Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/3
3. Norges ældste og fornemste Inddeling var i Fylker (fylki, af folk) af hvilke ethvert i de ældste Tider udgjorde et eget uafhængigt Kongerige. Regnede nordenfra vare disse Fylker:
1. Háleygjafylki eller Hálogaland, det nuværende Nordlands Amt og af Tromsens og Senjens Fogderi den vestlige Deel indtil Malangerfjorden (Hálogaland deltes senere i to Fylker, see nedenfor).
2. Naumdœlafylki eller Naumudalr, nu Numedals Fogderi tilligemed Osens Sogn, der nu hører til Bjørnør Prestegjeld.
3. Eynafylki, indbefattende Inderøens og Beitstadens Prestegjeld tilligemed Verans eller Vestvigs Sogn af Yterøens Prestegjeld.
4. Sparbyggjafylki, indbefattende de nuværende Sparbuens, Stods og Snaasens Prestegjeld.
5. Verdœlafylki eller Veradalr, det nuværende Verdalen.
6. Skeynafylki, indbefattende de nuværende Skougns og Ytterøens Prestegjelde, paa ovennævnte, til Eynafylki hørende Vestvigs Sogn nær.
7. Stjórdœlafylki, indbefattende de nuværende Stjørdalens, Selbo og Klæbo Prestegjelde.
8. Strindafylki, indbefattende de nuværende Strindens, Frostens og Lexvikens Prestegjelde, med Undtagelse af Strandens Sogn, der hørte til Nordmøre.
9. Gauldœlafylki, indbefattende de nuværende Melhuus, Størens, Holtaalens og Røros Prestegjelde.
10. Orkdœlafylki, indbefattende Orkedalens, Meldalens, Opdals og Bynesets Prestegjælde.
11. Norðmœrafylki, indbefattende det nuværende Nordmøre (Norðmœri eller Mœri) tilligemed Fosens Fogderie (med Undtagelse af Osens Annex) og Strandens Sogn af Lexvikens Prestegjeld.
12. Raumsdœlafylki eller Raumsdalr, det nuværende Romsdals Fogderi.
13. Sunnmœrafylki eller Sunnmœri, det nuværende Søndmøre.
14. Firðafylki eller Firðir, nu Nord- og Søndfjord. Den sydligste Deel heraf, nemlig Fjalir ɔ: de nuværende Askevolds og begge Holmedals Prestegjelde, findes en kort Tid i Midten af det 9de Aarhundrede at være kaldet Fjalafylki; men hvis dette ej er en Fejltagelse, maa iallefald dette District meget snart have ophørt at være regnet som et eget Fylke, thi ellers gaar det stedse ind under Firðafylki.
15. Sygnafylki eller Sogn, omtrent det nuværende Sogns Fogderi med Undtagelse af Evindviks Sogn, der først i forrige Aarhundrede blev taget fra Nordhørdeland og lagt til Sogn, medens derimod Opheim blev taget fra Sogn og lagt til Voss.
16. Hörðafylki, det nuværende søndre Bergenhus Amt, med Undtagelse af Opheim, der hørte til Sogn, men med Tillæg af Evindvik, der hørte til Nordhørdeland.
17. Haddingjadalr, nu Hallingdalen.
18. Valdres, nu ogsaa Valdres eller Valders.
19. Rygjafylki eller Rogaland, det nuværende Stavanger Amt, i de ældste Tider af større Udstrækning mod Øst.
29. Egðafylki eller Agðir, det nuværende Nedenes Amt.
21. Grœnafylki, det nuværende Bratsbergs Amt tilligemed Numedals Fogderi af Buskeruds Amt.
22. Vestfold, det nuværende Jarlsbergs og Larviks Amt, tilligemed Liers, Ekers og Sandsvers Prestegjelde af Buskeruds Amt.
23. Vingulmörk, det nuværende Akers og Follou Fogderi tilligemed saameget af Smaalenenes Amt, som naaede til Glommen.
24. Álfheimar, den øvrige Deel af Smaalenene tilligemed Bohuslen; den nordlige Deel af dette Fylke, søndenfor Svinesund, kaldtes Ranriki; Benævnelsen Álfheimar synes i de allerældste Tider at have været udstrakt til alt hvad der laa mellem Glommen og Gøtaelven lige op mod Eidskogen.
25. Raumafylki eller Raumaríki, indbefattende det nuværende Romerike tilligemed Soløer og Odalen.
26. Haðafylki, indbefattende Hadeland, Ringerike med Modum, Sigdal og Krødsherred, Land og Thoten.
27. Heinafylki, indbefattende Hedemarken, Vardal og Birid.
28. Guðbrandsdalir, Det nuværende Gudbrandsdalen, Faaberg og Gausdal iberegnede.
29. Eystridalir, det nuværende Østerdalen, tilligemed Idre og Særna Sogne, der tilhøre Sverige.
30. Herjárdalr, Herjedalen.
31. Jamtaland, Jemteland.
Flere af disse Fylker tilsammen betegnedes hyppigt under Eet ved større Samlingsbenævnelser. Saaledes kaldtes Fylkerne No 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 tilsammen Throndhjem (Þróndheimr), af hvilken de fire førstnævnte ansaaes at udgjøre den indre Deel, de fire sidstnævnte den ydre, hvortil man stundom i vidtløftig Forstand regnede de Dele af Norðmœrafylki, som laa paa begge Sider af Throndhjemsfjorden. Grœnafylki, Vestfold, Vingulmörk og Álfheimar kaldes tilsammen Vík eller Víkin, et Navn, som siden blot indskrænkedes til den østlige Deel. Haðafylki, Heinafylki, Raumafylki, Guðbrandsdalir og Eystridalir kaldes Oplandene (Upplönd).
I den ældste Tid synes de indre Dal-Egne ikke at have været regnede med blandt de egentlige Fylker, men deels at have dannet særskilte Districter for sig, deels at have været anseede som afsondrede, med de enkelte Fylker kun løseligt forbundne Dele. Som slige særskilte Districter have rimeligviis Jemteland med Herjedalen, Gudbrandsdalen med Østerdalen, Valdres med Haddingjadal, og Øst-Thelemarken været anseede, hvorimod Setersdalen og Vest-Thelemarken regnedes til Rogaland, Grenland m. m. enten til Thelemarken eller til Vestfold i udstrakt Forstand.