Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/2
2. Det norske Rige (Noregsveldi eller Noregs konungs ríki) indbefattede i sin Velmagtstid foruden det egentlige Norge (Noregr) ogsaa flere Bilande eller Skatlande i Vesterhavet. Disse vare: Færøerne (Færeyjar), Hetlands- eller Shetlands-Øerne (Hjaltland eller Hjatland), Orknøerne (Orkneyjar) og Syderøerne (Suðreyjar), saa kaldtes Hebriderne vestenfor Skotland tilligemed Man (Mön) og en Tidlang ogsaa Anglesea (Öngulsey). Man angav derfor som Norges Riges Grændse i Nord Dumbshaf (Nordiishavet), saaledes kaldet efter Klippen Dumbr, nu Domen, ligeoverfor Vardø; i Øst Gandvík, Kyrjálaland og Svíaríki eller Svíaveldi; i Syd Jótlandshaf (Jyllandshavet), faa kaldtes Kattegattet og Skageraket, i Vest Irlandshaf og Öngulseyjarsund (Menai Strait). Fra anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede indlemmedes ogsaa Island og Grønland (Grœnaland, Grœnland) i det norske Rige.
Længden af Norges Kyststrækning fra det Sydligste af det nuværende Bohuslen indtil Veggestav, findes i et gammelt Haandskrift opgiven saaledes:
Fra Kalfsund (nu Kalfsund udenfor Hisingen) til Lindesnes (Líðandisnes) 2 Tylfter Sø; d. e. 24 Uger (vikur sjávar) eller Sømile; fra Lindesnes til Bergen ligeledes to Tylfter; fra Bergen til Kraakevaa (Krákuváð), en lille Ø ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, fire Tylfter; derfra til Vaagen i Lofoten fire Tylfter; fra Vaagen til Andsnes ved Indløbet til Kvænangerfjorden fire Tylfter; fra Andsnes til Vardøhus (Vargeyjarhús) fire Tylfter; fra Vardøhus til Veggestav 6 Tylfter; tilsammen 26 Tylfter eller 312 Sømile. En saadan Tylft Sømile udgjør omtrent 72 Meridianminuter, hvorved en Miil omtrent bliver svarende til en af vore nuværende norske Mile.
Norges Areal udgjorde, saavidt man kan beregne det, i dets Velmagtstid omtrent 8500 geogr. □Mile; Bilandene heri ej indbegrebne. Befolkningen synes i Forhold ej at have været stort ringere end nu.