Hopp til innhold

Det norske Folks Historie/7/12

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Hvad Hertuginde Ingeborg og hendes Tilhængere i de første Par Aar, efter at hendes Myndighed i begge Riger var bleven indskrænket, foretog sig, ja endog hvor de opholdt sig, derom veed man lidet eller intet, men af de faa Spor, som ere os levnede, skulde man formode at hun og hendes Søn saagodtsom den hele Tid opholdt sig i Norge, og fornemmelig i Tunsberg, formodentlig for at være i Sikkerhed, medens Knut Porse tumlede sig om, snart hist, snart her i sine og hendes svenske Besiddelser, og laa i etslags Feide med det svenske Rigsraad. Vi finde nemlig Kong Magnus i October 1323 i Tunsberg, hvor ogsaa Erkebiskopen nylig havde været, og maaskee endnu opholdt sig[1]; i September og October 1324 var Kongen, som vi ville see, med sin Moder og flere Stormænd ved etslags engere Raadsmøde i Bergen, og i Marts 1325 med Drottseten i Nidaroos[2]. Fremdeles seer man, at Hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hidtil Lagmand i Tunsberg, nu afløses i dette Embede af en Thorvid Throndssøn, men optræder i en ny Egenskab af „Lagmand“, eller som han og stundom kaldes, „Overlagmand i Kongsgaarden“, og det snart i Bergen, snart i Tunsberg, hvilket neppe kan forstaaes paa anden Maade, end at han af Drottseten er bleven udnævnt til fast lovkyndigt Medlem af det Raad, der ifølge Kong Haakons Anordning, som man vel altid endnu saavidt muligt har søgt at iagttage, skulde residere i Kongsgaarden hos den umyndige Fyrste, med det særskilte Hverv at dømme mellem Hirdens Medlemmer og andre højtstaaende Mænd; men da vi nu tillige fandt ham hyppigt i Tunsberg, hvor det endog lader til at han var Befalingsmand paa Tunsberghuus, bliver det sandsynligt, at ogsaa den unge Konge fordetmeste opholdt sig her[3]. Endelig erfarer man af et Brev fra Ridderen Bertrand af Sueioliis, der opholdt sig ved Pavehoffet som Kongens befuldmægtigede Sendebud, hvorom nedenfor, at en af dennes Følge var rejst til Norge, som det heder for at besøge Kongen og Hertuginden, og overbringe dem begge nogle Foræringer, men var død (omkring 1324) i Oslo, efterladende hvad han havde medbragt i Drottsetens og Predikebrødrenes Varetægt. – Imidlertid havde Henrik af Mecklenburg, advaret af Paven,.ved Danehoffet i Nykjøbing paa Falster d. 21de Mai 1323 sluttet Fred med Kong Christopher, modtaget hele det rostockske Herskab med Tilbehør til Arvelehn af ham, og forpligtet sig til at staa ham bi med Krigsmagt endog i Danmark, Sverige og Norge mod hvem det skulde være, efter sex Ugers Varsel, m. m. Altsaa havde han ganske slaaet Haanden af Knut Porse, efter nu desuden at være bleven overbeviist om, at denne hverken i Sverige eller i Norge havde nogen Understøttelse at vente[4]. Ved samme Lejlighed indgik Grev Johan af Holsten Forliig med sin Broder, og blev slaaet til Ridder af ham[5]. Knut var saaledes ganske overladt til sig selv. Man maa formode, at Hertuginden har stillet alle sine Besiddelser i Sverige, navnlig Borgen ved Ljodhuus og Nyhuus eller Axevalle, til hans Raadighed, at Rigsraadet forgjeves har opfordret ham til at overgive dem, og derpaa med væbnet Magt søgt at tage dem tilbage, men tildeels forgjeves. Der berettes nemlig, at Axevalle Slot belejredes i 1323[6], og tillige tales der om en Dagthingning, som d. 24de Juni samme Aar fandt Sted i det nærliggende Skara[7]; da det nu er vist, at Slottet endnu i et Par Aar derefter var i Hertugindens Besiddelse, er det tydeligt nok, at Raadsherrerne, uagtet de synes at have ligget der lige fra tidligt om Vaaren, maa have været uheldige, og at Dagthingningen, hvis Indhold man desverre ikke kjender, gik ud paa etslags Stilstand, forbunden med enkelte Fordele for den dristige Æventyrer. Thi andenstedsfra veed man, at der blev lovet Knut Porse paa Hertugindens Vegne en vis Pengesum, og ej længe efter udstedte Rigsraadet i Kongens Navn en Befaling til alle Riddere og Svene i Uppsala Diøces, der vare forlenede med Kronens Indtægter, om at indbetale en Trediedeel deraf for det indeværende Aar til Lagmanden, som Bidrag til „Indløsning af de kongelige Slotte, der vare i Andres Verge“[8]. Altsaa maa Knut Porse ved hiin Dagthingning kun have erklæret sig villig til, mod en bestemt Sum at overgive dem. Lignende Breve er formodentlig ogsaa udgangne til Herrerne i de andre Biskopsdømmer, men Summen har vel ej kunnet..skaffes, eller andet er kommet i Vejen, thi endnu i 1323 opbragte Knut Porse eet eller flere svenske Skibe til Marstrands Havn, maaskee som etslags selvtagen Sikkerhed for de lovede Penge[9]. I det følgende Aar belejredes Hunehals[10], ligeledes forgjeves, hvorefter etslags Stilstand synes at være indtraadt, da vi d. 9de April finde Knut tilsammen med Biskop Karl af Linkøping i Skeninge[11], sandsynligviis atter for at underhandle, og denne Gang maaskee om Ljodhuus Slot, som han enten mod en Pengesum, eller nødtvungen synes at have givet Slip paa. Denne Feidetilstand vedvarede endnu henved et Par Aar, og i denne Tid synes det ej at kunne have været behageligt, neppe engang raadeligt, for Hertuginden at opholde sig i Sverige, saaat vi maa antage, at hun fremdeles havde sit Tilhold i Norge, deels i Oslo, deels i Tunsberg, deels paa Baagahuus, men at hun muligtviis en eller anden Gang kan have aflagt Knut Porse Besøg paa Vardberg. Men endelig kom det den 14de Februar 1326 i Skara til en Dagthingning og Forliigs-Slutning mellem begge de stridende Parter, og da det ved denne Lejlighed udtrykkeligt heder, at Raadet „dagthingede paa Kongens Vegne med Hertuginden“, maa man antage, at hun selv virkelig var tilstede. Forliigs-Artiklerne ere heel merkelige. Alt Fjendskab skulde være nedlagt, og herefter fast Fred herske mellem Raadet og dets Tilhængere paa den ene Side, og Hertuginden med hendes Tilhængere paa den anden, Knut Porse alene undtagen. Hertuginden skulde overgive Slottet Nyhuus eller Axevalle med Tilbehør, og alt hvad hun havde faaet i Morgengave, nemlig Vermeland og fem Hereder i Vestergøtland, til Vestgøte-Lagmanden Hr. Knut Magnussøn paa Kongens Vegne, beholdende alt andet Jordegods, som Hertug Erik i sin Tid havde skjenket eller overladt hende, dog skulde hun til Erstatning for hiin Afstaaelse faa Herskaber Daavø med Tilliggende, og Ret til, uden Told eller Afgift at fore Korn, Flesk og Smør derfra ud af Riget, hvorimod Godset skulde under visse Indskrænkninger være underkastet almindelig Beskatning, hvis en saadan paalagdes. Om hun indgik Egteskab, skulde hun ligeledes beholde dette Jordegods, men Sveriges Regjering have Ret til at indløse det for 6000 Mk. brendt Sølv. Slottet Hunehals med Tilliggende, og alt Inventarium af Bygninger, Krigsmaskiner, Heste og Kvæg, skulde senest 1ste Mai 1327 overgives til Hr. Gisl Elinessøn og Hr. Gøtstav Tunessøn. Til at betale sin Gjeld fik Hertuginden 3000 Mkr. brendt Sølv, hvilke Knut Porse kunde heve i Lübeck førstkommende Mortensdag. Blev Hunehals ikke til rette Tid overgivet, og dette kjendtes at være Hertugindens Skyld, mistede hun saavel sine Besiddelser, som.de Penge, hun skulde faa. Alle, der havde tjent Hertuginden eller Knut, skulde frit kunne trede over i Kongens Tjeneste. Alle Brevskaber, udvexlede ved Dagthingningen i Skara d. 24de Juni 1323, skulde gjensidigt tilbagegives. Knut Porse skulde være ude af Sverige senest sex Uger efter 1ste Mai, og aldrig kunne komme tilbage uden Kongens og Raadets Samtykke; dog skulde han beholde og kunne bruge det Gods, han der i Landet besad. Alt hvad Knut Porse og hans Tjenere havde forgaaet sig mod Kongen og Riget, skulde være ham ganske tilgivet, dog ikke hvad han havde gjort mod Danekongen Christopher og hans Rige; og saalænge han endnu opholdt sig inden Sveriges Grændser, skulde han ikke volde Kongen af Danmark eller hans Rige nogen Skade, men dersom nogen i hiin Tid af sex Uger efter 1ste Mai angreb Knut, og denne da forsvarede sig, skulde det ej regnes ham til Dadel. Denne Tractat besegledes deels af Kongen og Raadet, deels af Hertuginden og maaskee af Knut Porse[12]. Hermed var saavel hendes, som Knut Porses Rolle egentlig udspillet i Sverige. Tractaten selv forudsetter næsten, at hun herefter ikke vilde opholde sig mere i dette Rige, hvilket hun ogsaa strax synes at have forladt, for at begive sig enten til Norge, eller, hvad man nu senere skulde antage, til Vardberg, hvilket, tilligemed den sydlige Deel af Nord-Halland, Knut Porse maa have beholdt, da der ej er Tale om at afstaa mere af Halland end Hunehals med tilhørende District, altsaa den nordlige Deel (skjønt det egentlig er besynderligt, at dette skulde afstaaes til Magnus som svensk Konge, da Nord-Halland jo aabenbart oprindeligt var afstaaet til Norges Konge, og de svenske Hertugers Belening dermed kun en Følge af det Forhold, hvori de stod til ham). Knut Porse havde nu, som vi i det følgende ville see, fundet en videre og forhaabningsrigere Mark for sine ærgjerrige Planer i Danmark, og derfor kan det neppe have kostet ham stort, at sige Sverige Farvel, især da hans hele Bedrift her vistnok kun sigtede til at erhverve en Magt, som han siden kunde anvende til at vinde Herredømme i sit Fædreland.

  1. ↑ Den 18de Oct. udstedte Kongen fra Tunsberg et Forbud mod at optage Ledingen paa Varna, der tilhørte Mariekirken i Oslo, Dipl. N. I. 173, og besegledes kun med hans Secret, et Tegn paa, at Drottseten da maa have været fraværende; 7de Sept. næstforud modtog Erkebiskopen i Tunsberg tre Aars Rumaskatt af Biskop Erik, sammesteds 172.
  2. ↑ Dipl. N. III. 139.
  3. ↑ Thorolv Lagmand nævnes allerede 18de Nov. 1323 som Lagmand i Tunsberg (Saml. I. 161), et Tegn paa, at Guthorm da ej længer var det. 1324 d. 20 Sept. og ud i Oct. præsiderede Guthorm i en Doms- eller Voldgifts-Commission mellem Erkebiskopen og Hertuginden i Bergen. Sml. V. 543–545. I Brev af 29de Mai 1325, udstedt i Bergen, kalder Guthorm sig Lagmand i Kongsgaarden (Dipl. N. I. 180), 5te Jan. 1327 i Tunsberg „Overlagmand i Kongsgaarden“ (smst. III. 145), 18de Nov. 1327 var han i Bergen (smst. III. 191), 30te Dec. 1328 kjøbte han paa Tunsberghuus en Gaard (smst. III. 150); 15 Marts 1329 var han i Tunsberg. Alle disse, og flere lignende, Breve, synes umiskjendeligt at vise, at han idetmindste hørte hjemme i Tunsberg.
  4. ↑ Huitfeldt S. 42, Suhm, XII. 68.
  5. ↑ See Detmar, ved 1322. Begivenheden omtales nemlig under dette Aar, men man kan tydeligt see, at den tilhører 1323, thi først tales der om den store Frost om Vinteren, lige fra St. Andreæ Dag (30te Nov.) til Cathed. Petri (22 Febr.), dernæst om, at K. Christopher holdt et stort „Hof“ i Pintsedagene hvorved han slog Grev Johan til Ridder, og sluttede Forliig med Henrik af Mecklenburg, altsaa 1323.
  6. ↑ Sv. R. D. I. S. 395.
  7. ↑ Dette omtales nemlig, som det siden vil sees, i Forliigsacten til Skara d. 14de December 1326 (Dipl. Sv. 2555.) uden at der desverre nevnes noget om Indholdet; Documentet haves ikke længer.
  8. ↑ Dipl. Sv. 2420.
  9. ↑ Dipl. Sv. 2440, jfr. 2498. Der handles her om Erstatning til flere, i Paris studerende Geistlige, hvis Gods eller Penge var gaaet i Løbet, eller paa anden Maade blevet dem forholdt, da Fartøjet, hvorpaa de fandtes, var blevet opbragt; kun kan man ikke see, om der var eet eller flere Skibe, som saaledes blev anholdte. Knut Porse anmoder ved disse Breve Erkebiskopen om at udbetale de Geistlige Erstatningssummen af de Penge, som Raadet skulde betale til ham paa Hertugindens Vegne, altsaa vel ifølge hiint Forliig til Skara af 24de Juni 1323.
  10. ↑ Anon. Chronicon. Scr. R. D. I. 395. I Scr. R. Sv. I. S. 61–66 henføres (S. 65) Belejringen af Hunehals til 1323; den begyndte formodentlig sidst i dette Aar. Her tilføjes og, at Hr. Gøtstav Tunessøn blev tagen til Fange: det kan da neppe forstaaes anderledes, end at han ved denne Belejring fangedes af Knut Porse, hvilket og bestyrkes deraf, at han i Skaraforliget 1326 nævnes som en af dem, til hvem Hunehals skulde overgives, see nedenfor. I Dipl. Sv. 2447 bemyndiger Margrete, Peter Porses, Knuts Farbroders, Datter Knut til at selge en hende tilhørende Gaard, paa Hunehals Slot d. 2den Febr. 1324; formodentlig var det paa denne Tid, at Hunehals belejredes.
  11. ↑ Dipl. Sv. 2461. Der handles i dette Brev kun om Salget af hiin, Margrete Porse tilhørende, Gaard. Men det synes som om et vigtigere Anliggende end dette maa have foranlediget Mødet mellem ham og Biskop Karl, hvorved baade Leidebreve og andre Formaliteter maa have været nødvendige; da vi nu af Dipl. Sv. 2452, 2453, 2454, daterede Ljodhuus Slot d. 10de Februar 1324, see, at han da endnu maa have været i Besiddelse af dette, medens han dog maa have afstaaet det før Fredsslutningen i Skara, siden det ej her opregnes blandt de Borge, han skulde give Slip paa, synes det rimeligt, at Underhandlingen, hvorved denne Afslaaelse blev bestemt, netop fandt Sted ved hiin Sammenkomst i Skeninge mellem Knut og Biskopen.
  12. ↑ Dipl. Sv. 2555. Dette er kun Conceptet til den af Raadet udstedte og beseglede Gjenpart af Tractaten. Den af Hertuginden udstedte og beseglede Gjenpart sees af Runells (Palmskjølds) Katalog at have været til idet svenske Rigsarkiv i 1696, men nu er den tabt.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Det_norske_Folks_Historie/7/12&oldid=77827»