Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/4

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

4. Fylke-Inddelingen blev i den ſidſte Tid af Norges Uafhængighedsperiode i flere Egne næſten fortrængt af Inddelingen i Syſler (sýslur) eller kongelige Beſtyrelſes- og Skatteoppebørſels-Diſtricter. En Tidlang gaves der ej beſtemte Grændſer for Syſlerne, men enhver Sysſelmand fik ved Udnævnelſen Grændſerne for ſit Diſtrict opgivne; ſiden bleve Grændſerne ſtadigere, fornemmelig i den nordligſte og ſydligſte Deel. Syſlerne benævntes, ligeſom de ſvenſke Læn, ſomofteſt efter det fornemſte Sted i Syſlen, eller Sysſelmandens Reſidens. Hálogaland inddeeltes i Þrándarnessýsla (Senjusýsla?) den nordligſte Deel, hvor Þrándarnes (Throndenes) var det fornemſte Sted; Andarnesssýsla (Andenes), Ylfissýsla eller Veſteraalen, benævnt efter Ylfi, nu Ulføen; Steigarsýsla, Lødingens, Ofotens, Hammerø og Stegens Prgld., benævnt efter Steig, nu Stegen; Lófótarsýsla, nu Lofoten; Boðinjarsýsla, eller Folden, Salten, Bejern, Gildeſkaal og Rødø, benævnt efter Boðin, nu Bodø; Álastarhaugssýsla, benævnt efter Álastarhaugr, nu Alſtahaug, den indbefattede den ſydligſte Deel. Fylkerne fra Naumdœlafylki indtil Sogn beſtode, paa Øyna-, Verdøla-, Skøyna-, Stjordøla-, Gauldøla-, Orkdøla- og Rauma-Fylke nær, hvert af to Syſler. Hörðafylki ſynes tidligt at være bleven inddeelt i ſaamange Syſler, ſom det indbefattede ſæregne Landſkaber, nemlig Norðhörðaland, Sunnhörðaland, Vörs og Harðangr. Rogaland indbefattede tvende Syſler, Egðafylki indbefattede, ſom det ſynes, 4 Syſler, nemlig Listasýsla (Liſter Fogderi), Miðsýsla (Mandals Fogderi), Austragðir eller Niðarnessýsla (Nedenes Fogderi), og Rábyggjalög (Raabygdelaget). Grœnafylki udgjorde Skiðusýsla, ſaakaldet efter Byen Skiða eller Skiðan, Skien. Túnsbergssýsla, ſaakaldet efter Staden Tunsberg, indbefattede det meſte af Veſtfold, undtagen Lier (Hliðir). Oslóarsýsla, ſaakaldet efter Staden Osló, indbefattede Lier, Røken, Hurum og det nuværende Akers og Follo Fogderi. Borgarsýsla, ſaakaldet efter Borg eller Sarpsborg, indbefattede det nuværende Smaalenenes Amt, paa Enningdalen nær. Ranrikissýsla indbefattede blot den nordlige Deel af Bohuslen, tilligemed Enningdalen. Elfarsýsla indbefattede den ſydlige Deel af Bohuslen, adſkilt fra hiin ved Laneſund. Haðafylki ſynes at have indbefattet 3 Syſler, Hringarikissýsla, (Ringerike) Haðalandssýsla (Land og Hadeland) og Þótnarsýsla (Thotn). Raumafylki indbefattede to Syſler, det egentlige Raumaríki og Sóleyjar, (Solør og Odalen). Heinafylki indbefattede to Syſler, den nordre og ſøndre Deel. Guðbrandsdalir og Valdres udgjorde hvert tvende Syſler.

Syſlerne kunne igjen anſees ſom Underafdelinger af de ſtørre Oppebørſelsdiſtricter, hver med et kongelig Slot (hús), indrettet til Opbevaringsſted for de kongelige Penge eller Statskasſen, hvor en Féhirðir eller Skatmeſter havde Opſigt dermed, hver i ſit Diſtrict, og til hvem Skatterne indbetaltes. Denne Inddeling i Skatteoppebørſelsdiſtricter (féhirzlur, i latinſke Documenter thesaurariæ), er meget vigtig, da den danner det førſte Grundlag til den ſenere Inddeling i de ſaakaldte Hovedlen. Fehirdſlerne vare:

a) Björgvinar féhirzla (thesauraria Bergensis), hvis fézhirðir derhos var Generalſkatmeſter for hele Landet. Den indbefattede Gulaþingslög og Hálogaland.

b) Niðaróss féhirzla, (thes. Nidrosiensis) indbefattede Froſtathingslagen, vel og Jemteland og Herjedalen.

c) Túnsbergs féhirzla, (thes. Tunsbergensis), rimeligviis indbefattende Veſtfold, Skíðusýsla og Borgarsýsla.

d) Oslóar féhirzla (thes. Osloensis), indbef. Oslóarsýsla og Oplandene.

e) Bagahús (?) féhirzla; (thes. de Elfarsysla & Ranriki), indbefattede Ránriki og Elfarsýsla.