Lappiske Eventyr og Folkesagn/Laxen og Aborren

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Alb. Cammermeyers Forlag (s. 9-10).

2. Laxen og Aborren.
(Fra Tanen.)


En Lax svømmede engang tidligt om Vaaren op gennem Tanaelven, strax efter at Isen var gaaet løs. Da den var kommeii langt, langt op igjennem Elven, slog den sig endelig til Ro under en stor Fos og valgte sig ud en bekvem Plads, hvor den kunde gyde sin Rogn, naar den Tid kom. Men, medens den stod der under Fossen, kom en Dag en Sø-Abor eller Rødfisk op til den.

„Hvad er du for en Fisk?" spurgte Laxen.

„Aa, jeg er en nok saa vakker, rød Fisk jeg, en Halvbroder af Ferskvandsaborren", svarede Rødfisken, „og mine Finner ere saa hvasse som Synaale!" I det samme stak den til Laxen, saa ban Øieblikkelig for til Siden.

„Hvad vil du her oppe i Ferskvandet, du, som ikke har det mindste Fedt paa dig?" spurgte Laxen.

„Jeg bar mere Fedt i mit Hoved," svarede Rødfisken, „end mangen Fjeldlap har Gods i sit Stabur! Vil du svømme ikap med mig?"

Laxen gad først ikke engang svare paa Rødfiskens Opfordring; thi Laxen vidste meget vel det, at den selv var den sprækeste af alle Fiske til at svømme op igjennem Elvefossene. Men Rødfisken lod ham ikke være i Fred. Ret som det var, stak den igjen til ham med sine hvasse Finner og spurgte: „ViI du svømme ikap med mig?"

„Saa lod da Laxen sig glide lidt nedover, for at faa godt Tilsprang, og derpaa for den i Vei op igjennem Fossen. Men i det Samme bed Rødfisken sig fast i Laxens Hale. Da Laxen var kommen op i den øverste Fosseskavlen og hovedkuls braavendte nedover igjen, raabte Rødfisken, som hang i Halen:

„Se, nu er jeg høiere end du, og du kommer her og vil svømme ikap med mig, jeg, som Folk sjelden faar fat i, men du, du staar her og lader dig iange af enhver gammel Kjærring!“