F. Røhler, (s. 26-31).
I den summariske Fremstilling af Indretningens Overskud ere vi vel under Virkeligheden. Thi ved at paaregne Afbenyttelse af ¼ deel mere udyrket Land som er tilstede, forhøies ikke alene Værdien af Frankrigs Brutto-Indtægter, men denne formerede Rigdom vil yde en saameget større Virksomhed i alle Grene af det nationale Arbeide, som lettere fattes end det lader sig udvikle i alle sine Enkeltheder.
Disse Kolonier vil efter et Tidsum af 20 Aar ikke alene kunne understøtte 1 Million Væsener og forhindre dem fra at vansmægte i Elendighed, og give Liv til en Mængde forskjellige Anlæg ved Tiden af Agerdyrkningen, men denne, aarlige Indtægt af 800 Millioner, udbyttet i Landet mod andre Produkter, vil i lignende Forhold udvide Konsumtionen og den indre Handel.
Denne Indtægt vil tilveiebringe en Afsætning for alle Arbeidets Frugter af større Betydning end de fordeelagtigste Handelstraktater, thi denne Værdi 800 Millioner overskrider med 156 Millioner Værdien af alle vore Udførselsartikler udenfor Frankrig, som i Aaret 1842 beløb sig til 644 Millioner.
For at gjøre denne Slutning mere sandsynlig og for at vise den hele Vigtighed for Indenrigs Handelen, antage vi at disse Agerdyrknings-Kolonier ikke vare indbefattede i Territoriet, men adskilte fra samme ved en Arm af Havet og en Toldlinie, men at de vare forpligtede til alene at staae i Handelsforhold med Frankrig. Det vil da være klart, at dersom deres Agerdyrknings Frembringelser gave dem et Overskud, stort 800 Millioner, da vil denne Sum vel blive ombyttet i Fastlandets Manufaktur- eller Landprodukter, men af forskjellig Natur.
Vi troe derfor, at en Forhøielse i den indre Konsumtion, begunstiget ved en forøget Rigdom og større Velvære, vil bidrage mere end alt Andet, til at bortrydde de Anstødsstene som ramme forskjellige Næringsgrene, og fornemmelig ophjælpe Viinavlingen og dens Dyrkere ved at forskaffe dem billigere Brød og Kjød.
Det er at vente, paa Grund af Jordbundens Beskaffenhed at disse Kolonier alene vil frembringe Kornvarer og ophjælpe Fædriften, uten ikke avle Viin.
Imidlertid vil man, ved den udvidede Dyrkning, formere Massen af Kornvarer og Kjød, og derigjennem formindske Prisen paa disse første Nødvendighedsartikler, forhøie Konsumtionen, da den fattige Klasse vil kunne spise mere, og paa den anden Side vil dette forøgede Velrære bidrage til at Flere kan drikke Viin, og selvfølgelig til en mere almindelig Afbenyttelse. Det er let at udtrykke ved officielle Talstørrelser den Lamhed som hviler over Viinproduktionen:
| Thi Frankrig frembringer | 36,783,223. | Hectol. Viin, uden at regne Brændeviin. |
| Det forbruger | 23,573,248. | |
| Udfører | 1,351,677. | |
| Tilsammen | 24,929,925. |
Hectoliter uden Anvendelse.
Disse Talstørrelser fremstiller Aarsagen til Ondet, og Midlerne til at afhjælpe det; de bevise Nationalomsætningens Overvægt mod den udenrigske Omsætning, thi dersom vi paa den Maade vi have antydet bibringe den indre Handelsvirksomhed kun en forøget Komsumtion af 1⁄15, som ikke kan være usandsynligt, da vil denne Forøgelse udgjøre 2,357,824 Hectolitre, som næsten er det Dobbelte af hele vor Udførsel.
Dersom paa den anden Side, en lykkeligere Regjeringspolitik skulde fremspire, hvilket vi dog ere langt fra at kunne forudsige, og forhøie vor Udførsel om. 1⁄5 som maa ansees for et overordentligt Resultat, da vilde dog denne Forhøielse kun beløbe sig til 270,334 Hectolitre.
Det Arbeide, som tilveiebringer Velvære og det Velvære som forbruger, maa man betragte som de sande Grundpiller for et Lands lykkelige Forfatning.
Den første Pligt som paahviler en klog og dygtig Administrateur, er da at bestræbe sig for ved Forbedringen af Agerdyrkning4n, og den store Masses Skjæbne, at forhøie den indre Forbrug, som er langt fra at have naaet Høidepunktet.
I Frankrig forbruger i statistisk Betydning hvert Individ om Aaret, i et Middeltal: Hvede, Blandkorn og Rug 2,71 Hectolitre, som udgjør 328 Portioner Brød pr. Individ for Aaret; Kjød 20 Kilogram, Viin 70 Litres, Sukker 3,4 Kilogram.
I menneskelig Betydning findes derimod i Frankrig forskjellige Millioner af Individer som hverken spise Brød, Kjød eller Sukker og som slet ikke smage Viin. Thi alle de rige Folk forbruger langt over det anførte Middeltal — nemlig 365 Portioner Brød istedetfor 328, 180 Kilogram Kjød istedetfor 20 Kilogram, 365 Litres Viin istedetfor 70, og 50 Kilog. Sukker istedetfor 34⁄5 Kilogram.
Vi frembringe ikke formeget, men vi forbruger ikke tilstrækkeligt.
Istedetfor at opsøge Forbrugere langtfra saasom i China, skulde vi arbeide for at tilveiebringe den territoriale (indre) Rigdom, ved at anvende alle de ledige Arme til Fordeel for de forskjelligartede, lidende Næringsgrene, men fornemmelig bør vi ikke forglemme, at et Land som Frankrig, der af Himlen har været saa rigt udstyret, gjemmer i sit eget Skjød alle Elementer til dets Velvære, og at det er Vanære for vores Civilisation, at i det 19de Aarhundrede idetmindste 1⁄15 af Folkemængden ere klædt i Pjalter, og døer af Hunger, under Øinene af Millioner forarbeidede Produkter, som man ikke formaaer at sælge, og Millioner af Jordens Afgrøde, hvortil ingen Forbrugere ere at finde.
I Korthed, det System som vi have bragt i Forslag er Resultatet af samtlige de Ideer og Forhaabninger, som i Løbet af et halvt Aarhundrede ere fremhævede af de dygtigste Statsoekonomer.
I Rapporten til Kongen fra M. Gouin, Minister for Agerdyrknings-Departementet, erklærer denne Minister, at et af de største Fremskridt vilde være at erholde Midler til Oprydningen af disse Jorder, som nufortiden kun indbringe 8 Frank pr. Hectar. Vort Forslag søger at virkeliggjøre denne Tanke.
Alle Mænd som besjæles af Kjærlighed for deres Lige, paakalder Retfærdighed for den arbeidende Klasse, der synes at være berøvet alle de Goder, som Civilisationen medfører. Vores Forslag vil yde den Alt, hvad Menneskets Stilling kan fordre, Velvære, Undervisning og al Mulighed for at kunne hæve sig ved sine Evner og sit Arbeide. Vores hele Indretning leder til intet mindre end at gjøre efter nogle Aars Forløb den nufortiden fattigste Klasse til den rigeste Forening i hele Frankrig.
Nu er Arbeidets Udbytte overladt til Tilfælde og Mod. Det er Herren som handler vilkaarligt eller Arbeideren som gjør Modstand. Efter vores System ere Aflønningerne bestemte, saaledes som alle menneskelige Ting bør være ordnede, ikke ved Magtsprog, men efter en billig og retfærdig Hensyn til Fornødenhederne for de arbeidende og Nødvendigheden for de, som tilveiebringe Arbeide.
Alt strømmer nu til Paris, dette Centrum opsluger hele Landets Virksomhed; men vort System bringer ogsaa Liv ved Udkanterne, uden Skade for Centret, idet det fremhæver 86 nye Individer som under en offentlig Direktion arbeider vedvarende fremad til Selskabets Formaal. Hvad Offer fordrer det at virkeliggjøre et lignende Forslag? En Forskudssum, lig med Armeens Sold for et Aar, femten Gange saa stor Sum som man har ydet til Amerika, en Udgift, lige med den man har anvendt til Fortifikationerne omkring Paris.
Dette Forskud vil efter Forløbet af 20 Aar indbringe for Frankrig 1 Milliard, for den arbeidende Klasse 800 Millioner og i offentlig Skat 37 Millioner.
Om Regjeringen iværksætter vores Idee, modificeret efter alt hvad erfaringsrige Mænd har fremstillet som oplysende og nyttigt i denne indviklede Sag, da vil den være Pulsaaren for de største nationale Interesser, bygge den store Masses Velvære paa uangribelige Grundvolde og — den vil selv være uangribelig. Armoden vil da ikke mere være oprørsk, Rigdommen ikke undertrykkende, den gjensidige Modstand vil forsvinde og de foreldede Fordringer som man endnu uden Grund tilegner visse Mænd, vil bortflygte, ligesom den matte Briis paa Havets Flade maa vige for den reele Vind, som fylder Seilene og fører Skibet fremad mod Maalet.
Det er en stor og hellig Gjerning, vel værd at opflamme de Mænds Bestrærbelser, hvis Kald det er at aflede de offentlige Onder, lindre Menneskehedens Lidelser, og forene alle Borgere af det samme Land i en almindelig Interesse og derved fremskynde en Fremtid, som Civilisationen tidligere eller sildigere bør imødesee.
I det forløbne Aarhundrede yttrede Lafontaine en Sætning, altfor ofte sand, men desværre sørgelig, ødeleggende for Selskabet, al Orden og Regelmessighed: „Je vous le dis en bon français, notre ennemi c’est notre maître!“[1]
Nu bør Maalet for enhver duelig Regjering være at bestræbe sig for at man snart kan sige:
Kristendommens Triumf har ødelagt Slaveriet; den franske Revolutions Triumf har ødelagt Adelskabet, og de demokratiske Ideers Triumf har ødelagt Fattigdommen!!!