Landkrigen i Norge 1808/2
Aldrig saasnart havde den danske Minister Grev Moltke 14 Marts 1808 overleveret den danske Krigserklæring af 29 Februar, saa bed den svenske Konge, Gustaf IV, mod sin dygtige Generaladj. Oberst Tibells Raad, strax at angribe Norge. Det lod som han ogsaa ved denne Leilighed vilde agere Carl den 12te, men istedetfor som Heltekongen selv at sætte sig i Spidsen for sin Hær, lod han sig nøie med fra Stockholm at give Ordres og greb saaledes ligesom sin Frænde Frederik VI ofte hemmende og forstyrende ind i Krigsførelsen.
Af de Tropper, som fandtes paa den norske Grændse, i Forening med en Reserve paa 6000 Mand, som stod ved Ørebro, og et Corps paa 2470 Mand, som stod ved Jønkøping, dannedes i Hast en Hær, som ved Rescript af 14 Marts blev kaldet Vestarmeen. Til Chef for samme udnævntes Gustaf IIIdies bekjendte Yndling General Armfelt, der erholdt Befaling strax at rykke ind i Norge for at benytte Skaren.
Vestarmeen, som bestod af 14,700 Mand Kjernetropper, deltes i 2 Fløie, nemlig den høire, som bestod af 10,000 Mand under Armfelts egen Befaling, og venstre Fløi, der fik til Chef Gen.major Vegesack. Samtidig organiseredes efter kgl. Befaling af 14 Marts „en Nörra Fordeling,“ i Jämteland under Gen.adj. Bergenstråle. Den bestod i April af 1400 Mand, men talte i August henved 4000 Mand, som da commanderedes af Generaladj. Engelbrechten.
Den høire Fløi samledes snarest muligt omkring Ørebro, hvor Armfelt selv indfandt sig 18 Marts. Samme Dag fremskjødes over Eda Skandse mod den norske Grændse den svenske Hærs Fortropper, 1600 Mand under Major Eksted og Overadj. C. A. Anckarsvärd, hvorpaa de øvrige Tropper fulgte. 31 Marts forlagde Armfelt sit Hovedqvarter til Carlstad; men neppe havde de høire Fløibrigader naaet deres Bestemmelsessteder, førend Hæren ved kgl. Befaling af 6 April blev omorganiseret i 4 Brigader, nemlig 1ste under Carl Leyonstedt, 2den under Grev Schwerin, 3die under Baron Cederström og 4de under Grev T. Cronstedt, hver omtrent paa 2500 Mand Infanteri. Dertil kom en Artilleribrigade paa 238 Mand under Oberst Armfelt, en Cavalleribrigade paa 675 Mand under Åkerhjelm, som snart afløstes af Aminoff. Til samme Hærafdeling regnedes ogsaa Oberst Gahn, som fra Dalarne nærmede sig den norske Grændse. Iberegnet hans Corps skal Vestarmeens høire Fløi have talt 11,816 Mand og venstre 5,248 Mand.
Det er imidlertid nok tvivlsomt, om den svenske Hær i Virkeligheden svarede til de opgivne Talstørrelser. I det Hele delte den Skjebne med den norske deri, at den var slet udrustet og ofte savnede næsten Alt, hvad der udfordres til at føre en Krig i et fremmed Land.
Ifølge den svenske Konges Befaling blev en af Armfelt 15de April udstedt Proclamation i det norske Sprog overgiven til de forskjellige Chefer forat uddeles i Norge[1].
Efter Armfelts Plan skulde Bergenstråle holde de norske Tropper i det Throndhjemske i Aande, og Vegesack gjøre det samme med Fæstningerne, Fredriksten og Fredrikshald, medens Armfelt selv med Hærens Centrum brød ind i Norge, idet samtidig Gahn skulde søge at rykke de Norske tilbage til den øvre Del af Glommen, 1ste Brigade marchere mod Kongsvinger, 2den over Krokfos og Haneborg rykke frem til Blakier, den 3die over Hanefjeld, efter at have bemægtiget sig Ørje, Opsal og Lund, trænge over Basmo til Onstadsund, og 4de ind i Aremark, hvor den, rettende sig efter Vegesacks Bevægelser, skulde drage de Norskes Opmærksomhed mod Deignes og Rakkestad. „Vegesack, som forstaaer sit Haandværk godt og er en Mester i at handle efter Omstændighederne, vil efter Mulighed benytte Flotillens Operation, der forsøger at trænge frem og bombardere Frederikstad“[2].
- ↑ Den findes i Ræders Danmarks Krigs- og politiske Historie 11, 454–455.
- ↑ Oversigt over Vesthærens Operationer under Armfelt findes i Precis de la Campagne de Norvège l’an 1808, Upsala 1811 og i Arendts Schwedische Geschichte 301 og efter samme i Aalls Erind. Bilag 23; men Fremstillingen er ensidig og Facta, især Talstørrelser, upaalidelige.