Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/5

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

5. Fylkerne inddeeltes i mindre Afdelinger, ſom kaldtes Halver (hálfur), Fjerdinger (fjórðungar) eller Tredinger (þriðjungar) efterſom Fylket beſtod af tre eller fire Afdelinger. Halve-Inddelingen var hyppigſt i den nordre, Fjerding-Inddelingen i den veſtre, og Tredings-Inddelingen i den ſøndre Deel af Landet. De nysnævnte Afdelinger deeltes igjen i Hereder (heruð, enkelt herað): hvorhos Kyſt-Diſtricterne, ſaa langt Laxen gik op i Landet, lige fra Haakon den Godes Tid i militær Henſeende inddeeltes i Skibreder, (skipreiður, Enkeltt. skipreiða). Man finder og en Inddeling i Aattinger (áttungar) enten ſom Aattendele af et heelt Fylke, eller kun af et ſtort Hered. Skibrede-Inddelingen var aldeles uafhængig af Hereds-Inddelingen. Hver enkelt Skibrede inddeeltes igjen, idetmindſte i Borgeſysſel, Ranrike og Elveſysſel, i mindre Diſtricter, der kaldtes liðar, og benævntes efter den fornemſte Gaard i Liden, f. Ex. Skyrbaga-liði i Inlands-Hered. Rødenes Sogn i Borgeſysſel beſtod af 12 ſaadanne Lider.

Herederne havde ofte egne Landſkabsbenævnelſer, dog ſinder man ligeſaaofte Landſkabsbenævnelſer, der omfatte flere Hereder, f. Ex. Harðangr, Vörs, og andre, der kun gjelde enkelte Bygder (bygðir) i et enkelt Hered f. Ex. paa Raumarike. Bygderne beſtode af enkelte Gaarde (bœir), der havde egne Navne og ſom ofteſt indbefattede flere Brug (ból), hvis Udſtrækning betegnedes efter den Landſkyld, de afkaſtede, f. Ex. markarból, mánaðarmatarból o. ſ. v. Flere Gaarde tilſammen dannede en Grend. I visſe Egne f. Ex. Setersdalen, Thelemarken, Elveſysſel, brugtes Benævnelſen bœr i en mere udſtrakt Betydning, eller rettere, Gaardene vare oprindelige ſaa ſtore, at enhver bœr ſenere indbefattede flere Gaarde, der igjen fik ſærſkilte Navne, og bœr bliver her ſaaledes eenstydigt med Grend. Paa denne Maade er det at Ordet bœr, býr er gaaet over til at betyde „By“. Enhver Gaard havde ſædvanligviis foruden Hjemmemarken (heimröst), ogſaa en Udmark (útvegr, útröst) med Skov og Græsgange og andre Herligheder (hlunnendi). Hvad der ej tilhørte Bygdens Folk, nemlig de fjernere Skov- og Fjeldſtrækninger, var Alminding (almenningr) og anſaaes ſom Kongens ɔ: Statens Eiendom.