Landkrigen i Norge 1808/3

Andreas Faye

Landkrigen i Norge 1808

Carl C. Werner & Comp., 1861 (s. 12).

III. Krigens Udbrud.

(Træfningen ved Nyen 13 April, ved Haneborg 14de, ved Rakkestadgaardene 19de, ved Toverud 20de).

Oberst Gahn var allerede 8 April kommen til Midskogen paa Grændsen af Hofs Prestegjæld. Den 11te udsendte han en Afdeling paa 150 Mand under Lieut. ved Livgarden

Jac. Cederström forat undersøge Veien til Nyen paa Flisen Elvs nordre Bred. Han fordrev, efter tapper Modstand, 30 Skiløbere under Lieut. Timme^[1], men angreben af Oberst Staffeldt, der commanderede de Norske i denne Egn, trak han sig ilsomt tilbage. Den 13 gjentoge de Svenske Forsøget med 180 Mand, men angrebne ved Nyen af de norske Skiløbere og Grenaderbataillonen Ræder, maatte de efter en livlig Skudvexel trække sig tilbage med 2 Døde og 8 Saarede, blandt hvilke Anføreren Cederström selv^[2]. De Norske tabte 2 Mænd døde og 15 saarede. Staffeldt roste meget sine Undergivnes Tapperhed og Udholdenhed, skjøndt det var første Gang de vare i Ilden^[3].

Følgende Dag 14 April rykkede 2den svenske Brigade under Grev Schwerin over Grændsen ind i Urskog Prestegjeld. Brigadeadj. Grev Oxenstjerna angreb med Overmagt Posteringen ved Krokfos, der var besat af eidsvoldske Jægercompagni, under Lieut. Krebs^[4]. Denne trak sig derpaa tilbage over Mangefjeldet, og satte sig fast i en stærk Position ved Haneborg, Nord for Hølands Kirke, som derpaa blev angreben af Uplands Regiments Jægerbataillon under Oberstlieut. Lagerbring, Kl. 3 E. M. begyndte Angrebet, som Krebs afslog med sin ringe Styrke, da den høie Sne hindrede Fienden i at omgaas ham. Dog maatte Stillingen ved Haneborg opgives, hvorpaa de Norske ugjerne, men uforstyrrede trak sig tilbage. De Svenske besatte derpaa 15 April Haneborg. Følgende Dag kom Axel Mörner med 200 Mand af Livregimentets Grenaderer og en ikke ubetydelig Del Husarer Lagerbring til Undsætning, hvorpaa de øvrige Tropper fulgte.

I denne Egn (Urskog og Høland) stod Major F. Christopher v. Ditten^[5] med 8 à 900 Mand. De samme Begivenheder, som indtraf omtr. 100 Aar tidligere, da Carl 12 ad denne Vei rykkede ind i Norge, gjentoge sig nu, men Ditten havde mere Lighed med Brüggeman end med Kruse. Ved Fiendens Fremrykken trak han sig tilbage over Glommen og besatte den modsatte Flodbred ved Fedt- og Blaakiersund. A. Mörner fulgte ham i Hælene og besatte 1ste Paaskedag, 17 April, Blakierskandse, der dog hverken havde Skyds eller Besætning, men tjente til Magazin for 250 Sk℔ Hø, som ved denne Leilighed var de Svenske et velkomment Bytte. Samtidig med Oberstlieut. Mörners Fremrykken mod Vest til Blakier marcherede Oberstlieut. Lagerbring med 259 Mand mod Syd til Hølands Kirke.

Imidlertid havde den aarvaagne og kjekke Christian August ei været ledig. 14 April havde han faaet Melding om, at de Svenske havde udsat Poster ved Svinesund og truede med at gjøre et Indfald i Marker. Han forlagde derfor sit Hovedqvarter fra Moss til Rakkestad Prestegaard paa østre Bred af Glommen. Neppe var han om Aftenen den 15 April naaet derhen, saa fik han Underretning om, at de Svenske havde gjort Indfald i Marker. Han bød nu Brigaden Holst at samles ved Skieberg, hvor han agtede selv at sætte sig i Spidsen for samme, men 16 April, lidt efter Midnat, erholdt han Rapport om, at de Svenske ogsaa havde trængt ind i Høland. Øieblikkelig skrev han og afsendte til Oberst de Seue, som commanderede den Hærafdeling, der stod ved Kongsvinger, følgende Linier:

„Fienden er falden ind i Høland. Hr. Oberst, tag Deres Messures! Rakkestad Presteg. 16 April Klok. 1 Nat. Christian Prinds af S. H.“

Samme Dag, saa snart det blev Morgen, ilede Prindsen syd til Skieberg, satte sig i Spidsen for den samlede Brigade med Undtagelse af Major Hiermanns Bataillon, som han lod tilbage til Fæstningerne Fredrikstens og Fredrikstads Undstetning og ilede nu i forcerede Marcher mod Nord. 18 April naaede han Trygstad Kirke, hvor han modtog Efterretning om, at de Svenske den foregaaende Dag baade havde besat Blakier Skandse og Hølands Kirke. Han lagde nu strax sin Plan. Med Hovedstyrken, Brigaden Holst paa 2200 Mand, besluttede han selv fra Trygstad at angribe de Svenske i Høland, medens Ditten, forstærket af Reserverne under Lowzow og 3 Musketerdivisioner af Oplandske Inf. Reg. under Major Paul Weibye^[6] skulde gaae over Fedtsund og angribe Mörner i Ryggen og fra den venstre Side. Samtidig skulde Capt. Johan A. Hals^[7] med sit Compagni, forstærket med en Musketerbataillon af 1ste Akerhusiske Inf. Reg. under Major Meitzner angribe Blakier Skandse. Desuden skulde Ritm. Ingier med det ullensakerske Dragon Comp. gaae over Glommen ved Hagasund og rykke frem over Kjeldsmo forat angribe Mörner i hans høire Flanke. Darre, ved hvis kraftige og indsigtsfulde Foranstaltning Glommen, som paa de fleste Steder er passabel med Vogne og Heste, var bleven garneret, blev afsendt forat lede disse Flankeangreb, som fandt Sted Morgenen den 19 April. Ved Killingmo $\scriptstyle {\frac {3}{4}}$ Mil V. for Toverud stødte de norske Skarpskyttere, som dannede Avantgarden, paa 80 Livgrenaderer under Major Enesköld, som fra Haneborg var sendt forat bevare Forbindelsen mellem Blakier og Høland. For denne Overmagt trak Enesköld sig ilsomt tilbage henimod Haneborg, ivrig forfulgt af Ditten – ligetil Toverud, hvor denne gjorde Holt, og lod sin Afdeling tilbringe Natten under aaben Himmel. Imidlertid maa Mörner have anet eller faaet Underretning om den Fare, hvori han nu var kommen, hvorfor han besluttede snarest muligt at trække sig tilbage.

Lidt efter Midnat 20 April brød Mörner op og var saa heldig, at Ingier, istedetfor at forfølge ham, besatte Blakier Skandse, at Lowzow ei kom over Glommen og at endelig Ditten, istedetfor at sende en liden Styrke forat forfølge Enesköld, havde fulgt denne med sit hele Corps ligetil Toverud; thi derved kunde det blevet Mörner muligt at undslippe, hvis han havde været bekjendt med Localiteten ad en opkjørt vintervei, der fra Urskog Prestegaard fører til Haneborg. Uanfægtet naaede imidlertid Mörner Urskog Prestegaard, hvor han forhørte sig hos Presten Holst om der ei førte nogen Vei til Haneborg, hvorved han kunde undgaae Toverud. Holst havde imidlertid sørget for, at hans Husfolk ei vare tilstede, med Undtagelse af et døvt Lægdslem, som ingen Besked kunde give. Presten undskyldte sig med, at han nylig var kommen til Kaldet og derhos var en gammel og skrøbelig Mand, der ei gjorde mange Udflugter og saaledes ei kjendte Veiene^[8]. Mörner som ingen Besked kunde faae, fulgte den almindelig Landevei, men da han kom til Toverud, stødte han paa Dittens Corps. Uagtet Mörner her havde med stor Overmagt at gjøre, betænkte han sig ikke længe, men i det Haab, at Lykken staaer de Modige bi, gav han Befaling til Angreb, for om muligt at slaae sig igjennem. Dette Haab glippede imidlertid. De Norske gjorde tapper Modstand. De skedsmoske Dragoner skulle saaledes, efter de svenske Officierers eget Sigende, have sat ind paa de Svenske med yderste Hidsighed, anførte af den brave Lieut. Beichmann. Efter henved 2 Timers Fægtning maatte Mörner lade slaae Chamade og overgive sig med sine Folk, i alt 6 Officierer^[9], 72 Livgrenaderer, 3 Underofficierer, 1 Trompeter, 1 Fanesmed, 38 Husarer og en Del Proviant og Bagage.

Rygtet gaaer, at ingen Officier var tilstede i det Øieblik Mörner overgav sig, uden den unge, men kjekke Lieut. (senere Prof.) Gregers Fougner Lundh^[10], hvem han rakte sin Kaarde med de Ord: „Aldrig havde jeg troet, at jeg skulde overlevere mit Vaaben til en Poike.“ Man beretter ogsaa, at de Norske ei forstode, at Mörner lod slaae Chamade, men vedbleve at skyde, hvorfor de Svenske maatte raabe over til de Norske: „Vi overgive os.“ Mörner tilføiede siden, at han maatte troe, at han var kommen blandt Kanibaler og ei blandt Christne.

Kun Mörners Adjutant, Lieut. Baron Sixten Sparre, lykkedes det at redde sig med 8 Grenaderer gjennem Skove og Fjelde tilbage til Haneborg, hvorhen de ved Mörners Afdeling staaende 50 Jægere, der allerede om Morgenen 19 April vare beordrede tilbage, lykkelig vare ankomne. Man kunde nu have ventet, at Ditten skulde have rykket frem ved Haneborg. I det Sted vendte han tilbage til Blakier, forat bringe sine Fanger i Sikkerhed, men overlod de saarede paa Toverud til nogle Læger og Lieut. Lundh, der kun ved sin Aandsnærværelse undgik at blive Krigsfange, da kort efter Dittens Bortgang en svensk Patrouille kom fra Haneborg.

Den fra Fedtsund til Høland sendte Grenaderdivision Weitzmann af Dittens Bataillon og det lette Compagnie Heyerdahl, ankom E. M. 19 April til Rakkestadgaardene $\scriptstyle {\frac {1}{8}}$ Mil N. for Hølands Kirke og saaledes lige i Ryggen af den under Oberstlieut. Lagerbring ved Hølands Kirke posterede Afdeling, netop paa samme Tid som Prinds Christian i Spidsen for Brigaden Holst drev sammes Forposter foran sig paa Veien fra Hemnes mod Hølands Kirke og Rakkestadgaardene. Paa Grund af Lagerbrings Afreise s. D. Morgen til Blakier, blev hans Troppeafdeling commanderet af den tappre og dygtige Capt. Coyett. I samme Øieblik som hans Feltvagt ved Østby 19 April Kl. 2 E. M. blev angreben af Prindsens Fortrop under Premierlieut. Haxthausen, og ilsomt maatte trække sig tilbage til Hølands Kirke, erfoer han, at Rakkestadgaardene ogsaa vare besatte og hans eneste Tilbagetogslinie til Haneborg afskaaren.

Under disse fortvivlede Omstændigheder viste Coyett og Lieut. Oxenstjerna en Snarraadighed og et Mod, som fortjener Beundring. Trængt af Prindsens Overmagt i Fronten, gjorde de øieblikkelig Omkring, formerede Grenadererne i en sluttet Colonne med 10 Husarer i Spidsen og Jægere paa Fløiene og angreb nu med Bajonetten og under Hurra de Norske, som havde besat Rakkestadgaardene. Lykken stod denne Gang de Modige bi. Den raske Oxenstjerna og de martialske Dragoner synes i den Grad at have imponeret de Norske, at de forbausede glemte at gjøre tilbørlig Modstand, saaat de Svenske sloge sig igjennem med Tab af – 3 saarede Soldater! – $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Time efter kom Prindsens Avantgarde til Rakkestadgaardene, men de Svenske vare undslupne og Prindsen fandt sine grundede Forhaabninger om at fange dette Corps skuffede.

Prindsen maatte nu lade sine udmattede Folk hvile og tog selv Kvarter paa Hølands Prestegaard, hvor han næste Morgen, 20 April, fik Rapport om, at de Svenske havde trængt Brigaden de Seue tilbage fra Forskansningerne ved Lier til Kongsvinger. Prindsen efterlod Heyerdal^[11] ved Hemnes^[12] og Capt. Zarbell ved Lund forat hindre den 3die svenske Brigade, der under Cederström fra Holmedal var trængt frem til den østre Bred af Ørjesø. Desuden sendte han 6 Compagnier til Sidskogen, N. O. for Hølands Kirke, nær den svenske Grændse, for paa nærmere Befaling over Krokfos at angribe de Svenskes venstre Flanke ved Lier, medens Prindsen med Resten af Hæren rykkede nærmere mod Haneborg, som Schwerin nu uden Modstand forlod den 20 om Middagen og trak sig over Mangefjeldet tilbage til Sverige, da han havde mange baade Døde og Saarede. Saaledes var da de Svenskes Centrum, der bestod af Schwerins Brigade, dreven tilbage ved Prindsens ligesaa vel lagte som rask udførte Plan. Med Hovedcorpset naaede Prindsen samme Aften Blakier^[13]. I sin Rapport af 22 April yttrer Prindsen: „Ved denne Affaire (ved Toverud) har Musketerbataillonen Opland fortrinlig ligesom de øvrige^[14] vist Mod og Standhaftighed, som sømmer ægte Nordmænd og sætter dem i Ligning med de længst tjente Krigere, om ei høiere. Engageret for første Gang, og om Natten, vedligeholdtes Orden, og enkelte Blesserede, som havde faaet Skud i Armen og Læggen, vedbleve desuagtet at gjøre Tjeneste og lode sig ei forbinde førend Affairen var endt.“ Darre anbefales især for den kraftige og indsigtsfulde Maade, hvorpaa han udførte de ham givne Befalinger. Capt. Zarbell og Lieut. Ole Kjørbo Hegge^[15] og Haxthausen omtales ogsaa med Ros, ligesom Overjæger Hanevold, Fourer Dahl og Flere^[16].

1. F. D. Timme afgik 1818, siden Sorenskriver i Strind og Sælbo.
2. Han blev siden Præsident i Commercekollegiet.
3. Efterat have stormet Huset paa Skalbukilen, som de Svenske havde besat og forsvarede, forfulgte Staffeldt dem over Rønnesæteren ned til Flisen-Elv, „men da mine Folk ved $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Mils Marsch og det med Fienden havte Engagement vare udmattede og Mørket faldt paa, kunde jeg ei forfølge ham længere. Det Hoffske Skiløber-Compagni og Throndhjems Skarpskytter Division har ved dette med Fienden havte Engagement meget udmærket sig“ (Staffeldts Rapport).
4. Broder til den i vor Krigshistorie bekjendte Major Krebs.
5. Født 1761, Officier fra 1779, † 1832 paa Kongsberg som Oberstlieut. paa Vartpenge fra 1818.
6. † 1828 som afsk. Oberst $\scriptstyle 76{\frac {1}{2}}$ Aar gl. paa Samsal.
7. født i Ringsaker 1769, afgik 1818.
8. Meddeelt af Lieutenant Schnitler.
9. Capt. Stiernstam, Ritm. Ingeloss, Lient.ne Schefman, Müller, eneste Søn af Biskop Müller i Østgothland, og Aminof.
10. F. 15 Mai 1786. Off. i Opl. Inf. Reg. 1808, Cap. 1812, Gen.stabsoff. 1814, Lector ved Chr.a Univ. 1814, Prof. 1823, † 1836.
11. Ole Fremming Heyerdahl er født i Høland 1756 † 1822.
12. Syd for Hølands Kirke ved nordre Ende af Øgderens Sø. Ikke langt derfra i S. Ø. ligger Lund.
13. Om Opholdet paa Blakier skriver Darre i et Brev til sin Moder, (hvilket er i mit Eie): „Vi have egentlig levet godt den hele Tid undtagen i de 3 Uger, vi vare paa Blakier, hvor vi i 2 à 3 Dage saa godt som ingen Mad havde og i den hele Tid maatte ligge paa Gulvet uden det ringeste, ikke engang Halm eller Hø under os. Saa rent var alting optæret der i Egnen af de Svenske, som der havde været. I de øvrige Egne har Svensken ført sig meget bedre op.“
14. I et Brev til Staffeldt skriver Prindsen: $\scriptstyle {\frac {22}{4}}$ sin Bataillon Opland und Grenadier-Bataillon vom 2ten Agershus und Tellemarken haben diese Affaire sehr muhtvoll und rasch beendigt.“. Mil. Tidsk. 13, 415.
15. Født 1782 $\scriptstyle {\frac {4}{12}}$ † som Generalmajor i Christianssand 1842 $\scriptstyle {\frac {4}{10}}$. Han distingverede sig ved sin Conduite paa en Expedition fra Berby til Vatland.
16. Rapporten findes i Aalls Erindringer Bilag 25 efter Budstikken 1808 N. 19–21. I Lieut. Haxthausens Affaire ved Gaarden Enger skjød Fourer Dahl 2 Fiender og Vaabenmester Hegum var i Spidsen, da Folkene løb Storm mod Gaarden. Den unge Halvmaaneblæser, Ole Berg, slog en fiendtlig Jæger, som lagde an paa ham, Riflen af Haanden og stak ham sin Hirschfænger gjennem Livet. Underjæger Niels Hansen Finboldt af 4de Comp., der som Marode var bleven tilbage, hørte paa Veien Capt. Zarbell engageret, meldte sig strax og gjorde Tjeneste, saalænge Affairen vedvarede, med udmærket Mod.