Hungersnød i Gudbrandsdalen
Guldberg & Dzwonkowskis Forlag, (s. 195-196).
Hungersnød i Gudbrandsdalen.
I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede herskede der saadan Frost og Tørke i Lessø, at ikke alene mange Bønder formedelst Hungersnød vandrede ud, men de Øvrige lode deres Gaarde ligge udyrkede, og sendte deres Plovjern til Akershus Slot for at vise, at de ingen Skatter kunde svare. Sognepresten Hr. Jens maatte med sin Hustru Marit ogsaa forlade Hjemmet; men saa fattige vare de, at de hverken eiede Hest eller noget at leie en for, men Presten maatte sætte sin Hustru paa en Kjelke og selv trække hende over Isen til Gaarden Bottom, hvorfra de begge begave sig ud af Sognet.
Anm. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.