Lensmand Nideros
I begyndelsen af dette aarhundrede var Nideros lensmand i Aafjorden. Han boede paa gaarden Øian. Der gik mange stygge ord om hans gjerrighed og haardhed mod folk, og mere end en paastod, at han tilvendte sig mere end ret og billighed tillod en lensmand. Men rig var han.
Et helt aar, før han døde, gik der en vakker dag det rygte i bygden, at Fanden havde været paa farten for at hente ham. En vintermorgen, da der var falden nysne, mødte en mand fra bygden paa landeveien nedenfor gaarden strand en anden mand, som han syntes han skulde drage kjendsel paa. At gaa kjendinger forbi uden at veksle nogle ord hørte ingensteds hjem me, og de kom derfor i snak med hinanden. I løbet af samtalen spurgte aafjordingen den anden, hvor han agtede sig hen. «Til lensmand Nideros paa Øian», lød svaret, og dermed skiltes de. Endda havde aafjordingen ikke draget sig til minde, hvem den anden var, og han saa sig derfor tilbage. Da saa han, at den fremmede ikke havde efterladt sig noget spor i den nyfaldne sne, og nu skjønte han, hvem det var, han havde talt med.
At Nideros havde faaet frist, var greit, men paa hvilken maade vidste ingen. Da aaret var omme, døde han. Lysene, som stod paa hans ligkiste, vilde ikke brænde klart, men var mørkeblaa helt igjennem og truede hvert øieblik med at slukne.
En søndag efter Nideros’s jordefærd saa folk gubben fra Murvollan oppe i Aafjorddalen staa og stampe paa hans grav. «Du stjal en okse fra mig«, raabte han; »krymp dig nu, om du kan«.
Fortalt af fyrverker Czernickow.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |