige Søskende (hendes egne Børn) paa den anden Side havde efter Capitain R.s Ansøgning oberst Hans Jacob Schiort i statholderens Fraværelse 5. Octbr. 1667 paalagt Lagmanden over Hedemarken og Oplandene Jens Bang og Fogden i Gudbrandsdalen Frederik Davidsen at møde paa Ager Gaard i Vang 17. og 18. Januar 1668, som var den af alle aftalte Tid; paa Fru Inger Rytters Vegne skulde to af hende begjærede Mænd være tilstede, ligesom Foged Beril Jensen og Sorenskriver Christen Pedersen med 6 Lagrettesmænd paa deres Bestillings Vegne mødte til nævnte Tid og Sted, men da hverken Fruen eller hendes Commissarier indfandt sig eller sendte Bud om Forfald, maatte de andre igjen reise fra hverandre efter at have kjendt Capitain G. Reichwein fri og undskyldt, om nogen Ulykke ved Ildebrand eller Tyvehaand senere maatte indtræffe[122]. 26. Mai 1668 blev Skiftecontract og Forening oprettet og underskrevet paa Ager af Fru Inger Rytter, Capitain Jørgen Reichwein, Anders Bildt til Nes, Oberstlieutenant Knud v. Hadelen, Jens Bang, Lagmand i Oplandene, og Frederik Davidsen, Foged i Gudbrandsdalen, som Skifteforvaltere, men Forretningen er ikke indført i Distriktets Skifteprotokol, da den altsaa forrettedes af Commissarier, og kjendes kun af senere Omtale under de langvarige Arvestridigheder mellem Fru Inger og hendes Børn, tildels vistnok foranledigede ved hendes andet Giftermaal, der ikke kunde være dem behageligt.

Fru Inger Rytter var, da hun blev Enke, endnu ikke 40 Aar gammel, og da hun var velstaaende, fik hun snart Friere; en Officier af gammel dansk Adel, velbyrdige Major Knud Jørgensen Urne, mente saaledes allerede at have faaet hendes Løfte, hvilket hun imidlertid benegtede, idet hun om Høsten 1668 androg for Statholderen, at Knud Urne havde ladet hende overlevere en Stevning ved to Cavalliers, foregivende at være offentlig forlovet med hende; uagtet han heri gjør hende Uret, har hun svaret, at naar han stiller Caution for Omkostningerne, skal hun svare ham ved Lov og Ret. Da det ikke angaar nogens Ære, hvilket ageres til Overhofretten uden anden Procedure ved Underretten, begjærer hun, at han ikke maa erholde nogen Overhofretsstevning. Statholderen resolverer imidlertid 4. Novbr. 1668, at Sagen kan forhandles efter almindelig Landslov og Ret[123]. Sagens senere Gang er for Tiden ikke kjendt. – Imidlertid havde vistnok Fru Inger Rytter faaet en ny Frier, der har behaget hende mere end den høibyrdige Danske Adelsmand, uagtet han med Hensyn til Fødsel stod langt under denne; i Virkeligheden var et Giftermaal med ham en betydelig Mesalliance for Georg Reichweins Enke. Det var en Prestesøn fra Fyen Nicolaus Lauritssøn Helvaderus, der blev den udvalgte; Faderen Laurits Nilssøn H., en Søn af den bekjendte Forfatter Nicolaus Helvaderus, døde 1677 som Sogneprest til Nicolai Kirke i Svendborg og Jubellærer. Sønnen Nicolaus var formentlig af Faderens første Ægteskab med Bodild Nilsdatter og født i Begyndelsen af 1630-Aarene, da han blev Student ved Kjøbenhavns Universitet 26. April 1651[124]. Hans senere Uddannelse er for Tiden ikke kjendt; kun maa det ansees givet, at han har været en stor Ynder af Musik og tillige uddannet i denne Kunst, da han ved sin Død efterlod en betydelig Samling musikalske Instrumenter, saavel som et efter Tidens Leilighed ikke ganske ubetydeligt Bibliothek, der dog muligens snarest kan være samlet af G. Reichwein. 12. Juli 1662 blev han udnævnt til Veimester nordenfjelds og fik 17. s. M. kgl. Anbefalingsskrivelse som Generalveimester til Amtmænd, Fogder, Sorenskrivere og Lensmænd. 20. April 1667 fik Statholder U. F. Gyldenløve Befaling at lade udfærdige Bestalling for ham paa Veimesters Bestilling søndenfjelds[125]. 1668 eller senest 69 synes han at være bleven gift med Fru Inger Rytter, og maa formentlig ved denne Tid være bleven Capitain i Smaalenske Regiment, ligesom han ogsaa opnaaede Stillingen eller Titelen som Generaladjutant, hvormed han benævnes, da han ved Skjøde af 1. Mai 1670 solgte G. Reichweins tidligere Eiendom Ager med underliggende Disen i Vang Sogn til oberstlieutenant til Hest velb. Matthias Diderich v. der Rech[126], der 1. August s. A. erholdt kgl. Confirmation paa de G. Reichwein 2. Aug. 1647 og 30. Aug. 1648 meddelte kgl. Bevillinger paa nævnte Gaarde[127]. Formodentlig siden Generalmajor Reichwein reiste til Bergen i 1666, var hans Gaard og Gods bleven bestyret af en Mand ved Navn Thomas Pedersen, som havde gjort Fru Inger Rytters anden Mand Regnskab derfor, men i 1672 beklager sig for Statholderen over, at han ikke kan faa det for ham udstedte Cautionsbrev tilbage, hvilket dog paa Statholderens Begjæring om Forklaring af Forholdet bliver ham lovet, naar han betaler, hvad der staar til Rest paa deres Mellemværende. Thomas Pedersen mener at have Modfordringer og beder Sagen afgjort ved Gjæsteret, da han i 1670 laa 5 Uger i Byen for at faa Sagen klaret. Statholderskabet anbefaler mindeligt Forlig; i modsat Fald henvises til Lov og Ret[128].

17. Octbr. 1671 blev Generaladjutant Nicolaus Helvaderus, formentlig gjennem de Forbindelser, han ved sit Ægteskab havde erhvervet, optagen i Adelstanden under Navnet Silberstein. Vaabenet er beskrevet i Lexicon over adelige Familier etc. II S. 207, men naar han der kaldes Nicolaus Linder Helvaderus, maa her vel finde en Feilskrift Sted for Lauritssøn.

Efter Salget af Ager og Disen kjøbte N. Helvaderus 8. Marts 1672 af Jeremias Bøyesen Gaarden Kobbervigen ved Strømsø med en Del underliggende Gods. I dette og det følgende Aar begjære en hel Del af Jeremias Bøyesens Creditorer Arrest paa de Penge, der tilkomme denne hos Silberstein, hvorpaa Statholderen tildels gaar ind og tildels forlanger Legitimation ved Dom[129].

3. Juli 1676 andrager N. Silberstein for Statholderen, at en Person ved Navn Holger Jensen, som har været hans Børns Præceptor, er bortrømt af Tjenesten med en stor Del Penge. Han havde citeret ham for Consistoriet til Strafs Lidelse, men da han endnu ikke havde bekommet sine Testimonia fra Academiet, er. Sagen remitteret til verdslig Ret. Han begjærer derfor Befaling til Øvrigheden at tilholde ham at stille Caution eller selv være Borgen til Sagens Uddrag. Magistraten paalægges 5. Juli at være Silberstein behjælpelig efter Loven. I 1676 staar Silberstein i første Klasse blandt Yderne af Krigsstyr[130].

Som det synes, døde Generaladjutant Silberstein i Begyndelsen af Aaret 1678 uden at efterlade Børn, saa hans nyerhvervede Navn og Adelskab altsaa gik i Graven med ham. – Som Enke ansøgte Fru Inger Rytter i Mai 1678 Statholderskabet om Arrest paa oberst Gersdorffs Formue, løst og fast, da hun har betroet ham en Del af sine umyndige Børns Penge paa Rente, og han desuden er Cautionist for andre (Oberst M. D. v. der Rech), saa han ikke kan skille sig derved, før disse Børnepenge ere betalte; det forlyder nemlig, at han er reist af Landet. De committerede i Statholderskabet begjære 31. Mai hendes Erklæring, om hun anser Obersten insufficient at svare til hendes Prætensioner[131].

Fru Inger Rytters Enkestand blev temmelig urolig, idet for det første et meget langvarigt Skifte efter hendes anden Mand optog de nærmeste 8 Aar efter hans Død og førte til adskillig Uenighed med Børnene, der delvis endte med Processer; dernæst begyndte samtidig en meget ubehagelig Sag mellem Datteren Inger Reichwein og hendes Mand, Capitain L. B. Silbernagel, hvori Moderen i alle Fald tildels blev inddragen; foreløbig skal her gjøres Rede for Skiftets indviklede Gang[132]. Den vidtløftige Registrering foretoges paa Arvetomten Kobbervigen 25. Septbr. 1678. Først anvistes en Jordebog under den sal. Mands Haand over det til Odel indkjøbte Jordegods nemlig:

Agers Hered: Huseby skylder med Bygsel – Tunge 2¼ Skippd. – Hellerud m. B. – Tunge 5 Lispd. – Ljabro m. B. – T. 2½ Lispd.

Folloug Fogderi: Holm uden B. – Tunge ½ Skippd. – Messiø m. B. – T. ½ Skippd. – Annoldtz Slotte, øde Engeplads – Salt 18 Lispd.

Horum: Solberg u. B. – Salt ½ Lispd.

Røgen Sogn: Bremserud m. B. – Salt ½ Skppd.

Øvre Romeriges Fogderi, Nes Sogn: Tatterud m. B. – Tunge 15 Lispd.

Thotens Fogderi: Hammerstad m. B. – Tunge 4 Skppd. – Siufuersin m. B. – Tunge 1 Skippd.

Vardals Prestegjæld: Dal m. B. – Huder 1½.

Valders Prestegjæld: Berger m. B. – Skind 9.

Hedemarkens Fogderi.

Vang Sogn: Store Hubrød m. B. – Tunge 1 Skippd. Smør 1 Spand.

Stange Sogn: Ousby u. B. – Huder 1. – Schorum m. B. – Huder 1.

Ringsager Sogn: øde Moed m. B. – Huder 1.

Løiten Sogn: Hestevold m. B. – Huder 1. – Hofuind m. B. – Huder 3.

Gudbrandsdalens Fogderi, Faaberg Sogn: Ketteleie m. B. – Huder 1.

Østerdalens Fogderi, Tryssel Annex: Lunde m. B. – Huder 1. – Eltousz m. B. – Huder 1. Maarskind ¼. – Sørby m. B. – Huder 1. Skind 4. – Sørby m. B. – Skind 10. – Et andet Sørby – Huder 1.

Summa: Tunge 12 Skippund 15 Lispund à 100 Rdlr. = 1275 Rdlr. – Salt 2 Skppd. 3 Lpd. à 80 Rdlr. = 172 Rdlr. – Huder 15. Skind 5. à 50 Rdlr. = 770 Rdlr. 3 ₻ 8 ß. – Maarskind ¼ 10 Rdlr.

I Grevskabet Tonsberg, kjøbt af Monsr Jeremias Bøyeszen for 4000 Rdlr.: Kobbervigen m. B. Salt 15 Lpd. med underliggende Heinsrud m. B. – Mel 1 Skpd. – Norby m. B. Salt 1 Skpd. – Nedre Knive m. B. Salt 1½ Skpd. – Koller Ødegaard m. B. Salt 15 Lpd. Desuden i samme Grevskab: Nordre Fjeld m. B. Tunge 1 Skpd. – Lindom m. en Andel B. Salt 12 Lpd., Tunge 24 Bis℔r.

Jordegodsets Beløb i Penge ansættes til c. 6469 Rdlr. Boets Løsøre: 2 Heste, 5 Kjør, 18 voxne Faar; Sølv (2 Kander, 2 puklede Bægere, 6 Skeer, 1 Salserchen, 1 Valbirkskande, beslagen med 40 Lod Sølv), Kobber, Tin, Messing, Jernboskab (deribl. 8 Kakelovne), Gevær (15 Musqvetter, 1 Snaplaas Børse, 5 Fyrlaasbøsser, en polsk Musqvet, 1 Slagsværd, 6 gl. Soldaterkaarder, 3 Bardisaner, 5 Korsgevær), Træboskab (deribl. Skabe med Bildhuggerarbeide), Sengklæder, Sal. Silberstens ifarne Gangklæder (deribl. en rød Skarlagens Kjol, underforet med gul Taft, skrammereret med brede Guldkniplinger og med Guldtraadknapper, 50 Rdlr., et Par sorte Silkegrofgrøns Boxer, underforet med Olmerdug, 3 Rdlr.), tilsammen c. 673 Rd. (deri ogsaa et Hus i Holmestrand, 160 Rdr.). De øvrige Gangklæder havde Fruen leveret sin Søn Monsr. Hans Henrich Reichwein, da han reiste til „Nordlandene“ at paafordre Gjæld. – 6 Obligationer fra forskjellige, tilsammen paa 2842 Rdr. Derhos velb. Anders Bildts paa 3000 Rdr. og sal. velb. Oberst Reches paa 2000 Rdr., for hvilke Oberst Gersdorff stod som Cautionist; disse havde Monsr. Hans Henrich Reichwein med sig til Stavanger for at indkræve, hvorom Fru Inger R. lovede nærmere Besked ved hans Hjemkomst. – Monsr. Nils Povelsen (Fuldmægtig for Silbersteins Arvinger) fremlagde en Lodseddel, dat. Svendborg 26. Juni 1677, paa sal. Silbersteins Arv paa Skiftet efter Faderen, sal. Hr. Laurits Nilsen Helvaderus, fordum Sogneprest til Nicolai Sogn i Svendborg, til Beløb af c. 107 Sletdlr. (c. 71 Rdr.).

28. April 1679 comparerede atter efter Fru Inger Rytters Vedtagelse paa Kobbervigen Skriver og Lagrette i Nærvær af Amtsforvalteren Sr. Claus Royem, høiædle og velbaarne Ove Lange til Falkensten, Amtmand over Eger Amt, som Fru Inger R.s Lagværge efter Statholderens Bevilling, Fruens Sønner, velbaarne Hans Henrich og Frederich Christian Reichwein samt Silbersteins Arvingers Fuldmægtig Monsr. Nils Povelsen. Fru Inger Rytter redegjorde nu yderligere for Boets Pengemidler, hvorefter den hele Masse udgjorde c. 15954 Rd. Heri indestod endnu Børnenes Arv efter Faderen og to afdøde Søstre, Gertrud Cathrine og Sophia Amalia Reichwein[133]; hver af de 2 Brødre Hans Henrich og Frederich R. tilkom o. 2418 Rd. og hver af Søstrene, velb. Jomfru Maria Magdalena R., velb. Inger R., gift for 2 Aar siden m. Capitain Lorentz Baltazar Silbernagell, vb. Jomfr. Georg Elisabeth R., v. Jfr. Christiana R., v. Jfr. Sophia Amalia R.[134] c. 1209 Rdr. Fruens Stifsøn, Major Georg Reichwein, fordrede efter en Overhofretsdom af 1. Marts 1678 med Renter og Omkostninger c. 525½ Rd. Børnenes hele Tilgodehavende var c. 11470 Rd. For Gjæld, der hvilede paa Boet, fremlagdes obligationer paa over 4000 Rd., deriblandt Sal. Silbersteins paa 2000 Rdr. til Admiral Christian Bjelke, 1500 med Pant i Kobbervigen og 500 med Pant i Hammerstad og store Hubrød. Derpaa opsattes Skiftet til 16. Juni 1679, da man atter mødtes paa Kobbervigen.

Som Støtte for den af Fru Inger Rytter paastaaede Morgengave paa 1000 Rd. med Udlæg i Boets bedste Mobilier fremlagdes en Missive fra Anders Bildt til Nes, dat. 3. Juni 1679, der dog ikke fandtes at danne tilstrækkeligt Bevis, da Fordringen ikke var omtalt i Commissariernes Forretning (af 1668). Ogsaa nu fremkom Krav paa Boet paa over 200 Rdlr., men Gjældens Størrelse kunde ikke endelig bestemmes, da flere Poster bestredes. Til at registrere den afdødes Bøger havde Fru Inger endnu ikke kunnet finde nogen skikket Person, og da Amtmand Ove Lange ikke havde indfundet sig, kunde man ikke udrette videre. Monsr. Nils Povelsen begjærede det passerede beskrevet, som tilstodes.

Anno 1682, 11. og 12. December, skulde der efter Fru Inger Rytters Anmodning været Skiftesamling paa Kobbervigen for at gjøre Udlæg til Creditorerne efter sal. Generaladjutant Silberstein i Henhold til Registreringen af 1678, men da ingen mødte paa hans Arvingers Vegne, kunde intet foretages før 13. Decbr., da deres Fuldmægtig Nils Povelsen indfandt sig. Arvingerne vare: Hr. Hans Lauritssen, Sogneprest i Svendborg i Fyen, Hans Nilssen Drostrup til Skousgaard i Jylland paa hans Hustru Else Lauritsdatters Vegne, Peder Lauritssen Hellevad af Jylland, Herman Lauritssen af Fyen og Hr. Anders Seyerssen, Sogneprest til Dalby Neder[135] paa hans Hustru Boel Lauritsdatters Vegne. Birkeskriveren Oluf Pedersen Abel optog nu samme Dag Skiftet til Slutning, men da Creditorerne ikke havde faaet tilstrækkelig Varsel og Bøgerne (44 Folianter, 41 Qvarter og 206 Octaver og lign.) endnu ikke vare registrerede, blev Skiftet efter Fruens Begjæring stillet i Bero til førstkommende Marts Maaned.

Derpaa følger en Fortegnelse paa 12 Sider over Bøgerne (nu 28 in fol., 42 in 4to,125 in 8vo og 49 in 16mo) af classisk, theologisk, juridisk og historisk Indhold, deribl. nogle Haandskrifter af gamle Norske Lovbøger, Grønlandiske Beskrivelse, item Bergens Byes og Cantors gamle Friheder, Incendium quod Bergis Noriecrum evenit, Statua triumphalis Nicolai Trolle, Bøger af Halvard Gunnarssøn, Ambrosius Rhodius, Jens Bjelke, Erasmus Lætus etc., tilsammen vurderede for c. 132 Rd. – Af musicalske Instrumenter fandtes en Mængde: en stor og en liden Harpe, en Marinetrompet, et Clavicordium, en Luth, en Guitarre, en Zither og en Violon de brazo (Bratsch), vurderede tilsammen for c. 15½ Rdlr.

21. Marts 1683 var der atter Møde i Skifteretten paa Kobbervigen; blandt forskjellige Fordringer paa Boet var ogsaa en Obligation under Nicolai Helvaderus’s Haand til Broderen Peder Lauritsen paa c. 278½ Rdlr., dat. 20 Septbr. 1666. Atter blev Skiftet udsat, og da Sr. Ole Pedersen Abel, Sorendommer og Birkeskriver, døde i Begynde1sen af 1684, og Generalgevaldiger Gottfried v. Sorgen, der var bleven gift med Fru Inger Reichwein, nu optraadte med Fordring paa hendes Fædrenearv, blev der intet Møde paa Kobbervigen før 17. Novbr. 1684. Atter skede Opsættelse paa Grund af Amtmand Ove Langes Ophold med at indbetale Børnepenge, som han sad inde med. I Januar 1685 indkaldte nu Fru Inger Rytter sin Lagværge velbr. Ove Lange til at indfinde sig i Stervboet, og endelig fandt saa Udlodningen til Arvingerne Sted paa Kobbervigen 24. Novbr. nævnte Aar i overvær af Amtsforvalteren Sr. Søfren Herculis samt Lensmand og Lagrette af Skouger Annex, men endnu savnedes Oplysning om de i Boet indestaaende Arvemidler, tilhørende Fruens Børn i første Ægteskab. 25. Novbr. fortsattes Forretningen; Fru Inger Rytter fremsatte Fordring paa, at en Del i Jordebogen af 1678 anført Gods skulde udgaa imod Kobbervigen med underliggende Gods, men det af hende fremlagte Skjøde af 8. Marts 1672 fra Jeremias Bøyesen gav ingen Oplysning derom eller om Prisen for Kobbervigen. Skiftet opsattes derefter til 12. Januar 1686, da det atter foretoges paa Kobbervigen. Velædle og mandh. Capitain Conrad Schløsser, der nu er gift med velbr. George Elizabeth Reichwein, havde Fuldmagt fra velbr. Hans Henrich R. og Frederich Christian R., dateret Kbhvn. 26. Decbr. 1685. For velbr. Maria Magdalena Reichwein, som havt (!) velbr. Christopher von Hulshorst tilægte, fremlagdes hans Kvittering, dat. Kobbervig Søbod 7. Juni 1681 for Modtagelsen af hendes Arvepart. Generalgevaldiger Gottfried v. Sorgern (!) paa Sin Frues, Inger Reichweins, Vegne krævede hendes Part og et Skrin med en Del Boskab, som henstod hos hendes Moder, hvorom denne nu som før erklærede sig uvidende. – Forretningen fortsattes 13. og 14. Janr. 1686, da Registreringen og Jordebogen blev gjennemgaaet paanyt og en Del Forandringer foretagne i Vurderingen, saaledes angaaende Solberg i Røgen Sogn; Hofvin i Løiten Sogn, der kun var Pantegods og siden gjenløst; Kietteleie i Gudbrandsdalen, der ved sal. velbr. Oluf Rytters Gavebrev af 20. Marts 1656 var givet i Faddergave til sal. Jfr. Maria Magdalena Reichwein og efter hendes Død atter givet til Jfr. Gertrud Cathrine R.[136], som og er afgaaet ved Døden; Lindom i Skougbygd, som ei havde kunnet hjemles. Fra den tidligere opførte Sum for det først anførte Jordegods afgik nu 271 Rd., saa at den hele Sum kun udgjorde c. 1921 Rd., men Summen for Kobbervigen med de dertil hørende Gaarde som før 4000 Rd. – Alt i alt beregnedes Boets Masse til e. 20676 Rd. De prioriterede Fordringer udgjorde tilsammen c. 14171½ Rdlr. – Alt hvad der blev tilovers var da c. 1496½ Rdlr., hvoraf Inger Rytter skulde have den ene Halvpart (c. 748 Rd.) og N. Silbersteins Arvinger den anden.

Flere Aar før Afslutningen paa Skiftet efter sin anden Mand havde Fru Inger Rytter udbetalt Fædrenearven til de fleste af Børnene. Saaledes meddeler Sønnen Friderich Christian R. hende Afkald, dat. Thosegaard 20. Novbr. 1681. I Forbindelse hermed staar utvivlsomt Fru Ingers samme Dag fra Frederiksstad daterede Pantsættelse af Gaarden Gretnes af aarlig Skyld 3 Skpd. Bygmel med Bygsel, Grundleien af et Hus ved Sandesund paa sammes Grund samt ødegaarden Sundløkken af aarlig Skyld 1 Hud med Bygsel, begge i Borge Sogn, til hendes Søster, velb. Fru Anne Rytter, sal. Hans Bjelkes, for 400 Rdlr. Pantet skal staa uindløst i 9 Aar og i alle Fald i Fru Annes og en af hendes Døtres Levetid, ligesom Fru Anne og hendes Børn skulle være nærmest til at kjøbe Godset, om Fru Inger vil sælge samme, da de, som hun, ere odelsbaarne dertil. Fru Inger har forseglet med et Ringsignet, der aabenbart har været brugt af hendes anden Mand, før han blev adlet; det viser en smal Tverbjelke, hvorunder en Kugle eller anden rund Gjenstand, paa Hjelmen 2 Veselhorn, ved Siden af hvilke Bogstaverne N. H. – 21. Januar 1691 erklærer Jomfru Vibeke Bjelke fra Christiania, at hendes Modersøster, Fru Inger Rytter, har indfriet Pantebrevet, som derfor casseres[137].

Forøvrigt fortsattes gjennem Fru Inger Rytters hele Levetid Stridighederne og Processerne mellem hende og flere af hendes Børn; navnlig skaffede hendes ældste Søn Hans Henrich Reichwein i hende mange Fortrædeligheder og Besværligheder og det ikke alene i økonomisk Henseende. I Februar 1692 søgte og erholdt hun af Vicestatholder Just Høeg nogle Dages Opsættelse med at møde for Overhofretten i en Sag med ham angaaende hans Arveprætensioner, da hun ikke havde sine Documenter ved Haanden[138]. Dommen faldt 7. Marts s. A. og gik hende imod. Ogsaa Stifsønnen Georg Reichwein og Svigersønnen Major Conrad Schløsser førte Processer med hende om den dem tilkommende Arv.

Med Strandsidderne paa Kobbervigtangen sees hun ligeledes at have ligget i Uenighed. 12. Septbr. 1685 fik Statholder U. F. Gyldenløve kgl. Befaling til at forordne Commissarier til at behandle Sagen[139]. Endnu i August 1696 havde hun Fordringer at indkræve hos dem, „der bo paa Tangen under Kobbervigen“, og ansøger Statholder U. F. Gyldenløve om, at Byfogden paa Strømsø Peder Povelsen maa være hendes Lagværge ved Liqvidationen, hvilket tilstaaes hende, forsaavidt hans Embedsstilling kan tillade det. Samtidig anholder hendes Svigersøn Major Schløsser paa hendes Vegne Statholderskabet om Afholdelse af et extraordinairt Thing, hvortil hun vil indstævne sin forrige Lagværge Justitsraad Hans Rosencreutz, for hvad han har oppebaaret paa hendes Vegne hos forskjellige Personer; ordinairt Thing holdes nemlig ikke før i November, og da har Rosencreutz formentlig forladt Landet. Kongens Foged faar da Tilhold om at anordne det fornødne Ligesaa sidder H. Rosencreutz inde med hendes Skjøde paa Kobbervigen, der urigtigt er blevet ham overleveret, hvorfor hun udbeder sig Statholderens Paalæg til ham om at give det fra sig til hendes Fuldmægtig eller til hans Excellenee selv. Hermed ender formentlig hendes mange Processer; i Slutningen af 1696 eller Begyndelsen af 1697 maa hun være død, thi i October sidstnævnte Aar omtaler Sønnen Hans Henrich Reichwein den ham efter Moderen arvelig tilfaldne Gaard Hol[140]. Imidlertid blev Skiftet efter hende ikke da sluttet, men vistnok først i Aaret 1703.

Georg Reichweins sidste Descendent af hans Navn i Norge var hans Sønnesøns Datter, Ingeborg Christine R., der døde 1815 som Enke efter Generalmajor V. W. H. Huitfeldt, og som er Stammoder til hele den nulevende Familie Huitfeldt.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. At Familienavnet længe har været kjendt i Hessen tør maaske sluttes af en Fortælling, „Den stumme Raadsherre“, der i Oversættelse er meddelt i „Aftenbladet“, Chra. 1865 No. 20–22, og som, kjendelig efter et Sagn, beretter om, hvorledes Væveren Gerhard „Richwin“ i Wetzlar i det 14de Aarhundrede optoges i Byens Raad tilligemed sin Hund, der i 7 Aar havde Sæde, om end ikke Stemme, i Raadet. Efter Wetzlars Indtagelse drog R. til Hessen. I Norge blev Navnet i daglig Tale udtalt „Reikwin“.
  2. N. Nicolaysen, N. Magasin II S. 534.
  3. Dette samme Billede sees nu (med ringe Forandring) reproduceret i „Danmarks Riges Historie“ IV. 1588–1699, S. 201 efter et Kobberstik i Cancelliraad Lynges Samling. Et saadant maa G. R. altsaa have eiet og benyttet som Forbillede for sin Tegning, der dog har taget Sagen noget lettere og navnlig sløifet Forgrundsfigurerne.
  4. N. Rigsregistr. VI S. 39 f.
  5. Cap. 7.
  6. Cap. 29.
  7. Ordet synes rettet hertil fra: capiendi.
  8. I 1629 gik Solen ind i første Grad af Tyrens Tegn omtrent ved Midnat mellem 19. og 20. April, ny Stil. (Velvillig Meddelelse af Professor H. Geelmuyden).
  9. Agersh. Lensregnsk., Beviser til Garnisonsregnsk. etc. i N. Rigsarch.
  10. Georg Reichweins Erklæring af 3. Mai 1651 i Dan. Rigsarch. (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132).
  11. N. Rigsreg. VII. S. 215 f. Kort efter maa han være bleven Major, thi i Anders Lauritsen Lecks Optegnelser (Persh. Tidsskr. 2 R. I. S. 20 f.) hedder det: 1636. 22 Juni, Skikked Kgl. Mait. dette Aar fra Danmark en Major ved Navn Georgij (ɔ: G-us?) Rickwin hid til Bergen, som skulde aarligen exercere og recomendere Borgerskabet etc., som siden blev gjort til Oberstlieutenant udi næst følgende Svenske Feide. Og efter hannem kom siden Major Christian Brant.
  12. N. Rigsreg. VII S. 369.
  13. N. Rigsregr VII S. 551 f. og 558.
  14. Personalhist. Tidsskr. 2 R. IV S. 133.
  15. N. Rigsreg. VIII S. 114 ff. og 110.
  16. Ibid. XI S. 221.
  17. G. Reichweins ovennævnte Erklæring af 3. Mai 1651 (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132).
  18. Danske Rigsarchiv, „Norske Sager“ (før i Adelsbrevene fasc. 55 No. 42).
  19. Dan. Rigsarch. Norske Sager (før i Adelsbrevene fasc. 55 No. 43).
  20. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 158.
  21. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiografi, udg. af I. A. Fridericia, S. 23.
  22. Reichweins ovennævnte Erkl. af 3. Mai 1651 og Jørgen Bjelkes Selvbiografi ved Fridericia S. 26 f.
  23. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 538 og 544.
  24. Breve af 27. og 29. Janr. samt 2. Febr. 1645 fra Hannibal Sehested, se Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 581 og III S. 66, 68, 70, 75 ff og 79 f.
  25. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 81 f., 84, 86, 92 f. Jørgen Bjelkes Selvbiografi ved I. A. Fridericia. S. 29 f.
  26. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 462 f. og 478. Reichweins Erkl. af 3. Mai 1651 og Jørgen Bjelkes Selvbiogr. S. 33. Statholderskabets Extractprotokol 1642–52, S. 234 og 268.
  27. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 486 ff., 490 ff. og 494. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 159.
  28. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 198, 204, 207 og 224.
  29. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 263, 268, 281, 302.
  30. Statholderskabets Extractprotokol 1642–52, p. 250.
  31. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 389, 393, 399, 415, 437 og 455.
  32. Den opbevares nu i Danske Rigsarchiv (Norge under Frederik III No. 1) og er benyttet af L. Holberg i hans Fr. III.s Historie, (f. Ex. 3 Udg. S. 139 og 148), idet han maa have havt den tillaans fra den bekjendte Bogsamler N. Foss, hvem den da tilhørte, og hvis Bibliotheksmærke den bærer. Den vil paa Grund af sit for Krigshistorien vigtige Indhold blive trykt i „Meddelelser fra det Norske Rigsarchiv“, II Bind, der nu er under Pressen. Hvor ingen anden Kilde citeres, hidrøre Efterretningerne i det følgende indtil 1657 fra denne Protokol.
  33. Der findes dog ingen Post 10 indført i Protokollen.
  34. 2. Juli s. A. kvitterer han for Modtagelsen af blaa Uniformer til sit Regiment.
  35. Jfr. N. Rigsreg. VIII S. 435.
  36. Det staar i Protokollen mellem Breve af 30. Januar og 5. Marts 1647. Se herom Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 459 ff. og 690, jfr. m. II S. 552 f. og Nye Danske Mag. III S. 56. Capitainlieuteuanten hed Georg Berom og var en Tydsker.
  37. N. Rigsarch., Commissariatsregnsk. Lit. E. Contracter.
  38. Formentlig Skrivfeil for Juni, se nedenfor.
  39. Se herom nedenfor ved Aar 1648.
  40. Se herom nedenfor ved 13. Juni og 30. August 1648.
  41. Gaardene angives hørende til Idde og Marker Len, skjønt de ligge i Vang Sogn paa Hedemarken. N. Rigsreg. VIII S. 538 f. og 556 f. samt IX S. 145, jfr. m. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 370–74 og (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. I S. 34.
  42. N. Rigsarch. Commissariatets Regnskaber.
  43. Brevet er i Protokollen urigtigt dateret 27. August, da Hannibal Sehested ikke var i Kjøbenhavn.
  44. N. Rigsregistr. IX S. 17.
  45. Disse holdtes 2.–4. August, se N. Rigsregistr. IX S. 3 f.
  46. Hyldingen var fastsat til 24. August, men Kongen var allerede d. 13. paa Agershus, hvorfra han reiste 2. Septbr. N. Rigsreg. IX og Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I S. 13–22.
  47. Reichweins Erklæring omtales nedenfor ved Novbr., da den afgaves.
  48. Se ovenfor S. 360 f.
  49. Se ovenfor S. 359.
  50. N. Rigsregistr. IX S. 144, jfr. m. VI 430 og 512 samt VII S. 91 og (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. I S. 34.
  51. Kong Chr. IV.s egenhændige Breve IV. S. 190–93, jfr. m. III S. 128.
  52. Personalhist. Tidsskr. 2 R. IV S. 183 og 202.
  53. N. Rigsregistr. IX S. 180 ff., jfr. m. O. A. Øverland, „Throndhjemmerne og den gale Oberst“. Det var, som ovenfor nævnt just ved denne Tid, at Reichweins Svoger og Frue døde.
  54. N. Rigsregistr. IX S. 263 f.
  55. N. Rigsregistr. IX S. 329 f. (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. III S. 208 ff. Holbergs Danm. Hist. III S. 48 f.
  56. Den findes i Danske Rigsarchiv og agtes trykt i „Meddelelser fra det Norske Rigsarchiv“ II.
  57. N. Rigsregistr. X S. 294.
  58. N. Rigsreg. X S. 551 f.
  59. Uddrag findes hos O. Munthe i Efterretn. om vort Forsvar 1645–57 i N. milit. Tidsskr. 60. Aarg. S. 78 f.
  60. Aftrykt hos O. Munthe, l. c. S. 81–92.
  61. N. Rigsarch., Adelens Jordebøger, Pakke I.
  62. Efter Concept i N. Rigsarchiv, før trykt i N. Rigsregistr. XI S. 403 f. – Af dette Concept sees, at det først har været Meningen paa Hjelmen at sætte en væbnet Arm med en rød Vindrueklase mellem to røde Faner med hvidt Kors.
  63. N. Rigsregistr. XI S. 410.
  64. Død 15. Marts 1656, begr. i Biri Kirke, se Dan. Magazin, 5. R. III S. 257.
  65. Prins Christians (V) 21. Juli 1656.
  66. N. Rigsregistr. XI S. 588. R.s Ansøgning af 22. Juli findes bl. „Indlæg“ for 1656 i N. Rigsarch.
  67. N. Rigsreg. XI S. 667.
  68. Svenske Rigsarchiv; Handlingar ur Falu Läns Arkiv, rör. fiendtligheterna om Norska gränsen 1652–58. (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml).
  69. N. Rigsreg. XII S. 92.
  70. Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 164 ff.
  71. Vaupell, Den dansk-norske Hærs Hist. I S. 51 ff. Saga I S. 69–77. Øverland, Norges Hist. IV S. 1076 f. Brev fra Joachim Schüttenhielm til Magnus Gabr. de la Gardie i Svenske Rigsarchiv.
  72. N. Rigsregistr. XII S. 189.
  73. Trykte hos Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem 1657–60 i Festskr. t. Throndhjems Jubilæum 1897 S. 167–76, jfr. m. S. 99 og 101.
  74. Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 117, 119, 121, 131, jfr. m. Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem S. 116. I et Brev fra Joachim Schüttenhielm til Rigsskatmester de la Gardie, dat. Stockholm 29. Septbr. 1658 (i Svenske Rigsarchiv) hedder det: H. Landshöfdingen Creutzen ähr uthi Elfrums Prästegårdh af en benembd Reichwin och een fogde Johan Bångh widh nambn, medh heele sit fölie till fangen tagen och tillChristiania fördh worden den 1. Septembris, sidstledne, skall lijkwäl höfligen af dee Danske tracteras.
  75. I et Brev fra statholder U. F. Gyldenløve til Kong Chr. V, dat. Agershus 14. Septbr. 1677, fortælles følgende: „Da Trundheym in letzten Krieg recuperirt, wolten die feindliche sich an niemand als an einen General ergeben, und weiln der Obriste Reichwein damahls einen groszen Muscowitschen bahrt nebenst eine barbarsche mine (hatte), wehlte er sich selbst zum General, und der feind ergab sich etc.“ (Meddelt af Jægermester C. E. A. Schøller til Margaard efter Orig. i Dan. Rigsarchiv).
  76. Til Fremstillingen af Throndhjems Lens Tilbageerobring er især benyttet Y. Nielsens „Kampen om Throndhjem 1657–1660“ i Festskr. t. Throndhj.s 900 Aars Jubilæum 1897 S. 81–156, og de der S. 145 citerede Kilder, navnlig D. N. Bechs Afhandl. i Morgenbladet 1850 No. 256 og 258, Handlingar rör. Skandinaviens Hist. XXVIII S. 135–74 og XXX S. 225–78, „Saga“ I S. 79, 84–92, Jørgen Bjelkes Selvbiogr. ved Fridericia S. 132. Det var i denne Tid, at Jørgen Bjelke ligeoverfor Svenskerne foregav, at Reichwein var kommen til Bahuslen og Throndhjem opgivet (l. c. 129 ff.).
  77. Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 135–39. „Saga“ I S. 98.
  78. Jørgen Bjelkes selvbiografi S. 140 ff.
  79. Bestallingsprotokol i Danske Rigsarchiv.
  80. Svenske Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1659. 4. fol. 2951 v. (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml.).
  81. Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1659. 4. fol. 3118 v. 3120 v. 3228. Saga I 83 ff., hvis Beretning tilhører Aaret 1659, ikke, som der antaget, 1658, hvilket allerede fremgaar deraf, at Beretteren, Tolderen i Tønsberg Laurits Hanssøn, først opnaaede denne Stilling 14. Juli 1659, se N. Rigsregistr. XII S. 259, jfr. m. J. Bjelkes Selvbiografi S. 138.
  82. Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1659. 5. fol. 3320. 3344. 3492–3533. 3537 v.
  83. J. Bjelkes Selvbiografi S. 140–45. Chronologien er her temmelig forvirret; Beretningen springer fra Februar og lige til 14. Decbr. 1659.
  84. Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 145–50. N. Rigsregistr. XII. 415.
  85. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 200.
  86. Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1660. 1. fol. 328 v. 336–338 v.
  87. Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1660. 1. fol. 341. 344. 350.
  88. Jfr. N. Mag. ved N. Nicolaysen II S. 444.
  89. Efter en anden Angivelse Kl. 9 til 3.
  90. I 1661 oplyser Landcommissionen, at en Del af Tune Sogn og Rolfsøen, hvor R.s Leir med Rytteri og Fodfolk havde været, vare „udmattede af Krigsfolket“. (Meddel. fra d. n. Rigsarch. I S. 115).
  91. Saga I S. 100 ff. Jørgen Bjelkes Selvbiogr. S. 155. 159–63. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 187 ff.
  92. Fra P. Chamber til Rigsskatmesteren M. G. de la Gardie „aussm Lager vor die Schantzen umb Hall“ i Sv. Rigsarchiv.
  93. N. Rigsarch.s Dan. Afskrifter (Herredagsstevninger etc. 1661).
  94. Dan. Rigsarch., Rentek. Prot. Norske Ordres, fol. 70.
  95. L. Holberg, Dannemarks og Norges Beskr. (Kbhvn. 1729) S. 416 og Dannemarks Riges Hist. III (3. Udg.) S. 542.
  96. En noget udførligere Fremstilling findes i (Norsk) Hist. Tidsskr. 3. R. II S. 213 ff. Jfr. E. J. Jessen-Schardebøll, Det Kongerige Norge S. 203 f.
  97. Dan. Rigsarch., Rentek. Prot., Norske Ordres, fol. 103 No. 209.
  98. N. Tegn. 1662 fol. 76 b–77 a. N. Reg. XI 81. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 221.
  99. N. Reg. XI fol. 95 b. N. Saml. in 8vo II S. 480.
  100. N. Rigsarch., Statholdersk.s Supplicationsprot. 1662–69 fol. 112 b. 120 b. 125 a.
  101. Hedemarkens Skiftepr. i N. Rigsaroh. (Retsprot. 631) fol. 55 ff.
  102. Gaardens Navn er udeladt i Skjødeprotokollen.
  103. Norske Rigsarchiv, Skjødeprot. 1662–68, S. 402 ff.
  104. N. Rigsarch. Statholdersk. Suppl. Prot. 1662–69 (No. 341 for 1664).
  105. N. Rigsarch. Saml. af Kongebreve (i Afskr.).
  106. Dan. Rigsarch. Rentek.s. Exped. Prot. VIII. p. 425, 427 og 431.
  107. Bellum Jugurthinum, cap. 85.
  108. Orig. findes i N. Rigsarch., Adelens Jordebøger, Pakke 1. Før trykt tilligemed Kongeskjødet i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 370–74. – Om Størrelsen af hans Jordegods 1661 kan ogsaa findes Oplysning i Meddelelser fra d. norske Rigsarchiv I S. 93.
  109. Meddel. fra d. n. Rigsarch. I S. 350.
  110. N. Tegn. XI fol. 376 a og Sjæll. Tegn. XXXVII fol. 591.
  111. N. Tegn. XI fol. 341 b–42 a (Afskr. i N. Rigsarch.).
  112. N. Tegn. XI 343f. Han kaldes ogsaa Hacro eller Hacron Garde, Efterretn. om den dan. og norske Sømagt I S. 165 nævner Henrik Hacro som Eqvipagemester 1667.
  113. Ibid. XI fol. 347 b–18 a.
  114. Sjællandske Tegn. XXXVIII fol. 23. N. Tegn. XI fol. 353 f.
  115. Brevet er forseglet med Ringsignet, indeholdende det adelige Reichweinske Vaaben med Fanerne paa Hjelmen.
  116. N. Rigsarch., Stath. Suppl. Prot. 1662–69 No. 1267.
  117. Ligesom formodentlig ogsaa ved hans Ankomstdag maa her være regnet efter ny Stil, thi Lagmanden Hans Hansen (senere Lilienskiold) angiver i et Brev af 7. Mai (gl. Stil), at han døde af Slag sidstleden Søndag (ɔ: 5. Mai gl. St.) efter at være bleven syg 8 Dage forud.
  118. Norske Magasin ved N. Nicolaysen, II S. 227 og 534. Det er her Edv. Edvardsen giver de ovenomtalte Oplysninger om hans Ungdom.
  119. Personalhist. Tidsskr. 1 R. I S. 254.
  120. Univ. Bibls. Mscr. Saml. No. 396 in fol. S. 226.
  121. Ikke, som det ogsaa har været sagt, af dennes Broder Peder Christophersen Rytter til Fosser og Elisabeth Olufsdatter Teiste.
  122. N. Rigsarch., Hedemarkens Skifteprot. (Retsprot. No. 631) fol. 126.
  123. N. Rigsarch., Statholderskabets. Suppl. Extr. Prot. 1662–69 (No. 139, 1668). Jfr. Dan. Magazin 5 R. III S. 263.
  124. Wiberg, Dansk Præstehist. III S. 233. Treschows Jubellærere S. 301. Kbhvns. Univ. Matr. I S. 228.
  125. N. Registre XI fol. 553–56. N. Tegn. XI fol. 362 f. (Afskr. i N. Rigsarch.).
  126. N. Rigsarch. Hedemarkens Skiftepr. for 1712 (Retspr. 634) fol. 393.
  127. Med M. D. v. d. Reckes Enke Anna Maria v. Gersdorff kom Gaardene til Hannibal Friherre af Degenfeld, Edler og Bannier-Herre af Dyrnaw, Høylybach og Nyhuusen (D. Biogr. Lex. IV S. 228 f.), der 4. Febr. 1678 solgte dem til oberst til Hest Jacob Bülow og Hustru Anna Catharina Thrane († 1712), efter hvem Søsteren Elisabeth Thranes Mand, Justitsraad Gjord Andersen (Biogr. Lex. I S. 227) 20. Decbr. 1712 solgte dem til oberst Jørgen Otto Brockenhuus og Hustru Barthe Magdalena Brockenhuus. (Hedemarkens Fogedregnsk. 1713, Beviser, i N. Rigsarch).
  128. N. Rigsarch., Statholderskabets Suppl. Prot. 1671–82 No. 268. Angaaende Reichweins Landbonde Ole Disen, som han 1665 havde maattet stævne for forskjellige „Mishandlinger“ med Gaarden, se Retsprot. No. 587 fol. 27 i N. Rigsarch.
  129. N. Rigsarch., Statholdersk. Suppl. Prot. 1671–82 No. 229, 237, 437, 449, 507, 521, 619, 686, 802, 964.
  130. Stath. Suppl. Prot. 1671–82 No. 1694. N. Saml. 8. II S. 472.
  131. Stath. Suppl. Prot. 1671–82 No. 1999.
  132. Det findes indført i Jarlsbergs Grevskabs Skifteprot. for 1679–86 (Retsprot. No. 1437 i N. Rigsarchiv) fol. 221–67. Der er aabent Rum for Intimationen, saa Dagen for dets endelige Afslutning og Indførsel, formentlig i April 1686, ikke kan sees.
  133. Renter siges at beregnes fra 25. Februar 1672.
  134. Senere omtales hun ikke og maa vel da være død.
  135. Wiberg, Alm. Dansk Prestehist. I S. 259.
  136. Navnene ere uden Tvivl feilskrevne; i Henhold til flere andre Opgivender skal her formentlig staa: Gertrud Catharine R. og Sophia Amalia R.
  137. Papirbrev, indlaant til Rigsarch. fra Hafslunds Fællesbrug 1875.
  138. Stath. Suppl. Prot. i N. Rigsarch. 1692 No. 67.
  139. N. Tegn. XIII og N. Missiver i N. Rigsarch.
  140. Stath. Suppl. Prot. i N. Rigsarch. (1696 No. 142 og 162. 1697 No. 165). N. Rigsarch., Personalia, Reichwein.