Landkrigen i Norge 1808/1

Andreas Faye

Landkrigen i Norge 1808

Carl C. Werner & Comp., 1861 (s. 3-10).

1. Den norske Hærs Styrke og Inddeling.

Da den dansk-norske Stat var bleven indviklet i en farlig Krig med Storbritanien og Sverige, befandt Norge sig i en forladt og isoleret Stilling; thi Flaaden, som udgjorde Forbindelsesmidlet mellem de 2 ved Havet adskilte Riger, var, som fortalt, falden i Englændernes Hænder ved deres Overfald paa Kjøbenhavn 1807.

Uagtet Forbindelsen mellem Danmark og Norge saaledes næsten aldeles var afbrudt og et dobbelt Overfald truede Norge, fandtes der dog ingen commanderende General i Norge. Kronprinds Frederik var en saare brav og ædel Fyrste, men han havde den Svaghed, selv at ville være Generalissimus, skjønt han ei alene var blottet for alt Feltherretalent, men endog savnede den Evne at vælge dyg- tige Mænd, der kunde staae ham bi; thi hans Stab ansaaes almindelig forat savne den fornødne Dygtighed. Vel fandtes der i samme enkelte flinke Mænd som Binzer og Evald, men deres Raad bleve ei sjelden overhørte. Vel havde Kronprindsens Svigerfader, Carl v. Hessen, i en lang Række af Aar været commanderende General i Norge, men han harde aldrig udmærket sig som Feltherre, og var nu gammel og aflægs. Dertil kom, at han nu i lang Tid havde opholdt sig i Hertugdømmerne, hvor han ogsaa var commanderende General.

I Norge fandtes altsaa ingen commanderende General, men derimod 3 af hinanden uafhængige Chefer. Nordenfjelds førte den i den preussiske Syvaarskrig dannede, dygtige, men nu gamle General G. F. v. Krogh Commandoen^[1]. I det Vestenfjeldske var den øverste Commando betroet Generalmajor H. I. H. Hesselberg, der i sin Tid gjaldt for at være en dygtig Officier, men nu var ogsaa han gammel og derhos sygelig^[2]. I det Søndenfjeldske førte fra 1803 Prinds Christian August til Slesvig Holsten Sønderborg Augustenborg^[3] Commandostaven. Han var 40 Aar gammel og havde med Hæder kjæmpet i den østerrigske Hær i Aarene 1794 og 1800. Under 10 Juni 1803 var han bleven ansat som commanderende General i det Søndenfjeldske og Commandant paa Fredriksten.

Da det søndenfjeldske Norge fornemmelig var udsat for fiendtligt Overfald og Prindsen tillige var Medlem af den under 24 Aug. 1808 oprettede norske Regjeringscommission, er han at ansee for Nordmændenes egentlige Hærfører i denne lille norske Krig, hvoraf vi her ville forsøge at levere et lille Billede.

Ifølge Prinds Christian Augusts Rapport af 15 Januar 1808 bestod den søndenfjeldske Hærs Linietropper og Landværn af 15,200 Mand, fraregnet det vesterlehnske infanteri-Regiment, under Generalmj. Schleppegrel, som anvendtes til Forsvar af Christianssand og Kysten. Lægger man derimod til de 1300 Mand, hvormed den søndenfjeldske Hær forstærkedes fra Throndhjem og Bergen, talte den 16,500 Mand^[4]. Naar man derimod fratrækker Besætningerne paa 5 Fæstninger, et mobilt Corps ved Fredriksværn og den største Del af Cavalleriet, blev det bevægelige Armecorps, hvormed man skulde dække Grændsen fra Flisenelv til Svinesund og hvormed Indfald skulde ske i Sverige, kun 8000 Mand.

Den ved Grændsen opstillede norske Hær deltes i 3 Brigader:

1ste, der dannede høire Fløi med Fæstningerne Fredrikstad og Fredriksten, bestod af 3200 Mand under Oberst Hans Gram Holst^[5].

2den Brigade, der dannede Centrum med Fæstningen Kongsvinger, bestod af 2000 Mand under Oberst Werner Nicolay de Seue^[6].

3die Brigade, der dannede venstre Fløi, som stod i Elverum, anførtes af Oberst og Kammerh. Bernh. D. Staffeldt. Denne dygtige Officier havde store Fortjenester af det norske Jægercorps Organisation og Indøvelse. Staffeldts grønne Jægere stode i de Dage i stort Ry for deres Disciplin, Dygtighed og Tapperhed, hvorfor de ogsaa brugtes meget og overalt indgjød baade Venner og Fiender Agtelse^[7]. Disse 3 søndenfjeldske Brigader bleve understøttede af en Reserve paa 800 Mand under Oberst Fred. P. T. Lowzow^[8]. Chef for det oplandske Regiment, der stod bag Vormen og Glommen for tillige at besætte Blakier-Sund, Fedt-Sund og Vormsund, og en ditto Reserve paa 600 Mand, under Oberst Johan A. Ohme^[9], der stod bag Glommen Syd for Øieren Sø forat besætte Onstad og Grønsund og iagttage Christianiafjorden. Til dette Corps hørte det af Grev Herman Wedel Jarlsberg oprettede Jægereorps, der kaldtes Bærums frivillige Jægere, Christianias frivillige Artilleri under Kjøbmand Ludvig Maribo og Drammens frivillige Jægere under Kjøbmand Lund^[10]. Nordenfjelds opstillede Gen. G. F. v. Krogh 2 Brigader, en ved Røraas paa 2164 Mand under oberst Bang^[11] og en i Indherred paa 1200 Mand, under Gen.lieut. C. J. W. Grev Schmettau^[12].

I at ordne Forsvarsvæsenet og sætte den søndenfjeldske Hær paa Feltfod havde Prindsen ved Krigens Udbrud kun Hjælp af sine 2 Adjutanter, Major og Generaladjutantlieut. Joh. Georg Meilænder^[13] og Divisionsadjutant Capt. Joh. Hübner Holst, der begge vare dygtige Contoirmænd; men kort før Krigens Udbrud havde en lykkelig Skjebne bragt Prindsen i Forbindelse med den talentfulde Niels Stockfleth Darre, Ritmester ved det oplandske Dragonregiment, der i sin Ungdom samtidig med Prindsen Aarene 1784–88 havde opholdt sig i Kjøbenhavn. Han havde i lang Tid været ansat ved den topographiske Landmaaling langs den svenske Grændse, hvorved han havde skaffet sig et nøie Bekjendtskab til Krigsskuepladsen; der gjorde ham uundværlig for Prindsen, ligesom hans sjeldne topographiske Kundskaber, utrættelige Arbeidsomhed, Dygtighed, omfattende Aand og ædle Charakter vandt ham Prindsens og Hærens udelte Høiagtelse og Kjerlighed. Hans erfarne Raad og sjeldne Dygtighed havde en væsentlig Indflydelse paa det heldige Udfald af dette lille Felttog^[14]. Senere sendte Kongen fra Danmark Nordmanden Major Johannes Sejersted, Medlem af Generalstaben, som Generalqvartermesterlieutenant^[15].

Med disse 4 Mænds Hjælp besørgede Prindsen Alt, hvilket vilde have været ugjørligt, hvis han ei selv havde arbeidet med utrættelig Flid. Han skrev ei blot selv Concepterne i alle vigtige Anliggender, efter Omstændighederne paa dansk, tydsk, fransk og engelsk, men egenhændig sine udførlige Rapporter til Kongen. „Det er Særkjende ved alle dygtige og store Mænd, at de faae Tid til Alt og at hver den, som kommer i personlig Berørelse med dem, ogsaa besjeles af dem og bliver mere dygtig“^[16].

Den 29 Febr. modtog Prinds Christian August officiel Underretning om Krigens Udbrud, men ingen særegen Instrux, saa han selv maatte paatage sig det Hele. Hærens Mangel paa Mangt og Meget søgte Prindsen ved kloge Foranstaltninger at afhjælpe eller formindske. Istedetfor et Feltcommissariat blev der givet Generalqvartermesteren to „Aides“ som Hjelpere, nemlig Lieutenanterne Juul og Ramm forat ordne det, der angik Troppernes Forpleining under Overbestyrelse af Commissariats-Collegiet. Ved hver Brigade ansattes en Regimentsqvartermester forat besørge Regnskabsvæsenet. Den dygtige Regimentschirurg Thulstrup blev ansat som Hærens Stabschirurg.

Den norske Hær, som skulde dække den lange Grændse mod Sverige, bestod af henved 8000 Mand, som dog ei alle vare Linietropper, men dels Frivillige, der ei vare udrustede til at bruges i et fiendtligt Land, dels Landeværn, der efter sammes Organisation af 15 Jan. 1742 ei vare pligtige til til at tjene udenfor Landets Grændser. Prinds Christian gjorde Kronprinds Fredrik, der var Generalissimus, gjentagne Gange opmærksom paa sin ringe disponible Styrke og sammes mislige Organisation, men uden Nytte, da han synes at have havt mere Tillid til sin Generaladjut. Bülow og Gen.major Fredrik G. Haxthausen^[17], Medlem af det norske Commissariats-Collegium, hvilke 2 Mænd hørte til hans nærmeste Omgivelser og hvis Forestillinger vare stik modsatte Prindsens. Tilsidst skal Fredrik haver erklæret „at han ikke vidste hvem han skulde troe“^[18].

Sandheden var, at Hæren i Almindelighed var daarlig klædt, var maadelig udrustet med Vaaben og havde saa daarlig Forpleining, at den stundom led Mangel. Den norske Hær eller i al Fald Landeværnet aabnede Felttoget med samme Paaklædning og samme Feltreqvisiter, hvormed deres Fædre havde paraderet ved Qvistrum 1788.

„Vi gjentage, siger Ræder,“ at vel sjelden nogen Armee er dragen i Felten saa beskedent udrustet i alle Retninger som den norske Armee i Foraaret 1808. „Prinds Christian klager (10 Jan. 1808) over, at der overalt mangler Officirer, Kanoner, Geværer, Krudt Flintestene, Svovl, Salpeter, Hø, Fourage, Klæder, Læger og det værste: Levnetsmidler.“

Frederik, som imidlertid ved Faderens Død 13 Marts 1808 var bleven de forenedes Rigers souveraine Konge, maatte selv erkjende den vanskelige Stilling, hvori Prinds Christian August og den norske Hær befandt sig, og i sin Rapport af 5 April bad denne, da han med sin lille, men modige Hær stod slagfærdig, paa det mest indtrængende om Levnetsmidler og ender med disse Ord: „Vi skal staae og slaae som Mænd af Ære, men omringede paa alle Sider paa en Strækning af nogle 100 Mile, uden Mulighed i at spille Krigen ind i Fiendens Land, er det et vanskeligt Problem at forsvare sig med Held. Stemningen er ypperlig, men Kræfterne mangle. Alt hvad der af Tropper kan bringes sammen, naar jeg ei vil blotte Christianssand og Fredriksværn, er 6 à 7000 Mand og dette Antal staaer nu mod Fienden, foruden Corpset ved Øieren. Kommer ikke snart Hjelp paa en eller anden Maade, anseer jeg Norge for tabt. Jeg vil falde som Mand, af Ære og tro Undersaat.“

Da Fienden med stærke Skridt nærmede sig Grændsen, forlagde Prindsen 3 April sit Hovedqvarter fra Christiania til Moss. Sin høire Haand Darre sendte han til Brigaden Holst for at være dennes Chef til Hjelp. Fiendtlighederne havde allerede begyndt 2 April, da den svenske Feltvagtsanfører ved Morast, Lieut. Belfrage og en soldat efter en let Fegtning bleve fangne.

1. Gen. G. F. v. Krogh †7 3 Aug. 1818 som Stk. af D., R. af Eleph. og Seraph. 85 Aar, i Trondhjem.
2. Han erholdt Afsked 18 Jan. 1809 og † i Bergen 8 Mai s. A.
3. Født paa Augustenborg 9 Juli 1768 † 28 Mai 1810. Om ham Aalls Erindringer og Birch i Skillingsmagazin for 1847.
4. Den hele norske Hær bestod 1 April 1808 af 1105 Artillerister, 4 Regimenter Cavalleri = 3935 Mand og 202 Compagnier Infanteri af 28,570 Mand, hvoraf 8150 var Landeværn. N. Saml. II, 147.
5. f. 1744 $\scriptstyle {\frac {3}{9}}$ i Aremark † som Gen.major paa Fredrikshald 1815.
6. de Seue er født 1742 $\scriptstyle {\frac {29}{8}}$ † 1823 $\scriptstyle {\frac {18}{6}}$.
7. Staffeldt er f. i Pommern 1752 $\scriptstyle {\frac {23}{120}}$ † 1818 $\scriptstyle {\frac {11}{1}}$ som Gen.lieut. og Stk. af D.
8. Lowzow f. 1752 † 1829 $\scriptstyle {\frac {30}{3}}$ som Gen.lieut., Kommandant i Bergen, Com. af D. og Vl. O.
9. Johan Andreas C. Ohme † som Commandant i Fredrikstad og Generalmajor 1818 $\scriptstyle {\frac {5}{3}}$.
10. Da disse Frivillige droge i Felten, digtede Enevold Falsen 20 April 1808 en Sang, der dengang blev meget yndet: „Vil Uven gjeste vort Fædreland.“
11. Carsten G. Bang fedt 1756 † 1826 $\scriptstyle {\frac {22}{1}}$ som Gen.major paa Vartpenge og Command. af S. O.
12. f. 1744 $\scriptstyle {\frac {15}{12}}$ † i Throndhjem 1821 $\scriptstyle {\frac {11}{4}}$, storkors af Danneb.
13. Meilænder født 1751, blev 1809 Oberst, † som Gen.major og Overkommand. i Fredrikstad $\scriptstyle {\frac {24}{9}}$ 1824. Han forrettede, efter Prinds Christian Augusts Dom, sin Tjeneste med udmærket Flid i en lang Række af Aar. – Holst fulgte siden Prinds Christian August til Sverige, hvor han † som Gen.major 1836 $\scriptstyle {\frac {5}{5}}$, meget yndet saavel af denne som af Kong Carl 14 Johan.
14. I en Rapport fra Hafslund 15 Juli 1808 giver Prindsen Darre følgende Skudsmaal „Jeg er pligtig at bemærke, at de første Affairers heldige Udfald for det meste er at tilregne Darres Activitet og Talent. Da Kundskab om disse bevægede mig strax ved min Afreise fra Moss at sende ham til Høland, da jeg formodede Fiendens Hensigt og da det senere manglede mig paa Tid, maatte og kunde jeg tillidsfuld angivende ham Ideerne, siden overlade ham Detaillen, og Udførelsen viste, at jeg havde bedømt ham rigtig. Jeg er pligtig at lede Deres Majestæts allernaadigste Opmærksomhed paa denne Officier, af hvilken jeg tør paastaae med fuld Overbevisning, at der findes faae, maaske saare enkelte i Høisammes Armee, som ligner ham i local Kundskab, Talent, Activitet og militair Kundskab, hvorhos han med Conduite og god Opdragelse forener en meget agtværdig moralsk Charakter. Deres Majestæt vilde finde Faae, som, naar det behøvedes, saa godt vilde være at bruge i Deres Generalqvartermester- eller Generaladjutants Stab, i hvilken Division det end maatte være. (Norske Saml. 2, 202). Darre blev 17 Aug. 1808 Major og Overqvartermester, men † allerede 9 October 1809 paa sin Gaard Kraby paa Thoten 45 Aar gammel. Om ham Saml. V, 160.
15. Sejersted født 1761, blev 1814 Gen.maior og † 1823 $\scriptstyle {\frac {17}{3}}$ i Throndhjem som Gen.lieut og Chef for Throndhjemske Infanteribrigade, Comm. af Sværdordenen, Ridder af Dannebrog.
16. Ræder.
17. Født 1750 $\scriptstyle {\frac {14}{7}}$ † i Christiania 1825 $\scriptstyle {\frac {6}{7}}$ som Gen., Statsraad, St. af D., Conmm. af Nordstjernen.
18. Paa Papiret bestod nemlig den norske Hær af 1105 Mand Artilleri, 3935 Mand Cavalleri i 4 Regimenter, 28,570 Mand Infanteri foruden Over- og Underofficierer. (Norske Saml. 11, Bind). – Hæren deltes da i Regimenter, hvoraf 2 vare hvervede, de øvrige nationale eller udskrevne. Et nationalt Infanteriregiment bestod da af 12 Compagnier, hvert paa 100 Mand, under Anførsel af 1 Captain. Ved hvert Regiment var der 2 Compagnier, som i Rang stod over de øvrige (Musketererne), som kaldtes Grenaderer. 6 Compagnier udgjorde 1 Bataillon med en Major til Anfører. Efter Feltorganisationsplanen af 1801 skulde af hvert gevorbent Regiment organiseres 1 Grenadeer- og 2 Musketeer-Batailloner paa 600 Mand i 4 Divisioner à 150 Mand.