Kong Tane og Kong Veine
I fordums Dage boede paa Gaarden Tandberg paa Ringerike Kong Tane, hvis Land Kong Veine hans Nabo vilde gjeste, men paa den ovenfor Tandberg liggende Mo, hvor endnu en Mængde Gravhauge findes, fandt han saa tapper Modstand, at han med Tab og uforrettet Sag igjen maatte drage sin Vei. Stolt af sin Seier drog nu Kong Tane med sine Krigere ind i Kong Veines Land, og traf sin Fiende i Nærheden af hans egen Bopæl, Gaarden Veien ved Hønefossen. Paa en Mo, hvor der ligeledes findes mange Kjæmpehauge, leveredes det andet Slag, hvori Kong Tane tilsatte Livet. Hans Lig blev ført tilbage til Tandberg, hvor hans Gravhaug endnu vises.
Kong Veine skal ogsaa have regjeret over Aadalen. Engang gjorde Indbyggerne Oprør imod ham; men han bragte dem ved Vaabenmagt igjen til Lydighed, gav dem til Straf for deres Urolighed sin Hund Ring til Regent og fastsatte Dødsstraf for den, som forkyndte ham Hundens Død. Hunden Ring skal have havt sin Bopæl paa den Gaard, som endnu efter ham bærer Navnet Ringerud. Bønderne kunde imidlertid ei bære en saadan Forhaanelse; de sloge derfor Hunden ihjel; dog varede det længe, førend Nogen turde forkynde Kongen denne Nyhed. Endelig tog En Mod til sig og begav sig med Hunden paa Ryggen til Kongen. Da han kom ind, vendte han Ryggen frem, uden at mæle et Ord. „Er nu Kong Ring død?“ udbrød Kongen, morende sig over Bondens opfindsomme Kløgt. „Det er ikke mine Ord, Herre Konge, men dine,“ svarede Sendebudet, som saaledes undgik den fastsatte Straf. Kong Veine blev begraven paa sin Kongsgaard Veine, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider ere fundne.
Anm. Top. Journal 30, 153. Paa Tandberg-Moen skal fordum være fundet en Mængde Pile, Sporer og Been. Paa det gamle Herresæde Tandberg, hvor endnu findes Spor af gamle Bygninger, skal der have været en Løngang, hvorom man taler meget, men intet Vist veed. (ibi. 152).
Kong Veines Gravhaug paa Veien, som man af Overtro ei havde turdet røre, (Top. Journ. 30, 156) blev for nogle Aar siden opgraven under Opsyn af en Søn af afdøde Sorenskriver Gram, som meddeelte mig følgende Efterretninger om denne mærkelige Haug. Opgravningen begyndte med en 5 Alen bred Gang fra N. og samme Dag ved en ligesaa bred fra Ø. Ikke mere end 2 Alen fra den yderste Kant fandt man Lag af Kul og siden nogle faa smaa Been. Først den tredie Dag sandt man en Stok, og under samme en Leer-Urne, inden i hvilken var en Urne af Træ, med Gjorder af Blik eller Messing. Indenfor disse var en Urne af Leer. Derpaa to Stokke, under hvilke Intet blev fundet. Under den 4de Stok en noget større Urne af Træ, og under den 5te 2 Jernurner, omviklede med meget grovt Tøi. Under den 6te Stok fandtes 1) en Brynesteen af en langagtig Form og spids til begge Ender, og under den en lille rund Kop af Blik, begge indsluttede i et Futteral af Træ. 2) et Rør af 7 Tommers Længde med 5 Afsatser, inden i hvilket var Horn. 3) en Kugle af fleerfarvet Glas, hvori flere Figurer vare indfattede, 4) 2smaa Sølvspænder, nogle Metalringe o. m. Først den 5te Dag fandt man indeni et Stykke Træ den største af de Guldringe, som nu findes i Christiania Museum, og strax derhos to massive Fingerringe af Guld. Under den 7de Stok fandt man et forrrustet Sværd og Noget, der lignede en Daggert.