Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene
Paa Godøen i Nordlandene boede i gamle Dage en Nes-Konge ved Navn Gø. Paa samme Tid søgte Kong Olaf at christne Landet, og havde ogsaa isinde at gjeste Gø og byde ham enten et Feltslag eller Antagelsen af Christendommen. Han ankom ogsaa med sin Flaade til Indløbet af Saltensfjord; men efter at han længe havde lagt i Havn i Udøerne for at vente paa en gunstig Vind, maatte han dog tilsidst med uforrettet Sag reise sin Vei; thi Kong Gø, der var en stor Troldmand, foraarsagede denne langvarige Modvind. Denne Kong Gø var ellers en mægtig og frygtet Mand, der regjerede over hele den Strækning, som nu udgjør Gillestaals, Bodøens, Skjerstads og Saltdalens Sogne. Hans Krigshær og fornemste Styrke bestod i Finner.
Nedenfor Tjøttø-Gaard i et fersk Vand, som ved en smal Strimmel stilles fra Søen, blev efter Sagnet den berømte nordlandske Høvding Harek Tjøttø døbt af Kong Olaf.
Anm. Budstikken 5, 759. Denne Kong Gø er neppe nogen anden end den halogalandske Høvding Raud paa Godø, der efter Snorres Vidnesbyrd (Olaf Tryggvasons Saga C. 46) ved sin Troldom længe hindrede Olaf Tryggvason i at komme ind ad Fjorden men tilsidst dog blev fangen og under gruelige Pinsler dræbt.