Jeg vilde sadle!
John Griegs forlag, (s. 97-98).
Jeg vilde sadle min vælige hest,
sprænge afsted til min bryllupsfest.
Foran skulde du kneise, min skat, —
inat!
Jeg skulde synge min stolteste sang,
jeg skulde kryste dig tæt i mit fang,
spore min ganger og svinge min hat, —
inat!
Messed da gjøgen med gyldensvans,
lun var da natten som ved sanktehans,
majgræsset hvisked, og bjerken sprat, —
inat!
Redte i mosen jeg da vor seng,
tog vi så ekorn til brudedreng.
Så holdt vi bryllup, min dyreste skat
inat!