Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Johan Dahl (s. 136-138).
(1840).

Den ſtærke Drage med de ſorte Sider
er lagt for Anker i den dybe Fjord;
et Sagn er født, der til de fjerne Tider
ſkal nævne Skatten, ſom var der ombord.
Mens Bølgen hulked under nøgne Strande,
med Høſtens viſne Krandſe i ſin Favn,
har Norges Engel, med en ſorgfuld Pande,
henſtirret ømt mod ham, der ſkulde lande,
og knyttet Fjeldets Gjenlyd til hans Navn.

Hans Navn ſkal lyde gjennem alle Dale,
hvor Røgen ſtiger af en Hyttes Tag;
dets Røſt ſkal hæves over Gravens Dvale,
ſom Livets Budſkab paa en Foraarsdag.

Hvo mindes ei, mens Sørgeklokken ringer,
at han for Norge var en Vaars Herold,
en Vaar, ſom nu ſit Takkeoffer bringer
og krandſer Liget, hvor hans Hæder klinger
i Ahnehallen, mod hans blanke Skjold.

Thi ſom et ſamlet, gjennemaandet Billed
ſtod Landets Lys og Skygger for hans Blik;
det førſte Lyn, ſom Klippetaagen ſkilled,
fra dette tankeklare Øie gik.
Til dette Hjerte knyttedes med Vælde
hvert Livets Kildevæld fra Dal og Kyſt;
ſom Malmets Kjerne fra de rige Fjelde,
hans Daad ſlog ud, hvor Manddom ſkulde gjælde,
klar og gedigen, af hans gjæve Bryſt.

O bolde Ridder uden Frygt og Dadel,
for Norge ofred du din Løvemarv,
og af de bedſte Straaler om din Adel
Du gav dit Land en Glorie til Arv.
Der falder mildt paa dine brudte Kræfter
en lys Velſignelſe af Landets Flor,
dit Norge høiere ſin Palme hefter,
fordi dets Moderhjerte higer efter
at kalde Sønner i dit ſteile Spor.


Ja, fra din Høide ſkues allevegne
den fagre Glands om dine tunge Skridt;
thi du har ſtrøet i de dybe Egne
de gyldne Gaver rigeligt og vidt.
Hvor Skov og Ager dine Frugter bære,
hvor travle Elve gjennem Dalen gaae,
ſkal Barnets Mund din Jarleſaga lære,
ſkal alle Livets Toner til din Ære
ſom tuſind Mindeharper ſammenſlaae!