Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

13. Nordmændenes, eller overhoved den nordiſke Stammes ældſte Benævnelſe paa Handelspladſe ſynes at have været deels bjarkey (birkrey, berkrey), deels kaupangr. Den førſte maa nærmeſt have været brugt om Handelspladſe paa Øer, hvor Handelen ej ſaameget dreves mellem Handelsmændene paa den ene og Landets Beboere paa den anden Side, ſom mellem de fra forſkjellige Kanter ſammenkomne Handelsmænd ſelv. Kaupangr (egentl. Kjøb-Fjord, af angr, en ſmal Fjord), ſynes derimod nærmeſt at have betegnet det Sted, hvor Handelsſkibene plejede at lægge ind for at handle med Diſtrictets Indbyggere. Siden bleve Navnene eenstydige, eller rettere: Navnet bjarkey, hvis egentlige Betydning taber ſig i den fjerneſte Oldtid[1], ſynes allerede tidligt at være gaaet af Brug undtagen i den ene Sammenſætning „bjarkeyjar-réttr“, ɔ: Kjøbſtads-Ret. „ Derimod finder man Navnet kaupangr ogſaa paa Handelspladſe dybt inde i Landet, langt fra Kyſten.

  1. Imidlertid maa dog vel den oprindelige Benævnelſe kun have været birk, eller bjark, uden Henſyn til Beliggenheden, og bjarkey kan ej have været brugt om noget andet Sted end en virkelig Ø. Da nu „Birk“ i Danmark bruges i Betydningen „ſæreget Diſtrict“, ledes man heraf til at ſlutte, at Navnet birk, }}bjarkey}} nærmeſt antyder „et afgrændſet Sted“, „en afgrændſet Ø“, og dette ſigter igjen til Forholdene under den urolige Vikingstid, da man, for at kunne drive Handelen i Fred, maatte fredlyſe den Plads, hvor Handels-Sammenkomſten holdtes. Muligviis har Pladſen været afſtukken med Birkekviſte. „Véey“ faar omtrent ſamme Betydning, Helligdoms-Øen, den fredhellige Ø, ligeſom „Weihbild“ i Tydſk betegner en Byes Enemerker.