Hvor mange Gange her Kristian IV besøgt Norge?
Holberg fortæller i sin Danmarks historie (II, 594), at Kristian IV „fast hvert år og undertiden to gange om året kom udi samme rige (ɔ: Norge), så at han hartad haver gjort 50 norske rejser foruden den store rejse, han gjorde forbi Norge til Moskovien 1599 for at lære at kende alle Norges havne, hvilket er forunderligt og uden exempel“. Uagtet der ikke kendes nogen hjemmel for denne opgave om de femti besøg i Norge, som Holberg sandsynligvis kun har taget på en slump, fordi han vidste, at Kristian IV hyppigere end sine efterfølgere og forgængere besøgte Norge, er den dog siden taget for god af alle, så at det har gældt som en uomstødelig sandhed, at Kristian IV omtrent havde været femti gange i Norge. Tilfældigvis kom jeg for nogen tid siden i anledning af en anden undersøgelse til at eftertælle de af Kristian IVs rejser til Norge, der omtales i Slanges store verk over hans regerings historie, og kom derved meget snart til det resultat, at tallet femti måtte bero på en betydelig overdrivelse. Slange kender nemlig kun 23 rejser til Norge, og efter den udførlighed, hvormed denne forfatter dvæler ved alt sådant, var der kun liden grund til at formode, at han skulde have undladt at omtale henved 30 rejser. For at få fuldstændig vished gennemgik jeg derpå de øvrige trykte kilder, hvor jeg i denne henseende kunde vente at finde oplysninger, først og fremst Norske rigsregistranter, hvor kongebrevenes datering yder en god, om end ikke aldeles sikker vejledning, og de bevarede af kongens skrivkalendere. Dertil kommer som pålidelige kilder Eske Brocks, Carisii og Sigvard Grubbes dagbogsoptegnelser, forsåvidt disse ere trykte i forskellige samleverker, og (tildels) de såkaldte Hofnagelske optegnelser, som rigtignok have lagt to af kongens besøg i Bergen (1599 og 1604) sammen til et. De øvrige trykte kilder ere i regelen af mindre betydning, idet de for det meste kun støtte sig til Slange, der f. ex. har været den eneste kilde for, hvad Garde i sine for øvrigt meget fortjenstfulde skrifter meddeler om Kristian IVs norske rejser. Jeg har dog alligevel gennemgået flere sådanne verker, men uden der at finde mange oplysninger for emnet. Af megen betydning ere derimod de i rigsarkivet opbevarede lensregnskaber, i hvilke jeg har fundet flere bidrag til nærmere at bestemme kongens ophold i Norge; deres masse er imidlertid så stor, at jeg i regelen ikke har kunnet benytte dem på anden måde end ved at følge de trykte kilder som vejleder ved undersøgelsen. Der er således fremdeles nok en mulighed for, at der i disse kunde findes notitser om andre, ellers ukendte kongens besøg, skønt dette ikke i noget tilfælde kan være særdeles mange.
I disse forskellige kilder har det i det hele ikke været muligt at finde mere end to besøg, som Slange ikke nævner, så at han altså i dette punkt viser sig ganske pålidelig. Der kan således ikke med sikkerhed påvises mere end 25 rejser, som Kristian IV har gjort til Norge i sin 60årige regeringstid, og for at få selv dette tal ud, har det endog været nødvendigt at medtage ethvert besøg, han under sine søtogt har aflagt i Flekkerø eller under den båhuslenske kyst, saasnart han blot satte foden på norsk grund. Disse 25 rejser foregik til følgende tider:
1. 1591 til Akershus. Slange, 47 flg., Halvard Gunnarssøns Akrostichis (på ny udgiven ved A. E. Eriksen. 1870), Norske rigsregistranter, III, 177–191, Holberg, Danmarks historie, II, 545–548. Hensigten med denne rejse var at modtage de norske stænders hylding, hvilket foregik på hovedtangen udenfor Akershus 8 Juni. Ifølge Slanges beretning kom kongen allerede 25 Maj til Oslo (d. v. s. Akershus); de i rigsregistranterne indførte breve, som ere udstedte under opholdet i Norge, ere daterede Akershus 5–12 Juni, medens et brev er dateret København 2 Juni og således må være expederet gennem den i København tilbageværende del af kancelliets personale. Sådanne uregelmæssigheder som denne, at breve, der ere udfærdigede i kongens navn, ere daterede fra steder, hvor han på den angivne tid vitterlig ikke var, forekomme også senere, selv efterat Kristian IV i eget navn havde overtaget regeringen, og denne ikke længere førtes af rigsråderne.
2. 1597 til Bahus og Akershus. Norske rigsregistranter, III, 494–496, hvor der er indført breve, som ere daterede Båhus 22 Maj og Akershus 25–26 s. m. Dette ophold omtales også i Akershus lens regnskaber for 1597r– 1598, hvoraf det sees, at der bl. a. medgik til kongens og hans følges bespisning, medens de i disse få dage vare på slottet, 3 ahmer rhinsk vin, 11 tønder øl, 1 tønde skonroktvebakker, 1 tønde kringler, side flesk, 18 gåsekropper, 9 lam, 8 høns o. s. v. Derhos blev der under kongens ophold, og da statholderen Axel Gyldenstjerne drog fra slottet, bortskudt 270 skålpund krudt. Dette var Kristian IVs første besøg i Norge, efterat han selv havde overtaget rigernes styrelse; han havde tidligere, i de første måneder af samme år, gjort en rundreise i Nordtydskland, bl. a. lige til Dresden, og havde den derpå følgende høst bryllup med den brandenburgske prinsesse Anna Katarina.
3. 1599 til Finmarken, den murmanske kyst og Bergen, den mest bekendte af alle Kristian IVs rejser til Norge. Den omtales hos Slange, 150 flg., Norske rigsregistranter, III, 567–571, Schlegels sammlung zur Dänischen geschichte, i, 4, 43–90, Sven Brings samling af åtskilliga handlingar och påminnelser, III, 1–70, Danske magasin, fjerde række, II, 389–406, Norske magasin, II, 167 flg., Molbech, Kristian IVs breve, 2, Suhms saml. til Danmarks historie, II, 2, 129–132, Garde, Efterretn. om den dansk-norske sømagt, I, 77 flg., Nyerup, Kr. IVs karakteristik, 12–18, Yngv. Nielsen, Kristian IVs rejse til Finmarken 1599 (først trykt i „Morgenbladet“ for 1873 og senere særskilt i nogle få exemplarer). Kongen kom 20 April til Flekkerø, var i Maj måned i Finmarken og under den murmanske kyst, forlod 31 Maj igen Vardø på sydgående og kom 21 Juni til Bergen, afsejlede igen 8 Juli, efter først at have ligget flere dage i Køkkelvik, og kom 12 eller 13 Juli til Kronborg. I rigsregistranterne er der fra denne rejse indført breve, som ere daterede Vardø 29 Maj, Bergenhus 22–30 Juni og skibet „Viktor“ 1–7 Juli.
4. 1601 til Akershus. Slange 171, Norske rigsregistr. III, 631 flg. og Bring, Saml. III, 3, 69. Dette besøg nævnes også lejlighedsvis i regnskaberne for Akershus len fra 1600 til 1601 (pakke 15). Efter Slange var kongen på Akershus „udi fordret“; de i rigsregistr. indførte breve, der ere udfærdigede under rejsen, ere daterede Akershus 23–24 April og Skibet „Viktor“ 24–26 April.
5. 1602 til Akershus og Sæm på Eker. Slange 178, Brünnich, Norges bjergværker, 264 flg., N. rigsreg., III, 653–655, Akershus lens regnskaber 1601– 1602 (pakke 17). Ifølge de sidste kom kongen til Akershus 17 Marts, var 18 Marts „neder i Oslo“ og prøvede samme dag den nye mur ved at lade kanoner affyre fra og mod denne, hvorpå han atter rejste 19 Marts. Efter Slange blev den hele rejse udført i 13 dage. I rigsreg. findes breve, daterede Akershus 16–18 Marts og Sæm 20 Marts.
6. 1602 til Akershus. Sæm og Tom. Slange 178, Brünnich, Norges bjergværker, 268 flg, N. rigsreg. III, 677–701, Akershus lens regnsk. 1602– 1603 (pakke 17). Ifølge de sidste kom kongen, som på denne rejse ledsagedes af dronningen, til Akershus 25 August og rejste 15(?) September til Sæm; de ledsagedes af mindst fire Skibe, hvoriblandt „Lollandske bonde“, „Røde løve“ og „Hektor“. Efter Slange rejste de til Norge midt i Høstmåned og kom tilbage sidst i November. I rigsreg. er der indført breve, daterede Akershus 29–31 August, 2–17 Septbr., Sæm 17–30 Septbr. og 1–27 Oktober, 2–4 Novbr. og Tom 8 Novbr.
7. 1604 til Bergen. Slange 205 flg., Danske samlinger, anden række, II, 266–268, Brasch, Vemmetofte, I, 127 flg., Norske samlinger, I, 64, Norske magasin, II, 175, N. rigsreg. IV, 48–83, Bricka og Gjellerup, Danske adel, I, 233, Agdesidens lens regnskaber for 1604 (pakke 477). Ifølge de sidste la kongens livskib, „Viktor“, og „Hektor“ 10 Juli i Sælø havn ved Lindesnæs, hvor de provianterede. Ifølge den i Danske samlinger trykte dagbog af Eske Brock kom denne, der var ombord på „Hektor“, 26 Juni til Langesund, 1 Juli til Merdø, 9 Juli til Sælø, hvor de lå til 13 Juli, og 14 Juli til Bergen, hvor kongen da i otte dage havde siddet retterting. Dette stemmer godt med de Hofnagelske optegnelser (i Norske mag.), hvorefter kongen 4 Juli kom til Bergen (en ankomst, som der for øvrigt urigtig henføres til 1599, – jvfr. forf.s ovenfor under 3 nævnte afhandling). Afrejsen .foregik efter Hofnagel 23 Juli, efter Eske Brock 25 og efter Slange 29 Juli. Når det i de nævnte lensregnskaber omtales, at kongen selv var ombord på „Viktor“, da denne la ved Sælø, må dette bero på en unøjagtighed i udtrykket. De i rigsreg. fra denne rejse indførte breve ere daterede Bergenhus 8–25 Juli og „Viktor“ 25. Juli.
8. 1607 til Stavanger. Slange 235 flg., Schlegel, II, 3, 46 flg., Nyt (dansk) hist. tidsskr., IV, 289, N. rigsregistr., IV, 202–230. I Stavanger lens regnskaber for 1607 (pakke 422) meddeles opgave over den til kongen og skibene („Viktor“ og „Gideon“) leverede proviant Ifølge kongens hos Schlegel aftrykte skrivkalender kom han til Stavanger 31 Juli og rejste 10 August til Karmsund, hvor han lå til den fjortende. Efter Slange kom han 28 Juli til Stavanger og rejste siden til Bergen. De i rigsregistr. indførte breve fra denne rejse ere daterede Stavanger 5–9 August og „Viktor“ i Karmsund 13 August.
9. 1610 til prins Kristians hylding ved Akershus. Slange 267 flg., Historisk tidsskrift, II, 112, N. rigsregistr., IV, 371–386. De i de sidste indførte breve ere daterede Akershus 18–21 Juni og „Argo“ 22–24 Juni. Efter Slange ankom kongen til Oslo 11 Juni; efter den i Hist. tidsskr. trykte samtidige optegnelse kom han med dronningen og prinsen først 15 Juni, hvorpå hyldingen foregik næste dag.
10. 1612 til Båhus. Slange 307, N. rigsregistr., IV, 457 flg., hvor der er indført breve, daterede Ny Lødøse 31 Januar og Båhus 14–15 Februar.
11. 1612 til Båhus. N. rigsregistr., IV, 468 flg., hvor der er indført breve, daterede Guldborg 3 Juni og Båhus 6 Juni.
12. 1613 til Skien. Slange 353 flg. Herredagen i Skien, for hvilken kongen foretog denne rejse, holdtes i August; men for hele denne måned er der ikke indført noget brev i rigsregistranterne. I Bratsberg lens regnsk. for 1613 findes heller ingen oplysning om dette kongens besøg i Skien, som gennem de papistiske presters domfældelse, der skede ved en gejstlig ret på Gerpens prestegård, samtidig med herredagen, hører til de mærkeligere.
13. 1616 til Oddevald og Båhus. Slange 381, N. rigsregistr., IV, 567–570, Suhm, Nye saml., II, 2, 105, Nyt historisk tidsskrift, IV, 294. Efter Slange var kongen på Bahus i Januar; de på rejsen udfærdigede breve, der ere indførte i rigsregistranterne, ere daterede Båhus 27–31 Januar. Efter den hos Suhm aftrykte skrivkalender for 1616 kom kongen til Båhus 21 Januar, til Oddevald 29 og til Elfsborg 30 Januar.
14. 1616 til Akershus. Slange 383, Jens Bjelke til Østråt, 58, Suhm, Nye saml., II, 2, 109, Nyt hist. tidsskr., IV, 294, N. rigsreg., IV, 587–602, Bricka og Gjellerup, Danske adel, I. 159, Gardes efterretn. om sømagten I, 93. Efter Slange var kongen på Akershus i de sidste dage af Juli, og i rigsregistranterne haves breve, daterede Akershus 27 Juli–5 August. Efter den hos Suhm aftrykte skrivkalender kom han 20 Juli til Bastø, 22 til Akershus og rejste igen 5 August.
15. 1617 til Flekkerø. Slange 393, Danske saml., V, 52, Nyt hist. tidsskr., IV, 295, Garde, etterretn. om sømagten, I, 93. Efter Slange var kongen i Flekkerø fra 7 til 18 Maj, efter den i Danske saml. aftrykte skrivkalender derimod kun 9–10 Maj.
16. 1622 til Bergen. Slange 478, Brasch, Vemmetofte, I, 128 flg., Jens Bjelke, 99, N. rigsreg., V, 248–279, Danske saml., 2den række, III, 371 flg. og Norske saml., I, 64, Norske magasin, II, 186, Suhms samlinger II, 2, 134. Efter Slange ankom kongen og prins Kristian 26 Juli til Bergen, som de igen forlode 2 August. Efter Eske Brocks dagbog kom de 25 Juli og rejste 2 Aug., medens det i D. saml. meddelte uddrag af kongens skrivkalender har 24 Juli og 2 August. De Hofnagelske optegnelser i N. mag. har 22 Juli og 1 August. I rigsreg. er der indført breve, daterede Bergenhus 29 Juli–1 August.
17. 1624 til Bragernæs, Kongsberg og Akershus. Slange 509 flg., Brünnich, Kongsbergs sølvverk, 52 flg., N. rigsreg., V, 389–394, Danske saml., 2 r., III. . 373. Efter Slange kom kongen 26 April til Bragernæs og forlod Akershus 1 Maj. Uddraget af hans skrivkalender i Danske saml. har dagene 26 April og 4 Maj. og i rigsregistr. er der indført breve, som ere daterede Akershus 2–3 Maj og Drøbak 4 Maj. Hos Brünnich meddeles en længere beretning om opholdet ga Kongsberg, hvis sølvgruber kort forud vare opdagede.
18. 1624 til Bragernæs, Kongsberg, Kristiania, Ellingård og Båhus. Slange 510, N. rigsreg., V, 430–440, Danske saml., 2 r., III, 374, Garde, efterretn., I, 96. Efter Slange ankom kongen til Akershus 19 September og kom 19 Oktober tilbage til København; ifølge uddraget af hans skrivkalender i Danske sml. kom han 20 Septbr. til Bragernæs, var 21–23 på Kongsberg og kom 24 Septbr. til Akershus, hvor han 27–28 udstak grænserne for Kristiania, besøgte Jens Bjelke på Ellingård 7–9 Oktober, kom til Båhus 13 og til København 19 Oktober. De i rigsregistranterne indførte breve, som ere udfærdigede under denne rejse, ere daterede Akershus 27–28 September, Sæm på Eker 3–7 Oktober, Strøm 7 Oktober og Ous 10 Oktober. Kongen har således fra Akershus vendt tilbage til Sæm, hvor han i Ekers smeltehytte har seet på dan i uddraget af skrivkalenderen omtalte smeltning, som der ikke er henført til en bestemt dag, er så over Bragernæs rejst tilsøs til Ellingård, så (overland?) til Ous og derpå tilsøs til Båhus, hvorfra han gennem Halland vendte tilbage til København.
19. 1630 til Flekkerø. Slange 709, Danske saml., 2 r., III, 382. Ifølge Slange var kongen i Flekkerø fra 15–18 August, og ligeså efter uddraget af skrivkalenderen.
20. 1635 til Flekkerø, Bragernæs, Sæm, Kongsberg, Akershus og Østerdalen. Slange 812, Nyerup, Kr. IVs dagbøger, 162–164, Nyt hist. tidsskr., IV, 298–300, Brünnich, Kongsberg, 84. Slange har følgende tidsangivelser: 30 Maj ankomst til Flekkerøen, 13 Juni til Kongsberg, 6 Juli afrejse fra Kristiania til København. Efter dagbogen var kongen fra 30 Maj–9 Juni i Flekkerø, kom 11 Juni til Kobbervik, 12 til Sæm, 13 til Kongsberg, 16 til Akershus, 19 til Ullensaker, 20 til Storhammer, 21 til Åmot, 22 til Vestgård, 24 til Tønsæt, var 25–29 på Kvikne, rejste derfra sidstnævnte dag, kom 2 Juli til Ullensaker, 3 til Akershus og rejste derfra 6 Juli. I norske tegnelser er der indført breve, som i sin tid ville blive trykte i de norske rigsregistranter, daterede skibet „Kristians ark“ i Flekkerøen 4–8 Juni, Akershus 18 Juni, Kvikne 28, Tønsæt prestegård 29 Juni, Elverum 2 Juli, Akershus 4–5 Juli og „Kristians ark“ ved Akershus 6 Juli. Ifølge Akershus lens regnskaber for 1635 var der i samme år en mindre ildebrande på slottet.
21. 1637 til Flekkerø. Slange 860, Danske samlinger, 2 r., III, 387. Slange beretter, at kongen omkring 1 Juli var i Flekkerø, og i norske tegnelser er der også indført et brev, dat. „Snarensvend“ 1 Juli. Skrivkalender-udtoget har derimod 1 Juni som dagen for hans ankomst til dette sted, hvilket vel mai ansees for at være det rette.
22. 1641 til Bergen. Slange 1096, Jens Bjelke 343, Danske saml., 2 række, III, 389, Norske saml., I, 68 og N. magasin, 11, 206 flg., Topogr. journal, X, 89 flg. Efter Slange sejlede kongen 17 Juni fra København og 9 Juli fra Bergen, hvormed også udtoget af hans skrivkalender stemmer; de Hofnagelske optegnelser have 27 Juni som dagen for hans ankomst og 9 Juli for afrejsen. I norske registre og tegnelser haves breve, som ere daterede Bergenhus 28 Juni–8 Juli. I Bergenhus lens regnskaber for 1641 (pakke 624) nævnes skibene „Sofia“ og „Patientia“, på hvilket sidste de rigsråder vare, som deltoge i herredagen; til vin, øl o. s. v. medgik der under kongens ophold 1032 rdl. Kongen ledsagedes på denne rejse af Vibeke Kruse. Undervejs var han indom i Flekkerø for at bese pladsen til den nye by, Kristiansand.
23. 1642. Slange 1139, hvor der dog ikke angives noget nærmere om denne rejse.
24. 1644 til Båhus og Flekkerø. I norske tegnelser haves breve, der ere daterede „Trefoldighed“ ved Hisingen og Elfsborg 5–12 April og 16 April–4 Maj og Båhus 14–15 April og 8 Maj. „Trefoldighed“ ved Kristiania 31 Maj–3 Juni. Denne rejse omtales af Slange 1235 flg. og 1240 flg., hvor der er trykt et brev fra kongen, dat. „Trefoldighed“ ved Flekkerø 26 Maj.
25. 1646 til Akershus og Arendal. Slange 1420, Saml. til n. folks spr. og hist., III, 470, IV, 5–10. Efter Slange varede rejsen i 7 uger fra 30 Juni. De i de nævnte samlinger trykte kongebreve ere daterede Akershus 8–17 Juli og Arendal 28 Juli–2 August. Desuden haves i norske tegnelser breve, der ere udstedte på Akershus 7–19 Juli, i Arendal 25 Juli og på „Trefoldighed“ 3 August. I Akershus lens regnskaber for 1646 omtales også kongens rejse til det da påtænkte guldverk ved Arendal.
Foruden disse 25 rejser har Kristian IV endnu to gange påtænkt at besøge Norge, men er af forskellige grunde bleven hindret fra at udføre sit forsæt, nemlig i 1636 (Slange, 840, Danske saml., 2 række, III. 385) og i 1647 (Holberg, II, 882). Det var, som det vil bemærkes, kun et mindre antal af disse besøg, der var af længere varighed. Det længste var det andet i 1602, da kongen opholdt sig her i landet i henimod tre måneder, dernæst kommer besøget i 1635 på noget over en måned, og så det andet i 1624 på henimod en måned. Enkelte vare også aldeles tilfældige, nemlig de to besøg i 1612, det første i 1616, det i 1617, 1630, 1637 og 1644 og vistnok også det i 1642. Når disse sidste trækkes fra, bliver det i virkeligheden kun 17 eller 18 gange, Kristian IV har besøgt Norge efter en forud truffen bestemmelse, og selv af disse besøg have mange blot medtaget et par dage. Endog på rejsen i 1599, der dog i det hele medtog næsten fire måneder, var det forholdsvis kun få dage, som kongen tilbragte på norsk grund. Det sted, Kristian IV hyppigst besøgte, var naturligvis Akershus, hvor han i det hele har været på ni, måske på ti rejser, hvis rejsen i 1642 har gældt dette sted. I Bergen har han været fire gange, en gang i Stavanger og en gang i Skien. På Kongsberg har han været tre gange – foruden de to besøg på det nærliggende Sæm i 1602, på Båhus og andre steder i nærheden seks gange og i Flekkerø (eller Kristiansand) ligeledes seks gange. Med undtagelse af Eker og Kongsberg, har han derimod kun en eneste gang været i det indre af landet, nemlig i 1635, da han over Hedemarken og Østerdalen rejste til bjergverket på Kvikne. I Trondhjem har han aldrig været.
Det øjemed, i hvilket Kristian IV hyppigst foretog sine rejser til Norge, var for at være tilstede ved herredagene; af de seksten herredage, som bleve afholdte i hans regeringstid, var han selv personlig nærværende ved de ni. Dernæst var det hans interesse for bjergværkerne, som trak ham til Norge, idet han fem gange væsentlig kom op af den grund, og derhos endnu en sjette gang (1646) efter en herredags afslutning gjorde en rejse til et nyopdaget bjergverk. Det lange ophold i 1602 var især foranlediget ved bjergverksaffærer, og selv i 1624, da han tillige udstak grænserne for sin nye by ved Akershus, gjaldt hans rejse vistnok mindre denne end Kongsbergs sølvgruber. At også Kristiansand anlægges under en rejse til en herredag, er ganske karakteristisk. I mange tilfælde synes også disse rejser mest at være fremkaldte ved kongens lyst til søen; når han således som i 1597 og 1601 blot kom op til Akershus for at være i land et par dage, har det vist især været for at gøre en søtur, han har givet sig ud på rejsen. I en klasse for sig selv står den æventyrlige rejse til Finmarken i 1599, som han foretog for personlig at kunne sætte sig ind i de indviklede forhold i denne provins og hævde Norges højhedsret over Ishavet. Det sidste opnåedes, medens udbyttet af rejsen i den første henseende neppe har været betydeligt, ligesom der heller ikke udrettedes noget til at stanse Russernes overgreb på den murmanske kyst. Også her er det imidlertid mere sømanden, end kongen, der fornemlig træder frem. Den hele rejse er for sin tid en stor mærkelighed, selv om man ikke kan istemme alle de overdrivelser, som ere fremkomne derom. Således er det pudsigt ut se, hvorledes det atter og atter, selv hos kritiske forfattere, er kommet frem, at Kristian IV på denne rejse besøgte alle Norges havne lige til Kola, skønt de samtidige kilder kun vide om, at han inden Norges nuværende område besøgte tre, Flekkerø, Vardø og Bergen. Den ene har her blot udskrevet den anden uden at erindre, et en sådan undersøgelse for det første aldeles ikke var rejsens øjemed, og at den desuden vilde have krævet en ganske anden tid, da der er temmelig mange havne mellem Flekkerø og Kildin.
Fem og tyve besøg i en tid af seksti år er vistnok betydelig mindre end femti, men dog langt flere, end både Kristian IVs forfædre og efterkommere lige til 1814 aflagde i Norge. Den, der i denne henseende kommer ham nærmest, er Kristian V, der ialt var her tre gange, to som kronprins og en som konge; de fleste øvrige regenter af det oldenburgske kongehus efter Kristian II vare her enten en eller to gange, og nogle satte endog aldrig sin fod på norsk grund. Kristian IV har således ubetinget været den Oldenburger, som har vist Norge den største interesse, skønt denne neppe har været så stor, som undertiden har været antagen; når således Holberg i sin Danmarks historie (II, 882) fortæller, „at hans majestæt havde stedse båret en særdeles affektion til de Norske, sær efter denne sidste krig, da han havde seet så store prøver på deres troskab og tapperhed“, da er dette vistnok mere et bevis på Holbergs stolthed over sine landsmænd end på hans evne til at levere et korrekt billede af Kristian IVs personlighed. Hvad han for øvrigt anfører som støtte for sin påstand, er ialfald snarere et bevis for det modsatte.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |