Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/2

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

2. Det norſke Rige (Noregsveldi eller Noregs konungs ríki) indbefattede i ſin Velmagtstid foruden det egentlige Norge (Noregr) ogſaa flere Bilande eller Skatlande i Veſterhavet. Disſe vare: Færøerne (Færeyjar), Hetlands- eller Shetlands-Øerne (Hjaltland eller Hjatland), Orknøerne (Orkneyjar) og Syderøerne (Suðreyjar), ſaa kaldtes Hebriderne veſtenfor Skotland tilligemed Man (Mön) og en Tidlang ogſaa Angleſea (Öngulsey). Man angav derfor ſom Norges Riges Grændſe i Nord Dumbshaf (Nordiishavet), ſaaledes kaldet efter Klippen Dumbr, nu Domen, ligeoverfor Vardø; i Øſt Gandvík, Kyrjálaland og Svíaríki eller Svíaveldi; i Syd Jótlandshaf (Jyllandshavet), faa kaldtes Kattegattet og Skageraket, i Veſt Irlandshaf og Öngulseyjarsund (Menai Strait). Fra anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede indlemmedes ogſaa Island og Grønland (Grœnaland, Grœnland) i det norſke Rige.

Længden af Norges Kyſtſtrækning fra det Sydligſte af det nuværende Bohuslen indtil Veggeſtav, findes i et gammelt Haandſkrift opgiven ſaaledes:

Fra Kalfsund (nu Kalfſund udenfor Hiſingen) til Lindesnes (Líðandisnes) 2 Tylfter Sø; d. e. 24 Uger (vikur sjávar) eller Sømile; fra Lindesnes til Bergen ligeledes to Tylfter; fra Bergen til Kraakevaa (Krákuváð), en lille Ø ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, fire Tylfter; derfra til Vaagen i Lofoten fire Tylfter; fra Vaagen til Andsnes ved Indløbet til Kvænangerfjorden fire Tylfter; fra Andsnes til Vardøhus (Vargeyjarhús) fire Tylfter; fra Vardøhus til Veggeſtav 6 Tylfter; tilſammen 26 Tylfter eller 312 Sømile. En ſaadan Tylft Sømile udgjør omtrent 72 Meridianminuter, hvorved en Miil omtrent bliver ſvarende til en af vore nuværende norſke Mile.

Norges Areal udgjorde, ſaavidt man kan beregne det, i dets Velmagtstid omtrent 8500 geogr. □Mile; Bilandene heri ej indbegrebne. Befolkningen ſynes i Forhold ej at have været ſtort ringere end nu.