Høgferd

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
P. T. Mallings Forlagsboghandel (s. 34-36).

(Tone: Du Olemann i Høydal, no kann du Vera blid.)

 1. Alt det ſom no ſkal duga, det lyter vera ſtort;
for upp i Høgdi vilja no alle Folk ſo fort.
Det teiknar til, at alle den ſame Hugen faa
at fara ſom dei ſtore, og inkje ſom dei ſmaa.

 2. Dei unge gilde Gutar dei tykja, det er ilt,
at andre Land ſkal hava ſo ofſa myket gildt,
at Folket der kann ſkrøyta og koſa ſeg ſo godt
og ſkræma ſine Grannar og hava deim til Spott.

 3. Det er ein Harm at høyra ifraa eit annat Land.
at der er ſtørre Rikdom og alt i ſtørre Stand.

Det er ſo vondt at vita, at ut i Landet der
ſkal vera ſtørre Byar og ſtørre Hus en her.

 4. Ja, der er Huſi høgre med fleire Fargar paa
og myket ſtørre Salar i Huſom til at ſjaa
og fleire Folk i Gata og myket ſtørre Skraal
og fleire ſtora Beker og frægare Maal.

 5. Der er det fleire Kjolar, og ny er kvar ein Klut;
med halvtaars-gamle Klæde feer ingen ganga ut.
Der er det fleira Fruer, ſom pryda kann ſin By
med myket ſtørre Stakkar og finare Ty.

 6. Der ut i andre Landet dei kunna halda Lag
med Drykkjer og med Retter av mange hundrad Slag
og ſtanda ſtolt um Bordet og drikka ſi Skaal
med dundrande Talar i eit ſprikjande Maal.

 7. Ein Arming er no inkje den rike Mannen lik,
men endaa kann han braaka og laaſt vera rik;
og ſkurar han ſeg upp, er han lika blank at ſjaa.
for Kroppen er vel jamgod, naar Klæde koma paa.

 8. Det er den ſtørſte Gleda, ein liten Fyr kann faa,
at han ſlepp upp i Høgdi, ſo Folk maa honom ſjaa;

og kjem der ſo ein framand og roſar honom gildt,
ſo verd han ſo ſtolt, at han reint løyper villt.

 9. Kven kann ſo undraſt paa, at det feller honom kjært
at læra ſlike Ting, ſom dei rike hava lært,
at drikka ſame Drykken og gjera ſame Skraal,
at bera ſame Klædnad og læra ſame Maal.

 10. Den Sida, ſom ſnur ut, er no den, ſom alle ſjaa,
og det ſom er inn under, det ſer no ingen paa.
Og ſjaa me ut som Herrar, ſo faa me Herra-Rom,
ſo lenge til det ſyner, at Pungen han er tom.


PD-icon.svg Denne teksten er offentleg eigedom av di forfattaren døydde for meir enn 70 år sidan.