Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/12
12. Kjøbstæderne i Norge fremstode eller tiltoge ej, som i det sydlige Europe, derved, at Handelsmænd, Haandverkere og andre personlig frie, dog ej til Feudal-Adelen henhørende Folk flyttede sammen i Byer og forenede sig i Communer, for bedre at kunna staa hverandre bi i Udøvelsen af de til deres Næringsvej hørende Sysler, hvilken Feudal-Adelens Anmasselser og Voldsheder ellers næsten vilde have gjort umulig. En saadan Tilstand forudsætter altid mere eller mindre en forudgaaende Erobring af Landet ved en mægtigere, men mindre talrig Folkeskare, der fordeler Landdistricterne mellem sig, undertvingende eller fortrængende den ældre Befolkning, hvilken saaledes, naar den ej vil underkaste sig Livegenskabet, enten maa flytte bort, eller forsvare sig i befæstede Byer. I Norge var der ingen saadan ældre, overvunden Befolkning, ingen saadan Deling i tvende Klasser med indbyrdes stridende Interesser, og som en Følge deraf heller ingen befæstede Byer, overhoved ikke andre Byer, end saadanne, som efterhaanden opstode derved at flere og flere Familier flyttede sammen paa Steder, der paa Grund af deres Beliggenhed eller af andre Aarsager bleve stadige eller sterkt besøgte Handels- eller Markedspladse, hvor inden- og udenlandske Kjøbmænd i Førstningen kun til visse Tider af Aaret, siden paa hvilkensomhelst Tid, idetmindste om Sommeren, kunde komme sammen for at kjøbslaa, og forefinde idetmindste de allertarveligste Betingelser for et Ophold af flere Uger, f. Ex. Skuur, Boder, Nøst eller noget lignende, omtrent som nutildags ved de store Fiskevær.
De fleste norske Byer, der nævnes i Sagaerne, have paa den Maade været til som Handels- eller Markeds-Pladse, eller Fiskerlejer, længe førend de omtales i Historien. Der kan saaledes egentlig ej være Tale om nogen formelig Anlæggelse af denne eller hiin By ved denne eller hiin Konge, men kun om Ophjelpelsen, Forskjønnelsen og Reguleringen af et allerede forefundet Handels-Sted med sin Klynge af Huse. Saadanne Steder maae især søges dybt inde i Fjorde, hvis Opland var vel bebygget, eller ved Elve paa det Sted, hvor naturlige Hindringer nødte de fra Søen opsejlende Skibe til at standse. Da der ej er nogen Grund til at antage, at man ved Opførelsen af Husene paa en saadan Handelsplads bar sig anderledes ad, end ellers paa Landet, uden forsaavidt som et indskrænket Terrain paa en smal Kystrand under Fjeldfoden ofte maatte gjøre en sparsommere Benyttelse af Rummet nødvendig, kan man, naar man veed, hvilken uforholdsmæssig Mængde af enkelte Husebygninger blot en eneste Gaard indeholdt, letteligen forstaa, at igrunden kun yderst faa Familier behøvede at flytte sammen paa en Handelsplads, for at give den Udseende af en By[1]. Saadanne forefundne By-Anlæg have da senere Konger, efter at Norge var samlet til et eneste Heelt, Vikingelivet ophørt og Handel og Søfart tryggere og mere udbredt, medens paa den anden Side Statsforfatningens og Regjeringsformens større Udvikling gjorde et nøjere Tilsyn fra Kongemagtens Side nødvendigt, ophjulpet ved at meddele dem udvidede Handelsrettigheder, ved at forskjønne dem med Bygninger, fornemmelig Kongsgaarde og Kirker, og ved at ordne de spredte Huse i bestemte Gader og Grupper, saa at formelige Byer fremkom. Ved flere af disse Byer anlagdes siden Befæstninger (borgir eller hús).
- ↑ See Keyser, om Nordmændenes Boliger og daglige Sysler, fornemmelig S. 13–15.