Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/9

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

9. De vigtigſte, Norge omgivne Have (höf) kaldtes:

Gandvík, det hvide Hav.

Dumbshaf, Nordiishavet, ſaaledes kaldet efter Klippen Dumbr, nu Domen. Man troede at det begrændſedes ved en ſig fra Gandvik i Retning mod Nordpolen og derfra i Sydveſt til Grønland ſnoende Kyst, kaldet Svalbarði.

Íslandshaf mellem Island og Norge.

Sólundarhaf, Veſthavet nærmeſt ved Sogn og Fjerdafylke; det kaldtes ſaaledes efter Sólundar-Øerne ɔ: mellem, ydre og indre Gulend.

Jótlandshaf, Skatterak og Kattegat.

Englandshaf, Nordſøen.

Írlandshaf, mellem Irland, England og Island. Ethvert af Landet, det være ſig Faſtland eller Øer, omgivet ſtørre Vand-Strækning enbog i Indsøer, kaldtes en Fjord, fjörðr (af fjarr, fjærn eg. den fjærnende). Var Vandſtrækningen ſmal, ſaaat man let kunde ſætte over fra den ene Side til den anden, kaldtes den sund af at sundra ſkille. En mindre Kyst-Indbøjning kaldtes vik; en lille, næſten indelukt Bugt tjenlig til Havn, kaldtes vágr.

De vigtigſte Fjorde m. m. ere: I Finmarken Altfjördr, Kvænangr, Lyngsfjördr, Ulfsfjördr.

I Hálogaland: Málangr, nu Malangen, mellem Senja og Hvaley gaar dybt ind i Landet og optager Mæli-á (Maalselven).

Geigusund, nu Giſund, mellem Senjen og Faſtlandet

Aristafjördr, nu Aſtafjorden, mellem Rolden (Róöld) og Faſtlandet.

Tjaldasund, nu Tjeldeſund, mellem Hindø (Hinn) og Tjelbø.

Ófóti, Ofoten.

Fold, nu Nord- og Sør-Folden.

Salfti eller Salpti, nu Saltensfjord.

Beðinn (i Gen. Beðjans, Dat. Beðjanum), nu Bejern.

Raðund nu Brønsfjorden.

I Raumdølafylke:

Foldin nu ytre og indre Folden.

I Nordmør og Throndhjem:

Þróndheimsfjörðr, Throndhjemsfjorden, regnedes fra Krákuváð, nu Kraakevaa-ø, hvor Þróndheimsmynni (Throndhjemsfjordens Munding) ſagdes at være. Den til Gaulelvens Munding udgaaende Arma kaldtes Gaularóss (Guloſen); den vide Strækning mellem Strinen og Froſten, Strindsjór, Strindsær, og den inderſte Deel indenfor Inderøen Beitissjór, Beitissær (Beitſadfjord).

Hölsynjar- og Stangarvíkarfjörðr, Halſe og Stangvik Fjord.

Þingvallar- og Sundalsfjörðr, Thingvold- og Sundalsfjorden.

En i den ydre Deel mod Sydveſt indgaaende Arm kaldtes Barkar eller Barknafjörðr (nu Batnfjord).

I Raumsdølafylke:

Raumsdalsfjörðr, hvis Indløb (Raumsdalsmynni) regnedes mellem det nuværende Bo Bær og Harøen; den dannede flere mindre Fjorde, hvoriblandt Eyrisfjörðr eller (Eyrisfjörðr (Erisfjorden).

I Søndmørefylke:

Hárundarfjörðr, nu Bartdalsfjorden og Storfjorden; den indflytder mod Syd Hjörundarfjörðr eller Hjørenfjord, længere mod Øſt Sykkifli eller Sykelvsfjorden; endnu længere mod Øſt Stóla- eller Stordals-Fjorden, der igjen deler ſig i to Arme, Töðrarfjörðr, nu Tafjord, i Øſt, og Sunnifli, nu Sønelvsfjord, i Syd.

I Firdafylke:

Den ſtore, med flere Sær-Navne betegnede Nord-Fjord, hvis yderſte Indløb kaldtes Brimangr. Sidearme ere Eygis- eller Œygisfjörðr (Eids-Fjord) i Nord, Hýi (Hyenfjord) og Gloppafjörðr i Syd.

Stafafjörðr, omkring Stafanes, nu Stavenes i Aſkevold. Nordenfor dette ſkærer ſig Naustdalsfjörðr (Førefjord) dybt ind i Landet; ſøndenfor er den lille Stafangr eller Stafanessvágr.

Dalsfjörðr, nu Dalsfjorden, i Aſkevolds og Holmedals Prestegjelde; den ſkærer ſig ind i det gamle Fjalir.

I Sygnafylke:

Sognsær eller Sognsjór, nu Sognsøen, Indløbet til Sognefjorden. Sogn, den lange Sognefjord, med alle dens forſkjellige Arme. En Deel deraf, omtrent i Midten, udenfor Leikvangar, hed Syrstrandarfjörðr. Ved Fimreiti gik den ſaakaldte Nóra- eller Sóknadalsfjörðr mod Nord, og i den inderſte Deel forgrenede Sognefjord ſig i Gaupna, Lustrar, Árdals- og Læradals-fjörðr. Mod Syd ſkød Aurlandsfjörðr (Urlandsfjorden) med med ſin Arm Niðrheimsfjörðr (Næreimsfjorden) ſig ind.

I Hørdafylke:

Gula, Gulenfjord, gaar ind til Eyvindarvík (Evindvik), hvor Gulathinget holdtes; den deler ſig ſiden i tre ſmaa Arme.

Fjansfjörðr, nu Fensfjord, gaar ind til Sandnes; dens inderſte Deel kaldtes nu Masfjord, fordum rimeligvis Matrsfjörðr.

Lýgrufjörðr, gaar forbi Lýgra, nu Lyren, ind til Sæheimr, nu Sæim, Dens inderſte Deel kaldtes Sæimsfjörðr.

Herðlufjörðr kaldtes Strækningen fra den lille Ø Herðla, nu Herlø, ind mellem Aſkø (Fenhringr) og Holſenø.

Ostrarfjörðr, angivende Øen Ostr, nu Oſterøen.

Grœningarsund mellem Sotr (Sartorøen) og Faſtlandet, fornemmelig ved den lille Ø Leðrey (Læderø) ved Bukken.

Harðsær eller Harðsjór, nu Korsfjorden og Bjørnefjorden. Dens inderſte, trange Deel ved Samnangr.

Bumlarfjörðr, Indløbet til Hardangerfjorden, ved Buml Bømmeløen. Dens indre Fortſættelſe hadde, ſom nu, flere Navne, ſom Hiss, Samlinn, Eiðafjörðr. Sidearme ere Állfjórðr (Aalfjord), Olundarfjörðr (Aalundfjord) Akrafjörðr (Aakrefjorden), Maurangr (Maurangspollen) Grönvinarfjörðr (Gravensfjord) og Sjófjörðr, (ſaaledes maa vel Navnet "Sjøfjorden" have lydt i det gamle Sprog).

I Rygjafylke:

Haugasund, mellem den nordlige Deel af Körmt eller Karmt (Karmøen) og Faſtlandet.

Bókn, den ſtore Bukn- eller Stavanger-Fjord, med ſine mange Arme, af hvilke Hýsfjörðr (Hylsfjorden) og Lýsafjörðr trænge dybeſte ind i Landet.

Hafrsfjörðr, nu Hafsfjord, ſtrar ſydveſtenfor Stavanger, gaar ind til Sóla.

I Egdafylke:

Hvínisfjörðr, nu Liſterfjord og Feddefjord, paa Veſtkyſten af Listir, Liſterland, optager Elven Hvín.

Þofnardalsfjörðr Thopdalsfjorden, gaar forbi Otrunes. Den ſydlige Deel, ſom optog Otra eller Oteraaen, hed upaatvivlelig Otrufjörðr.

Sundaleiðsfjörðr, Søndeløvsfjord, længſt i Øſt.

I Grønafylke:

Grenmarr eller Grœnmarr, Langeſudsfjorden.

I Vestfold og Vingulmark:

Lagarvík, Larviksbugten, optager Elven Lögr (g. lagar), Laagen.

Foldin, den ydre, bredere Deel af Chriſtianiafjorden, indtel dens Deling i tre Grene, a) den korte Söndynarfjörðr (Sandeſogns Bugten; b) Dröfn eller Drafnarfjörðr, ogſaa ſkrevet Dramn, Dramnarfjörðr, (Dramsfjord); c) Oslóarfjörðr, ſom gik ind til Oslo og derpaa ſvingede om Nesoddí mod Syd under Navn af Botnfjörðr.

I Alfheime:

Hringdalsfjörðr, hvis ſmaleſte Deel kaldtes Svínasund; den løb ind til udløbet af Þeistá (Tiſtedalselven) og ſvingede ſiden mod Syd under Ravn af Hellisfjörðr (Iddefjorden).

Sótafjörðr, nu Sotefjord, udenfor Sveinabœjar og Botna Kirker.

Ábýarfjörðr, i Askeimsherað, gaaer ind til Ábý<&tt>.

Guðmarsfjörðr, nu Gulmarsfjord, løberind til Skríksvík fra Faſtlandet, ligeſom Hakafjörðr paa Øſtſiden.