Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/3

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

3. Norges ældſte og fornemſte Inddeling var i Fylker (fylki, af folk) af hvilke ethvert i de ældſte Tider udgjorde et eget uafhængigt Kongerige. Regnede nordenfra vare disſe Fylker:

1. Háleygjafylki eller Hálogaland, det nuværende Nordlands Amt og af Tromſens og Senjens Fogderi den veſtlige Deel indtil Malangerfjorden (Hálogaland deltes ſenere i to Fylker, ſee nedenfor).

2. Naumdœlafylki eller Naumudalr, nu Numedals Fogderi tilligemed Oſens Sogn, der nu hører til Bjørnør Preſtegjeld.

3. Eynafylki, indbefattende Inderøens og Beitſtadens Preſtegjeld tilligemed Verans eller Veſtvigs Sogn af Yterøens Preſtegjeld.

4. Sparbyggjafylki, indbefattende de nuværende Sparbuens, Stods og Snaaſens Preſtegjeld.

5. Verdœlafylki eller Veradalr, det nuværende Verdalen.

6. Skeynafylki, indbefattende de nuværende Skougns og Ytterøens Preſtegjelde, paa ovennævnte, til Eynafylki hørende Veſtvigs Sogn nær.

7. Stjórdœlafylki, indbefattende de nuværende Stjørdalens, Selbo og Klæbo Preſtegjelde.

8. Strindafylki, indbefattende de nuværende Strindens, Froſtens og Lexvikens Preſtegjelde, med Undtagelſe af Strandens Sogn, der hørte til Nordmøre.

9. Gauldœlafylki, indbefattende de nuværende Melhuus, Størens, Holtaalens og Røros Preſtegjelde.

10. Orkdœlafylki, indbefattende Orkedalens, Meldalens, Opdals og Byneſets Preſtegjælde.

11. Norðmœrafylki, indbefattende det nuværende Nordmøre (Norðmœri eller Mœri) tilligemed Foſens Fogderie (med Undtagelſe af Oſens Annex) og Strandens Sogn af Lexvikens Preſtegjeld.

12. Raumsdœlafylki eller Raumsdalr, det nuværende Romsdals Fogderi.

13. Sunnmœrafylki eller Sunnmœri, det nuværende Søndmøre.

14. Firðafylki eller Firðir, nu Nord- og Søndfjord. Den ſydligſte Deel heraf, nemlig Fjalir ɔ: de nuværende Aſkevolds og begge Holmedals Preſtegjelde, findes en kort Tid i Midten af det 9de Aarhundrede at være kaldet Fjalafylki; men hvis dette ej er en Fejltagelſe, maa iallefald dette Diſtrict meget ſnart have ophørt at være regnet ſom et eget Fylke, thi ellers gaar det ſtedſe ind under Firðafylki.

15. Sygnafylki eller Sogn, omtrent det nuværende Sogns Fogderi med Undtagelſe af Evindviks Sogn, der førſt i forrige Aarhundrede blev taget fra Nordhørdeland og lagt til Sogn, medens derimod Opheim blev taget fra Sogn og lagt til Voſs.

16. Hörðafylki, det nuværende ſøndre Bergenhus Amt, med Undtagelſe af Opheim, der hørte til Sogn, men med Tillæg af Evindvik, der hørte til Nordhørdeland.

17. Haddingjadalr, nu Hallingdalen.

18. Valdres, nu ogſaa Valdres eller Valders.

19. Rygjafylki eller Rogaland, det nuværende Stavanger Amt, i de ældſte Tider af ſtørre Udſtrækning mod Øſt.

29. Egðafylki eller Agðir, det nuværende Nedenes Amt.

21. Grœnafylki, det nuværende Bratsbergs Amt tilligemed Numedals Fogderi af Buſkeruds Amt.

22. Vestfold, det nuværende Jarlsbergs og Larviks Amt, tilligemed Liers, Ekers og Sandsvers Preſtegjelde af Buſkeruds Amt.

23. Vingulmörk, det nuværende Akers og Follou Fogderi tilligemed ſaameget af Smaalenenes Amt, ſom naaede til Glommen.

24. Álfheimar, den øvrige Deel af Smaalenene tilligemed Bohuslen; den nordlige Deel af dette Fylke, ſøndenfor Svineſund, kaldtes Ranriki; Benævnelſen Álfheimar ſynes i de allerældſte Tider at have været udſtrakt til alt hvad der laa mellem Glommen og Gøtaelven lige op mod Eidſkogen.

25. Raumafylki eller Raumaríki, indbefattende det nuværende Romerike tilligemed Soløer og Odalen.

26. Haðafylki, indbefattende Hadeland, Ringerike med Modum, Sigdal og Krødsherred, Land og Thoten.

27. Heinafylki, indbefattende Hedemarken, Vardal og Birid.

28. Guðbrandsdalir, Det nuværende Gudbrandsdalen, Faaberg og Gausdal iberegnede.

29. Eystridalir, det nuværende Øſterdalen, tilligemed Idre og Særna Sogne, der tilhøre Sverige.

30. Herjárdalr, Herjedalen.

31. Jamtaland, Jemteland.

Flere af disſe Fylker tilſammen betegnedes hyppigt under Eet ved ſtørre Samlingsbenævnelſer. Saaledes kaldtes Fylkerne No 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 tilſammen Throndhjem (Þróndheimr), af hvilken de fire førſtnævnte anſaaes at udgjøre den indre Deel, de fire ſidſtnævnte den ydre, hvortil man ſtundom i vidtløftig Forſtand regnede de Dele af Norðmœrafylki, ſom laa paa begge Sider af Throndhjemsfjorden. Grœnafylki, Vestfold, Vingulmörk og Álfheimar kaldes tilſammen Vík eller Víkin, et Navn, ſom ſiden blot indſkrænkedes til den øſtlige Deel. Haðafylki, Heinafylki, Raumafylki, Guðbrandsdalir og Eystridalir kaldes Oplandene (Upplönd).

I den ældſte Tid ſynes de indre Dal-Egne ikke at have været regnede med blandt de egentlige Fylker, men deels at have dannet ſærſkilte Diſtricter for ſig, deels at have været anſeede ſom afſondrede, med de enkelte Fylker kun løſeligt forbundne Dele. Som ſlige ſærſkilte Diſtricter have rimeligviis Jemteland med Herjedalen, Gudbrandsdalen med Øſterdalen, Valdres med Haddingjadal, og Øſt-Thelemarken været anſeede, hvorimod Setersdalen og Veſt-Thelemarken regnedes til Rogaland, Grenland m. m. enten til Thelemarken eller til Veſtfold i udſtrakt Forſtand.